Varmeforsyningsloven og område 4

Transkript

1 Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014

2 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand mindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler tilrettelægge varmeforsyningen med henblik på at fremme samproduktionen af el og varme mest muligt Ministeren kan fastsætte regler og træffe afgørelse om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning

3 Regulering af varmeforsyningen Kollektiv forsyning Kommunerne er myndighed Udfører varmeplanlægningen Initierer og godkender projektforslag ved Har hjemmel til at drive kollektiv varmeforsyning Individuel forsyning Varmeforsyningsanlæg med en kapacitet under 0,25 MW Er ikke reguleret af energilovgivningen Kommuner har ikke hjemmel til at drive individuel varmeforsyning

4 Regler for kollektive varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningslovens prisregulering (hvile-i-sigselv) Andre aktiviteter end kollektiv varmeforsyning skal holdes selskabsmæssigt adskilt dog kan sideordnet aktivitet nøjes med regnskabsmæssig adskillelse (Energitilsynet afgør, hvad der er sideordnet aktivitet) Der kan ikke anvendes penge fra kollektive varmeforbrugere til individuelle varmeforbrugere Kommuner har kun hjemmel til at stille kommunegaranti til kollektiv varmeforsyning

5 Hvordan tages der hånd om individuel forsyning? Fossile brændsler skal ud (ingen oliefyring i 2030) I dag ca oliefyr i områder uden mulighed for kollektiv forsyning I dag installeres ca varmepumpeanlæg årligt Barriere for varmepumper: Høj installationspris Usikkerhed om varmepris

6 Ny forretningsmodel for individuel forsyning Varmeselskab (fjernvarme eller andet) tilbyder salg af varme (suppleret med en drifts- og serviceaftale) til kunder i områder uden fjernvarmenet. Varmen leveres fra varmepumper, som er ejet af varmeselskabet men fysisk placeret hos den enkelte kunde. Investeringsomkostninger flyttes fra den enkelte kunde til udbyderen, som til gengæld sælger varme som en service. Udbyderen er f.eks. et fjernvarmeselskab, der sælger varmen til kunden, men det kan i princippet være en aktør der i dag ikke leverer energi

7 Ny Forretningsmodel (2) EXERGI Partners Brædstrup Fjernvarme Insero Energi

8 Regulering-gældende Kommuner (kommunale fjernvarmeværker) har ingen hjemmel Varmelevering er ikke underlagt prisreguleringen (er kommerciel) Der kan ikke stilles kommunegaranti Aktiviteten skal holdes selskabs- og regnskabsmæssig adskilt fra den kollektive varmeforsyning

9 Mulig regulering I Model med hjemmel for kommuner (som gældende fjernkølingsmodel) Kommuner får hjemmel til at drive individuel forsyning på kommercielle vilkår i selvstændigt selskab Ingen mulighed for kommunegaranti Ingen mulighed for at anvende varmeforbrugernes penge (dog mulighed for frie midler ) Kræver lovændring

10 Mulig regulering II Model som nuværende kollektive varmeforsyningsmodel Kommuner får hjemmel til at drive individuel forsyning efter hvile-i-sig-selv Der må kun indregnes nødvendige omkostninger i varmeprisen (underlagt Energitilsynet) Der kan stilles kommunegaranti Individuel og kollektiv forsyning kan ligge i fælles selskab (men også i særskilte) Skal der kræves projektgodkendelse? Konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder? Kræver lovændring Skal notificeres i EU (statsstøtteregler)

11 Tak for opmærksomheden