Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Transkript

1 Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap en tredjedel af Danmarks befolkning bor i en af de 25 mellemstore byer med mellem og indbyggere. Men der er forbløffende få analyser af erhvervspotentialerne i netop denne type af byer. Derfor sætter REG LABs igangværende fokusanalyse fokus på netop denne type af byer. I den første delanalyse arbejdes der netop nu på dels at kortlægge de vækstkilder, der hidtil har skabt vækst og positiv erhvervsudvikling i de mellemstore byer, dels at identificere og kvantificere de vækstkilder, der fremadrettet kan forventes at skabe vækst og erhvervsudvikling i byerne. En af de første og overraskende iagttagelser, er at den største del af velstanden skabes i byens egne borgere. Tiltrækning af tilflyttere bidrager generelt også til højere indkomster, men bidraget er tilsyneladende påfaldende lille. Copenhagen Economics, som gennemfører analysen, er kommet frem til at omkring 20 pct. af velstandsfremgangen i de 25 byer kan tilskrives tilflyttere, mens de resterende ca. 80 pct. skyldes fremgang for byens egne borgere. Partner Martin Hvidt Thelle uddyber: Der er betydelige udsving imellem de 25 byer, men i samtlige byer er det højest op til en 1/3-del af velstandsfremgangen der kan tilskrives tilflyttere. Ser man bag om tallene fremhæver Martin Hvidt Thelle at forklaringerne varierer fra by til by. Bidragene til arbejdsproduktiviteten er tilsyneladende forskellige. Erhvervssammensætningen, uddannelse og iværksætteri giver væsentlige forklaringer, men forklaringerne er ikke ens på tværs af byerne; drivkræfterne Vækstens anatomi om man vil er opbygget forskelligt. For styregruppen bag projektet er konklusionerne overraskende, men åbner samtidig for perspektivrige fremadrettede overvejelser. Jørgen Henningsen, specialkonsulent, Holstebro Kommune: Det er overraskende, at tiltrækning af tilflyttere, og herunder særligt højtuddannede tilflyttere, tilflyttere med jobs, og tilflyttere med høj indkomst kun bidrager med en forholdsvis mindre del til den nuværende vækst i byerne. Dette understreger, at erhvervspolitik er meget andet og mere end bosætningspolitik, som typisk har stor fokus i mange kommuner. Jens Abildlund, Erhvervsudviklingschef i Køge Kommune: For mig har den vigtigste nye viden i projektet indtil nu været, at Copenhagen Economics analyse viser, 80% af

2 velstandsudviklingen i byerne kan tilskrives udviklingen i erhvervenes produktivitet og kun 20% hidrører fra f.eks. bosætning. Nu skal vi så bare blive klogere på, hvilke forandringer i erhvervene, der skaber denne produktivitetsfremgang og velstandsstigning samt ikke mindst - hvordan vi andre bedst kan understøtte sådanne processer. Figur 1 Vækst, velstand, produktivitet og jobs Øget velstand (kr/indbygger) Produktivitet (kr/job) Beskæftigelse (jobs/indbyggere) Regional konkurrenceevne Forandring af erhvervsstruktur Højere Beskæftigelsesgrad (job/arb.styrke) Højere erhvervsfrekvens (arb.styrke/alle årige) Bedre demografi (16-66 årige/alle aldre) Eksempler på politikker og vækstkilder: Nye vækstdrivere New Nature of Innovation Traditionelle erhverv vs. væksterhverv/klynger Nye virksomheder vs. etablerede Øvrige politikker Generel vækst men store udsving Befolkningen i de mellemstore bykommuner er siden 2000 vokset hurtigere end resten af landet, ca. to procent hurtigere end landsgennemsnittet. Men de 25 byer er dog langt fra en homogen gruppe. Målt på indbyggere i de nye kommuner, så er byer som Horsens, Ringsted, Hillerød og Silkeborg vokset dobbelt så hurtigt som gennemsnittet af gruppen, mens byer som Haderslev, Skive, Hjørring og Frederikshavn har mistet indbyggere. Martin Thelle siger: Folk bevæger sig væk fra udkanterne og ind til de store byer og til byerne i oplandet til Århus og København. Samtidig sker der udflytning fra de store byer til de mellemstore byer i oplandet, fx fra Århus til Silkeborg og Horsens, og fra København til Hillerød og Roskilde. Huspriserne kan forklare meget af dette, og huspriser synes at være en god indikator for hvor attraktiv en by er i forhold til at tiltrække tilflyttere med højere indkomster.

3 Høje indtægter i de mellemstore byer De foreløbige tal viser også, at indbyggerne i de mellemstore byer har ganske høje gennemsnitsindtægter. Erhvervsindkomsten per indbygger for de 25 byer er i gennemsnit højere end i de tre store byer Århus, Ålborg og Odense, men dog lavere end i Storkøbenhavn. Inden for gruppen af 25 mellemstore byer er der store forskelle: Byer som Hillerød, Roskilde og Silkeborg har indkomster der er procent over landsgennemsnittet, mens byer som Hjørring, Frederikshavn og Svendborg ligger mere end 10 procent under landsgennemsnittet, svarende til knap kroner mindre i erhvervsmæssige indtægter om året per person. Niveauforskellene i indkomster afspejler et tydeligt center-periferi mønster, hvor attraktive bosætningsbyer tæt på de to største byer (Århus og København) har høje indkomster, mens en relativt perifer beliggenhed kendetegner byerne med lave gennemsnitsindkomster. Nærhed til Ålborg og Odense ser ikke ud til at trække indkomstniveauet op. Martin Thelle forsøger at give et bud på en forklaring på de foreløbige data: Måske er dynamikken, at de mellemstore byer under højkonjunkturer får adgang til en talentpulje, som "presses" ud af København/Århus af høje huspriser. Når en del af disse tilflyttere bliver trætte af at pendle får de lokal beskæftigelse/starter egne virksomheder lokalt til glæde for den lokale erhvervsudvikling. Her kan byerne måske påvirke hastigheden hvormed tilflyttere omstiller sig fra pendlere til lokalt erhvervsaktive. Når konjunkturen vender suger København/Århus i et vist omfang talentpuljen tilbage igen fra de omkringliggende byer. Her er det en opgave at forsinke/udskyde tilbagesugningseffekten. For de byer, der ligger langt fravækstcentrene er udfordringen naturligvis ekstra stor, fordi talent-mobiliteten her alt andet lige er mindre. Projektet gennemføres i samarbejde med: Viborg Kommune Silkeborg Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Helsingør Kommune Køge Kommune Hillerød Kommune Region Sjælland Region Midtjylland KL Danske Regioner Erhvervs- og Byggestyrelsen Det Kommunale Momsfond yder tilskud til projektet. Fremtidsperspektivet: Væksten koncentreres om Kattegatsøen I løbet af projektet har styregruppen holdt en række lærende workshops med ressourcepersoner som kigger med over skulderen og udfordrer analysens og styregruppens diskussioner. Hidtil har sociologen Henrik Dahl og by-guruen Charles Landry medvirket. Henrik Dahl diskede op med et markant scenarie Vækstdanmark omkring Kattegatsøen i Det skabes med Sociolog og forfatter Henrik Dahl

4 broen over Kattegat og bringer pendlertiden fra Århus til Hovedstaden ned på en time. Dermed samles al fremtidig vækst i de bysamfund, som omgiver søen, mens byerne i det øvrige land vil udviskes, hvis de ikke mobiliserer og indgår alliancer om at blive en del af megatrenden for vækst. Alvorligt ment, men naturligvis en stor kamel at sluge for de byer der ligger uden for fremtidens vækstområde. Set fra Holstebros position er det selvsagt en alvorlig udfordring, som skal handskes, siger Jørgen Henningsen. Og her er budskabet fra Henrik Dahl nyttigt. Det handler om at gå med frem for at modarbejde en uafvendelig udvikling. Vi skal med andre ord have udsyn og et strategisk beredskab i vores by, der kan skabe de nødvendige koblinger, så Holstebro komplementerer de bynetværk eller hubs, som vil udgøre fremtidens vækstmuligheder. Holstebro by er vækstmotor i Midt- og Vestjylland, men har en geografisk perifer placering i forhold til Århus og København. For os er det vigtigt, at vi på alle måder kobles tættere hertil og sammen andre byer skaber synergier og øger det samlede potentiale for vækst. Set i et internationalt perspektiv er målet at fremme vores regionale konkurrenceevne over for andre regioner i stedet for at øge den interne konkurrence mellem byerne. Vi tror, at en mere komplet region med byer, der samlet set præsterer de bedste rammevilkår for regional erhvervsudvikling, er en afgørende præmis for at sikre fremtidens velfærd og vækst. Byer i samtale: Jørgen Henningsen fra Holstebro Kommune og Jens Abildlund fra Køge Kommune ved REG LABs årskonference 23. marts Projektet skal nuancere billedet af væksten i Danmark Bag det igangværende projekt står en bred kreds af byer og organisationer, som mener at projektet er nødvendigt og vigtigt. Det er velkendt, at de større byer er lokomotiver i den regionale erhvervsudvikling, men fokus i Danmark er ofte rettet på de største byer eller metropoler, som udgør landets to overordnede vækstcentre omkring København i Øresundsregionen og Århus i Det østjyske Bybånd fra Randers til Kolding. Men de øvrige byer er også vigtige for fremtidens vækst, og vi ser derfor projektet som løftestang for, at de mellemstore byer kommer på den politiske dagsorden i de nationale og regionale erhvervsudviklingsstrategier. Projektet skal således give en dybere indsigt i drivkræfterne. Men det skal samtidig være med til at give os en større viden om, hvordan vi som byer bedst understøtter vækst og udvikling. Jens Abildlund: Vi har i Køge i flere år arbejdet meget målrettet for at en række større infrastrukturprojekter

5 skulle blive vedtaget. De vil meget markant styrke vore virksomheders rammebetingelser. Men derfra og så til at opnå vækst og udvikling er der jo et stykke vej, og vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi helt konkret skal agere for at forbedrede rammebetingelser også bliver fulgt op af virksomhederne med vækst og udvikling til følge Analyseproces skaber læring Projektets arbejdsform og deltagerkreds tiltaler os. Arbejdsformen - hvor vi sammen med de øvrige projektpartnere fungerer i en styregruppe - betyder at vi har mulighed for at høste alle frugterne, medens eksperter indenfor forskellige discipliner laver det meste af alt rugbrødsarbejdet. tid en fornøjelse at samarbejde med folk, der både har fingeren på pulsen, som er nysgerrige efter større viden og som gerne medvirker til at skabe forandringer. Jørgen Henningsen er enig: Deltagerkredsen med regioner og bykommuner giver os en unik ramme for at opnå fælles læring og ny viden om byernes strategiske rolle i den regionale vækst og erhvervsudvikling. Vi ser derfor projektet som et væsentligt bidrag til udvikling af kompetencer og regionalt lederskab i den nye struktur i erhvervspolitikken. Mere info om analysen på april [email protected] Deltagerkredsen er vigtig for os. I det her tilfælde giver det os lejlighed til at arbejde med erfaringer på tværs af landet og det er al