Overvågningsnotat 2011

Transkript

1 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat redegøres kort for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region. hovedudfordringer: Lav vækst sammenlignet med de øvrige regioner er i 28 og 29 blevet hårdest ramt af den globale krise. Vejen ind på det solide vækstspor kan derfor blive lang og kan kun findes, hvis skabelse af nye job til erstatning for tabte job sker med fokus på øget produktivitet Opkvalificering af arbejdsstyrken ledighed har især ramt den ufaglærte arbejdskraft, og regional økonomiske fremskrivninger viser, at mange af dem ikke kan finde arbejde igen uden en opkvalificering Hjerneflugt og manglende uddannelse flere unge tager nu en uddannelse, men som i de øvrige regioner er det stadig for få. Situationen i forværres af, at for få af de unge, vi leverer til de videregående uddannelsesinstitutioner i bl.a. Århus og København, vender tilbage til regionen Indledning Både i Region og i det øvrige Danmark har den økonomiske vækst været negativ i 28 og 29. Med en negativ vækst på hele 6,7 i 29 har været særligt hårdt ramt. Et sådant dyk i aktiviteten skaber usikkerhed om udviklingen på længere sigt. 1 Årlig vækst gennemsnitlig vækst i bruttoværditilvækst 1,4% 1,2% På kort sigt giver konjunkturtal fra Danmarks Statistik og Region s Vækstbarometer imidlertid grund til forsigtig optimisme og tegn på at dele af erhvervslivet er på vej ud af krisen med styrket konkurrenceevne. Nedenfor beskrives udviklingen i vækst, produktivitet og velstand i Region og øvrige regioner frem til og med 29. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 21, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen. 1,%,8%,6%,4%,2%,% 1. Værdiskabelse i Region Figur BVT Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet afvigelse fra landsgennemsnittet 29 Syddansk vækst De seneste ti år har den økonomiske vækst været stærkest i og, jf. figur 1. Målt på den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten (BVT) ligger lavest blandt regionerne. Negative tal i 28 og 29 har sænket den gennemsnitlige vækst betydeligt i alle regioner, men har i særlig grad ramt og resulteret i en bundplacering. Syddansk produktivitet Set over den længere årrække skyldes den lave vækst i regionen i høj grad, at er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Målt på arbejdsproduktiviteten, jf. figur 2 og 3 (værdiskabelse -15% -1% -5% % 5% 1% 15% juni 21 Side 1 Figur BVT pr beskæftiget

2 overvågningsnotat pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime) har vi tidligere ligget med den højeste produktivitet blandt regionerne uden for. I 29 lå regionerne uden for imidlertid alle på det samme lave produktivitetsniveau. Hvor stor er værdien af det hver enkelt i beskæftigelse producerer, og hvor mange er i beskæftigelse? Det er i udgangspunktet afgørende for, hvor stor den samlede værdiskabelse og dermed den økonomiske vækst bliver. De næste mange år er der kun udsigt til, at der bliver der færre og færre personer i den erhvervsaktive alder. Væksten i vil derfor primært være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget). Når de i krisen tabte job skal vindes tilbage er fokus på produktivitet derfor helt afgørende, hvis vi skal tilbage på vækstsporet. Høj produktivitet handler ikke alene om at løbe hurtigere, men også om branchesammensætning og mulige produktivitetsniveauer indenfor de enkelte brancher. Der skal altså både arbejdes effektivt og kigges på, om arbejdet er i en branche med relativ høj produktivitet eller er placeret sådan i værdikæden, at det giver afkast på højt niveau. 3 arbejdsproduktivitet bruttoværditilvækst pr. arbejdstime kr. pr. arbejdstime Regionale Indkomster borgernes disponible indkomst Figur BVT pr (kr.) time alle Syddansk indkomst og velstand Figur 4 viser, at borgerne i Region har en relativ lav disponibel indkomst. Indkomstniveauet giver ikke i sig selv et fuldstændigt billede af den regionale velstand, men kan betragtes som en indikator på lokal købekraft Derimod er det langt vanskeligere at skabe et klart billede af de lokale og regionale forskelle i bo- og leveomkostninger. Forskellen vil antageligt udjævnes betydeligt, hvis der blev korrigeret for huslejeforskelle og sammenlignet rådighedsbeløb Figur Disponibel indkomst 2. LavPunkt og Vendepunkt i 29 Nationalt De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst vendte tilbage i sidste halvdel af 29. Men tallene viser også, at rutscheturen med negativ vækst var så voldsom, at vi på kun fire kvartaler reelt røg tilbage til 24-niveau, jf. figur 5. Mens vi nærmede os toppen af højkonjunkturen i 28 og beskæftigelsen stadig var stigende, begyndte produktiviteten (BVT pr. beskæftiget) at falde allerede i begyndelsen af 26. Det er ikke unormalt, at produktivitetsvæksten er afdæmpet hen mod slutningen af en højkonjunktur, men denne gang faldt produktiviteten reelt. 5 Bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og produktivitet tal for hele landet, 2K1 21K Indeks 2K1=1 BVT Beskæftigelse BVT pr beskæftiget En direkte følge af det meget store fald i beskæftigelsen, ses i de nyeste produktivitetsmålinger fra 2. halvår 29 og frem til 3. kvartal 21. Kombinationen faldende beskæftigelse og positive væksttal giver en stærk produktivitetsvækst allerede i 2. halvår 29. Med fortsatte Figur kvartaler Side 2 Strategi & Analyse

3 positive væksttal i de første 3 kvartaler af 21 og stabil beskæftigelse fortsætter fremgangen i produktiviteten. Det giver forhåbninger om en fremtid tilbage på vækstsporet. Noget af det tabte i årene forud er indhentet, og det giver håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark. 6 FuldtidsLedige i syddanmark januar 27 til december 21 Regionalt På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Efter en periode på fire år med konstant faldende ledighed, hvor vi i fik 3. færre ledige, er der de seneste to år blevet 23.5 flere ledige i regionen, jf. figur 6. Set med historiske briller var perioden frem til midten af 28, hvor ledigheden var ekstraordinær lav. Stigningen i ledigheden og det nuværende niveau er derfor ikke alarmerende i et historisk perspektiv. Men krisen har ramt skævt i og er gået særlig hårdt ud over den ufaglærte arbejdskraft jf. figur 7. 7 Syddanske Ledige fordelt på A-kasser januar 27 til december Faglig Fælles a-kasse (3F) Antal ledige års stigning = 23.5 flere ledige Kristelig a-kasse Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Metalarbejdere Træ-Industri-Byg (TIB) Ingeniører (IAK) Akademikere (AAK) 5. 27M1 27M1 28M7 29M4 21M1 21M1 Optimisterne har fået flertal virksomhedernes forventninger til 211 Siden foråret 21 har der været positive forventninger til vækst i omsætning hos virksomhederne i. Selvom der også har været positive tegn hvad angår beskæftigelsen, har gennembruddet her til gengæld ladet vente på sig. Men når virksomhederne på tærsklen til 211 kigger ét år frem er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder vækst i omsætning, men helt nyt er, at der nu også er flere virksomheder, der forventer at ansatte nye medarbejdere i 211 end der er virksomheder, der vil reducere. De positive vækstforventninger gælder næsten alle brancher. Hvad angår jobforventningerne er der en overvægt af positive frem for negative forventninger i syv ud af ti brancher. Vækstbarometer forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte Indekset går fra -1, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/ færre ansatte over, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal -3 Forventningen til første kvartal 211 Forventningen til hele 211 ansatte; til +1, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte. -45 Datakilde: Region s vækstbarometer, december 21 Forventninger til omsætning Forventninger til antal ansatte juni 21 Side 3

4 overvågningsnotat 3. Uddannelse Ung, ufaglært og uden job Andelen af unge, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, er stigende og ligger nu på 87 pct. Retningen er rigtig, men der er stadig et stykke vej til målet om, at 95 pct. af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Knap 13 pct. af de der forlod grundskolen i 29 får ikke en kompetencegivende uddannelse. Herudover er der næsten 8 pct. som tager en ungdomsuddannelse, men ikke får brugt den til at få taget en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse. Med de stadig stigende krav til arbejdsstyrken og udflytning af produktionsjob er vurderingen, at en stor del af denne gruppe på længere sigt vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 8 UDDANNELSESPROFIL 41% 55% 17% 27% 24% I alle regioner går det stort set lige godt eller skidt med få de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og til dels også videregående uddannelse. Udfordringen er størst for drengenes vedkommende, hvor 15 pct. af 29 årgangen ikke forventes at tage en kompetencegivende uddannelse, og knap 9 pct. ikke får brugt deres ungdomsuddannelse til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse i hus. For pigernes vedkommende er de tilsvarende tal nede på hhv. 1 og 7 pct. Hjerneflugt nettoeksport af kloge hoveder En anden helt stor syddansk udfordring ligger på den ene side i, at mange unge i Region tager deres videregående uddannelse i Århus og København og for få vender tilbage. Efter endt uddannelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst dér. På den anden side er der mange, som tager en mellemlang eller lang uddannelse i regionen, men får deres første job uden for regionen. Figur 9 illustrerer problemet tydeligt. Næsten seks ud af ti af de unge der er flyttet fra regionen og ikke kommet tilbage har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme gælder kun for hver femte af dem som er blevet i regionen. Til gengæld har knap 4 pct. af de som er vendt hjem til regionen en mellemlang eller lang videregående uddannelse. % Ufaglærte mv. Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse PIGER DRENGE Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, Hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 29, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Datakilde: Undervisningsministeriet 9 Uddannelsesbalance Uden erhvervskomp. udd. Erhvervsfaglig + KVU MVU + LVU Samlet antal Fortsat i regionen Hjemvendte Tilflyttere Fraflyttere 25 % 19 % 23 % 17 % 55 % 42 % 36 % 27 % 2 % 39 % 42 % 56 % Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i -1991, 1992 og 1993, fordelt på fire grupper: De unge, der forlod grundskolen i og fortsat var bosat i regionen 15 år senere De unge, der forlod grundskolen i og flyttede væk, men igen var bosat i regionen 15 år senere De unge, der forlod grundskolen i en anden region end, men var bosat i 15 år senere De unge, der forlod grundskolen i, men ikke var bosat i regionen 15 år senere. - Side 4 Strategi & Analyse

5 4. Iværksætteri Nye virksomheder I 27 udgjorde de nyetablerede virksomheder lidt under 1 pct. af det samlede antal virksomheder i Region. Etableringsraten i regionen har været stigende fra 23 til 26, og niveauet er blevet holdt uændret i 27. Alligevel er stadig blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder. Men der er potentiale til mere. En undersøgelse blandt de årige viser at ønsket om at blive selvstændig er størst i, jf. figur Iværksætterkultur andel årige, der vil være selvstændig Vækstiværksættere Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere (figur 12). er her helt i front med en høj andel vækstiværksættere. 12 Vækstiværksættere 26 og Andel af befolkningen (18-64 år), der ville foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte 2 år efter etableringen og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 2 pct. de efterfølgende 3 år. Andelen af nye vækstvirksomheder beregnes i forhold til alle nye virksomheder med mindst 5 ansatte. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 5. Innovation Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. er afgørende for regionens konkurrenceevne. Både i globaliseringsstrategien og i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier er det en vigtig målsætning at øge virksomhedernes innovationskraft. og nye teknologier De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten i følger niveauet i de andre regioner, jf. figur Andel Innovative Virksomheder 28 fordelt på innovationstype Produkt og/eller proces Organisation og/eller markedsføring Kilde: Danmarks Statistik juni 21 Side 5