Systematisk miljøarbejde på DTU Miljø

Transkript

1 Systematisk miljøarbejde på DTU Miljø en rapport over arbejdet

2

3 SYSTEMATISK MILJØARBEJDE PÅ DTU MILJØ - En rapport over arbejdet Michael Søgaard Jørgensen, Kaja Krogh, Michael Søgaard Jørgensen, Kåre Press-Kristensen, Nina Christiansen og Signe Poulsen. December 2010

4 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 Sammenfatning Indledning Projekt Systematisk miljøarbejde på DTU Miljø Planlægning af tiltag Rapportens formål og indhold Vurderingsmetode DTU Miljø Organiseringen af projektet Miljøpolitik Implementering Information Kortlægning Planlægning og implementering af tiltag Serverrum Køle- og fryseskabe El-spareskinner Termostatventiler Stinkskabe Forskningsstrategi Opsamling på andre tiltag Klima- og varmeskabe Varmebadsystem Natkøling Energiruder Vandkunsten Forankring Organisering Kortlægning Forankring af tiltag Inspiration til arbejdet med miljøledelse på DTU Kortlægning og fokusering Energibrugende udstyr som DTU Miljø er særligt opmærksomme på Forankring af tiltag Incitamenter for miljøledelse på DTU

5 1 Forord Denne baggrundsrapport beskriver aktiviteter og resultater i perioden projektet Systematisk miljøarbejde på DTU Miljø. Projektets formål har været at udvikle og indføre en form for miljøledelse på DTU Miljø der er til at leve med for de ansatte og som vurderes at være levedygtig at vise hvorledes miljøledelsen på DTU Miljø kan overføres til resten af DTU Projektet har taget udgangspunkt i den internationale standard for miljøledelsessystemer, ISO 14001, og dens elementer. Det har ikke været et mål, at projektet skulle udmunde i en certificering af instituttet. Projektet har ud over projektgruppen fra DTU Miljø, involveret bl.a. Campus Service, DTU Byg, Teknologisk Institut/Elsparefonden, DTU Management og Sektionen for Arbejdsmiljø DTU. Michael Søgaard Jørgensen har været ansvarlig for udarbejdelse af rapporten. Forfatterne til rapporten er Kaja Krogh, Michael Søgaard Jørgensen, Kåre Press-Kristensen, Nina Christiansen og Signe Poulsen. Analyser af udformningen og implementeringen af miljøledelse på DTU Miljø er foretaget af Kaja Kogh, Signe Poulsen og Michael Søgaard Jørgensen, DTU Management, mens Kåre Press- Kristensen, DTU Miljø har stået for de økonomiske analyser af de gennemførte tiltag. Rapporten er baseret på gennemgang af skriftligt materiale samt interviews med følgende personer: Nina Christensen (projektgruppe) Ann Marie Eilersen (projektgruppe) Søren Gabriel (projektgruppe) Tommy Plesner (Campus Service) Preben Nielsen (Campus Service) Ole Vendelboe (Sektion for arbejdsmiljø) Anders Torp Gundersen (laboratoriechef) Mona Refstrup (laboratorietekniker) Hector Garcia (laboratorietekniker) 2

6 Sammenfatning DTU Miljø har implementeret miljøledelse. Udviklings- og implementeringsprocessen er gennemført under ledelse af miljøprojektets projektgruppe. Det har været vigtigt at udpege en ansvarlig med miljøledelse som hovedopgave og en projektgruppe for at sikre udviklingens og implementeringens løbende fremdrift. Projektet har haft en følgegruppe tilknyttet, hvilket har haft til formål at sikre en bred forankring på DTU samt at sikre projektets retning blev udviklet i samspil med erfaringer fra andre institutter på DTU samt Campus Service. Det blev valgt at implementeringsprojektet skulle fokusere på ressourcebesparelser og integrering af miljøovervejelser i forskningsgruppernes strategiarbejde. Da der tidligere har været meget fokus på kemikalie- og affaldshåndtering på instituttet, valgte man at fokusere på reduktion af el-, vandog varmeforbruget i dette projekt. Der blev gennemført en energikortlægning som medførte, at flere af kilderne til et stort energiforbrug blev afdækket. DTU Miljø valgte at automatisk registrering af ressourceforbruget forankret hos Keep-Focus A/S for at have lokal tilgang til data og mulighed for at analysere dem. Tiltag til ressourcebesparelser blev gennemført i forbindelse med og efter energikortlægningen. Tiltagene førte til et stabiliseret, og nogen steder et nedsat ressourceforbrug. Nogle af tiltagene har krævet en større adfærdsændring hos instituttets brugere. Erfaringen fra DTU Miljø er, at denne type tiltag kan være ressourcekrævende at gennemføre i form af arbejdstimer for dem, der har ansvar for at følge op på tiltaget. På et institut som DTU Miljø, er der et stort flow af brugere, hvilket stiller krav til forankringen af miljøledelse. Nye brugere af instituttet skal derfor løbende informeres om hvordan miljøledelse fungerer på instituttet. De ressourcebesparende tiltag på DTU Miljø har virket. Arbejdet med at integrere miljø og bæredygtighed i forskningsgruppernes strategiske arbejde er stadig pågående og er forankret hos forskningschefen. Der findes flere overordnende incitamenter for miljøledelse, og herunder reduktion af ressourceforbrug på DTU. Statslige organisationer skal jf. CIR nr. 27 af 19/04/ gennemføre alle rentable energibesparelser, der er anbefalet ved energimærkningen af bygninger, med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Desuden er DTU forpligtet til at gennemføre energirigtige indkøb, og har gennem implementering af miljøledelse mulighed for at markere sig som en forsknings- og undervisningsinstitution med fokus på bæredygtig udvikling. 3

7 2 Indledning I midten af 1990 erne blev der første gang taget initiativ til at implementere miljøledelse og grønne regnskaber på DTU Miljø. Det var et mål, at de studerende, gennem blandt andet specialkurser og kortlægning, skulle engageres i at lave miljøledelse på DTU. Der blev oprettet studenterprojekter omkring implementering af miljøledelse og udarbejdelse af grønne regnskaber. Endvidere blev der udarbejdet et studenterprojektkatalog som indeholdt kortlægnings- og teknologiudviklingsprojekter. I første omgang var det svært at opnå resultater, da referenceforbruget i form af forbrugsmønsteret samt fordelingen af forbruget på bygninger og aktiviteter var ukendt. Initiativet resulterede ikke i implementeret miljøledelse i første omgang. 2.1 Projekt Systematisk miljøarbejde på DTU Miljø Efter det første initiativ med at implementere miljøledelse blev lukket ned, søgte institutlederen, i samarbejde med initiativtageren Søren Gabriel, om penge fra rektors omstillingspulje. Pengene skulle bruges til at sikre gennemførelse af det oprindelige initiativ. Pengene blev bevilliget, og i begyndelsen af 2004 blev der nedsat en projektgruppe bestående af to ansatte ved instituttet, Søren Gabriel og Ann Marie Eilersen. Yderligere en ansat, Nina Christensen, blev en del af projektgruppen, da hun som kvalitetskoordinator så en kobling mellem dette og miljøledelse på instituttet. Det var et ønske fra projektgruppen, at miljø skulle tænkes ind både i forskning og undervisning, i tillæg til at der skulle udarbejdes grønne regnskaber og værktøjer for miljøstyring. Projektet skulle udover dette vise hvorledes implementering og daglig drift af miljøledelse på DTU Miljø kan overføres til resten af DTU. Der blev udarbejdet en miljøpolitik og derefter blev der opstillet følgende målsætninger for projektet: Reducere forurening Forebygge forurening Reducere ressourceforbrug Spare penge Give PR værdi bl.a. som led i at tiltrække flere studerende 2.2 Planlægning af tiltag På DTU forekommer det ofte, at flere institutter deler bygninger. Dette førte i DTU Miljø s tilfælde til, at projektgruppen valgte at afgrænse projektet til at gælde bygning 113 og 115. To halvdele af i bygning 115 er beboet af andre institutter. Instituttets aktiviteter i bygning 114 blev ikke medtaget. Bygning 113 er en relativ ny bygning, hvor 115 ligner hovedparten af de øvrige bygninger på DTU, med eksempelvis enstrengssystem for varme. Bygning 115 deles af tre institutter. 4

8 De forskellige tiltag der er iværksat i forbindelse med projektet, har været underlagt forskellig grad af planlægning. Nogle af tiltagene er iværksat fordi de var praktisk mulige. Man kunne f.eks. ved brug af andres erfaringsmateriale konstatere, at der kunne hentes energisparefordele ved at gøre små investeringer (f.eks. el-spareskinner, adfærd). Planlægning af andre aktiviteter har krævet en større grad af langtidsplanlægning. Projektgruppen har i fællesskab initieret opstart af delprojekter. Hvert delprojekt har haft en tovholder, der har haft ansvar for den daglige praktiske gennemførelse. I visse tilfælde har Campus Service eller Elsparefonden udført planlagte projekter, der har været initieret af projektgruppen. 2.3 Rapportens formål og indhold Formålet med denne rapport er at dokumentere aktiviteter og resultater i projektet Systematisk miljøarbejde på DTU Miljø. Rapporten indeholder en beskrivelse af organiseringen af projektet, og nogle af de tiltag der blev iværksat. Rapporten giver ligeledes en vurdering af det arbejde og de resultater, der er opnået med at udvikle og implementere miljøledelse på DTU Miljø. 2.4 Vurderingsmetode For at vurdere implementeringsprocessen er det valgt, at udarbejde nærværende baggrundsrapport samt en kort inspirationsrapport med en teknisk gennemgang af udvalgte tiltag. Kortlægning af processen i denne baggrundsrapport er baseret på interviews med de centrale deltagere i projektet og ansatte ved DTU Miljø. Desuden indgår dokumentation fra projektforløbet (herunder mødereferater, rapportudkast mm.). Følgende personer er interviewet: Nina Christensen (projektgruppe) Ann Marie Eilersen (projektgruppe) Søren Gabriel (projektgruppe) Tommy Plesner (Campus Service) Preben Nielsen (Campus Service) Ole Vendelboe (Sektion for arbejdsmiljø) Anders Torp Gundersen (laboratoriechef) Mona Refstrup (laboratorietekniker) Hector Garcia (laboratorietekniker) 5

9 3 DTU Miljø DTU Miljø s omkring 130 ansatte har sine hovedaktiviteter i laboratorier og på kontorer. Der er til enhver tid omkring 50 studenterprojekter, 30 ph.d.-projekter og 30 forskningsprojekter i gang. DTU Miljø s fagområder er: Vandforsyning Affaldsteknologi Håndtering af spildevand Hydrologi Geologi Økotoksikologi Miljøkemi Bioenergi Miljømikrobiologi Majoriteten af instituttets direkte miljøpåvirkninger stammer fra hovedaktiviteterne i laboratorier. DTU Miljø har også en indirekte eller afledt miljøbelastning som stammer fra resultaterne af det arbejde, der udføres i forskning og undervisning. Det betyder, at hvis f.eks. forskning eller undervisning fører til et lavere el-forbrug på renseanlæg i samfundet, reduceres instituttets indirekte miljøbelastning. DTU varetager forsyningen med elektricitet, varme og vand til alle DTU s bygninger. Laboratorierne og kontorerne på institutterne benytter DTU s centrale systemer til affaldshåndtering og spildevandsafledning. Campus Service administrerer og vedligeholder DTU Miljø s anlæg. DTU Miljø s laboratorier har en meget flad struktur med ti laboratoriesektioner og en overordnet laboratoriechef/laboratoriegruppe. Derved er instituttet organiseret anderledes end DTU s øvrige institutter. Hver forsker har brugsret til alla laboratoriesektioner efter ønske. På andre institutter er situationen ofte, at hver professor eller forskningsenhed har et laboratorium og en tekniker tilknyttet sin forskning. DTU Miljø kan have en fordel i denne organisering fordi samme leder kan implementere tiltag ensartet og samtidigt, fordi beskeder kan gå hurtigere igennem til den enkelte bruger af et laboratorium. 6

10 4 Organiseringen af projektet Der blev oprettet en projektgruppe til den daglige projektstyring, bestående af Søren Gabriel, Ann Marie Eilersen og Nina Christensen (tilknyttet omkring et år efter projektstart), alle tre senior videnskabelige medarbejdere tilknyttet instituttet. De første tre år af projektet havde projektgruppen regulære møder. Der blev også oprettet en følgegruppe til projektet, bestående af projektgruppen, Mogens Henze (institutdirektør), Anders Torp Gundersen (laboratoriechef), Michael Søgaard Jørgensen (DTU Management), Ole Vendelboe (Sektion for Arbejdsmiljø), Svend Svendsen (DTU Byg), Preben Nielsen (Campus Service) og Tommy Plesner (Campus Service). Følgegruppen har haft jævnlige møder, hvor status for aktiviteter og projekter er blevet gennemgået, og planer og idéer for den fremtidige indsats blevet lagt. Følgegruppen har endvidere diskuteret mulighederne for at anvende erfaringerne fra projektet på resten af DTU. Da Nina Christensen blev tilknyttet projektgruppen, fik hun ansvaret som projektleder. Projektgruppen beskriver at rollerne har skiftet i mellem dem, idet der ikke har været defineret en egentlig ledelsesstruktur i projektet. Dette har åbnet for, at såfremt en af de deltagende ikke kunne komme længere med en opgave, blev den givet videre til en af de andre. 4.1 Miljøpolitik På baggrund af diskussioner i projektgruppen, omkring de enkelte elementer i standarden for miljøledelsessystemer og deres betydning, blev der uarbejdet en miljøpolitik for instituttet og angivet miljømålsætninger. Disse blev forelagt ledelsesgruppen på DTU Miljø, og derefter vedtaget. Miljøpolitik og miljømålsætninger lå klart et år efter projektstart i Nedenunder ses DTU Miljø s miljøpolitik, som har dannet den overordnede referenceramme for projektet. DTU Miljø vil: - minimere energi- og ressourceforbrug samt affaldsproduktion - udarbejde tilpassede grønne regnskaber - øge medarbejdernes miljøbevidsthed og derved reducere ressourceforbrug og forebygge forurening - udbrede miljøbevidsthed til de studerende gennem undervisning - medvirke til en mere bæredygtig udvikling gennem instituttets forskning - udbrede resultaterne af miljøarbejde og præge udarbejdelsen af DTU s miljøpolitik gennem samarbejde med Campus service, andre institutter på DTU og offentlige institutioner - overholde relevante love og myndighedskrav samt regler på DTU for miljøområdet samt at bidrage til opnåelse af de nationale miljømål 7

11 5 Implementering Implementeringsprocessen på DTU Miljø har været meget fleksibel og kendetegnes ved der ikke har foreligget nogen overordnet projektplan. Der blev oprettet projektskemaer for størstedelen af projekterne, hvilket af projektgruppen betegnes som velfungerende i starten. Projektgruppen har gennem hele forløbet været åben for, at følge de idéer, der har opstået. Projektet har kørt over længere tid end de tre år det var tiltænkt. Dette har gjort at det har været tid til at se hvordan miljøledelse virker på instituttet, og det har givet rum for at vurdere de enkelte tiltags implementering og forankring i organisationen. Etablering af automatiske målinger af energi og vandforbruget var en væsentlig forudsætning for at kunne dokumentere besparelser ved implementering af diverse tiltag. Det havde en betydning for den tid det tog at få iværksat tiltag. En fuldstændig kortlægning i projektets startfase ville være meget omkostningskrævende, hvis relevante konsulenter skulle gå ind og gennemføre den. Der var behov for en kortlægning af forbrug i de to bygninger for at kunne afgøre, hvilke tiltag der ville være hensigtsmæssige at gennemføre. Projektgruppen havde ikke selv overblikket, og selv hvor der var fagfolk involveret i kortlægningen, var der problemer med at få de rigtige oplysninger. Implementeringen har været præget af uforudsete hændelser, og kortlægningsforløbet betragtes som en gensidig læreproces for hvordan en bygning kortlægges, og hvilke ressourcer og viden det kræver. For projektet på DTU Miljø har det betalt sig at involvere kompetente elektrikere samt Campus Service direkte i kortlægningsprocessen. Projektgruppen valgte at involvere laboratorieteknikerne i at lave mindmapping omkring relevante tiltag. Laboratorieteknikerne som medarbejdergruppe blev valgt, da det er den gruppe der har mulighed for at påvirke el-forbruget mest, idet laboratorierne er de største energiforbrugende enheder. Projektgruppen har lagt vægt på at følge op på teknikernes idéer. Yderligere er der blevet lavet mindmapping i forbindelse med infomøder, hvor alle faggrupper har været inkluderet. 5.1 Information Der blev afholdt frokostmøder for alle instituttets medarbejdere omkring projektet. Projektet har siden 2006 gennemgået de grønne regnskaber samt indsamlet ideer ved frokostmøderne. I tillæg til informationsmøderne har projektgruppen benyttet sig af den uformelle snak til at fortælle om projektet. Gennem uformelle og formelle fora har projektgruppen formået at opbygge forskellige alliancer. Instituttets intranet blev benyttet til at sætte op meddelelser om projektet. Der blev etableret en informationsskærm i indgangen til bygning 115. Skærmen informerer besøgende og medarbejdere om projektet. 5.2 Kortlægning Instituttets affalds- og kemikaliebehandling var allerede inden projektstart gennemgået. Det blev derfor besluttet, at projektet ikke ville bruge ressourcer på at kigge på muligheder for at reducere 8

12 miljøpåvirkningerne fra disse to områder. Det blev valgt, at fokusere på el-, vand- og varmeforbrug i bygning 113 og 115. I projektets begyndelse blev det klart at for at kunne udpege tiltag der kunne være interessante at iværksætte, var der et behov for at lave meningsfyldte målinger af instituttets energiforbrug. Inden denne kortlægning var det ikke bestemt hvorvidt fokus på besparelser skulle ligge på forbrugets adfærdsmæssige aspekter eller den grundbelastning (forbrug) der er uanset omfanget af projektaktiviteter, antal personer i bygningerne m.m. Installering af måleudstyr blev højt prioriteret for at muliggøre en kortlægning af energiforbruget. Campus Service havde i forbindelse med kortlægningen til opgave at stille ressourcer til rådighed i form af måleudstyr, rådgivning og at afholde håndværkerudgifter. På DTU Miljø er detailkortlægningen udført på fire forskellige måder: Kortlægning af det apparatur som kunne måles med en 220 V elmåler. De elmålere som i starten af projektet blev benyttet var ikke specielt nøjagtige i det lave effektområde og derfor blev apparaturer målt i klumper. Det blev målt ét område af gangen sammen med de laboratorieansvarlige og brugerne i det omfang det var muligt. I forbindelse med laboratorierenovering var der blevet installeret detailmålere på laboratoriets elinstallationer i 115 (ekskl. ventilation). Detailmålerne blev løbende aflæst. Det skal bemærkes at man bør kontakte elinstallatøren for at få afklaret hvad der måles på trods af selskabets dokumentation. Der blev lavet et øjebliksbillede af forbruget i 113 sammen med en elektriker. Elektrikeren var med til at gå bag ved hoved-eltavlerne og indsætte måleinstrumentet. Derved blev ventilation, køl, kontorer, udstyr på de to etager inkluderet. Undervejs blev der sat fokus på det udstyr hvor målingerne viste et højt forbrug. Automatisk dataindsamling. DTU Miljø valgte at installere dataloggere fra firmaet Keep Focus. Hver dag sender loggerne forbrugsdata via Internettet til en central server. Herefter præsenteres forbruget i let forståelige diagrammer. I praksis logger man sig ind på en hjemmeside og følger med i energiforbruget. DTU har automatisk dataindsamling (CTS-system) og der foreligger aflæsninger på samtlige bygninger på el gennem de seneste år. I DTU s renoverede bygninger findes der varmemålere, mens vandmålere ikke har været installeret. Disse målinger er ikke tilgængelige i et omfang som der er brug for til energistyring på de enkelte institutter. Keep-Focus-loggerne skulle logge samtidig med Campus Services CTS-logning, men blev i første omgang installeret således at CTS-logningen blev afkoblet. Dette skete selvom man benyttede sig af elektrikere som Campus Service normalt entrerer med. Efter at loggerne blev i stand til at fungere samtidigt, tog det yderligere tid at få opgivet de rigtige pulsfaktorer der skal bruges for at få de rigtige resultater som også er i overensstemmelse med CTS-systemet). 9

13 Det tog omkring et år at få etableret loggere på instituttet. Projektgruppen valgte derfor at gå ud og gennemføre målinger manuelt for at kunne komme i gang med at iværksætte ressourcebesparende tiltag. Et tilsvarende øjebliksbillede som blev lavet med tang-amperemeter i bygning 113, kunne ikke laves i 115, da denne bygnings eltavler er opbygget anderledes. Det har taget tid for projektgruppen at blive helt klar på hvad det er de forskellige loggere rent faktisk måler. Eksempelvis blev der i serverrummet byttet rundt på de forskellige stik, og på 1.sal i bygning 113 blev projektgruppen i første omgang oplyst om at der var en skarp adskillelse af lys og almindelige stik, hvilket senere fremskaffet dokumentation viste langt fra var tilfældet. Det blev gennemført manuelle målinger på alt laboratorieudstyr. Udstyr der stod og kørte uhensigtsmæssig blev slukket ned. Projektgruppen fokuserede på at få oversigt over hvilke apparater der var mest energikrævende og hvorvidt det var muligt at finde metoder til at spare ved at anvende disse apparater anderledes. Ved hjælp af kortlægningen har det løbende været forsøgt at forklare forhold ved at se på eksempelvis weekend- eller natforbruget i forhold til forbruget i dagtimerne, når der er folk på arbejde i bygningerne. Det har også været et spørgsmål, hvorvidt det er muligt at måle afgrænset på den enkelte forbrugskilde. Arbejdet med at definere hvor forbruget i de to bygninger stammer fra, og hvilke muligheder der ligger til grund for at ændre brug har været omfattende. Installeringen af måleudstyr har muliggjort at instituttet i dag i højere grad kan definere forbrugets ophav. Både iværksættelsen af tiltag og kortlægningen har været en iterativ proces Forbrug bygning 113 I januar 2005 blev et øjebliksbillede af elforbruget målt i bygning 113. De manuelle målinger viste, at grundbelastningen var markant højere end den adfærdsrelaterede belastning. Fokus for besparelser blev derfor på grundbelastningen. Over det første halvandet år medførte tiltag i bygning 113 at el-forbruget blev sænket med 13 %. Kun godt 10 procent af det samlede elforbrug var direkte relateret til arbejdsdagens aktiviteter på instituttet. Dette indebar at 90 procent af elforbruget i bygning 113 sker, uanset om der kommer nogen på arbejde eller ej. Tomgangsvarmeforbrug var på 35 kwh pr. time, svarende til varmeblæsere for fuld effekt. El-forbruget i bygning 113 fordeler sig således: Ventilation og kølerum bruger lige så meget strøm som 27 parcelhuse Udstyr i stuen og på 1. sal bruger lige så meget strøm som 55 parcelhuse Belysning bruger lige så meget strøm som 9 parcelhuse Pc er og hjælpeudstyr bruger lige så meget strøm som 1,5 parcelhus. På baggrund af det høje elforbrug i bygning 113, blev det valgt først at fokusere på el-besparelser der. Erfaringer fra arbejdet med at sænke el-forbruget i 113 blev senere taget med i miljøarbejdet i Forbrug bygning 115 Bygning 115 minder arkitektonisk meget om de fleste andre bygninger på DTU. Den oprindelige ventilation af disse bygninger er lukket ned, fordi den er meget energikrævende. Ventilationen i bygning 115 skabes gennem laboratorierne. Varmesystemet er et problem i denne type bygninger, da 10

14 opvarmning af bygningen foregår via et enstrengssystem. Dette har ført til, at de yderste kontorer sjældent bliver tilfredsstillende opvarmet og der har været behov for at bruge elektriske varmeblæsere i tillæg til varmesystemet. Det blev besluttet at måle bygningens varmeforbrug, samt at kigge på ventilationen og laboratorierne. 11

15 6 Planlægning og implementering af tiltag Samarbejde med Campus Service er blevet brugt til sparring, idégenering og videreføring af tiltag. Processen med implementering af tiltag har været tilrettelagt således, at der fra møde til møde, projekt- eller følgegruppemøde, blev aftalt hvem der gjorde hvad. I flere tilfælde har Campus Service været centrale i implementeringen af tiltag, da de står for tekniske løsninger. I denne baggrundsrapport er der fokuseret på fem eksempler på tiltag, der vil blive udførlig beskrevet og analyseret senere i rapporten. Disse tiltag er omlægning af serverrummet, kortlægning og systematisering af brugen af køle- og fryseskabe, implementering af el-spareskinner, installering af termostatventiler samt installering af PIR-følere på stinkskabe. Det skal påpeges at indføringen af termostatventiler og nedsættelse af flow i stinkskabe er tiltag som Campus Service løbende indfører på DTU. Disse to tiltag implementeres for at give Campus Service tal på besparelserne og udspringer som en direkte følge af miljøledelse. Dette afsnit opsummerer også arbejdet med at integrere miljøovervejelser i instituttets forskningsstrategi. Ud over tiltagene i dette afsnit gives der i afsnit 8 en opsamling på yderligere tiltag, der blev iværksat i forbindelse med projektet. 6.1 Serverrum DTU Miljø s serverrum havde inden sommeren 2004 ikke aktiv køling. På grund af for høje temperaturer i serverrummet den sommer blev et lille transportabelt aircondition anlæg installeret. Anlægget brød sammen pga. overophedning. Serverne var placeret delvist i rack og delvist på borde. Denne opstilling var ineffektiv, og meget energi er blevet brugt til at køle hele serverrummet. For at løse problemer med overophedning af serverummet og samtidig nedsætte energiforbruget til køling gik projektgruppen ind i projektet Demonstration af frikøling og varmedræn i serverrum i samarbejde med Teknologisk Institut Formålet Formålet med projektet var at opnå følgende miljømål: minimere energiforbrug til køling og opvarmning gennem brug af overskudsvarme fra servere om vinteren vurdere rentabilitet samt udbrede erfaringer til øvrige offentlige institutioner Processen Teknologisk Institut havde, som underleverandør for Elsparefonden, fået bevilget penge til at projektere et serverrum. Projektet fokuserede på at udvikle serverrack med indbygget køling, hvor varmen blev fjernet direkte fra racket, kombineret med fjernelse af den varme luft fra serverrummet samt tilføring af ny luft udefra. Dette projekt havde en af initiativtagerne til miljøledelsesprojektet, Søren Gabriel, kendskab til. Søren Gabriel fik Teknologisk Institut til at inddrage DTU Miljø i deres projekt. Efter en lang tekno- 12

16 logisparringsproces over tre-fire møder blev parterne enige om hvilke tiltag, der ville være hensigtsmæssige og interessante at iværksætte Tiltag Løsningen til DTU Miljø s serverrum integrerer frikøling, varmedræn, mekanisk køling og nyttiggørelse af overskudsvarme. Løsningen er termisk neutral for selve rummet serverne er placeret i. Adfærdsmæssigt har omlægningen af serverrumsstrukturen ikke ført til de store ændringer. Filter tjekkes hvert halve år og udskiftes. Udover dette skal den ansvarlige huske at skifte mellem sommer- og vinterdrift på anlægget. Nyttiggørelsen af overskudsvarme fra serverrummet foregår ved at den overskydende varme blæses ud på gangen i bygningen. Hvis der ikke er behov for varme ude på gangen, blæses luften ud i det fri. Det mekaniske anlæg er installeret for at have mulighed for at tvangskøle. Det meste af året er det udelukkende frikølingen som kører, men hvis udetemperaturen kommer op på 24 C, så sætter køleanlægget (tvangskølingen) i gang. Denne tvangskøling koster mest energi. Frikøling koster energi i form af ventilation. Projektgruppen følger op på serverrummet løbende. De får besked om kapacitet, hvor meget plads der er, transport- og mailkapacitet, strømforbrug og varmeforbrug. Den gennemførte ventilationstekniske løsning er detaljeret beskrevet i bilag Resultater Omstruktureringen af serverrummet har givet en energimæssig gevinst. Serverrummet er optimeret og der køles ikke unødigt. Overskudsvarmen fra rummet bruges i resten af bygningen. Projektet har haft en arbejdsmiljømæssig gevinst. Temperaturen i rummet er noget lavere nu, tidligere kunne denne være oppe imod 40 C, mens den nu er mellem 22 C og 24 C. Indretningen af rummet betød tidligere, at der ikke var nogen cirkulation af luften. Nu er serverne lukket inde i et rack, således at server-miljøet ikke blandes sammen med arbejdsmiljøet. Da DTU er en offentlig institution, skal de ikke betale afgifter af den varme der genanvendes Økonomi Med de nuværende varme- og elpriser er den årlige besparelse omkring kr. De totale projektudgifter var kr. - dvs. den simple tilbagebetalingstid var ca. 9,5 år. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien minus kr. ved en levetid på 10 år og kr. ved en levetid på 20 år. Teknologisk Institut vurderer, at projektudgifterne kan halveres, hvis systemet bliver masseproduceret, hvorved den simple tilbagebetalingstid er ca. 5 år, mens nettonutidsværdien er ca kr. ved en levetid på 10 år og samme forudsætninger som ovenfor. Derved er investeringen erhvervsøkonomisk interessant og har derved en vigtig demonstrationsværdi. I tabel 6.1 er økonomien for serverrumsprojektet illustreret som nettonutidsværdi beregnet under ovenstående forudsætninger for den aktuelle investering på kr. (fyldte søjler) og under forudsætning af, at investeringen halveres til kr. grundet masseproduktion (stribede søjler). 13

17 Det ses, at en investering på kr. først er rentabel ved en levetid og investeringshorisont på 18 år, mens en investering på kr. er rentabel ved en levetid og investeringshorisont på 7 år. Tabel Serverrum Nettonutidsværdi År efter gennemførsel Evaluering Omlægningen af serverrummet og kølesystemet har givet bedre arbejdsmiljø. Tidligere kunne man risikere at stå i et rum, hvor der var meget varmt og samtidig få træk fra airconditionanlægget. Det har ikke været muligt at få overblik over hvor meget energi serverrumsprojektet har sparet DTU Miljø. Dette skyldes, at de målinger Elsparefonden fik foretaget, involverede Teknologisk Institut og blev foretaget på en måde så man ikke kunne vurdere elbesparelsen. Der foreligger derfor ikke et reelt før- og efter-forbrug som kan sammenlignes. Det har været overvejet om serverne skulle sættes udenfor, i kælderen, eller om samtlige servere på DTU skal samles ét sted. Dog er der nogle IT-sikkerhedsmæssige aspekter, der skal tages hensyn til i disse overvejelser. DTU Miljø s IT-afdeling køber nu servere, der er mindre strømforbrugende som en følge af at nye servere generelt bruger mindre strøm. IT-afdelingen påpeger at det væsentligste er serverens kapacitet og at den kører stabilt og hurtigt. De kigger på ledninger, hvor meget energi der går tabt der samt i omformere, og forsøger at finde omformere med mindre varmetab. I fremtiden vil det ikke blive nødvendigt at øge antallet af servere, da IT-afdelingen har planlagt at gå over til virtuelle, linux-baserede servere. Dette kan betyde at instituttet i løbet af et par år sidder med et mindre antal servere. Fordelen med de virtuelle servere er således, at man undgår service af serveren og energiforbruget på instituttet reduceres yderligere. 14

18 6.1.7 Perspektivering Der er ingen fælles standard for serverrum på DTU. Campus Service har udarbejdet et notat om hvilke overvejelser der bør foretages inden etableringen af et serverrum i form af spørgsmål om sikkerhed, stabilitet, energi o.l. Etablering af serverrum forekommer løbende, og det er institutterne selv der tager afgørelser vedrørende serverrum. Det tidligere medlem af projektgruppen, Søren Gabriel, mener at det burde være muligt at lave serverrum på en måde, hvor der kan køres med frikøling hele året. Et forslag er at placere serverrum i kælderen og med dette kvitte varmesløjfen, som blander udeluft med indeluft, og i stedet trække luften ude fra gangen ind (som altid er omkring 20 grader). Campus Service påpeger at denne løsning kan have den bagdel, at kælderen er det første sted der oversvømmes. 6.2 Køle- og fryseskabe Elforbruget i bygning 115 har en meget højt grundbelastning. Samtidig var der i kælderen klager over for høje temperaturer. Derfor forsøgte man at minimere elforbruget ved at foretage en større oprydning i køle- og fryseskabe. På DTU Miljø er der tidligere blevet indkøbt nyt, hvis man ikke kunne finde et ledigt køle-/- fryseskab. Dette har ført til at antallet af skabe er vokset. I forbindelse med kortlægningen af køle- og fryseskabe deltog projektgruppen. Laboratoriechefen blev inddraget, fordi hans ansvarsområde er at sørge for laboratoriernes daglige rutiner Formålet Formålet med kortlægningen af fryse- og køleskab var at: se om der var muligheder for at slukke nogen af dem udnytte pladsen i det enkelte skab bedre for at opnå energibesparelser Et sekundært formål var at få overskuelige, ryddelige frysere for at minimere tidsforbruget på at vedligeholde disse områder Processen Projektgruppen gik rundt i kælderen og registrerede skabe og indhold. Der blev fundet flere eksempler på skabe med efterladte prøver fra afsluttede projekter som umiddelbart kunne tømmes og slukkes. Instituttet havde i alt 63 fryse- og køleskabe, som hovedsagligt A-køleskabe. Der blev målt elforbrug på hovedparten af skabene og derefter blev der indført et seddelsystem for at have overblik over brugen af skabene Tiltag Efter at køle- og fryseskabene var kortlagt, og dem der ikke var i brug blev lukket ned, blev der indført et seddelsystem. Der blev opsat en seddel på alle skabe, hvor den enkelte bruger skal udfylde informationer omkring de prøver vedkommende havde sat ind i det pågældende skab. I tillæg skal selve prøven mærkes med dato, indhold, udløbsdato og ejer/vejleder, for på denne måde at have et overblik over hvem der bruger skabet og hvorvidt det overhovedet er i brug. På sedlen er der en vejledning i hvad man skal gøre. 15

19 Kravet om at brugerne af skabene skal mærke sine prøver, eksisterede inden seddelsystemet blev indført. Med seddelsystemet blev det sat i system, hvilket gjorde det nemmere at slukke skabe ned, hvis det fremgik af seddelen at der ikke længere er nogen der bruger skabet. Der blev givet en introduktion til alle nye medarbejdere og studerende om seddelsystemet fungerer. Laboratorieteknikerne er ansvarlige for oprydning i de respektive laboratorier. Ved oprydningen identificeres også de personer, som skal kontaktes for at de kan hjælpe med oprydning. Laboratoriechefen er ansvarlig for fryserne i kælderen, fordi han mener at teknikerne i forvejen har nok andre opgaver Resultater Udgangspunktet for brug af udstyr er i dag at ting skal være slukket og tændes, når de tages i brug. Instituttet har fået ryddet op i alle sine køle- og fryseskabe, og der bruges i dag ikke energi på at holde skabe unødigt i drift. Laboratorieteknikerne synes, at de har fået et godt redskab til at holde orden i prøverne og i de skabe, som er tilknyttet deres laboratorier. Det har også tidligere været et problem for dem, at de har været nødt til at gå og rydde op efter folk, der har efterladt prøver. En af laboratorieteknikerne beskriver, at hun er tilfreds med at slippe for at investere i nye skabe ved hjælp af det nye overblik, hvor hun kan sætte et skab i drift med det samme. Ulempen ved systemet er at: Brugerne glemmer at markere deres prøver Brugerne glemmer at skrive sig på sedlen uden på skabet Sedlerne er overfyldte og der er ikke plads til at skrive sig på Det er længe siden nogen har skrevet sig på sedlen og det giver indtryk af at systemet ikke længere er i brug Sedlen falder af Ulemperne kan give en del ekstra arbejde for den enkelte laboratorietekniker. Laboratorieteknikerne ønsker ikke at afbryde igangværende forsøg ved at smide prøver ud. Derfor prøver man i den grad det er muligt at finde ophavsmanden til prøverne. Samtidig beskriver en af laboratorieteknikerne hvordan han i sit laboratorium er meget firkantet over for overskridelser på dato, og smider prøver ud hvis han finder tilfælde af dette. Han mener at dette er den eneste måde at brugerne af laboratoriet lærer. Der er gentagende eksempler i hans laboratorium der peger på at folk ikke kender regelsættet/vælger at ikke følge dette. Han venter stadig på at brugerne af laboratoriet skal agere efter de normer, der er for brugen af laboratoriet. En anden laboratorietekniker er glad for det nye regelsæt om at det er lovligt at smide umærkede ting ud, men hun fokuserer også på det arbejde der ligger i prøverne og prøver derfor at få fat i prøvernes ejer. Hun mener selv at hun bruger alt for meget tid på at prøve at komme i kontakt med de rigtige mennesker der har sat umærkede prøver ind i et skab Økonomi Med de nuværende elpriser er den årlige besparelse på de udtagne køle- og fryseskabe ca kr. Investeringen har primært været den tid det tog at gennemgå samtlige køle- og fryseskabe, men dette skulle i princippet gøres alligevel før eller siden. Driftsudgifterne er den ekstra tid, der bruges 16

20 på at sikre, at proceduren følges for brug af køle- og fryseskabe, men dette modsvares af tidsbesparelser som følge af bedre orden. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien omkring kr. over 10 år. Projektet er altså en ganske favorabel investering. I tabel 6.2 er økonomien for de udtagne køle- og fryseskabe illustreret som nettonutidsværdi beregnet under ovenstående forudsætninger. Da der ikke er nogen egentlige udgifter har projektet fra første år en positiv nutidsværdi og er særdeles rentabelt. Tabel 6.2 Køle- og Fryseskabe Nettonutidsværdi År efter gennemførsel Evaluering Interessen for systemet er efterhånden faldet. Det er vigtigt efter en periode hvor der har været mindre fokus på systemet, at der igen sættes fokus på tiltaget. På baggrund af de mange projekter, som kører på instituttet, er det vigtigt jævnligt at gennemgå dem. Som en konsekvens af dette har laboratoriechefen valgt at samle alle aftaler i et system, således at der kan refereres tilbage til dem. Medarbejderne kan se at de selv har været med til at arbejde med problemstillingen tidligere, så de er også mere villige til at løfte opgaven igen. Ved opstart af forskningsprojekter er der meget fokus på udstyr og prøveindsamling. Ved afslutningen af projektet er der fokus på skrivning og projektdeltageres interesse for deres prøver og oprydning er mindre. Der er stor sandsynlighed for at brugerne af laboratoriet efterlader nogle ting, når de afslutter projektet. Brugerne vil nogle gange gerne gemme prøverne for at have mulighed for at kunne lave en analyse igen, hvis nogen stiller spørgsmålstegn ved et resultat i forbindelse med at en artikel skal publiceres. Når denne fase er overstået, har man glemt alt omkring de prøver, som stadig står i køleskabet. Det kan være svært at finde tid til at rydde op efter disse prøver, da man på 17

21 det tidspunkt er fordybet i et nyt forskningsprojekt. Det bliver laboratoriets opgave at minde den enkelte bruger om at der skal ryddes op. Det samme ses med studerende, at der er varierende personligt ansvar, og flertallet vil helst slippe for at rydde op. De gange hvor der igen er sat fokus på brugen af skabene, fortæller flere at det kræver meget energi at få alle laboratoriernes brugere inddraget. DTU Miljø er et innovativt miljø, hvor hver eneste medarbejder har sin egen produktionslinie. Når der sættes fokus på seddelsystemet og oprydning, kræver det, at den enkelte medarbejder skal tage energien væk fra forskningen som er vigtig for dem. Dette kan føre til, at det kræver meget energi at få alle inddraget. Laboratorieteknikernes ansvarsområder kan variere. Mikrobiologisk laboratorium på DTU Miljø er omfattet af regler for laboratoriearbejde med genmodificerede materialer. Dette fører til at majoriteten af dette laboratoriums brugere er vant til at forholde sig til seddelsystemet og benytter sig af det Perspektivering En gennemgående kortlægning af køle- og fryseskabe er på et institut med flere laboratorier meget relevant. I særdeleshed hvis praksis med nyindkøb og udnyttelse af kapacitet har fulgt et lignende mønster som det har på DTU Miljø. Ved udviklingen af et seddelsystem er det hensigtsmæssigt, at brugeren også bliver inddraget i udviklingen. På denne måde vil man i højere grad kunne give brugeren et ejerskab til systemet. Formålet med systemet er at bruge skabe, når det er nødvendigt. Det sekundære formål er at lette oprydningsbyrden for teknikerne ved at skabe overblik over de anvendte skabe. 6.3 El-spareskinner På baggrund af tidligere erfaringer og beregninger blev det tidligt i projektet foreslået at implementere el-spareskinner på kontorerne, da el-spareskinnen har stor signalværdi som udtryk for behovet for energibesparelser Formålet Formålet med at udstyre hovedparten af instituttets kontorer med el-spareskinner var at sænke elforbruget forbundet med kontorudstyr der har en standby-funktion. Udover dette så projektet en fordel i at have et delprojekt med signalværdi blandt de ansatte og studerende for at formidle budskabet om at der bliver gjort noget på på DTU Miljø for at reducere elforbruget Processen For at vurdere om det ville være en fordel at indføre spareskinner, blev der lavet beregninger baseret på ni forskellige kontorers standby-forbrug. Herudfra vurderede projektgruppen at besparelsen var tilstrækkelig til at projektet blev iværksat. Projektgruppen valgte at implementere el-spareskinnerne løbende i bygning 115 og 113. Der blev i flere omgange indkøbt et parti skinner, som medlemmerne af projektgruppen installerede på kontorerne. 18

22 6.3.3 Tiltag El-spareskinnerne blev installeret hos medarbejderne, og et af medlemmerne fra projektgruppen gav en introduktion til, hvordan den virkede. I forbindelse med denne introduktion blev medarbejderen samtidig informeret om projektet, gjort opmærksom på hvordan man kunne spare energi og foreslået at de også kunne anskaffe en til deres hjem. Indførelsen af el-spareskinner på kontorer kræver ikke en større adfærdsændring for brugeren af kontoret, hvis det forudsættes at den enkelte har for vane at slukke sin computer ved endt arbejdsdag Resultater Medarbejderne efterspørger el-spareskinner, og det har haft en effekt i forhold til, at medarbejderne synes at være blevet mere opmærksomme på deres forbrug. Implementeringen foregik over en længere periode og projektgruppen har fundet ud af, at standbyforbrugets andel af det samlede el-forbrug er lille. Dette betyder, at de ikke har kunnet registrere en positiv effekt på el-forbruget. Flere skinner er gået ned, og der er derfor blevet stillet spørgsmålstegn ved skinnernes holdbarhed. Projektgruppen foreslog DTU s ledelse el-spareskinner som julegave til DTU s medarbejdere. Denne idé gik igennem i Økonomi Med de aktuelle el- og varmepriser er den årlige nettobesparelse ca kr. De totale projektudgifter var kr. - dvs. den simple tilbagebetalingstid var knap 7 måneder. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien omkring kr. ved en levetid på 5 år og kr. ved en levetid på 10 år. Projektet er således en særdeles favorabel investering. I tabel 6.3 er økonomien for el-spareskinnerne illustreret som nettonutidsværdi beregnet under ovenstående forudsætninger. Det ses, at investeringen i el-spareskinner har en positiv nutidsværdi allerede første år og således er særdeles rentabel. 19

23 Tabel 6.3 El-spareskinner Nettonutidsværdi År efter gennemførsel Evaluering Undervejs i forløbet blev det registreret, at det er væsentligt at overveje, hvilke produkter der tilsluttes skinnen. Eksempelvis kan telefonsvarere ikke tilsluttes da de har behov for strømtilførsel for at virke. El-spareskinner kræver selv en vis mængde strøm, hvilket man skal huske at tage højde for. Den valgte model, som er installeret på DTU Miljø, er en type, som har et usb-stik i den ene ende og et el-stik i den anden ende. Den kræver derfor et ledigt usb-stik på den computer, som skal tilsluttes. På de tidligere bærbare computere var der ikke så mange usb-indgange som der er på nye modeller, og det var derfor et problem på nogle kontorer. I forlængelse af dette er det værd at fremhæve at man skal sikre at det er computerstikket, som sættes i masteren på skinnen. På denne måde bliver der slukket for alt andet, når computeren slukkes, og ikke når eksempelvis en lampe slukkes. Miljøeffekten har ikke været så stor som tiltænkt, hvilket kan tilskrives den teknologiske udvikling af computere. I den periode hvor el-spareskinnerne blev implementeret, havde majoriteten store skærme og stationære computere, som krævede meget energi. I dag er der mange som har tynde klienter og bærbare computere. Projektet med el-spareskinner har haft en god demonstrationsværdi. Opmærksomhedseffekten var stor og det har været et fokus på det, fordi den enkelte ansat på det enkelte kontor direkte bliver berørt Perspektivering Der skal tages højde for, at der i dag findes flere typer el-spareskinner, men fælles for dem alle er at man skal vælge den model, der passer til det udstyr man skal bruge den til. Behovet for el-spareskinner har ændret sig, dog er det stadig vigtigt hvis man har scanner, printer etc. på kontoret. Prisen på skinner er blevet lavere end da det første parti blev indkøbt. 20

24 I dag har kontorudstyret udviklet sig, de gamle skærme er skiftet ud til fordel for fladskærme og flere har fået tynde klienter og bærbare computere. Disse bruger ikke samme mængde energi som de tidligere installationer. 6.4 Termostatventiler Varmesystemet i majoriteten af DTU s bygninger baserer sig på et enstrengssystem. Dette system medfører at hvis det første kontor i systemet tager al varmen, vil der ikke være varme til kontorerne længere ned ad strengen. Radiatorerne var forsynet med en ventil hvor man kunne regulere hvor meget varmt vand der løb igennem ens radiator. Der blev ikke reguleret på temperaturen. Som en konsekvens af dette har medarbejderne på nogle af de kolde kontorer anskaffet varmeblæsere. Ved at indføre termostatventiler, så vil termostaten lukker ned for varmetilførslen til radiatoren på et kontor, når temperaturen er på det ønskede niveau. På denne måde kan man flytte varmen ned igennem bygningen og få en bedre varmefordeling. I 2006 blev samtlige termostatventiler i bygning 115 udskiftet. Campus Service indfører løbende termostatventiler på resten af DTU Formålet Formålet med udskiftningen af termostatventilerne var at spare på varmen og få et bedre arbejdsmiljø for de medarbejdere, der har haft kolde kontorer, og desuden at mindske el-forbruget ved ikke at bruge varmeblæsere. De radiatorventiler, der nu er udskiftet, var svære at indstille og dermed har man undladt at bruge dem til at regulere varmen med Processen Der blev udskiftet termostatventiler i bygning 115. Campus Service var ansvarlig for dette arbejde. Beslutningen blev taget omforåret og derefter blev ventilerne installeret i løbet af sommeren Tiltag Omkring et år efter implementering af termostatventilerne blev medarbejderne informeret omkring, betydningen og brugen af ventilerne. Informationen fik medarbejderne via et infomøde og som en meddelelse, når de loggede ind på deres computer. Udover dette valgte to af projektgruppens medlemmer at gå rundt til alle kontorer og forklare dets brugere om brugen af termostatventiler, og de lavede et forsøg med at indstille alle ventiler på niveau tre (ventilen har fem niveauer, med fem som højest). I dag er der også opsat skilte, der indikerer hvor mange grader det enkelte niveau på termostatventilen svarer til. Medarbejderne har i dag mulighed for selv at regulere temperaturen, og termostatventilerne viser visuelt hvad man har sat den på Resultater De medarbejdere, der er interviewet om implementering af miljøledelse og har været negativt påvirket af manglende varme fra enstrengssystemet, beskriver at de i dag ikke har brug for el-ovne, og deres kontorer er blevet varmere. Campus Service har været i kontakt med de andre bygninger, udover 115, hvor de har fået installeret termostatventilerne, og de melder alle sammen tilbage at de føler at de har fået et bedre indeklima. 21

25 Der er flere faktorer som spiller ind, bl.a. det psykologiske aspekt i at man selv kan justere temperaturen, og det er synligt det man gør Økonomi Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af varmebesparelsen, der skyldes termostatventilerne, og hvor stor en del, der skyldes ændret ventilation (se efterfølgende afsnit). Det skønnes, at en mindre del skyldes termostatventilerne. Antages det, at 25 % af varmebesparelsen skyldes termostatventilerne, er den årlige nettobesparelse på varmen ca kr. Dertil kommer besparelsen på elforbrug til elvarmeblæsere, som dog ikke er kvantificeret. De totale projektudgifter for termostatventilerne var kr., dvs. den simple tilbagebetalingstid var knap 8 år. Sættes diskonteringsraten til 10 % og antages det, at energiprisen stiger 3 % p.a. bliver nutidsværdien omkring minus kr. ved en levetid på 10 år og kr. ved en levetid på 15 år. Projektet er således en tvivlsom investering, hvis levetiden er 10 år. I tabel 6.4 er økonomien for termostatventilerne illustreret som nettonutidsværdi beregnet under ovenstående forudsætninger. Det ses, at investeringen i termostatventiler først er rentabel ved en levetid og investeringshorisont på 13 år. Tabel 6.4 Termostatventiler Nettonutidsværdi År efter gennemførsel Evaluering Implementeringen af termostatventiler har haft en positiv effekt for kontorbrugerne i bygning 115. Effekten i forhold til reduceret varmeforbrug har ikke kunnet dokumenteres, da varmeforbruget varierer en del fra år til år selvom der klimakorrigeres. Resultatet fra bygning 115, viser at termostatventiler giver et forbedret arbejdsmiljø for brugerne af bygningen Perspektivering Implementering af termostatventiler er et projekt Campus Service kører løbende på DTU. 22