Handicap nyt. Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om. TEMA: Nye hjælpeordninger? Kreta uden ben. Væk med trinet i Allerød

Transkript

1 December Handicap nyt Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om TEMA: Nye hjælpeordninger? Servicebussen duer ikke til elkørestole Væk med trinet i Allerød Kreta uden ben

2 Nyd julen med en god lydbog Lydbogsklubben har Danmarks største udvalg af lydbøger - du kan bl.a. vælge mellem krimier, romaner, faglitteratur, biografier, eventyr m.v. Lyt en bog det giver frihed flere og flere mennesker nyder at lytte til en spændende lydbog, fordi det giver frihed, når hænder eller øjne er optaget med noget andet. Velkomsttilbud 99, + porto og eksp. 39,- - for 2 lydbøger Meld dig ind i Lydbogsklubben - det er nemt Som medlem modtager du 6 gange om året vores medlemsblad, hvor vi bl.a. informerer om nye lydbøger samt tilbyder månedens lydbog som typisk er en bestseller til ekstra fordelagtig pris. Lydbøger er også en fremragende julegave til både børn og voksne og findes i alle prisklasser. Du kan melde dig ind på vores hjemmeside eller ved at bestille vores informationsmateriale og gratis demo-cd hverdage mellem kl.13:00 og 15:00 Klubpris: 178,- Klubpris: 168,- Klubpris: 278,- Klubpris: 168,- LYDBOGSKLUBBEN Meld dig ind på: eller ring

3 Indhold HANDICAP nyt nummer 6 december Servicebussen duer ikke til elkørestole. s. 18 Foto: Sonja Iskov. Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om 6 Lifte er ikke godt for tilgængeligheden. Alligevel ser man dem stadig ved nybyggeri. Kreta uden ben 10 Feriecentret Eria Resort gør det nemt for mennesker med handicap at holde ferie. Hjulspind 14 Systemfejl? 16 Høring om etik og handicappolitik. Servicebussen duer ikke til elkørestol 18 I København har servicebussen ikke plads til store kørestole. Kort nyt 19 Midt i bladet 21 Køb næste års kalender hos Dansk Handicap Forbund Bestil Handicap-Jul 30 Glæd dig selv og venner med Dansk Handicap Forbunds julehæfte. Julekort fra Dansk Handicap Forbund 31 Tema: Nye hjælpeordninger? En hjælpeordning skaber muligheder 32 Hanne Wasniovski ville ikke undvære hjælpeordningen, der giver hende frihed til at leve et selvstændigt liv. Kommunerne presser hjælpeordningen 36 Specialkonsulent Bodil Hammershaimb gør opmærksom på faresignaler i kommunernes praksis. Sarah Glerup kiggede nærmere på lifte ved nybyggeri i København. s.6 Hjælpeordningen er en helt unik ordning, der giver mennesker med handicap mulighed for et selvstændigt liv med plads til den spontanitet, alle mennesker vil have. Tema om hjælpeordningen. s Ny fleksibel hjælp på vej 40 Et udspil fra socialministeren om en ny model for hjælpeordninger er på vej. Et kig over sundet 42 I Sverige hedder hjælpen Brugerstyret Personlig Assistance og kan gives til alle, der har et behov. Køb kalenderen for 2008 hos Dansk Handicap Forbund. s.30

4 Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 15 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Kontakt os og få en uformel rejsesnak, eller oplev vores flotte diasshow af rejsefotos, og hør om vores oplevelser fra vores mange destinationer. Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til: Andalusien, Spanien Athen, Grækenland Barcelona, Spanien Bretagne, Frankrig Cypern Danmarks sommerland London, England Holland Kreta, Grækenland Krydstogtrejser Loutraki, Grækenland Norge Prag, Tjekkiet Rom, Italien San Felice Circeo, Italien Sydafrika Tenerife, Spanien Tyrkiet Kontakt os på tlf eller info@handitours.dk Læs mere på og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev. H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 D K V A N L Ø S E D E N M A R K TLF: FA X : INFO@HANDITO U R S.DK

5 Leder HANDICAP nyt nummer 6 december Lys for enden af tunnelen? I september måned var kursus- og feriecentret Sct. Knudsborg præget af ivrige diskussioner blandt Dansk Handicap Forbunds (DHF) politisk engagerede tillidsfolk. Rammen for diskussionen var Handicappolitisk Seminar, som i år havde temaet personlig og praktisk hjælp. Ikke mindst det nye system af hjælpeordninger Brugerstyret Personlig Assistance, som er inspireret af forholdene i Norge og Sverige, blev diskuteret. Resultatet blev et væld af input, som vi kan bruge i det videre politiske arbejde. Regeringen har planlagt at vedtage dette system til januar. Derfor var det vigtigt for DHF at diskutere systemet med vores tillidsfolk inden høringsprocessen. I dag findes der forskellige former for personlig og praktisk hjælp. Hjemmepleje er det mest udbredte system, som desværre mange steder er præget af skiftende medarbejdere, urimeligt lave kvalitetsstandarder og minuttyrrani. Området er udbygget med en række fritvalgsordninger og såkaldt fleksibel hjemmehjælp, hvor man fx kan veksle en rengøring til en gåtur. Det er dog et mindretal, som benytter disse tilbud. Næste niveau er den lille hjælpeordning, som retter sig imod personer, som kan få mere end 20 timers hjælp om ugen. Disse personer kan ansætte hjælpere men kun til hjælp i hjemmet. Fælles for brugere af hjemmeplejen og den lille hjælpeordning er, at man her via ledsageordningen kun kan få ledsagehjælp 15 timer om måneden. Vi ved fra en undersøgelse, som vi gennemførte i foråret, at brugere af denne ordning føler sig stærkt begrænsede i deres muligheder for dels at tage del i samfundslivet dels at opnå frihed og spontanitet. Så er det, jeg spørger: Kan man blive inkluderet i samfundet via15 timers ledsaget udgang? Øverst i kransekagen findes hjælpeordningen, som reelt er begrænset til ganske få personer. Det er meget svært at komme gennem nåleøjet til denne ordning, som til gengæld giver mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Resultatet er, at der er stor forskel på den kompensation, vores medlemmer oplever i hverdagen. Det er mit håb, at de nye hjælpeordninger vil komme en langt større gruppe til gavn. Vi skal sætte alt ind på at støtte udviklingen af et velfungerende og fleksibelt hjælpesystem. Samtidig skal vi selvfølgelig bevare de gode muligheder, der findes for dem, som allerede har den store hjælpeordning. I dette nummer kan du læse mere om problemer og udfordringer med de eksisterende ordninger samt møde en bruger af det svenske system. "Det er mit håb, at de nye hjælpeordninger vil komme en langt større gruppe til gavn" Susanne Olsen Landsformand Kontroleret oplag i perioden 1. juli juni 2007: Handicap-nyt s produktion er godkendt til Svanemærket efter Nordisk Ministerråds miljøregler Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, København Ø. Telefon , Telefax , handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: KLS Grafisk Hus. Oplag: Annoncer: DG-Media, Telefon Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring for bestilling. ISSN: årgang. Giro: Kontortid: Mandag til torsdag kl , Fredag kl Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 16. februar Deadline: 15. januar 2008.

6 Tilgængelighed 6 LIFTENE kommer, fordi ingen Foto: Sonja Iskov. tænker sig om Husene er præget af store vinduer og altaner. Gårdanlægget, som endnu ikke er færdigt, bliver et stort grønt område, som man kan se på fra lejlighederne.

7 HANDICAP nyt nummer 6 december Af Bente Rødsgaard Der er igen dukket lifte op i et nyt byggeri. Denne gang i Københavns nordvestkvarter, og kommunen har givet lov Langs husfacaden ser man sorte æsker med metalfarvede bunde, så langt øjet rækker. Æskerne indeholder lifte, som fører til opgangsdøre. Ejendommen hedder Emaljehaven og ligger i Københavns nordvestkvarter. Fra gårdsiden er der niveaufri adgang til et stort gårdanlæg, men hovedtrappedørene er til gadesiden. De ligger på en hævet plint for at komme i samme højde som gårdanlægget. Små dramaer udspiller sig dagligt. En kvinde med et barn i klapvogn ringer på en mobiltelefon til den beboer, som hun skal besøge. Beboeren kommer ned med sit lille barn på armen, som hun nødtvunget sætter fra sig inde i opgangen for at hjælpe sin gæst med at løfte klapvogn med barn op ad trapperne og hen til opgangsdøren, hvor der er elevator. Det er ikke særligt smart, siger beboeren. Lidt efter kommer Mahanaz ud ad en anden opgangsdør. En ung mor med en lille barnevogn, som hun skiller ad. Først bærer hun barnet i barnevognsindsatsen og sætter den fra sig på fortovet, så henter hun vognstativet og samler vognen på gaden. Det er tungt hver dag at skulle gøre sådan, fortæller hun. Hele dette cirkus skyldes, at beboerne endnu ikke har nøgle til liftene, og at samtaleanlægget er anbragt oppe ved opgangsdøren. (Beboerne har dog siden reportagebesøget fået nøgler, som løser en del af problemet.) Et hyggeligt sted En rampe fører til gårdanlægget på modsatte side. Sarah Glerup er el-kørestolsbruger og forcerer rampen problemfrit. Den er for stejl, men jeg kan sagtens klare endnu stejlere ramper med min Roltec kørestol. Stejlhed er kun interessant for folk i manuelle kørestole. Rent personligt synes jeg, at kravet om en stigning på max. 1: 20 er er en dum regel og meget svær i praksis. Inde i gården kører Sarah Glerup rundt på græsset. De sidste krukker med blomster på altaner og stueterrasser giver den kølige efterårsdag liv og farver. Her kunne man da godt bo! Her skal nok blive rigtigt pænt, når huset er helt færdigt, og der bliver plantet noget mere. Det er nogle meget lækre altaner i en god størrelse, der kan bruges til noget. Det er ikke ligegyldigt, når man sidder i en kørestol det er også skægt, at man kan se ind i lejlighederne, siger Sarah Glerup. Arkitekter må få rådgivning Men begejstringen falder prompte på gadesiden. Det dårligste er, at der ikke er noget samtaleanlæg ved liftene. Ramper er uproblematiske, og elevatorer kræver kun to tryk, men lifte er svære, fordi de kræver nøgler, og at man holder en knap inde - det kræver enten hjælp eller god motorik. Ramper og lifte er en vanesag Mange mennesker synes lifte er grimme, men ikke Sarah Glerup: Alt med æstetik er kulturelt bestemt. Cykler og cykelstativer er grimme, men dem har vi vænnet os til og tænker ikke mere på dem. Vi tænker heller ikke på om trapper er pæne eller grimme, de er der bare. Sådan kan vi også lære at tænke og se på både lifte og ramper, siger hun. Umiddelbart forstår hun dog ikke arkitekternes valg. Problemet er, at man ikke tænker universelt. Tilgængelighed er nemlig godt for alle. De arkitekter, der har tegnet huset, har ikke konsulteret folk i kørestole, for når jeg sidder her, kan jeg se flere løsninger. Fx nogle lidt stejle ramper op til opgangene, det ville der være plads til, hvis man droppede cykelstativerne, eller at elevatoren kørte helt ned i gadeplan. Kommunen har sovet i timen Den 24. april 2005 slog Erhvervs og Byggestyrelsen (EBST) i et brev til Dansk Handicap Forbund fast, at lifte ikke er niveaufri adgang. Københavns kommune gav dog tilladelse til liftene allerede den 9. juni Dengang hed Teknik og Miljøborgmesteren Søren Pind, og han havde tidligere givet tilladelse til lifte fx til et boligbyggeri på Dampfærgevej.» Trappelifte er en absolut nødløsning Bygge og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), der arbejder med tilgængelighed i Dansk Handicap Forbund, har adskillige argumenter mod trappelifte. BTPU mener, at lifte er en absolut nødløsning i eksisterende bygninger. Alle muligheder for ramper og dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte. Lifte må aldrig etableres i nybyggeri. Offentliggørelsen blev udsat på grund af folketingsvalget. Du kan downloade argumenterne på under Byg for alle BTPU er imod trappelifte, fordi: de er langsomme og udstillende på en uværdig måde de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræver personalebetjening, som man oftest ikke selv kan få fat i de ofte er ude af drift de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person mange er bange for at bruge dem

8 Tilgængelighed 8 Trappelifte er ikke niveaufri adgang! Dansk Handicap Forbund har Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) ord for at trappelifte ikke er niveaufri adgang. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til bygningers indgangsdøre. Senere i brevet står der, at man ved revidering af bygningsreglementet vil præcisere, at niveaufri adgangsforhold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og trappelifte. Det nye bygningsreglement kommer i starten af Liftene på Rentemestervej er åbne og udsat for vind og vejr. Da Sara Glerup var forbi, havde beboerne ikke fået nøgler, så den kunne ikke afprøves. Nu er Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester. Han oplyser, at bebyggelsen hører ind under en lokalplan, som er vedtaget på baggrund af et skitseprojekt, og at forvaltningen ikke i planlægningsfasen har været opmærksom på problemet med den niveaufri adgang til opgangsdøren. Der er i forhold til tidligere endnu større fokus på tilgængelighed, også når forvaltningen er involveret i planlægningen af nybyggeri. Jeg lægger stor vægt på, at vi sikrer gode adgangsforhold for bevægelseshæmmede i byen. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med udtalelsen fra Erhvervs og Byggestyrelsen fra 24. april 2005 klart har fastslået, at lifte og løfteplatforme efter styrelsens opfattelse ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang, siger Klaus Bondam. Arkitektfirmaet ønsker at samarbejde Christian Cold er arkitekt i firmaet Entasis, som har tegnet huset. Liftene er et arkitektonisk valg for at skabe nogle terrasser til stuelejlighederne ud til gadesiden. At der ikke er samtaleanlæg ved liftene, har vi ikke noget at gøre med. Det er det projekterende firma, for så langt nede i detaljerne, har vi ikke været. Det er korrekt, at vi ikke har søgt rådgivning hos en handicaporganisation, for det har vi ikke slet ikke tænkt over, når vi overholder bygningsreglementet. Vi var færdige med projektet inden Men hvis lifte er blevet ulovlige på grund af brevet fra Erhvervs og Byggestyrelsen fra 2005, så vil vi overholde det. Vi skal snart i gang med et stort byggeri på Carlsberggrunden, og der vil vi meget gerne kontakte jer for at få rådgivning, siger Christian Cold. En kikser Gert Johannesen fra Creo Arkitekter kan ikke huske, hvorfor der ikke er et samtaleanlæg ved liftene. Det er flere år siden, vi projekterede huset og den arkitekt, der var på huset er ikke længere ansat hos os. Jeg beklager dybt, fordi tilgængelighed ligger os meget på sinde, men vi troede dengang, vi havde overholdt alle regler, og vi havde en byggetilladelse, siger han. Emaljehaven Bebyggelsen ligger på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter. Ejendommen er tegnet af arkitektfirmaet Entasis. Bygherre er Søtoftegaard, og projekteringen har Creo arkitekter stået bag. Der er både leje-, andels og ejerboliger.

9 LUXUS MANICURE/PEDICURE Pedilux Profi Super kvalitets manicure- og pedicuresæt der plejer dine hænder og fødder som en professionel ville gøre det. Pris kr ,00. Fåes også i en mindre rejse-model til kr. 895,00. Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop klik ind på eller ring PIA & PERNILLES HANDICAPSERVICE ApS Står du og skal bruge en hjælper, så ring til Pia og Pernilles Handicapservice ApS. Vi kan hjælpe dig. Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere ud til handicappede. Vi dækker hele Danmark. Vi har en del års erfaring inden for denne branche og vil stå til disposition, når du har behov for det. almindelige formidlinger serviceordninger ledsagere lønadministration konsulentordninger Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje F O R D I G O G D I T V E L V Æ R E Uden navn , 13:30 TiLite Titanium letvægt design Revolutionerende flot kørestol i titanium Håndlavet og specialtilpasset den enkelte bruger Let stol med lækre køreegenskaber Stødabsorberende og nem at drive frem God balance mellem komfort og design Ring og hør mere om TiLite - en af markedets absolut lækreste stole. info@handicare.dk

10 Ferie 10 Kreta uden ben De fleste måltider indtages på terrassen ved svømmebadet. tekst og foto Af Jan Kaare Grækenlands eneste hotel designet for handicappede byder på god service og en behagelig og familiær stemning Aksel Sørensen har to stumper, hvor de fleste andre har ben, og sådan har det været de sidste tre år. På trods af det har han ikke mistet rejselysten. Derfor besluttede han i det kolde forår, at en del af september skulle tilbringes på Kreta. Det skulle vise sig at være en god idé. De otte dage på den store græske ø blev en fin oplevelse, selvom Aksel Sørensen skal have fire hjul under sig det meste af tiden, og selvom han er 93 år. En væsentlig årsag til succesen, er hotellet Eria Resort 25 kilometer vest for Crania. I brochurerne står der, at det er specielt designet til gæster med handicap, og det holder stik i virkeligheden. Vi sætter en ære i at gennemtænke, hvad vores gæster kan have af behov, uanset hvordan deres fysiske eller psykiske muligheder er. Det er hele ideen med hotellet, siger direktør Apostolaigi Diamanto. Hun har stået i spidsen, siden hotellet stod færdigt i 2004, og fører dagligt tilsyn med, at alt forløber, som det skal. Jeg vil gerne kende hver enkelt gæst så godt, at vi præcist ved, hvordan han eller hun kan få det bedst mulige ophold. Det er forklaringen på, at vi kun har 13 værelser, siger direktøren. Hoteldirektørers troværdighed er måske ikke den højeste, men andre giver hende ret. Eria Resort er et dejlig sted, og personalet er hele tiden rare og venlige. Jeg føler mig rigtig godt tilpas, siger Aksel Sørensen. Ikke den nemmeste gæst Trods sin beskedne natur, er han ikke den nemmeste gæst, et hotel kan have besøg af, fordi han har sin elkørestol med. Den fylder godt på gangene og på værelset, men bortset fra lidt problemer med at komme ind og ud af badeværelset, fungerer det hele, som det skal. Det gør det også for østrigeren Peter Singer, der opholder sig alene på hotellet. Han er er spastisk lam-

11 HANDICAP nyt nummer 6 December Svømmebadet er indrettet til kørestolsbrugere. Her er Aksel Sørensen og datteren Margit Lunding på vej ud i bølgerne. met og skal have hjælp til alle måltider. Servering af mad og drikke og betjening af kniv og gaffel står Eria Resorts receptionister for. Jeg har prøvet flere hoteller for mennesker med handicap blandt andet i Tunesien, men det her er det bedste. Jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste år, siger han. En forklaring på hans anbefaling af hotellet er størrelsen. Eria Resort er så lille, at man altid er tæt på den nærmeste medarbejder. Uanset om Peter Singer vil tage solbad på græsplænen, skal en tur i svømmebadet eller have en øl på terrassen, kan han bare kalde, så kommer assistancen. Det er også dejligt, at der er så få gæster. På den måde kommer man lettere i kontakt med folk. Det betyder meget, når man rejser alene, siger han. Det er ikke tilfældigt, at Peter Singer og andre gæster synes, der er en god atmosfære på Eria Resort. Der er gjort meget ud af at finde medarbejdere, der har den rigtige holdning, og som er gode til både at servicere og kommunikere. Uanset hvilket handicap de har, lægger vi vægt på at møde gæsterne i øjenhøjde. Det er dem, der er det vigtigste, ikke hvilke fysiske eller psykiske problemer de har, siger Apostolaigi Diamanto. Mange skandinaver Set fra en dansksproget synsvinkel er der dog grænser for, hvor imødekommende de i alt ti medarbejdere er. Hvis ikke man kan tysk, engelsk, fransk eller for den sags skyld græsk, må man have hjælp til kommunikationen. Heldigvis er der mange skandinaver blandt gæsterne, og det er ikke usædvanligt,» Fakta om Kreta Europas sydligste og Grækenlands største ø 250 km lang og 60 km bred indbyggere Masser af bjerge og strande Gnsn. temperaturer i september: grader I juli og august kan der være perioder med hedebølge

12 Ferie 12 Aksel Sørensen hygger sig med Unni og Knut Linnerud fra Gjøvik i Norge. Receptionist Maria Koutrouli og Aksel Sørensen får sig et formiddagsgrin på terrassen. at der tales mere dansk, norsk eller svensk ved bordene i spisesalen end andre sprog. Spisesalen er hotellets svageste led i alt fald, hvis man som Aksel Sørensen futter rundt på en 1,3 meter lang og 61 cm bred elkørestol. Det kniber med pladsen ved bordet og med at komme rundt, når man skal ind og ud. Heldigvis er rummet kun beregnet til at blive brugt, når vejret er dårligt. De fleste dage i sæsonen bliver alle måltider indtaget på terrassen rundt om svømmebadet. En ting er gode faciliteter og god service, men hvad med maden? Gået på klingen vedgår Aksel Sørensen, at det græske køkken ikke siger ham så meget. Der bruges for meget olivenolie, og den traditionelle salat med tomat, agurk, fetaost og rødløg er heller ikke lige sagen, når man er mest til kogte grøntsager. Heldigvis kan man få den samme morgenmad som hjemme, og til frokost og aften serverer de gerne pizza eller spagetti, så jeg lider ingen nød, siger han. Høje fortove Byen Maleme, som Eria Resort ligger i, er en del af et 50 kilometer langt turistbælte mellem Crania og Kissamos ved den kretensiske nordkyst. Der er derfor i gåafstand masser af muligheder for at indtage mad eller kaffe. Men selvom Kreta gør en dyd ud af sin gæstfrihed, kniber det lidt i forhold til kørestolsbrugere. Fortovene langs hovedvejen er smalle og kantstenene høje, og trafikken på kørebanen kan være intens. Heldigvis er resten af Maleme en lille søvnig by, som man sagtens kan køre rundt i uden at risikere liv og lemmer, og man kan både komme til stranden og op i de nærmeste bjerge, hvis kørestolen er forsynet med motorkraft. Eria Resort er, efter hvad direktøren oplyser, det eneste hotel i Grækenland, der er beregnet for handicappede, men hun håber, at der snart kommer flere. Alle nordeuropæere på jagt efter sol og sommer skulle gerne kunne være sikre på, at der er et sted i det græske øhav beregnet til lige netop dem. Fakta om Eria Resort Sæson: Oktober april. Priser: Et dobbeltværelse koster mellem 967 og kr. pr. døgn. Det danske rejseselskab Chris Travel sælger en uges ophold inklusiv flyforbindelse: for mellem og kr. Også selskabet HandiTours arrangerer rejser til Eria Ressort. Leje af almindelig kørestol: 75 kr. pr. døgn. Webadresse: Jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste år, siger Peter Singer, der har besøgt flere handicapegnede hoteller.

13 Få dit humør og din livskvalitet tilbage fladsaagrafisk.dk Livet er ikke altid en dans på roser. Alle har gode og dårlige perioder. Men nogle gange synes du måske, at udsvingene er så store, at de forhindrer dig i at være den, du virkelig er. Modigen er et naturlægemiddel til behandling af modløshed, nedtrykthed og tristhed, udviklet på basis af perikonekstrakt. Få et lille skub frem, og nyd livet og dig selv. Modigen fås kun på apoteket. Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1-2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4-6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr Læs omhyggeligt indlægsseddel. Priser: 60 kapsler: Kr. 98, kapsler: Kr. 196,-

14 Hjulspind 14 Af Bente Rødsgaard Få ideer til læsning Inspiration er navnet på et nyhedsblad fra Danmarks Blindebibliotek (DBB). Inspiration henvender sig til nuværende og kommende brugere og er fyldt med ideer og forslag til læsning for både børn og voksne. Bladet indeholder også forfatterportrætter. Det udkommer seks gange om året og er gratis. Inspiration fås i forskellige udgaver: trykt blad, lyd på cd-rom i DAISY-format, e-tidsskrift på cd-rom, e-tidsskrift pr. mail, punktskrift og på Læs mere om Inspiration og DBB s tilbud på eller kontakt biblioteket på tlf SA Foto: Dorothee Riedel fra Spinaltips. Venskaber på nettet Bettina M. Seerup har oprettet en side, hvor man kan få mailvenner. Jeg fik ideen til mailvenner.dk, da jeg fik lyst til at få mig en penneven. Men det skulle ikke være en penneven, som da jeg var teenager, men en penneven via det meget hurtigere mail, fortæller hun. Hun søgte på nettet efter pennevenner, men fandt ingen steder, der passede hende. Enten kostede det penge eller webstedet var uden kontrol. Derfor lavede hun mailvenner.dk Nu kan alle få pennevenner på nettet på grund af Bettina M. Seerups initiativ. På siden, som er gratis, kan man søge pennevenner ud fra bopæl, alder, køn, interesser osv. Der er oprettet 433 profiler siden starten sidste år. Det er også muligt at oprette et filter for at undgå at få upassende henvendelser. Jeg vil meget gerne hjælpe med at danne venskaber, mens dating henvises til nettets utallige muligheder, siger Bettina M. Seerup. Læs mere på Foto: Privat. Eje er far og bruger et blødt korset til at bære sit barn i stedet for en traditionel bæresele, hvor barnet kan rejse sig op. På den måde undgår han at få spasmer, og barnet bliver siddende. Tips der letter hverdagen På en svensk hjemmeside findes 658 tips fra 35 mennesker med rygmarvsskader, som har fundet på løsninger til hverdagens mange udfordringer. Her er seler til børn, som forældre i kørestole kan bruge, der er tips om mobiltelefoner, indretning, motion og hjælpemidler. Man kan både læse mere om tipset og se fotografier. Se selv mere på Tillykke til Lena Nielsen og Torben Svanberg To medlemmer af Dansk Handicap Forbunds hovedbestyrelse kan fejre rund fødselsdag. De bliver begge 60 år. Lena Nielsen startede i Ungdomskredsen som 16 årig og har siden haft mange forskellige tillidsposter i forbundet. Blandt andet har hun siden 1990 siddet i hovedbestyrelsen og er desuden næstformand i Bygge og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), som hun har været med i siden Hun finder også kræfter til at deltage i ulandsarbejde, hvilket har ført til mange rejser til afrikanske lande for at lære fra sig om, hvordan man organiserer sig. Lena Nielsen slider utrætteligt for, at mennesker med handicap får rettigheder, der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i samfundet, uanset om det gælder nedsænkede kantsten eller retten til uddannelse, job eller pension. Hun er uddannet korrespondent, men da hun var nyuddannet var tiden ikke moden til at lukke mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet i stedet blev det muligt at lægge kræfter i det handicappolitiske arbejde. Torben Svanberg er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund og til dagligt administrerende direktør for Sahva A/S, et job han har haft siden Før det var han administrerende direktør i firmaet Sonofon. Han har også haft ledende job i virksomheden ISS blandt andet som direktør for ISS Scandinavia. Han er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og beklæder en lang række tillidshverv i adskillige bestyrelser. Juraen har han aldrig forladt, for man kan også støde på ham som dommer i Sø og Handelsretten.

15 HANDICAP nyt nummer 6 december Junosengen er tilbage En dansk designklassiker ved navn Junosengen er igen blevet populær. Den originale Junoseng blev i årene tegnet af arkitekt Viggo Einfeldt og blev navngivet af hans trettenårige datter efter gudinden Juno den guddommelige beskytter af kvindens liv som hustru og moder. Junosengen blev fremstillet i erne i to forskellige modeller, en af dem er kendt fra Lille Per filmene. I dag fremstilles den atter, men i en opdateret udgave. Annette Parbst Sørensen har købt navnet og fremstiller den i et samarbejde med brødrene Finn og Lars Pedersen, Vejle Stole & Møbelfabrik. Den nye seng lever op til alle danske og EU krav om sikkerhed. Det smarte ved sengen er, at bunden kan hæves, og at den kan trækkes ud og vokse med barnet, så man behøver kun at købe en seng indtil barnet bliver 7 år. Sengen kan leveres med sider af plexiglas. Billig er den ikke, kr., men dels får man et kvalitetsprodukt, dels behøver man så kun den. En af kunderne er Sanne Dahl, der er er lammet fra navlen og ned og mor til en dreng på to år. Da jeg fik min søn, tilbød kommunen en hospitalsseng, men den var til et stort barn og ville fylde det meste af hans værelse. I stedet afsøgte jeg selv markedet og fandt Junosengen. Det gode ved den er, at man kan tage glassiden af, og den er let at løfte af. Det ville være ideelt, hvis sengen var så høj, at jeg kunne få stolen ind under den i stedet må jeg sidde på siden af den. Jeg har også brugt den, som kravlegård og haft den hævet, så jeg var i øjenkontakt med ham. Den har været god for mig, da han var lille. Nu er han to år og kan hjælpe mere til og række ud efter mig, fortæller hun. Vidste du, at Ordningen med gratis influenzavaccination er udvidet i forhold til sidste år. Den omfatter nu ud over personer over 65 år - også personer med visse former for kronisk sygdom og førtidspensionister. Læs mere på borgere skrev under på Gigtforeningens krav om bedre emballage. Forbrugerminister Carina Christensen (K) modtog underskrifterne på Den Internationale Gigtdag den 12. oktober, og lovede at gøre Danmark til et foregangsland indenfor emballage, der er til at åbne. Gigtforeningen skønner at ca mennesker har svært ved at åbne en pakke pålæg eller et mælkekarton. Vidensnetværket En ny hjemmeside ved navn Vidensnetværket - handicap og beskæftigelse har til formål at samle og formidle viden om handicap/sygdom og beskæftigelse. En viden, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap og kroniske sygdomme kommer i beskæftigelse. Læs mere på vidensnetvaerket.dk/. En delegation fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) i oktober var med til at aflevere over en mio. underskrifter til EU fra europæiske borgere, der støtter op om kravet om lovfæstede rettigheder for Europas handicappede underskrifter var fra Danmark. Læs pressemeddelelsen på Specialsyede pelse Liselott Blixt er har arbejdet som buntmager i 26 år, men i de seneste 23 år har hun arbejdet som social- og sundhedshjælper. I mit nuværende job har jeg arbejdet for mange kørestolsbrugere. En af dem havde sclerose, og hun var så ked af, at hun ikke længere kunne bruge sin pels, efter hun kom til at sidde i kørestol. Så syede jeg dem om for hende, og hun blev bare så glad. Fluks var ideen skabt, nemlig at sy pelse til kørestolsbrugere som en fritidsbeskæftigelse. Jeg har lige fået lavet en hjemmeside, og med tiden lægger jeg flere og flere billeder ind. Priserne varierer efter hvilken pelstype, man vælger, og hun syr også imiterede pelse - begge typer både til børn og voksne. Mit firma er baseret på internethandel, men hvis man bor i nærheden af Greve syd for København, hvor jeg bor, er man velkommen til at komme forbi, evt. også med en pels, man vil have syet om, fortæller Liselott Blixt. Læs mere på eller tlf Foto: Liselott Blixt Den tyske by München i Bayern har en handicapguide på nettet, som vrimler med gode tips til hoteller, museer, transport osv. Søg på - guiden hedder München für Touristen mit Handicap. En engelsk kvinde, som er kørestolsbruger, har oprettet sit eget designfirma og samarbejder med designere om at fremstille smart tøj til kvinder i kørestole. Man kan købe tøjet på nettet. Læs mere

16 Etik - Høring på Egmont Højskolen 16 Systemfejl? Foto: scanpix Birgit Barfod Af Solveig Andersen Deltagerne ved høringen Etik- kommunalreform handicappolitik den 13. november på Egmont Højskolen blev præsenteret for skarpe synspunkter og utrolige eksempler fra det virkelige liv Mange var stået tidligt op for at køre gennem den mørke morgen og deltage i høringen Etik kommunalreform handicappolitik, der fandt sted den 13. november på Egmont Højskolen. Arrangør var Etisk udvalg i Dansk Handicap Forbund og Egmont Højskolen. Omkring 50 mennesker fyldte sammen med højskolens elever salen godt ud, parate til at høre bud på spørgsmålet: Hvis intentionerne i sociallovgivning og sagsbehandling er at fremme det gode liv for den enkelte bruger, hvorfor oplever brugerne det så sjældent. Rummelighedsfundamentalister En engageret filosof underholdt og provokerede forsamlingen. Arno Victor Nielsen gav ikke meget for sammenkoblingen etik og handicap. Vi har indrettet samfundet så de handicappede er passive, forsørgede samfundsborgere. Det kan løses politisk, men det gør man ikke. Politikerne overlader det i stedet til etikkken. Etikken garanterer ikke for det gode liv, men den skaber medlidenhedsfølelse. Arno Victor Nielsen introducerede begrebet Rummelighedsfundamentalister om dem, som vil integration i alle forhold. De siger, at handicappede skal Arno Victor Nielsen være med alle vegne, fx alle handicappede børn i normalklassen. Men børnene får ikke nødvendigvis den bedste undervisning der, til gengæld er det den billigste løsning. Det er en idelogi, der kun gavner de normale. De kan sige: Hvor er vi gode, tænk at vi kan rumme det. Kampen for et tilgængeligt samfund fik også et par ord med på vejen. Vi fokuserer på kompensation - ikke på helbredelse, for det må man ikke i Danmark. Tænk nu, hvis vi brugte alle de penge, vi smider ud på tilgængelighed på forskning og helbredelse? Sagde Arno Victor Nielsen. Hvordan er dit sexliv? Birgit Barfod, der er teolog og bruger fortalte historier fra det virkelige liv om mødet mellem det offentlige system og brugeren. Vi bliver talt til ikke med som om vi var børn. Og protesterer man, er man samarbejdsvanskelig. Birgit Barfod, der er blind, fik afslag på en ansøgning om et talesynteseprogram med den begrundelse, at det skønnedes ikke at ville højne hendes livskvalitet væsentligt. Et andet eksempel handlede om en kvinde, der søgte et hæve/sænkebord til køkkenet og blev spurgt: Hvordan er dit sexliv?. Der er noget galt med systemet, når vi skal finde os i den slags spørgsmål. Men vi er afhængige af det offentlige og klarer os bedst, hvis vi tager en Onkel Toms hytte-mentalitet på os: Bøj nakken, smil, vær venlig og giv de andre ret, sagde Birgit Barfod.

17 HANDICAP nyt nummer 6 december Alle vil det gode Peter Høilund er professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet og talte om retfærdighed og magt i social praksis under devisen: Alle vil det gode, men. Grunden til det men havde han flere bud på: Der mangler et fælles fagligt grundlag i det offentlige system, sagde han. I dag bliver grundlaget i højere grad hjemmelivets erfaringer. Og den vidensspredning der skete med kommunalreformen, gør det endnu mere besværligt at skabe fælles fodslag. Den økonomiske styring, der hersker i den offentlige sektor er en anden grund. Det offentlige skal ligne en virksomhed, og rettigheder og etik sættes under pres. Det betyder for eksempel, at der budgetteres med x antal sager, og når pengene sidst på året er brugt, går det ud over borgernes rettigheder. Økonomien styrer, og hvilken sagsbehandler kan stå imod en mail fra chefen, der siger: Blot for en ordens skyld skal det oplyses, at budgettet for psykologisk hjælp til familier med børn er overskredet med 10%, spurgte Peter Høilund retorisk. Hvad er et handicap? Dagen blev afsluttet med oplæg og paneldebat, om sammenhængen mellem god etik og økonomi i handicappolitik. Oplæggene blev holdt af afdelingsleder Birgitte Kofoed Olsen, Institut for menneskerettigheder, der talte om FN s handicapkonvention, mens konsulent Dorthe Stief, De Samvirkende Invalideorganisationer talte om handicapråd, kommunalreform og komunernes Vi kan selv-mentalitet. Arkitekt Claus Bjarne Christensen, Dansk Handicap Forbund lancerede begrebet Etisk tilgængelighed og efterlyste, at sagsbehandlere forsøgte at tænke på spørgsmål som: Hvordan føles det at sidde på en lift i forhold til at køre op ad en rampe på egen hånd. Højskoleforstander Ole Lauth, Egmont Højskolen talte for, at sagsbehandlerne skulle tænke på værdighedsbegrebet - Vil jeg selv behandles sådan? og myndighedsbegrebet - Jeg vil tage vare på mit liv, det vil andre også. Som afslutning havde deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål. Her blev blandt andet diskuteret hvad et handicap er; for hvis alle mennesker med handicap har rettigheder, hvordan skal man så afklare, hvem der har et handicap. Vi slipper ikke uden om at forsøge at definere et handicap, sagde Birgitte Kofod Olsen. Det er vanskeligt, men vi - både FN, EU, organisationer og domstole - må forsøge. Nyt bilhus for alle med handicap Alle relevante biler og stort udvalg af produkter for handicappede bilister i stor indendørs udstilling

18 Absurd sag 18 Foto: Janne Sander knudsen Frank Steffensen prøver forgæves at få plads til sin kørestol i servicebussen. Servicebussen duer ikke til elkørestole Københavns kommunes nye servicebus, der skal servicere ældre og handicappede, har ikke plads til el-kørestole Af Bente Rødsgaard Frank Steffensen er næstformand i Københavns afdeling, Dansk Handicap Forbund. Han var inviteret til at prøvekøre Movias nye miljørigtige servicebus i Valby. Den har Københavns Kommune bestilt til brug for borgere, som har svært ved at færdes i de almindelig busser fx ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere. En lørdag i oktober bevæger han og formanden for Handicaprådet, Janne Sander Knudsen, sig af sted i deres elkørestole. Og festligt er det. Den fine nye bus holder på Mellemtoftevej, HT s Orkester spiller, og der bliver holdt taler af bl.a. overborgmester Ritt Bjerregaard. På et tidspunkt kommer en medarbejder og spørger uroligt, om vi begge skal med på indvielsesturen i de store kørestole. Og da jeg bekræfter, må han tydeligt nervøs tilstå, at det er der nok ikke plads til, fortæller Frank Steffensen. Pinligt! De inviterede begynder at gå ind i den nye servicebus. En rampe slås ud efter alle kunstens regler, den er lidt stejl, men det går, og jeg er inde i en bus for første gang i mange år. Men ak! Jeg skal sidde bag ved en slags bøjle af sikkerhedshensyn, men kan slet ikke få plads til kørestolen på den afsatte plads. Jeg manøvrerer desperat rundt, mens overborgmesteren ser måbende til, og de mange journalister og fotografer tager billeder på livet løs. Til sidst giver jeg op og bakker ud, hvor jeg sammen med formanden for Handicaprådet bliver efterladt på fortovet og ser bussen køre væk med de prominente personer fortæller Frank Steffensen. Han finder det utroligt, at vi ikke er kommet længere, når det gælder tilgængelighed på trods af, at problemerne med busser og kørestole er velbeskrevet og dokumenteret i gennem de seneste 25 år. Kommunen og Movia beklager Et par dage efter blev han kontaktet af Københavns kommune, som undskyldte det pinlige optrin og fortalte, at han og Handicaprådet snarest ville blive kontaktet af trafikselskabet Movia og blive præsenteret for nogle ændringsforslag. Det bekræfter Torsten Rasmussen, som er områdechef i Movia: Vi vil præsentere de tre servicebusser, vi har og se, om de kan ændres. Men vi vil også arbejde på at være mere præcise, så brugerne ved, om de kan komme med eller ej. Det, der skete i Valby, beklager vi meget. Problemet opstår, fordi kørestole er et vidt begreb lige fra store tunge elstole til små manuelle. Vi skal være mere præcise i fremtiden, også når det gælder udbud om flere servicebusser, siger Torsten Rasmussen. Servicebus En servicebus er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, men er naturligvis åben for alle. Servicebussen er mindre end en normal bus. Gulvet i bussen er lavt og plant, og der er mange holdestænger. Der er plads til to kørestole, som let kan køres ind i bussen via en rampe Kilde: Movias hjemmeside

19 Kort nyt HANDICAP nyt nummer 6 december Slut med kasettebånd Har du svært ved at læse bladet, holde eller blade i det kan du få tilsendt Handicap-nyt i en lydudgave. Ca. 50 medlemmer benytter sig allerede af denne service, som er gratis. Fra og med det første nummer af Handicap-nyt i 2008 afløses kassettebåndene af en cd version. Danmarks Blindebibliotek, der indlæser båndene, følger med den tekniske udvikling og udgiver fra den 1. januar 2008 alle deres materialer digitalt bøger som blade - og altså også Handicapnyt. Skiftet skyldes blandt andet, at kasettebåndene er ved at være ude af markedet, og at der er plads til langt mere på en cd. Handicap-nyt kan således være på kun en cd. Rent teknisk kræver det, at kasettebåndoptageren erstattes af en maskine, der kan afspille cd en med mp3-filer, fx en Daisy-afspiller, som man få bevilget hos sin kommune, hvis man er blind eller svagtseende. Man kan også afspille sin cd på sin computer eller lægge den over på sin mp3afspiller, ligesom de fleste nyere dvd- og cd-afspillere i dag kan afspille mp3-filer. Fakta: Digitale udgivelser giver læseren større mulighed for at strukturere sin læsning fx at springe i teksten, så man kan vælge, hvad man vil høre. Digitale udgivelser produceres efter international DAISY standard og udgives på digitale medier som fx CD-rom. Der findes to forskellige slags afspillere til digitale udgivelser. Dels softwareafspillere, som skal installeres på en computer. Dels hardwareafspillere, der ligner en almindelig cd-afspiller og findes i mange forskellige versioner. Læs mere på Danmarks Blinde Biblioteks hjemmeside: Andre spørgsmål 35% Fleksjob 3,3% Hjælpeordning 3,3% Rejser 4,6% Ramper/lifte 4,6% Støtte til køb af bil/kørekort 15,2% Handicaptoiletter 13,2% Leje af hjælpemidler udenfor hjemmet 10,6% Bolig/ombygning 5,3% Personlige hjælpemidler 4,6% Det spørger medlemmerne om Dansk Handicap Forbund får mange forskellige spørgsmål fra medlemmer, studerende og mange andre. Nedenstående er en mini-statistik over de 151 telefoniske henvendelser, der kom om sociale forhold og om tilgængelighed i august, september og oktober. Væk med trinet i Allerød Tine Snekkerup er medlem af Dansk Handicap Forbund og med i Handicaprådet i Allerød, og da Allerød Kommune ville indrette nogle samtalerum i en Borgerportal i kommunen, henvendte hun sig til kommunen for at få lov til at se tegninger osv. - men forgæves. Da samtalerummene var færdige henvendte to borgere sig uafhængigt af hinanden til hende. Den ene sad i kørestol og undrede sig over, at trin på 16, 5 cm kunne være lovlige, den anden faldt over trinet og forstuvede sin fod. Så gik Tine Snekkerup, som er uddannet på Dansk Handicap Forbunds tilgængelighedskurser, i aktion. Sagen endte helt i Statsforvaltningen Hovedstaden, som gav hende ret i, at rummene skulle være uden trin. Kommunen har indrettet ni samtalerum til borgerne, de seks har trin, mens tre af dem er niveaufri. Kommunen betragter samtlige mødelokaler som en enhed, da de er på samme etage, og mener derfor, det er nok, at nogle af lokalerne er tilgængelige. Den går altså ikke, for hvert rum er at betragte som en enhed, og derfor skal samtlige rum have niveaufri adgang, fastslår Erhvervs- og Byggestyrelsen i sit svar til Statsforvaltningen Hovedstaden, hvorefter sidstnævnte ophævede kommunens afgørelse. Allerød Kommune har efterfølgende kontaktet Tine Snekkerup og formanden for Handicaprådet og afholdt et møde. Kommunen oplyste, at en ændring ville koste to mio. kr., og ville gerne have en dispensation. Det syntes de indbudte ikke var en god ide og bad i stedet kommunen om at indhente flere tilbud. Der står sagen lige nu. Svar fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Af Bygningsreglement 1995 afsnit 4.2.1, stk. 2 fremgår, at der skal være niveaufri adgang til enheder i bygningers stueetage. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, et en enhed i denne sammenhæng må forstås som et afgrænset lokale, hvortil der er en dør... Som sagen er forelagt Erhvervs- og Byggestyrelsen, finder styrelsen derfor, at de omtalte mødelokaler må betragtes som særskilte enheder, hvortil der, jf. Bygningsreglement 1995 afsnit 4.2.1, stik 2 kræves niveaufri adgang. Brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 16. april 2007 til Statsforvaltningen Hovedstaden. Kopi af brev kan fås ved henvendelse til Bente Rødsgaard, info@dhf-net.dk. Kort nyt Kort nyt Kort nyt Af Bente Rødsgaard, Jeppe Kerckhoffs og Solveig Andersen

20 FORKÆL DIG SELV - og din krop... - med en Vario Lux vibrations maskine! Sig farvel til appelsinhud, de ekstra centimeter og slappe områder med en vibrationsmaskine. Pris 4.095,00 Leveres med 2 bælter. Kan lejes i 2 måneder med forkøbsret. (Leje kr dep. kr ,-) Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop klik ind på eller ring FOR DIG OG DIT VELVÆRE