Mød Vejles. kulturhistorie

Transkript

1 Mød Vejles kulturhistorie

2 2

3 3

4 indhold Forord 5 Danmarks Manchester 7 Blot til lyst 11 Mosens Kraft 15 Tings tale 16 Skibet er ladet med 21 4

5 Kære gæst Velkommen til Kulturmuseet Spinderihallerne. Vi har indrettet et kulturhistorisk museum i smukke historiske rammer og rum, der har en helt unik autenticitet og fantastisk stemning. I museet lægger vi mere vægt på oplevelser end på læring, helt i tråd med VejleMuseernes motto Oplevelser i tiden, og vi har arbejdet med den nyeste viden og teknologi inden for moderne museumsformidling, brugerinddragelse og interaktionsdesign. Derfor indeholder museet også en bred vifte af oplevelser, scenografiske miljøer og legende digitale installationer med fysiske hands-on oplevelser. I udviklingen af et museum er det en konstant overvejelse, hvor megen information og hvor meget læsestof gæsterne skal præsenteres for. De overvejelser har VejleMuseerne også været igennem i opbygningen af Kulturmuseet Spinderihallerne, og selvom udstillingerne her indeholder store mængder information, hvis gæsterne selv trækker dem ud af computere og touchskærme, kan man også vælge bare at sanse sig gennem museet. Lytte til fortællinger, se videofilm, opleve lyseffekter og komme helt tæt på de udstillede genstande. Det giver en intuitiv, en umiddelbar oplevelse af den tid, udstillingerne handler om. Til de af vore gæster, der ønsker et større overblik og en perspektivering af indholdet af udstillingerne, har vi lavet dette hæfte. Artiklerne her er skrevet af VejleMuseernes arkæologer og historikere med det formål, at gæster efter besøget på museet kan sætte sig i ro og mag og sætte oplevelser, lyde og billeder fra museet sammen i et større hele. Artiklerne giver også en fin forståelse, uden at man har besøgt museet først. God fornøjelse! Venlig hilsen Ove Sørensen, museumschef 5

6 6

7 Danmarks Manchester Industriens udvikling i Vejle I midten af 1800-tallet medfører den almene udvikling i det danske samfund, at der opstår et overskud af arbejdskraft på landet. Mange af disse mennesker søger mod landets købstæder for at prøve lykken der, og i byerne ser man, at to nye samfundsgrupper opstår, nemlig fabrikanterne og fabriksarbejderne. Overalt i Danmark udvikler købstæderne sig til moderne byer med forskellige industrielle anlæg som drivkraften. Udvikling bliver speciel markant i de byer, der tidligt får anlagt havn og bliver koblet på det voksende jernbanenet. Havn og handel I den lille købstad Vejle, der i 1834 blot havde indbyggere, anlagde fremsynede borgere allerede i 1823 byens første kysthavn, der gjorde det muligt for skibene at sejle til byen året rundt, fordi man ikke skulle trækkes med tilsanding af den gamle havn ved Sønderbro. Den nye havn gjorde, at byens handlende fik bedre vilkår for at importere og eksportere varer. Disse vilkår blev endnu bedre for Vejle i 1868, da damplokomotiverne begyndte at køre til byen på den nyanlagte jernbane. Samtidig blev der også installeret flere dampmaskiner rundt omkring i byen, og i 1870 var indbyggertallet steget til Vejle i denne tid er udviklingen af bomuldsindustrien med byens spinderier i spidsen. Deres betydning for Vejles industrielle udvikling blev så markant, at byen udadtil blev kendt som Danmarks Manchester. En sammenligning der gik på, at Manchester var Englands ubestridte centrum for bomuldsspinding, hvilket havde sat sit tydelige præg på den engelske storbys udvikling. En mand og hans ide Hvorfor det lige blev Vejle, der blev centrum for den danske bomuldsindustri, er det svært at give en helt entydig forklaring på. Der var mange faktorer, der spillede ind, såsom et fugtigt klima, gode transportmuligheder og ændrede forbrugsmønstre. Men først og fremmest skyldtes det Marius Windfeld-Hansen, der fik ideen og så muligheden i selv at spinde bomuldsgarn i stedet for at importere det fra udlandet. Bomuldsindustri Med kysthavn og jernbane adskiller Vejle sig ikke fra de øvrige større købstæder på Jyllands østkyst, der alle oplever en vækst i udvikling af industrielle anlæg. Det særlige ved 7

8 8 Marius Hansen (der først senere kom til at hedde Windfeld-Hansen) anlagde i 1880 erne et mekanisk væveri, der lå i forbindelse med hans manufakturhandel i Torvegade. Windfeld-Hansen importerede, som alle de andre væverier i Danmark, det meste af sit garn fra England og Tyskland. Men efterhånden som væveriet voksede, og forbruget af importeret garn steg, udviklede Marius Windfeld-Hansen ideen om at anlægge sit eget bomuldsspinderi. Danmarks første bomuldsspinderi Marius Windfeld-Hansen erhvervede sig den tekniske indsigt, men havde svært ved at overbevise investorer om det fantastiske i ideen. I 1892 lykkedes det dog for ham, og den 30. september blev Aktieselskabet til Oprettelsen af et Bomuldsspinderi i Vejle dannet, og på den efterfølgende generalforsamling besluttede man, at selskabets navn skulle være Veile Bomuldsspinderi. Danmarks første bomuldsspinderi fik til huse i nyopførte bygninger ved Havnegade, placeret strategisk godt mellem jernbanestation og havn. Allerede fra begyndelsen slog Windfeld- Hansens fremsynethed igennem, bygningen var således den første industribygning i Vejle, der var forsynet med elektrisk lys, så man kunne arbejde i flerholdsskift. Garnproduktionen i Vejle havde sin storhedstid frem til 1950 erne. Den blev gradvist afviklet fra 1960 erne og ophørte helt i år 2000.

9 Vi skal elske vort arbejde for at det skal kunne velsigne os Marius Windfeldt-Hansen (grundlægger af Veile Bomuldsspinderi, som var Danmarks første). 9

10 det var dengang udsmideren, Poulsen, pure nægtede at lukke os ind, hvis ikke vi var klædt på til at gå ud og danse. På Møllen var det jakke og slips, ellers var det ud Jens, journalist 10

11 Blot til lyst Da fritiden blev opfundet Fritid var et ukendt begreb for langt de fleste, indtil industrien brød igennem som et af de bærende erhverv i Danmark skete det i de sidste årtier af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Industriens gennembrud førte til store ændringer, især for alle dem, som flyttede fra landet ind til byerne for at få job i de nye fabrikker. Flere og flere fik fast arbejdstid, som efterhånden kom ned på 8 timer om dagen, og dermed opstod det nye begreb fritiden. Da mange også fik flere penge mellem hænderne, var der driftige iværksættere, som så muligheder i at tilbyde folk noget at bruge fritiden til, så der opstod en forlystelsesindustri, ikke kun i Danmark, men i alle industrialiserede lande. Det offentlige og mange foreninger satte også gang i fritidsaktiviteter. Røde Mølle I Kulturmuseet Spinderihallerne er det den vejlensiske danserestaurant Røde Mølle, der danner rammen om fortællingen om udviklingen af fritidslivet i Vejle. Med den gamle disk, skilte og ikke mindst restaurerede tapeter, der blev fundet bag nogle nyere træpaneler og forsigtigt konserveret for eftertiden, er kulturmuseets Røde Mølle-udstilling et sted, hvor nutidens gæster kan opleve stemningen fra en fortid, som ikke er længere væk, end at mange stadig husker den. eksempel på udviklingen af forlystelsesindustrien. Sevilla var mere folkeligt end Røde Mølle, og i de spansk inspirerede lokaler var der altid liv og glade dage, men især i 1950 erne fik stedet også ry for, at her sad øretæverne løse. Den voldsomste episode fandt sted i 1955, hvor en af kontrollørerne tog lidt for hårdt på en gæst, som bagefter døde. Navnet Sevilla fik med tiden så dårlig en klang, at det i 1959 blev lukket og omdannet til Zillertalrestaurant Landsbyen - i folkemunde blev det kaldt Tyrolerlandsbyen eller bare Tylle. Fra satsede Tylle meget på rock også kaldet pigtrådsmusik og førte sig frem som Østkystens største pigtrådstempel. Senere har der på stedet bl.a. været billardsalon, og siden 2001 har lokalerne rummet Restaurant Merlot. Vejle Boldklub Det var kricket og langbold, der var på programmet, da Vejle Boldklub blev stiftet i Fodbold blev taget op Sevilla Danserestauranten og forlystelsesstedet Sevilla, som åbnede i 1934 i Skyttehusgade 42, er endnu et godt 11

12 12

13 i 1902 og blev hurtigt den vigtigste sportsgren i klubben. Holdet fik et løft, da Carl Meibom i 1913 kom til fra den københavnske klub B93. Han var både spiller og træner og lærte holdet meget nyt bl.a. at spille med hovedstød. Klubben havde en god periode med flere jyske mesterskaber og i 1914 også Mesterskabet for de danske Provinser. Den første heltidsansatte træner kom til i 1951, i 1952 rykkede førsteholdet op i 2. division, 1956 kom det i 1. division, som dengang var den højeste række, og i 1958 vandt klubben både sit første danske mesterskab og landspokalen erne og 1970 erne blev en gylden tid med spillere som Tommy Troelsen, Ole Fritsen, Kaj Poulsen, Ulrik lefevre og Allan Simonsen. Derimod blev 1980 erne en nedtur for klubben, og siden er det ikke lykkedes for VB at bide sig fast i toppen af dansk fodbold igen. meget fritid foran deres TV og/eller computer, hvor der er masser af tilbud, som man kan benytte sig af uden at forlade sin stue. Mange andre tilbud, f.eks. inden for fitness/wellness er også skræddersyede til den enkelte kunde. Idræts- og hobbyforeninger klarer sig stadig pænt, både hvad angår medlemstal og rekruttering af frivillige ledere. Derimod har mange af de idé-betonede foreninger oplevet direkte tilbagegang. De har fået sværere ved at samle medlemmer og skaffe frivillige ledere. De fleste politiske partiforeninger har f.eks. haft kraftigt dalende medlemstal. Fritidslivets fremtid I de senere årtier har fritidsmarkedet mere og mere rettet sig mod det individuelle forbrug. Stadig flere bruger 13

14 Ved døden var hun behandlet hårdt. Der sås tydelige spor efter en af de trækroge, der havde holdt hende fast i mosen J.F. Christens, distriktslæge i Vejle i

15 Mosens Kraft Fortælling om et moselig fra jernalderen To grøftegravere var i gang med arbejdet i Haraldskær Mose vest for Vejle en efterårsdag i 1835, da de pludselig stødte på liget af en kvinde. De to mænd trak liget op, politiet blev underrettet, og kvinden blev bragt til undersøgelse på Vejle Sygehus. Sådan begynder den fantastiske historie om Dronning Gunhild, som nok ikke hed Gunhild, og som i hvert fald ikke var dronning, men som alligevel ikke har heddet andet, siden hun blev fundet. Norsk sagndronning Moseliget fra Haraldskær Mose, Vejleegnens berømte moselig, hører til i en lille eksklusiv gruppe af velbevarede moselig fra Nordeuropas sene bronzealder og tidlige jernalder. Den lille kvinde har samtidig en usædvanlig fundhistorie, der har haft afgørende indflydelse på hendes hidtidige skæbne. Hun er det tidligst fundne, stadig bevarede moselig i Danmark, og nyheden om fundet vakte stor opstandelse i landets medier. Den københavnske sprogforsker Nils Matthias Petersen kunne med det samme slå fast, at her var tale om sagaernes Dronning Gunhild, en norsk enkedronning, der blev lokket til Danmark af Harald Blåtand med løfte om ægteskab, men i stedet endte sine dage druknet i en mose. På det tidspunkt var arkæologien som videnskab stadig i sin barndom, og det er derfor ikke så mærkeligt, at teorien vandt hurtig udbredelse. Det var også formodningen om moseligets kongelige byrd, der fik den danske kong Frederik VI til at bekoste en fornem fyrretræskiste, og som var årsagen til, at Dronning Gunhild indtil efteråret 2012 lå udstillet i en åben kiste i Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Fra dronning til moselig Trods den fornemme begravelse i Sct. Nicolai Kirke gik der kun 7-8 år, før den danske arkæolog Jens Jacob Asmussen Worsaae, selv opvokset i Vejle, helt kunne modbevise, at moseliget fra Haraldskær var den norske Dronning Gunhild. I stedet var hun en af flere kendte, navnløse moselig, der i den nordeuropæiske jernalder havde lidt en grum skæbne i mosen som straf for forbrydelser eller som ofre til guderne. I dag formodes det, at kvinden stammede fra Limfjordsegnen og endte sit ca. 40-årige liv i Haraldskær Mose i 200-tallet før vor tidsregning og altså mere end år før Harald Blåtands tid. Gruppen af moselig i Nordeuropa er siden udvidet til flere hundrede individer, mænd, kvinder og børn, men kvinden fra Haraldskær hører stadig til blandt de bedst bevarede, og det til trods for, at hun ikke, som mange andre moselig, er blevet konserveret. Efter en obduktion i 1835 fik hun stille lov at tørre ind på et bord på Vejle Sygehus. I det lys er det forbløffende, at hun er så velbevaret. Efter 175 år i Skt. Nikolai kirke er Dronning Gunhild nu for første gang udstillet på museum i en længere periode. Hun har endelig fået den plads, hun fortjener. Hendes historie kan fortælles. 15

16 Tings tale Jernalderens genstande fortæller historien Jernalderen var en tid, hvor krig og død var en nærværende del af hverdagen, og hvor der altid var risiko for fjendtlige angreb. Samtidig førte konkurrencen om luksusvarer fra Romerriget til udviklingen af en helt ensartet bevæbning, et våbenkapløb, i hele det Nordeuropa, der ikke var en del af det romerske rige. De romerske glas og bronzekar spillede en stor rolle som gaver i ledende familiers alliancedannelse, ligesom romersk sølv, guld og bronze blev smeltet om og anvendt i fremstillingen af lokale pragtsmykker og mere jævne genstande. Jernet udvandt man derimod selv, og jernalderens våben er derfor lokale produkter, men fremstillet efter en fælles nordeuropæisk standard. Jernalderens mennesker levede dog først og fremmest et bondeliv. De fleste boede på gårde samlet i små landsbyer og bevægede sig sjældent uden for deres lokalområde. Her havde man sine dyr, og man dyrkede markerne, man reparerede sine huse og opførte nye bygninger, og man begravede samfundets døde på små gravpladser i nærheden af landsbyen. Kvinders rolle Det var også i landsbyen, at kvinderne spillede deres afgørende rolle, og rige kvindegrave fra Vorbasse vidner om kvindens høje status. Men kvinder fra fornemme familier var også vigtige i jernalderens alliancer. Som det hedder i det berømte oldtidskvad Beowulf: [Kongen] holder det for klogt gennem kvinden at stilne den store fejde, det blodige opgør. Men ofte hviler drabsspyddet kun en kortvarig stund efter undergangsbraget, selv om bruden dur! (oversat Andreas Haarder 2001). Underforstået, at selv når man giftede sig ind i hinandens familier, var det ikke altid nok til en varig fred. Ofringer Menneskeofringer i moser var en praksis, som især fandt sted i tiden før vor tidsregning, og som tonede ud i århundrederne efter Kristus. I stedet ofrede man våben i moserne, og 16

17 17

18 18 samtidig begyndte man at fokusere på ritualer omkring det enkelte individ ved at markere rigdom og social status i begravelsesskikken. Rige gravgaver skulle desuden bruges til at forsøde efterlivet og ligesom i det levede liv til at knytte nye alliancer i dødsriget. Guderne blev takket med store ofringer af erobret våbenudstyr i søer og moser, der fortsat var det vigtigste rituelle medie i samfundets kommunikation med gudernes verden. Udstillingens genstande Udstillingen Tings Tale i Kulturmuseet Spinderihallerne præsenterer både genstande fra det fredelige liv i landsbyerne, herunder potteskår, dyreknogler og velbevarede redskaber af træ, og en række grav- og offerfund af våben. Særligt perioden fra kort før Kristi fødsel til omkring 150 år efter Kristus er velrepræsenteret på Vejle-egnen. Det er især den store Erritsø-gravplads men også gravfund fra Tudvad, Bredal og Hvesager i Jelling, der fortæller historien om jernalderens krigerkultur. Anden halvdel af 200-tallet er repræsenteret ved flere rige kvindebegravelser fra Jelling og fra Vorbasse, hvorfra der også udstilles våbenudstyr fra to grave. Den ene af dem indeholdt også en romersk bronzespand og et importeret romersk sværd. Gravene er samtidige med det store offerfund af våben og fornemt seletøj, der blev fundet midt i 1800-tallet i Vingsted Sø, og som det eneste af udstillingens fund er udstillet samlet i en montre for sig. Fundet tolkes ligesom mange andre fund af krigsbytteofringer fra Jylland og Fyn som ofre til guderne efter sejre over fjendtlige hære.

19 min mand var i stand til at betale en god pris, da han henvendte sig til min far med anmodning om min hånd Jernalderkvinden i fiktiv fortælling 19

20 20

21 Skibet er ladet med Handelsliv og krig i renæssancen Året 1536 repræsenterer begyndelsen på en ny tid i Danmark. Som det officielle årstal for Reformationen, altså overgangen fra katolicismen til protestantismen, markerer året 1536 en ny æra, en genfødsel og en selvsikker tid med tro på fremtiden og på fremskridtet. Verden bliver større, nye kontinenter opdages, jorden bliver rund. På samme tid forsvinder den katolske kirkes magt, og borgere og købmænd bliver magtfulde personer i byerne. I Vejle ses det tydeligt, idet de sortklædte munke i Vejles kloster sættes på porten, og klosterbygningerne bliver til rådhus. Borgere i Vejle skaber sig store formuer på handel med korn og levende okser til det nordtyske og hollandske marked, og Vejle er med helt fremme blandt de eksporterende jyske købstæder, som driver handel både over land og vand. I havnen for enden af byens hovedstrøg lægger udenlandske skibe til, og de bringer varer med sig, så man i købmandsgårdene kan dække bord og bænke med det fineste flamske og nederlandske klæde. hvordan man måtte klæde sig, hvilke smykker man måtte bære, og hvor mange gæster man måtte invitere til sit bryllup afhængig af den enkeltes status i samfundet. Danmarks første børnebog fra 1568 blev skrevet i Vejle og var en streng instruktion i korrekt opførsel. Og renæssancens seksualmoral var heller ikke for nutidige sjæle. Brændt på bålet I 1616 blev tjenestepigen Maren Hansdatter i Vejle brændt på bålet for blodskam og barnemord. Forhistorien var, at man lørdag før fastelavn i 1616 fandt et nyfødt barn på Sct. Nicolai Kirkes trappe. Rygtet sagde, at barnet var myrdet med en strikke om halsen. For at finde barnets moder beordrede borgmestrene og rådmændene alle byens kvinder og ugifte piger at møde på rådhuset for at lade sig malke, altså trykke på brystvorterne, i overværelse af 12 kvindelige vidner bl.a. jordemoderen. Renæssancens strenge moral Renæssancen varslede på mange områder en ny tid og en ny tænkning inden for videnskab, kunst, litteratur, arkitektur m.m., hvor det enkelte menneske havde ansvaret for sin egen åndelige udvikling. Men det var også en tid med mange strenge love og regler. Disse regler hjalp til at fastholde det enkelte menneske på dets plads i samfundsstrukturen. Der var regler for, 21

22 den næste dag kom de fremmede krigsfolk her til byen og tog indkvartering her og i omkringliggende byer og gårde, og siden kunne ingen med sikkerhed rejse her i landet mellem byerne uden fare for sit gods på grund af krigsfolkenes plyndringer efter Vejle Tingbog 1631, omskrevet til nutidsdansk 22

23 Maren Hansdatter havde mælk i brysterne og måtte derfor enten have fået et barn eller være gravid. Hun blev sat i fængsel mistænkt for barnemord, og faderen, som viste sig at være hendes afdøde søsters mand, blev også fængslet. Det seksuelle forhold mellem de to blev i datiden betragtet som blodskam, fordi man mente, at de var for tæt i familie med hinanden. Bøddelen fra Kolding kom flere gange til Vejle med sine folk formentlig for at torturere de mistænkte, og den 6. juni blev begge dømt til at dø på bålet. Det skete uden for Vejle by sandsynligvis på galgebakken syd for byen. I samtiden så man sikkert lige så strengt på blodskammen som på selve mordet på spædbarnet. Og det var formentlig Marens og Clemens skam over at have forbrudt sig mod tidens seksualmoral, som fik dem til at begå det makabre mord. billede skulle dog snart ændre sig. Der kommer krig over landet, og Vejle bliver belejret af fjendtlige tropper, som hærger og plyndrer, og i løbet af 1600-tallet kommer fjenden igen og igen. Til sidst kommer landets allierede tropper til byen, især polakker, men det gør ingen forskel, for de behandler byen lige så hårdhændet som fjenderne. Og tropperne har en ny følgesvend med: Pesten. I sognene omkring Vejle står mange landsbyer næsten øde alle er døde eller flygtet, og selve Vejle by er kun en skygge af sig selv. Man går en trist og dyster fremtid i møde. Renæssancens håb og optimisme dør, året bliver 1660, og enevælden indføres. Krig over landet Men trods den strenge seksualmoral var begyndelsen af renæssancen en fredelig tid med velstand i Vejle. Det 23

24 24

25 Mød Vejles kulturhistorie VejleMuseerne 2013 Forfattere Steen Rosenvinge Lundbye, historiker (Danmarks Manchester) Anker Thygesen, historiker (Blot til lyst) Rasmus Birch Iversen, arkæolog (Tings Tale og Mosens Kraft) Mikael Manøe Bjerregaard, arkæolog (Skibet er ladet med) Redaktion Ove Sørensen, museumschef og Anne-Mette Vargas Johnsen, kommunikationskonsulent Fotos VejleMuseerne Enkelte fotos er venligst stillet til rådighed af Vejle Stadsarkiv TRYK PrinfoVejle.dk ISBN

26 26

27 27

28 ISBN