Motorsavskursus. Det ny Havredal

Transkript

1 Motorsavskursus Det ny Havredal Redigeret og ombearbejdet af Kim Vesterager

2 For at kunne udnytte motorsaven sikkert og rimelig effektivt, er det absolut nødvendigt at have et grundlæggende kendskab til savens opbygning, brug og vedligeholdelse, derudover arbejdsteknik og sikkerhed. Det er vort ønske, at deltagerne efter dette kursus har fået forståelsen af, hvor og hvordan motorsaven mest hensigts- og sikkerhedsmæssigt kan bruges og at vi samtidig kan undgå ulykker som følge af forkert brug af saven og manglende brug og kendskab til/af sikkerhedsudstyr. Det er ikke vores agt at uddanne jer til skovarbejdere idet denne uddannelse kræver at man har arbejdet dagligt og alsidigt gennem mindst 3 år i skoven, foruden at have gennemgået flere kurser af 3 ugers varighed på skovskolen, eller at have gennemgået EFG skovbrugeruddannelsen. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 2 2-taktsmotoren 4 Motorsavens indretning 6 Benzintanken.. Luftfilter Membran karburatoren 7 Tændingssystem Kæder. 11 Rytteren og sikkerhedsleddet Tandlængdens betydning. Rytteren Kæde og filstørrelse.. Sværdet Start 15 Startteknik. Grundregler for arbejde med motorsav 16 Arbejdsmetoder ved skovarbejde. 19 Valg af faldretning Fældning Pas på ryggen 22 Forebyggelse af rygskader.. Arbejdsulykker 25 Appendix. Et par gode råd. 27 3

4 2 takts motoren I 4-takts motoren arbejder motoren halvdelen af tiden som luftpumpe (under indsugning og udstødning). Tilsyneladende ville man kunne få den dobbelte effekt ud af en motor, hvis den kunne konstrueres så man kun får et arbejdsslag, hver gang stemplet passerer topstillingen. Dette sker netop i 2-taktsmotoren. I denne motortype foregår udstødning og indsugning (der normalt kaldes skylning), medens stemplet befinder sig i nærheden af nederste dødpunktstilling. I 2-taktsmotoren fungerer krumtaphuset sædvanligvis som skylleluftpumpe, og motoren har ingen ventiler, idet til- og afstrømning sker gennem porte og kanaler, som frilægges og lukkes ved stemplets bevægelse. 4

5 Figur 1. Det opadgående stempel komprimerer gasblandingen, samtidig med at frisk blanding suges ind i krumtaphuset fra karburatoren. Figur 2. Den antændte gas driver stemplet nedad og medens alle åbninger er lukket af stemplet, trykkes gasblandingen i krumtaphuset sammen. Figur 3. Lidt før stemplet når sin bundstilling, afdækkes udblæsningsporten, og få millimeter senere afdækkes indblæsningsporten. Den friske gas strømmer ind i cylinderen og skubber bag på den afbrændte gas som presses ud. Figur 4. Stemplet bevæger sig atter opad, lukker alle åbninger og komprimerer den friske gas i cylinderen og danner vakuum i krumtaphuset. Når stemplet nærmer sig topstilling, afdækkes indsugningsåbningen, og den friske gas strømmer ned i krumtaphuset. 5

6 Totaktsmotorens smøring Totaktsmotoren smøres ved, at der tilsættes olie til benzinen. Denne smøremetode sikrer, at motoren får korrekt smøring uanset hvilken stilling den holdes i. Olier De olier, der normalt bruges til motorsaven i dag betegnes OMC olie. Disse olier blandes i 1 liter olie til liter benzin. Dette forhold gør, at motoren udvikler mindre røg og bliver dermed mindre sundhedsfarlig at arbejde med. Motorsavens indretning Benzintanken: Benzintanken har et udluftningssystem, hvis opgave det er, at sørge for, at der tilføres luft til tanken efterhånden som benzinen bliver opbrugt samt, at der ikke kan løbe benzin fra tanken ud i det fri. Er udluftningssystemet ikke i orden (stoppet) kan karburatorens benzinpumpe ikke klare, at suge benzinen op fra tanken og motoren får ikke brændstof nok. Luftfiltret: Til forbrænding af 1.l benzin i motorsaven medgår ca l luft. Inden denne luft kan suges gennem karburatoren til motoren, skal den renses for støv, sand og anden forurening således, at der ikke 6

7 kommer fremmedlegemer med ind i motoren med større slitage af motorens dele til følge. Luftfiltret kan for eksempel være fremstillet af meget fint nylon net. Luftfiltret skal altid være rent for at sikre, at motoren får tilstrækkeligt med luft. I motorsavens instruktionsbog er der beskrevet hvordan luftfiltret skal renses. Membran karburatoren: En velfungerende karburator er en betingelse for at motoren fungerer tilfredsstillende, jeg vil for forståelsens skyld, give en generel beskrivelse af membran karburatorens indretning og derefter en kort beskrivelse af dens justering. 7

8 Justering af membrankarburatoren 1. Kontroller at luftfiltret er rent. 2. Slå op i instruktionsbogen under karburatorens grundindstilling. 3. Stil H og L skruerne på grundindstilling. 4. Start saven og lad motoren køre til den er driftvarm. 5. Lad motoren køre i tomgang og juster L skruen til bedst mulig tomgang, juster tomgangsskruen sådan at kæden står helt stille. 6. Læg saven om på siden, synker omdrejningstallet og vil motoren gå i stå, får motoren for meget brændstof, L skruen skrues lidt ind. Går motoren op i omdrejninger får motoren for lidt brændstof ug L skruen skrues lidt ud. Ved korrekt justeret L skrue, skal motorgangen være ens uanset om saven står op eller ligger på siden. 7. Giv nu motoren fuld gas, motoren skal reagere med det samme og straks gå op i omdrejninger. Gør den ikke det, er L skruen skruet for langt ind og må derfor skrues lidt ud. Her regnes med en 10,ende del af en omgang. Er motorgangen ens uanset hvilken stilling saven holdes i og går motoren op i omdrejninger straks når der gives gas, er tomgangs indstilling i orden. 8. Giv motoren fuld gas og juster på H skruen indtil motorens omdrejningstal lyder normalt. Skær nogle snit og læg mærke til, om 8

9 trækkraften er som normalt. Er motorens omdrejningstal for lavt, skrues H skruen indefter, er trækkraften for lille, skrues H skruen udefter. Forekommer motoren at gå som normalt, arbejdes der mindst en halv time med saven under fuld belastning hvorpå, motoren stoppes og tændrøret tages ud og farven kontrolleres. Er tændrøret sort får motoren for fed blanding, H skruen skrues lidt ind. Er tændrøret for hvidt får motoren for mager blanding, H skruen skrues lidt ind. Korrekt farve på tændrøret er chokoladebrun. HUSK Ved justering af tomgang røres kun røres kun tomgangsskruen (Lskrue ) Ved justering af fuld gas røres kun H-skruen. Har man ikke instruktionsbogens grundindstillinger kan man anvende følgende: L-skrue: en omgang ud. H-skrue: en omgang ud. 9

10 Tændrøret Megen startbesvær og en del irriterende motorstop kan undgås ved brug af korrekt tændrør, ordentlig justeret og ikke for gammelt. Forudsætning herfor er et almindeligt kendskab til tændrørets opbygning Tændrørets opgave er dels at udgøre et gnistgab for tændings gnisten, dels at virke som isolator så tændstrømmen kan ledes gennem topstykket. Tændrøret rengøres med en lille stålbørste og justeres til den rette afstand med en bladsøger eller tilsvarende. Totaktsmotorens tændrør arbejder under ret ugunstige forhold. Derfor er levetiden ikke særlig lang (ca. et halvt år) afhængigt af drifts forhold. 10

11 Kæder Rytteren og sikkerhedsleddet: Især ved afkvistning forekommer det, at en gren eller kvist rammer ned mellem bagkanten af en skæretand og den efterfølgende rytter. Det giver et ryk og urolig gang, såfremt det sker ude på sværdspidsen, er der fare for tilbagekast af saven (kick back). Indsættes der en forhøjning, enten på samle led eller drivled, vil denne føre grenen op på rytterens runding og en mere rolig gang er sikret. Se figurerne. Her ses en kæde med forhøjning mellem leddene, en sikkerhedskæde. Her ses en kæde med rytter og uden forhøjning mellem leddene, men på grund af rytterne er dette også en sikkerhedskæde. 11

12 En kæde som er skæv: En gang imellem er man så uheldig at der er søm eller sten som kommer for tæt på savkæden, så tænderne på denne bliver skæve. Dette betyder at kæden ikke er sikkerhedsmæssig forsvarlig og må derfor kasseres. Det kan lade sig gøre at rette en beskadiget kæde, men det er ikke anbefalelsesværdigt. At file en savkæde: Som udgangspunkt skal man være meget omhyggelig når en savkæde files. Alle tænderne skal være lige lange og være lige skarpe. Under hele savkædens levetid skal en ensartet tandlængde forsøges bevaret, forskellige tandlængder betyder forskellige tandbredder og tandhøjder. Uens tandlængder giver kæden en urolig gang, hvilket kan bevirke skadelige vibrationer i hele saven og dermed også hos brugeren. Filen: Filen skal naturligvis passe til den kæde som sidder på saven, størrelsen findes bedst ved at prøve om den passer i filesporet, vi ser nærmere på dette i praktisk undervisning. 12

13 Rytteren: Foran skæretanden sidder rytteren, den bestemmer tandens dybdegang og skubber spåner fra den forangående tand ud af sporet. Forskellen mellem skæretandshøjde og rytterhøjde er lig med spåntykkelsen og kaldes understillingen, den mindskes i takt med at tænderne files og slides, derfor er det nødvendigt med jævne mellemrum at file rytterne. Når du skal file rytteren anvendes et ryttermål, den del der er højere end målet files væk med en fladfil, der føres vinkelret på rytteren. Efter nedfilingen skal rytteren afrundes passende. Undlades afrundingen helt, vil rytterne virke bremsende på kæden og rive i træet. Bliver rundingen for lille øges kastefaren når sværdspidsen benyttes. Bliver afrundingen for stor, bliver bærefladen tilsvarende lille og rytteren vil virke skærende ned i træet. Understilling: Afkvistning af nåletræ, max. 0,65 mm Skovning i løv og rene snit i nåletræ, 0,7 0,8 mm. 13

14 Kæde: Kædens størrelse kan aflæses på savens sværd dette tal er Fabrikantens produkt nr. i dette tilfælde er det som i ser Husqvarna cm. Er sværdets længde. 325 er en betegnelse for kædens type på engelsk. 56DL. DL står for drivled 56 er antallet af drivled. 0,50 den engelske betegnelse for sporbredden i sværdet. 1,3 mm den danske betegnelse af sporbredden. Hvis du for eksempel står med en kæde og skal finde ud af betegnelsen på denne og hvilket sværd den passer til, er du nødt til at tælle antal drivled og måle tykkelsen af drivleddet med en skydelære. 14

15 Start af saven. Sørg altid for at andre personer er i sikker afstand fra dig når du starter saven. Sikkerhedsafstanden er 5 meter. På grund af brandfaren må du altid bevæge dig mindst 5 meter væk fra stedet hvor du påfyldte benzin. Startteknik: Der sker mange ulykker ved start, fordi kæden straks løber rundt, husk derfor altid at kædebremsen skal være aktiveret ved start af saven. Der er 2 måder at starte en motorsav på. Som hovedregel skal: 1. Chokeren trækkes helt ud. 2. Start med små hurtige ryk. 3. Skub chokeren ind når motoren har tændt 1 gang, så starter den som regel i næste ryk Chokeren bruges ikke når saven har været startet og motoren er varm. 15

16 Startmetode 1 Denne metode er bedst når motoren er kold idet den giver den største sikkerhed. 1. Stil saven på jorden, sæt højre fod i bagerste håndtag. 2. Aktiver kædebremsen. 3. Træk chokeren ud. 4. Fat med venstre hånd om forreste håndtag og giv hurtige korte ryk i startsnoren, skub chokeren ind når motoren har tændt 1 gang. 5. Start motoren med hurtige korte ryk. Start metode 2. Denne metode er god når saven har været startet og er varm, idet den så starter nemmere. 1. Fat forreste håndtag med venstre hånd. 2. Sæt bagerste håndtag mellem benene og klem godt fast 3. Aktiver kædebremsen. 4. Træk chokeren ud. 5. Fat med venstre hånd om forreste håndtag og giv hurtige korte ryk i startsnoren, skub chokeren ind når motoren har tændt 1 gang. 6. Start motoren med hurtige korte ryk. Der findes andre metoder at starte en sav på, men disse to er de mest sikre at benytte sig af. 16

17 Grundregler ved arbejde med motorsav. 1. Stå bredt med fødderne, det giver en stor understøtningsflade. Anvend altid skærestøvler med skridsikre såler. 2. Saven skal være tæt på kroppen, så afstanden mellem saven og kroppens tyngdepunkt bliver kort. Lad i videst muligt omfang saven hvile mod stammen. 3. Aflast ryggen. Støt fx albuerne mod knæene når der saves i hugsiddende stilling. 4. Venstre tommelfinger skal altid holdes under bøjlen, ellers smutter saven let ved mindste tilbagekast. 17

18 5. Savning med trækkende kæde er det sikreste og mindst arbejdskrævende. Savning med skydende kæde kræver mere kontrol over saven og kaste risikoen er større. Du bør beherske begge metoder. 18

19 Arbejdsmetoder ved skovnings arbejde. Skovningsarbejde er ofte tungt og meget belastende arbejde. Det er derfor vigtigt, at man ved tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsmetode tager hensyn til de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige problemer. 1. Valg af faldretning: Vinden er en magtfuld faktor. Kronens form og træets hældning, placering af andre træer.. Terrænets hældning: Normalt fældes træet opad, men når hældningen er over 20 grader, skal man af sikkerhedshensyn fælde til siden eller ned ad bakke. En fejlbedømmelse af disse faktorer kan udløse farlige og uventede situationer. 2. Fældning: Inden man begynder på selve fældningen, er der en del forarbejde, der skal ryddes op omkring træet så fælderen hurtigt kan komme væk, hvis træet ikke opfører sig som forventet. Er der grene på den nederste del af træet, skal disse afskæres (træet opstammes) så de ikke generer under fældningen. Ved opstamningen er det vigtigt at skuldrene og sværdet på saven er parallelle. Ved kast slår saven nemlig ud i luften foran kroppen i stedet for at forårsage en ulykke ved at ramme ansigt eller krop. Stammen skal altså være mellem krop og sav. 19

20 Forhug: Med forhugget styres træet under selve fældningen. Forhugget skal være så bredt som muligt så styrer det bedre. Dybden skal derimod være lille så der bliver plads til evt. opkiling i fældesnittet. En tommelfinger regel siger ca. ¼ af træets diameter. Det skrå snit i forhugget saves først. Fældekammen: Fældekammen findes mellem det røde og det grønne felt. Man kan sammenligne fældekammens funktion med hængslerne på en dør. 1. Fat saven i forreste håndtags bøjning. 2. Læn evt. skulderen mod stammen (kan kun lade sig gøre ved mindre træer). Herved aflastes ryggen og saven styres bedre. 3. Bøj knæene til saven kommer i rette højde for at skære det skrå snit. 4. Sigt efter ønsket placering henover håndtaget eller sigte skinne. 5. Skær det skrå snit. 6. Kontroller sigtet med sværdet i bunden af det skrå snit. 20

21 7. Placer sværdet så snittet bliver vandret. 8. se ned i det skrå snit mens der saves, og stands når de to snit vil mødes. Fældesnittet skal ligge 2-5 cm. Over forhugget. Savens føring afhænger af træets diameter. Ved store træer bør man lave en såkaldt bagtå, der giver større sikkerhed mod uventede situationer. Holdetræets (hængslet) bredde afhænger af træets størrelse, hældning og kronens form. Ved små træer bør det ikke være under 2-3 cm, og ved større træer er det normalt 5-7 cm bredt. HUSK!!! Ifølge arbejdstilsynet skal træer tykkere end 12cm. I brysthøjde fældes med FORHUG, der sammen med en passende mængde HOLDETRÆ (fældekam, hængsel) skal sikre at træet falder i den ønskede retning. 21

22 Ergonomi. Pas på din ryg når du arbejder med tunge ting. At arbejde i skoven er en stor fysisk belastning af kroppen, især ryggen belastes de tunge løft og de akavede arbejdsstillinger. Forskellige helbredsundersøgelser af skovarbejdere viser, at der er stor hyppighed af kronisk rygbesvær. Ryglidelser er også kendt fra andre erhvervsgrupper, men på grund af den store fysiske arbejdsbelastning ved skovarbejde bliver ryglidelser i særlig grad et problem i arbejdet. Ryggen består af en række hvirvler som er stablet oven på hinanden. Mellem hvirvlerne ligger bruskplader (diskus) som stødpuder. Bag hvirvlerne og bruskpladerne ligger rygmarvskanalen med rygmarv og nerverødder. Ved overbelastning og dårlige arbejdsstillinger øges presset på bruskpladerne med det resultat, at ryggen nedslides. Ved stor belastning på ryggen, i vredne arbejdsstillinger eller ved pludselig stor uventet belastning, brister bruskpladen let, hvorved den bløde midterste del af vævet presses ud, så det kommer til at trykke på rygmarv eller nerverødder. Det er vist på billedet som en discusprolaps. 22

23 Forebyggelse af rygskader. Man kan selv være med til at forebygge ryglidelser ved at indøve og overholde følgende grundregler, i det omfang det er muligt. 23

24 1. Løft altid med byrden tæt ved kroppen 2. Sørg for at stå stabilt. 3. Løft ned bøjede knæ og rank ryg. 4. Undgå tungeløft og samtidig vrid i kroppen. Sørg for at lænden er dækket og holdes varm under arbejdet fx ved anvendelse af fiberundertrøje med lang ryg. Varme muskler arbejder bedre end kolde, og man er mindre udsat for at pådrage sig muskel og fibersprængning eller hekseskud. Brug altid skridsikkert fodtøj. Ved brug af fældejern til fældning bør man løfte med lårmusklerne og holde med begge hænderne om fældejernets skaft. Prøv at udnytte kropsvægten til vending af stammer og nedtagning af træer med fældejernet. Brug rullebuk hvor det er muligt, det aflaster ryggen. Brug tang eller saks til sammenlægning af effekter, derved reduceres belastningen på de store rygmuskler med 20-30%. 24

25 Ingen ulykker er tilfældige!!!!!!! Alle der arbejder i skoven, har oplevet situationer hvor det var lige ved at gå galt, at det gik godt kan ofte se ud som tilfældigheder, men som regel er der en grund til at det går godt for nogle og galt for andre. I forbindelse med ulykker hører man ofte bemærkninger som: jamen, han var en erfaren skovarbejder eller jeg har gjort det så tit uden der skete noget. Når man så tænker efter, var det måske ingen tilfældighed, at Jens Peter blev slået ihjel af en hænger, eller at John fik en 3 grads forbrænding, da han fyldte benzin på saven. Jens Peter har jo aldrig taget hensyn til hængere og John hældte jo altid benzin på med piben i munden. 25

26 Vi opfatter risiko forskelligt Opfattelsen af en farlig situation (sikkerhedsbevistheden) er forskellig fra person til person og vil afhænge af personens sindstilstand. Vurdering af en situation vil ofte afhænge af: 1. Vurdering på baggrund af egne erfaringer. 2. Vurdering på baggrund af tillært viden fx fra andres erfaring og egen uddannelse. 3. Sindstilstanden. Hvis vi vender tilbage til udtalelsen: jeg har gjort det så tit, uden der er sket noget. Er det tydeligt at denne skovarbejder lægger vægt på (1) åbenbart ud fra an formodning om at ulykker altid rammer andre og ikke mig. Derfor er det vigtigt at skaffe sig sikkerhedsmæssig viden (kursus) og diskutere ulykkes situationer eller situationer, hvor det var tæt på at gå galt. Gør man dette et man i overensstemmelse med (2) Sindstilstanden (3) har noget med arbejdsmiljøet generelt på arbejdspladsen at gøre. Fx forholdet til arbejdskolleger, arbejdsleder og arbejdstempo, akkordsætning, vejret og terræn. 26

27 Et par gode råd!! Køb aldrig en motorsav fordi den er billig, eller fordi det er in at have en motorsav. Det er vigtigt at få den rette instruktion (kursus) inden brug af motorsav. Bed altid om en grundig instruktion før start af saven. Brug aldrig saven hvis du er træt eller har nydt spiritus eller lignende. Sav aldrig når der er en person i nærheden især ikke hvis det er børn. Sav aldrig over skulderhøjde. Husk: Hjelm, høreværn, handsker, benbeskyttelse og sikkerhedsfodtøj. Hold altid begge hænderne på saven. Køb ikke længere sværd end nødvendigt. Hold saven i orden: Det er vigtigt at holde saven i god stand, så derfor skal du efterse den jævnligt. Medens du bruger saven Hold øje med kædens spænding. At kædens tænder er skarpe. Hold øje med at kæden bliver smurt. Se efter brud og spænd evt. løse skruer. Kontroller kædebremse. 27

28 Inden du sætter saven på plads Rengør luftfiltret. Rengør kædespor og oliehul i sværdet. Vend sværdet. (så det ikke slides skævt). Rengør savkroppen. Skift kæden hvis det er nødvendigt. Tank saven op med olie og benzin. Er der skader på saven meddeles det rette vedkommende. 28