Det Europæiske Råd. 50 år med topmøder DET EUROPÆISKE RÅD DECEMBER 2011 DET EUROPÆISKE RÅD GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET ARKIVSAMLING

Transkript

1 DET EUROPÆISKE RÅD DA GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET Det Europæiske Råd 50 år med topmøder DET EUROPÆISKE RÅD EN INSTITUTION I SPIDSEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION ARKIVSAMLING år med topmøder: milepælene Formand Herman Van Rompuy og kansler Angela Merkel, Det Europæiske Råd, Bruxelles, den december 2010 Gruppebillede, den juni 2003 i Thessaloniki Det Europæiske Råds første møde efter den europæiske fælles akts ikrafttræden, den december 1987 i København Arbejdsmøde, den december 1974 i Paris Den tyske kansler, Konrad Adenauer, møder den franske præsident, Charles de Gaulle. til topmøde den 18. juli 1961 i Bonn. Det Europæiske Råds første møde efter Maastrichttraktatens ikrafttræden, den december 1993 i Bruxelles Gruppebillede, den marts 1975 i Dublin Pressecentret under et møde i Det Europæiske Råd Bundesarchiv, 145 Bild-F , Egon Steiner december 2009 Lissabontraktaten træder i kraft: Det Europæiske Råd bliver en institution, og dets formand vælges for to et halvt år ad gangen juni 2003 i Thessaloniki Det Europæiske Råds sidste møde i formandskabslandet nu holdes møderne i Bruxelles. 1. november 1993 Det Europæiske Råds opgaver fastlægges i traktaten om Den Europæiske Union (Maastrichttraktaten). 1. juli 1987 Det Europæiske Råd optages i den europæiske fælles akt marts 1975 i Dublin Det Europæiske Råds første møde december 1974 i Paris december 1973 i København oktober 1972 i Paris Oliekrise Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland deltager december 1969 i Haag Politisk beslutning om den første udvidelse maj 1967 i Rom 10 år med Romtraktaten 18. juli 1961 i Bonn februar 1961 i Paris Copyright: Bundesregierung/Andrea Bienert Justus Lipsius-Bygningen, Det Europæiske Råds hjemsted Det Europæiske Råd bliver en institution»det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. [...] Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. [...]«(artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union) Det Europæiske Råd: traktaten om Den Europæiske Union Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor. [...]«(artikel D i Maastrichttraktaten)»[...] Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. [...]«(artikel J.8 i Maastrichttraktaten) Det Europæiske Råd: begyndelsen»[...] Det blev nødvendigt at vende tilbage til magtens kilder for først at fuldende den økonomiske union [...]; derefter kunne man søge former for en mere fuldstændig og mere dybtgående union [...].«Jean Monnet afslutter i 1976 sine erindringer med et kapitel om Det Europæiske Råd. Topmøder december 1974 i Paris»Topmødet er dødt. Længe leve Det Europæiske Råd.«(udtalelse fra den franske præsident, Valéry Giscard d Estaing, ved topmødets afslutning) 18. juli 1961 i Bonn»Stats- og regeringscheferne har besluttet med jævne mellemrum at holde møder, der har til formål at udveksle synspunkter, samordne deres politikker og nå frem til fælles holdninger for at fremme politisk forening i Europa.«(kommuniké fra topmødet) februar 1961 i Paris»Mødet havde til formål at søge egnede midler til at etablere et tættere politisk samarbejde.«(kommuniké fra topmødet) Den Europæiske Union, 2011 QC DA-P DECEMBER 2011

2 Bemærkning Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan fås på følgende websteder: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Informationsafdelingen, på følgende adresse: Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf Fax Internet: Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012 ISBN doi: /58115 Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF)

3 Det Europæiske Råd 50 år med topmøder

4

5 Indhold Forord Indledning Topmøder Det Europæiske Råds første tid Det Europæiske Råd i traktaterne Den europæiske fælles akt Maastrichttraktaten Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten Det Europæiske Råd bliver en institution Kronologi over topmøderne og møderne i Det Europæiske Råd Yderligere oplysninger

6 Forord Denne brochure gennemgår Det Europæiske Råds tilblivelse og historie. Den er udarbejdet som supplement til plakaten for den historiske serie (arkivet):»det Europæiske Råd: en institution i spidsen for Den Europæiske Union«. Med udgangspunkt i det første topmøde i 1961 i Paris beskrives udviklingen af Det Europæiske Råds funktionsmåde, rolle og mandat, indtil det blev en fuldgyldig institution med Lissabontraktaten i En udtømmende liste over alle Det Europæiske Råds møder samt topmøder siden 1961 findes bag i brochuren. Brochuren henvender sig til akademiske kredse, forskere og enhver med særlig interesse for den europæiske integrations historie. Bemærkninger eller forslag kan sendes via e-post til følgende adresse: dgf2.transparency@consilium.europa.eu 4

7 Indledning Stats- og regeringscheferne for de seks medlemsstater i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) mødtes den februar 1957 i Paris efter indbydelse fra det franske ministerråds præsident Guy Mollet for at løse de sidste vanskeligheder i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende Romtraktater. Efter Romtraktaternes ikrafttræden tog præsident Charles de Gaulle idéen om at mødes på højeste plan op igen. Han arrangerede således det første topmøde mellem stats- og regeringscheferne for de seks medlemsstater i De Europæiske Fællesskaber i februar 1961 i Paris. I de 50 år, der er gået efter dette første topmøde mellem medlemsstaternes stats- og regeringschefer, har Det Europæiske Råd gradvist udviklet sig fra at være en lejlighedsvis begivenhed til nu at have fået status som europæisk institution. Vi vil benytte denne årsdag til kort at gennemgå historien bag denne nye institution, som allerede fra starten var centrum for de væsentligste afgørelser, der blev truffet af medlemsstaterne med hensyn til deres integration. Denne historie afspejler Den Europæiske Unions historie som helhed: dens politikker, ambitioner, kriser og fremskridt. 5

8 Topmøder Det første topmøde, som blev holdt i februar 1961 i Paris,»[ ] havde til formål at søge egnede midler til at etablere et tættere politisk samarbejde [ ]«( 1 ). Det, at mødet blev holdt på stats- og regeringschefniveau, gjorde det muligt at tage vigtige emner op, der ikke indgik i Paris- og Romtraktaten, som f.eks. visse aspekter vedrørende forbindelserne med tredjelande. På topmødet i juli 1961 i Bonn gik de seks videre med idéen om et dybtgående politisk samarbejde og erklærede:»stats- og regeringscheferne [ ] har besluttet [ ] med jævne mellemrum at holde møder med henblik på at udveksle deres synspunkter, samordne deres politikker og nå frem til fælles holdninger for at fremme politisk forening i Europa [ ]«( 2 ). I denne periode havde udviklingen hen imod en mulig politisk union imidlertid trange kår, hvilket navnlig kom til udtryk ved, at»fouchetplanerne«( 3 ) led skibbrud i 1961 og 1962, at der var uenighed i 1963 og 1967 i forbindelse med den første udvidelse, og at der opstod en krise med den»tomme stol«i 1965, hvor Frankrig nægtede at deltage i møderne i Rådet og dets organer. I dette klima holdt stats- og regeringscheferne op med at mødes indtil maj 1967, hvor topmødet i Rom blev anledningen til formelt at fejre tiårsdagen for undertegnelsen af EØFtraktaten og Euratomtraktaten. ( 1 ) Kommuniké fra topmødet. ( 2 ) Officielt kommuniké fra topmødet. ( 3 ) Christian Fouchet var formand for den kommission, der blev oprettet på topmødet i Paris i februar 1961 for at undersøge problemerne i forbindelse med det europæiske samarbejde, og som af stats- og regeringscheferne på topmødet i juli 1961 i Bonn fik til opgave at forelægge dem forslag til foranstaltninger, der så hurtigt som muligt ville kunne give sammenslutningen af deres befolkninger en lovfæstet karakter (officielt kommuniké, , Bonn). 6

9 På topmødet i Haag i december 1969, hvor Kommissionen deltog for første gang, blev der sat fornyet skub i Fællesskabet. De beslutninger, der blev truffet på dette topmøde, banede navnlig vejen for vedtagelsen af en afgørelse om at give Fællesskabet sine egne indtægter, iværksættelsen af et samarbejde på det udenrigspolitiske område (europæisk politisk samarbejde igangsat af den første»davignonrapport«) og Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse. Disse fremskridt blev under ét kaldt»fuldførelse, uddybning, udvidelse«. De tre nye medlemmer blev indbudt til at deltage i det topmøde, der blev afholdt i oktober 1972 i Paris, selv om de først tiltrådte officielt i januar Den Europæiske Union Møde den december 1974 i Paris 7

10 Det Europæiske Råds første tid Efter topmødet i København (december 1973), hvor det blev bestemt, at der skulle afholdes topmøder hver gang, det var nødvendigt, besluttede man på topmødet i Paris i december 1974, der var arrangeret af præsident Valéry Giscard d Estaing, at oprette Det Europæiske Råd.»Nødvendigheden af, at de interne problemer, som den europæiske opbygning giver anledning til, og de problemer, som Europa er stillet over for udadtil, anskues under ét«( 4 ) lå til grund for denne oprettelse. Det Europæiske Råd fik således til opgave at tilføre en politisk fremdrift både for så vidt angik fællesskabsanliggender og det politiske samarbejde. Sammen med udenrigsministrene mødtes stats- og regeringscheferne nu»tre gange om året samt efter behov«( 5 ). Den Europæiske Union Gruppebillede, den marts 1975 i Dublin ( 4 ) Slutkommuniké fra topmødet i Paris. ( 5 ) Ibidem. 8

11 Det Europæiske Råd mødtes første gang i marts 1975 i Dublin. Selv om Det Europæiske Råd på det tidspunkt ikke havde noget retsgrundlag i traktaterne, blev den rolle, det spillede for at fremme den europæiske konstruktion, bekræftet i 1980 erne, hvor Europa oplevede blokeringer på budget- og landbrugsområdet. Således lykkes det på mødet i Det Europæiske Råd i juni 1984 i Fontainebleau at komme ud af den fastlåste situation, og der blev vedtaget en pakke med foranstaltninger på disse områder. Det Europæiske Råd pålagde endvidere en ad hoc-komité ( 6 ) at»udarbejde forslag til forbedring af det europæiske samarbejde, både for så vidt angår fællesskabsanliggender og det politiske samarbejde«( 7 ). Denne komités rapport blev drøftet på mødet i Det Europæiske Råd i juni 1985 i Milano, hvor det med en flertalsafgørelse blev besluttet at indkalde til en regeringskonference for at revidere traktaterne, navnlig med hensyn til fællesskabsinstitutionernes funktionsmåde og den frie bevægelighed, og udarbejde en tekst vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. ( 6 ) Doogekomitéen, undertiden kaldet Spaak II-komitéen med henvisning til den komité, der blev nedsat ved resolutionen fra Messinakonferencen i ( 7 ) Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd i Fontainebleau, formandskabets konklusioner. 9

12 Det Europæiske Råd i traktaterne Den europæiske fælles akt Resultaterne af regeringskonferencens arbejde var i centrum for drøftelserne på mødet i Det Europæiske Råd i december 1985 i Luxembourg, der førte til en politisk enighed, som banede vejen for vedtagelsen af den europæiske fælles akt. Fællesakten trådte i kraft den 1. juli 1987 og samlede i ét dokument de ændringer, der var foretaget af fællesskabstraktaterne, og en tekst vedrørende samarbejdet på det udenrigspolitiske område. Med fællesakten fik Det Europæiske Råd et traktatfæstet grundlag, der stadfæstede dets eksistens og fastlagde dets sammensætning:»det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af formanden for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Disse bistås af udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen. Det Europæiske Råd træder sammen mindst to gange årligt.«selv om Det Europæiske Råds beføjelser ikke er præciseret i fællesakten, fortsatte det med at bidrage til den vigtigste udvikling af den europæiske konstruktion. Det gjaldt således fremskridtene i retning af oprettelsen af en økonomisk og monetær union, hvor flere møder i Det Europæiske Råd spillede en afgørende rolle, f.eks. mødet i juni 1988 i Hannover. Maastrichttraktaten Det Europæiske Råd besluttede på mødet i december 1989 i Strasbourg at indlede en regeringskonference om en økonomisk og monetær union i december Det blev fulgt af mødet i Det Europæiske Råd i april 1990 i Dublin, hvor det forberedende arbejde med henblik på en regeringskonference om en politisk union blev indledt. De to regeringskonferencer blev åbnet i tilknytning til mødet i Det Europæiske Råd i december 1990 i Rom. Det Europæiske Råd nåede i december 1991 i Maastricht til enighed om den nye traktat, der samler disse to områder i samme tekst. Maastrichttraktaten, der blev undertegnet den 7. februar 1992, trådte i kraft den 1. november 1993 og oprettede Den Europæiske Union på grundlag af en udvidet fællesskabssøjle, 10

13 der bl.a. etablerede Den Økonomiske og Monetære Union og indførte to nye søjler: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA). Desuden blev Det Europæiske Råds rolle i de interinstitutionelle forbindelser indsat i traktaten. Den formaliserede den praksis, at stats- eller regeringschefen fra det land, der varetog formandskabet for Rådet, var formand for Det Europæiske Råd. Som led i udviklingen i Europa-Parlamentets beføjelser foreskrev traktaten desuden, at Det Europæiske Råd skulle forelægge Europa-Parlamentet en rapport efter hvert af sine møder samt en skriftlig årsrapport om Unionens fremskridt. Den Europæiske Union Første møde i Det Europæiske Råd efter den europæiske fælles akts ikrafttræden, den december 1987 i København Endelig begyndte Maastrichttraktaten at præcisere Det Europæiske Råds beføjelser:»det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor.«det Europæiske Råds definition af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik er en konkret udmøntning af denne rolle. 11

14 Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten Efter mødet i Det Europæiske Råd i marts 1996 i Torino, der gav regeringskonferencen mandat til at revidere traktaten, fik forhandlingerne en ny dynamik efter det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i oktober samme år i Dublin. De sidste spørgsmål blev derefter afgjort på mødet i Det Europæiske Råd i juni 1997 i Amsterdam. Traktaten kunne således underskrives den 2. oktober 1997, og den trådte i kraft den 1. maj Amsterdamtraktaten fastlagde Det Europæiske Råds beføjelser på FUSP-området.»Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet. [Det] træffer afgørelse om fælles strategier, som skal iværksættes af Unionen, på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles interesser.«i den forbindelse kan man notere sig den vigtige rolle, som møderne i Det Europæiske Råd i Pörtschach (uformelt møde, oktober 1998), Köln (juni 1999) og Helsingfors (december 1999) spillede. Efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden blev det på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999 om oprettelse af et»område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union«besluttet at indføre»en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik«, og der blev åbnet mulighed for at gøre store fremskridt på området politisamarbejde og retligt samarbejde. Den Europæiske Union Gruppebillede, den marts 2000 i Lissabon 12

15 I marts 2000 blev der på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagt en strategi, der skulle forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne. Med henblik herpå skulle der bl.a. indføres en ny åben koordinationsmetode på alle niveauer, hvor Det Europæiske Råd skulle spille»en stærkere ledende og koordinerende rolle for at sikre en mere sammenhængende strategisk styring og effektiv overvågning af udviklingen.«det blev besluttet, at der hvert forår skulle afholdes et møde i Det Europæiske Råd for at garantere opfølgningen af dette emne. Fra 1999 begyndte Det Europæiske Råd en reformproces, navnlig med henblik på udvidelsen af Unionen. Efter drøftelser om disse emner på møderne i Det Europæiske Råd i Helsingfors (december 1999), Göteborg (juni 2001) og Barcelona (marts 2002) gav Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002»sin tilslutning til en række konkrete foranstaltninger, der uden traktatændringer kan anvendes på tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsgangen i Det Europæiske Råd [ ] og Rådet«( 8 ). Disse foranstaltninger vedrørte forberedelsen, afviklingen og opfølgningen af arbejdet i Det Europæiske Råd samt af dets konklusioner. I erklæring nr. 22, der er knyttet som bilag til slutakten til Nicetraktaten af 26. februar 2001, hedder det, at»fra 2002 afholdes et møde i Det Europæiske Råd under hvert formandskab i Bruxelles. Når Den Europæiske Union har 18 medlemmer, finder alle Det Europæiske Råds møder sted i Bruxelles.«Traktaten blev vedtaget efter fire dages forhandlinger på mødet i Det Europæiske Råd i december 2000 i Nice ( 9 ). I Laekenerklæringen, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2001, hedder det, at der indkaldes til et konvent om Europas fremtid. Udkastet til»forfatningstraktat«, som konventet forelagde formanden for Det Europæiske Råd i juli 2003, udgjorde grundlaget for den regeringskonference, der blev indkaldt i oktober 2003, og traktaten blev undertegnet den 29. oktober Da det ikke lykkedes at ratificere traktaten i 2005, vedtog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2005 ( 10 ) under Luxembourgs formandskab dog en erklæring, der indførte en tænkepause på et år. Som reaktion på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2006 under Østrigs formandskab fastsatte man i Berlinerklæringen, som stats- og ( 8 ) Mødet i Det Europæiske Råd i Sevilla, juni 2002, formandskabets konklusioner. ( 9 ) Mødet i Det Europæiske Råd i Nice er det hidtil længste topmøde i historien. ( 10 ) Mødet i Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni 2003 var det sidste, der blev holdt uden for Bruxelles. Alle de følgende møder betegnes ved deres dato og formandskab snarere end ved stedet. 13

16 regeringscheferne vedtog i anledning af 50-årsdagen for Romtraktaten, et»mål om at skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009«. Mødet i Det Europæiske Råd i juni 2007 nåede under Tysklands formandskab til enighed om et mandat til en regeringskonference, der skulle indkaldes for at ændre de nuværende traktater. Den traktat, der blev resultatet heraf, blev undertegnet den 13. december 2007 i Lissabon. Den Europæiske Union Det Europæiske Råd den 21. juni 2002 i Sevilla 14

17 Det Europæiske Råd bliver en institution Lissabontraktaten, der ændrer de eksisterende traktater, trådte i kraft den 1. december Den giver bl.a. Det Europæiske Råd status som en institution, hvilket betyder, at det underlægges alle de bestemmelser, der gælder for Unionens institutioner. Når det vedtager bindende retsakter, skal det f.eks. respektere det retsgrundlag, der er fastlagt i traktaten, og dets retsakter kan indbringes for Domstolen. Som en kulmination på processen om at afskaffe topmødernes uformelle karakter vedtog Det Europæiske Råd som ny institution sin forretningsorden den dag, hvor traktaten trådte i kraft ( 11 ). Ifølge traktaten har Det Europæiske Råd et fast formandskab med en formand, der vælges af dets medlemmer for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang ( 12 ). Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Det Europæiske Råd under ledelse af Herman Van Rompuy, den første valgte formand, stået bag alle større afgørelser, som Unionen har truffet for at imødegå interne og internationale udfordringer på det økonomiske, finansielle og monetære område og inden for asyl og indvandring, udvidelse, udviklingssamarbejde og internationale forbindelser. Det har således varetaget den strategiske rolle, som det er blevet tildelt af Maastrichttraktaten, og som er bekræftet af Lissabontraktaten som led i Unionens udvikling. ( 11 ) Jf. EUT L 315 af , s. 51. ( 12 ) Blandt de medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004 og 2007, er det kun Sloveniens og Tjekkiets stats- eller regeringschefer, der har haft lejlighed til at varetage formandskabet for Det Europæiske Råd som repræsentanter for deres respektive medlemsstater. 15

18 DET EUROPÆISKE RÅD EN INSTITUTION I SPIDSEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION december 2009 Lissabontraktaten træder i kraft: Det Europæiske Råd bliver en institution, og dets formand vælges for to et halvt år ad gangen juni 2003 i Thessaloniki Det Europæiske Råds sidste møde i formandskabslandet nu holdes møderne i Bruxelles. 1. november 1993 Det Europæiske Råds opgaver fastlægges i traktaten om Den Europæiske Union (Maastrichttraktaten). 1. juli 1987 Det Europæiske Råd optages i den europæiske fælles akt marts 1975 i Dublin Det Europæiske Råds første møde december 1974 i Paris december 1973 i København Oliekrise oktober 1972 i Paris Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland deltager december 1969 i Haag Politisk beslutning om den første udvidelse maj 1967 i Rom 10 år med Romtraktaten 18. juli 1961 i Bonn februar 1961 i Paris 50 år med topmøder: milepælene Formand Herman Van Rompuy og kansler Angela Merkel, Det Europæiske Råd, Bruxelles, den december 2010 Gruppebillede, den juni 2003 i Thessaloniki Det Europæiske Råds første møde efter den europæiske fælles akts ikrafttræden, den december 1987 i København Arbejdsmøde, den december 1974 i Paris Den tyske kansler, Konrad Adenauer, møder den franske præsident, Charles de Gaulle. til topmøde den 18. juli 1961 i Bonn. Copyright: Bundesregierung/Andrea Bienert Det Europæiske Råds første møde efter Maastrichttraktatens ikrafttræden, den december 1993 i Bruxelles Gruppebillede, den marts 1975 i Dublin Pressecentret under et møde i Det Europæiske Råd Bundesarchiv, 145 Bild-F , Egon Steiner Justus Lipsius-Bygningen, Det Europæiske Råds hjemsted Det Europæiske Råd bliver en institution»det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. [...] Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. [...]«(artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union) Det Europæiske Råd: traktaten om Den Europæiske Union Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor. [...]«(artikel D i Maastrichttraktaten)»[...] Det Europæiske Råd fastlægger principperne og de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. [...]«(artikel J.8 i Maastrichttraktaten) Det Europæiske Råd: begyndelsen»[...] Det blev nødvendigt at vende tilbage til magtens kilder for først at fuldende den økonomiske union [...]; derefter kunne man søge former for en mere fuldstændig og mere dybtgående union [...].«Jean Monnet afslutter i 1976 sine erindringer med et kapitel om Det Europæiske Råd. Topmøder december 1974 i Paris»Topmødet er dødt. Længe leve Det Europæiske Råd.«(udtalelse fra den franske præsident, Valéry Giscard d Estaing, ved topmødets afslutning) 18. juli 1961 i Bonn»Stats- og regeringscheferne har besluttet med jævne mellemrum at holde møder, der har til formål at udveksle synspunkter, samordne deres politikker og nå frem til fælles holdninger for at fremme politisk forening i Europa.«(kommuniké fra topmødet) februar 1961 i Paris»Mødet havde til formål at søge egnede midler til at etablere et tættere politisk samarbejde.«(kommuniké fra topmødet) Den Europæiske Union, 2011 QC DA-P Plakaten»Det Europæiske Råd, en institution i spidsen for Den Europæiske Union«, der blev offentliggjort for at fejre 50 år med topmøder mellem Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer 16

19 Kronologi over topmøderne og møderne i Det Europæiske Råd Topmøder Den februar 1961, Paris (Quai d Orsay), under ledelse af Charles de GAULLE Den 18. juli 1961, Bonn (Godesberger Redoute), under ledelse af Konrad ADENAUER Den maj 1967, Rom (Capitol), under ledelse af Aldo MORO Den december 1969, Haag (Ridderzaal), under ledelse af Piet de JONG Den oktober 1972, Paris (Centre des conférences internationales), under ledelse af Barend BIESHEUVEL Den december 1973, København (Bella Center), under ledelse af Anker JØRGENSEN Den december 1974, Paris (Quai d Orsay), under ledelse af Valéry GISCARD d ESTAING Møder i Det Europæiske Råd Den marts 1975, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Liam COSGRAVE Den juli 1975, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Aldo MORO Den december 1975, Rom (Palazzo Barberini), under ledelse af Aldo MORO Den april 1976, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Gaston THORN Den juli 1976, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Joop DEN UYL Den november 1976, Haag (Ridderzaal), under ledelse af Joop DEN UYL Den marts 1977, Rom (Palazzo Barberini), under ledelse af James CALLAGHAN Den juni 1977, London (Lancaster House), under ledelse af James CALLAGHAN Den december 1977, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Leo TINDEMANS Den april 1978, København (Christiansborg), under ledelse af Anker JØRGENSEN Den juli 1978, Bremen (Rathaus), under ledelse af Helmut SCHMIDT Den december 1978, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut SCHMIDT Den marts 1979, Paris (Centre de conférences internationales), under ledelse af Valéry GISCARD d ESTAING Den juni 1979, Strasbourg (Palais de l Europe), under ledelse af Valéry GISCARD d ESTAING Den november 1979, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Jack LYNCH Den april 1980, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Francesco COSSIGA 17

20 Den juni 1980, Venedig (Fondazione Cini), under ledelse af Francesco COSSIGA Den december 1980, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Pierre WERNER Den marts 1981, Maastricht (Stadhuis), under ledelse af Dries VAN AGT Den juni 1981, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Dries VAN AGT Den november 1981, London (Lancaster House), under ledelse af Margaret THATCHER Den marts 1982, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Wilfried MARTENS Den juni 1982, Bruxelles (Palais d Egmont), under ledelse af Wilfried MARTENS Den december 1982, København (Eigtveds Pakhus), under ledelse af Poul SCHLÜTER Den marts 1983, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut KOHL Den juni 1983, Stuttgart (Neues Schloss), under ledelse af Helmut KOHL Den december 1983, Athen (Zappion), under ledelse af Andreas PAPANDREOU Den marts 1984, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af François MITTERRAND Den juni 1984, Fontainebleau (Château de Fontainebleau), under ledelse af François MITTERRAND Den december 1984, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Garret FITZGERALD Den marts 1985, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Bettino CRAXI Den juni 1985, Milano (Castello Sforzesco), under ledelse af Bettino CRAXI Den december 1985, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jacques SANTER Den juni 1986, Haag (Conferentiecentrum van het Ministerie van Buitenlandse Zaken), under ledelse af Ruud LUBBERS Den december 1986, London (Queen Elizabeth II Conference Centre), under ledelse af Margaret THATCHER Den juni 1987, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Wilfried MARTENS Den december 1987, København (Eigtveds Pakhus), under ledelse af Poul SCHLÜTER Den februar 1988, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut KOHL Den juni 1988, Hannover (Hannover Messe), under ledelse af Helmut KOHL Den december 1988, Rhodos (Palati tou Megalou Magistrou), under ledelse af Andreas PAPANDREOU Den juni 1989, Madrid (Palacio de Congresos de Madrid), under ledelse af Felipe GONZÁLEZ Den december 1989, Strasbourg (Palais de la Musique et des Congrès), under ledelse af François MITTERRAND Den 28. april 1990, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Charles HAUGHEY (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den juni 1990, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af Charles HAUGHEY Den oktober 1990, Rom (Palazzo Madama), under ledelse af Giulio ANDREOTTI 18

21 Den december 1990, Rom (Montecitorio), under ledelse af Giulio ANDREOTTI Den 8. april 1991, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jacques SANTER (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den juni 1991, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jacques SANTER Den december 1991, Maastricht (Provinciehuis), under ledelse af Ruud LUBBERS Den juni 1992, Lissabon (Centro Cultural de Belém), under ledelse af Aníbal CAVACO SILVA Den 16. oktober 1992, Birmingham (Birmingham ICC), under ledelse af John MAJOR (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den december 1992, Edinburgh (Holyrood House), under ledelse af John MAJOR Den juni 1993, København (Bella Center), under ledelse af Poul Nyrup RASMUSSEN Den 29. oktober 1993, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Jean-Luc DEHAENE Den december 1993, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Jean-Luc DEHAENE Den juni 1994, Korfu (Palaia Anaktora), under ledelse af Andreas PAPANDREOU Den 15. juli 1994, Bruxelles (Charlemagnebygningen), under ledelse af Helmut KOHL Den december 1994, Essen (Messe Essen), under ledelse af Helmut KOHL Den juni 1995, Cannes (Palais des festivals), under ledelse af Jacques CHIRAC Den september 1995, Mallorca (Hotel Formentor), under ledelse af Felipe GONZÁLEZ (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den december 1995, Madrid (Palacio de Congresos de Madrid), under ledelse af Felipe GONZÁLEZ Den 29. marts 1996, Torino (Lingotto), under ledelse af Lamberto DINI Den juni 1996, Firenze (Fortezza da Basso), under ledelse af Romano PRODI Den 5. oktober 1996, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af John BRUTON (ekstraordinær møde i Det Europæiske Råd) Den december 1996, Dublin (Dublin Castle), under ledelse af John BRUTON Den 23. maj 1997, Noordwijk (Grand Hotel Huis ter Duin), under ledelse af Wim KOK (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den juni 1997, Amsterdam (Nederlandsche Bank), under ledelse af Wim KOK Den november 1997, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jean-Claude JUNCKER (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd om beskæftigelsen) Den december 1997, Luxembourg (Centre de conférences Kirchberg), under ledelse af Jean-Claude JUNCKER Den juni 1998, Cardiff (City Hall), under ledelse af Tony BLAIR Den oktober 1998, Pörtschach (Parkhotel Pörtschach), under ledelse af Viktor KLIMA (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) 19

22 Den december 1998, Wien (Hofburg), under ledelse af Viktor KLIMA Den 26. februar 1999, Bonn (Gästehaus der Bundesregierung auf dem Petersberg), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den marts 1999, Berlin (Hotel Intercontinental), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER Den 14. april 1999, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den juni 1999, Köln (Der Gürzenich), under ledelse af Gerhard SCHRÖDER Den oktober 1999, Tammerfors (Museokeskus Vapriikki), under ledelse af Paavo LIPPONEN Den december 1999, Helsingfors (Helsinki Fair Centre), under ledelse af Paavo LIPPONEN Den marts 2000, Lissabon (Feira Internacional de Lisboa), under ledelse af António GUTERRES Den juni 2000, Santa Maria Da Feira (Europarque Centro de Congressos), under ledelse af António GUTERRES Den oktober 2000, Biarritz (Casino municipal de Biarritz), under ledelse af Jacques CHIRAC Den december 2000, Nice (Centre des Congrès Acropolis), under ledelse af Jacques CHIRAC Den marts 2001, Stockholm (Stockholm Mässan), under ledelse af Göran PERSSON Den juni 2001, Göteborg (Svenska Mässan Swedish Exhibition and Congress Centre), under ledelse af Göran PERSSON Den 21. september 2001, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Guy VERHOFSTADT (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den 19. oktober 2001, Gent (Sint Pietersabdij), under ledelse af Guy VERHOFSTADT (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den december 2001, Bruxelles (Château Royal de Laeken), under ledelse af Guy VERHOFSTADT Den marts 2002, Barcelona (Palau de Congressos de Catalunya), under ledelse af José María AZNAR Den juni 2002, Sevilla (Palacio de Exposiciones y Congresos), under ledelse af José María AZNAR Den oktober 2002, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Anders Fogh RASMUSSEN Den december 2002, København (Bella Center), under ledelse af Anders Fogh RASMUSSEN Den 17. februar 2003, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Costas SIMITIS (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd mellem stats- og regeringscheferne) Den marts 2003, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Costas SIMITIS Den 16. april 2003, Athen (Zappeion Hall), under ledelse af Costas SIMITIS (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) 20

23 Den juni 2003, Thessaloniki ( 13 ) (Porto Carras), under ledelse af Costas SIMITIS Den oktober 2003, Bruxelles ( 14 ) (Justus Lipsius-Bygningen), under ledelse af Silvio BERLUSCONI Den december 2003, under ledelse af Silvio BERLUSCONI Den marts 2004, under ledelse af Bertie AHERN Den juni 2004, under ledelse af Bertie AHERN Den november 2004, under ledelse af Jan Peter BALKENENDE Den december 2004, under ledelse af Jan Peter BALKENENDE Den marts 2005, under ledelse af Jean-Claude JUNCKER Den juni 2005, under ledelse af Jean-Claude JUNCKER Den december 2005, under ledelse af Tony BLAIR Den marts 2006, under ledelse af Wolfgang SCHÜSSEL Den juni 2006, under ledelse af Wolfgang SCHÜSSEL Den december 2006, under ledelse af Matti VANHANEN Den marts 2007, under ledelse af Angela MERKEL Den juni 2007, under ledelse af Angela MERKEL Den 14. december 2007, under ledelse af José SÓCRATES Den marts 2008, under ledelse af Janez JANŠA Den juni 2008, under ledelse af Janez JANŠA Den 1. september 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY (ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd) Den oktober 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY Den 7. november 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY (uformelt møde mellem stats- og regerings cheferne) Den december 2008, under ledelse af Nicolas SARKOZY Den 1. marts 2009, under ledelse af Mirek TOPOLÁNEK (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den marts 2009, under ledelse af Mirek TOPOLÁNEK Den juni 2009, under ledelse af Jan FISCHER Den 17. september 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Den oktober 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT ( 13 ) Sidste møde i Det Europæiske Råd holdt uden for Bruxelles. ( 14 ) Det Europæiske Råds møder holdes fremover i Justus Lipsius-Bygningen i Bruxelles, med visse undtagelser. 21

24 Den 19. november 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT (uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne) Efter Lissabon (den 1. december 2009) Den december 2009, under ledelse af Fredrik REINFELDT, sidste møde under ledelse af det roterende formandskab for Rådet Den 11. februar 2010, Bruxelles, Bibliothèque Solvay, under ledelse af Herman VAN ROMPUY ( 15 ) (uformelt møde i Det Europæiske Råd) Den marts 2010, Bruxelles (Justus Lipsius-Bygningen), første formelle møde i Det Europæiske Råd under ledelse af Herman VAN ROMPUY ( 15 ) Første formand for Det Europæiske Råd, valgt for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang (artikel 15, stk. 5, i TEU). 22

25 Yderligere oplysninger Publikationer og ressourcer online (stilles gratis til rådighed i printet og elektronisk udgave på EU s officielle sprog) Konklusioner vedrørende Det Europæiske Råd Pressekommunikéer vedrørende Det Europæiske Råd Det Europæiske Råd Rådet, To institutioner i det europæiske arbejde, 2010, 16 sider Det Europæiske Råds forretningsorden Rådets forretningsorden, 2009, 46 sider Det Europæiske Råd i 2010, 2011, 46 sider Det Europæiske Råd Rådet. 2010, Kort, 6 sider Informationskilder vedrørende Det Europæiske Råd og Rådet, 2010, 6 sider Det Europæiske Råd, en institution i spidsen for Den Europæiske Union, 2011, plakat i A1-format Det Europæiske Råd Rådet, 2010, dvd (flersproget) Websteder Det Europæiske Råd: Formand: Facebook Formand: Twitter Det Europæiske Råd: Formand: 23

26 Generalsekretariatet for Rådet Det Europæiske Råd 50 år med topmøder Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor s. 17,6 x 25 cm ISBN doi: /58115

27 SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Gratis publikationer: Via EU Bookshop ( Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan findes på: eller fås ved at sende en fax til Betalingspublikationer: Via EU Bookshop ( Betalingsabonnementer (f.eks. Den Europæiske Unions Tidende og samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol): Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (

28 QC DA-C DET EUROPÆISKE RÅD Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf doi: /58115