Sikkerhedsmæssige risici ved forslag til Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet (L 35)

Transkript

1 Sikkerhedsmæssige risici ved forslag til Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet (L 35) Dette notat indeholder en beskrivelse af de sikkerhedsmæssige risici ved følgende dele af lovforslaget i relation til el-autorisationsområdet; Lovforslagets 3 stk. 3 vedr. føring af kabler. Forslag om delautorisation for boliginstallationer. Opsamling vedr. lovforslagets indflydelse på sikkerhedsniveau. Ovennævnte 3 punkter vil blive beskrevet separat herefter i notatet. Øvrige sikkerhedsmæssige risici ved lovforslaget anført i bruttolisten vil ikke blive behandlet i nærværende notat. Sikkerhedsrisiko ved Lovforslagets 3 stk. 3 vedr. føring af kabler I dette afsnit beskrives hvordan lovforslaget vil medføre en markant forøget sikkerhedsrisiko ved at forringe kompetencekravene på et sikkerhedsområde der i forvejen tegner sig for alvorlige ulykker, mange el-brande (herunder også dødsbrande), og en ikke uvæsentlig andel af de samlede årlige samfundsøkonomiske omkostninger på ca. 4 mia. kr. Lovforslaget: Ifølge lovforslagets 3 stk. 3. fremgår det, at Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om at undtage føring af elkabler af personer, der har gennemgået et kursus godkendt af Sikkerhedsstyrelsen fra kravet om autorisation. Det fremgår af bemærkningerne til loven (s 22), at dette arbejde i dag er autorisationskrævende men at der forekommer overtrædelser, og at det på den baggrund vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, at give fx murer- eller tømmervirksomheder de nødvendige kompetencer så disse kan udføre arbejdet. Tilslutning og slutafprøvning skal stadig foretages af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der dermed har ansvaret for den samlede installation overfor forbrugeren. Endelig fremføres det i høringsnotatet (s 8), at Forslaget vil ikke have 1

2 negative sikkerhedsmæsige konsekvenser. Baggrund for nuværende lov: Af den gældende Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed fremgår det af 17, at den autoriserede må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden. Dette dog undtaget lejeaftaler hvor den autoriserede elinstallatør kan indleje medarbejdere som arbejder under dennes ledelses- og instruktionsansvar. Sikkerhedsstyrelsen håndhæver således i dag en lovgivning der ikke tillader en autoriseret elinstallatør at tage ansvar for arbejder der er udført af fremmede håndværkere. Som det også fremgår af lovforslaget har der været overtrædelser af denne lovgivning, hvor autoriserede elinstallatører har taget ansvar for el-arbejder, herunder kabelfremføring, som var udført af andre håndværkere. Denne praksis har i daglig tale været omtalt som stråmandsvirksomhed, og som det vil fremgå af efterfølgende beskrivelse af de tekniskfaglige sikkerhedsbestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsens Afsnit 6, og Sikkerhedsstyrelsens statistikker for el-brande og el-ulykker, er der særdeles velbegrundede sikkerhedsmæssige årsager til at Sikkerhedsstyrelsen ikke tillader denne praksis i dag. Sikkerhedsmæssige risici ved lovforslaget: Det ene hovedproblem ved denne del af lovforslaget er, at det lægger op til, at den autoriserede elinstallatørvirksomhed skal tage et sikkerhedsmæssigt ansvar for at arbejdet som denne reelt ikke har mulighed for at vurderer den sikkerhedsmæssige risici ved. Situationen er nemlig den, at når den autoriserede virksomhed skal gennemføre tilslutning og slutafprøvning af fremføringen af kablerne, er disse allerede skjult i bygningshulrum, indmuret i vægge, nedgravet i jord, placeret over lofter eller under gulve e.l. Det eneste der er synligt og tilgængeligt for den autoriserede virksomhed er tilslutningsstederne, og dermed har denne reelt ikke en chance for at kontrollerer, at selve fremføringen af elkablerne (som rummer en stor sikkerhedsrisiko for el-brande og el-ulykker) er udført sikkert og forsvarligt. Den autoriserede virksomhed kan ved tilslutningsstederne bl.a. se tværsnit på de valgte elkabler, og muligvis (men ikke nødvendigvis) type og fabrikat, og kan måle for at se om der er sket umiddelbar omfattende skade på elkablernes kapper og lederes isolation ved fremføringen. Stærkstrømsbekendtgørelsens Afsnit 6, Elektriske Installationer 2

3 beskriver de sikkerhedsmæssige krav til de elektriske installationer, herunder fremføringen af elkablerne. De væsentlige sikkerhedsmæssige risici den autoriserede virksomhed ikke kan erkende, og derfor ifølge lovforslaget er nød til at påtage sig ansvaret for i blinde, er følgende; hvorvidt de skjulte kabler fx er fremført over skarpe metalliske bygningsprofiler eller bliver udsat for mekaniske påvirkninger, træk eller vrid der på sigt ødelægger kabelkapper og isolation og derved enten skaber brandtilløb, brand eller fx sætter metalliske bygningsdele under spænding (med risiko for stød til følge). hvorvidt elkablerne er forsvarligt fastholdt ved indføring i materiel så risiko for brandtilløb, brand og kortslutninger grundet træk i de elektriske samlinger undgås. hvorvidt elkablerne under hele eller dele af fremføringen fx er omgivet af isolering så dimensioneringen af ledernes tværsnit er udført forkert og kablerne bliver for varme. hvorvidt elkablet er korrekt dimensioneret og korrigeret for omgivelsestemperatur og sideløb med andre kabler i forhold til overstrømsbeskyttelsesudstyret, og dermed om de risikerer at blive overbelastede. hvorvidt elkablerne er fremført i overensstemmelse med fabrikantens tekniske anvisninger af sikkerhedsmæssig betydning fx om kablet er egnet for direkte indmuring i væg eller om det på sigt vil tage skade og blive en sikkerhedsmæssig risiko pga. den valgte fremføring. hvorvidt elkablet i sin fremføring er fastgjort til konstruktioner der udsætter elkablet for skadelige vibrationer, bevægelse af bygningsdele eller ustabile strukturer der over tid kan skade elkablet og medfører sikkerhedsmæssig risiko. hvorvidt elkabler der er fremført under færdigt terræn (nedgravet i jord) er nedgravet i sikker og korrekt dybde, og beskyttet af rør, U-profil, plader eller dækbånd (afhængig af nedgravningsdybde) så el-ulykker ved uforvarende at grave i elkablerne undgås. hvorvidt ledningssystemer der er forsænket i gulvet er tilstrækkeligt beskyttet mod skader på grund af den forventede brug af gulvet. hvorvidt elkabler, hvor det erfaringsmæssigt eller forventeligt indebære en risiko, er beskyttet mod skadelig påvirkning fra dyr (gnaverbeskyttet). hvorvidt elkablerne ved fremføringen er beskyttet mod skadelige påvirkninger fra ydre varmekilder ved afskærmning, anbringelse eller valg af system, samt andre fx kemiske 3

4 påvirkninger der ad åre kan medføre sikkerhedsmæssige risici hvorvidt elkablerne er udsat for permanent træk (fx pga. egenvægt) ved lodrette fremføringer, og enten er fastholdt eller dimensioneret således, at dette ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. hvorvidt elkabler som fx er indmuret i væg er fremført vandret og lodret, og i håndværksmæssig henseende fremført forsvarligt i forhold til ikke efterfølgende at blive beskadiget fx ved boring eller af søm og skruer. Det andet sikkerhedsmæssige hovedproblem ved denne del af lovforslaget er, at den ikke-el-faglige håndværker fx en murer eller en tømmer som via et kursus skal forestå arbejdet med fremføring af elkablerne - aldrig opnår den faglige indsigt og erfaring til at vurderer de sikkerhedsmæssige aspekter, som en faglært elektriker besidder, da det for den ikke-el-faglige håndværker kun vil være en sekundær og lejlighedsvis bibeskæftigelse. Det må derfor betragtes som overvejende sandsynligt, at denne, når der ses bort fra de helt banale kabelfremføringer, ikke vil være lige så kvalificeret til at varetage de væsentlige sikkerhedsmæssige aspekter ved kabelfremføringen (som beskrevet i punktlisten ovenfor), som den udlærte elektriker der ud over at have en 4-årig erhvervsuddannelse med 55 skoleuger og el-faget som sin primære faglighed, også har den daglige sparing med fagkolleger og den autoriserede elinstallatør der både har det ledelsesmæssige og faglige ansvar, samt ansvar for at tilse og instruerer el-arbejdet så det udføres sikkert og forsvarligt. Sikkerhedsstyrelsens statistik for el-ulykker og elbrande: Fra Sikkerhedsstyrelsens statistikker om el-ulykker og el-brande ( ) er hentet følgende specifikke eksempler på el-ulykker og el-brande relateret til fremføring af elkabler; En beboer i en etageejendom får kraftigt elektrisk stød, da skadelidte berører en hoveddør og en elevator samtidig. Årsagen var fejl på installationen i lejligheden idet et låseblik i dørkarmen ved fastgørelse var skruet ind i en strømførende ledning som var fremført i dørgerigt. En 11-årig dreng stød ved berøring af et metalgelænder, hvori der var trukket et kabel. Installationen var beskyttet med PFIafbryder. En person fik et elektrisk stød, da han kommer i kontakt med en lysmast og et kabelskab samtidig. En stikledning til 4

5 kabelskabet var beskadiget, hvilket resulterede i, at der var spænding på skabets overflade. En mand omkommer i en el-brand i et sommerhus som følge af et beskadiget kabel som har medført lysbuedannelse mellem lederne. Kablet var fremført under gulvet, og varmen fra lysbuen har forårsaget antændelse af brandbare materialer. Mand omkom ved elbrand i en villa. Branden skyldtes en fejl i de elektriske installationer, formodentligt på grund af at isoleringen på nogle ledninger var blevet beskadiget. Det forårsagende en langvarig lysbue, som til sidst har antændt brændbart materiale med brandudvikling til følge. Fra Sikkerhedsstyrelsens statistikker om el-ulykker og el-brande ( ) er hentet følgende statistiske analyser og sikkerhedsmæssige vurderinger af el-ulykker og el-brande relateret til fremføring af elkabler. Kabel, ledningsinstallation er ifølge statistikken for el-brande 2010 den hyppigste brandstifter i elektriske installationer (foran til- og forlængerledninger, tavler og koblingsudstyr, og afbrydere, stikkontakter og dåser o.l.), og de elektriske installationer tegner sig ifølge samme statistik samlet set for 36 % af de godt el-brande der hvert år sker i Danmark. Der er i gennemsnit mellem 2 og 3 el-brande i boliger i Danmark hver eneste dag som alene er forårsaget af boligens elektriske installationer, herunder elkabler (ikke tilsluttede brugsgenstande o.l.). Ifølge el-ulykkes statistikken 2009 er det estimerede årlige antal elulykker i Danmark knap stk., heraf er godt halvdelen arbejdsulykker, og knap halvdelen fritidsulykker. I gennemsnit udgør de elektriske installationer 67,3% af alle arbejdsulykker (resten forsyningsnet, jernbaner, materiel). Elkabler, herunder fremføringen af elkabler, udgør således en væsentlig statistisk dokumenteret sikkerhedsrisiko i forhold til at være årsag til både el-ulykker og el-brande (herunder også dødsbrande), og udgør samtidig en ikke uvæsentlig andel af de samlede udgifter på ca. 4 mia. kr. som el-brande og el-ulykker hvert år koster samfundet. Vurdering: På baggrund af ovenstående vurderes det, at lovforslaget på dette punkt har en væsentlig negativ sikkerhedsmæssig konsekvens. 5

6 Sikkerhedsrisiko ved lovforslaget om delautorisation for boliginstallationer I dette afsnit beskrives hvordan lovforslaget vil medføre en forøget sikkerhedsrisiko ved at forringe kompetenceniveauet på det sikkerhedsområde (boligerne) som ifølge Sikkerhedsstyrelsens statistikkerne tegner sig for næsten samtlige dødsbrande, og for mere end halvdelen af de samlede samfundsøkonomiske udgifter til el-brande og el-ulykker på 4 mia. kr. årligt. Lovforslaget: Af bemærkningerne til loven (s 12) fremgår det, at de delautoriserede virksomheder skal opfylde samme krav som fuldt autoriserede virksomheder. Den fagligt ansvarlige skal have de samme faglige kompetencer, som der stilles krav til i fuldt autoriserede virksomheder i forhold til det forretningsområde som delautorisationen omfatter. Det fremgår endvidere af bemærkningerne (s 34), at en faglig ansvarlig i en bolig-installatørvirksomhed bl.a. skal have de kompetencer, der gør virksomheden i stand til at udføre og servicerer elinstallationer i boliger og varetage de opgaver, som virksomheden får i forbindelse med udarbejdelse af elinstallationsraporter som led i huseftersynsordningen. Sikkerhedsmæssige risici ved lovforslaget: Lovforslagets sikkerhedspræmis hviler således på argumenteret om at den kortere uddannelse for delautorisationen til fulde modsvare det begrænsede forretningsområde, således at kompetenceniveauet for den delautoriserede er lige så højt (på det begrænsede område) som hos den fulde autorisation (på det fulde autorisationsområde). Heraf følger, at hvis uddannelsen skæres ned til en ¼ af den fulde autorisation, så skal kompetencekravene ligeledes være afgrænset til ¼ af den fulde autorisation - for at kompetenceniveauet og dermed sikkerhedsniveauet kan fastholdes. Dette fordre, at det omhandlende delautorisationsområde kompetencemæssigt er et væsentligt mindre og velafgrænset område som fx solcelleområdet hvor de installationsformer og -teknikker, samt beskyttelsesmetoder er overskuelige i antal, selv om de tekniskfaglige sikkerhedsproblematikker kan være komplekse i sig selv. Boligautorisationsområdet er ikke et væsentligt mindre og velafgrænset kompetenceområde. For på trods af sin fysiske afgrænsning til boliginstallationen skal boliginstallatøren reelt have kompetence indenfor en lang række af de væsentlige sikkerhedsmæssige hovedkravområder som den fulde autorisation 6

7 indeholder. Til at illustration af dette kan det påpeges, at den foreslåede selvstændige delautorisation for solcelleinstallationer blot indeholder en beskeden delmængde af kompetencekravene til boliginstallatøren som ifølge bemærkningerne til loven (s 34) eksplicit skal mestre følgende kompetencer; Uddannelsen skal som minimum give den fagligt ansvarlige viden om betydningen af stærkstrømsområdets teori for delautorisationsområdet, relevante love, regler og standarder på det installationstekniske område, de særlige bestemmelser og standarder for boliginstallationer, badeværelser, installationer i det fri samt lægmandstavler, bestemmelser og standarder for solcellesystemer samt viden om installationsmateriel og komponenter til boliginstallationer og lignende, installation og tilslutning af solcellesystemer på selvstændige boliger (individuel afregning), intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring og regulering bygningernes drift og energieffektivisering, nettilslutning samt arbejde på eller nær ved elektriske installationer. Stærkstrømsbekendtgørelsens Afsnit 6 indeholder alle de centrale bestemmelser for dimensionering og valg af ledningssystemer, beskyttelses- og koblingsudstyr, jordningsanlæg og beskyttelsesledere som er krævede og nødvendige for at kunne udføre sikre elektriske installationer generelt. Ved en gennemgang af Afsnit 6 er det vurderingen, at boliginstallatøren bør have kendskab til og kompetencer indenfor mere end 80% af den faglige stofmængde i bekendtgørelsen for at kunne dække og varetage delautorationsområdet boliger på samme faglige niveau som den fulde installatør. Herudover skal boliginstallatøren have indgående kendskab til alle de SIK-meddelelser vedr. installationer der fremgår af Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, samt kenskab til tidligere historiske installationsbestemmelser for ved et huseftersyn fx at kunne vurderer om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og korrekt at udelade beskyttelseslederen ifm. en renovering af et badeværelse i en bolig fra før 1975, og lignende spørgsmål. Den fulde autoriserede uddannelse er normeret til 120 ECTS point svarende til 2 års fuldtids uddannelse, mens delautorisationen for boliginstallatøren ifølge lovforslaget er normeret til ECTS point, altså kun ca. ¼ af den kompetence som kræves ved den fulde autorisation. 7

8 Sikkerhedsstyrelsens statistik for el-ulykker og elbrande: Sikkerhedsmæssigt har det ifølge Sikkerhedsstyrelsens statistikker for el-brande omfattende konsekvenser hvis sikkerheden i forbindelse med de elektriske installationer i boligerne forringes med blot nogle få procent. Følgende data og analyser er hentet fra Sikkerhedsstyrelsens statistikker ( ); 11 personer omkommer i gennemsnit ved brande forårsaget af elektricitet hvert år næsten alle dødsbrandende sker i boliger. Den næst væsentligste årsag til dødsbrande i 2010 var lysbuedannelse i installationen. Lysbuer opstår sædvanligvis på grund af dårlige forbindelser eller installationsfejl. 69% af de mere end elbrande hvert år sker i boliger. El-brande koster hvert år samfundet ca. 3,7 mia. kr. 3 af de registrerede 5 el-ulykker der i 2010 implicerede lærlinge skete i en- og tofamiliehuse. Fra Sikkerhedsstyrelsens statistikker om el-ulykker og el-brande ( ) er hentet følgende specifikke eksempler på el-ulykker og el-brande relateret til udførelsen af de elektriske installationer i boliger; Kvinde omkom, da hun kom i berøring med spændingsførende dele i en defekt vandvarmer. Vandvarmeren var ikke tilsluttet en beskyttelsesleder, og fejlstrønsafbryder viste sig at være defekt. En 9-årig dreng kom i berøring med en eller flere ledere på et kabel, som ved en fejl var blevet spændingssat. Drengen fik et elektrisk stød og forbrændinger i den ene håndflade. En kvinde fik stød imens hun er i færd med at tage et bad. Ulykken var forårsaget af vaskemaskinen i badeværelset, hvis stel var kommet under spænding. Fejlen viste sig at være ombytning af fase/nul ved måler i entre. Da forsyning var udført som TN-CS, blev der sat spænding på samtlige beskyttelsesledere i installationen, herunder vaskemaskinen i badeværelset. Installationen var ligeledes beskyttet med HPFIafbryder, men denne var sat ud af funktion ved ombytningen af fase/nul. Mand omkom i el-brand i et parcelhus. Undersøgelsen af branden viste, at det var overvejende sandsynligt, at branden skyldtes lysbuedannelse i gruppetavlen. 10-årig pige omkommer i el-brand i beboelsesejendom. Branden var forårsaget af varmeudvikling fra en lysbuedannelse mellem ledninger og metalkappe på bagsiden af en målerramme. 8

9 Vurdering: De kompetencekrav som lovforslaget beskriver for den teknisk ansvarlige for delautorisationen boligerinstallatør, er så omfattende og indeholder (på trods af sin fysiske afgrænsning til boligen) så mange centrale elementer af kompetencekravene til den fulde autorisation, at det ikke vurderes som sandsynligt, at en uddannelse der er skåret ned til ¼ del af omfanget af den fulde autorisation, kan bibringe kandidaterne samme kompetenceniveau, og dermed tilvejebringe samme sikkerhed. På baggrund af ovenstående vurderes det, at lovforslaget på dette punkt har en væsentlig negativ sikkerhedsmæssig konsekvens. Opsamling vedr. lovforslagets indflydelse på sikkerhedsniveau I dette afsnit beskrives bl.a. hvordan lovforslaget lægger op til markante forringelser på mindst 2 ud af 3 af de områder som lovforslaget angiver som afgørende for at fastholde det nuværende sikkerhedsniveau. Lovforslaget: Spørgsmål og kommentarer til lovforslaget: Af bemærkningerne til lovforslaget (s 8), fremgår det, at Det eksisterende sikkerhedsniveau fastholdes, fordi autorisationsordningen fortsat er baseret på tre grundlæggende krav til virksomhederne om de rette kompetencer, om egenkontrol og om tredjeparts kontrol. Lovforslaget fastslår altså, at det nuværende sikkerhedsniveau fastholdes. Sikkerhedsniveauet er udtrykt ved omfanget, alvorligheden og udviklingen i el-ulykker og el-brande som opgøres i Sikkerhedsstyrelsens statistikker. Idet Sikkerhedsstyrelsen siden 2010 er ophørt med at offentliggøre statistikker over el-ulykker og el-brande savnes oplysninger om hvilket nuværende sikkerhedsniveau der argumenteres fastholdt, og hvordan udviklingen i sikkerhedsniveauet monitoreres fremover (så den fastslåede fastholdelse af sikkerhedsniveauet kan dokumenteres)? Lovforslaget fastslår ligeledes, at sikkerhedsniveauet fastholdes via krav til Kompetencer, egenkontrol og tredjeparts kontrol. I virkeligheden er der en lang række af faktorer og virkemidler som i større eller mindre omfang i fællesskab er medvirkende til at påvirke sikkerhedsniveauet. Der savnes dokumentation eller alternativt en velbegrundet argumentation for at det i praksis netop er de 3 nævnte virkemidler der er særligt afgørende for fastholdelse af det 9

10 nuværende sikkerhedsniveau? Der savnes i forlængelse heraf gennemarbejdede og overbevisende forandringsteorier og KPI er som sandsynliggøre hvordan disse virkemidler forventes at opnå det effektmål som fastholdelse af et bestemt sikkerhedsniveau er (i lighed med hvordan fx Arbejdstilsynet opstiller velargumenterede forandringsteorier for deres effektmål på arbejdsmiljøområdet)? I det efterfølgen ses der bort fra usikkerheden om hvilket sikkerhedsniveau der søges fastholdt, og usikkerheden omkring sammenhængen mellem de 3 nævnte virkemidler og den reelle udviklingen i sikkerhedsniveauet. I stedet fokuseres på lovforslagets indvirkning på udviklingen af de 3 angivne virkemidler: Krav til de rette kompetencer I praksis vil de tilstedeværende kompetencer i virksomhederne langt hen af vejen afspejles af de mindstekrav der er til den praktiske erfaring og teoretiske uddannelse som fastsættes i lovgivningen: Nuværende lovgivning: Lovforslag: 2 års uddannelse for at blive autoriseret til bl.a. boliginstallationer (120 ECTS point) ½ års uddannelse til boliginstallatør (30-40 ECTS point) 1 års praktisk autorisationskrævende arbejde hvis kandidaten ikke har baggrund som elektriker. Krav ikke videreført 1 års relevant arbejde indenfor området hvis uddannelsen er mere end 5 år gammel. Krav ikke videreført Faglært elektriker (4 år incl. 55 skoleuger) udføre fremføring af elkabler Kursus godkendt af Sikkerhedsstyrelsen Krav til 70 timers efteruddannelse over 5 år. Krav ikke videreført 10

11 Krav til egenkontrol Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s 11), at Det forslås, at der i det nye kvalitetsledelsessystem foretages, en markant reduktion i antallet af forhold, der skal være beskrevet. Systemet skal bygges op på en række basiskrav der er fælles for autorisationsområdet, og som primært fokuserer på det der er nødvendigt af hensyn til den tekniske sikkerhed. Virksomhedernes tidsforbrug til egenkontrollen vil dermed blive reduceret i væsentligt omfang. Krav til tredjeparts kontrol Kravene til tredjeparts kontrollen tager sit udgangspunkt i kontrol/audit af det kvalitetsledelsessystem som lovforslaget lægger op til en markant reduktion af. Vurdering: Lovforslaget lægger op til markante nedskæringer på mindst 2 af de 3 forhold som lovforslaget angiver som væsentlige for at fastholde det nuværende sikkerhedsniveau. På den baggrund vurderes lovforslaget af have en væsentlig negativ sikkerhedsmæssig konsekvens. Afsluttende bemærkninger Lovforslaget fremføre endeligt, at forslagets konsekvenser i sidste instans også vil være til gavn for forbrugeren, og at lovforslagets vil medføre samlede administrative lettelser på 40 mio. kr. for erhvervslivet. Ifølge estimater fra Sikkerhedsstyrelsens statistikker koster el-ulykker og el-brande hvert år det danske samfund ca. 4 mia. kr. Der er tale om konservative estimater, og Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at de samfundsmæssige konsekvenser reelt er langt større. Hvis sikkerhedsniveauet forringes med blot 1% i forhold til det konservative estimat på 4 mia. kr. vil det medfører øgede samfundsøkonomiske omkostninger i samme størrelsesorden som de administrative lettelser, altså 40 mio. kr. Såfremt lovforslaget, som det er den begrundede vurderingen i nærværende notat, medfører et reelt svækket sikkerhedsniveau med et øgede antal el-ulykker og særligt el-brande til følge vil lovforslaget samlet set, i stedet for vækst, medføre en øget omkostning for samfundet, og i sidste ende en ekstraregning til forbrugerene i form af øgede forsikringspræmier og skatter til dækning af de øgede samfundsøkonomiske omkostninger Jesper Sandberg 11