Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet"

Transkript

1 Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae) (MSc i Psykologi) På engelsk: Master of Science in Psychology. Revision af 26. juni 2014 Gældende fra 1. september

2 2

3 1. Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv Formål Kompetenceprofil Normering Studieaktivitetskrav Optagelseskrav Uddannelsens indhold og faglige profil Uddannelsens overordnede indhold Moduler Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Projektorienterede forløb Udlandsophold Speciale Muligheder for specialiseringer Eksamen Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Sygeeksamen/ reeksamen Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Særlige prøvevilkår Pensumopgivelser Hjælpemidler Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Skriftlige opgaver Speciale Eksamensform for de enkelte fagelementer Eksamensgrundlag Eksamensformer Eksamenssnyd Eksamensklage Øvrige bestemmelser Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Studieskift, overflytning og genindskrivning Merit Forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse Dispensation Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Klageadgang Kandidatbevis Katalog over fagelementer Modul

4 Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætninger for deltagelse: Modul Klinisk psykologi - Clinical Psychology Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætninger for deltagelse: Modul Neuro- og Informationspsykologi - Neuropsychology and Applied Cognitive Psychology Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætninger for deltagelse Modul Social udviklings- og integrationspsykologi - Community Psychology Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætninger for deltagelse Modul Videregående forskningsmetode - Advanced Research Methods Fagelement 351: Kvalitative forskningsmetoder - Qualitative Research Methods Fagelement 353: Kvantitative forskningsmetoder - Quantitative Research Methods Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætning for deltagelse Modul Professionel psykologisk færdighedstræning - Professional Communication training Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætning for deltagelse Modul Psykologisk testning - Psychological Testing Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætning for deltagelse Modul Professionspraktik - Practicum Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætning for deltagelse Modul Speciale - Masters Thesis Pensum Eksamensbestemmelser Forudsætning for tilmelding Modul Valgfag Elective course Følgende fagelementer kan tages som Valgfag:

5 Pensum Eksamensbestemmelser for forelæsningsrækken på ikke valgt program (lynprøven): Eksamensbestemmelser for fag fra rækken af øvrige obligatoriske fagelementer: Eksamensbestemmelser for fordybelsesfag: Forudsætning for deltagelse Ikrafttrædelse

6 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen d. 20. juli Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Kandidatuddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret og professionsorienteret heltidsuddannelse, der har til formål at: Uddanne kandidater med psykologfaglig viden, færdigheder og kompetencer, der gør det muligt for dem at kunne virke selvstændigt inden for det psykologiske professionsområde på et niveau, der lever op til kriterierne for kandidatniveauet i den danske kvalifikationsramme for livslang læring 1, samt kvalificere kandidaterne til videreuddannelse, herunder i form af autorisation 2 eller ph.d.- uddannelse 3, mv. Formålene realiseres gennem uddannelsens faglige fokusering, indhold og opbygning og dens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag (jf. kapitel 3). Den studerendes faglige viden og kunnen og øgede teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i professionsudøvelsen udbygges i forhold til det niveau, der er opnået gennem bacheloruddannelsen i psykologi. Således opnår den studerende, gennem anvendelsen af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, træning i videnskabeligt arbejde og metode, en faglig fordybelse og videreudvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Herved opnås en lang række modulspecifikke mål for læringsudbytte (jf. kapitel 6), som tilsammen fører frem til den brede psykologfaglige viden, færdigheder og kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilen (jf. afsnit 2.2) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

7 2.2 Kompetenceprofil Kandidaten i psykologi er i stand at løse opgaver, der vedrører det psykologiske genstandsfelt, herunder psykologisk komplekse opgaver. Kandidaten har bred forskningsbaseret viden om, forståelse af og kan reflektere over psykologiens teorier, metoder og anvendte fag, herunder en omfattende forståelse af begreber, teorier og metoder inden for personligheds-, kognitions-, udviklings- og socialpsykologi, samt færdigheder og kompetencer inden for disse, og en grundlæggende indsigt i psykologiske forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi. Den individuelle kandidat har derudover erhvervet yderligere specialiseret viden, færdigheder og kompetencer indenfor to af områderne arbejds- og organisationspsykologi, neuropsykologi, klinisk psykologi eller social-, udviklings- og integrationspsykologi via kandidatuddannelsens mulighed for at vælge programmer (jf. kapitel 3). Kandidaten har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der gør det muligt at skabe omfattende sammenhæng i psykologiske emner af praktisk/teoretisk art, at identificere, analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område, således at han eller hun er i stand til alene eller under supervision at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan betegnes som løsning af praktiske, teoretiske og/eller videnskabelige opgaver. Kandidaten kan således, alene og i samarbejde med andre, på baggrund af sine teoretiske, metodiske og professionsmæssige kundskaber, færdigheder og kompetencer, identificere, formulere og løse problemstillinger, derunder komplekse og uforudsigelige, der vedrører det psykologiske genstandsfelt i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis, samt formidle og diskutere psykologisk viden og problemstillinger. En kandidat i psykologi er eksempelvis i stand til: at planlægge, iværksætte og evaluere kursusforløb, der griber målrettet ind i områder af dagliglivet, som brugerne opfatter som komplekse, at formidle specifikke psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra forskellige teoretiske antagelser, og hvilke implikationer forskellige opfattelser har for brugere af psykologisk viden at håndtere psykologisk set komplekse opgaver såsom o at registrere, behandle og fortolke testresultater o at udrede sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer samt tilrettelægge problemopløsende handlingsforløb og gennemføre disse evt. under supervision o at udvikle og gennemføre projekter, der skaber bedre vilkår for børn, voksne, unge og ældre o at udvikle og gennemføre psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for revaliderings- og arbejdsløshedsområdet o at deltage i gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter at håndtere almenmenneskelige forhold, som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter og dilemmaer at identificere/vurdere, at mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses under supervision og/eller af andre faggrupper. 7

8 2.3 Normering Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS, jf. 19 i uddannelsesbekendtgørelsen, svarende til 2 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af 8 moduler, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne Studieaktivitetskrav Studerende skal bestå 35 ECTS-point om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udskrives, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 20, stk. 1.. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan. 2.4 Optagelseskrav Forudsætningen for optag på kandidatuddannelsen er en dansk bachelorgrad i Psykologi fra Århus, Ålborg, Syddansk eller Københavns Universitet, eller at den studerende dokumenterer viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i psykologi. De eksaminer, der skal indgå som forudsætning for optagelse, kan vurderes forældede i forhold til uddannelsens aktuelle indhold og progressionen mellem bachelor- og kandidatniveau. (Jf. også om pensums aktualitet). Studienævnet foretager en konkret vurdering heraf. Der er adgangsbegrænsning til kandidatuddannelsen. Der kan læses mere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside 3. Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Uddannelsens overordnede indhold Kandidatuddannelsen i Psykologi består af konstituerende fagelementer indenfor det psykologiske fagområde svarende til 110 ECTS, hvoraf kandidatspecialet udgør 30 ECTS. Derudover indgår valgfag svarende til 10 ECTS: Der henvises til pkt. 6 Katalog over fagelementer, for beskrivelser af indholdet i de enkelte fagelementer. 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Uddannelsen består af følgende moduler: Konstituerende fagelementer (i alt 110 ECTS) De studerende skal vælge 2 programmer ud af de 4 mulige programmer. Arbejds- og organisationspsykologi (Modul 310), Klinisk psykologi (Modul 320), Neuro- og informationspsykologi (Modul 330), Social udviklings- og integrationspsykologi (Modul 340). 8

9 Modul 310, 320, 330 eller 340 A Program bestående af: Seminarhold inkl. forelæsning Praksishold Modul 310, 320, 330 eller 340 B Program bestående af: Seminarhold inkl. forelæsning Modul ECTS 5 ECTS 15 ECTS Videregående forskningsmetode de studerende skal vælge én metode ud af to mulige Kvalitative forskningsmetoder 10 ECTS Kvantitative forskningsmetoder 10 ECTS Modul 360 Professionel psykologisk færdighedstræning 2,5 ECTS Modul 370 Psykologisk Testning 12,5 ECTS Modul 380 Professionspraktik 20 ECTS Modul 390 Speciale 30 ECTS Modul 400 Valgfag Udbuddet af valgfag, herunder fordybelsesfag, fremgår af det enkelte semesters undervisningsplan. De studerende kan vælge i alt 10 ECTS ud af følgende: Forelæsningsrække på ikke valgt program (lynprøven) (5 ECTS) Seminarhold (uden lynprøve) på allerede valgt program (gælder for 10 ECTS) Praksishold på allerede valgt program (5 ECTS) (kun hvis der er ledige pladser ved semesterstart) Metodehold (10 ECTS) Fordybelsesfag (5 ECTS eller 10 ECTS) Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS) Valgfag kan også tages udenfor Institut for Psykologi forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi. 3.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Det kendetegnende ved kandidatuddannelsen i psykologi ved KU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, professionsorienteret, samt pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om constructive alignment. At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige: At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder, og at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse forskere. At indholdet i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden. 9

10 At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge. At uddannelsen er professionsorienteret vil sige: At der i tilrettelæggelsen af undervisningens form også lægges vægt på praksisforankret læring, at undervisningen således delvist gennemføres af praktiserende psykologer, og at indholdet i undervisningen i væsentligt omfang relaterer sig til det psykologiske praksisfelt, og at de studerende tilegner sig professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde som psykologer. At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om constructive alignment vil sige: At moduler/fagelementer tilrettelægges og gennemføres således, at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med modulet (alignment). At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte (constructive). Beskrivelserne af fagelementer indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisningsog arbejdsformer samt eksamen. Målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt mulighed for, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere to pædagogiske principper: Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra universitetets side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med medansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til princippet om constructive alignment. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende. 3.4 Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Mål for læringsudbytte er på kandidatuddannelsen i psykologi en beskrivelse af. hvad den 10

11 studerende bør kunne med sin viden og færdigheder, således at graden af målopfyldelse kan evalueres i eksamen. Som redskab til at opstille mål, som afspejler de studerendes forventede læringsudbytte, er anvendt en taksonomi af kognitive og færdighedsmæssige verber, som er opbygget, så den kombinerer SOLO-taksonomiens kognitivt orienterede verber (SOLO = Structure of the Observed Learning Outcome 4 ) med en række færdighedsorienterede verber samt forholder sig til den del af den danske kvalifikationsramme for livslang læring 5, som angiver videns-, færdigheds- og kompetencemæssige niveauer for universitetsbachelor- og kandidatuddannelse i Danmark. Taksonomien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvor niveau 1 er det laveste/mest simple og niveau 3 er det højeste/mest komplekse. De enkelte fagelementer placeres ikke som helhed på ét niveau, men kan indeholde elementer fra alle tre niveauer afhængigt af om der er tale om bachelor- eller kandidatfag samt, hvor i uddannelsesforløbet fagelementet er placeret. Niveau 2 og 3 (det mellemliggende og mest komplekse) er de, som primært benyttes på kandidatuddannelse, mens niveau 1 og 2 (det mest simple og mellemliggende) primært anvendes på bacheloruddannelse. Dette betyder ikke, at niveau 1 ikke kan anvendes til målbeskrivelse på kandidatniveau, men blot at det bærende på kandidatuddannelsesniveauet vil være mål på niveau 2 og 3 (jf. kvalifikationsrammen), og at mål på niveau 1 anvendes i begrænset omfang og særligt i forhold til introduktion af nye emner, områder og/eller psykologiske discipliner og metoder. De tre niveauer af kognitive og færdighedsverber (tabel 1) udtrykker kortfattet følgende kompetencer hos den studerende: Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte og kan på forskellig vis reproducere/beskrive erhvervet viden, f.eks. grundlæggende træk ved et psykologisk genstandsområde eller væsentlige træk ved en psykologisk problemstilling med inddragelse af relevant teori, metode og empiri. Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre eller deltage i udførelsen af simple, definerede/ styrede procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer. Niveau 2: Den studerende kan redegøre for eller forklare (årsags)sammenhænge, kombinere viden fra forskellige områder, anvende viden til at løse ukendte opgaver, analysere komplekse sammenhænge etc. Det kunne f.eks. være at redegøre for et psykologisk genstandsområde eller en psykologisk problemstilling og analysere genstands- eller problemrelaterede forhold mellem relevante teorier, metoder og empiri. Den studerende kan desuden i forhold til praksis under vejledning udføre lidt mere komplekse procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemer, end på niveau 1. Niveau 3: Den studerende kan forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kan vurdere disses væsentlighed, kan fortolke komplekse resultater og reflektere over deres betydning, 4 Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for quality learning at university, 3 rd Edition. New York, McCraw Hill Society for Research into Higher Education & Open University Press

12 kunne begrunde valg af teori, metode, etc. Det kunne fx være at analysere et psykologisk genstandsområde ved hjælp af dets teorier, metoder og empiri, således at der afledes et problem eller en problemstilling, hvis løsning fremstår som en diskussion, der er en sammenhængende serie af udsagn, som leder fra et sæt af præmisser til en konklusion. Den studerende kan desuden i forhold til praksis selvstændigt (under supervision) udvælge og udføre komplekse procedurer, opgaver, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemstillinger. Desuden kan den studerende (under supervision) korrigere egne praksisfejl. 12

13 Tabel 1 Taxonomi med eksempler på kognitive og færdighedsmæssige verber til formulering af mål for læringsudbytte Niveau Verber Eksempelbeskrivelser angiver at her indsættes det fagspecifikke 1. det Nævne/identificere Give navn(e)/betegnelse(r) på mest simple Skitsere Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af Tegne Lave en præcis tegning, der viser Beskrive Systematisk gengive grundlæggende information om Beregne/estimere Beregne ud fra de givne tal/oplysninger Definere Beskrive hvad der er karakteristisk og afgrænsende for Udføre simpel Udføre (simple definerede/styrede procedurer, opgaver mv.)/deltage i udførelse af opgaver mv. 2. Klassificere Inddele i kategorier eller klasser efter fælles kendetegn Sammenligne Beskrive forskelle og ligheder mellem og Analysere Nedbryde/opdele i dets bestanddele, og at kunne beskrive disse og deres indbyrdes forhold Forklare/redegøre Beskrive og begrunde faktuelle og logiske sammenhænge mellem og Søge/indhente Søge/indhente viden/information om Formidle Formidle viden/information om til Anvende Anvende begreber, teori, viden på eller i praksis/virkelig problemstilling. Danne syntese Danne en helhed ud fra bestanddelene af, og at kunne Udføre middel 3. det Diskutere mest komplekse Vurdere/beslutte Fortolke Reflektere Selv-korrigere Udøve kritik Tage ansvar beskrive disse og deres indbyrdes forhold Udføre (procedurer, opgaver, planlægge, mv. under vejledning) Fremsætte forskellige synspunkter på, f.eks. for og imod, videnskabsteoretiske positioner, mv Afveje alternativer i forhold til, og tage begrundet stilling. Forklare og forståeliggøre, f.eks. resultater Tænk over noget, og skriv eller fortæl om dine overvejelser. Vurdere og korrigere egne praksisfejl/fejlkonklusioner ift. Fremsætte begrundet kritik af med udgangspunkt i Tage ansvar for, f.eks. egen læring, stillede opgaver, mv. Teoretisere Udføre - kompleks Formulere almen regel eller teori på basis Udføre (komplekse procedurer, opgaver, planlægge forløb, mv. under supervision) 3.5 Projektorienterede forløb = obligatorisk praktik på kandidatuddannelsen se katalog over fagelementer, Professionspraktik ( 22 i uddannelsesbekendtgørelsen). 13

14 3.6 Udlandsophold Eksaminer aflagt på et udenlandsk universitet kan erstatte fagelementer på kandidatuddannelsen. Meritoverførsel af fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på kandidatuddannelsen, jf. 34, stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen.. Se nærmere pkt om merit for beståede uddannelseselementer. Ansøgning om meritoverførsel indgives til studienævnet. 3.7 Speciale Se punkt 6 Katalog over fagelementer, Speciale. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen, medmindre universitetet (studienævn) dispenserer fra denne regel, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk Muligheder for specialiseringer Den studerende har mulighed for at foretage en vis specialisering af sin kandidatuddannelse gennem sit valg af to programmer (et A program og et B program) blandt de fire tilbudte programmer. Den studerende kan yderligere supplere denne specialisering gennem anvendelsen af Valgfag (i alt 10 ECTS) inden for kandidatuddannelsen på Institut for Psykologi (f.eks. gennem valg af yderligere et seminarhold på et af de valgte programmer), eller gennem valg af fag uden for Institut for Psykologi. 4. Eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1 og karakterbekendtgørelsens 10. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen Eksamensplanen offentliggøres på KUnet samt ved opslag på instituttets eksamensadministration. Datoer for udlevering af opgavespørgsmål samt aflevering af opgaver/synopser vil fremgå af eksamensplanen Tilmelding og afmelding Tilmelding til undervisning medfører automatisk eksamenstilmelding. Det er dog den studerendes 14

15 eget ansvar at sikre sig, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Ligeledes er det den studerendes eget ansvar at melde sig til eksamen på de fagelementer, hvor den studerende ikke følger undervisning. En godkendt specialekontrakt medfører eksamenstilmelding af specialet. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. 14 i eksamensbekendtgørelsen og punkt nedenfor. Frister og procedurer for tilmelding og ændringer (herunder også oplysning om tilmeldings- /ændringsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin på instituttets hjemmeside og på opslag ved instituttets eksamensadministration Sygeeksamen/ reeksamen Re- og sygeeksamen afholdes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen: På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Studerende, der ikke består en reeksamen, skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for specialet. På psykologi kan syge- og omprøverne have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen og 14 i karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver under og/eller ved afslutningen af hvert fagelement. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 Katalog over fagelementer. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. afsnit II om censur i eksamensbekendtgørelsen. 15

16 Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksamination og votering er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver meddeles resultatet på Selvbetjeningen på KUnet. Bedømmelsen foreligger inden for 4 uger (juli måned fraregnet) efter prøvens afholdelse. For specialet er fristen senest 2 måneder (juli måned fraregnet) efter aflevering Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Hvis undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. 6, stk. 3. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. 6, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning skal indgives til Studienævnet ved Institut for Psykologi senest 2 måneder inden prøvens afholdelse Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 13. Universitetet kan tillade ydereligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation til yderligere forsøg skal søges hos Studienævnet for Psykologi Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen Pensumopgivelser De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo januar, hhv. primo august. I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af opgaven/synopsen. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt pensumlitteratur. 16

17 En normalside ved pensumopgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn og mellemrum) Hjælpemidler Hvor hjælpemidler er tilladt, omfatter disse alle skriftlige hjælpemidler såsom bøger, noter, papirmateriale af enhver art samt lommeregnere. Det er endvidere tilladt at medbringe USB- (memory)-stick, medmindre det er specificeret ved det enkelte fagelement at elektroniske hjælpemidler ikke er tilladt. Det er ikke tilladt at forsøge kommunikation med omverdenen i eller udenfor eksamenslokalet. Mobiltelefoner og andre håndholdte enheder som f.eks. tablets skal afleveres før påbegyndelse af eksamen. Overtrædelse vil blive betragtet som eksamenssnyd og behandlet herefter. Det er altid tilladt at medbringe sproglige ordbøger, der oversætter fra et sprog til et andet. 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som en tidsbegrænset skriftlig prøve, der foregår fysisk på universitetet eller andetsteds bestemt af universitetet. Der vil under eksamen for hvert fagelement være beskrevet, om brug af hjælpemidler er tilladt. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside. 4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve eller gruppeprøve. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Nærmere oplysning om eksamensformen fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer i punkt 6 Fagkatalog. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer under pkt. 6 Katalog over fagelementer og nedenfor under pkt om skriftlige opgaver. 4.4 Skriftlige opgaver Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, se ovenfor punkt 4.2, ved aflevering af forskellige former for skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, jf. 4, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse 17

18 finder sted, jf. 4, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. Det skal således tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Dette angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max. 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve, jf. 4, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Aflevering af en skriftlig opgave kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagelementer. Omfanget opgøres i typeenheder og skal anføres på forsiden af opgaven. Overskridelse af det tilladte antal normalsider ses som en mangel ved den studerendes faglige præstation. Et af kravene til eksamenspræstationen er netop, at den skal præsteres inden for et givent antal normalsider. En manglende overholdelse af dette krav vil derfor kunne trække eksamenskarakteren ned. Hvorvidt og i givet fald hvor meget, det vil trække ned, er op til de faglige bedømmere at vurdere. En normalside ved skriftlige opgaver er 2400 typeenheder. Typeenheder tælles inklusiv tegn og mellemrum, fodnoter/slutnoter og resumé, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.7 nedenfor om eksamenssnyd og evt. til lokale regler om kildehenvisning og citatbrug. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af alle skriftlige hjemmeopgaver (inkl. synopsis og ugeeksaminer), idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (Studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 18

19 4.5 Speciale Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 7 skal universitetet godkende opgaveformuleringen for kandidatspecialet og samtidig hermed fastsætte en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat for specialets omfang, og som gælder for heltidsuddannelser. 20, stk. 8:»Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 7 fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.«den nye kontrakt kan kun indgås i umiddelbar forlængelse af den tidligere kontrakt, dvs. med max. 14 dage som en mellemliggende periode. Efter en fornyet godkendelse fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder, regnet fra udløbet af de 14 mellemliggende dage. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for denne frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsen, efter de samme regler som gælder for andet eksamensforsøg Indgåelse af efterfølgende kontrakter i forbindelse med udløbet af tidligere kontrakter er en forudsætning for den studerendes fortsatte indskrivning på Psykologiuddannelsen. Dette vil sige, at indgår den studerende ikke 2. eller 3. kontrakt efter udløbet af 1. eller 2. kontrakt, kan den studerende udskrives af studiet (jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 18, stk. 1, nr. 3.). På Psykologi skal opgaveformulering godkendes af specialevejlederen og studieleder i forbindelse med indgåelse af skriftlig specialevejledningsaftale. Specialet skal indleveres senest 6 kalendermåneder efter studieleders godkendelse af skriftlig specialevejledningsaftale. Studienævnet har udarbejdet retningsliner og Vejledningskontrakt for Specialeskrivere. Disse kan findes på https://intranet.ku.dk/psykologi_ka Specialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, jf. 24, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet jf. 24, stk.2, skrives på dansk. Studienævnet for Psykologi har dog fastsat, at resumeet skal skrives på engelsk. Specialer skal fra 1. september 2011 afleveres elektronisk og i papirudgave. Nærmere bestemmelser om dette kan findes på KUnet. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet (studienævn) kan i særlige tilfælde dispensere fra denne regel, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. 4.6 Eksamensform for de enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor det for hvert enkelt fagelement er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes. 19

20 4.6.1 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum Eksamensformer Synopsis: En synopsiseksamen består af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige del består af en kortfattet præsentation af et emneområde, hvori den studerende gør rede for en afgrænset problemstilling, der lægger op til en uddybning og diskussion ved den mundtlige del af eksamen. Ved den mundtlige del har den studerende ret til at indlede med en op til ca. 10 minutters fremstilling med udgangspunkt i det i synopsen behandlede emneområde, der efterfølges af en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Eksamensgrundlaget udgøres af hele det obligatoriske samt det selvvalgte pensum. Fri skriftlig hjemmeopgave: Emnet aftales mellem studerende og eksaminationsberettiget lærer. Bunden skriftlig ugeeksamen: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende en uge forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn. Skriftlig eksamen på universitetet: Den studerende besvarer, inden for en given tidsramme, et eller flere spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ved hvert enkelt fagelement være anført, om der kan medbringes hjælpemidler. Fremmøde: Ved fagelementer, hvor fremmøde kræves, skal den studerende være til stede i mindst 75 % af undervisningsgangene. Aktiv deltagelse: Ved fagelementer, hvor aktiv deltagelse kræves, skal den studerende deltage i de for fagelementet relevante aktiviteter. Det vil ved kursusudbuddet/i undervisningsplanen være angivet, hvori den aktive deltagelse består, f.eks. aflevering af et antal responspapirer, øvelsesrapporter, mundtlige præsentationer eller andet. Multiple choice: Den studerende besvarer, inden for en given tidsramme, et antal spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ikke kunne medbringes hjælpemidler til eksamen. Praktikrapport: En fri skriftlig hjemmeopgave, som skal tage udgangspunkt i en eller flere problemstillinger fra praktikken. 4.7 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 20

Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych (candidatus/candidata

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen. Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen. Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor i Psykologi (BSc i

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1 Indledning... 3 2 Varighed og omfang... 3 2.1 Beståelseskrav... 3 2.2 Studieaktivitetskrav... 4 3 Uddannelsernes struktur... 4 3.1 Bacheloruddannelser...

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning Kandidatuddannelsen af 2013 INDHOLD 1. PRÆAMBEL... 3 1.1 Godkendelse... 3 1.2 Hjemmel... 3 2 UDDANNELSENS

Læs mere

45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen

45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau fagstudieordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 45 ECTS Sidefagsuddannelsen i Psykologi på kandidatniveau 2016 - fagstudieordningen Gældende

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen. Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen. Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor i Psykologi (BSc i

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Lovtidende A 2017 Udgivet den 31. januar 2017 30. januar 2017. Nr. 111. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4,

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014.

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012

KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012 KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012 Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Kompetenceprofil...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014

BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014 BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv....

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Prøveformer Kapitel 3 Afholdelse af prøver m.v. Kapitel 4 Bedømmelsen m.v. Kapitel 5 Krav til studieordningen Kapitel 6 Eksamensbevis m.v. Kapitel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere