Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA(jur.).). Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Stk. 2. Studieordning for erhvervsjuras kandidatuddannelse er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Stk. 3. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelsen nr. 233 af 29. marts 2011 (adgangsbekendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 205 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsens betegnelse 2. Uddannelsens betegnelse er på dansk: Kandidatuddannelsen i Erhvervsjura, Cand.merc. (jur.) og på engelsk: Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law. Adgangskrav og forudsætninger 3. Optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse forudsætter en erhvervsjuridisk bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, hvor samme uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Følgende uddannelser giver således adgang til kandidatuddannelsen cand. merc. (jur.). ved Aalborg Universitet: en bestået HA (jur.) ved Aalborg Universitet en bestået HA (jur.) fra Syddansk Universitet 1

2 en bestået HA (jur.) fra Aarhus Universitet en bestået HA (jur.) fra Copenhagen Business School. Stk. 2. Optagelse kan ske efter ansøgning i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med de begrænsninger der følger af adgangsbekendtgørelsens 15 for studerende, der i forvejen har en kandidatuddannelse. Stk. 3. Universitetet kan ikke optage studerende på kandidatuddannelsen, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Dog kan universitetet fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som ikke har afsluttet den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, men forsat er optaget og indskrevet på denne, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og når universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag/fagelementer på kandidatuddannelsen. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag/fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Stk. 4. Universitetet kan endvidere optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte krav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Uddannelsen hører under Det Juridiske Studienævn ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse. Stk. 2. Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner. Stk.3. Kandidatuddannelsen har endelig til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og hermed kvalificere den studerende til 2

3 videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.- uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og metodiske færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i de to fagområders discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. En kandidat i erhvervsjura skal således mestre fagområdernes videnskabelige metoder, og opnå den viden og de generelle færdigheder og kompetencer der gør denne i stand til 1) selvstændigt at identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske og økonomiske fagelementer, 2) på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget, 3) at kunne formidle sin forskningsbaserede viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog. 4) at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og at forudsige løsningsmodeller, 5) selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, og 6) selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Uddannelsens fagelementer, 120 ECTS 7. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS. stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk.3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fagelementer offentliggøres på uddannelens hjemmeside: under fagbeskrivelser. Obligatoriske juridiske fagelementer 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 20 ECTS. De obligatoriske juridiske fagelementer fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede 3

4 fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Formueretligt modul Finansieringsret 5 8. Skriftlig 3-timers eksamen Skatteretligt modul Selskabsskatteret Skriftlig 3-timers eksamen EU-retligt modul Dansk og europæisk markedsret 5 8. Mundtlig eksamen Obligatoriske økonomiske fagelementer 9. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 30 ECTS, der fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer, samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Erhvervsøkonomiskmodul Erhvervsøkonomi II (Optimering) Skriftlig 3-timers eksamen Økonomistyringsmodul Strategisk Styring Skriftlig 4-timers eksamen Finansieringsmodul Finansieringsteori II (Corporate Finance) Skriftlig 3-timers eksamen Eksamination af de obligatoriske fagelementer 10. Alle fagelementer afsluttes med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen, som anført i skemaet for henholdsvis de obligatoriske juridiske og de økonomiske moduler. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved samtlige eksaminer. Stk. 3. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS). Valgbare konstituerende fagelementer 4

5 11. Den studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af juridiske og økonomiske fagelementer. Stk. 2. Eksaminationsform og indhold af det valgfrie fagelement fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Der medvirker dog en ekstern censor ved samtlige eksaminer. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 3. For at afmelde en prøve skal fristerne i henhold til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets eksamensordning overholdes, se herom: Eksamensordning Såfremt prøven ikke afmeldes rettidigt tæller denne som et eksamensforsøg. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS). Valgbare konstituerende fagelementer Valgfag med økonomisk og juridisk indhold FAG Vælges af den studerende inden for de af studiet udbudte fagelementer Juridisk valgfag Juridisk valgfag Økonomisk valgfag ECTS SEM. EKSAMEN Som udgangspunkt eksamineres fagelementer mundtligt, men studielederen kan tillade andre løsninger. Eksamensformen for det enkelte fagelement fremgår derfor af fagbeskrivelsen Projektorienteret forløb og udlandsophold 12. Stk. 1. Udlandsophold på internationale institutioner, hvor den studerende afslutter forløbet med en eksamen i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene opfylder læringsmål for et eller flere fag ved denne uddannelses, og Det Juridiske Studienævn bevilliger merit, jf. 20. Stk. 2. Et valgbart konstituerende fagelement (10 ECTS) kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt i forbindelse med praktikforløb, tranie, udlandsophold o.l., hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder, på 3-6 måneders varighed. Forløbet skal godkendes af 5

6 studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig intern eksamen, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Stk. 2. Et valgfag (10 ECTS) kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller valgfagene skal godkendes af Studienævnets Formand. Kandidatspeciale 13. På 10. semester udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder, herunder juridisk metode, under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres indenfor en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. 14. Den studerendes specialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. Stk. 2. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den studerende bliver ved godkendelsen af opgaveformuleringen, automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører at såfremt den studerende ikke afleverer indenfor den i denne studieordning fastsatte tidsramme, vil et eksamensforsøg være brugt. Stk. 4. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. KANDIDATSPECIALE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Kandidatspeciale Den erhvervsjuridiske uddannelses obligatoriske og valgfrie fagelementer Mundtlig eksamen Eksamination af kandidatspecialet 6

7 15. Kandidatspecialet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i specialet, men der kan inddrages for specialet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af specialer udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. Stk. 3. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Stk. 4. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske, tyske eller franske resume. Stk. 6. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 6 for kandidatspecialet). Sygeeksamen og reeksamener 16. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, og den studerende kan deltage i en sygeeksamen, når den studerende kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse i en eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen i forbindelse med en eksamination af et obligatorisk fagelement eller et valgfrit fagelement. Dog kan den studerende kun indstille sig til en reeksamen to gange, idet den studerende højst har ret til tre eksamensforsøg. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har afleveret specialet indenfor den fastsatte tidsramme. I så fald skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering indenfor samme emneområde, som skal godkendes af 7

8 studielederen, der samtidig fastsætter en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden den nye frist, kan den studerende få et andet reeksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for det første reeksamensforsøg Stk. 3. Såfremt den studerende kan godtgøre eksistensen af usædvanlige forhold, kan denne søge Studienævnet om dispensation til et fjerde og et femte eksamensforsøg. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved vurderingen tillægges særligt betydning, om den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 18. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges reeksamen senest i august måned. Stk. 3. Herudover tilrettelægges reeksaminer og sygeeksaminer sammen med efterfølgende ordinære eksamen i det pågældende fag. Stk. 4. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en reeksamen eller sygeeksamen uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter, når baggrunden herfor skyldes hensyn til den studerende, og denne i øvrigt har haft samme mulighed for at gå til reeksamen som foreskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens 18. Afslutning af kandidatuddannelsen 19. Kandidatuddannelsen i Erhvervsjura skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. Merit 20. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe bestemmelse om forhåndsmerit. Eksamen og udstedelse af kandidatbevis 8

9 21. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1. Bekendtgørelse nr. 857 af 1, juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) 2. Bekendtgørelse nr. 205 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) Klage 22. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 2. Universitetets afgørelser kan videre indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet (fakultet), der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden en frist på mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 76. Dispensation 23. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med at andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurdere, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet sker ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Ikrafttræden 24. Denne studieordning er vedtaget af Det Juridiske Studienævn den 2. februar 2010 og efterfølgende godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning for 9

10 studerende, der påbegynder deres kandidatuddannelse 1. september 2011 eller senere, dog med den i stk. 4 fastsatte overgangsordning. Stk. 2. Studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2010, kan færdiggøre deres uddannelse på den dagældende studieordning. Stk. 3. Studerende, der påbegyndte uddannelse før 2010, kan også færdiggøre deres uddannelse på den dagældende studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes eksterne prøver efter tidligere studieordninger i vinteren 2012 vedrørende 7. semester og sommeren 2013 vedrørende 8. semester. Stk. 4. Studerende, der har afsluttet HA-(jur.) uddannelse ved Aalborg Universitetet på HA-(jur.) STO 2007 eller en tidligere studieordning, mangler undervisning i faget obligationsret, der fra efteråret 2010 er flyttet fra den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse til bacheloruddannelsen. Disse studerende tilbydes derfor undervisning i faget obligationsret på 8. Semester (5 ECTS) og på 9. Semester (5 ECTS). Undervisningen afsluttes med en intern skriftlig 5-timers eksamen i obligationsret på 10 ECTS ved udgangen af 9. semester. Eksamen i obligationsret vil da erstatte et juridisk valgfag på 9. semester. 10