Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen. Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Transkript

1 Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011-studieordningen Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor i Psykologi (BSc i Psykologi) På engelsk: Bachelor of Science in Psychology. Revision af 26. juni 2014 Gældende fra 1. september 2014

2 2

3 1. Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv Formål Kompetenceprofil Normering Studieaktivitetskrav Optagelseskrav Uddannelsens indhold, opbygning og faglige profil Uddannelsens overordnede indhold Modulopbygningen af fagelementerne Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Udlandsophold Eksamen Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Obligatorisk tilmelding Sygeeksamen/ reeksamen Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Førsteårsprøven Særlige prøvevilkår Pensumopgivelser Hjælpemidler Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Skriftlige opgaver Bachelor-opgave Eksamensform for de enkelte fagelementer Eksamensgrundlag Eksamensformer Eksamenssnyd Eksamensklage Øvrige bestemmelser Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Studieskift, overflytning og genindskrivning Merit Forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse Dispensation Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Klageadgang

4 5.9 Bachelorbevis Katalog over fagelementerfagelement nr Socialpsykologi teori og metode - Social Psychology theory and methods Fagelement nr Videnskabsteori og psykologiens historie Philosophy of science and history of psychology Fagelement nr Statistik 1 - Statistics Fagelement nr Personlighedspsykologi teori og metode - Personality Psychology theory and methods Fagelement nr Biologisk psykologi og neuropsykologi - Biological Psychology and Neuropsychology Fagelement nr Statistik 2 - Statistics Fagelement nr Kognitionspsykologi teori og metode Cognitive Psychology theory and methods Pædagogisk psykologi - Educational Psychology Fagelement nr Udviklingspsykologi teori og metode - Developmental Psychology theory and methods Fagelement nr Arbejds- og organisationspsykologi - Work and Organizational Psychology Fagelement nr Klinisk Psykologi - Clinical Psychology Forskningsdesign og Videnskabsteori - Scientific design and Philosophy og Science 50 Det anbefales, men kræves ikke, at fagelementet Videnskabsteori og psykologiens historie skal være bestået forud for Forskningsdesign og videnskabsteori. Fagelement nr Psykiatri - Psychiatry Fagelement nr. 14 og Valgfag Elective course Lovgivning og etik - Legislation and Ethics Fagelement nr Bachelorprojektet - Bachelor Thesis Ikrafttrædelse

5 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen den 31. maj 2011 og ændringer er godkendt 4. juli 2012, 25. juni 2013 og senest i juni 2014 med virkning fra 1. september Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret og professionsorienteret heltidsuddannelse, der har til formål at: Uddanne bachelorer med psykologfaglig viden, færdigheder og kompetencer, der gør det muligt for dem at kunne virke selvstændigt inden for det psykologiske genstandsområde på et niveau, der lever op til kriterierne for bachelorniveauet i den danske kvalifikationsramme for livslang læring 1 samt kvalificere bachelorerne til videreuddannelse i form af kandidatuddannelse i psykologi og efterfølgende virke som psykolog eller anden kandidatuddannelse. Formålene realiseres gennem uddannelsens faglige fokusering, indhold og opbygning og dens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag (jf. kapitel 3). Den studerende indføres i psykologiens videnskabelige discipliner, herunder teorier, metoder og anvendte fag. I forhold til de centrale emner inden for psykologiens fagelementer vægtes klassiske såvel som aktuelle emner og de dertil knyttede teorier, begreber, metoder og empirisk forskning. Herved opnås en lang række modulspecifikke mål for læringsudbytte (jf. kapitel 6), som tilsammen fører frem til den brede psykologfaglige viden, færdigheder og kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilen (jf. afsnit 2.2). 2.2 Kompetenceprofil Bacheloren i psykologi er i stand at løse opgaver, der vedrører det psykologiske genstandsfelt. Bacheloren har bred forskningsbaseret viden om, forståelse af og kan reflektere over psykologiens teorier, metoder og anvendte fag, herunder en grundlæggende forståelse af begreber, teorier og metoder inden for personligheds-, 1 5

6 kognitions-, udviklings- og socialpsykologi og kendskab til psykologiske forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi, klinisk og pædagogisk psykologi. Bacheloren har opnået færdigheder i forhold til at anvende psykologiens videnskabelige metoder og redskaber, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for det psykologiske fagområde, begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til psykologiske emner og opgaver samt formidle psykologiske problemstillinger og løsningsmodeller. Bacheloren i psykologi er i stand at håndtere psykologiske emner og situationer ved at analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk eller teoretisk område, og således planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb i samarbejde med personer i det psykologiske fagfelt såvel som fra andre fagfelter. Desuden kan bacheloren i psykologi identificere egne læringsbehov og strukturere egne læreprocesser. Eksempelvis er en bachelor i psykologi i stand til: at planlægge og varetage kursusforløb, der har en eller flere psykologiske discipliner som indhold, at formidle generelle psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes et psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og ud fra forskellige teoretiske antagelser og disses metodiske og empiriske grundlag, at håndtere psykologisk uproblematiske opgaver, hvor psykologisk viden er påkrævet, såsom o at belyse sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer, o at etablere og opretholde kundekontakt som kræver psykologisk viden, o at deltage i projekter der skaber bedre vilkår for børn, unge, voksne og ældre, o at deltage i psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for revaliderings- og arbejdsløshedsområdet, o at assistere ved gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter, at belyse almenmenneskelige forhold som involverer etiske, kulturelle og andre konflikter, og komme med forslag til deres løsning, at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal løses af færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper. 2.3 Normering Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS jf. uddannelsesbekendtgørelsen 12, svarende til 3 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af 15 eller 16 moduler, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne. Uddannelsen består i alt af 16 eller 17 fagelementer. 6

7 2.3.1 Studieaktivitetskrav Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf i eksamensbekendtgørelsen, hvorefter studerende, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, senest skal bestå de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at de kan fortsætte uddannelsen. Studerende, der 2 år efter indskrivning ikke opfylder førsteårsprøvekravet, kan udskrives, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. Studerende, der har bestået førsteårsprøven, skal bestå 35 ECTS-point om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan 2.4 Optagelseskrav Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller Idehistorie eller Samfundsfag eller Samtidshistorie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til Psykologi er matematik på B-niveau. 3. Uddannelsens indhold, opbygning og faglige profil 3.1 Uddannelsens overordnede indhold Bacheloruddannelsen i Psykologi består af det centrale fag Psykologi, som omfatter 9 konstituerende fagelementer (140 ECTS), og 6 obligatoriske tilvalgsfag (30 ECTS) samt valgfag (10 ECTS). Der henvises til pkt. 6 Katalog over fagelementer for beskrivelser af indholdet i de enkelte fagelementer. 3.2 Modulopbygningen af fagelementerne Nedenfor er anført den anbefalede rækkefølge af fagelementerne. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dog skal forudsætninger for deltagelse under det enkelte fagelement opfyldes. 7

8 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Socialpsykologi Teori og metode Personlighedspsykologi Teori og metode Kognitionspsykologi Teori og metode Udviklingspsykologi Teori og metode Klinisk Psykologi Bachelorprojekt Biologisk Psykologi og neuropsykologi Videnskabsteori og psykologiens historie Pædagogisk psykologi Arbejds- og organisationspsykologi Forskningsdesign og videnskabsteori Lovgivning og etik Statistik I Statistik II Psykiatri Valgfag Valgfag Ulige semestre: Efterårssemestret. Lige semestre: Forårssemestret. Moduler/fagelementer udbydes kun i semestrene som det fremgår af oversigten. Konstituerende fagelementer (i alt 140 ECTS) (alle obligatoriske) Videnskabsteori og psykologiens historie 5 ECTS Socialpsykologi 20 ECTS Personlighedspsykologi 20 ECTS Kognitionspsykologi 20 ECTS Udviklingspsykologi 20 ECTS Pædagogisk psykologi 10 ECTS Arbejds- og organisationspsykologi 10 ECTS Klinisk psykologi 15 ECTS Bachelorprojekt 20 ECTS Tilvalg (i alt 30 ECTS) (alle obligatoriske) Biologisk psykologi og neuropsykologi 5 ECTS Forskningsdesign og videnskabsteori 5 ECTS Statistik 1 5 ECTS Statistik 2 5 ECTS Psykiatri 5 ECTS Lovgivning og etik 5 ECTS Valgfag (i alt 10 ECTS) Udbuddet af valgfag fremgår af det enkelte semesters undervisningsplan Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag (5 ECTS eller 10 ECTS). Valgfag kan også tages udenfor Institut for Psykologi. 3.3 Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Det kendetegnende ved bacheloruddannelsen i psykologi ved KU er, at uddannelsen er 8

9 forskningsbaseret, professionsorienteret samt pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om constructive alignment. At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige: At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder og at undervisningen helt eller delvist gennemføres af disse forskere. At indholdet i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden. At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge. At uddannelsen er professionsorienteret vil sige: At indholdet i undervisningen i væsentligt omfang relaterer sig til det psykologiske praksisfelt, og at de studerende tilegner sig professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres efterfølgende arbejde som psykologer. At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på princippet om constructive alignment vil sige: At moduler/fagelementer tilrettelægges og gennemføres således, at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med modulet (alignment). At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte (constructive). Beskrivelserne af fagelementer indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen. Målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt mulighed for, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere to pædagogiske principper: Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra universitetets side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk 9

10 og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med medansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til princippet om constructive alignment. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende. 3.4 Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse Mål for læringsudbytte er på bacheloruddannelsen i psykologi en beskrivelse af, hvad den studerende bør kunne med sin viden og færdigheder, således at graden af målopfyldelse kan evalueres i eksamen. Som redskab til at opstille mål, som afspejler de studerendes forventede læringsudbytte, er anvendt en taksonomi af kognitive og færdighedsmæssige verber, som er opbygget, så den kombinerer SOLO-taksonomiens kognitivt orienterede verber (SOLO = Structure of the Observed Learning Outcome 2 ) med en række færdighedsorienterede verber samt forholder sig til den del af den danske kvalifikationsramme for livslang læring 3, som angiver videns-, færdigheds- og kompetencemæssige niveauer for universitetsbachelorog kandidatuddannelse i Danmark. Taksonomien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvor niveau 1 er det laveste/mest simple og niveau 3 er det højeste/mest komplekse. De enkelte fagelementer placeres ikke som helhed på ét niveau, men kan indeholde elementer fra alle tre niveauer afhængigt af om der er tale om bachelor- eller kandidatfag samt, hvor i uddannelsesforløbet fagelementet er placeret. Niveau 1 og 2 (det mest simple og mellemliggende) er de, som primært benyttes på bacheloruddannelse, mens niveau 2 og 3 (det mellemliggende og mest komplekse) primært anvendes på kandidatuddannelse. Dette betyder ikke, at niveau 3 ikke kan anvendes til målbeskrivelse på bachelorniveau, men blot at det bærende på bacheloruddannelsesniveauet vil være mål på niveau 1 og 2 (jf. kvalifikationsrammen), og at mål på niveau 3 kun anvendes i begrænset omfang og sent i uddannelsesforløbet (fx bachelorprojektet). De tre niveauer af kognitive og færdighedsverber (tabel 1) udtrykker kortfattet følgende kompetencer hos den studerende: Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte og kan på forskellig vis reproducere/beskrive erhvervet viden, fx grundlæggende træk ved et psykologisk genstandsområde eller væsentlige træk ved en psykologisk problemstilling med inddragelse af relevant teori, metode og empiri. 2 Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for quality learning at university, 3 rd Edition. New York, McCraw Hill Society for Research into Higher Education & Open University Press

11 Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre eller deltage i udførelsen af simple, definerede/ styrede procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer. Niveau 2: Den studerende kan redegøre for eller forklare (årsags)sammenhænge, kombinere viden fra forskellige områder, anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne analysere komplekse sammenhænge etc. Det kunne fx være at redegøre for et psykologisk genstandsområde eller en psykologisk problemstilling og analysere genstands- eller problemrelaterede forhold mellem relevante teorier, metoder og empiri. Den studerende kan desuden i forhold til praksis under vejledning udføre lidt mere komplicerede procedurer, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemer end på niveau 1. Niveau 3: Den studerende kan forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kan vurdere disses væsentlighed, kan fortolke komplekse resultater og reflektere over deres betydning, kunne begrunde valg af teori, metode, etc. Det kunne fx være at analysere et psykologisk genstandsområde ved hjælp af dets teorier, metoder og empiri, således at der afledes et problem eller en problemstilling, hvis løsning fremstår som en diskussion, der er en sammenhængende serie af udsagn, som leder fra et sæt af præmisser til en konklusion. Den studerende kan desuden i forhold til praksis selvstændigt (under supervision) udvælge og udføre komplicerede procedurer, opgaver, opgaver eller videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemstillinger. Desuden kan den studerende (under supervision) korrigere egne praksisfejl. 11

12 Tabel 1 Taxonomi med eksempler på kognitive og færdighedsmæssige verber til formulering af mål for læringsudbytte Niveau Verber Eksempelbeskrivelser angiver at her indsættes det fagspecifikke 1. det Nævne/identificere Give navn(e)/betegnelse(r) på mest Skitsere Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af simple Tegne Lave en præcis tegning, der viser Beskrive Systematisk gengive grundlæggende information om Beregne/estimere Beregne ud fra de givne tal/oplysninger Definere Beskrive hvad der er karakteristisk og afgrænsende for Udføre simpel Udføre (simple definerede/styrede procedurer, opgaver mv.)/deltage i udførelse af opgaver mv. 2. Klassificere Inddele i kategorier eller klasser efter fælles kendetegn Sammenligne Beskrive forskelle og ligheder mellem og Analysere Nedbryde/opdele i dets bestanddele, og at kunne beskrive disse og deres indbyrdes forhold Forklare/redegøre Beskrive og begrunde faktuelle og logiske sammenhænge mellem og Søge/indhente Søge/indhente viden/information om Formidle Formidle viden/information om til Anvende Anvende begreber, teori, viden på eller i praksis/virkelig problemstilling. Danne syntese Danne en helhed ud fra bestanddelene af, og at Udføre middel 3. det Diskutere mest komplekse Vurdere/beslutte Fortolke Reflektere Selv-korrigere Udøve kritik Tage ansvar Teoretisere Udføre - kompleks kunne beskrive disse og deres indbyrdes forhold Udføre (procedurer, opgaver, planlægge, mv. under vejledning) Fremsætte forskellige synspunkter på, fx for og imod, videnskabsteoretiske positioner, mv Afveje alternativer i forhold til, og tage begrundet stilling. Forklare og forståeliggøre, fx resultater Tænk over noget, og skriv eller fortæl om dine overvejelser. Vurdere og korrigere egne praksisfejl/fejlkonklusioner ift. Fremsætte begrundet kritik af med udgangspunkt i Tage ansvar for, fx egen læring, stillede opgaver, mv. Formulere almen regel eller teori på basis Udføre (komplekse procedurer, opgaver, planlægge forløb, mv. under supervision) 12

13 3.5 Udlandsophold Det er muligt at tage på studieophold i udlandet som en del af bacheloruddannelsen. Eksaminer aflagt på et udenlandsk universitet kan erstatte fagelementer på bacheloruddannelsen. Meritoverførsel af fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på bacheloruddannelsen, jf. 34, stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Se nærmere pkt om merit for beståede uddannelseselementer. Ansøgning om meritoverførsel indgives til studienævnet. 4. Eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1., og karakterbekendtgørelsens 10. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen Eksamensplanen offentliggøres på KUnet samt ved opslag på instituttets eksamensadministration. Datoer for udlevering af opgavespørgsmål samt aflevering af opgaver/synopser vil fremgå af eksamensplanen Tilmelding og afmelding Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. og 2. år. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive annonceret på uddannelsessiderne i KUnet. Tilmelding til undervisning medfører automatisk eksamenstilmelding. Det er dog den studerendes eget ansvar at sikre sig, at undervisnings- og eksamenstilmeldingerne er korrekte. Ligeledes er det den studerendes eget ansvar at melde sig til eksamen på de fagelementer, hvor den studerende ikke følger undervisning. Frister og procedurer for tilmelding og ændringer (herunder også oplysning om tilmeldings-/ændringsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin på KUnet og ved opslag ved instituttets eksamensadministration. 13

14 Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. eksamensbekendtgørelsen og punkt nedenfor. For studerende optaget på bacheloruddannelsen 1. september 2014 og senere, er det ikke tilladt at afmelde undervisning og eksamen. Se nærmere under afsnit om obligatorisk tilmelding Obligatorisk tilmelding Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1. september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne. Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ECTS. Kun nye tilmeldinger tæller med i de 30 ECTS. Tilmeldinger til eksamener, man mangler at bestå fra tidligere semestre, tæller ikke med. Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen, bruges et prøveforsøg. Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget. Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til den førstkommende reeksamen. Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt reeksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at forudsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af reeksamen. Man vil dog bruge ét prøveforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan opfylde forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden reeksamen. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden reeksamen, vil man automatisk blive tilmeldt reeksamen og dermed sit 2. prøveforsøg. Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden reeksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ECTS man i øvrigt skal være tilmeldt. Hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg, er man forpligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt har man dog ikke pligt til at tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil man automatisk blive tilmeldt næste eksamen, hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg. 14

15 Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ECTS (inkl. tilmeldinger til summer school), er det tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ECTS i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at tilmelde sig færre end 30 ECTS mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder sig tilsvarende flere ECTS. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte regler, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder Sygeeksamen/ reeksamen Re- og sygeeksamen afholdes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen: På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Studerende, der ikke består en reeksamen, skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. På psykologi kan syge- og omprøverne have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Studerende optaget 1. september 2014 og senere vil automatisk blive tilmeldt reeksamen, hvis de dumper eller ikke deltager i den ordinære eksamen. Se nærmere i afsnit om obligatorisk tilmelding Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen og 14 i karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver under og/eller ved afslutningen af hvert fagelement. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 Katalog over fagelementer. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. afsnit II 15

16 om censur i eksamensbekendtgørelsen. Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksamination og votering er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver offentliggøres resultatet på KUnet, selvbetjeningen. Bedømmelsen foreligger inden for 4 uger (juli måned fraregnet) efter prøvens afholdelse. For bachelorprojekt er fristen senest 2 måneder (juli måned fraregnet) efter aflevering Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. 6, stk. 3. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. 6, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning skal indgives til Studienævnet ved Institut for Psykologi senest 2 måneder inden prøvens afholdelse Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 13. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation til yderligere forsøg skal søges hos Studienævnet ved Institut for Psykologi Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. 15 i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne efter første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i Psykologi udgør 60 ECTS og indeholder følgende fagelementer: Videnskabsteori og psykologiens historie Biologisk psykologi og neuropsykologi Statistik 1 Statistik 2 Personlighedspsykologi Socialpsykologi 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 20 ECTS 20 ECTS Bestemmelserne herover gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 16

17 prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen Pensumopgivelser De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo januar, hhv. primo august. I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af opgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (reviewartikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt pensumlitteratur. En normalside ved pensumopgivelser er mellem enheder (inklusiv tegn og mellemrum) Hjælpemidler Hvor hjælpemidler er tilladt, omfatter disse alle skriftlige hjælpemidler såsom bøger, noter, papirmateriale af enhver art samt lommeregnere. Det er endvidere tilladt at medbringe USB-(memory)stick, medmindre det er specificeret ved det enkelte fagelement at elektroniske hjælpemidler ikke er tilladt. Det er ikke tilladt at forsøge kommunikation med omverdenen i eller udenfor eksamenslokalet. Mobiltelefoner og andre håndholdte enheder som f.eks. tablets skal afleveres før påbegyndelse af eksamen. Overtrædelse vil blive betragtet som eksamenssnyd og behandlet herefter. Det er altid tilladt at medbringe sproglige ordbøger, der oversætter fra et sprog til et andet. 17

18 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som en tidsbegrænset skriftlig prøve, der foregår fysisk på universitetet eller andetsteds bestemt af universitetet. Der vil under eksamen for hvert fagelement være beskrevet, om brug af hjælpemidler er tilladt. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside. 4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve eller gruppeprøve. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Nærmere oplysning om eksamensformen fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer i punkt 6 Fagkatalog. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer under pkt. 6 Katalog over fagelementer og nedenfor under pkt om skriftlige opgaver. 4.4 Skriftlige opgaver Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, se ovenfor punkt 4.2, ved aflevering af forskellige former for skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, jf. 4, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, jf. 4, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. Det skal således tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Dette angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max. 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene. 18

19 Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve, jf. 4, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Aflevering af en skriftlig opgave kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagelementer. Omfanget opgøres i typeenheder og skal anføres på forsiden af opgaven. Overskridelse af det tilladte antal normalsider ses som en mangel ved den studerendes faglige præstation. Et af kravene til eksamenspræstationen er netop, at den skal præsteres inden for et givent antal normalsider. En manglende overholdelse af dette krav vil derfor kunne trække eksamenskarakteren ned. Hvorvidt og i givet fald hvor meget, det vil trække ned, er op til de faglige bedømmere at vurdere. En normalside ved skriftlige opgaver er 2400 typeenheder. Typeenheder tælles inklusiv tegn og mellemrum, fodnoter/slutnoter og resumé, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.7 nedenfor om eksamenssnyd og evt. til lokale regler om kildehenvisning og citatbrug. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af alle skriftlige hjemmeopgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 4.5 Bachelor-opgave Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5. Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5. skal universitetet godkende emneafgrænsningen og samtidig fastsætte en afleveringsfrist for projektet På Psykologi skal emne for bachelorprojektet godkendes og underskrives af fagansvarlig lærer senest 1 måned inden aflevering. Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, jf. 24, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. 19

20 Studienævnet for Psykologi har dog fastsat, at resumeet skal skrives på engelsk. 4.6 Eksamensform for de enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor det for hvert enkelt fagelement er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum Eksamensformer Ordinær prøve: Prøve ved afslutningen af/i semestre, hvor der har været udbudt undervisning i fagelementet. Ekstraordinær prøve: Prøve ved afslutningen af semestre, hvor der ikke har været udbudt undervisning i fagelementet. Sygeeksamen/reeksamen: Bliver kun afholdt efter ordinære prøver. Mundtlig prøve: Prøven består af en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Tidsrammer samt indhold er angivet ved det pågældende fagelement. Fri skriftlig hjemmeopgave: Emnet aftales mellem studerende og eksaminationsberettiget lærer. Bunden skriftlig ugeeksamen: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende en uge forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn. Bunden skriftlig 72 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 72 timer forud for afleveringsfristen. Bunden skriftlig 48 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 48 timer forud for afleveringsfristen. Skriftlig tematisk bestemt 6 ugers opgave: Eksamenstemaet udleveres til den studerende 6 uger forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn. Skriftlig eksamen på universitetet: Den studerende besvarer, inden for en given tidsramme, et eller flere spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ved hvert enkelt fagelement være anført, om der kan medbringes hjælpemidler. Fremmøde: Ved fagelementer, hvor fremmøde kræves, skal den studerende være til stede mindst 75 % af undervisningsgangene. Aktiv deltagelse: Ved fagelementer, hvor aktiv deltagelse kræves, skal den studerende deltage i alle de for fagelementet relevante aktiviteter. Skriftlige fremstillinger: Ved fagelementer, hvor skriftlige fremstillinger (f.eks. øvelsesrapporter, responspapirer, procespapirer) kræves, skal den studerende aflevere og have godkendt alle de for fagelementet krævede fremstillinger for at kunne deltage i den ordinære prøve. 20

21 4.7 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.8 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 34 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 34, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 35 klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 36, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 38, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter fastholdes, forhøjes eller nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Der kan dog klages over retlige forhold i forbindelse med den nye bedømmelse. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 8. 21

22 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. 28 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 29, stk. 1, i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere herom i bacheloradgangsbekendtgørelsens Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 31 i bacheloradgangsbekendtgørelsen: Når studerende har gennemført uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt studieaktivitetskravene. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, eller studerende ikke har bestået førsteårsprøven. Når studerende melder sig ud af uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse Når studerende er varigt bortvist fra universitetet. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 32 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning indskrives den studerende på den nyeste studieordning. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 32, stk. 4 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er studienævnet, der vurderer, om en eksamen er forældet. Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens kapitel 8. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på 22

23 bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der er i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv Studieskift, overflytning og genindskrivning Der kan søges om studieskift, overflytning og genindskrivning efter reglerne i bacheloradgangsbekendtgørelsens Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. kapitel 10 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. 34 i uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 34, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er i visse tilfælde mulighed for at indbringe afgørelse om afslag på merit for meritankenævn/kvalifikationsnævn, se nærmere på fakultetets hjemmeside Forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse En forhåndsgodkendelse og dermed en tilmelding til fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er bindende, og de skal derfor indgå i din uddannelse på Københavns Universitet. Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgodkendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågældende semester. Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke 23

24 benytter sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, så den studerende kan blive tilmeldt det krævede antal ECTS. Når et forhåndsgodkendt fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er gennemført, er den studerende forpligtet til hurtigst muligt at indlevere dokumentation til studienævnet for om fagene er bestået eller ikke bestået. Hvis det gennemførte fag er bestået, vil det blive endelig meritoverført og indgå i uddannelsen. Dokumentation skal indleveres senest tre måneder efter studieopholdets afslutning. 5.6 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.7 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt(pligtmæssig elektronisk kommunikation) Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Med virkning fra den 1. september 2011 blev der indført pligtmæssig digital kommunikation. 5.8 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn eller studieadministration kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. 34 i universitetsloven. Regler er fastsat i 39 i uddannelsesbekendtgørelsen, i 40 i bacheloradgangsbekendtgørelsen og i 48 i eksamensbekendtgørelsen. 5.9 Bachelorbevis Universitetet (fakultetet) udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse. I beviset angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver. Se nærmere om hvilke oplysninger beviset skal indeholde i 31 i eksamensbekendtgørelsen. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. 24