Sanselig Senmiddelalder. Litterære perspektiver på danske tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sanselig Senmiddelalder. Litterære perspektiver på danske tekster 1482-1523"

Transkript

1 P I L DA H L E RU P Sanselig Senmiddelalder Litterære perspektiver på danske tekster AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 Sanselig Senmiddelalder

4 PIL DAHLERUP

5 Sanselig Senmiddelalder Litterære perspektiver på danske tekster Aarhus Universitetsforlag a

6 Sanselig senmiddelalder Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning og omslag af Jørgen Sparre Bogen er sat med Minion Pro af Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Fax Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV

7 Forord Tidsrummet 1482 til 1523 udgør i Danmark de sidste 40 år af middelalderen og de første 40 år af den såkaldt nyere tid. I 1482 udkom den første trykte bog i Danmark, og en medierevolution var indført. I 1523 flygtede Christian II ( ), og religionsdebatten tog fart. Nyt og gammelt fandtes side om side i perioden. Nyt var ud over bogtrykkerkunsten humanisternes forventninger om nye og bedre tider, deres kombination af klassisk og kristen moral og deres folkeoplysende og folkeopdragende indsats. Samtidig var den yngre senmiddelalder slutningen af et tidsrum, hvor åndelige værdier udtryktes gennem et bredt spektrum af sanselige. Den konkrete verden var det centrale medieringspunkt, hvorigennem den usynlige gud lod sig forstå, og hvorigennem han blev æret. Natur, krop, sanser, tekster, billeder, musik, sang, skulptur, beklædning, bygning, procession, ceremoni og handling mentes alle at kunne udtrykke og lovprise det guddommelige. Dertil kom en betydelig folkelig religiøs aktivitet. Alt dette blev efterhånden for meget og førte i Nordeuropa til den protestantiske reformation, hvorefter ord var nok eller i alt fald det centrale. Senmiddelalderen var den sidste periode før det kulturskifte, man kan kalde The Verbal Turn. Historikere, kirkehistorikere, kunsthistorikere og arkæologer har i nyere tid arbejdet intenst med dansk senmiddelalder og ændret tidligere opfattelser af perioden som en forfaldstid. Leif Søndergaard har udforsket fastelavnsspillene og den folkelige kultur, men ellers har danske litteraturforskere ikke bidraget nævneværdigt med nye undersøgelser af tidsrummet. Nogle vil måske indvende, at der heller ikke er meget for en litterat at komme efter i en kultur domineret af religiøse og folkeoplysende skrifter. Hvis man imidlertid definerer litteratur som den kunst, der laves af ord, vil man se, hvor litterære periodens tekster i virkeligheden er. Også hvis man ved litteratur forstår fiktion, er der nok at tage fat på. Da jeg i 1998 udgav Dansk litteratur. Middelalder1-2, var et af kritikpunkterne, at undersøgelsen, der dækkede mange århundreder, blev for stormasket. Dette og eventuelle fremtidige bind vil derfor omhandle korte tidsrum. Det empiriske grundlag for undersøgelsen af perioden er Lauritz Nielsens Dansk Bibliografi (1919) med Supplement ved Erik Dal (1996) samt en række tekster produceret i perioden, men først trykt senere. Der gives en samlet karakteristik af materialet i kapitlet Genreprofil. De

8 øvrige kapitler handler om udvalgte værker og temaer, først og fremmest nogle der ikke før har været genstand for indgående undersøgelse, heller ikke af mig selv. Jeg har under udarbejdelsen af denne bog ifølge sagens natur ikke kunnet benytte den fuldstændige digitalisering af alle ældre danske trykte bøger og småskrifter indtil år 1700, som Det Kongelige Bibliotek har påbegyndt i samarbejde med den britiske forlagskoncern ProQuest i Første del af dette projekt, perioden , afsluttes i foråret Det vil sige, at læsere af min bog fremover nemt vil kunne få digital adgang til de originale tekster, jeg omtaler. Dermed vil disse tekster for så vidt som man vil ulejlige sig med at tilvænne sig til den ældre sprogform kunne indgå i den almindelige litterære og kulturelle debat som aldrig før. Ingen litteratur- eller anden historiker kan ønske sig en bedre situation. Hvor intet andet er bemærket, er latinske citater oversat eller kontrolleret af cand.mag. Jacob Thomsen. Alle andre tekster er, med mindre andet oplyses, oversat af mig. Gammeldanske tekster gengives med moderne retskrivning og i let moderniseret form. Principperne for moderniseringen er beskrevet bagest i bogen. Her findes også redegørelse for henvisninger samt for valg af navneformer og årstal. Pil Dahlerup, januar pil dahlerup sanselig senmiddelalder

9 Tak Flere af bogens kapitler har jeg holdt forelæsninger eller foredrag over på Københavns og Aarhus Universiteter, på Det Kongelige Biblioteks månedlige forskerseminar på Læsesal Vest og forskellige steder rundt omkring. Jeg siger tak til kolleger og andre tilhørere for gode kommentarer. En ganske særlig tak retter jeg til professor Alf Härdelin, Uppsala, og professor Brian Patrick McGuire, RUC, for inspiration og personlig støtte. Cand.mag. Jacob Thomsen har kontrolleret eller oversat bogens latinske citater og desuden læst korrektur på hele manuskriptet; jeg siger tak for rettelser og kloge kommentarer. Professionel korrekturlæsning er desuden foretaget af Bodil Boisen, for hvis systematiske omhu jeg siger tak. Bogen er udarbejdet, inden digitaliseringen af hele den danske nationallitteratur før 1700 blev iværksat. Jeg siger tak til Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen for hjælpsomhed og interesse og til bibliotekarer på Det Kongelige Biblioteks Læsesal Vest for venlig og meget kompetent hjælp med fremskaffelse af de relevante bøger og mikrofilm. Ledende redaktør Ebba Hjorth, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har hjulpet med oversættelsen af vanskelige gammeldanske ord. Tak for det. Bogen er blevet virkeliggjort med støtte fra forskellige fonde; jeg siger tak til dem alle: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond G.E.C. Gads Fond Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond Kunstrådets Litteraturudvalg Oticon Fonden Velux Fonden Tak 7

10 Fig. 1 Madonna i Rosenkrans, udsnit af altertavle, Fodslette Kirke, ca pil dahlerup sanselig senmiddelalder

11 Indholdsfortegnelse 5 FORORD 7 TAK 15 Senmiddelalderen og sanserne 19 Genreprofil GENRE 20 GENREPROFIL 20 TEKST OG TRYK: Bogtrykkerkunst og genreprofil. 24 KIRKENS GENRER: Missaler. Breviarer. Diurnaler og manualer. Statutter. Confraternitetsbrev. Afladsbrev. Opbyggelse. Underholdning. 31 HUMANISMENS GENRER: Humanisterne og bogtrykkerkunsten. Humanisternes udgivelsesprogram. Historieskrivning. Bibelhumanisme. Grammatikker og andre skolebøger. Nylatinsk digtning. Klassikere. Love på latin. 38 FOLKEFROMHEDENS OG FOLKEOPLYSNINGENS GENRER: Dansk sprog. Folkebog. Opbyggelse. Tyrker og jøder. Historieskrivning. Underholdning. Astrologi. Love på dansk og tysk. 45 Konklusioner 46 Henvisninger 49 Utopier og drømmelande 49 STORE FORVENTNINGER 51 UTOPI: Begrebet utopi. Utopi som litterær genre. 52 THOMAS MORE: Biografi. Utopia KLOSTERKIRKEN I VADSTENA 59 ØSTERLAND: Et utopisk kristenrige. De hellige tre konger, Jon Præst, Mandevilles rejse. 73 GULD OG GRØNNE SKOVE 74 PARADIS: Definition. Lyst og grønt. Kalkmaleriernes paradishaver. Lucidarius. Mandevilles rejse. Hr. Michael. 82 HIMMEL: Definition. Påsken som anagogisk forventning. Herligheden og kroppen. Hr. Michaels himmerige. 88 Konklusioner 89 Henvisninger Indholdsfortegnelse 9

12 93 Humanisme 93 DEFINITIONER: Humanisme. Bibelhumanisme. Reform-katolicisme. Generelle humanisttræk. 103 NOGLE EUROPÆISKE HUMANISTMILJØER: Tysk universitetshumanisme. Böhmen. Sydtyskland. 106 ERASMUS AF ROTTERDAM: Biografi og værker. Fyrstespejlet. Novum Instrumentum. 116 KLOSTERHUMANISME: Karmeliterne. Poul Helgesen. Franciskanerne. 125 FYRSTEHUMANISME: Christian II. 129 KANCELLIHUMANISME 129 UNIVERSITETSHUMANISME: Poul Helgesens bibelhumanisme. Ravensberg, Morsing og Lunge. Petrus Parvus. Indkaldte udlændinge. 133 BOGTRYKKERHUMANISME: Christiern Pedersen. Gotfred af Ghemen. Poul Ræff. Balthasar og Melchior Blumme. 137 Konklusioner 138 Henvisninger 143 Historia 143 HISTORIA OG HISTORIKERE: Middelalderens historiebegreb. Heltebilleder og fjendebilleder. Senmiddelalderens historieskrivere. 146 TYRKERNE: Tyrkerfaren. Danmarks første trykte bog. Johanniterne. Den konkrete historiske begivenhed. Guillaume Caoursins De obsidione et bello Rhodiano. Gotfred af Ghemens Tyrkens tog mod Rhodos. Alternative opfattelser. 155 JØDERNE: Jødespørgsmålet i middelalderen. Den tyske jødefejde. Jødernes hemmeligheder. Fortælling og modfortælling. 159 RIMKRØNIKEN: Gotfred af Ghemens tryk udgaven. 161 CHRISTIERN PEDERSENS SAXO-UDGAVE POUL HELGESENS HISTORISKE SKRIFTER: Oversigt. Årbogen. Det latinske kongekompendium. Christian II s rimkrønike. 169 UDVANDRERKRØNIKEN 172 POLITISKE VISER: Politiske viser som historieskrivning. Nederlaget i Ditmarsken Viser om Christian II. 186 DRONNING CHRISTINE: Kvindelige identifikationsfigurer. Magt og fromhed. 193 Konklusioner 194 Henvisninger 10 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

13 199 Sjæleføde og sjælemedicin 199 SJÆLEN: Definition. En pastoral kristendom. Sjæleføde. Sjælemedicin. 203 PRÆDIKEN: Definition. Prædikentyper. Prædikanttyper. Materiale. Værdier og strategier. Vinterpostillen. Nogle franciskanske prædikener. Christiern Pedersens Jærtegns-Postil. Prædiken og samfund. Folkelig aktivering. 232 SKRIFTEMÅL: Definitioner. Skriftemålets historie. Skriftemålets gennemslagskraft. Skriftemålsgenrer. Skriftespejl. Menigt skriftemål. Fiktive skriftemålsscener. 251 AFLAD: Definition. Et afladsbrev. Adladsbrevenes struktur. Inflation. 256 ARS MORIENDI: Genren. Dødstimen. Jean Gerson. Ars moriendi på dansk. Blokbøger. 262 Konklusioner 263 Henvisninger 269 Bed godt for 269 EN FORBØNSKULTUR: Skærsild. Forbøn. Fællesskab mellem levende og døde. Bed godt for. 272 VIGILIER OG ANDRE FORBØNNER: Helgeners forbøn. En dronnings forbøn. Adelens forbønner. Håndværkergildernes forbønner. Rosenkransselskabernes forbøn. Christiern Pedersens vigilie. 290 GREGORSMESSE: Definition. Forhistorie. En dansk Gregorsmesse. 292 LITANIER: Definition og eksempler. Karen Ludvigsdatters allehelgenslitani. Et franciskansk litani. Marine Lauridsdatters Jesus-litani. 295 FIKTIVE FORBØNNER: Exempla. Folkeviser. 299 REMEMBER ME 300 HENVISNINGER 303 Bønner til en såret krop 303 NÅDESTOLEN I HALD: Tolkninger og tolkningsproblemer. 311 BØNNEN I SENMIDDELALDEREN: Generelt. Danske bønner. 314 BØNNER TIL JESUS KROP: Jesus krop. Anatomisering af lidelsen. Fragmentering. Nummerering. Visualisering. Identificering. Sidesåret. Blodet. Omskærelsen. Spisning. Erotisering. 329 KORSVEJSANDAGT: Genren. Korsvejsandagtens historie.vadstena-korsvejen. Gotfred af Ghemens korsvej. 342 Konklusioner 343 Henvisninger Indholdsfortegnelse 11

14 347 Rosenkransen 347 ROSENKRANSANDAGTEN: Definition. Rosenkransen, kroppen og sanserne. Rosenkransens teologi. 354 ROSENKRANSENS HISTORIE: Forhistorie. Cistercienserne. Karteuserne. Dominikanerne. Birgittinerne. Rosenkransselskaber. 359 LITTERÆRE PERSPEKTIVER: Variationer. Fuld af kunst. Ave Maria uden grænser. Metaforisk spiral. Rosenmetaforen. Narrativ koncentration. Rosenkrans-exempla. Marias mælk. 368 ROSENKRANSE PÅ DANSK: Velsignet være dit fagre hår. Ave, salve, gaude, vale, o Maria. Ave porta paradisi. En rosenkrans for de ustadige. Marias besværgelser. Rosenkrans til helgener. Hr. Michael. 390 ROSENKRANS-BILLEDER: Udfordringer. Rosenkrans-madonnaens typologi. Rosenkransaltre. Kalkmalerier. 400 Konklusioner 401 Henvisninger 405 Skt. Georg En pansret kraft 405 HELGENER 405 SKT. GEORG: Fra historia til fiktion. Legenda aurea og det ondes og det godes problem. 412 SKT. GÖRAN EN SVENSK NATIONALHELT: Svenske billedfremstillinger. Kongernes yndling. 415 SKT. GÖRAN-TEKSTER: Sankt Görans saga. Själens tröst. Ridder Sancte Yrian. Örjanvisan. Skt. Göran-gildet ved Stora Kopparberget. 428 SANKT JØRGEN: Skt. Jørgen og Skt. Göran. Legende. Prædikener. Folkevisens Skt. Jørgen. Bønner til Skt. Jørgen. En adelshelgen. Skt. Jørgensgårde. Kalkmalerier. 439 Konklusioner 441 Henvisninger 12 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

15 445 Noli Me Tangere Maria Magdalena 445 EVANGELIERNE OG MARIA MAGDALENA: Det nye testamente. Gnostiske evangelier. 447 LEGENDER: Legenda aurea. En cisterciensisk kærlighedshistorie. Maria Magdalenas legende i dansk senmiddelalder. 454 PRÆDIKENER: De menneskelige relationers teologi. The Making of the Magdalen. Danske prædikener. 463 JESUS SOM UR-TRISTAN? 465 LYRIK: Latinske Maria Magdalena-digte. En dansk oversættelse. 469 TIDEBØN: Maria Magdalena-officier. Et Maria Magdalena-officium på dansk. Tidebøn i bønnebøger. En glædens tidesang. 475 BLØDGØR MIT STENHJERTE 476 RELIKVIER: Helgenkroppen. Helligt tyveri. Maria Magdalenas hånd i Roskilde. 478 VISER: Folkevisen 480 Konklusioner 480 Henvisninger 483 Deformationer 483 FORM: Nutidig definition. Thomas Aquinas definition. 486 DEFORMATION: En afvigelse fra det gode. 488 ANDRE FORMER 490 LUCIDARIUS: Generel positivitet. En guddom hinsides form. Menneskelig form. Deforme mennesker. 496 HR. MICHAEL: Nedbrydning af paradistilstanden. Forandring og forfald. Dommedag. 498 MARCOLFUS: Grotesk deformitet. Tekst. Handling. Salomon og Marcolfus. Marcolfus historie. 506 SKÆMTEVISER: Omvendte værdier. 509 FASTELAVNSSPIL: Handlingen i Den utro hustru. Fastelavn kulturkamp eller del af kirkeligt program. Alternativ læsning af Den utro hustru. Præsternes prædiken. Håndværkernes lystprincip? Ekskurs om hekseforfølgelser. Ekskurs om Karrig Niding. 527 Konklusioner 530 Henvisninger 535 Afsluttende konklusioner 539 Principper for modernisering og henvisning 542 Registre Indholdsfortegnelse 13

16 Fig. 2 Jesusbarnet med gangstol, Brönnestad Kirke, Lund Stift, Jesusbarnet lærer at gå, Josef holder gangstolen, og Maria syr på en barneskjorte. Senmiddelalderens skribenter og malere forstod det guddommelige gennem det konkrete og hverdagsagtige. 14 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

17 Senmiddelalderen og sanserne Middelalderlig kristendom kan karakteriseres ved tre hovedprincipper: sakramentalitet, mediering og fællesskab (McBrien 1994, s. 9f). Sakramentalitet betyder, at man ser det guddommelige i mennesket, det åndelige i det konkrete, det transcendente i det immanente og det evige i det historiske. Mediering vil sige, at oplevelsen og erfaringen af guddommen altid er medieret (formidlet). Ved fællesskab forstås trosfællesskab i kirken. I forhold til højmiddelalderen betyder senmiddelalderen en forstærket vægt på mediering, dvs. på alt det konktrete hvorigennem det guddommelige kan erfares. Senmiddelalderen kan aldrig få nok af det konkrete, skriver Anders Piltz (1996, s. 18). Den vil have ting, som kan ses, røres, kærtegnes og kysses. Højmiddelalderen fandt med Anders Piltz udtryk sin mediering i alt det himmelstræbende, f. eks. katedralerne med deres høje buer, lysvirkninger og glasmosaikker. Senmiddelalderen satte fokus på det jordnære, f.eks. på kalkmalerier af Jesusbarnet i gangstol. Den teoretiske baggrund for konkretiseringen var udarbejdet i højmiddelalderen, af bl.a. Thomas Aquinas ( ) i de forskellige bøger af hans storværk Summa theologiae. Thomas Aquinas spurgte således i bogen om menneskelig intelligens, hvordan mennesker, der her på jorden har både sjæl og krop, kan forstå Gud, der er ren ånd. Svaret var, at al erfaring om det guddommelige må gå om ad sanserne. Mennesket kan hverken erfare eller tåle at erfare det guddommelige direkte. Det er umuligt for vort intellekt i dets nuværende tilstand, hvor det er knyttet til en krop, der er i stand til at modtage indtryk, virkelig at forstå noget uden at bruge sansebilleder (Human Intelligence, s. 45). Både digtere og teologer må bruge billeder, og det sker der i princippet ikke noget ved: Dionysius lærer os på det samme sted, at den guddommelige åbenbarings stråle ikke udslukkes gennem de sansebilleder, som indhyller den, og dens sandhed blafrer ikke, siden de, der får åbenbaringen, ikke får lov til at være indespærret i billederne, men bliver løftet op til deres mening. (Thomas Aquinas: Christian Theology, Summa theologiae, bind 1, 1964, s. 35). Men der lå for almindelige mennesker den udfordring, at de måtte indse, at alle billeder og alle sanser kun var gennemgangsled til Gud og ikke oplevelser i deres egen ret. Præsterne måtte derfor i deres prædikener advare mod ren sanselyst, f.eks. seksuel lyst eller lyst til Senmiddelalderen og sanserne 15

18 forfinet mad og kostbare klæder. Den danske oversætter af den latinske oplysningsbog Lucidarius (trykt 1510) har givet en religiøst korrekt og desuden meget poetisk skildring af, hvordan forskellige sanseoplevelser alle peger mod Gud: Derfor skal vi lovprise den almægtige Gud, hver gang vi glæder os over noget, der er dejligt at høre, enten i en smuk stemme eller i noget andet, der glæder os. Vi skal lovprise ham, hver gang vi ser noget smukt og dejligt, som vi glæder os over, enten himmeltegnene, altså solen, månen og stjernerne, eller nogen af de utallige planter, der vokser på jorden, eller menneskelig skønhed og ynde, eller andre skabningers dejlighed. Vi skal lovprise Gud, når vi får velsmagende mad og drikke, når vi dufter til noget, der lugter godt, når vi holder på noget, det er rart at røre ved, når vi møder klogskab og gode sæder enten hos os selv eller hos andre. Når vi ser og møder alt dette, så skal vi lovprise den almægtige Gud, der på den måde viser sig i det, som han har skabt. (Lucidarius (1510), A Danish Teacher s Manual, 1993, s. 198f, lettere omskrevet). Udfordringen for en nutidig fortolker ligger i at opfatte den henvisningsfunktion, som var så ligetil for Lucidarius danske oversætter. Man bør i middelalderens tekster og billeder ikke forvente realisme i moderne forstand og slet ikke nutidig sanselighed. Skildringer af Maria i ord eller billede er et godt eksempel. Man kan hurtigt komme til at bestemme dem som Mariadyrkelse og overse, at Maria i de fleste tilfælde er til stede for at henvise til sin søn. På den anden side er ingen formidlere neutrale; de farver det, de skal formidle. Udfordringen fra det konkrete er noget af det mest spændende ved senmiddelalderens verden. Hans Henrik Lohfert Jørgensen har i sin bog Krop og syn i senmiddelalderlige danske kalkmalerier (2004) beskæftiget sig med den visuelle del af senmiddelalderens sanselighed. Bogen her undersøger sanselighedens verbale udtryk. For god ordens skyld skal det tilføjes, at det ikke fra starten var hensigten at undersøge den sanselighed, som den valgte periodes tekster udtrykker. Jeg læste teksterne uden forudfattet fokus, men opdagede undervejs, hvor meget sanselighed fylder i disse tekster, vel at mærke sanselighed som udtryk for åndelighed. 16 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

19 HENVISNINGER McBrien, Richard: Catholicism (1981), Geoffrey Chapman, London Jørgensen, Hans Henrik Lohfert: I kroppens spejl. Krop og syn i senmiddelalderlige danske kalkmalerier, Arbejdspapirer, Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet Piltz, Anders: Himlastormande och jordnära, i Jan-Erik Augustsson m.fl. (red.): Den gotiska konsten, Signums svenska konsthistoria, Bokförlaget Signum, Lund Thomas Aquinas: Human Intelligence. Summa theologiae, bind 12, udg. Paul T. Durbin, Blackfriars, Eyre & Spottiswoode, London Thomas Aquinas: Christian Theology, Summa theologiae, bind 1, udg. Thomas Gilby O.P., Blackfriars, Eyre & Spottiswoode, London Senmiddelalderen og sanserne 17

20 Fig. 3 Gutenberg Bibelen, 1454 En side af verdens første trykte bog, den såkaldte Gutenberg Bibel fra pil dahlerup sanselig senmiddelalder

21 Genreprofil GENRE Begrebet genre kan defineres på mange måder. Man kan sige, at genre er form, type, slags, norm, model, mønster og meget mere. I nyere tid har genrebegrebet været genstand for intens diskussion. Stor betydning har Jean-Marie Schäffer haft med artiklen Literary Genres and Textual Genericity (1989). Forenklet fremstillet ligger Schäffers synspunkter i de to sætninger, han selv anfører: Denne tekst er en roman og En roman kan f.eks. se ud som denne tekst. Den første sætning udtrykker den essentielle tankegang, Schäffer gør op med, nemlig forestillingen om, at genre er tidløse normer, som en given tekst kan vurderes ud fra. Den anden sætning udtrykker Schäffers ekstensionalistiske holdning, nemlig at enhver tekst bidrager til dannelsen af det konstruerede ideal, vi kalder genre. Schäffers synspunkt indebærer, at genre fra at være norm og tidløs bliver dynamisk og historisk. Genre bliver samtidig udtryk for en forfatters produktive kraft. Ud fra disse synspunkter kan man anvende genrebegrebet pragmatisk, dvs. som et nyttigt litteraturhistorisk redskab. Det er langtfra det eneste, men man kan komme langt ved hjælp af det. En genreprofil som den, der vil følge nedenunder, kan give en overordnet karakteristik af en periode. Med et dynamisk genrebegreb kan man også følge forskellige typer af genre-transformationer. En genre kan etableres, forfines, fornys, fusioneres med andre genrer, sprænges, forvandles til ukendelighed og helt forsvinde. Genrebegrebet er desuden et nyttigt beskrivelses- og tolkningsredskab. Når man kender traditionerne for en genre på et givet historisk tidspunkt, bliver man mere opmærksom på forfatterens valg og kan undersøge hans eller hendes udnyttelse af potentialerne for tradition og fornyelse. Genrebegrebet har også en side vendt mod læsere og tilhørere. Filmteoretikeren Stephen Neale (1980, s. 48) mener, at genrer er eksempler på gentagelse og forskel, og han forstår begge disse processer som udtryk for lystfølelse. Tilskueren føler glæde ved at få sin forventning opfyldt, men også glæde ved at mærke den overskredet. For megen gentagelse af traditionen får læseren til at kede sig, men for voldsom fornyelse kan afskrække læseren. Genre kan endelig fungere som en kvalitetsmarkør. Hvis man bl.a. forstår kvalitet som fornyelse eller forfinelse af et medium, kan fornyelse og forfinelse af en given genre regnes for et kvalitetstegn (Crowther 2005). Genreprofil

22 GENREPROFIL En litterær periodebeskrivelse kan være en genreprofil, dvs. en oversigt over de genrer, man i den pågældende periode har valgt at skrive i. Genreprofilen giver et overordnet portræt af en given periode. Samtidig kan genreprofilen være et redskab til at sammenligne perioder, fordi ændringer i profilen kan være det overordnede litterære udtryk for et periodeskift. Det empiriske grundlag for den efterfølgende genreprofil for er Lauritz Nielsens Dansk Bibliografi (1919) og Supplement ved Erik Dal (1996). Som titel på de enkelte bøger anvendes, hvor intet andet er bemærket, Lauritz Nielsens titler. De er konstruerede forkortelser af de originale meget lange titler. Der bruges dog nutidig stavning, bl.a. små bogstaver for navneord. Blandt periodens trykte bøger er nogle værker produceret før 1482, bl.a. Saxos Gesta danorum. Dette værk tilhører indholdsmæssigt højmiddelalderen, men dets forskellige forord (paratekster) tilhører tiden omkring 1514, fordi de repræsenterer denne tids opfattelse af Saxos værk og lægger rammerne for, hvordan det i samtiden skulle modtages af læserne. Den efterfølgende genreprofil skal tages med en række forbehold. Lauritz Nielsens bibliografi dækker kun, hvad der er bevaret, og man må regne med, at en meget stor del af periodens tryk er forsvundet. Desuden anfører Lauritz Nielsen og Erik Dal naturligvis kun, hvad forskningen på de pågældende tidspunkter havde kendskab til; der dukker med mellemrum nye, ikke tidligere registrerede værker op. Det næste store forbehold gælder tekster skrevet, men ikke trykt i perioden. De fanges ikke ind af Lauritz Nielsens bibliografi. De vigtigste af disse værker er anført i kommentarerne til profilen, det vil først og fremmest sige dem, der bliver omtalt i et eller flere af bogens øvrige kapitler. Det gælder således den store andagtslitteratur, der af Karl Martin Nielsen blev udgivet som Middelalderens danske Bønnebøger. Profilen over de trykte genrer omfatter heller ikke tidens mundtlige litteratur. Der har formodentlig eksisteret en række legender, mirakler, eventyr, fabler, fabliauer, Mariaviser, folkeviser, politiske viser og skæmteviser, som nu er tabt. De tekster, vi kender til fra senere tryk, er næppe overleveret i den form, de havde i perioden. Nogle af dem bliver omtalt i kommentaren. TEKST OG TRYK Bogtrykkerkunsten, datidens medierevolution, blev opfundet ca af guldsmeden Johann Gutenberg (ca ) fra Mainz. Det revolutionerende var opfindelsen af løse bogstavtyper. Før Gutenberg havde man haft håndskrevne bøger og i visse tilfælde de såkaldte bloktryk, der især blev brugt til illustrationer. Teknikken her var, at man udskar 20 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

23 Fig. 4 Et trykkeri fra 1500-tallet Til venstre ses sættere. Papir bliver bragt ind ad døren bag ved en mand, der smører tryksværte på pladerne. Trykte ark hænger til tørre over manden, der trækker trykmaskinen til højre. En korrekturlæser med briller står ved siden af en sætter, der retter fejl. en hel side på en træplade og trykte, så længe blokken holdt. Gutenbergs løse typer kunne derimod genbruges til helt andre tekster, og det var enkelt at foretage rettelser. Den første (kendte) bog fra Gutenbergs trykkeri er den såkaldte Gutenbergbibel fra Bogtrykkerkunsten spredtes med stor hast; man har opgjort bestanden af trykte bøger i Europa år 1500 til forskellige bøger og et samlet antal på ca. 10 millioner eksemplarer. Bøger trykt indtil 1500 har en vis lighed med håndskrevne bøger; de kaldes inkunabler ( vuggetryk ). Efter 1500 spredtes bogtrykkerkunsten på flere hænder, og det tidligere fællespræg forsvandt. Nyere forskning har bidraget med omfattende teoretisering af bogtrykkerkunstens kulturelle betydning (opsummering i Finkelstein 2005). Man har således peget på skiftet fra auditiv til visuel kultur og på den begyndende demokratisering af viden. Bøger blev relativt billigere og kunne ejes af enkeltpersoner. Stor diskussion har den trykte skrifts stabilitet udløst. På den ene side har bogtryk medført, at bøger fra samme oplag bliver ens, i modsætning til håndskrifter hvor hvert enkelt håndskrift har varieret i forhold til afskriverens kompetence. På den anden side er også trykte tekster ustabile; trykfejl adskiller førstetryk fra manuskript og det ene oplag fra det andet. Der er peget på bogtrykkerkunstens betydning for den videnskabelige udvikling, for den italienske renæssances udbre- Genreprofil

24 delse over Europa, for den protestantiske reformation, for den katolske fornyelse, for udviklingen af kapitalismen, for vestlige opdagelsesrejser, for ændring af familielivet, for udbredelse af kundskaber, for læseevnen og for ændringer i det hele taget af det sociale og intellektuelle liv (Ong 1982, s. 117f). Bogtrykkerkunsten øgede hastigheden og bredden af kommunikation. Nyheder og ideer kunne spredes til større grupper, over større afstande og med større hurtighed end før. Ingen ting spørges så langt, som den der føres omkring udi bøger, sagde Poul Helgesen ( , Skrifter II, 1932, s. 50). Bogtrykkerkunsten medførte dybtgående diskussioner om au ten ticiteten af henholdsvis det mundtlige og det skriftlige ord, og af forholdet mellem latin og folkesprog. BOGTRYKKERKUNST OG GENREPROFIL De første bøger i Danmark blev trykt ved indkaldelse af udenlandske bogtrykkere eller ved bogtrykkerier i udlandet. Samtidig med at bogtrykkerne udførte bestillingen, kunne de for egen regning og risiko trykke en bog eller flere, som de regnede med afsætning på. Danmarks første trykte bog, beretningen om johanniternes kamp mod tyrkerne, blev således trykt for bogtrykkerens egen regning, mens han udførte et bestillingsarbejde for biskoppen i Odense. Når arbejdet var gjort, rejste bogtrykkeren med sit materiel videre. Bogtrykkere bosiddende i Danmark kom først efterhånden, og de havde ikke det fornemme udstyr, som fandtes i udlandet. Først i 1500-tallets slutning kom danske bogtrykkere på højde med udlandets. Oplagsstørrelser har man meget sparsomt kendskab til. På europæisk plan blev de første bøger sandsynligvis trykt i oplag på ca. 500; da Aldus Manutius ( ) i Venedig begyndte at udsende bøger trykt med de såkaldte italienske typer og i lommeformatet oktav, kunne han komme op på en oplagsstørrelse på 1000 (Finkelstein 2005, s. 48). Et andet lille glimt oplyser også lidt om mængden. En forsendelse fra Paris til Malmø fra 1520 med bogkasser og bogtønder blev optaget i en registrant, der er bevaret. Heraf fremgår det, at forsendelsen af Christiern Pedersens (ca ) tryk fra Parisertiden rummer 14 Saxo-udgaver, 35 af ærkebiskop Birgers Statuta synodalia, 235 af Vor Frue tider, 48 af Peder Låles ordsprog, 199 af Breviarium Lundense og 977 af Historia Sct. Clementis (Behrend 1927, s. 19). Tallene angiver ikke oplaget, men de viser, hvilke bøger og hvor mange af hver man har beregnet til salg i Malmø. Det er dog et fingerpeg. Omstændighederne omkring bogtrykkene signalerer, at en periodes genreprofil var bestemt af flere hensyn. Biskopperne trykte kirkehåndbøger af repræsentative grunde. Nogle bogtrykkere gik primært efter fortjeneste. Andre bogtrykkere, ofte tidligere præster som Christiern Pedersen, havde samtidig idealistiske formål, idet de så sig som formidlere mellem den lærde teologiske litteratur og den populære folkefromhed. Størsteparten af periodens trykte bøger er på latin. Sprogforholdene er udtryk for centrale kulturforhold og signalerer de tre hovedområder, som de trykte bøger stammer fra eller sigter til: kirken, humanismen samt folkefromheden og folkeoplysningen. 22 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

25 Fig. 5 Biskop med bog, Stubbekøbing Kirke, Odense Stift, Det var biskopperne, der indførte bogtrykkerkunsten i Danmark, da de lod de kirkelige håndbøger trykke. Bøger er afbildet på kalkmalerier i 182 danske kirker. Det viser bogens status. Der er formodentlig primært tale om håndskrevne bibler og psaltere. Genreprofil

26 KIRKENS GENRER Det var kirken, der indførte bogtrykkerkunsten i Danmark. Foregangsmændene var biskopperne Carl Rønnow ( ) i Odense, Lage Urne (ca ) i Roskilde, Erik Valkendorf ( ) i Trondheim og ærkebiskop Byrge Gunnarson ( ) i Lund. De så i det nye medium en mulighed for at redigere og samle kirkens tekster og samtidig ved tryk af høj standard give dem autoritet og prestige. Studiet af disse kirkelige håndbøger kræver ud over latinkundskab liturgihistorisk kompetence. De følgende oplysninger bygger på foreliggende forskning. Oversigten følger Lauritz Nielsens bibliografi. Kantet parentes [ ] angiver, at den pågældende oplysning ikke findes på bogen, men er Lauritz Nielsens tilføjelse. MISSALER Missale Ottoniense, [Lucas Brandis], Lübeck 1483, kun enkelte blade bevaret. Missale Hafniense vetus, Peter Schöffer, Mainz ca (Ifølge Merete Geert Andersen (1988) er der tale om et Missale Roschildense). Missale Slesvicense, Stephan Arndes, Slesvig Missale [Viburgense], Stephan Arndes, Lübeck Missale ordinis fratrum minorom præcipue provinciæ Daciæ, Stephan Arndes, Lübeck Missale Hafniense, Matthæus Brandis, København (Ifølge Merete Geert Andersen (1988) er der tale om et Missale Roschildense). Missale Lundense, Wolfgang Hopyl, Wolfgang Hopyl, Paris Missale Nidrosiense, Poul Ræff, København Missale itinerantium, Melchior Blumme, København Canon Roschildensis, Poul Ræff, Nyborg Missale-genren opstod i middelalderen som en sammensmeltning af forskellige liturgiske tekster. Missalet falder i to hoveddele: Proprium de tempore, der indeholder de vekslende tekster til årets almindelige messer, og Proprium de sanctis, der indeholder teksterne for særlige messer, f.eks. på helgendage. Da de dyrkede helgener var forskellige fra det ene sted til det andet, måtte hvert stift have sit missale. Noderne til messen er samlet i en særlig bog: Gradualet. Håndskrift-missalerne fra middelalderen var ofte meget smukt udformede. Ved produktionen af de trykte missaler søgte man at leve op til dette kunstfærdige niveau. Missale speciale Constantiense fra ca er Europas ældste missale, trykt enten af Gutenberg eller af en bogtrykker i Basel. Det ældste danske trykte missale er Missale Ottoniense fra Men det smukkeste er Missale Slesvicense fra Det blev trykt af Stephan Arndes (d. 1519) fra Slesvig og regnes ikke blot for det fornemste danske missale, men for en af de smukkeste trykte liturgiske bøger i Nordeuropa (Lohmeier 2001, s. 3). Stephan Arndes 24 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet.

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet. 1 af 5 Prædiken søndag d. 8. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 2,1-1-12 For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at du ej af andet ved end ham vor sjæl til salighed!

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at du ej af andet ved end ham vor sjæl til salighed! PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 25.MAJ 2015 FRILUFTSGUDSTJENESTE PARKEN VED SMÅSKOLEN VED NAKKEBØLLE FJORD Tekster: Ap. G. 10,42-48a; Joh.3,16-21 Salmer: 290,291,312,723 Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus

Læs mere

Litteraturhistorie - Kompendium 1

Litteraturhistorie - Kompendium 1 1 Thomsen, Mads Rosendahl; Larsen, Svend Erik: "Introduktion" 1 Kilde: Litteraturhistoriografi Aarhus Universitetsforlag, 2005 ISBN: 8779341225 2 Brøndsted, Mogens: "Periodiseringsproblemet i litteraturhistorien"

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Red.: Lund, Karin Birgitte; Red.: Lassen, Annette: Ravnkels saga

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson Livshistorier

Lystrup kirkehøjskole Sæson Livshistorier Lystrup kirkehøjskole Sæson 2016 2017 Livshistorier Fem foredrag arrangeret af Lystrup menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2016 2017 Livshistorien Alle mennesker har en livshistorie, som de kan fortælle

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole Levende historie, levende ord, levende lys og levende kirke Formål med eventen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016 Nykøbing januar april 2016 Vild med Viden 4 spændende foredrag der gør dig klogere Kom og hør foredrag med Thy-Mors HF & VUCS egne lærer helt gratis. Indledning Er du Vild med Viden? Thy-Mors HF & VUC

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Maria Bebudelse en appetizer:

Maria Bebudelse en appetizer: Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere