Sanselig Senmiddelalder. Litterære perspektiver på danske tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sanselig Senmiddelalder. Litterære perspektiver på danske tekster 1482-1523"

Transkript

1 P I L DA H L E RU P Sanselig Senmiddelalder Litterære perspektiver på danske tekster AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 Sanselig Senmiddelalder

4 PIL DAHLERUP

5 Sanselig Senmiddelalder Litterære perspektiver på danske tekster Aarhus Universitetsforlag a

6 Sanselig senmiddelalder Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning og omslag af Jørgen Sparre Bogen er sat med Minion Pro af Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Fax Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV

7 Forord Tidsrummet 1482 til 1523 udgør i Danmark de sidste 40 år af middelalderen og de første 40 år af den såkaldt nyere tid. I 1482 udkom den første trykte bog i Danmark, og en medierevolution var indført. I 1523 flygtede Christian II ( ), og religionsdebatten tog fart. Nyt og gammelt fandtes side om side i perioden. Nyt var ud over bogtrykkerkunsten humanisternes forventninger om nye og bedre tider, deres kombination af klassisk og kristen moral og deres folkeoplysende og folkeopdragende indsats. Samtidig var den yngre senmiddelalder slutningen af et tidsrum, hvor åndelige værdier udtryktes gennem et bredt spektrum af sanselige. Den konkrete verden var det centrale medieringspunkt, hvorigennem den usynlige gud lod sig forstå, og hvorigennem han blev æret. Natur, krop, sanser, tekster, billeder, musik, sang, skulptur, beklædning, bygning, procession, ceremoni og handling mentes alle at kunne udtrykke og lovprise det guddommelige. Dertil kom en betydelig folkelig religiøs aktivitet. Alt dette blev efterhånden for meget og førte i Nordeuropa til den protestantiske reformation, hvorefter ord var nok eller i alt fald det centrale. Senmiddelalderen var den sidste periode før det kulturskifte, man kan kalde The Verbal Turn. Historikere, kirkehistorikere, kunsthistorikere og arkæologer har i nyere tid arbejdet intenst med dansk senmiddelalder og ændret tidligere opfattelser af perioden som en forfaldstid. Leif Søndergaard har udforsket fastelavnsspillene og den folkelige kultur, men ellers har danske litteraturforskere ikke bidraget nævneværdigt med nye undersøgelser af tidsrummet. Nogle vil måske indvende, at der heller ikke er meget for en litterat at komme efter i en kultur domineret af religiøse og folkeoplysende skrifter. Hvis man imidlertid definerer litteratur som den kunst, der laves af ord, vil man se, hvor litterære periodens tekster i virkeligheden er. Også hvis man ved litteratur forstår fiktion, er der nok at tage fat på. Da jeg i 1998 udgav Dansk litteratur. Middelalder1-2, var et af kritikpunkterne, at undersøgelsen, der dækkede mange århundreder, blev for stormasket. Dette og eventuelle fremtidige bind vil derfor omhandle korte tidsrum. Det empiriske grundlag for undersøgelsen af perioden er Lauritz Nielsens Dansk Bibliografi (1919) med Supplement ved Erik Dal (1996) samt en række tekster produceret i perioden, men først trykt senere. Der gives en samlet karakteristik af materialet i kapitlet Genreprofil. De

8 øvrige kapitler handler om udvalgte værker og temaer, først og fremmest nogle der ikke før har været genstand for indgående undersøgelse, heller ikke af mig selv. Jeg har under udarbejdelsen af denne bog ifølge sagens natur ikke kunnet benytte den fuldstændige digitalisering af alle ældre danske trykte bøger og småskrifter indtil år 1700, som Det Kongelige Bibliotek har påbegyndt i samarbejde med den britiske forlagskoncern ProQuest i Første del af dette projekt, perioden , afsluttes i foråret Det vil sige, at læsere af min bog fremover nemt vil kunne få digital adgang til de originale tekster, jeg omtaler. Dermed vil disse tekster for så vidt som man vil ulejlige sig med at tilvænne sig til den ældre sprogform kunne indgå i den almindelige litterære og kulturelle debat som aldrig før. Ingen litteratur- eller anden historiker kan ønske sig en bedre situation. Hvor intet andet er bemærket, er latinske citater oversat eller kontrolleret af cand.mag. Jacob Thomsen. Alle andre tekster er, med mindre andet oplyses, oversat af mig. Gammeldanske tekster gengives med moderne retskrivning og i let moderniseret form. Principperne for moderniseringen er beskrevet bagest i bogen. Her findes også redegørelse for henvisninger samt for valg af navneformer og årstal. Pil Dahlerup, januar pil dahlerup sanselig senmiddelalder

9 Tak Flere af bogens kapitler har jeg holdt forelæsninger eller foredrag over på Københavns og Aarhus Universiteter, på Det Kongelige Biblioteks månedlige forskerseminar på Læsesal Vest og forskellige steder rundt omkring. Jeg siger tak til kolleger og andre tilhørere for gode kommentarer. En ganske særlig tak retter jeg til professor Alf Härdelin, Uppsala, og professor Brian Patrick McGuire, RUC, for inspiration og personlig støtte. Cand.mag. Jacob Thomsen har kontrolleret eller oversat bogens latinske citater og desuden læst korrektur på hele manuskriptet; jeg siger tak for rettelser og kloge kommentarer. Professionel korrekturlæsning er desuden foretaget af Bodil Boisen, for hvis systematiske omhu jeg siger tak. Bogen er udarbejdet, inden digitaliseringen af hele den danske nationallitteratur før 1700 blev iværksat. Jeg siger tak til Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen for hjælpsomhed og interesse og til bibliotekarer på Det Kongelige Biblioteks Læsesal Vest for venlig og meget kompetent hjælp med fremskaffelse af de relevante bøger og mikrofilm. Ledende redaktør Ebba Hjorth, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har hjulpet med oversættelsen af vanskelige gammeldanske ord. Tak for det. Bogen er blevet virkeliggjort med støtte fra forskellige fonde; jeg siger tak til dem alle: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond G.E.C. Gads Fond Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond Kunstrådets Litteraturudvalg Oticon Fonden Velux Fonden Tak 7

10 Fig. 1 Madonna i Rosenkrans, udsnit af altertavle, Fodslette Kirke, ca pil dahlerup sanselig senmiddelalder

11 Indholdsfortegnelse 5 FORORD 7 TAK 15 Senmiddelalderen og sanserne 19 Genreprofil GENRE 20 GENREPROFIL 20 TEKST OG TRYK: Bogtrykkerkunst og genreprofil. 24 KIRKENS GENRER: Missaler. Breviarer. Diurnaler og manualer. Statutter. Confraternitetsbrev. Afladsbrev. Opbyggelse. Underholdning. 31 HUMANISMENS GENRER: Humanisterne og bogtrykkerkunsten. Humanisternes udgivelsesprogram. Historieskrivning. Bibelhumanisme. Grammatikker og andre skolebøger. Nylatinsk digtning. Klassikere. Love på latin. 38 FOLKEFROMHEDENS OG FOLKEOPLYSNINGENS GENRER: Dansk sprog. Folkebog. Opbyggelse. Tyrker og jøder. Historieskrivning. Underholdning. Astrologi. Love på dansk og tysk. 45 Konklusioner 46 Henvisninger 49 Utopier og drømmelande 49 STORE FORVENTNINGER 51 UTOPI: Begrebet utopi. Utopi som litterær genre. 52 THOMAS MORE: Biografi. Utopia KLOSTERKIRKEN I VADSTENA 59 ØSTERLAND: Et utopisk kristenrige. De hellige tre konger, Jon Præst, Mandevilles rejse. 73 GULD OG GRØNNE SKOVE 74 PARADIS: Definition. Lyst og grønt. Kalkmaleriernes paradishaver. Lucidarius. Mandevilles rejse. Hr. Michael. 82 HIMMEL: Definition. Påsken som anagogisk forventning. Herligheden og kroppen. Hr. Michaels himmerige. 88 Konklusioner 89 Henvisninger Indholdsfortegnelse 9

12 93 Humanisme 93 DEFINITIONER: Humanisme. Bibelhumanisme. Reform-katolicisme. Generelle humanisttræk. 103 NOGLE EUROPÆISKE HUMANISTMILJØER: Tysk universitetshumanisme. Böhmen. Sydtyskland. 106 ERASMUS AF ROTTERDAM: Biografi og værker. Fyrstespejlet. Novum Instrumentum. 116 KLOSTERHUMANISME: Karmeliterne. Poul Helgesen. Franciskanerne. 125 FYRSTEHUMANISME: Christian II. 129 KANCELLIHUMANISME 129 UNIVERSITETSHUMANISME: Poul Helgesens bibelhumanisme. Ravensberg, Morsing og Lunge. Petrus Parvus. Indkaldte udlændinge. 133 BOGTRYKKERHUMANISME: Christiern Pedersen. Gotfred af Ghemen. Poul Ræff. Balthasar og Melchior Blumme. 137 Konklusioner 138 Henvisninger 143 Historia 143 HISTORIA OG HISTORIKERE: Middelalderens historiebegreb. Heltebilleder og fjendebilleder. Senmiddelalderens historieskrivere. 146 TYRKERNE: Tyrkerfaren. Danmarks første trykte bog. Johanniterne. Den konkrete historiske begivenhed. Guillaume Caoursins De obsidione et bello Rhodiano. Gotfred af Ghemens Tyrkens tog mod Rhodos. Alternative opfattelser. 155 JØDERNE: Jødespørgsmålet i middelalderen. Den tyske jødefejde. Jødernes hemmeligheder. Fortælling og modfortælling. 159 RIMKRØNIKEN: Gotfred af Ghemens tryk udgaven. 161 CHRISTIERN PEDERSENS SAXO-UDGAVE POUL HELGESENS HISTORISKE SKRIFTER: Oversigt. Årbogen. Det latinske kongekompendium. Christian II s rimkrønike. 169 UDVANDRERKRØNIKEN 172 POLITISKE VISER: Politiske viser som historieskrivning. Nederlaget i Ditmarsken Viser om Christian II. 186 DRONNING CHRISTINE: Kvindelige identifikationsfigurer. Magt og fromhed. 193 Konklusioner 194 Henvisninger 10 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

13 199 Sjæleføde og sjælemedicin 199 SJÆLEN: Definition. En pastoral kristendom. Sjæleføde. Sjælemedicin. 203 PRÆDIKEN: Definition. Prædikentyper. Prædikanttyper. Materiale. Værdier og strategier. Vinterpostillen. Nogle franciskanske prædikener. Christiern Pedersens Jærtegns-Postil. Prædiken og samfund. Folkelig aktivering. 232 SKRIFTEMÅL: Definitioner. Skriftemålets historie. Skriftemålets gennemslagskraft. Skriftemålsgenrer. Skriftespejl. Menigt skriftemål. Fiktive skriftemålsscener. 251 AFLAD: Definition. Et afladsbrev. Adladsbrevenes struktur. Inflation. 256 ARS MORIENDI: Genren. Dødstimen. Jean Gerson. Ars moriendi på dansk. Blokbøger. 262 Konklusioner 263 Henvisninger 269 Bed godt for 269 EN FORBØNSKULTUR: Skærsild. Forbøn. Fællesskab mellem levende og døde. Bed godt for. 272 VIGILIER OG ANDRE FORBØNNER: Helgeners forbøn. En dronnings forbøn. Adelens forbønner. Håndværkergildernes forbønner. Rosenkransselskabernes forbøn. Christiern Pedersens vigilie. 290 GREGORSMESSE: Definition. Forhistorie. En dansk Gregorsmesse. 292 LITANIER: Definition og eksempler. Karen Ludvigsdatters allehelgenslitani. Et franciskansk litani. Marine Lauridsdatters Jesus-litani. 295 FIKTIVE FORBØNNER: Exempla. Folkeviser. 299 REMEMBER ME 300 HENVISNINGER 303 Bønner til en såret krop 303 NÅDESTOLEN I HALD: Tolkninger og tolkningsproblemer. 311 BØNNEN I SENMIDDELALDEREN: Generelt. Danske bønner. 314 BØNNER TIL JESUS KROP: Jesus krop. Anatomisering af lidelsen. Fragmentering. Nummerering. Visualisering. Identificering. Sidesåret. Blodet. Omskærelsen. Spisning. Erotisering. 329 KORSVEJSANDAGT: Genren. Korsvejsandagtens historie.vadstena-korsvejen. Gotfred af Ghemens korsvej. 342 Konklusioner 343 Henvisninger Indholdsfortegnelse 11

14 347 Rosenkransen 347 ROSENKRANSANDAGTEN: Definition. Rosenkransen, kroppen og sanserne. Rosenkransens teologi. 354 ROSENKRANSENS HISTORIE: Forhistorie. Cistercienserne. Karteuserne. Dominikanerne. Birgittinerne. Rosenkransselskaber. 359 LITTERÆRE PERSPEKTIVER: Variationer. Fuld af kunst. Ave Maria uden grænser. Metaforisk spiral. Rosenmetaforen. Narrativ koncentration. Rosenkrans-exempla. Marias mælk. 368 ROSENKRANSE PÅ DANSK: Velsignet være dit fagre hår. Ave, salve, gaude, vale, o Maria. Ave porta paradisi. En rosenkrans for de ustadige. Marias besværgelser. Rosenkrans til helgener. Hr. Michael. 390 ROSENKRANS-BILLEDER: Udfordringer. Rosenkrans-madonnaens typologi. Rosenkransaltre. Kalkmalerier. 400 Konklusioner 401 Henvisninger 405 Skt. Georg En pansret kraft 405 HELGENER 405 SKT. GEORG: Fra historia til fiktion. Legenda aurea og det ondes og det godes problem. 412 SKT. GÖRAN EN SVENSK NATIONALHELT: Svenske billedfremstillinger. Kongernes yndling. 415 SKT. GÖRAN-TEKSTER: Sankt Görans saga. Själens tröst. Ridder Sancte Yrian. Örjanvisan. Skt. Göran-gildet ved Stora Kopparberget. 428 SANKT JØRGEN: Skt. Jørgen og Skt. Göran. Legende. Prædikener. Folkevisens Skt. Jørgen. Bønner til Skt. Jørgen. En adelshelgen. Skt. Jørgensgårde. Kalkmalerier. 439 Konklusioner 441 Henvisninger 12 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

15 445 Noli Me Tangere Maria Magdalena 445 EVANGELIERNE OG MARIA MAGDALENA: Det nye testamente. Gnostiske evangelier. 447 LEGENDER: Legenda aurea. En cisterciensisk kærlighedshistorie. Maria Magdalenas legende i dansk senmiddelalder. 454 PRÆDIKENER: De menneskelige relationers teologi. The Making of the Magdalen. Danske prædikener. 463 JESUS SOM UR-TRISTAN? 465 LYRIK: Latinske Maria Magdalena-digte. En dansk oversættelse. 469 TIDEBØN: Maria Magdalena-officier. Et Maria Magdalena-officium på dansk. Tidebøn i bønnebøger. En glædens tidesang. 475 BLØDGØR MIT STENHJERTE 476 RELIKVIER: Helgenkroppen. Helligt tyveri. Maria Magdalenas hånd i Roskilde. 478 VISER: Folkevisen 480 Konklusioner 480 Henvisninger 483 Deformationer 483 FORM: Nutidig definition. Thomas Aquinas definition. 486 DEFORMATION: En afvigelse fra det gode. 488 ANDRE FORMER 490 LUCIDARIUS: Generel positivitet. En guddom hinsides form. Menneskelig form. Deforme mennesker. 496 HR. MICHAEL: Nedbrydning af paradistilstanden. Forandring og forfald. Dommedag. 498 MARCOLFUS: Grotesk deformitet. Tekst. Handling. Salomon og Marcolfus. Marcolfus historie. 506 SKÆMTEVISER: Omvendte værdier. 509 FASTELAVNSSPIL: Handlingen i Den utro hustru. Fastelavn kulturkamp eller del af kirkeligt program. Alternativ læsning af Den utro hustru. Præsternes prædiken. Håndværkernes lystprincip? Ekskurs om hekseforfølgelser. Ekskurs om Karrig Niding. 527 Konklusioner 530 Henvisninger 535 Afsluttende konklusioner 539 Principper for modernisering og henvisning 542 Registre Indholdsfortegnelse 13

16 Fig. 2 Jesusbarnet med gangstol, Brönnestad Kirke, Lund Stift, Jesusbarnet lærer at gå, Josef holder gangstolen, og Maria syr på en barneskjorte. Senmiddelalderens skribenter og malere forstod det guddommelige gennem det konkrete og hverdagsagtige. 14 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

17 Senmiddelalderen og sanserne Middelalderlig kristendom kan karakteriseres ved tre hovedprincipper: sakramentalitet, mediering og fællesskab (McBrien 1994, s. 9f). Sakramentalitet betyder, at man ser det guddommelige i mennesket, det åndelige i det konkrete, det transcendente i det immanente og det evige i det historiske. Mediering vil sige, at oplevelsen og erfaringen af guddommen altid er medieret (formidlet). Ved fællesskab forstås trosfællesskab i kirken. I forhold til højmiddelalderen betyder senmiddelalderen en forstærket vægt på mediering, dvs. på alt det konktrete hvorigennem det guddommelige kan erfares. Senmiddelalderen kan aldrig få nok af det konkrete, skriver Anders Piltz (1996, s. 18). Den vil have ting, som kan ses, røres, kærtegnes og kysses. Højmiddelalderen fandt med Anders Piltz udtryk sin mediering i alt det himmelstræbende, f. eks. katedralerne med deres høje buer, lysvirkninger og glasmosaikker. Senmiddelalderen satte fokus på det jordnære, f.eks. på kalkmalerier af Jesusbarnet i gangstol. Den teoretiske baggrund for konkretiseringen var udarbejdet i højmiddelalderen, af bl.a. Thomas Aquinas ( ) i de forskellige bøger af hans storværk Summa theologiae. Thomas Aquinas spurgte således i bogen om menneskelig intelligens, hvordan mennesker, der her på jorden har både sjæl og krop, kan forstå Gud, der er ren ånd. Svaret var, at al erfaring om det guddommelige må gå om ad sanserne. Mennesket kan hverken erfare eller tåle at erfare det guddommelige direkte. Det er umuligt for vort intellekt i dets nuværende tilstand, hvor det er knyttet til en krop, der er i stand til at modtage indtryk, virkelig at forstå noget uden at bruge sansebilleder (Human Intelligence, s. 45). Både digtere og teologer må bruge billeder, og det sker der i princippet ikke noget ved: Dionysius lærer os på det samme sted, at den guddommelige åbenbarings stråle ikke udslukkes gennem de sansebilleder, som indhyller den, og dens sandhed blafrer ikke, siden de, der får åbenbaringen, ikke får lov til at være indespærret i billederne, men bliver løftet op til deres mening. (Thomas Aquinas: Christian Theology, Summa theologiae, bind 1, 1964, s. 35). Men der lå for almindelige mennesker den udfordring, at de måtte indse, at alle billeder og alle sanser kun var gennemgangsled til Gud og ikke oplevelser i deres egen ret. Præsterne måtte derfor i deres prædikener advare mod ren sanselyst, f.eks. seksuel lyst eller lyst til Senmiddelalderen og sanserne 15

18 forfinet mad og kostbare klæder. Den danske oversætter af den latinske oplysningsbog Lucidarius (trykt 1510) har givet en religiøst korrekt og desuden meget poetisk skildring af, hvordan forskellige sanseoplevelser alle peger mod Gud: Derfor skal vi lovprise den almægtige Gud, hver gang vi glæder os over noget, der er dejligt at høre, enten i en smuk stemme eller i noget andet, der glæder os. Vi skal lovprise ham, hver gang vi ser noget smukt og dejligt, som vi glæder os over, enten himmeltegnene, altså solen, månen og stjernerne, eller nogen af de utallige planter, der vokser på jorden, eller menneskelig skønhed og ynde, eller andre skabningers dejlighed. Vi skal lovprise Gud, når vi får velsmagende mad og drikke, når vi dufter til noget, der lugter godt, når vi holder på noget, det er rart at røre ved, når vi møder klogskab og gode sæder enten hos os selv eller hos andre. Når vi ser og møder alt dette, så skal vi lovprise den almægtige Gud, der på den måde viser sig i det, som han har skabt. (Lucidarius (1510), A Danish Teacher s Manual, 1993, s. 198f, lettere omskrevet). Udfordringen for en nutidig fortolker ligger i at opfatte den henvisningsfunktion, som var så ligetil for Lucidarius danske oversætter. Man bør i middelalderens tekster og billeder ikke forvente realisme i moderne forstand og slet ikke nutidig sanselighed. Skildringer af Maria i ord eller billede er et godt eksempel. Man kan hurtigt komme til at bestemme dem som Mariadyrkelse og overse, at Maria i de fleste tilfælde er til stede for at henvise til sin søn. På den anden side er ingen formidlere neutrale; de farver det, de skal formidle. Udfordringen fra det konkrete er noget af det mest spændende ved senmiddelalderens verden. Hans Henrik Lohfert Jørgensen har i sin bog Krop og syn i senmiddelalderlige danske kalkmalerier (2004) beskæftiget sig med den visuelle del af senmiddelalderens sanselighed. Bogen her undersøger sanselighedens verbale udtryk. For god ordens skyld skal det tilføjes, at det ikke fra starten var hensigten at undersøge den sanselighed, som den valgte periodes tekster udtrykker. Jeg læste teksterne uden forudfattet fokus, men opdagede undervejs, hvor meget sanselighed fylder i disse tekster, vel at mærke sanselighed som udtryk for åndelighed. 16 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

19 HENVISNINGER McBrien, Richard: Catholicism (1981), Geoffrey Chapman, London Jørgensen, Hans Henrik Lohfert: I kroppens spejl. Krop og syn i senmiddelalderlige danske kalkmalerier, Arbejdspapirer, Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet Piltz, Anders: Himlastormande och jordnära, i Jan-Erik Augustsson m.fl. (red.): Den gotiska konsten, Signums svenska konsthistoria, Bokförlaget Signum, Lund Thomas Aquinas: Human Intelligence. Summa theologiae, bind 12, udg. Paul T. Durbin, Blackfriars, Eyre & Spottiswoode, London Thomas Aquinas: Christian Theology, Summa theologiae, bind 1, udg. Thomas Gilby O.P., Blackfriars, Eyre & Spottiswoode, London Senmiddelalderen og sanserne 17

20 Fig. 3 Gutenberg Bibelen, 1454 En side af verdens første trykte bog, den såkaldte Gutenberg Bibel fra pil dahlerup sanselig senmiddelalder

21 Genreprofil GENRE Begrebet genre kan defineres på mange måder. Man kan sige, at genre er form, type, slags, norm, model, mønster og meget mere. I nyere tid har genrebegrebet været genstand for intens diskussion. Stor betydning har Jean-Marie Schäffer haft med artiklen Literary Genres and Textual Genericity (1989). Forenklet fremstillet ligger Schäffers synspunkter i de to sætninger, han selv anfører: Denne tekst er en roman og En roman kan f.eks. se ud som denne tekst. Den første sætning udtrykker den essentielle tankegang, Schäffer gør op med, nemlig forestillingen om, at genre er tidløse normer, som en given tekst kan vurderes ud fra. Den anden sætning udtrykker Schäffers ekstensionalistiske holdning, nemlig at enhver tekst bidrager til dannelsen af det konstruerede ideal, vi kalder genre. Schäffers synspunkt indebærer, at genre fra at være norm og tidløs bliver dynamisk og historisk. Genre bliver samtidig udtryk for en forfatters produktive kraft. Ud fra disse synspunkter kan man anvende genrebegrebet pragmatisk, dvs. som et nyttigt litteraturhistorisk redskab. Det er langtfra det eneste, men man kan komme langt ved hjælp af det. En genreprofil som den, der vil følge nedenunder, kan give en overordnet karakteristik af en periode. Med et dynamisk genrebegreb kan man også følge forskellige typer af genre-transformationer. En genre kan etableres, forfines, fornys, fusioneres med andre genrer, sprænges, forvandles til ukendelighed og helt forsvinde. Genrebegrebet er desuden et nyttigt beskrivelses- og tolkningsredskab. Når man kender traditionerne for en genre på et givet historisk tidspunkt, bliver man mere opmærksom på forfatterens valg og kan undersøge hans eller hendes udnyttelse af potentialerne for tradition og fornyelse. Genrebegrebet har også en side vendt mod læsere og tilhørere. Filmteoretikeren Stephen Neale (1980, s. 48) mener, at genrer er eksempler på gentagelse og forskel, og han forstår begge disse processer som udtryk for lystfølelse. Tilskueren føler glæde ved at få sin forventning opfyldt, men også glæde ved at mærke den overskredet. For megen gentagelse af traditionen får læseren til at kede sig, men for voldsom fornyelse kan afskrække læseren. Genre kan endelig fungere som en kvalitetsmarkør. Hvis man bl.a. forstår kvalitet som fornyelse eller forfinelse af et medium, kan fornyelse og forfinelse af en given genre regnes for et kvalitetstegn (Crowther 2005). Genreprofil

22 GENREPROFIL En litterær periodebeskrivelse kan være en genreprofil, dvs. en oversigt over de genrer, man i den pågældende periode har valgt at skrive i. Genreprofilen giver et overordnet portræt af en given periode. Samtidig kan genreprofilen være et redskab til at sammenligne perioder, fordi ændringer i profilen kan være det overordnede litterære udtryk for et periodeskift. Det empiriske grundlag for den efterfølgende genreprofil for er Lauritz Nielsens Dansk Bibliografi (1919) og Supplement ved Erik Dal (1996). Som titel på de enkelte bøger anvendes, hvor intet andet er bemærket, Lauritz Nielsens titler. De er konstruerede forkortelser af de originale meget lange titler. Der bruges dog nutidig stavning, bl.a. små bogstaver for navneord. Blandt periodens trykte bøger er nogle værker produceret før 1482, bl.a. Saxos Gesta danorum. Dette værk tilhører indholdsmæssigt højmiddelalderen, men dets forskellige forord (paratekster) tilhører tiden omkring 1514, fordi de repræsenterer denne tids opfattelse af Saxos værk og lægger rammerne for, hvordan det i samtiden skulle modtages af læserne. Den efterfølgende genreprofil skal tages med en række forbehold. Lauritz Nielsens bibliografi dækker kun, hvad der er bevaret, og man må regne med, at en meget stor del af periodens tryk er forsvundet. Desuden anfører Lauritz Nielsen og Erik Dal naturligvis kun, hvad forskningen på de pågældende tidspunkter havde kendskab til; der dukker med mellemrum nye, ikke tidligere registrerede værker op. Det næste store forbehold gælder tekster skrevet, men ikke trykt i perioden. De fanges ikke ind af Lauritz Nielsens bibliografi. De vigtigste af disse værker er anført i kommentarerne til profilen, det vil først og fremmest sige dem, der bliver omtalt i et eller flere af bogens øvrige kapitler. Det gælder således den store andagtslitteratur, der af Karl Martin Nielsen blev udgivet som Middelalderens danske Bønnebøger. Profilen over de trykte genrer omfatter heller ikke tidens mundtlige litteratur. Der har formodentlig eksisteret en række legender, mirakler, eventyr, fabler, fabliauer, Mariaviser, folkeviser, politiske viser og skæmteviser, som nu er tabt. De tekster, vi kender til fra senere tryk, er næppe overleveret i den form, de havde i perioden. Nogle af dem bliver omtalt i kommentaren. TEKST OG TRYK Bogtrykkerkunsten, datidens medierevolution, blev opfundet ca af guldsmeden Johann Gutenberg (ca ) fra Mainz. Det revolutionerende var opfindelsen af løse bogstavtyper. Før Gutenberg havde man haft håndskrevne bøger og i visse tilfælde de såkaldte bloktryk, der især blev brugt til illustrationer. Teknikken her var, at man udskar 20 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

23 Fig. 4 Et trykkeri fra 1500-tallet Til venstre ses sættere. Papir bliver bragt ind ad døren bag ved en mand, der smører tryksværte på pladerne. Trykte ark hænger til tørre over manden, der trækker trykmaskinen til højre. En korrekturlæser med briller står ved siden af en sætter, der retter fejl. en hel side på en træplade og trykte, så længe blokken holdt. Gutenbergs løse typer kunne derimod genbruges til helt andre tekster, og det var enkelt at foretage rettelser. Den første (kendte) bog fra Gutenbergs trykkeri er den såkaldte Gutenbergbibel fra Bogtrykkerkunsten spredtes med stor hast; man har opgjort bestanden af trykte bøger i Europa år 1500 til forskellige bøger og et samlet antal på ca. 10 millioner eksemplarer. Bøger trykt indtil 1500 har en vis lighed med håndskrevne bøger; de kaldes inkunabler ( vuggetryk ). Efter 1500 spredtes bogtrykkerkunsten på flere hænder, og det tidligere fællespræg forsvandt. Nyere forskning har bidraget med omfattende teoretisering af bogtrykkerkunstens kulturelle betydning (opsummering i Finkelstein 2005). Man har således peget på skiftet fra auditiv til visuel kultur og på den begyndende demokratisering af viden. Bøger blev relativt billigere og kunne ejes af enkeltpersoner. Stor diskussion har den trykte skrifts stabilitet udløst. På den ene side har bogtryk medført, at bøger fra samme oplag bliver ens, i modsætning til håndskrifter hvor hvert enkelt håndskrift har varieret i forhold til afskriverens kompetence. På den anden side er også trykte tekster ustabile; trykfejl adskiller førstetryk fra manuskript og det ene oplag fra det andet. Der er peget på bogtrykkerkunstens betydning for den videnskabelige udvikling, for den italienske renæssances udbre- Genreprofil

24 delse over Europa, for den protestantiske reformation, for den katolske fornyelse, for udviklingen af kapitalismen, for vestlige opdagelsesrejser, for ændring af familielivet, for udbredelse af kundskaber, for læseevnen og for ændringer i det hele taget af det sociale og intellektuelle liv (Ong 1982, s. 117f). Bogtrykkerkunsten øgede hastigheden og bredden af kommunikation. Nyheder og ideer kunne spredes til større grupper, over større afstande og med større hurtighed end før. Ingen ting spørges så langt, som den der føres omkring udi bøger, sagde Poul Helgesen ( , Skrifter II, 1932, s. 50). Bogtrykkerkunsten medførte dybtgående diskussioner om au ten ticiteten af henholdsvis det mundtlige og det skriftlige ord, og af forholdet mellem latin og folkesprog. BOGTRYKKERKUNST OG GENREPROFIL De første bøger i Danmark blev trykt ved indkaldelse af udenlandske bogtrykkere eller ved bogtrykkerier i udlandet. Samtidig med at bogtrykkerne udførte bestillingen, kunne de for egen regning og risiko trykke en bog eller flere, som de regnede med afsætning på. Danmarks første trykte bog, beretningen om johanniternes kamp mod tyrkerne, blev således trykt for bogtrykkerens egen regning, mens han udførte et bestillingsarbejde for biskoppen i Odense. Når arbejdet var gjort, rejste bogtrykkeren med sit materiel videre. Bogtrykkere bosiddende i Danmark kom først efterhånden, og de havde ikke det fornemme udstyr, som fandtes i udlandet. Først i 1500-tallets slutning kom danske bogtrykkere på højde med udlandets. Oplagsstørrelser har man meget sparsomt kendskab til. På europæisk plan blev de første bøger sandsynligvis trykt i oplag på ca. 500; da Aldus Manutius ( ) i Venedig begyndte at udsende bøger trykt med de såkaldte italienske typer og i lommeformatet oktav, kunne han komme op på en oplagsstørrelse på 1000 (Finkelstein 2005, s. 48). Et andet lille glimt oplyser også lidt om mængden. En forsendelse fra Paris til Malmø fra 1520 med bogkasser og bogtønder blev optaget i en registrant, der er bevaret. Heraf fremgår det, at forsendelsen af Christiern Pedersens (ca ) tryk fra Parisertiden rummer 14 Saxo-udgaver, 35 af ærkebiskop Birgers Statuta synodalia, 235 af Vor Frue tider, 48 af Peder Låles ordsprog, 199 af Breviarium Lundense og 977 af Historia Sct. Clementis (Behrend 1927, s. 19). Tallene angiver ikke oplaget, men de viser, hvilke bøger og hvor mange af hver man har beregnet til salg i Malmø. Det er dog et fingerpeg. Omstændighederne omkring bogtrykkene signalerer, at en periodes genreprofil var bestemt af flere hensyn. Biskopperne trykte kirkehåndbøger af repræsentative grunde. Nogle bogtrykkere gik primært efter fortjeneste. Andre bogtrykkere, ofte tidligere præster som Christiern Pedersen, havde samtidig idealistiske formål, idet de så sig som formidlere mellem den lærde teologiske litteratur og den populære folkefromhed. Størsteparten af periodens trykte bøger er på latin. Sprogforholdene er udtryk for centrale kulturforhold og signalerer de tre hovedområder, som de trykte bøger stammer fra eller sigter til: kirken, humanismen samt folkefromheden og folkeoplysningen. 22 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

25 Fig. 5 Biskop med bog, Stubbekøbing Kirke, Odense Stift, Det var biskopperne, der indførte bogtrykkerkunsten i Danmark, da de lod de kirkelige håndbøger trykke. Bøger er afbildet på kalkmalerier i 182 danske kirker. Det viser bogens status. Der er formodentlig primært tale om håndskrevne bibler og psaltere. Genreprofil

26 KIRKENS GENRER Det var kirken, der indførte bogtrykkerkunsten i Danmark. Foregangsmændene var biskopperne Carl Rønnow ( ) i Odense, Lage Urne (ca ) i Roskilde, Erik Valkendorf ( ) i Trondheim og ærkebiskop Byrge Gunnarson ( ) i Lund. De så i det nye medium en mulighed for at redigere og samle kirkens tekster og samtidig ved tryk af høj standard give dem autoritet og prestige. Studiet af disse kirkelige håndbøger kræver ud over latinkundskab liturgihistorisk kompetence. De følgende oplysninger bygger på foreliggende forskning. Oversigten følger Lauritz Nielsens bibliografi. Kantet parentes [ ] angiver, at den pågældende oplysning ikke findes på bogen, men er Lauritz Nielsens tilføjelse. MISSALER Missale Ottoniense, [Lucas Brandis], Lübeck 1483, kun enkelte blade bevaret. Missale Hafniense vetus, Peter Schöffer, Mainz ca (Ifølge Merete Geert Andersen (1988) er der tale om et Missale Roschildense). Missale Slesvicense, Stephan Arndes, Slesvig Missale [Viburgense], Stephan Arndes, Lübeck Missale ordinis fratrum minorom præcipue provinciæ Daciæ, Stephan Arndes, Lübeck Missale Hafniense, Matthæus Brandis, København (Ifølge Merete Geert Andersen (1988) er der tale om et Missale Roschildense). Missale Lundense, Wolfgang Hopyl, Wolfgang Hopyl, Paris Missale Nidrosiense, Poul Ræff, København Missale itinerantium, Melchior Blumme, København Canon Roschildensis, Poul Ræff, Nyborg Missale-genren opstod i middelalderen som en sammensmeltning af forskellige liturgiske tekster. Missalet falder i to hoveddele: Proprium de tempore, der indeholder de vekslende tekster til årets almindelige messer, og Proprium de sanctis, der indeholder teksterne for særlige messer, f.eks. på helgendage. Da de dyrkede helgener var forskellige fra det ene sted til det andet, måtte hvert stift have sit missale. Noderne til messen er samlet i en særlig bog: Gradualet. Håndskrift-missalerne fra middelalderen var ofte meget smukt udformede. Ved produktionen af de trykte missaler søgte man at leve op til dette kunstfærdige niveau. Missale speciale Constantiense fra ca er Europas ældste missale, trykt enten af Gutenberg eller af en bogtrykker i Basel. Det ældste danske trykte missale er Missale Ottoniense fra Men det smukkeste er Missale Slesvicense fra Det blev trykt af Stephan Arndes (d. 1519) fra Slesvig og regnes ikke blot for det fornemste danske missale, men for en af de smukkeste trykte liturgiske bøger i Nordeuropa (Lohmeier 2001, s. 3). Stephan Arndes 24 pil dahlerup sanselig senmiddelalder

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

De seje kvinders fodspor

De seje kvinders fodspor Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 4 trin + en dag Trin for trin Formål Det har ikke altid været en selvfølge, at kvinder kunne få lov til lige så meget som mænd. Derfor findes der en lang række

Læs mere

R e l i g i o n e n s f r e m t i d

R e l i g i o n e n s f r e m t i d R e l i g i o n e n s f r e m t i d Richard Rorty & Gianni Vattimo R e l i g i o n e n s f r e m t i d Redigeret af Santiago Zabala Tilegnet Aldo Giorgio Gargani a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere