Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Transkript

1 Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej - var kommet til tiden - havde hjulpet til ved fødslen - rengjort stalden - lavet en kartoffelgratin - havde medbragt praktiske gaver OG DER HAVDE VÆRET FRED PÅ JORDEN!!! Dåbstalen handler om det rationelle og det abstrakt religiøse. Prædiken I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Visdom hvor findes den? Indsigt hvordan finder vi den?

2 Begge dagens tekster, både den fra Jobs bog og den fra Matthæusevangeliet handler om visdom og indsigt. Umiddelbart kunne man mene, at visdom og indsigt må dreje sig om at være klog, at bunke viden og erfaring op, men begge tekster har et helt anden bud, et andet budskab. De tre vise mænd, til eksempel, hvordan er de vise? Hvad er det, fortællingen lægger vægt på hos dem? Jo, De kender stjernerne, de har set en ny stjerne. De kan tolke, hvad de ser, har altså en viden og en indsigt, som gør at de forbinder denne stjerne med fødslen af jødernes konge. De forstår også at se bag om det umiddelbare, for der er intet kongeligt over Maria, Josef og stalden i Betlehem og alligevel accepterer de vise mænd, at barnet er det barn de søger. Og endelig er de vise, ved at lytte til og adlyde drømmen, som advarer dem og ikke Herodes. Bortset fra det med at konstatere en stjerne på himlen, så er vismændenes visdom, ikke en visdom man kommer langt med i dag, uden, af de fleste i hvert fald, at blive regnet lidt til en side. Vore dages vismænd gør det i mål og vægt og beregninger, de økonomiske vismænd kalder vi dem, som forudser, dvs. regner på landets økonomi. 2

3 3 Men der er ét moment, som jeg tror vi alle har til fælles med de tre vise mænd, nemlig det at være søgende på den ene eller anden måde. Det er blevet hævdet, at det moderne menneskes søgen efter meningen med livet i virkeligheden er en søgen efter Gud. Men mennesket i dag kommer i konflikt med sig selv, fordi der i tiden, i vor tids menneske også er en trang, et behov for at konkretisere, et ønske om at gøre alt håndgribeligt, så det kan føles eller røres ved, ses, vejes og måles, ligesom tidens menneske selv ønsker at blive rørt, at ses, at vejes og måles om ikke andet, så for at kunne sammenlignes med andre. Og det gør det med Gud, med det guddommelige vanskeligt, vanskeligt at få på plads, vanskeligt at sætte i form. For Gud kan ikke indfanges og holdes fast. Det moderne menneske er søgende. Mange rejser (netop) ud, for at oplevelser og erfaringer kan berige dem (uddybe). Andre søger forbilleder, de kan følge (uddybe), andre søger i sig selv, i deres indre (uddybe, new age). Andre igen søger flugtveje fra virkeligheden, i en uendelig strøm af underholdning eller stoffer og alkohol. Andre søger tryghed (uddybe) og andre rigdom i en lige så

4 uendelig strøm af forbrug (forbrugsgoder, som vi sigende kalder det!) 4 De vise mænd er søgende, er taget på en lang rejse, for at finde noget ganske bestemt nemlig det som viser sig at være barnet i krybben. Den lange rejse, de drager ud på, er ikke et mål i sig selv, rejsen har et endemål. Og de har en vejviser, stjernen, Guds lys, kan vi tolke det som. De vise mænd har jordiske skatte med, guld, myrra og røgelse. Som i al sin fattigdom måske er et genspejl af det guddommelige: det himmelske guld, det jordiske myrra, og røgelsen, som færdes mellem jord og himmel: faderen, sønnen og helligånden. Men de vise mænd finder noget konkret barnet i krybben. Som mennesker også i dag ønsker at finde noget konkret, - (fri tale:) som billedet af Gud som den gamle mand med skæg, så fattigt det end er, er konkret. Men vi har kun billedtalen, i billeder forsøger vi at hægte noget konkret på det abstrakte. Vi bruger vores erfaringer i vores tale om Gud. Vi har et stort behov for det konkrete. Som en vidunderlig kommentar til, at mål og vægt betyder så meget for os mennesker, vores arbejde

5 skal kunne måles og vejes for at have værdi, ja, og vi ser endda ganske kontant mennesker træde op på vægten for åben skærm, så angiver Gud altså vinden dens vægt, fastsætter havets mål, og sætter grænsen for regnen! Gud kan måle og veje, hvad andre ikke kan! Gud kan søges i himlens svimlende højder og i havets dyb, han kan søges i jordens indre, som alt hvad der ellers har stor værdi, men Gud kan ikke hentes ned fra himlen eller op fra dybet eller graves frem af jorden som andre skatte. Hos Job i det gamle testamente oplever vi en opremsning af jordens skatte, som ville have frydet et dværgehjerte dværgene, som i mytologiens verden er jordens væsener, bjergværksfolk, som udgraver og besidder store jordiske skatte: guld, sølv, shoham-sten, safirer og bjergkrystal. Og fra havets dyb nævnes koraller og perler. Men enhver af disse skatte står ikke mål med visdom og indsigt, det, som mennesker regner for det kostbare tåler slet ingen sammenligning med visdom og indsigt, og visdommen og indsigten er utilgængelig usynlig og skjult er disse for alt levende. Og selv i underverdenen og døden er kun rygtet om visdom og indsigt nået frem. Sådan skrives der i Jobs bog. 5

6 For og her er pointen kun Gud kender vejen til visdom og indsigt. 6 Og så kommer en væsentlig konklusion, eller definition: for til mennesket siger Gud: for dig er dét at frygte herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt. I husker, at Eva og Adam spiste af kundskabens træ. lokket af slangen, den onde. De frygtede, eller som vi vil sige i dag, respekterede, ikke, hvad Gud havde sagt til dem: at de ikke måtte spise frugten fra kundskabens træ. Derfor opnåede de lige det modsatte af, hvad de ville: de fik ikke den visdom og indsigt, som er Guds, men satte sig selv uden for, uden for den visdom, som ligger i ærefrygten for Gud, uden for den indsigt, som ligger i at holde sig fra det onde. De satte sig selv uden for paradisets have, for at beskæftige sig med i den sammenhæng ligegyldigheder som at være nøgne eller ej. Det kalder vi syndefaldet. At søge Guds visdom og indsigt i sig selv, i mennesket, indenfor menneskets begrænsede horisont det er et syndefald. Her vælger de vise mænd en helt anden og måske forbilledlig - tilgang til det guddommelige. De tilbeder barnet. Og at tilbede er at forholde sig

7 betingelsesløst til det man møder. Det er det, der menes med ærefrygt. Og her har vi sprækken til forståelse af Bibelens visdomsbegreb. At kunne forholde sig betingelsesløst. At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt dette angiver et betingelsesløst forhold til Gud. 7 FRI TALE: En form for Big brother i et kloster. 40 dag i et kloster. Ikke medieegnet. I et kloster sker der intet nyt, der er sådan set ikke noget at se. Det væsentlige er ikke medieegnet. Kæmpe seersucces, mange vil gerne på klosterophold, lige det, der trænges til. Men er det religiøs wellness? Behovet er reelt. Det forskruede tempo, støjen, krav, indtryk, billeder, ord. Vi drukner. Klosteret repræsenterer en anden livsform. Den faste rytme, at skulle gøre de samme ting, gentagelsen. At være alene med sig selv og Gud. Det skjulte, det, man ikke kan vise på en tv-skærm. Alteret i stilheden, tomheden og mørket om natten.

8 Siden renæssancen har vi vidst, at solen er centrum i vores lille univers, vores solsystem. Hvor bliver Gud så af? Hvor er Gud? Vi kigger stadig op, vi siger, at Gud er i himlen. Men behøver vi at kigge op for at søge Gud eller kan vi også se i andre retninger? (Det vil vi se nærmere på de næste mange søndage, ja, resten af kirkeåret) Et svar kunne være, at også vi som de vise mænd, har fået et konkret menneske at forholde os til. Vi kan som dem finde barnet i krybben og manden på korset, og alt hvad der ligger derimellem. I Jesus forenes det religiøst abstrakte og det konkrete, så vi i ham både finder den himmelske Herre, og den jordiske bror, både kongesønnen og menneskesønnen. Dét er evangeliets budskab om Guds visdom og indsigt: at han lod sig føde som menneske, for ikke kun at være den himmelske Herre, men også vores bror. (Og) I Ham kan også du finde dét, du søger. Amen. 8