I lyset af Reykj avik. Om islandske byfilm - før og nu. A f Birgir Thor Møller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I lyset af Reykj avik. Om islandske byfilm - før og nu. A f Birgir Thor Møller"

Transkript

1 Englar alheim sins (2000, Universets engle, instr. Fridrik Thor Fridriksson). I lyset af Reykj avik Om islandske byfilm - før og nu A f Birgir Thor Møller De danske biografer og filmfestivaler har budt på en række islandske film i de senere år. Det har de nu også gjort tidligere, men siden årtusindskiftet er antallet steget m arkant. Og skal man finde fællestræk ved de ellers meget forskellige film, må det være, at de har budt på samtidshistorier, hvoraf broderparten foregår i Islands hovedstad, Reykjavik. Som eksempler kan nævnes Ragnar Bragasons to multiplotfilm Bom (2006, Børn) og Foreldrar (2007, Forældre) samt Baltasar Kormåkurs kriminalfilm Myrin (2006, Jar City) og ikke m indst hans debutfilm med den slående titel 101 Reykjavik (2000).1 Selv om der har været bemærkelsesværdige undtagelser, såsom Dagur Kåris originale outsiderskildring Ndi albindi (2003), 189

2 I lyset afreyjkavik Qbltår jislårn I«i lig gamanm^j Plakater til to tidlige Reykjavik-film: Oskar Gislasons R eykjavikuræ vintyri Bakkabrcedra (1951) og Erik Ballings 79 a f stodinni (1962, Pigen Gogo). l. k u X i l/ 'J i * t. t H A é j % r ; A r / t / ' f i n x p,,a..v r. r i * I f t k u f t t i s h r ' i jfo./ Y ; * /W rt/.v i / fu t llim rf'u : t t ii; r / er den nyere islandske film præget af en udtalt forkærlighed for byfilm. På baggrund af den øvrige islandske filmhistorie, hvor de storslåede naturlandskaber har spillet en dominerende rolle, kalder denne nye urbane tendens på et nærmere eftersyn.2 Den historiske baggrund. Islands filmhistorie går hånd i hånd med landets hastige urbanisering og den modernisering, den indgår i. Filmhistorien ikke blot afspejler urbaniseringen, men er også selv en del af den. Danskeren Alfred Lind åbnede således den første biograf i Reykjavik, Reykjavik Biograftheater, allerede i Dengang boede kun om trent af de daværende islændinge i hovedstadsområdet, som i dag huser af Islands lidt m ere end indbyggere. Ud over at bringe levende billeder fra den vide verden til den før så isolerede ø blev biograferne snart en af byens mest populære adspredelser - hvilket de stadigvæk er.3 På den anden side er den tidlige islandske filmhistorie også præget af den nationale vækkelse og selvstændighedskamp, der havde sit udgangspunkt i midten af det 19. århundrede og kulminerede med proklam ationen af republikken Island den 17. juni En lang række islandske film

3 af Birgir Thor Møller idylliserer således fortiden og det simple liv i nationens storslåede landskaber, der opstilles som kontrast til modernitetens Reykjavik. Det kulturm øde - for ikke at sige sammenstød - opridsede jeg i oversigtsartiklen "Island og filmen gennem 100 år, som Kosmorama bragte for seks år siden (Møller 2003). Derfor skal blot nogle af hovedværkerne omtales her - specifikt for deres brug af Reykjavik - før fokus rettes mod den aktuelle udvikling. Den ældste, bevarede filmoptagelse fra Island skildrer pudsigt nok en brandøvelse i Reykjaviks centrum. Man ser både børn og voksne følge spændt med i øvelsen, om end de også har øje for kameraets dragende linse.4 Fra de efterfølgende årtier findes der enkelte lignende filmoptagelser af bylivet, men det var den mangfoldige natur, der lokkede udenlandske filmmagere til landet - såsom danske G unnar Sommerfeldt, hvis Borgslægtens Historie (1920) er den første spillefilm indspillet i Island. Den første islandskproducerede spillefilm, Loftur Gudmundssons Mille fjalls ogfjdru (dvs. Mellem bjerg og bred) fra 1949, foregår ligeledes langt fra byen, ligesom instruktørens, og Islands, første fiktionsfilm, kortfilmfarcen Ævintyri Jons og Gvendar (dvs. Jons og Gvendurs eventyr) fra I Reykjavikurævintyri Bakkabrædra (1951) indfangede O skar Gfslason derim od det moderne byliv i efterkrigstidens Reykjavik ved at lade de tre lige så komiske som enfoldige Bakkebrødre (Islands modstykke til de danske molbohistorier) besøge hovedstaden. På deres eventyrlige rejse, der nærmest udfolder sig som en sightseeing på traktor, undrer de sig over alt fra ensrettet trafik til butiksvinduer, køleskabe og det fiktive univers på scenen i Nationalteateret. Skønt filmens tekniske side var stærkt mangelfuld, var interessen for at se ikke bare Island men også Reykjavik i biograferne stor. Og med bakkebrød- renes bytur fik publikum letgenkendelige billeder af deres hastigt voksende hovedstad, der sjældent, om nogensinde, er blevet skildret med en tilsvarende fascination og glæde. Kulturpessim ism e. En regulær og professionel islandsk filmproduktion blev først mulig, da man i 1978 oprettede en egentlig filmfond finansieret af offentlige midler. Inden da havde islændingene dog kunnet se to udprægede byfilm, der hver især præsenterede et ganske andet Reykjavik. Begge titler, hhv. Erik Ballings 79 a f stodin- ni (1962, Pigen Gogo) og Reynir Oddssons Mordsaga (1977, Story ofa Crime), kan ses som forløbere for de senere byfilm. Ballings sort/hvide 79 afstddinni5 skildrer en bondesøn, der arbejder som taxachauffør (med kaldenavnet 79) i et noget trøstesløst Reykjavik bestående af hhv. nyopførte boligblokke ved en endnu ikke asfalteret vej og en lidt ældre bydel, hvor han bor på et pensionat. Desuden viser filmen nattelivet i centrum, hvor også amerikanske soldater fra Keflavikbasen boltrer sig, og efter at have kørt en døddrukken soldat til hjem til basen, m øder chaufføren den smukke Gogo, som han falder for. De indleder et forhold, men desværre viser det sig, at hun ikke alene er græsenke - hendes ægtemand ligger for døden på et hospital i Danm ark - men også, hvilket sådan set er værre, har et forhold til en amerikansk soldat. Filmens tragiske kærlighedshistorie udspiller sig således ikke alene på baggrund af en depraveret by, men også - og dét ganske eklatant - på baggrund af et efterkrigstids-island, hvis intensive am erikanisering mange betragtede som en regulær trussel m od nationens unge selvstæn- 191

4 I lyset afreyjkavik dighed. Heller ikke i den sammenhæng tilbyder 79 afstddinni megen optimisme. Det moralske forfald, der præger filmens samtidsbillede, bliver for meget for bondesønnen, som desillusioneret og ulykkelig sætter kurs m od hjemstavnen, men såvel hjemrejsen som filmen ender tragisk med et brat uheld på landevejen. Femten år senere kastede Mordsaga et kritisk, men også mere radikalt og sarkastisk blik på sin samtid.6 Med inspiration fra Chabrol skildrer filmen et nyrigt burgøjserhjem, hvor den undertrykte husm or ender med at myrde sin tyran af en ægtemand, efter at hun har overrasket ham i færd med at voldtage hendes datter. Mordsaga var i høj grad et barn af sin tid, såvel teknisk som tematisk, og ikke mindst i sin afsløring af de seksuelle frustrationer og komplekser bag parcelhusets pæne facade: dels hos manden, en forretningsm and med hang til cocktails, Dean M artin og Wagner, dels hos hans cognac-sippende hustru, der dagdrømmer om håndvær- kersex, mens han er på kontoret (eller hos elskerinden). Datteren, derimod, opsøger tidens natteliv, der byder på både seksuel frigørelse og hash. Derved kan filmen også ses som en forløber for de Reykjavik-film, der i begyndelsen af 1990 erne udviste stor interesse for de yngres udsvævende natteliv. Inden da lagde 1980 ernes islandske film sig i slipstrømmen fra den kulturpessim i stiske modernitetskritik, man fandt i 79 afstodinni. Men modsat den, som næsten udelukkende foregik i byen, blev fokus nu rettet m od det landlige liv i den frie natur. Eksempelvis i den første film efter oprettelsen af filmfonden, Ågust Gudmundssons Land og synir (1980, Land og sønner), en skildring af den sociale opløsning i 30er- nes kriseramte landbrug, hvor de unge 192 drøm m er om et nyt liv i Reykjavik, mens de gamle sætter deres lid til traditionerne. Tendensen fik et endnu mere kontant udtryk i Atomstodin (1984, Atomstationen, instr. Thorsteinn Jonsson), der foregår i efterkrigstiden og skildrer Reykjavik som magtens korrum perede centrum. H er forsegles nationens fremtid ved hemmelige nattem øder mellem Altingsmedlemmer og militærfolk i en af byens herskabsvillaer, alt imens arbejderklassen slås mod politiet foran Altinget og bønderne arbejder videre under de sm ukke bakkedrag, ledsaget af en højstemt underlægningsmusik. Kontrasten mellem magtens by og folkets land var ikke til at tage fejl af. Og selv om 1980 ernes filmproduktion var præget af stor diversitet, var den kulturpessimistiske tilgang, dvs. en m odernitetskritik i tidens antiamerikanske ånd, et prægnant fællestræk.7 I den sammenhæng er det værd at bemærke, at 1980 ernes instruktører var født i årene De voksede op under den amerikanisering, 79 afstddinni skildrede og kritiserede, og de hentede deres inspiration i hhv. den moderne islandske litteratur og den europæiske films nybølger. D et gælder også Fridrik Thor Fridriksson (f. 1954), der debuterede i 1980erne, men først brød internationalt igennem i 1990 erne, hvor han instruerede en række bittersøde og tragikomiske film fra og om Island. I Biodagar (1994, Movie Days) og Djoflaeyjan (1996, Djævelens ø) skildrede han efterkrigstidens møde med den amerikanske kultur. Førstnævnte var et nostalgisk, semi-autobiografisk tilbageblik på tiden, mens Djoflaeyjan udspiller sig i et af efterkrigstidens forslummede barakkvarterer, hvor det hårde og ofte tragiske liv skildres m ed en empati, der tidligere kun var tilkom m et provinsens oprindelige hjemstavn, m en provinsen var helt fraværende i filmen. Anderledes i Fridrikssons gennem-

5 afbirgir Thor Møller Veggfodur (1992, Wallpaper, instr. Julius Kemp). brudsfilm, B om nåtturunnar (1991, N a turens børn), der er en roadmovie om to pensionister, der stikker af fra et plejehjem i Reykjavik for at genfinde deres rødder ude i de bjergtagende landskaber. Filmens underliggende civilisationskritik er ikke til at tage fejl af8, og selv karakteriserede instruktøren da også B om nåtturunnar som en afsked m ed en svunden tid (jf. Møller 2005: 23) - hvilket underbygges af den kontrast, filmen opstiller mellem det samtidige Reykjavik, hvor især bylivets frem medgørelse er i fokus, og den ødegård, der er målet for de flygtende pensionister. En række yngre instruktører efterlyste imidlertid en mere kontant afsked med fortiden, og mens Fridrikssons naturbørn blev nomineret til en Oscar og repræsenterede Island ved alverdens filmfestivaler, stod de på spring med en ny type film. Reykvikingerne. Langt op i det 20. århundrede var det stadigvæk almindeligt at spørge Reykjaviks indbyggere, hvor de stammede fra. Dvs. hvilken landsdel de oprindelig kom fra. Men i takt med, at også urbaniseringen blev historie, blev det efterhånden mere almindeligt at være en vaskeægte bybo, en reykviking - og sågar en anden, tredje eller fjerde generations af slagsen (men viking henviser her til byens geografiske placering, dvs. vigen i Reykjavik, ikke til en rygende viking). Udviklingen ledsagedes af en voksende m odstand mod den lige så moraliserende som nedladende tilgang til det moderne byliv, som man fandt i både fiktionens og virkelighedens Island. En tilgang, som syn- 193

6 I lyset a f Reyjkavik tes at implicere, at hovedstaden var mindre islandsk end den landlige hjemstavn. D ertil kom, at flere og flere islændinge havde vanskeligt ved at genkende sig selv i den traditionelle repræsentation af nationen. Man ville ikke alene gerne vedkende sig det m oderne Island, man var tillige stolt af det (jf. Møller, 2003). Fra begyndelsen af 1990 erne blev de nationale glansbilleder således genstand for debat, hvilket afspejles i en række unge instruktørers byfilm. Hovedparten af disse film fik først premiere efter årtusindskiftet, men allerede i 1992 debuterede Julius Kemp (f. 1967) og Oskar Jonasson (f. 1963) med hver sin Reykjavik-film, hhv. Veggfodur ( Wallpaper) og Sodoma Reykjavik (Remote Control), der tog forskud på den postm oderne fandenivoldskhed, der skulle præge en lang række yngre instruktørers film. Film, hvis Reykjavik-billeder var præget først og fremmest af de unges natteliv samt mere eller m indre kriminelle underverdener, og samtidig film, der ikke opstillede et sundere, landligt alternativ i guds - og nationens - frie natur. De to films historier var dog hverken banebrydende eller originale: Veggfodur er et intenst og pågående trekantdrama om en ung pige, der ankommer til byen og m øder en ung natklubejer med knap så reelle hensigter, før hun falder for hans mere kunstneriske ven, der er gjort af et andet stof. Filmen blev markedsført som en erotisk kærlighedshistorie, men er især bemærkelsesværdig for sine miljøskildringer fra et Reykjavik, der indbefatter et vildt natteliv samt narko og vold. Sodoma Reykjavik er derimod en komedie. Her sendes en ung, jævn og knap så smart mekaniker på jagt efter en bortkom men fjernbetjening, men via en eksemplarisk uansvarlig og vild søster flettes han ind 194 i byens vilde natteliv af skøre rockmusikere og kriminelle. Det hele ender i den rene galskab. Hvor voldsscenerne i Veggfodur var rå og brutale, er den smule vold, der optræder i Sodoma Reykjavik, blot komisk, ligesom filmens kriminelle miljø blev udstillet som en samling wannabes. Veggfodur og Sodoma Reykjavik fik megen opmærksomhed i Island, hvor m an ikke tidligere havde oplevet, at en generation markerede sig selv og generationens eget Reykjavik så markant inden for fiktionsfilmens rammer. Tilbage i 1982 havde Fridrik Thor Fridrikssons dokum entarfilm Rokk i Reykjavik givet den unge generation et gruppeportræt, der gjorde den opm ærksom på dens egen størrelse og betydning. Nu placerede også de to Reykjavik-fiktionsfilm de unge i kulturlandskabet, samtidig m ed at de ikke lagde skjul på instruktørernes fascination af den amerikanske Hollywood-film og dens narrative fremdrift. Sodoma Reykjavik opnåede nærmest kultstatus. Tidligere i år åbnede således en natklub i Reykjavik under navnet Sodoma Reykjavik (filmens klub af samme navn var fiktiv). Veggfodur er derim od ikke ældet med ynde, m en det æ ndrer ikke ved dens position som banebryder. I kølvandet på de to film instruerede bl.a. Veggfodurs m anusforfatter Johann Sigmarsson (f. 1969) Ein stor jjdlskylda (1995, One Family) og Oskaborn Thjodarinnar (2000, Plan B - Report), der udforskede Reykjaviks betændte og brutale narkomiljø. Også i 2000 debuterede Baltasar Korm åkur (f. 1966) med 101 Reykjavik, der var baseret på Hallgrimur Helgasons komiske roman af sam m e navn fra 1996 (udgivet på dansk i 2000). 101 Reykjavik skildrer en hjem m eboende 34-årig mors dreng, som lever for den kortvarige rus i det så ofte hypede natteliv i down town Reykjavik - der har postnummeret 101. Hans liv tager

7 afbirgir Thor Møller en uventet drejning, da både hans veninde og hans mors lesbiske kæreste viser sig at være gravide - muligvis begge med ham. Er det det dramatiske, om end komisk skildrede vendepunkt, så lever filmen i lige så høj grad af den velartikulerede og sarkastiske hovedpersons verbale pletskud (der fremstår endnu mere spydige i bogens voldsomme ordstrøm), som ofte rettes mod en række nationale helligdomme som den islandske nobelprisvinder i litteratur, Halldor Kiljan Laxness (i bogen Holy Kiljan ) eller naturbørnene i Fridrik Thor Fridrikssons Bom natturunnar. Med den spanske Almodovar-stjerne Victoria Abril i en af hovedrollerne og musik af popsangeren Damon Albarn var vejen til det internationale marked banet, og 101 Reykjavik klarede sig da også ualmindeligt godt og blev en international kulmination på 90er-generationens Reykjavik-film. Måske det nationale opgør, der også lå i filmen, gik hen over hovedet på det udenlandske publikum, men 101 Reykjavik rokkede ikke desto mindre ved den gængse opfattelse af Island som en traditionsbunden sagaø. D en islandske drøm. M illenniumåret bød tillige på en anden debutant, Robert I. Douglas (f. 1973), der også gav et friskt bud på en byfilm. I hans Islenski draumurinn (2000, Den islandske drøm) m øder vi en ung fantast af en yuppie-aspirant, der er vendt hjem til Island m ed en container fuld af bulgarske cigaretter, som han vil bruge til at slå sig op big time i den islandske forretningsverden. Hans op- og især nedtur skildres komisk og effektivt med håndholdt kamera i den dogmeinspirerede lavbudgetfilm, der bringer os ru n d t i byens yngre og forstadslignende kvarterer af hhv. parcelhuse og lejlighedskomplekser. Douglas fulgte op m ed Madur eins og ég (2002, A Man Like Me), der tematiserede en både udtalt og uudtalt racisme via en kærlighedshistorie mellem en ung islandsk m and og en kinesisk indvandrerkvinde. Og i dokumentarfilmen Mjoddin slå i gegn (2004, Small Mali) fulgte han en række medarbejdere i et indkøbscenter, der deler frit ud af deres drømme, mens spillefilmen Stråkarnir okkar (2005, Eleven Men Out) handlede om et bøssefodboldhold. Douglas tager også i disse film livtag med samtidens problemer ved hjælp af en fremskudt og ironisk humor, men de senere film har ikke helt samme sprudlende narrative fremdrift som debutfilmen. I Oskar Jonassons anden film, Perlur og svin (1997, Pearls & Swine), jager et ægtepar den samme islandske variant af den amerikanske drøm, som man møder i Islenski draumurinn. Uden nævneværdig erfaring åbner de et bageri i Reykjaviks centrum og prøver bl.a. at underbyde byens pølsebrødsmarked. Det viser sig at være om trent lige så håbløst, som det lyder. Ligesom i Islenski draumurinn er inspirationen hentet i beretninger om de gang på gang konkursramte lykkejægere, der altid synes at ride videre, fra det ene kuldsejlede projekt til det næste. Det ville dog være naivt (og en tand for kracauersk ) at se de to film som et forvarsel om det voldsomme finansielle kollaps, som Island oplevede sidste efterår, og hvis konsekvenser har ramt familier og virksomheder i og uden for Island. Ikke desto m indre spidder satiren den - til tider overdrevne - pionerånd, der nok har været en af de afgørende drivkræfter bag Islands hastige m odernisering, men også har fostret en del både små og store himmelstormere. Såvel Perlur og svin som Islenski draumurinn skyder desuden på den materialistiske del af den islandske drøm og 1 9 5

8 I lyset afreyjkavik Det udsvævende natteliv i 101 Reykjavik (Baltasar Kormákur, 2000). leverer dermed en samtidskritik, der også blev formuleret i sarkastiske vendinger af hovedpersonen i 101 Reykjavik, m en ellers var stort set fraværende i de første af generationens byfilm. En tilsvarende kritik finder man hos debutanten Silja Hauks- dottir (f. 1976), hvis udprægede digital- lavbudget-film Dis (2004) også påkalder sig opmærksomhed for at have leveret det længe ventede kvindelige svar på alle denne generations mandlige antihelte. Den antimaterialistiske m odernitetskritik var dog mere fremtrædende hos de cirka ti år ældre instruktører - som f.eks. i Draumadysir (1996, Dreamhunters) af Åsdis Thoroddsen (f. 1959), der især skød på tidens yuppie-tendens, og, endnu mere markant, i Fridrik Thor Fridrikssons en- 196 gelsksprogede Niceland (2004). I det fiktive Nicelands gennemglobaliserede storby (der blev klippet sammen af optagelser fra bl.a. Hamborg og Reykjavik) synes følelser, relationer og enhver refleksion over livets store spørgsmål erstattet af et passivt liv foran fjernsynsapparaterne i de Ikea-møblerede stuer. Og pudsigt nok er det kun filmens udviklingshæmmede hovedpersoner, der stiller de nødvendige spørgsmål til udviklingen. Nicelands fiktive by vakte dog ikke megen genklang, hverken hos kritikere eller publikum og hverken i Island eller internationalt.9 Fire år forinden var Fridriksson gået mindre radikalt, men ikke mindre effektivt, til værks i Englar alheimsins (2000, Universets engle). M ens filmens litterære forlæg, Einar Mår Gudmundssons roman fra 1992, tager udgangspunkt i 1960 er nes Reykjavik,

9 a f Birgir Thor Møller N icelan d (Fridrik Thor Fridriksson, 2004). opløste instruktøren historiens ram m e centrum, og disse blev så, årti for årti, til en slags neutral n u tid for at undgå, at om ringet af nye kvarterer, først m ed lokale de scenografisk rekonstruerede byrum købm ænd, så indkøbscentre og skoler. og farverige rekvisitter, som en 1960er- Yderzoner, der efterhånden svandt ind bag skildring ville have kræ vet, skulle bortlede endnu nyere yderzoner m ed både storcen publikums opm æ rksom hed fra den skizo tre og storskoler. frene hovedpersons fortælling. I stedet blev I den islandske filmhistorie dukker de samtidens Reykjavik brugt og belyst eks forstadslignende boligkvarterer først op i pressivt som et udtryk for hovedpersonens en håndfuld børnefilm, mest m arkant i Ari sindstilstand og psykiske deroute. K ristinssons Stikkfri (1997, Count me Out, Familiebånd. Når m an ankom m er til Rey fri), der er en kom isk skildring af de m o vist på DR som Ælle bælle ni t i... du slap kjavik, kører man læ nge i forstadslignende derne familiers rodede familiem ønstre af boligkvarterer for så pludselig at stå i et papforældre og halvsøskende. En m ere fan forholdsvis lille bycentrum af ældre huse tastisk og pastelfarvet brug af byen findes blandet m ed nyere. O g sådan er byen, der i m usicalen Regina (M aria Sigurdardöttir, voksede hastigt gennem hele det 20. år 2002) og i de voksnes Astropia (G unnar hundrede. Først voksede enkelte og ganske Björn G udm undsson, 2007) - en regulær tidstypiske kvarterer frem om det gamle ramasjangfilm om en gruppe rollespillere, 197

10 I lyset afreyjkavik hvis spil og virkelighed glider i ét. Fælles for alle børnefilmene er, at kvartererne oser af det liv, som netop børnene tilfører dem, ligesom man ser det i de voksnes erindringsfilm som f.eks. førnævnte Biodagar. Siden årtusindskiftet har kvarterne imidlertid også udgjort en mere grå, anonym og ofte trøstesløs baggrund for en række dramatiske skildringer af menneskeskæbner og -relationer. Bl.a. hos Mikael Torfason (f. 1974), hvis indtil videre eneste spillefilm, Gemsar (2002, Made in Iceland), tegnede et hudløst portræ t af en gruppe teenagere og deres relationer til venner, kærester, sexpartnere i et slående fravær af voksenkontakt. Trods filmens fiktionsform havde den en række paralleller til den danske dokumentarfilm 110% Greve (Vibe Mogensen, Jesper Jack og Mette-Ann Schepelern, 2002). De samme kvarterer brugte Ragnar Bragason (f. 1971) til at indram m e sine studier af de ofte forkvaklede relationer mellem børn og forældre i den sort/hvide, raffineret fortalte multiplotfilm Bom (2006, Børn). Bom tog udgangspunkt i underklassen og var i overensstemmelse med sine hovedpersoner både rå, intensiv og direkte (ligesom børn), mens opfølgeren, Foreldrar (2007, Forældre), dykkede ned i middelklassens (mere voksne) fortiede familieproblemer og løgne. Bragason havde fremimproviseret persongalleriet og konflikterne i samarbejde med skuespillerne fra teaterensemblet Vesturport, før de to film blev indspillet med et minimalt kamerahold on location i udvalgte dele af byen (jf. Møller 2008). Bragasons debutfilm, Fiasko (2000, Fia- sco), var også en multiplotfilm, blot i farver og med et forunderligt fler-generationers persongalleri fra Reykjavik. Året efter lave- 198 de han sammen med Dagur Kari og tre andre unge instruktører en stafetfilm, Villiljos (Inga Lisa M iddleton, Dagur Kari, Ragnar Bragason, Å sgrim ur Sverrisson, Einar Thor Gunnlaugsson 2001, Dramarama), hvor en strømafbrydelse ud på de sene nattetimer i Reykjavik danner ramme om fem forskellige beretninger. Bragason fik dog først sit internationale gennem brud med Born og Foreldrar, hvoraf førstnævnte bl.a. vandt hovedprisen ved Copenhagen International Film Festival (men dens underklassehistorie må også siges at have leveret en modhistorie til de dengang tilsyneladende uendeligt rige islandske finansfyrster, der gang på gang dukkede op i medierne under den ene mere utrolige overskrift end den anden). Året før prem ieren på Foreldrars skæbneberetninger fra middelklassens Reykjavik debuterede Årni Olafur Åsgeirsson (f. 1972) med en film, der for alvor bragte netop dét samfundslag ind i den islandske film. Hans Blodbond (2006, Thicker Than Water) skildrede en succesrig og lykkeligt gift tandlæge (ikke ulig den centrale tandlæge i Foreldrar), der gennem en blodprøve opdager, at han umuligt kan være biologisk far til sin ti-årige søn. Filmen, der blev gennemgående positivt modtaget i Island, blev bl.a. rost for sin genkendelige og troværdige skildring af en nutidig familie, der kastes ud i en krise, mens livet og den hektiske hverdag fortsætter omkring den. Derved adskilte Blodbond sig markant fra flere af årtiets islandske filmsucceser, der - skåret over en kam - skildrede en ung, utilpasset og rodløs antihelt i færd m ed et oftest lige så retningsløst som håbløst oprør m od omgivelserne. Med sin udforskning af løgnen og dens konsekvenser tog Blodbond fat i det moderne byliv et ganske andet sted og kastede det under et ganske andet lys - ikke ulig nogle af årtiets danske filmsucceser, såsom Susanne Biers

11 afbirgir Thor Møller Elsker dig fo r evigt (2002) og Okay (Jesper W. Nielsen, 2002). Selv havde Åsgeirsson instrueret danske Iben Hjejle i et hverdagsdrama, kortfilmen Anna (2003), tre år inden den islandske debut. På røven i Reykjavik. At den nye instruktørgeneration har kunnet m anifestere sig så markant i islandsk film, skyldes i høj grad den digitale videoteknik, som for alvor slog igennem i filmbranchen i begyndelse af det nye årtusinde. Pludselig blev det muligt at lave spillefilm på helt skrabede budgetter og uden det internationale netværk, som nutidens almindelige filmproduktioner ellers forudsætter.10 Der har selvfølgelig også været mindre heldige forsøg med teknikken (pudsigt nok især, når den blot er blevet brugt til at agere rigtige 35mm film), men det lette udstyr har passet fornem t til en lang række af byfilmene, ikke m indst Islenski draumurinn, Bom og Foreldrar. Den digitale teknik har desuden - sammen med den ny generation af instruktører - pustet nyt liv i den islandske dokumentarfilm, der samtidig har oplevet en stigende publikumsinteresse. Og mens de traditionelle dokumentarfilm skildrede, og skildrer, Islands landskaber, naturfænom e ner og historiske skikkelser, perioder og kunstnere, så tager hovedparten af de nyere film fat i aktuelle em ner af social relevans, der typisk behandles med en større fremdrift i fortællingen og med en mere personlig og essayistisk tilgang, end man kender fra den klassiske dokumentarfilm. Som eksempler kan bl.a. nævnes Olafur Johannessons Afrika United (2005) - et både engageret og hum oristisk portræ t a f et indvandrerfodboldhold, hvis spillere af forskellige nationaliteter prøver at finde fodfæste på banen såvel som i livet. Filmen nåede vidt om kring på festivaler og bekræftede Olafur Johannesson (f og også kendt som Olaf de Fleur Johannesson) som et af landets mest lysende og fortællelystne talenter inden for genren. Året forinden havde han dog også haft stor succes i Island med sit portræ t af den i hjemlandet kendte rocksanger og trubadur Bubbi Morthens, Blindsker: Saga Bubba Morthens (2004). Senest er han blevet internationalt bemærket og belønnet for sin lige så lystige som alvorlige skildring af en ladyboy-prostitueret fra Filippinerne - The Amazing Truth About Queen Raquela (2008) - og hans første spillefilm, Stora planid (2008, The Higher Force), har haft premiere i Island. Blandt årtiets øvrige samfundsengagerede dokumentarfilm fra Reykjavik bør især tre titler fremhæves som karakteristiske for udviklingen. Til Hronn Sveinsdottirs og Ari Sveinssons 1 skom drekans (2002, In the Shoes o f the Dragon) gik den kvindelige af instruktørerne undercover og tilmeldte sig årets skønhedskonkurrence (Miss Iceland). Filmen gav anledning til intensiv debat, fordi den langtfra blot dokum enterer hendes deltagelse, men først og fremmest giver et lidet flatterende billede af hele miljøet og konkurrencens organisation. I Thorfinnur Gudnasons Lalli Johns (2001), der blev vist på TV2 som På røven i Reykjavik, portrætteres en på alle måder småkriminel fidusmager, Lalli Johns, som instruktøren fulgte og filmede gennem tre år i Reykjaviks mere skumle hjørner. Trods hovedpersonens tvivlsomme m eritter og hans anstrengte forhold til både alkohol, stoffer og social- og fængselsvæsenet, gennemskinnedes hele filmen af hans hum or og optimisme, og Lalli Johns blev lidt af en omdiskuteret mediedarling. Et af hans stamsteder i byen blev skildret betydeligt mere trøstesløst i Olafur Sveinssons Hlemmur (2002, The Last Stop), hvis titel 1 9 9

12 I lyset afreyjkavik Mord i Reykjavik i Baltasar Kormákurs M yrin (2006, Jar City). henviser til Reykjaviks centrale busterminal, der altid har været et samlingssted for byens udstødte. I filmen danner busterminalen ramme om en række forskellige skæbneberetninger - ikke ulig Lars Engels velkendte tv-dokumentarisme som f.eks. Pigerne på Halmtorvet (1992). Nordlige krim ier. I dette årtis eneste efterkrigstidsskildring, Ågust Gudmundssons Måvahlåtur (2001, Mågelatter), vender den unge enke Freya tilbage til Island fra det store Amerika. Hun er betagende, flot og har en fængslende charme, men da også hendes nye ægtemand dør, bliver filmens fortæller, den blot elleve-årige Agga, for alvor mistænksom. Trods filmens unge detektiv er Måvahlåtur, der er baseret på Kristin Mar- ja Baldursdottirs roman fra 1995 (udgivet på dansk i 2003), ikke en krimi, men en 200 lystfuld og alt andet end kulturpessimistisk beretning om kvindesnilde og hævn i en lille fiskerby uden for Reykjavik, tilsat epokens swingende jazztoner. Freya er langtfra den eneste morder i Islands filmhistorie (jf. blot førnævnte Mordsaga). Og den yngre instruktørgeneration har ligefrem vist en udtalt fascination af Reykjaviks underverdner. Ikke desto m indre lod regulære kriminalfilm (dvs. film om opklaringsarbejde) vente på sig, mens et stigende antal forfattere, heriblandt Stefan Mani og i særdeleshed Arnaldur Indridason, oplevede en voksende og ikke m indst international interesse for deres kriminalromaner, hvis indflettede sam fundskritik indskriver dem i genrens nordiske tradition (med udgangspunkt i forfatterparret Maj Sjowall og Per Wahloo) I 2005 lagde Baltasar Kormåkur im idlertid ud med den islandsk-amerikanske thriller A Little Trip to Heaven, hvor en forsikringsdetektiv undersøger et mystisk

13 afbirgir Thor Møller dødsfald i en amerikansk lilleby. Og året efter bød han på m ord i Reykjavik i Myrin (2006, Jar City), baseret på netop Arnaldur Indridasons roman af samme navn (2002; udgivet på dansk som Nordmosen i 2003). Myrins mordgåde er knyttet til forskningen i Islands genetiske arvemasse, hvorfor den indbefatter døde børn og en lang række betændte løgne på tværs af generationer og familier, det hele bundet sammen af en klassisk enspænder af en krim inalinspektør, der samtidig prøver at redde sin gravide datter ud af byens forhutlede junkiemiljø. Med sine fortvivlede skæbner fra forskellige samfundslag i Reykjavik (bl.a. dukker førnævnte Lalli Johns op i en cameo-rolle) tegner filmen et dystert billede af samtidens Island. Baltasar Kormåkurs selskab, Blueeyes Productions, producerede derefter bl.a. smuglerthrilleren Reykjavik Rotterdam (Oskar Jonasson, 2008), hvor Kormåkur selv spiller en af hovedrollerne. Som filmskuespiller var han netop debuteret i den første af generationens byfilm, Veggfôdur, tilbage i Efterfølgende har han m edvirket i en række film (bl.a. Djævelens 0), og som den teaterinstruktør og -producent, han også er, har han i det hele taget sat et stort aftryk på de sidste årtiers islandske kulturliv. Siden årtusindskiftet dog især som en effektiv instruktør af velfortalte og vedkom m ende samtidsfilm med bred appel, såvel i Island som internationalt. Også Myrin, Kormåkurs fjerde film, blev en regulær anmelder- og publikumssucces, årets største i Island året efter, at DRs Ørnen havde grebet de islandske Björn Br. Björnssons debutfilm, Köld siod (2006, Cold Trail).

14 I lyset a f Reyjkavik tv-seere - bød imidlertid også på andre krimier, bl.a. den populære tv-serie i tre dele Allir litir hafsins eru kaldir (2006, Every Colour o f the Sea is Cold, instr. Anna Th. Rögnvaldsdöttir). Serien, der også kom som en 90 minutters tv-film (vist på SVT i september 2006), er en samtidsthriller fra Reykjavik med en forsvarsadvokat i centrum. Også i 2006 debuterede Björn Br. Björnsson med krimien Köld siod (2006, Cold Trail) om en sensationsjournalist, der må forlade sin moderne hjemstavn i Reykjavik og drage op til et kraftværk i Islands både storslåede og barske højland for at efterforske et mystisk dødsfald på en sikkerhedsvagt, der ifølge hans m or også var den far, han aldrig havde kendt. Det lille samfund, der viser sig at holde på flere hemmeligheder, er alt andet end begejstret for den nysgerrighed, han lægger for dagen. Lillebyen. I slutningen af 1990 erne drog den unge islandske forfatter Huldar Breidijörd (f. 1973) fra Reykjavik ud på landevejen i håb om at genfinde et autentisk Island ude i landet. Turen blev en dannelsesrejse rig på oplevelser, men det var ikke ligefrem et vitalt Island, han fandt rundt om i de vejkiosker og lillebyer, han besøgte undervejs - og i 1998 skildrede i Godir Islen - dingar (udgivet på dansk som Kære landsmænd! - en islandsk road story i 2009). Det så imidlertid heller ikke særlig lyst ud i den globale storby i førnævnte Niceland, som Breidfjörd skrev manus til. Og ser man på det nye årtusindes byfilm, både spille- og dokumentarfilm, så er de præget af en tiltagende dysterhed og kulturpessimisme - ikke kun hvad angår tilværelsen i Reykjavik, men nu også i de netop afsidesliggende lillebyer, der synes at have erstattet den før så romantisk skildrede bondegård som provinsens hjemstavn. Det ses bl.a. i Baltasar Kormåkurs anden spillefilm, Hafid (2002, Havet), hvor en tum ultarisk familiefejde hos den lokale fiskeindustris ejer er ved at opløse hele samfundet. H er spiller naturen ikke den forskønnende rolle, den gjorde tidligere. Nok er den vinterdækkede fjord fotogen, men samtidig understreger dens anm assende bjerge den isolation, som byen og dens indbyggere befinder sig i. I Hilmar Oddssons Kaldaljos (2004, Cold Light) leverer fjorden desuden filmens dramatiske såvel som tragiske vendepunkt i form af et sneskred. Dagur Karis skæve og bittersøde debutfilm Ndi albinoi (2003) foregår i en fjord med lige så truende bjerge, hvor en sytten-årig, mærkelig albino drysser om i en lilleby og dagdrømmer om de fjerne egne, han gerne vil stikke af til. Og selv om de m oderne tider - med parabolantenner og tv - har globaliseret den ellers isolerede lilleby, så virker han lige så indespærret med sin udlængsel, som de unge gjorde det i Land og synirs fattige 1930ere. Modsat fortidens hjemstavn, den spartanske bondegård, som især 1980 ernes film hyldede, så fremstår de nye films døsige lillebyer m est af alt som det sidste stop - en art transit - før rejsen går til Reykjavik eller videre ud i verden. Gaderne er mennesketomme, og der er sjældent noget liv at spore andre steder end på de vindblæste tankstationer, der også huser en grillbar eller en kiosk og måske en sød servitrice - som i de amerikanske diners, der bl.a. kendes fra film som Percy Adlons Bagdad Café (1987) og Baltasar Kormåkurs førnævnte A Little Trip to Heaven, hvis titel er hentet fra en sang af Tom Waits fra albummet Closing Time (1973).u Dertil kommer, at lillebyfilmenes indbyggere ofte fremstår harske og reserverede. Det gælder Kold siod, Hafid og

15 afbirgir Thor Møller Gudny Halldorsdottir Vedramot (2007, Quiet Storm), en tragisk beretning fra et afsidesliggende behandlingshjem for unge kriminelle. Og det gælder ikke mindst Fridrik Thor Fridrikssons road movie Fålkar (2002, Falcons), hvor en livstræt am erikansk jailbird besøger en islandsk lilleby i efterårets grålige skær. Den sidste gård? Det billedskønne Island ligger selvfølgelig stadigvæk derude og gemmer på såvel særegne naturperler som ufortalte historier. I 2005 udløste en smuk lille kortfilm, Sidasti bærinn (The Last Farm) - om en gammel enkemand på en fjords sidste bondegård - en Oscarnominering til den unge instruktør Runar Runarsson (f og dengang elev ved Den danske Filmskole). Samme år gav Ari Alexander Ergis Magmissons dokumentarfilm Gargandi snilld (2005, Screaming Masterpiece) et vue over landets aktuelle pop- og rockscene via en lang række koncertoptagelser. Undervejs knyttede filmen den moderne musik til nationens storslåede landskaber i nogle tilbagevendende og bjergtagende panoramasekvenser. En lignende pompøs æstetisering af landskaberne prægede den lige så succesrige dokumentarfilm Heima (2007, Sigur Ros - Heima, instr. Dean De- Blois), der følger det verdensberøm te rockorkester Sigur Ros på en tur rundt i Island. Er disse film udtryk for en ny (eller måske genfundet) fascination af landets store vidder? Er de blot en art cultural branding eller måske en postmodernistisk leg med netop de glansbilleder, samme generation gjorde op med? Svaret synes at blæse mellem bjergene. I de komiske bryllupsfilm Brudguminn (2008, White Night Wedding) afbaltasar Kormåkur og Sveitabrudkaup (2008, Country Wedding) af Valdis Oskarsdottir blev provinsen sidste år desuden et mål for byboernes lige så farverige som kaotiske udflugter. Og på baggrund af den aktuelle krise, ikke mindst den lave kronekurs, holder flere og flere islændinge ferie i som merhusenes og vandrehjemmenes Island. Fremtiden synes stort set kun at byde på usikkerhed, og i den stadig livlige debat om det finansielle sammenbrud hører man flere og flere fremhæve fortidens værdier og dyder. På den baggrund bliver det spændende at følge islandsk films udvikling i de kom mende år. Men som det fremgår af denne gennemgang, så har de sidste par årtiers byfilm budt på en lang række fortællinger, der udfordrer enhver fastlåst opfattelse af, hvad Island er og kan være. Noter 1. Af årtiets indtil videre 40 islandske spillefilm (yderligere fire islandske premierer ventes i 2009) har ti haft regulære Danmarkspremierer, mod seks i 1990 erne og kun tre i 1980 erne. Desuden har der været stigende fokus på islandsk film ved filmfestivalerne, herunder NatFilm Festivalen og CIFF (nu samlet i CPH:PIX) og CPH;DOX, der ved flere lejligheder, især med en fyldig serie i 2005, har sat fokus på islandsk dokum entarisme. Desuden har Øst for Paradis (den primære im portør af islandske film) i 2002 og 2004 stået for en islandsk filmuge sammen med Husets Biograf; Cinemateket fejrede 25 års islandsk film med en jubilæumsserie (sytten titler) i 2005; og siden 2006 har kulturhuset Nordatlantens Brygge vist aktuelle og historiske titler ved de to årlige rækker af Biodage (jf. bryggen.dk/biodage). 2. Fremstillingen bygger på den samlede spillefilmproduktion samt hovedparten af dokumentarfilmene og kortfilmene, hvoraf sidstnævnte dog kun behandles sporadisk her. Ud over den anførte litteratur bygger den på anmeldelser samt den i Kosmorama 232 opgivne litteratur om islandsk film og Island (Møller 2003: ). 3. Gennemsnitsislændingen går ca. fem gange i biografen om året og hele elleve gange, hvis 203

16 I lyset a f Reyjkavik han bor i hovedstadsområdet (omtrent dobbelt så ofte som danskerne). 4. Filmoptagelserne fra brandøvelsen findes i det islandske filmarkiv (Kvikmyndasafn Islands), registreret som Slokkvilidsæving i Reykjavik. Alfred Lind optog brandøvelsen under sit Islandsophold i 1906, hvor han desuden viste den lidt ældre reportagefilm Islands Altings Besøg i København ved åbningen af Reykjavik Biograftheater den 6. november Ballings islandske film blev produceret af Edda film, et selskab, der havde til formål at få professionelle udenlandske filmfolk til at lave film efter islandske forlæg i Island. Filmens islandske manus blev skrevet af selskabets ledende kraft, Nationalteaterets direktør Gudlaugur Rosinkranz, og det var baseret på Indridi G. Thorsteinssons roman 79 a f stodinni, der ikke findes på dansk. Filmen behandles nærmere på hjemmesiden ballingsbedste.dk (Møller 2006). Desuden blev den omtalt i Kosmorama (Møller 2003), hvor hovedpersonen beklageligvis blev omtalt som Ingolfur, selv om han hedder Ragnar. 6. Tematisk var Mordsaga både vovet og radikal, men teknisk fremstår den ikke helt afrundet, hverken som produktion eller fortælling. Det rakte hverken pengene eller det lille filmholds erfaringer til - ifølge instruktøren selv, som jeg mødte i Islands filmarkiv i november Jf. Paul Hollanders (1995: ) syn på fænomenet anti-amerikanisme som udtryk for hhv. nationalisme, anti-kapitalisme og anti-modernisme, der ikke er uadskillelige størrelser og i sidste ende alle bunder i a crisis of meaning. Der er med andre ord tale om varianter af den reaktion på en verden, der er gået af lave, som har præget individets søgen efter sammenhæng i den turbulente udvikling siden modernitetens gennembrud (i Island ved begyndelsen af det 20. århundrede). For videre analyse og diskussion, se Pells (1997). 8. Dvs. individets oplevelse af det urbane liv, moderniteten og post-moderniteten, jf. Charney og Schwartz (1995), Friedberg (1993) og, ikke mindst, Marshall Berman (1988). 9. Anmelderne (bl.a. i Danmark) fandt Nicelands anti-materialistiske budskab lidt vel naivt. I Island genkendte man desuden nogle af filmens locations, der var blevet klippet sammen med ellers fremmede lokaliteter, hvorfor den konstruerede by fremstod mere geografisk forvirrende end anonym. 10. Den positive udvikling skyldes dog også, at islandsk film siden årtusindskiftet har fået flere penge. M ed etableringen af Icelandic Film Centre (Kvikmyndamidstod Islands), der afløste Icelandic Film Fund i 2003, allokerede en ny filmlov desuden, og for første gang, faste m idler til dokumentarfilm (25 procent af den samlede pulje) og kortfilm (25 procent), m ens de resterende 50 procent går til spillefilm 11. Fascinationen af den i hvert fald på overfladen rå og reserverede lilleby har ikke kun affiniteter til den amerikanske variant af de nærmest affolkede lillebyer og tankstationer, men spejler også udviklingen i det øvrige Norden, hvor der har været en tiltagende tendens til at skildre provinsen som rå og ligefrem afstumpet, f.eks. i Kjell Sundvalls Jågarna (1996, Jægerne) eller Søren Faulis tvreklamer for Sonofon om den enfoldige Polle fra landsbyen Snave, der også resulterede i farcen Polle Fiction (2002). Litteratur Berman, Marshall (1988). All Ihat Is Solid Melts Into Air - The Experience o f Modernity. New York, Penguin Books. Charney, Leo og Schwartz, Vanessa R. (red.) (1995). Cinema and the Invention o f Modern Life. Berkeley, University of California Press. Friedberg, Anne (1993). Window Shopping. Cinema and the Postmodern. Berkeley og Los Angeles, University of California Press. Hollander, Paul (1995). Anti-Americanism: Irrational & Rational. London, Oxford University Press. Møller, Birgir Thor (2003). Island og filmen gennem 100 år. En rejse mellem land og by, fortid og sam tid. In: Kosmorama - Film fra Nord, nr København, DFL Møller, Birgir Thor (2005). Sange fra sagaøens landevej. In: Ekko, nr. 30. København. Møller, Birgir Thor (2006). "Balling, Island og Pigen Gogo". In: Malene Lohmann og Charlotte Yong Pedersen (red.): Møller, Birgir Thor (2008). Familiebånd. In: ekkofilm.dk/interviews Pells, Richard H. (1997). Not Like Us. How Europeans have loved, hated and transformed American culture since World War II. New York, Basic Books.

Nordatlantiske Road Movies

Nordatlantiske Road Movies Nordatlantiske Road Movies I Øst for Paradis under Århus Festuge Den 2., 3. & 4. september 2010 Arrangeret af Nordatlanten i Århus i samarbejde med Øst for Paradis og Birgir Thor Møller PROGRAMTEKSTER

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

præsenterer PARIS OF THE NORTH BIOGRAFPREMIERE TORSDAG D. 11. juni 2015 PRESSEKØRSEL TIRSDAG D. 9. JUNI KL. 09.30 I VESTER VOV VOV, KØBENHAVN

præsenterer PARIS OF THE NORTH BIOGRAFPREMIERE TORSDAG D. 11. juni 2015 PRESSEKØRSEL TIRSDAG D. 9. JUNI KL. 09.30 I VESTER VOV VOV, KØBENHAVN præsenterer PARIS OF THE NORTH En film af Hafsteinn Gunnar Sigurðsson med Björn Thors, Helgi Björnsson og Nanna Kristín Magnúsdóttir BIOGRAFPREMIERE TORSDAG D. 11. juni 2015 PRESSEKØRSEL TIRSDAG D. 9.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Casting og Audition. for skuespillere og statister

Casting og Audition. for skuespillere og statister Casting og Audition for skuespillere og statister Hvad er et godt castingbillede? Der er et grundlæggende element, jeg vil understrege kraftigt. Du skal kunne sælge dig selv med et billede, og kun et billede!

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

RevolutionæR. Fange. PRæsident

RevolutionæR. Fange. PRæsident 7368_18a0_Mandela_685x1015_GoldenTeaserPoster_DK.indd 1 18/12/13 07.58 3 Historien om manden, der Har inspireret en Hel verden golden globe nomineringer BEDSTE MANDLIGE hovedrolle: IDrIS ELBA BEDSTE SANG

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

KONFETTIRUM - 7 MURSTEN

KONFETTIRUM - 7 MURSTEN KONFETTIRUM - 7 MURSTEN Pernille Bisgaard og Theresa Himmer. I samarbejde med Teknologisk Institut og Heimir Sverrisson. Open Call 2, 2009 KONFETTIRUM Gemt inde i 7 mursten findes 7 hemmelighedsfulde rum.

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle Film af Helle Helle Hvilken betydning har den voksende globalisering, vi hører så meget om? Og hvilken betydning kan den få, hvis ikke vi passer på? Jeg finder svaret i Helle Helles (ja, det hedder hun

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl.

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl. Brun Bjørn Suzi Eszterhas To brune bjørneunger er blevet født i Alaskas bjerge. Følg dem fra nyfødt til voksen. Se dem gå på opdagelse med deres mor, jagte hinanden og klatre og siden lære at fange fisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Snedker- & tømrearbejde Gulvafslibning

Snedker- & tømrearbejde Gulvafslibning BESLAGSMED LASSE BØRRESEN MOBIL: 23 70 94 18 Man. - Fre. 07:00-08:00 lasseboerresen@hotmail.com www.christabellas.dk Christabellas er online baseret, men du er også meget velkommen til at handle real life

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

HJÆLP! AF ANNA BRO STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 15. MAR. 25. APR. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL.

HJÆLP! AF ANNA BRO STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 15. MAR. 25. APR. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. STUDIEMATERIALE HJÆLP! AF ANNA BRO TEATRET VED SORTE HEST SPILLEPERIODE: 15. MAR. 25. APR. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17 BILLETBESTILLING TELEFON 33 31 06 06, MAN. FRE. KL. 12-16 UNG GRUPPE U. 25,

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug BOOK ET FOREDRAG 2013/2014 Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen Jeg forstiller mig, at I er: Optaget af det levende ord og det samspil mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Sennels Skoles Nyhedsbrev nr. 74 December 2011 I dette nr. kan du læse om:

Sennels Skoles Nyhedsbrev nr. 74 December 2011 I dette nr. kan du læse om: Sennels Skoles Nyhedsbrev nr. 74 December 2011 I dette nr. kan du læse om: Nyt fra skolelederen Hilsen fra Bodil Nyt fra forældrebestyrelsen Skolekomedie Hold krudtet tørt Lucia 2011 Fyrværkeri råd Bagsiden

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere