I lyset af Reykj avik. Om islandske byfilm - før og nu. A f Birgir Thor Møller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I lyset af Reykj avik. Om islandske byfilm - før og nu. A f Birgir Thor Møller"

Transkript

1 Englar alheim sins (2000, Universets engle, instr. Fridrik Thor Fridriksson). I lyset af Reykj avik Om islandske byfilm - før og nu A f Birgir Thor Møller De danske biografer og filmfestivaler har budt på en række islandske film i de senere år. Det har de nu også gjort tidligere, men siden årtusindskiftet er antallet steget m arkant. Og skal man finde fællestræk ved de ellers meget forskellige film, må det være, at de har budt på samtidshistorier, hvoraf broderparten foregår i Islands hovedstad, Reykjavik. Som eksempler kan nævnes Ragnar Bragasons to multiplotfilm Bom (2006, Børn) og Foreldrar (2007, Forældre) samt Baltasar Kormåkurs kriminalfilm Myrin (2006, Jar City) og ikke m indst hans debutfilm med den slående titel 101 Reykjavik (2000).1 Selv om der har været bemærkelsesværdige undtagelser, såsom Dagur Kåris originale outsiderskildring Ndi albindi (2003), 189

2 I lyset afreyjkavik Qbltår jislårn I«i lig gamanm^j Plakater til to tidlige Reykjavik-film: Oskar Gislasons R eykjavikuræ vintyri Bakkabrcedra (1951) og Erik Ballings 79 a f stodinni (1962, Pigen Gogo). l. k u X i l/ 'J i * t. t H A é j % r ; A r / t / ' f i n x p,,a..v r. r i * I f t k u f t t i s h r ' i jfo./ Y ; * /W rt/.v i / fu t llim rf'u : t t ii; r / er den nyere islandske film præget af en udtalt forkærlighed for byfilm. På baggrund af den øvrige islandske filmhistorie, hvor de storslåede naturlandskaber har spillet en dominerende rolle, kalder denne nye urbane tendens på et nærmere eftersyn.2 Den historiske baggrund. Islands filmhistorie går hånd i hånd med landets hastige urbanisering og den modernisering, den indgår i. Filmhistorien ikke blot afspejler urbaniseringen, men er også selv en del af den. Danskeren Alfred Lind åbnede således den første biograf i Reykjavik, Reykjavik Biograftheater, allerede i Dengang boede kun om trent af de daværende islændinge i hovedstadsområdet, som i dag huser af Islands lidt m ere end indbyggere. Ud over at bringe levende billeder fra den vide verden til den før så isolerede ø blev biograferne snart en af byens mest populære adspredelser - hvilket de stadigvæk er.3 På den anden side er den tidlige islandske filmhistorie også præget af den nationale vækkelse og selvstændighedskamp, der havde sit udgangspunkt i midten af det 19. århundrede og kulminerede med proklam ationen af republikken Island den 17. juni En lang række islandske film

3 af Birgir Thor Møller idylliserer således fortiden og det simple liv i nationens storslåede landskaber, der opstilles som kontrast til modernitetens Reykjavik. Det kulturm øde - for ikke at sige sammenstød - opridsede jeg i oversigtsartiklen "Island og filmen gennem 100 år, som Kosmorama bragte for seks år siden (Møller 2003). Derfor skal blot nogle af hovedværkerne omtales her - specifikt for deres brug af Reykjavik - før fokus rettes mod den aktuelle udvikling. Den ældste, bevarede filmoptagelse fra Island skildrer pudsigt nok en brandøvelse i Reykjaviks centrum. Man ser både børn og voksne følge spændt med i øvelsen, om end de også har øje for kameraets dragende linse.4 Fra de efterfølgende årtier findes der enkelte lignende filmoptagelser af bylivet, men det var den mangfoldige natur, der lokkede udenlandske filmmagere til landet - såsom danske G unnar Sommerfeldt, hvis Borgslægtens Historie (1920) er den første spillefilm indspillet i Island. Den første islandskproducerede spillefilm, Loftur Gudmundssons Mille fjalls ogfjdru (dvs. Mellem bjerg og bred) fra 1949, foregår ligeledes langt fra byen, ligesom instruktørens, og Islands, første fiktionsfilm, kortfilmfarcen Ævintyri Jons og Gvendar (dvs. Jons og Gvendurs eventyr) fra I Reykjavikurævintyri Bakkabrædra (1951) indfangede O skar Gfslason derim od det moderne byliv i efterkrigstidens Reykjavik ved at lade de tre lige så komiske som enfoldige Bakkebrødre (Islands modstykke til de danske molbohistorier) besøge hovedstaden. På deres eventyrlige rejse, der nærmest udfolder sig som en sightseeing på traktor, undrer de sig over alt fra ensrettet trafik til butiksvinduer, køleskabe og det fiktive univers på scenen i Nationalteateret. Skønt filmens tekniske side var stærkt mangelfuld, var interessen for at se ikke bare Island men også Reykjavik i biograferne stor. Og med bakkebrød- renes bytur fik publikum letgenkendelige billeder af deres hastigt voksende hovedstad, der sjældent, om nogensinde, er blevet skildret med en tilsvarende fascination og glæde. Kulturpessim ism e. En regulær og professionel islandsk filmproduktion blev først mulig, da man i 1978 oprettede en egentlig filmfond finansieret af offentlige midler. Inden da havde islændingene dog kunnet se to udprægede byfilm, der hver især præsenterede et ganske andet Reykjavik. Begge titler, hhv. Erik Ballings 79 a f stodin- ni (1962, Pigen Gogo) og Reynir Oddssons Mordsaga (1977, Story ofa Crime), kan ses som forløbere for de senere byfilm. Ballings sort/hvide 79 afstddinni5 skildrer en bondesøn, der arbejder som taxachauffør (med kaldenavnet 79) i et noget trøstesløst Reykjavik bestående af hhv. nyopførte boligblokke ved en endnu ikke asfalteret vej og en lidt ældre bydel, hvor han bor på et pensionat. Desuden viser filmen nattelivet i centrum, hvor også amerikanske soldater fra Keflavikbasen boltrer sig, og efter at have kørt en døddrukken soldat til hjem til basen, m øder chaufføren den smukke Gogo, som han falder for. De indleder et forhold, men desværre viser det sig, at hun ikke alene er græsenke - hendes ægtemand ligger for døden på et hospital i Danm ark - men også, hvilket sådan set er værre, har et forhold til en amerikansk soldat. Filmens tragiske kærlighedshistorie udspiller sig således ikke alene på baggrund af en depraveret by, men også - og dét ganske eklatant - på baggrund af et efterkrigstids-island, hvis intensive am erikanisering mange betragtede som en regulær trussel m od nationens unge selvstæn- 191

4 I lyset afreyjkavik dighed. Heller ikke i den sammenhæng tilbyder 79 afstddinni megen optimisme. Det moralske forfald, der præger filmens samtidsbillede, bliver for meget for bondesønnen, som desillusioneret og ulykkelig sætter kurs m od hjemstavnen, men såvel hjemrejsen som filmen ender tragisk med et brat uheld på landevejen. Femten år senere kastede Mordsaga et kritisk, men også mere radikalt og sarkastisk blik på sin samtid.6 Med inspiration fra Chabrol skildrer filmen et nyrigt burgøjserhjem, hvor den undertrykte husm or ender med at myrde sin tyran af en ægtemand, efter at hun har overrasket ham i færd med at voldtage hendes datter. Mordsaga var i høj grad et barn af sin tid, såvel teknisk som tematisk, og ikke mindst i sin afsløring af de seksuelle frustrationer og komplekser bag parcelhusets pæne facade: dels hos manden, en forretningsm and med hang til cocktails, Dean M artin og Wagner, dels hos hans cognac-sippende hustru, der dagdrømmer om håndvær- kersex, mens han er på kontoret (eller hos elskerinden). Datteren, derimod, opsøger tidens natteliv, der byder på både seksuel frigørelse og hash. Derved kan filmen også ses som en forløber for de Reykjavik-film, der i begyndelsen af 1990 erne udviste stor interesse for de yngres udsvævende natteliv. Inden da lagde 1980 ernes islandske film sig i slipstrømmen fra den kulturpessim i stiske modernitetskritik, man fandt i 79 afstodinni. Men modsat den, som næsten udelukkende foregik i byen, blev fokus nu rettet m od det landlige liv i den frie natur. Eksempelvis i den første film efter oprettelsen af filmfonden, Ågust Gudmundssons Land og synir (1980, Land og sønner), en skildring af den sociale opløsning i 30er- nes kriseramte landbrug, hvor de unge 192 drøm m er om et nyt liv i Reykjavik, mens de gamle sætter deres lid til traditionerne. Tendensen fik et endnu mere kontant udtryk i Atomstodin (1984, Atomstationen, instr. Thorsteinn Jonsson), der foregår i efterkrigstiden og skildrer Reykjavik som magtens korrum perede centrum. H er forsegles nationens fremtid ved hemmelige nattem øder mellem Altingsmedlemmer og militærfolk i en af byens herskabsvillaer, alt imens arbejderklassen slås mod politiet foran Altinget og bønderne arbejder videre under de sm ukke bakkedrag, ledsaget af en højstemt underlægningsmusik. Kontrasten mellem magtens by og folkets land var ikke til at tage fejl af. Og selv om 1980 ernes filmproduktion var præget af stor diversitet, var den kulturpessimistiske tilgang, dvs. en m odernitetskritik i tidens antiamerikanske ånd, et prægnant fællestræk.7 I den sammenhæng er det værd at bemærke, at 1980 ernes instruktører var født i årene De voksede op under den amerikanisering, 79 afstddinni skildrede og kritiserede, og de hentede deres inspiration i hhv. den moderne islandske litteratur og den europæiske films nybølger. D et gælder også Fridrik Thor Fridriksson (f. 1954), der debuterede i 1980erne, men først brød internationalt igennem i 1990 erne, hvor han instruerede en række bittersøde og tragikomiske film fra og om Island. I Biodagar (1994, Movie Days) og Djoflaeyjan (1996, Djævelens ø) skildrede han efterkrigstidens møde med den amerikanske kultur. Førstnævnte var et nostalgisk, semi-autobiografisk tilbageblik på tiden, mens Djoflaeyjan udspiller sig i et af efterkrigstidens forslummede barakkvarterer, hvor det hårde og ofte tragiske liv skildres m ed en empati, der tidligere kun var tilkom m et provinsens oprindelige hjemstavn, m en provinsen var helt fraværende i filmen. Anderledes i Fridrikssons gennem-

5 afbirgir Thor Møller Veggfodur (1992, Wallpaper, instr. Julius Kemp). brudsfilm, B om nåtturunnar (1991, N a turens børn), der er en roadmovie om to pensionister, der stikker af fra et plejehjem i Reykjavik for at genfinde deres rødder ude i de bjergtagende landskaber. Filmens underliggende civilisationskritik er ikke til at tage fejl af8, og selv karakteriserede instruktøren da også B om nåtturunnar som en afsked m ed en svunden tid (jf. Møller 2005: 23) - hvilket underbygges af den kontrast, filmen opstiller mellem det samtidige Reykjavik, hvor især bylivets frem medgørelse er i fokus, og den ødegård, der er målet for de flygtende pensionister. En række yngre instruktører efterlyste imidlertid en mere kontant afsked med fortiden, og mens Fridrikssons naturbørn blev nomineret til en Oscar og repræsenterede Island ved alverdens filmfestivaler, stod de på spring med en ny type film. Reykvikingerne. Langt op i det 20. århundrede var det stadigvæk almindeligt at spørge Reykjaviks indbyggere, hvor de stammede fra. Dvs. hvilken landsdel de oprindelig kom fra. Men i takt med, at også urbaniseringen blev historie, blev det efterhånden mere almindeligt at være en vaskeægte bybo, en reykviking - og sågar en anden, tredje eller fjerde generations af slagsen (men viking henviser her til byens geografiske placering, dvs. vigen i Reykjavik, ikke til en rygende viking). Udviklingen ledsagedes af en voksende m odstand mod den lige så moraliserende som nedladende tilgang til det moderne byliv, som man fandt i både fiktionens og virkelighedens Island. En tilgang, som syn- 193

6 I lyset a f Reyjkavik tes at implicere, at hovedstaden var mindre islandsk end den landlige hjemstavn. D ertil kom, at flere og flere islændinge havde vanskeligt ved at genkende sig selv i den traditionelle repræsentation af nationen. Man ville ikke alene gerne vedkende sig det m oderne Island, man var tillige stolt af det (jf. Møller, 2003). Fra begyndelsen af 1990 erne blev de nationale glansbilleder således genstand for debat, hvilket afspejles i en række unge instruktørers byfilm. Hovedparten af disse film fik først premiere efter årtusindskiftet, men allerede i 1992 debuterede Julius Kemp (f. 1967) og Oskar Jonasson (f. 1963) med hver sin Reykjavik-film, hhv. Veggfodur ( Wallpaper) og Sodoma Reykjavik (Remote Control), der tog forskud på den postm oderne fandenivoldskhed, der skulle præge en lang række yngre instruktørers film. Film, hvis Reykjavik-billeder var præget først og fremmest af de unges natteliv samt mere eller m indre kriminelle underverdener, og samtidig film, der ikke opstillede et sundere, landligt alternativ i guds - og nationens - frie natur. De to films historier var dog hverken banebrydende eller originale: Veggfodur er et intenst og pågående trekantdrama om en ung pige, der ankommer til byen og m øder en ung natklubejer med knap så reelle hensigter, før hun falder for hans mere kunstneriske ven, der er gjort af et andet stof. Filmen blev markedsført som en erotisk kærlighedshistorie, men er især bemærkelsesværdig for sine miljøskildringer fra et Reykjavik, der indbefatter et vildt natteliv samt narko og vold. Sodoma Reykjavik er derimod en komedie. Her sendes en ung, jævn og knap så smart mekaniker på jagt efter en bortkom men fjernbetjening, men via en eksemplarisk uansvarlig og vild søster flettes han ind 194 i byens vilde natteliv af skøre rockmusikere og kriminelle. Det hele ender i den rene galskab. Hvor voldsscenerne i Veggfodur var rå og brutale, er den smule vold, der optræder i Sodoma Reykjavik, blot komisk, ligesom filmens kriminelle miljø blev udstillet som en samling wannabes. Veggfodur og Sodoma Reykjavik fik megen opmærksomhed i Island, hvor m an ikke tidligere havde oplevet, at en generation markerede sig selv og generationens eget Reykjavik så markant inden for fiktionsfilmens rammer. Tilbage i 1982 havde Fridrik Thor Fridrikssons dokum entarfilm Rokk i Reykjavik givet den unge generation et gruppeportræt, der gjorde den opm ærksom på dens egen størrelse og betydning. Nu placerede også de to Reykjavik-fiktionsfilm de unge i kulturlandskabet, samtidig m ed at de ikke lagde skjul på instruktørernes fascination af den amerikanske Hollywood-film og dens narrative fremdrift. Sodoma Reykjavik opnåede nærmest kultstatus. Tidligere i år åbnede således en natklub i Reykjavik under navnet Sodoma Reykjavik (filmens klub af samme navn var fiktiv). Veggfodur er derim od ikke ældet med ynde, m en det æ ndrer ikke ved dens position som banebryder. I kølvandet på de to film instruerede bl.a. Veggfodurs m anusforfatter Johann Sigmarsson (f. 1969) Ein stor jjdlskylda (1995, One Family) og Oskaborn Thjodarinnar (2000, Plan B - Report), der udforskede Reykjaviks betændte og brutale narkomiljø. Også i 2000 debuterede Baltasar Korm åkur (f. 1966) med 101 Reykjavik, der var baseret på Hallgrimur Helgasons komiske roman af sam m e navn fra 1996 (udgivet på dansk i 2000). 101 Reykjavik skildrer en hjem m eboende 34-årig mors dreng, som lever for den kortvarige rus i det så ofte hypede natteliv i down town Reykjavik - der har postnummeret 101. Hans liv tager

7 afbirgir Thor Møller en uventet drejning, da både hans veninde og hans mors lesbiske kæreste viser sig at være gravide - muligvis begge med ham. Er det det dramatiske, om end komisk skildrede vendepunkt, så lever filmen i lige så høj grad af den velartikulerede og sarkastiske hovedpersons verbale pletskud (der fremstår endnu mere spydige i bogens voldsomme ordstrøm), som ofte rettes mod en række nationale helligdomme som den islandske nobelprisvinder i litteratur, Halldor Kiljan Laxness (i bogen Holy Kiljan ) eller naturbørnene i Fridrik Thor Fridrikssons Bom natturunnar. Med den spanske Almodovar-stjerne Victoria Abril i en af hovedrollerne og musik af popsangeren Damon Albarn var vejen til det internationale marked banet, og 101 Reykjavik klarede sig da også ualmindeligt godt og blev en international kulmination på 90er-generationens Reykjavik-film. Måske det nationale opgør, der også lå i filmen, gik hen over hovedet på det udenlandske publikum, men 101 Reykjavik rokkede ikke desto mindre ved den gængse opfattelse af Island som en traditionsbunden sagaø. D en islandske drøm. M illenniumåret bød tillige på en anden debutant, Robert I. Douglas (f. 1973), der også gav et friskt bud på en byfilm. I hans Islenski draumurinn (2000, Den islandske drøm) m øder vi en ung fantast af en yuppie-aspirant, der er vendt hjem til Island m ed en container fuld af bulgarske cigaretter, som han vil bruge til at slå sig op big time i den islandske forretningsverden. Hans op- og især nedtur skildres komisk og effektivt med håndholdt kamera i den dogmeinspirerede lavbudgetfilm, der bringer os ru n d t i byens yngre og forstadslignende kvarterer af hhv. parcelhuse og lejlighedskomplekser. Douglas fulgte op m ed Madur eins og ég (2002, A Man Like Me), der tematiserede en både udtalt og uudtalt racisme via en kærlighedshistorie mellem en ung islandsk m and og en kinesisk indvandrerkvinde. Og i dokumentarfilmen Mjoddin slå i gegn (2004, Small Mali) fulgte han en række medarbejdere i et indkøbscenter, der deler frit ud af deres drømme, mens spillefilmen Stråkarnir okkar (2005, Eleven Men Out) handlede om et bøssefodboldhold. Douglas tager også i disse film livtag med samtidens problemer ved hjælp af en fremskudt og ironisk humor, men de senere film har ikke helt samme sprudlende narrative fremdrift som debutfilmen. I Oskar Jonassons anden film, Perlur og svin (1997, Pearls & Swine), jager et ægtepar den samme islandske variant af den amerikanske drøm, som man møder i Islenski draumurinn. Uden nævneværdig erfaring åbner de et bageri i Reykjaviks centrum og prøver bl.a. at underbyde byens pølsebrødsmarked. Det viser sig at være om trent lige så håbløst, som det lyder. Ligesom i Islenski draumurinn er inspirationen hentet i beretninger om de gang på gang konkursramte lykkejægere, der altid synes at ride videre, fra det ene kuldsejlede projekt til det næste. Det ville dog være naivt (og en tand for kracauersk ) at se de to film som et forvarsel om det voldsomme finansielle kollaps, som Island oplevede sidste efterår, og hvis konsekvenser har ramt familier og virksomheder i og uden for Island. Ikke desto m indre spidder satiren den - til tider overdrevne - pionerånd, der nok har været en af de afgørende drivkræfter bag Islands hastige m odernisering, men også har fostret en del både små og store himmelstormere. Såvel Perlur og svin som Islenski draumurinn skyder desuden på den materialistiske del af den islandske drøm og 1 9 5

8 I lyset afreyjkavik Det udsvævende natteliv i 101 Reykjavik (Baltasar Kormákur, 2000). leverer dermed en samtidskritik, der også blev formuleret i sarkastiske vendinger af hovedpersonen i 101 Reykjavik, m en ellers var stort set fraværende i de første af generationens byfilm. En tilsvarende kritik finder man hos debutanten Silja Hauks- dottir (f. 1976), hvis udprægede digital- lavbudget-film Dis (2004) også påkalder sig opmærksomhed for at have leveret det længe ventede kvindelige svar på alle denne generations mandlige antihelte. Den antimaterialistiske m odernitetskritik var dog mere fremtrædende hos de cirka ti år ældre instruktører - som f.eks. i Draumadysir (1996, Dreamhunters) af Åsdis Thoroddsen (f. 1959), der især skød på tidens yuppie-tendens, og, endnu mere markant, i Fridrik Thor Fridrikssons en- 196 gelsksprogede Niceland (2004). I det fiktive Nicelands gennemglobaliserede storby (der blev klippet sammen af optagelser fra bl.a. Hamborg og Reykjavik) synes følelser, relationer og enhver refleksion over livets store spørgsmål erstattet af et passivt liv foran fjernsynsapparaterne i de Ikea-møblerede stuer. Og pudsigt nok er det kun filmens udviklingshæmmede hovedpersoner, der stiller de nødvendige spørgsmål til udviklingen. Nicelands fiktive by vakte dog ikke megen genklang, hverken hos kritikere eller publikum og hverken i Island eller internationalt.9 Fire år forinden var Fridriksson gået mindre radikalt, men ikke mindre effektivt, til værks i Englar alheimsins (2000, Universets engle). M ens filmens litterære forlæg, Einar Mår Gudmundssons roman fra 1992, tager udgangspunkt i 1960 er nes Reykjavik,

9 a f Birgir Thor Møller N icelan d (Fridrik Thor Fridriksson, 2004). opløste instruktøren historiens ram m e centrum, og disse blev så, årti for årti, til en slags neutral n u tid for at undgå, at om ringet af nye kvarterer, først m ed lokale de scenografisk rekonstruerede byrum købm ænd, så indkøbscentre og skoler. og farverige rekvisitter, som en 1960er- Yderzoner, der efterhånden svandt ind bag skildring ville have kræ vet, skulle bortlede endnu nyere yderzoner m ed både storcen publikums opm æ rksom hed fra den skizo tre og storskoler. frene hovedpersons fortælling. I stedet blev I den islandske filmhistorie dukker de samtidens Reykjavik brugt og belyst eks forstadslignende boligkvarterer først op i pressivt som et udtryk for hovedpersonens en håndfuld børnefilm, mest m arkant i Ari sindstilstand og psykiske deroute. K ristinssons Stikkfri (1997, Count me Out, Familiebånd. Når m an ankom m er til Rey fri), der er en kom isk skildring af de m o vist på DR som Ælle bælle ni t i... du slap kjavik, kører man læ nge i forstadslignende derne familiers rodede familiem ønstre af boligkvarterer for så pludselig at stå i et papforældre og halvsøskende. En m ere fan forholdsvis lille bycentrum af ældre huse tastisk og pastelfarvet brug af byen findes blandet m ed nyere. O g sådan er byen, der i m usicalen Regina (M aria Sigurdardöttir, voksede hastigt gennem hele det 20. år 2002) og i de voksnes Astropia (G unnar hundrede. Først voksede enkelte og ganske Björn G udm undsson, 2007) - en regulær tidstypiske kvarterer frem om det gamle ramasjangfilm om en gruppe rollespillere, 197

10 I lyset afreyjkavik hvis spil og virkelighed glider i ét. Fælles for alle børnefilmene er, at kvartererne oser af det liv, som netop børnene tilfører dem, ligesom man ser det i de voksnes erindringsfilm som f.eks. førnævnte Biodagar. Siden årtusindskiftet har kvarterne imidlertid også udgjort en mere grå, anonym og ofte trøstesløs baggrund for en række dramatiske skildringer af menneskeskæbner og -relationer. Bl.a. hos Mikael Torfason (f. 1974), hvis indtil videre eneste spillefilm, Gemsar (2002, Made in Iceland), tegnede et hudløst portræ t af en gruppe teenagere og deres relationer til venner, kærester, sexpartnere i et slående fravær af voksenkontakt. Trods filmens fiktionsform havde den en række paralleller til den danske dokumentarfilm 110% Greve (Vibe Mogensen, Jesper Jack og Mette-Ann Schepelern, 2002). De samme kvarterer brugte Ragnar Bragason (f. 1971) til at indram m e sine studier af de ofte forkvaklede relationer mellem børn og forældre i den sort/hvide, raffineret fortalte multiplotfilm Bom (2006, Børn). Bom tog udgangspunkt i underklassen og var i overensstemmelse med sine hovedpersoner både rå, intensiv og direkte (ligesom børn), mens opfølgeren, Foreldrar (2007, Forældre), dykkede ned i middelklassens (mere voksne) fortiede familieproblemer og løgne. Bragason havde fremimproviseret persongalleriet og konflikterne i samarbejde med skuespillerne fra teaterensemblet Vesturport, før de to film blev indspillet med et minimalt kamerahold on location i udvalgte dele af byen (jf. Møller 2008). Bragasons debutfilm, Fiasko (2000, Fia- sco), var også en multiplotfilm, blot i farver og med et forunderligt fler-generationers persongalleri fra Reykjavik. Året efter lave- 198 de han sammen med Dagur Kari og tre andre unge instruktører en stafetfilm, Villiljos (Inga Lisa M iddleton, Dagur Kari, Ragnar Bragason, Å sgrim ur Sverrisson, Einar Thor Gunnlaugsson 2001, Dramarama), hvor en strømafbrydelse ud på de sene nattetimer i Reykjavik danner ramme om fem forskellige beretninger. Bragason fik dog først sit internationale gennem brud med Born og Foreldrar, hvoraf førstnævnte bl.a. vandt hovedprisen ved Copenhagen International Film Festival (men dens underklassehistorie må også siges at have leveret en modhistorie til de dengang tilsyneladende uendeligt rige islandske finansfyrster, der gang på gang dukkede op i medierne under den ene mere utrolige overskrift end den anden). Året før prem ieren på Foreldrars skæbneberetninger fra middelklassens Reykjavik debuterede Årni Olafur Åsgeirsson (f. 1972) med en film, der for alvor bragte netop dét samfundslag ind i den islandske film. Hans Blodbond (2006, Thicker Than Water) skildrede en succesrig og lykkeligt gift tandlæge (ikke ulig den centrale tandlæge i Foreldrar), der gennem en blodprøve opdager, at han umuligt kan være biologisk far til sin ti-årige søn. Filmen, der blev gennemgående positivt modtaget i Island, blev bl.a. rost for sin genkendelige og troværdige skildring af en nutidig familie, der kastes ud i en krise, mens livet og den hektiske hverdag fortsætter omkring den. Derved adskilte Blodbond sig markant fra flere af årtiets islandske filmsucceser, der - skåret over en kam - skildrede en ung, utilpasset og rodløs antihelt i færd m ed et oftest lige så retningsløst som håbløst oprør m od omgivelserne. Med sin udforskning af løgnen og dens konsekvenser tog Blodbond fat i det moderne byliv et ganske andet sted og kastede det under et ganske andet lys - ikke ulig nogle af årtiets danske filmsucceser, såsom Susanne Biers

11 afbirgir Thor Møller Elsker dig fo r evigt (2002) og Okay (Jesper W. Nielsen, 2002). Selv havde Åsgeirsson instrueret danske Iben Hjejle i et hverdagsdrama, kortfilmen Anna (2003), tre år inden den islandske debut. På røven i Reykjavik. At den nye instruktørgeneration har kunnet m anifestere sig så markant i islandsk film, skyldes i høj grad den digitale videoteknik, som for alvor slog igennem i filmbranchen i begyndelse af det nye årtusinde. Pludselig blev det muligt at lave spillefilm på helt skrabede budgetter og uden det internationale netværk, som nutidens almindelige filmproduktioner ellers forudsætter.10 Der har selvfølgelig også været mindre heldige forsøg med teknikken (pudsigt nok især, når den blot er blevet brugt til at agere rigtige 35mm film), men det lette udstyr har passet fornem t til en lang række af byfilmene, ikke m indst Islenski draumurinn, Bom og Foreldrar. Den digitale teknik har desuden - sammen med den ny generation af instruktører - pustet nyt liv i den islandske dokumentarfilm, der samtidig har oplevet en stigende publikumsinteresse. Og mens de traditionelle dokumentarfilm skildrede, og skildrer, Islands landskaber, naturfænom e ner og historiske skikkelser, perioder og kunstnere, så tager hovedparten af de nyere film fat i aktuelle em ner af social relevans, der typisk behandles med en større fremdrift i fortællingen og med en mere personlig og essayistisk tilgang, end man kender fra den klassiske dokumentarfilm. Som eksempler kan bl.a. nævnes Olafur Johannessons Afrika United (2005) - et både engageret og hum oristisk portræ t a f et indvandrerfodboldhold, hvis spillere af forskellige nationaliteter prøver at finde fodfæste på banen såvel som i livet. Filmen nåede vidt om kring på festivaler og bekræftede Olafur Johannesson (f og også kendt som Olaf de Fleur Johannesson) som et af landets mest lysende og fortællelystne talenter inden for genren. Året forinden havde han dog også haft stor succes i Island med sit portræ t af den i hjemlandet kendte rocksanger og trubadur Bubbi Morthens, Blindsker: Saga Bubba Morthens (2004). Senest er han blevet internationalt bemærket og belønnet for sin lige så lystige som alvorlige skildring af en ladyboy-prostitueret fra Filippinerne - The Amazing Truth About Queen Raquela (2008) - og hans første spillefilm, Stora planid (2008, The Higher Force), har haft premiere i Island. Blandt årtiets øvrige samfundsengagerede dokumentarfilm fra Reykjavik bør især tre titler fremhæves som karakteristiske for udviklingen. Til Hronn Sveinsdottirs og Ari Sveinssons 1 skom drekans (2002, In the Shoes o f the Dragon) gik den kvindelige af instruktørerne undercover og tilmeldte sig årets skønhedskonkurrence (Miss Iceland). Filmen gav anledning til intensiv debat, fordi den langtfra blot dokum enterer hendes deltagelse, men først og fremmest giver et lidet flatterende billede af hele miljøet og konkurrencens organisation. I Thorfinnur Gudnasons Lalli Johns (2001), der blev vist på TV2 som På røven i Reykjavik, portrætteres en på alle måder småkriminel fidusmager, Lalli Johns, som instruktøren fulgte og filmede gennem tre år i Reykjaviks mere skumle hjørner. Trods hovedpersonens tvivlsomme m eritter og hans anstrengte forhold til både alkohol, stoffer og social- og fængselsvæsenet, gennemskinnedes hele filmen af hans hum or og optimisme, og Lalli Johns blev lidt af en omdiskuteret mediedarling. Et af hans stamsteder i byen blev skildret betydeligt mere trøstesløst i Olafur Sveinssons Hlemmur (2002, The Last Stop), hvis titel 1 9 9

12 I lyset afreyjkavik Mord i Reykjavik i Baltasar Kormákurs M yrin (2006, Jar City). henviser til Reykjaviks centrale busterminal, der altid har været et samlingssted for byens udstødte. I filmen danner busterminalen ramme om en række forskellige skæbneberetninger - ikke ulig Lars Engels velkendte tv-dokumentarisme som f.eks. Pigerne på Halmtorvet (1992). Nordlige krim ier. I dette årtis eneste efterkrigstidsskildring, Ågust Gudmundssons Måvahlåtur (2001, Mågelatter), vender den unge enke Freya tilbage til Island fra det store Amerika. Hun er betagende, flot og har en fængslende charme, men da også hendes nye ægtemand dør, bliver filmens fortæller, den blot elleve-årige Agga, for alvor mistænksom. Trods filmens unge detektiv er Måvahlåtur, der er baseret på Kristin Mar- ja Baldursdottirs roman fra 1995 (udgivet på dansk i 2003), ikke en krimi, men en 200 lystfuld og alt andet end kulturpessimistisk beretning om kvindesnilde og hævn i en lille fiskerby uden for Reykjavik, tilsat epokens swingende jazztoner. Freya er langtfra den eneste morder i Islands filmhistorie (jf. blot førnævnte Mordsaga). Og den yngre instruktørgeneration har ligefrem vist en udtalt fascination af Reykjaviks underverdner. Ikke desto m indre lod regulære kriminalfilm (dvs. film om opklaringsarbejde) vente på sig, mens et stigende antal forfattere, heriblandt Stefan Mani og i særdeleshed Arnaldur Indridason, oplevede en voksende og ikke m indst international interesse for deres kriminalromaner, hvis indflettede sam fundskritik indskriver dem i genrens nordiske tradition (med udgangspunkt i forfatterparret Maj Sjowall og Per Wahloo) I 2005 lagde Baltasar Kormåkur im idlertid ud med den islandsk-amerikanske thriller A Little Trip to Heaven, hvor en forsikringsdetektiv undersøger et mystisk

13 afbirgir Thor Møller dødsfald i en amerikansk lilleby. Og året efter bød han på m ord i Reykjavik i Myrin (2006, Jar City), baseret på netop Arnaldur Indridasons roman af samme navn (2002; udgivet på dansk som Nordmosen i 2003). Myrins mordgåde er knyttet til forskningen i Islands genetiske arvemasse, hvorfor den indbefatter døde børn og en lang række betændte løgne på tværs af generationer og familier, det hele bundet sammen af en klassisk enspænder af en krim inalinspektør, der samtidig prøver at redde sin gravide datter ud af byens forhutlede junkiemiljø. Med sine fortvivlede skæbner fra forskellige samfundslag i Reykjavik (bl.a. dukker førnævnte Lalli Johns op i en cameo-rolle) tegner filmen et dystert billede af samtidens Island. Baltasar Kormåkurs selskab, Blueeyes Productions, producerede derefter bl.a. smuglerthrilleren Reykjavik Rotterdam (Oskar Jonasson, 2008), hvor Kormåkur selv spiller en af hovedrollerne. Som filmskuespiller var han netop debuteret i den første af generationens byfilm, Veggfôdur, tilbage i Efterfølgende har han m edvirket i en række film (bl.a. Djævelens 0), og som den teaterinstruktør og -producent, han også er, har han i det hele taget sat et stort aftryk på de sidste årtiers islandske kulturliv. Siden årtusindskiftet dog især som en effektiv instruktør af velfortalte og vedkom m ende samtidsfilm med bred appel, såvel i Island som internationalt. Også Myrin, Kormåkurs fjerde film, blev en regulær anmelder- og publikumssucces, årets største i Island året efter, at DRs Ørnen havde grebet de islandske Björn Br. Björnssons debutfilm, Köld siod (2006, Cold Trail).

14 I lyset a f Reyjkavik tv-seere - bød imidlertid også på andre krimier, bl.a. den populære tv-serie i tre dele Allir litir hafsins eru kaldir (2006, Every Colour o f the Sea is Cold, instr. Anna Th. Rögnvaldsdöttir). Serien, der også kom som en 90 minutters tv-film (vist på SVT i september 2006), er en samtidsthriller fra Reykjavik med en forsvarsadvokat i centrum. Også i 2006 debuterede Björn Br. Björnsson med krimien Köld siod (2006, Cold Trail) om en sensationsjournalist, der må forlade sin moderne hjemstavn i Reykjavik og drage op til et kraftværk i Islands både storslåede og barske højland for at efterforske et mystisk dødsfald på en sikkerhedsvagt, der ifølge hans m or også var den far, han aldrig havde kendt. Det lille samfund, der viser sig at holde på flere hemmeligheder, er alt andet end begejstret for den nysgerrighed, han lægger for dagen. Lillebyen. I slutningen af 1990 erne drog den unge islandske forfatter Huldar Breidijörd (f. 1973) fra Reykjavik ud på landevejen i håb om at genfinde et autentisk Island ude i landet. Turen blev en dannelsesrejse rig på oplevelser, men det var ikke ligefrem et vitalt Island, han fandt rundt om i de vejkiosker og lillebyer, han besøgte undervejs - og i 1998 skildrede i Godir Islen - dingar (udgivet på dansk som Kære landsmænd! - en islandsk road story i 2009). Det så imidlertid heller ikke særlig lyst ud i den globale storby i førnævnte Niceland, som Breidfjörd skrev manus til. Og ser man på det nye årtusindes byfilm, både spille- og dokumentarfilm, så er de præget af en tiltagende dysterhed og kulturpessimisme - ikke kun hvad angår tilværelsen i Reykjavik, men nu også i de netop afsidesliggende lillebyer, der synes at have erstattet den før så romantisk skildrede bondegård som provinsens hjemstavn. Det ses bl.a. i Baltasar Kormåkurs anden spillefilm, Hafid (2002, Havet), hvor en tum ultarisk familiefejde hos den lokale fiskeindustris ejer er ved at opløse hele samfundet. H er spiller naturen ikke den forskønnende rolle, den gjorde tidligere. Nok er den vinterdækkede fjord fotogen, men samtidig understreger dens anm assende bjerge den isolation, som byen og dens indbyggere befinder sig i. I Hilmar Oddssons Kaldaljos (2004, Cold Light) leverer fjorden desuden filmens dramatiske såvel som tragiske vendepunkt i form af et sneskred. Dagur Karis skæve og bittersøde debutfilm Ndi albinoi (2003) foregår i en fjord med lige så truende bjerge, hvor en sytten-årig, mærkelig albino drysser om i en lilleby og dagdrømmer om de fjerne egne, han gerne vil stikke af til. Og selv om de m oderne tider - med parabolantenner og tv - har globaliseret den ellers isolerede lilleby, så virker han lige så indespærret med sin udlængsel, som de unge gjorde det i Land og synirs fattige 1930ere. Modsat fortidens hjemstavn, den spartanske bondegård, som især 1980 ernes film hyldede, så fremstår de nye films døsige lillebyer m est af alt som det sidste stop - en art transit - før rejsen går til Reykjavik eller videre ud i verden. Gaderne er mennesketomme, og der er sjældent noget liv at spore andre steder end på de vindblæste tankstationer, der også huser en grillbar eller en kiosk og måske en sød servitrice - som i de amerikanske diners, der bl.a. kendes fra film som Percy Adlons Bagdad Café (1987) og Baltasar Kormåkurs førnævnte A Little Trip to Heaven, hvis titel er hentet fra en sang af Tom Waits fra albummet Closing Time (1973).u Dertil kommer, at lillebyfilmenes indbyggere ofte fremstår harske og reserverede. Det gælder Kold siod, Hafid og

15 afbirgir Thor Møller Gudny Halldorsdottir Vedramot (2007, Quiet Storm), en tragisk beretning fra et afsidesliggende behandlingshjem for unge kriminelle. Og det gælder ikke mindst Fridrik Thor Fridrikssons road movie Fålkar (2002, Falcons), hvor en livstræt am erikansk jailbird besøger en islandsk lilleby i efterårets grålige skær. Den sidste gård? Det billedskønne Island ligger selvfølgelig stadigvæk derude og gemmer på såvel særegne naturperler som ufortalte historier. I 2005 udløste en smuk lille kortfilm, Sidasti bærinn (The Last Farm) - om en gammel enkemand på en fjords sidste bondegård - en Oscarnominering til den unge instruktør Runar Runarsson (f og dengang elev ved Den danske Filmskole). Samme år gav Ari Alexander Ergis Magmissons dokumentarfilm Gargandi snilld (2005, Screaming Masterpiece) et vue over landets aktuelle pop- og rockscene via en lang række koncertoptagelser. Undervejs knyttede filmen den moderne musik til nationens storslåede landskaber i nogle tilbagevendende og bjergtagende panoramasekvenser. En lignende pompøs æstetisering af landskaberne prægede den lige så succesrige dokumentarfilm Heima (2007, Sigur Ros - Heima, instr. Dean De- Blois), der følger det verdensberøm te rockorkester Sigur Ros på en tur rundt i Island. Er disse film udtryk for en ny (eller måske genfundet) fascination af landets store vidder? Er de blot en art cultural branding eller måske en postmodernistisk leg med netop de glansbilleder, samme generation gjorde op med? Svaret synes at blæse mellem bjergene. I de komiske bryllupsfilm Brudguminn (2008, White Night Wedding) afbaltasar Kormåkur og Sveitabrudkaup (2008, Country Wedding) af Valdis Oskarsdottir blev provinsen sidste år desuden et mål for byboernes lige så farverige som kaotiske udflugter. Og på baggrund af den aktuelle krise, ikke mindst den lave kronekurs, holder flere og flere islændinge ferie i som merhusenes og vandrehjemmenes Island. Fremtiden synes stort set kun at byde på usikkerhed, og i den stadig livlige debat om det finansielle sammenbrud hører man flere og flere fremhæve fortidens værdier og dyder. På den baggrund bliver det spændende at følge islandsk films udvikling i de kom mende år. Men som det fremgår af denne gennemgang, så har de sidste par årtiers byfilm budt på en lang række fortællinger, der udfordrer enhver fastlåst opfattelse af, hvad Island er og kan være. Noter 1. Af årtiets indtil videre 40 islandske spillefilm (yderligere fire islandske premierer ventes i 2009) har ti haft regulære Danmarkspremierer, mod seks i 1990 erne og kun tre i 1980 erne. Desuden har der været stigende fokus på islandsk film ved filmfestivalerne, herunder NatFilm Festivalen og CIFF (nu samlet i CPH:PIX) og CPH;DOX, der ved flere lejligheder, især med en fyldig serie i 2005, har sat fokus på islandsk dokum entarisme. Desuden har Øst for Paradis (den primære im portør af islandske film) i 2002 og 2004 stået for en islandsk filmuge sammen med Husets Biograf; Cinemateket fejrede 25 års islandsk film med en jubilæumsserie (sytten titler) i 2005; og siden 2006 har kulturhuset Nordatlantens Brygge vist aktuelle og historiske titler ved de to årlige rækker af Biodage (jf. bryggen.dk/biodage). 2. Fremstillingen bygger på den samlede spillefilmproduktion samt hovedparten af dokumentarfilmene og kortfilmene, hvoraf sidstnævnte dog kun behandles sporadisk her. Ud over den anførte litteratur bygger den på anmeldelser samt den i Kosmorama 232 opgivne litteratur om islandsk film og Island (Møller 2003: ). 3. Gennemsnitsislændingen går ca. fem gange i biografen om året og hele elleve gange, hvis 203

16 I lyset a f Reyjkavik han bor i hovedstadsområdet (omtrent dobbelt så ofte som danskerne). 4. Filmoptagelserne fra brandøvelsen findes i det islandske filmarkiv (Kvikmyndasafn Islands), registreret som Slokkvilidsæving i Reykjavik. Alfred Lind optog brandøvelsen under sit Islandsophold i 1906, hvor han desuden viste den lidt ældre reportagefilm Islands Altings Besøg i København ved åbningen af Reykjavik Biograftheater den 6. november Ballings islandske film blev produceret af Edda film, et selskab, der havde til formål at få professionelle udenlandske filmfolk til at lave film efter islandske forlæg i Island. Filmens islandske manus blev skrevet af selskabets ledende kraft, Nationalteaterets direktør Gudlaugur Rosinkranz, og det var baseret på Indridi G. Thorsteinssons roman 79 a f stodinni, der ikke findes på dansk. Filmen behandles nærmere på hjemmesiden ballingsbedste.dk (Møller 2006). Desuden blev den omtalt i Kosmorama (Møller 2003), hvor hovedpersonen beklageligvis blev omtalt som Ingolfur, selv om han hedder Ragnar. 6. Tematisk var Mordsaga både vovet og radikal, men teknisk fremstår den ikke helt afrundet, hverken som produktion eller fortælling. Det rakte hverken pengene eller det lille filmholds erfaringer til - ifølge instruktøren selv, som jeg mødte i Islands filmarkiv i november Jf. Paul Hollanders (1995: ) syn på fænomenet anti-amerikanisme som udtryk for hhv. nationalisme, anti-kapitalisme og anti-modernisme, der ikke er uadskillelige størrelser og i sidste ende alle bunder i a crisis of meaning. Der er med andre ord tale om varianter af den reaktion på en verden, der er gået af lave, som har præget individets søgen efter sammenhæng i den turbulente udvikling siden modernitetens gennembrud (i Island ved begyndelsen af det 20. århundrede). For videre analyse og diskussion, se Pells (1997). 8. Dvs. individets oplevelse af det urbane liv, moderniteten og post-moderniteten, jf. Charney og Schwartz (1995), Friedberg (1993) og, ikke mindst, Marshall Berman (1988). 9. Anmelderne (bl.a. i Danmark) fandt Nicelands anti-materialistiske budskab lidt vel naivt. I Island genkendte man desuden nogle af filmens locations, der var blevet klippet sammen med ellers fremmede lokaliteter, hvorfor den konstruerede by fremstod mere geografisk forvirrende end anonym. 10. Den positive udvikling skyldes dog også, at islandsk film siden årtusindskiftet har fået flere penge. M ed etableringen af Icelandic Film Centre (Kvikmyndamidstod Islands), der afløste Icelandic Film Fund i 2003, allokerede en ny filmlov desuden, og for første gang, faste m idler til dokumentarfilm (25 procent af den samlede pulje) og kortfilm (25 procent), m ens de resterende 50 procent går til spillefilm 11. Fascinationen af den i hvert fald på overfladen rå og reserverede lilleby har ikke kun affiniteter til den amerikanske variant af de nærmest affolkede lillebyer og tankstationer, men spejler også udviklingen i det øvrige Norden, hvor der har været en tiltagende tendens til at skildre provinsen som rå og ligefrem afstumpet, f.eks. i Kjell Sundvalls Jågarna (1996, Jægerne) eller Søren Faulis tvreklamer for Sonofon om den enfoldige Polle fra landsbyen Snave, der også resulterede i farcen Polle Fiction (2002). Litteratur Berman, Marshall (1988). All Ihat Is Solid Melts Into Air - The Experience o f Modernity. New York, Penguin Books. Charney, Leo og Schwartz, Vanessa R. (red.) (1995). Cinema and the Invention o f Modern Life. Berkeley, University of California Press. Friedberg, Anne (1993). Window Shopping. Cinema and the Postmodern. Berkeley og Los Angeles, University of California Press. Hollander, Paul (1995). Anti-Americanism: Irrational & Rational. London, Oxford University Press. Møller, Birgir Thor (2003). Island og filmen gennem 100 år. En rejse mellem land og by, fortid og sam tid. In: Kosmorama - Film fra Nord, nr København, DFL Møller, Birgir Thor (2005). Sange fra sagaøens landevej. In: Ekko, nr. 30. København. Møller, Birgir Thor (2006). "Balling, Island og Pigen Gogo". In: Malene Lohmann og Charlotte Yong Pedersen (red.): Møller, Birgir Thor (2008). Familiebånd. In: ekkofilm.dk/interviews Pells, Richard H. (1997). Not Like Us. How Europeans have loved, hated and transformed American culture since World War II. New York, Basic Books.

Nordatlantiske Road Movies

Nordatlantiske Road Movies Nordatlantiske Road Movies I Øst for Paradis under Århus Festuge Den 2., 3. & 4. september 2010 Arrangeret af Nordatlanten i Århus i samarbejde med Øst for Paradis og Birgir Thor Møller PROGRAMTEKSTER

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Øst for Paradis præsenterer SPARROWS. LANG PRESSE d. 29. juni kl 9.30 i GLORIA KORT PRESSE d. 17. august kl 9.30 i GLORIA

Øst for Paradis præsenterer SPARROWS. LANG PRESSE d. 29. juni kl 9.30 i GLORIA KORT PRESSE d. 17. august kl 9.30 i GLORIA Øst for Paradis præsenterer SPARROWS PREMIERE: 25. august 2016 PRESSEVISNING: LANG PRESSE d. 29. juni kl 9.30 i GLORIA KORT PRESSE d. 17. august kl 9.30 i GLORIA SYNOPSIS Sparrows handler om den 16-årige

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET VELKOMMEN TIL DOXBIOS FORÅRSPROGRAM DOXBIO bringer dokumentarfilm ud i biograferne - i hele Danmark. Vi samarbejder med 50 biografer fra København

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk Film & Psyke 2007 Tema: ANGST Fire fantastiske filmoplevelser med foredrag i Lido Biograferne Vejle Et kultursamarbejde mellem: Psykinfo Region Syddanmark - et fyrtårn i psykiatrien..! - Vi ses i biografen

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

SANGEN FRA HAVET. Et Oscarnomineret animeret eventyr af TOMM MOORE - instruktøren bag Brendan og hemmelighedernes bog PREMIERE DEN 19.

SANGEN FRA HAVET. Et Oscarnomineret animeret eventyr af TOMM MOORE - instruktøren bag Brendan og hemmelighedernes bog PREMIERE DEN 19. SF FILM PRÆSENTERER SANGEN FRA HAVET Et Oscarnomineret animeret eventyr af TOMM MOORE - instruktøren bag Brendan og hemmelighedernes bog PREMIERE DEN 19. FEBRUAR 2015 KONTAKT PRESSEAFDELINGEN SF FILM FOR

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 24. jan 2013. Uge 5, onsdag 30. jan 2013 05/02/2013 14:21. 21:30 Modeugen NU Ny titel. 23:40 Modeugen NU Ny titel

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 24. jan 2013. Uge 5, onsdag 30. jan 2013 05/02/2013 14:21. 21:30 Modeugen NU Ny titel. 23:40 Modeugen NU Ny titel Side 1 Uge 5, onsdag 30. jan 2013 21:30 Modeugen NU Ny titel 0-065-13-0301-0 23:40 Modeugen NU Ny titel 0-065-13-0301-0 Side 2 Uge 5, torsdag 31. jan 2013 21:30 Modeugen NU Ny titel 0-065-13-0302-0 23:40

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen Kenneth Bøgh Andersen Kenneth er født d. 29 november 1976, han blev født i Henne og nu bord han i Valby. Han er en dansk børne- og ungdomsforfatter. Hans første bog er Nidhugs Slaver. Han skrev den i 10

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s.

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Thomas Ry anbefaler: Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Sælsomme og meget anderledes noveller, som forfatteren i 2011 modtog Leipzig-bogmessens pris for, en

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Afrapportering: journal nr: A922-2015. Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo. Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD

Afrapportering: journal nr: A922-2015. Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo. Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD Afrapportering: journal nr: A922-2015 Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD På tv-konferencen INPUT screenes tv-programmer fra hele

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud!

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud! 3. Generations Christinia - Den nye generation taler ud! - Rosinhuset: rammen om historien! I 3 generation Christiania følger vi en gruppe unge mellem 11 og 13år. De har går alle sammen en tilknytning

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster.

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster. En særlig søster Søster er betegnelsen på en person af hunkøn, der har samme forældre som en anden person. En lillesøster er en yngre søster, mens en storesøster er en ældre søster. Sådan står der i Wikipedia,

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Den lille forskel født som piger DE HAR VÆRET Ud & Se

Den lille forskel født som piger DE HAR VÆRET Ud & Se Den lille T E K S T L O u I S E W I T H F O T O C a M I L L a S T E P H a n forskel De blev født som piger, men voksede op og følte sig mere som drenge. Transmænd kalder de sig. Nogle af dem lader sig

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 17. jun 2014. Uge 25, tirsdag 17. jun 2014 18/06/2014 14:30. 23:55 The Daily Show Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 17. jun 2014. Uge 25, tirsdag 17. jun 2014 18/06/2014 14:30. 23:55 The Daily Show Ny tekst Side 1 Uge 25, tirsdag 17. jun 2014 23:55 The Daily Show Ny tekst Jon Stewart kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder. Aftenens gæst er kaffekæden Starbucks' direktør, Howard Schultz.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad er en genre? Dermed bliver genren også en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation (jf.

Hvad er en genre? Dermed bliver genren også en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation (jf. Gæt en genre Hvad er en genre? En genre er et sprogmønster, som er knyttet til en bestemt situation og et bestemt formål, og som (bevidst eller ubevidst) anerkendes af sprogbrugerne i en bestemt kultur

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 05. mar 2013. Uge 11, mandag 11. mar 2013 11/03/2013 10:58. 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 05. mar 2013. Uge 11, mandag 11. mar 2013 11/03/2013 10:58. 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid Side 1 Uge 11, mandag 11. mar 2013 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid En amerikansk hjernekirurg og professor fra Harvard tror ikke på noget liv efter døden, før han pludselig ryger i en dyb koma forårsaget

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere