Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spanager 2 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2680 Solrød Strand BBR-nr.: Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 332 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/06/09-31/05/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 2 stk. ældre cirkulationspumper til varmeanlægget i varmecentraler, udskiftes til energisparepumper 1333 kwh el 2670 kr kr. 7.5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

2 SIDE 2 AF 9 Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 0 kr./år Samlet besparelse på el: 2700 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 2700 kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 2 1 stk. ældre cirkulationspumpe til cirkulation af det varme brugsvand i varmecentral, udskiftes til en energisparepumpe 147 kwh el 290 kr. 3 "Almindelig" termoglas i vinduer og døre udskiftes til lavenergiglas 35 MWh Fjernvarme, 46 kwh el kr. 4 Efterisolering af loft 11 MWh Fjernvarme, 23 kwh el 6540 kr.

3 SIDE 3 AF 9 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen A/B Jersie Station, Spanager 2-16, 2680 Solrød Strand, matr.nr. 15 B. Ejendommen består af 4 stk. bygning med ialt 48 lejligheder. Ejendommen er opført i Anvendelseskode er etageboligbebyggelse (140). Det samlede boligareal for bygningerne er i følge BBR-meddelelsen på 3144 m². Der er - efter aftale med rekvirenten - ikke foretaget destruktive undersøgelser på ejendommen. Bygningsgennemgangen blev foretaget på egen hånd. Der føres månedligt driftsjournaler vedr. forbrug og driftsforhold, fint. Fjernvarmeforbruget afregnes overfor Solrød Fjernvarmeværk som summen af: 1) energiforbruget (MWh) multipliseret med årsprisen pt. 581 kr/mwh 2) tilsluttet effekt (kw) multipliseret med årsprisen pt. 16,8 kr/m³ På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende. Dette energimærke er udarbejdet udfra nævnte håndbogs standardforudsætninger, samt tilgængelige tegninger og egne notater fra besigtigelsen. Hvor tegningsmaterialet har været mangelfuldt er der foretaget skøn. Det forudsættes at bygningen er opvarmet til 20 C. Det her beregnede, teoretiske energibehov (330 MWh) ligger tæt på oplyste klimakorrigerede forbrug (332 MWh). Bygningens brugstid er regnet til 168 timer pr. uge. Det opvarmede areal for ejendommen fremkommer således: Bygn. 1: Spanager 2-4, boligareal: 786 m² Bygn. 2: Spanager 6-8, boligareal: 786 m² Bygn. 3: Spanager 10-12, boligareal: 786 m² Bygn. 4: Spanager 14-16, boligareal: 786 m² Opvarmet areal i alt: 3144 m² Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Bygningernes tagkonstruktion har en hældning på ca. 30, og er belagt med teglsten. Etageadskillelser mellem lejligheder og uopvarmet luftrum er udført i beton med 200 mm mineraluldsbatts.

4 SIDE 4 AF 9 Forslag 4: Loftisolering suppleres til en samlet tykkelse på 300 mm. Ydervægge Facaderne er opført som følgende. Facader, hulmur 330 mm: Bagmur af letbeton, ca. 100 mm. isolering og tegl som facadesten. Gavle, hulmur 360 mm: Bagmur af letbeton, ca. 120 mm. isolering og tegl som facadesten. Lette ydervægge: Plader, ca. 150 mm. isolering, lægter + vindpap, afsluttet med brædder som udvendig beklædning. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne og dørene er fra 1988 med almindeligt termoglas, siddende i rammer af træ. Vinduerne er med udluftningsventiler. Forslag 3: Når "almindelig" termoglas i vinduer og døre punkterer eller på anden vis går i stykker, skal de udskiftes til lavenergiglas. Ud over at energiglas giver en varmebesparelse, bliver komforten i lejlighederne forbedret p.g.a. mindre kuldenedfald fra vinduerne og derved mindre fodkulde. Gulve og terrændæk Terrændækket er udført i beton mm. Lecanødder som isolerende lag, trægulve på strøer og fliser i toiletgulve. Etageadskillelser er udført i beton. Kælder Der er kælder under bygning 1 og 3. Kælderydervæggene og kældergulvet er udført i beton. Kælderloftet er udført i beton, isoleret med 50 mm. isolering under trægulvet i stuelejligheden. Kælderen betragtes som værende uden for den opvarmet del af klimaskærmen. Ventilation Ventilation Bygningerne ventileres v.h.a. 4 stk. trykstyret udsugningsanlæg fabr. Exhausto, monteret på lofterne, som betjener lejlighedernes toiletter og køkkener.

5 SIDE 5 AF 9 Varme Køling Der er ikke etableret mekanisk køling i bygningerne. Varmeanlæg Bygningerne opvarmes v.hj.a. fjernvarme fra Solrød Fjernvarme, som er ført ind i 2 stk. varmecentraler i kælder ved henholdsvis bygning 1 (Spanager 2-4) og bygning 3 (Spanager 10-12). Bygning 1: Fjernvarmemåler (nr ) viste ved bygningsgennemgangen: 1994 MWh m³ 72 C. varme frem 57 C. varme retur 15 C. differens. Bygning 3: Fjernvarmemåler (nr ) viste ved bygningsgennemgangen: 442 MWh m³ 72 C. varme frem 57 C. varme retur 15 C. differens. Opvarmning af radiatorerne sker som direkte fjernvarme med blandsløjfe i varmecentralerne. Centralvarmevandet til bygningerme cirkuleres v.hj.a 1 stk. ældre cirkulationspumpe fabr. Smedegård type EV C ( W) i hver varmecentral. Forslag 1: 2 stk. ældre cirkulationspumper til varmeanlægget i varmecentraler, udskiftes til energisparepumper Varmt vand Det varme brugsvand til alle bygningerne produceres i 1. stk. varmtvandsbeholder fabr. Polander type GE på 2500 liter fra Beholderen er placeret i varmecentralen i bygning 1. Det varme brugsvand cirkuleres rundt i bygningerne v.hj.a. 1 stk. ældre cirkulationspumpe fabr. Smedegård type Vario25 (65 W). Varmtvandsbeholder og varmtvandsrør beskyttes af et elektrolyseanlæg fabr. Dansk Elektrolyse. Forslag 2: Når den ældre cirkulationspumpe til det varme vand går i stýkker, skal den skiftes til en energisparepumpe. Fordelingssystem

6 SIDE 6 AF 9 Radiatoranlægget er et 2-strengsanlæg. Alle radiatorerne i lejlighederne er forsynet med termostatventiler og varmemålere og radiatorerne i lejlighederne er primært placeret under vinduerne. Fordelingsrørerne for radiatoranlægget og brugsvandet er ført i kælderen under loft i bygning 1 og 3, hvorfra de fordeler sig via lodrette strenge til lejlighedernes installationsskabe. I bygning 2 og 4 hvor der ikke er kælder, er rørerne ført på loftet med afgreninger ned til lejlighedernes installationsskab. Varme og varmtvandsrør i kælderen og på loftet er isoleret med ca. 3 cm. rørisolering. Varmtvandsrør i lejlighederne er skønnet isoleret med ca. 3 cm. rørisolering. Både varme- og varmtvandsanlægget er indreguleret med STAD-ventiler. Automatik Varmeanlægget styres centralt i begge varmecentraler af 1 stk. vejrkompenseringsanlæg fabr. TA og TAC, som regulerer varmen i bygningerne efter udetemperaturen. El Belysning Belysningen på trapperne er med lavenergipærer som betjenes med trykknapper styret af trappeautomater. Belysningen i kælder er med lysstofrør som ligeledes betjenes med trykknapper styret af trappeautomater. Udendørsbelysningen er med lavenergipærer, som styres af skumringsrelæ. Vand Vand Det skønnes at alle toiletterne i bygningerne er nyere vandbesparende toiletter. Bygningens samlede vandforbrug er oplyst til ca. 0,80 m³/m². Da landsgennemsnittet for etageboliger er 0,84 m³/m², betyder det at bygningernes vandforbrug ligger lidt bedre end landsgennemsnittet. Det skønnes at vandforbruget til det varme brugsvand svarer til ca. 250 liter/m²/år. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret solvarme i bygningerne. Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler ikke at etablere solvarme til varmt brugsvand og opvarmning i fjernvarmeområder.

7 SIDE 7 AF 9 Varmepumpe Der er ikke installeret varmepumpe til opvarmning i bygningerne. Solceller Der er ikke installeret solceller i bygningerne. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1989 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 3144 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 3144 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Oplysningerne i BBR-meddelelsen af anses med hensyn til bygningens størrelse og anvendelse at være i rimelig overensstemmelse med de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 581 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Den samlede varmeregning fra Solrød Fjernvarmeværk, fordeles mellem beboerne på nedenstående måde. a) fast andel, varmt vand (ca. 30% af udgiften) fordeles efter varmt vand værelsesandele. b) Fast andel, rumopvarmning (ca. 20% af udgiften) fordeles efter kvadratmeter c) Variabel udgift, rumopvarmning (ca. 50% af udgiften) fordeles i h.t. registreringer på de enkelte varmemålere i lejlighederne. Varmefordelingsregnskabet udarbejdes af firmaet Ista med anlægs nummer

8 SIDE 8 AF 9 De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Type 1: 60 m² kr. Type 1: 72 m² kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Lerhøj 2880 Bagsværd Telefon: mdt@topdahl.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.