Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder m³ Naturgas, 98 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Godthaabsvej 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4300 Holbæk BBR-nr.: Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 5640 m³ naturgas Oplyst for perioden: m³ naturgas: 01/04/10-31/03/11 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af gavle med udvendig isolering m³ Naturgas, 98 kwh el kr kr. 9.9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse

2 SIDE 2 AF 9 Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 200 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 2 Ny cirkulationspumpe til det varme brugsvand. 196 kwh el 390 kr. 3 Udskiftning af ældre staldvindue øverst på trappen til et lavenergivindue. 4.5 m³ Naturgas 50 kr. 4 Efterisolering af manzardtag, skråvægge og skunke. 319 m³ Naturgas, 25 kwh el 3180 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer

3 SIDE 3 AF 9 Energimærkningen omfatter ejendommen Godthaabsvej 42, 4300 Holbæk. matr.nr. 481b. Ejendommen benyttes til beboelse og har ifølge BBR-Meddelelsen i alt 4 lejligheder. Ejendommen er opført i Det samlede boligareal er (i følge BBR-meddelelse af 1. november 2011) på 308 m² (opvarmet) samt 127 m² areal i kælder, der også betagtes som værende inden for den opvarmede del af bygningen. Bygningsgennemgangen er foretaget med assistance af beboer Lona Hansen. Der foreligger så vidt vides ikke månedlige notater vedr. forbrug og driftsforhold. Det anbefales at der løbende (månedligt) noteres og holdes øje med gas, vand og elforbrug i ejendommen. Naturgasforbruget afregnes overfor DONG som summen af gasforbruget multipliseret med årsprisen (i perioden 9,80 kr/m³ naturgas). På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende. Dette energimærke er udarbejdet udfra nævnte håndbogs standardforusætninger, samt tilgængelige tegninger. Hvor tegningsmaterialet har været mangelfuldt, er der foretaget skøn. De anførte besparelsesforslag er ligeledes beregnet udfra håndbogens forudsætninger. Der er - efter aftale med rekvirenten - ikke foretaget destruktive undersøgelser på ejendommen. Det her beregnede, teoretiske energibehov (68 MWh) ligger lidt over det oplyste klimakorrigerede forbrug (62 MWh) Dette kan der være flere årsager til: - Rum i bygningen som opvarmes til mindre end 20 gr. C, som antaget i beregningerne. - Klimaskærmen er lidt bedre end antaget i beregningen. - ventilationen medfører mindre varmetab end antaget i beregningerne. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen er et manzardtag med hanebåndsloft, belagt med teglsten. Manzardtag på 1. sal er vurderet isoleret indvendigt med en ca. 5 cm isoleringsplade. Lejligheden 1. sal th. har isoleret mazardtaget mod gården med ca. 10 cm isolering indefra. Skråvægge + skunke i loftværelse er vurderet til at være isoleret med 50 mm isolering. Spidsloft over loftsværelse er isoleret med ca. 250 mm isolering. Forslag 4: Når taget skal renoveres, efterisoleres mandzardtag, skunke og skråvægge i øverste lejligheder. Ydervægge Ydervæggene vurderes til at være 36 cm massiv teglsten i stuen. Ejendommens gavle vurderes ligeledes til at være 36 cm massiv teglsten.

4 SIDE 4 AF 9 Forslag 1: Udvendig efterisolering af gavle med ca. 100 mm isolering afsluttet med net og puds. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne, som består af malet trærammer, er oplyst at være fra omkring 2000 og det vurderes, at de er med energiglas. Øverst i trapperummet er der et gammelt staldvindue med 1 lag glas. Forslag 3: Udskiftning af ældre staldvindue øverst på trappen til et lavenergivindue. Gulve og terrændæk Gulvbelægningen i lejlighederne er generelt trægulve samt fliser/beton i badeværelser. Etagedækket i mellem lejlighederne skønnes at være et traditionelt udført træbjælkelag med gulvbrædder, hulrum og indskudsler. Kælder Kælderydervæggene har i.h.t. en snittegning en tykkelse på ca. 48 cm. Kældergulvet er af beton. Der er registreret flere radiatorer i kælderen, og det antages at hele kælderen er inden for den opvarmede del af klimaskærmen. Ventilation Ventilation Luftskiftet i ejendommen sker gennem aftrækskanaler i toiletter og køkken samt vinduer og betragtes som naturlig ventilation. Varme Køling Der er ikke etableret mekanisk køling i bygningen. Varmeanlæg Bygningens varmebehov dækkes af 1 stk. kondenserende naturgasfyret kedel fabr. Vaillant type ecotec plus Vc 246/3-5, fra ca placeret i varmecentralen i kælderen. Bygningen opvarmes v.h.a. radiatorer. Radiatoranlægget er 2-strenget og alle radiatorer er forsynet med termostatventiler og varmemålere og er primært placeret under vinduerne. Pumpe til radiatoranlæg er indbygget i gaskedlen. Varmt vand

5 SIDE 5 AF 9 Det varme brugsvand produceres i varmtvandsbeholder fabr. Vaillant type VIH R 200/5 på 200 liter fra ca. 2009, forsynet fra den naturgasfyret kedel. Beholderen er placeret i varmecentralen i kælderen. Det varme brugsvand cirkuleres i rørsystemet v.h.a. pumpe fabr. Grundfos UM på 50W. Forslag 2: Når den eksisterende cirkulationspumpe til det varme brugsvand i varmecentralen går i stykker, skal den udskiftes til en ny energisparepumpe. Fordelingssystem Fordelingsrør for centralvarme og varmt brugsvand er placeret under loft i kælder hvorfra lodrette strenge forsyner radiatorerne og brugsvands tappestederne. Der er vandmålere i lejlighederne. Rør i kælderen skønnes isoleret efter gældende normer. Automatik Varmeanlægget styres centralet i varmecentralen vha. 1 stk. vejrkompenseringsanlæg indbygget i gaskedlen, som regulerer varmen i bygningerne efter udetemperaturen. El Belysning På trappen er der monteret lamper med sparepærer på hver repos. Lyset betjenes med trykknap. Som udendørsbelysning er der registreret skotlamper med kompaktrør som styres af bevægelsesføler. Vand Vand Der er vandbesparende toiletter i ejendommen. Bygningens samlede vandforbrug er beregnet til ca. 746 liter/m²/år. Landsgennemsnittet for etageboliger er 840 liter/m²/år. Det skønnes at vandforbruget til det varme brugsvand svarer til ca. 200 liter/m²/år. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret solvarme i ejendommen. Med den nuværende varme og varmtvandsinstallation, vil det ikke være rentabelt at etablere solvarme.

6 SIDE 6 AF 9 Varmepumpe Der er ikke installeret varmepumpe til opvarmning af ejendommen, og det er ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere varmepumpe. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1928 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Naturgas (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 308 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 435 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det opvarmede areal fremkommer således: Boligareal: 308 m² Kælderareal: 127 m² I alt: 435 m² Oplysningerne i BBR-meddelelsen af anses med hensyn til bygningens størrelse og anvendelse at være i rimelig overensstemmelse med de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 9.8 kr./m³ Fast afgift på varme: 0 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 44 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Den samlede varmeregning fra Dong fordeles mellem beboerne. Varmefordelingsregnskabet udarbejdes af firmaet Brunata (anlægs nr ) Fordelingen af varmeudgifterne sker som: a) Fast andel (ca. 28 % af udgiften) fordeles efter varmefordelingstal. b) Fast andel, varmt vand (ca. 3 % af udgiften) fordeles efter værelsehaneandele. c) Variabel udgift, varmt vand (ca. 4 % af udgiften) fordeles i h.t. registreringer på varmtvandsmålere

7 SIDE 7 AF 9 d) Variabel udgift, rumopvarmning (ca. 65 % af udgiften) fordeles i h.t. registreringer på radiatormålere De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Type kr. Type kr. Type kr.

8 SIDE 8 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere på

9 SIDE 9 AF 9 Energikonsulent Adresse: Lerhøj 2880 Bagsværd Telefon: mdt@topdahl.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret information om energikonsulenten.