Hans Tausens betydning for Reformationen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Tausens betydning for Reformationen i Danmark"

Transkript

1 Hans Tausens betydning for Reformationen i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Afgrænsning, problemstilling og metode s Kulturel og historisk kontekst s Luthers fortaler til de bibelske skrifter s Hans Tausens Postil s Bearbejdning s Perspektivering s Afrunding s Pensumliste Selvvalgt litteratur s Tillæg til Pensumliste Selvvalgt litteratur s Fælles pensum Renæssancekundskab II, Forår 2008 s.19 Kirsten Rysse Mahr Opgave ÅU Renæssancekundskab II Maj 2008

2 1. Indledning Reformationstiden strækker sig over nogle årtier i begyndelsen af 1500 tallet med ændringen i den politiske struktur, skiftet fra katolsk til evangelisk statskirke i Det var en urolig tid i landets historie med krige og voldsomme stridigheder mellem katolikker og lutheraner, fx Billedstormen i Frue kirke i Hans Tausen ( ) var en ivrig tilhænger af Luthers lære. Han fik en fremtrædende og vigtig rolle under og efter reformationen. Eftertiden har givet ham tilnavnet den danske Luther 2. Hans Tausens (HTs) prædikesamling, Postillen, fra 1539 var tænkt som en hjælp og støtte til de mange tidligere katolske præster, som efter reformationens gennemførelse i 1536 blev i deres embede, men nu med et slag skulle virke efter Luthers lære. Postillen anses for HTs litterære hovedværk 3. HT var den første danske lutherske prædikant i Viborg fra efteråret Han var Johannitermunk, udsendt fra Antvorskov kloster i Slagelse. Som det var almindeligt for den tids akademiske munke, havde han studeret ved flere universiteter i Tyskland. I læste HT ved universitetet i Wittenberg, hvor Martin Luther( ) og Philipp Melanchton( ) underviste. Som mange andre blev HT grebet af sin tids humanistiske strømninger (se s.4-6). HT blev lutheraner, og det lagde han ikke skjul på, da han kom tilbage til Antvorskov. Men var HT luthersk i sin forkyndelse? I 1500 tallet var tro og kirkegang et væsentligt element i almindelige menneskers liv, en del af deres identitet. Reformationsbevægelsen, lutheriets gift som modstanderne kaldte det, var startet i byerne og bredte sig fra købstæderne som eksempelvis Viborg. I 1526 indførte hertug Christian (den senere Christian d.3) reformationen i Sønderjylland. Nyskabelser i reformationens kirkekultur var 1 Kilder: Helgesen, Skibbykrønikken s Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s. 9/10. 2 Torben Svendsen kalder sin biografi fra 1994: Hans Tausen, Den danske Luther + H.V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland, s B.S.Ingemann: På Tave bondes ager fra Kilder: Det danske folks historie bind IV, s Christensen, Hans Tausen fra Birkende til Ribe s. 133, Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil s Schwarz Lausten, Indledningen til Peder Palladius Visitatsbog, s.12 4 Det danske folks historie bind III, s Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s. 34 og 43 1

3 prædiken og salmesang på modersmål samt nadveren. Det var en stor omvæltning for de mange danskere, som var vokset op med den katolske kirke og fik reformationen påført ved lov. 5 I 1522 begyndte Luther på sine bibeloversættelser til tysk. Luther forsynede bibeloversættelserne med fortaler, en slags læser vejledning. Bibeloversættelserne er Luthers litterære hovedværk 6. Både Luther og HT skrev også salmer. Mange af Luthers salmer blev oversat til dansk, og de er begge repræsenteret i nutidens Danske Salmebog. 7 Ved reformationen i 1536 skulle kirkens forhold omorganiseres. Den nye kirke skulle finde sin form, og HT deltog i det udvalgsarbejde, som førte frem til kirkeordinansen 8. Den blev vedtaget og underskrevet af Christian d.3. i september Som nævnt side 1 blev mange af de katolske præster i deres embede, men de skulle nu lære sig at være evangeliske/lutherske. Behovet for uddannelse og vejledning var stort, og prædikanterne havde allerede gjort opmærksom på disse forhold på herredagen i Odense i En postil, som også kendtes i den katolske kirke kunne være en værdifuldt hjælp til sognepræsterne, og faktisk havde både Luther i Tyskland og Olavus Petri i Sverige udsendt lutherske kirkepostiller på modersmål 9. HTs danske lutherske Postil blev som nævnt side 1 udgivet i Der kan stilles en række spørgsmål til HTs Postil. Er ånden i Postillen luthersk? Var sproget forståeligt for en ikke så boglig sognepræst? Var bogen anvendelig for præsten under gudstjenesten? Og blev den i det hele taget anvendt efter hensigten? Postillen er en smuk bog med fine grafiske illustrationer. Er Postillens billedstof præget af den italienske renæssance? 2. Afgrænsning, problemstilling og metode. Ligesom der kan stilles flere spørgsmål til HTs Postil, kan der også stilles forskellige spørgsmål om HTs engagement og virke i reformationen. På hvilket grundlag har eftertiden udnævnt ham til Den danske Luther? Denne opgave drejer sig om den vejledning HT formulerede til datidens 5 Kilder til ovenstående: Det danske folks historie III s Ibid IV s Gregersen, Reformationen i Sønderjylland s Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s E. Thestrup Pedersen, Indledning til Fortalerne til de bibelske skrifter, s.12 7 Den Danske Salmebog s og Kirkeordinansen: Den kirkelige grundlov i forbindelse med reformationen. Den indeholdt bestemmelser om kirkens funktion, forkyndelsen, valg af præster o.m.a. Kilde: Schwarz Lausten, Reformation i Danmark, s. 9 9 Christensen, Hans Tausen, s Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil, s. 10 2

4 sognepræster i Postillen. Er vejledningen præget af en luthersk holdning? Via Postillens tekster kan man få en pejling af, hvad HT lagde vægt på i sin forkyndelse. Jeg har fravalgt at gå ind i HTs virke i de urolige tider før reformation (fx i Viborg og København), processen mod HT i København, HTs virke som præst og underviser (i København og Roskilde) og senere superintendant/biskop i Ribe samt ændringer i kirkekulturen. Opgavens problemstilling: Er der overensstemmelse mellem Martin Luthers opfattelse af de bibelske skrifter og den vejledning Hans Tausen giver sin samtids danske sognepræster gennem Postillen? Metode: Der indledes med en beskrivelse af den samtidige kulturelle og historiske kontekst med uddybende data om Martin Luther og Hans Tausen. Derefter beskrives udvalgte tekster af Luthers Fortaler til de bibelske skrifter og udvalgte tekster af Hans Tausens Postil. I bearbejdelsen sammenlignes de udvalgte tekster af Luther og HT set i en samtidig kontekst. 3. Kulturel og historisk kontekst. En ny epoke i Europas historie begyndte omkring år Byerne voksede, handel og håndværk blomstrede op og en ny magtfuld middelklasse begyndte at gøre sig gældende overfor godsejerne og kirken. Verdensbilledet ændredes med opdagelsen af nye kontinenter og rejser til fjerne lande. Fyrster og konger ville gerne bryde adelens og kirkens magt, de lovgav og udviklede en centraladministration med fyrsten eller kongen som centrum i et effektivt styre. Den moderne stat begyndte at udvikle sig, og i administrationerne kom der ikke-adelige og ikke-gejstlige, ofte personer med universitetsuddannelse. Latin var det akademiske sprog, og det blev almindeligt at drage udenlands for at studere. Efterhånden svækkedes den middelalderlige forestilling om, at kristenheden alene styres af Paven, der er overordnet kejseren. De enkelte lande ønskede et stærkt kongeligt styre, som var arveligt, samt en kirke, som var mere afhængig af den lokale fyrste end af Paven i Rom. Udviklingen startede i de italienske bysamfund allerede i 1300tallet og bredte sig i 1500tallet til resten af Vest- samt Nordeuropa. Jacob Burchardt ( ) beskrev som den første de store 3

5 ændringer indenfor litteratur, kultur, tænkemåde og kunst i Italien, og han gav perioden navnet Renæssancen, i.e. genfødelse. Det er den antikke kultur, der bliver genfødt eller snarere omtransformeret til et samtidigt udtryk, ofte benævnt med udtrykket antikreception 10. Renæssancen som epoke er karakteriseret ved en stærk inspiration og påvirkning fra antikken på alle de ovenfor nævnte områder. Albrecht Dürer ( ) grafiker og maler fra Nürnberg var uddannet i gotisk tradition, oprindelig som guldsmed ligesom sin far. Han blev en af dem, der var med til at bringe de nye strømninger i billedkunsten fra Italien til Nordeuropa (fx perspektivet). Han var en belæst mand og havde kontakter med nogle af sin samtids humanister. En af dem var Erasmus af Rotterdam (1466/ ), den store humanist i Nordeuropa. Han var kritisk mod sin tids katolske kirkeforvaltning og i sit store forfatterskab, hvor han også brugte satiren, angreb han kirken 11. Erasmus af Rotterdam(ER) udgav i 1516 Det nye Testamente i en græsk oversættelse, et værk som HT ganske givet har kendt og brugt. ER ønskede en kirkelig reform, men i den katolske kirkes regi, og han forblev katolik hele livet. En anden af Europas store humanister var Philipp Melanchton. Allerede som 21årig blev han professor i græsk ved Wittenberg Universitet. I sin tiltrædelsesforelæsning, på latin og fuld af referencer fra antikken, argumenterede han for en humanistisk reform af universitetets uddannelser 12. I 1537 genåbnedes Københavns universitet efter Melanchtons model fra Wittenberg. I 1518 er Wittenberg kendt i hele Europa. Martin Luther havde opslået sine teser mod afladshandelen på kirkedøren i Wittenberg i 1517, og bl.a. bogtrykkerne 13 hjalp med at udbrede hans synspunkter. Luther afbrød i 1505 som 22årig et jura studium mod sin fars vilje og blev munk. Luther var plaget af spørgsmålet om sjælens frelse, men det strenge liv som munk hjalp ham ikke. Han erfarede at askese, bønner, andagter, skriftemål og studier ikke førte ham nærmere til Gud. I 1507 blev han præsteviet og begyndte derefter at studere teologi. På en rejse for klosteret til Rom i , oplevede han afladshandelen på nært hold blev Luther katolsk præst, han tog doktorgrad og blev professor ved Wittenberg universitet. Studier og tolkninger af de bibelske skrifter var nu også hans faglige arbejde, og det var her, han gjorde sin såkaldte reformatoriske opdagelse. Den går ud på, at Gud skænker retfærdighed og frelse til mennesket. Gud er ikke dømmende, men opretter sit fællesskab med mennesket. Gud er ren kærlighed og tager sig 10 J. Burchardt var en schweizisk historiker og kunsthistoriker. Hans banebrydende værk, Renaissancens kultur i Italien, kom i Bogen betragtes stadig som klassikeren. 11 Fx i Julius foran den låste himmelport, uddrag i Kompendiet Renæssancekundskab II, forår 2006, s Philipp Melanchton: Über die Notwendigkeit, Kompendiet i Renæssancekundskab II, forår 2006, s Bogtrykkerkunsten blev opfundet i 1440ern af Johan Gutenberg 4

6 netop af det syndige menneske, som ikke skal gøre sig fortjent til frelsen. Mennesket får frelsen som en gave af Gud. Troen er ikke en menneskelig præstation, men skabes af kærlighedens og tilgivelsens ord. Evangeliet, løfterne, er retfærdiggørelse, frelse og at tro. - Menneskets forhold til Gud, var det vigtigste spørgsmål for Luther. Luther begyndte at indse, at den katolske teologi var forkert. Han var en aktiv debattør, forfulgte sine synspunkter og var med i mange reformkrav. Nogle af hans synspunkter var, at kirken kun skulle tage sig af at forkynde evangeliet og opgive enhver økonomisk og politisk magt. Staten skulle kun tage sig af politiske og sociale opgaver, beskytte kirken, men ikke blande sig i troen. Staten kunne overtage/inddrage store dele af kirkens besiddelser, men de skulle i vidt omfang anvendes til sociale formål. Rom indledte en kætterproces mod Luther. Paven sendte en bandtrusselsbulle, som Luther brændte, og kort efter blev han lyst i band af Paven. På kirkemødet i Worms i 1521, hvor Luther fik frit lejde, dømtes han som kætter af kejseren, der fulgte Pavens vilje. Frederik den Vise`s ( ) soldater bragte Luther til Wartburg, hvor han boede et års tid. Derefter vendte han tilbage til Wittenberg, hvor han boede og arbejdede indtil sin død. I 1525 stifter Luther familie. Han gifter sig med en bortløben nonne, og de får 6 børn 14. I begyndelsen af 1500 tallet var Danmark 15 et feudalsamfund med store sociale skel. Den katolske kirke var en magtfaktor i samfundet med store jordbesiddelser. Rigsrådet bestod af højadelige og gejstlige, fx biskopper, og det var rigsrådet som udpegede og underskrev håndfæstningen med kongen. Der var mange klostre, og de tog sig bl.a. af sygeforsorgen. Ved domkirkerne lå katedralskolerne, som primært havde til opgave at uddanne præster. Efter reformationen i 1536 kom de under staten og blev starten på latinskolerne. Ligesom i Sydeuropa kom de humanistiske strømninger først fra omkring 1500 og senere spores renæssancepåvirkninger i arkitekturen, fx er Egeskov på Fyn bygget i 1550erne og en af renæssanceperlerne, Rosenborg, blev opført i årene omkring Christian d.2. ( ) søgte at støtte handel og retspleje i købstæderne og at knække højadelens og kirkens magt, men han var også optaget af krigsførelse. Christian d.2. var officielt katolik, men hans interesse for Luther var vakt. Senere, da han boede i eksil i Nederlandene, blev han lutheraner. 14 Kilder til afsnit om Luther: Hakan Arvidsson, Europa , s Leif Grane, Historien om Martin Luther, s Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s Kilder til afsnittet: Ibid s Det danske folks historie, Bind III s Bind IV s

7 Kampene mellem katolikkerne og lutheranerne forgik åbenlyst fra medio 1520erne, hvor HT i Viborg begyndte på de populære evangeliske gudstjenester med dansk salmesang. Det skabte megen røre og uro i byen. Hans Tausen blev smidt ud af Johanitterordenen, men med hjælp fra byens borgere endte det med, at Frederik d.1. ( ) udstedte et kongeligt beskyttelsesbrev til HT. Beskyttelsesbrevet satte ham udenfor kirkens jurisdiktion (domstol), og han blev udnævnt til kgl. kapellan. HT havde kgl. beskyttelsesbrev indtil reformationen blev indført i Til stor forargelse for mange giftede han sig i Fra 1529 til 1538 er HT kgl. kapellan i København. Endvidere underviser han fra 1537 på universitet bl.a. i hebraisk. Mange havde ligesom HT studeret på udenlandske universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor Melanchton og Luther underviste. Chierstiern Pedersen (f. før 1480 og død i 1554) blev fx magister fra Paris universitet. Han var i starten katolik, men skiftede senere over til lutherdommen. Han skrev bl.a. religiøse-opbyggelige skrifter og verdslige humanistiske bøger på både dansk og latin. En glødende modstander af lutherdommen var humanisten Paul Helgesen (født ca.1485, død ca. 1535). Paul Helgesen (PH) var ligesom Erasmus fra Rotterdam reformkatolik. PH var kritisk overfor den megen verdslighed i Rom, men en reform af kirken skulle bygge på studier og fromhed. Hans Tausens opfattelse af det væsentlige i den kristne forkyndelse ligger implicit i Postillen ifølge Christensen 17 : Forkyndelsen skal være for hele folket let tilgængeligt og lige så klart som solens skin. Det drejer sig om Kristus og hans gerninger. Prædikanten skal ikke tale om sig selv, men om det, som Helligånden lægger ham på hjerte - om Kristus, som er vores forløser og frelser. Prædikens værdi afhænger af, om Guds ånd er med, men deraf skal ikke sluttes, at præsten ikke skal forberede sig. HT har ikke meget tilovers for dem, som vil prædike meget, men ikke vil studere. Det er gennemgående, at det evige liv skænkes af Guds nåde og at troen er den eneste vej til at tage imod. Der er mange eksempler og detaljerede forklaringer med henvisninger. 4. Luthers Fortaler til de bibelske skrifter Luther oversatte Bibelen til tysk, mens han som fredløs boede på Wartburg slot under beskyttelse af kurfyrsten Frederik den Vise. De forskellige dele af oversættelsen blev forsynet med fortaler eller indledninger. Det nye var ikke fortalerne i sig selv, en tradition fra oldkirkens tid, det nye var, at 16 HT gift i 1527 med Dorothea Sadolin og i 1538 m Ane Andersdatter. HTs første kone døde tidligt. Der er børn fra begge ægteskaber, og HT er stamfader til en stor slægt. Kilder: Det danske Folks historie III, s Stamtavler. 17 Christensen, Hans Tausen, s

8 Luther i fortalerne henvendte sig til ulærde bibellæsere. Den hellige skrift skulle forvandles fra blot at være en kirkebibel til en folkebog, således at bibellæsning blev til gavn for almindelige mennesker. Fortalerne er en slags nøgle til Bibelen med henblik på, at den ulærde kunne læse den i lyset af det bibelske budskabs hovedanliggende, forkyndelsen af budskabet om Kristus. I fortalerne stiller Luther de fortabtes frelse ved Kristus frem som det store midtpunkt i de bibelske skrifter. Bibeloversættelsen og fortalerne var fra Luthers side også tænkt som et våben mod pavekirken. Hvis Bibelen ikke læses i lyset af den mundtlige forkyndelse af Kristus som sejrsherrer over alle fordærvsmagter, kan den blive en lukket og endog farlig bog, mere en vildleder end en vejleder. Luthers første samlede udgave af hele Bibelen på modersmålet udkom i Luther reviderede hele tiden sine oversættelser og fortaler, og i hans levetid udkom 11 oversættelser af Bibelen, den sidste i I mange år var fortalerne en fast bestanddel af Luthers tyske Bibel. I Danmark var der i 1500tallet forskellig praksis mht. fortalerne, fx medtog HT fortalen til Det gamle Testamente i sin oversættelse af Mosebøgerne, der udkom i Magdeburg i Christiern Pedersen benyttede delvis Luthers fortaler i sin oversættelse af Det nye Testamente af 1529, mens fortalerne ikke var med i Christian d.iii.s Bibel af En fuldstændig samling af Luthers fortaler på dansk udkom anonymt i 1560, men det var i Frederik d.2.s Bibel af 1589, at alle Luthers fortaler først blev optaget i en dansk bibel. De gled snart ud igen 18. Fortalerne er oversat og udgivet på nudansk i 1960erne. Der er godt en snes fortaler til såvel Det gamle Testamente som til Det nye, nogle er lange fx fortaler til Det nye Testamente og Romerbrevet, andre er korte fx Paulus` breve til Efeserne og Galaterne. Af fortale til Johannes åbenbaringer er der 2 meget forskellige versioner en fra 1522 (kort) og en fra 1545 på ca. 8-9 sider (en af de lange). Fortale til Det nye Testamente (1522) 19 Formålet med en forklaring og en fortale er, at føre den enfoldige ind på den rette bane og få viden om, hvad der kan forventes af denne bog. Bogen indeholder ikke bud og love, men evangeliet og guds løfter. Evangelium (græsk) betyder et godt budskab, en glædelig efterretning, gode nyheder, et jubelråb. I Det nye Testamente er evangeliet og Guds forjættelse nedskrevet og ligeledes historien 18 Kilder til afsnittet M Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark, s 14 og 96 + E. Thestrup Pedersen: Indledning til Fortalerne til de bibelske skrifter, s Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s

9 om de mennesker som tror eller ikke tror på det, således at man kan være sikker på, at der kun er eet evangelium, ligesom der kun er eet nyt Testamente, kun een tro og kun een Gud, som giver løfter. Guds evangelium og nye testamente er et glædeligt budskab, et jubelråb. Luther sammenligner med en mand, som i et testamente har truffet bestemmelser om fordeling af sine ejendele før han dør, en mand som har skikket sit bo. Før Kristus døde, havde han bestemt og befalet, at Guds evangelium og nye testamente skulle bekendtgøres i hele verden. Alle, som tror på det, kan få del i Kristus` ejendom, som er det liv han overvandt døden med, den retfærdighed han udslettede synden med og den salighed, hvormed han overvandt den evige fordømmelse. Et stakkels menneske kan ikke få nogen større trøst end det dyrebare og dejlige budskab om Kristus. Evangeliet er udelukkende en prædiken om Kristus, Guds og Davids søn, der ved sin død og opstandelse har overvundet synd, død og helvede for alle mennesker, der tror på ham. Evangeliet, glædesbudskabet kan fortælles kort med få ord, som Peter og Paulus gør, eller det kan fortælles med mange ord, som de fire evangelister gør. Man skal passe på, at evangeliet ikke bliver en lov- eller lærebog. Evangeliet kræver ikke gerninger af os for at blive retfærdige og salige, men det kræver tro på, at Kristus har overvundet synd, død og helvede for vores skyld. Troen er retfærdig, levende og salig. Mennesket behøver kun at vise troen i sine gerninger. Ja hvor troen er, giver den sig tilkende ved gode gerninger. Den troende taler om evangeliet, lærer andre derom, vover livet for troen og prøver at gavne og hjælpe sin næste. Da Kristus døde, gav han ikke anden befaling end kærligheden. For der hvor kærlighedens gerninger ikke kommer af sig selv, der er troen ikke rigtig, evangeliet sidder ikke fast i hukommelsen, og Kristus er endnu ikke forstået på den rette måde. Luther anbefaler, at læsning af det nye Testamentes bøger sker med ovenstående i tankerne. Hvilke af det nye Testamentes bøger der er de rette og de ædleste (1522) 20 Efter Luthers opfattelse er de bedste bøger Johannes` Evangelium, Paulus` breve især Romerbrevet - samt Peters første brev. Dem bør man starte med. Enhver kristen rådes til at læse dem ofte, ja daglig, så de kendes lige så godt som det daglige brød. Der er ikke mange beskrivelser af Jesu handlinger og undere, men mesterligt gengivet, hvordan troen på Kristus overvinder synd, død og helvede, og giver livet retfærdighed og salighed evangeliets rette natur. Johannes skriver meget om Kristi prædiken og ikke så meget om hans gerninger. De 3 andre evangelister, Mattæus, Markus og Lukas skriver meget om gerningerne, men ikke så meget om 20 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s

10 ordene. Derfor er Johannes evangelium det foretrukne. Ligeledes foretrækkes Paulus` og Peters breve frem for de tre andre evangelister. Læseren anbefales Johannes evangelium og hans første brev, Paulus` breve - især det til Romerne samt brevene til Galaterne og Efeserne - samt Peters første brev. Disse bøger viser Kristus, og heraf kan læres alt, hvad der er nødvendigt for at blive salig. Fortale til Paulus` brev til Romerne 21 Dette er Det nye Testamentes vigtigste brev. Det er nyttigt ikke blot at kunne Romerbrevet udenad, men også at beskæftige sig med det hver dag. Som dagligt brød for sjælen jo mere man læser eller tænker over det, des bedre smager det. Luther vil gerne yde sit bidrag til, at Romerbrevet bliver forstået bedre, for det er slemt tilsløret af mange vrøvlede forklaringer, selvom brevet i sig selv er et klart lys. For at gøre læsningen nyttig forklares centrale begreber i Paulus` sprog. Det er ord som lov, synd, nåde, tro, retfærdighed, kød, ånd og lignende. Fx er der forskel på menneskers lov og Guds lov. Guds lov kræver hjertets dyb, og det betyder, at mennesket skal have fri lyst til det gode for at kunne holde Guds lov. Det er almindeligt, at mennesker naturligt føler lyst til det onde og ulyst til det gode. Hvor handlinger udadtil ser ud som gode, men ikke er i overensstemmelse med en fri lyst til at gøre det gode, der stemmer hjertets inderste ikke med Guds lov. Det er en synd som fortjener Guds vrede, selvom det udadtil ser anderledes ud. Nåde betyder Guds yndest eller gunst. Guds tilgivelse af et menneskes synder er ubetinget og mennesket kan intet gøre for at gøre sig fortjent til nåden. Guds nåde deles og udstykkes ikke, men bringes os helt og holdent. Tro er Guds gerning i mennesket. Den forvandler og genføder os og gør os til nye mennesker. Tro er en levende urokkelige tiltro til Guds nåde. Den gør én glad og dristig. Det er lige så umuligt at skille gerning fra tro, som at skille varmen og lyset fra ilden. Du skal bede til Gud om at få troen givet. Der er ret detaljerede eksempler med begrundelser på de forklarede begreber og med henvisning til forskellige skriftsteder i Bibelen. Herefter følger en detaljeret gennemgang af indholdet i Romerbrevets 16 kapitler. 21 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s

11 Fortale til Johannes åbenbaring (1522 og 1545) 22 I den korte fortale fra 1522 begrunder Luther, hvorfor han ikke værdsætter denne bog. Apostle beskæftiger sig ikke med syner, men taler med klare tørre ord. Det er hvad Luther føler. Hans ånd kan ikke komme til rette med Johannes åbenbaringer, hvor Kristus hverken bliver forkyndt eller erkendt. Men andre kan tænke anderledes og må følge, hvad deres ånd siger til dem. Luther vil holde sig til de bøger, hvor Kristus ses klart og rent. Fortalen blev i 1530 erstattet af en lang fortale, hvor Johannes åbenbaringer søges at tages alvorligt som et åbenbaret skrift. Den anvendte udgave (se note 18) er tilpasset Luthers sidste udgave af Bibelen fra Indledningsvis omtales forskellige slags profetier. Den ene slags er at udlægge profeternes skrifter. Den er mest nødvendigt og er dagligt påtrængende. Den profeti underviser i Guds ord, lægger grundlaget for kristendommen og passer på (værner om) troen. Den anden slags profeti spår om begivenheder, som vil komme og ikke på forhånd er omtalt i skriften. Det kan være med klare ord, med billeder og ord og endelig udelukkende i billeder og figurlig tale. Johannes` åbenbaring er som sidstnævnte. Udlægning af hændelsesforløbet i bogens kapitler ses ud fra trængslerne i kristenhedens historie op til pavedømmet, som også får verdslig magt. Der sluttes med et billede på trøst. Den hellige stad er fuldkommen, parat til at blive ført som brud til det evige bryllup. Kun Kristus skal være Herre, og alle gudløse fordømmes og farer til helvede sammen med djævelen. Nytten af denne udlægning af Johannes åbenbaring er tosidet. Det ene er trøsten; ingen trængsler eller lidelser kan undertrykke kristenheden, som til sidst skal vinde og beholde sejren. Den anden er advarslen mod den store forargelse, som truer kristenheden. Troen på én hellig, kristen kirke kan ikke erkendes af fornuften det er en tro. Kristus er hos os og sejre til sidst. 5. Hans Tausens Postil Hans Tausens Postil 23 er udgivet i oktavformat i 1539 af Hans Walther, bogtrykker i Magdeburg. Hovedteksten er sandsynligvis skrevet under HTs ophold i København medio 1530erne 24. Postillen 22 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s Kilder til indledende afsnit: Christensen, Hans Tausen fra Birkende til Ribe, s Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil, s Både Kornerup og Christensen henviser til Småskrifter af Hans Tausen udgivet af Rørdam + Christensen henviser en del til Kornerup. 10

12 blev i 1934 genoptrykt og udgivet med en fyldig indledning af Bjørn Kornerup. Et glossar, med oversættelse af nogle af de gamle danske ord til nu-dansk, er et godt hjælpemiddel ved studiet af teksterne med den gotiske skrift. I Postillen er der læsninger og prædikener til alle kirkeårets søn- og helligdage. Reformationen var et diktat fra magthaverne og mange sognepræster blev i deres stilling og accepterede tilsyneladende den nye tros lære. Det var en påtrængende opgave at gøre præstestanden i stand til at forkynde evangeliet i en luthersk ånd. Postillen består af 2 dele Del 1 - Vinterdelen med dedikation til Kongen og læseren samt læsninger til kirkeårets 1. halvdel - fra Advent til Maria Bebudelsesdag. Lidelseshistorien, som slutter med påskelørdag, er i et selvstændigt afsnit bagest i del 1 med eget forord og register. Del 2 - Sommerdelen - starter med Påskesøndag og slutter med 26ende søndag efter Hellig Trefoldigheds søndag (Trinitatis). Læsningerne eller perikoperne 25 rummer epistelteksten med korte kommentarer 26 samt dagens evangelium med en efterfølgende længere prædiken. Sognepræsterne kunne vælge at læse prædiken op, eller de kunne lade sig inspirere til deres egen prædiken. Siderne til dedikationer og registrer er uden nummer. Ellers er der nummerering på hver anden side. Registrene følger umiddelbart efter søn- og helligdagenes tekster, dvs. bagest i bøgerne. I begyndelsen kan Postillen have været brugt direkte ved gudstjenesten. Men driftige bogtrykkere fandt snart ud af at udgive små bekvemme håndbøger med perikoperne. Fortalerne i Postillen Vinterdelen indledes med en dedikation til Christian d.3. Danmarks og Norges konge (+ hele den lange formelle titel) og er underskrevet København Efter indledende hilsener og ønsker om Guds nåde og fred mindes HT kongens afdøde far, Frederik d.1.s ønske om, at evangeliet bliver frit, selvom mange store herrer både i Danmark og i udlandet 24 Flere forfattere går ind i problematikken om, hvornår hovedteksten kan være skrevet. Dedikationen til kongen er underskrevet i 1536 i København. Da Postillen udkom i 1539 var HT i Roskilde. - Kornerup s Se også Christensen: Hans Tausen fra Birkende til Ribe s Passionshistoriens dedikation til sognepræsterne er underskrevet i Roskilde i Perikope (gr) afsnit: bibelafsnit, der ved gudstjenesten tjener som prædiketekst og til oplæsning, Teologisk ordbog af Johannes Hanselmann og Uwe Swarat, Lohses forlag, Fredericia De korte kommentarer er en summarisk eksegetisk udlægning af teksten, dvs. blot en bredere, omskrivende genfortælling af teksten. Kilde, Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil, s

13 var imod det. Gud har ført Jeres Nåde og kgl. Majestæt (Christian d.3.) som en naturlig afløser for, at det hellige evangelium har fået indgang i riget. Kongen opfordres til at gennemføre det, der nu mangler, samt at se det som en del af jeres kgl. Embede. Skiller Kongen sig af med ugudeligheden, styrkes hans trone med retfærdighed. Det vigtigste i den nyordning, der nu forestår, er at Guds ord æres og forkyndes flittigt for menigheden. På opfordring af de andre evangeliske forkyndere og med Deres kgl. Majestæts vilje og samtykke har HT fordansket og ladet trykke (oversat til dansk og udgivet) de epistler og evangelier, som læses for folket på alle søn- og helligdage sammen med en mådelig udlæggelse (prædiken). HT opfordrer kongen til at hjælpe med en god og bekvem reform, som vil føre til at evangeliet vil blive prædiket overalt, at skoler og universitet kommer i gang, samt at ungdommen holdes til tugt og lærdom, og der kommer en god kristen skik på hospitalerne. Derefter følger fortalen til læserne, de fromme og uvillige, som HT hilser med Guds nåde ved Kristus. HT henvender sig til dem der ikke have såre studeret, og ikke hørt meget af den hellige skrifts udlægning. Især til dem der er sat til at lære andre gerne vil gøre deres bedste men ikke rigtig formår det. Postillen har to hensigter - den ene: at hjælpe de præster, der har god vilje, men står tilbage i oplysning - den anden: at hjælpe menigheden til en hårdt tiltrængt skriftforklaring. Postillen er en vejledning og en fast grund til egen hjælp. Læseren skal tage alt i den bedste mening. Det er lettere at dømme og foragte en andens arbejde end at gøre noget godt selv. Er viljen god kan en mand lære skriften i en hel uge, og siden om søndagen på et sandt og klogt grundlag lærer sine sognefolk om troens gode gerninger. Første Søndag i advent Blad I IX i Vinterdelen Epistlen: Romerbrevet kap.13, vers Formaninger om at vandre sømmeligt som ved dag, iført Herren Jesus Kristus og ikke pleje kødet; så begæringer vækkes. I kommentarerne (6) til epistlen: Natten er Det gl. Testamentes tid, for den tids jøder ligger den sande hellighed og salighed fjern. Det nye Testamente sammenlignes med den lyse dag, som klart viste den fremfarende ugudelighed. Guds ubegrænsede nåde og godhed er i Kristus. Formaninger om at vågne op, se hvad der er sket i mørkets tid, gøre som vi plejer og foretage lydige, fromme og 12

14 retfærdige gerninger, som vi er trygge ved at bekende Lysets børn skal vende sig mod synden og mørkets børn. Evangeliet: Mattæus kap. 21 vers 1-9 Indtoget i Jerusalem. Jesus og hans disciple er på oliebjerget, disciplene henter det æsel, som Jesus skal ride ind på i Jerusalem, folkeskaren breder deres kapper ud, strør grene på vejen og følger efter. (en forudsigelse) 4. søndag efter påske Blad XXXIX XLVII i Sommerdelen Epistlen: Jacob kap.1, vers Gode gaver kommer fra Gud, formaninger om at høre og tage imod Guds ord, aflægge vrede og ondskab. I kommentarerne (3): Det der kommer fra himlen er virkelig godt, modsat det onde i menneskene. Gud oplyser os, vi kan ikke forstå det, som tilhører Gud. Det samme evige lys mørkner aldrig i sig selv den guddommelige vished lyser, selvom den også kan formørkes af egen blindhed. Evangeliet: Johannes, kap 16, vers 5-14 Jesus går bort, I (disciplene) er kede af det, der kommer en talsmand, sandhedens ånd, som vil vejlede jer. Hellig Trefoldigheds søndag Blad C CVII i Sommerdelen Epistlen: Romerbrevet af apostlen Paulus, kap. 11, vers Om Guds rigdom, visdom og uransalige veje. Hvem kender hans tanker, el. er hans rådgiver? Hvem gav ham noget for at få noget igen, slutter med en lovprisning. I kommentarerne (4): vi skal være tilfredse med den forstand Gud har givet os, Gud er klogere, han har ikke spurgt nogen han haffuer ikke gaat til raads med nogen Jøderne har fået af Guds nåde, og ingen kan beskylde Gud, om han tager noget fra jøderne og giver til hedningerne. Det et menneske har el. har haft er givet uforskyldt af Gud slutter med en lovprisning. Evangeliet: Johannes, kap. 3, vers 1-15 Historien om en jødisk rådsherre Nicodemus, som kommer til Jesus om natten. Prædiken indledes med at Guds tilsagn og løfte om salighed for alle vil opfyldes - hver bliver kaldt til sin tid. Derefter følger prædiken evangeliets fortælling om jøden Nicodemus, der kommer til Jesus i nattens mørke, så hans venner ikke ser ham. På grund af verdens ære og rigdom hindres hans salighed. Jesus tager Nicodemus alvorligt, taler om Guds sind og menneskenes og om menneskenes uforstand i de åndelige spørgsmål, men Guds børn skal tro på Guds råd og på Jesus Kristus. Taler 13

15 om dåben, mennesket skal genfødes i Guds ånd. Det kødelige kan ikke forstå det åndelige. Flere steder går det igennem prædiken, at vi (menneskene) kommer til Gud via Kristus. Der er flittigt brug af citater fra både Det gamle og Det nye testamente. 6. Bearbejdning Opgavens data er afsnit 3,4 og 5. I dette afsnit vil jeg sammenholde data og undersøge, om jeg kan få dele af et svar på, om HT vejleder sognepræsterne i en luthersk ånd. 27 Vedrørende perikoperne er 4 af de 6 perikoper 28, der er undersøgt, i Luthers præferenceområde. Det lille tilfældigt udvalgte materiale viser måske en tendens, at der er overensstemmelse mellem Luthers og HTs præferencer. Men dels er det et lille materiale, og dels er det et fagligt område, hvor jeg er på besøg. Så det er alt for usikkert at konkludere noget som helst. Ved nærlæsning af såvel Kornerups indledning til Postillen, som Christensens biografi fra 1942 fornemmes tydeligt, at de har en solid faglig ballast på området. Christensen formulerer sin opfattelse af HTs holdning til forkyndelse: Præstens tale skal være klar og forståelig talen skal være lige så klar som solskin. Sammenholdes dette med Luthers hensigter, at skrive læsevejledninger til fortalerne til de bibelske skrifter, så er de helt på bølgelængde. Luther vil gerne føre den enfoldige ind på rette bane, og HT opfordre sognepræsterne til at øve sig, så deres tale bliver klar og forståelig. I de perikoper og tekststykker jeg har læst i Postillen, er sproget klart og direkte med korte sætninger og letforståelige ord.(jeg havde nu ofte brug for Glossariet for at få mening i nogle af ordene). Luther skriver, at han foretrækker ord frem for gerninger og han gør meget ud af at forklare sin tolkning af Paulus` sprog. HT skriver i prædiken til Trefoldigheds søndag, hvorledes Jesus vejleder jøden Nicodemus i åndelige spørgsmål, og at mennesker kommer til Gud via Kristus. Det passer fint med Luthers tale, når han siger, at tro er ikke en menneskelig præstation, og mennesket får frelsen som en gave af Gud. 27 På side 3 er problemstilling formuleret på følgende måde: Er der overensstemmelse mellem Luthers opfattelse af de bibelske skrifter og den vejledning Hans Tausen giver sin samtids danske sognepræster gennem Postillen? 28 2 fra Romerbrevet og 2 fra Johannes evangeliet. 14

16 Sammenfattende kan jeg konkludere, at jeg ikke har fundet modstrid i Luthers og HTs opfattelser af forkyndelse men at konklusionen er på et meget tyndt og usikkert grundlag. 7. Perspektivering Inden jeg startede på opgaven, var jeg usikker på, om det overhovedet var muligt at sammenligne Luthers og HTs opfattelser ved at studere nogle af deres tekster. I min litteratursøgning fandt jeg en reference til en nyere undersøgelse 29, som viser at mange af de såkaldte lutherske prædikanter i årene umiddelbart efter reformationen i deres tankegang var mere påvirket af reformkatolicismen end af Luther. Måske var de præget af Helgesen, som har skrevet Skibbykrønnikken. HT fremhæves i omtalen af denne undersøgelse (og også flere andre steder), at han var en af dem som formede den danske reformation i en luthersk ånd. Det kunne også være spændende at dykke ned i Postillens billedstof. Fra 1500 og frem sker der en kolossal udvikling i den grafiske teknik ikke kun på A. Dürers værksted i Nürnberg. 8. Afrunding HT afsluttede sit virke som aktiv superintendant/biskop i Ribe i 20 år. I dag kan vi læse om ham og se statuer og billeder af ham. I sangen På Tave bondes ager skildres fortællingen om bondesønnen, der skiftede ploven ud med bogen, kæmpede med ordets sværd og endte som en lærd, betydningsfuld og omsorgsfuld biskop i Ribe 30. Ingemanns romantiske sang fra 1843 har overlevet i Højskolesangbogens historiske afsnit i generationer. I dag er sangen alment kendt af i alle tilfælde den lidt ældre danske generation, men ifølge en ung nyuddannet historielærer er Hans Tausens navn døet ud i unge danske hjerter. Det har været spændende at få et strejf af historiens vingesus. Kanten af et eventuelt svar giver mange nye spørgsmål. 29 Schwarz Lausten beskriver undersøgelsen i Reformationen i Danmark, s B.S.Ingemann: På Tave bondes ager fra

17 Kirsten Rysse Mahr Europæisk renæssance udenfor Italien April 2008 Pensumliste Selvvalgt litteratur Primære tekster Helgesen, Povl: Skibykrøniken, ca Rosenkilde og Bagger, København 1967, s. 131, s , s Luther Martin: Fortalerne til de bibelske skrifter, 1522, 1530 og 1534 Luthers skrifter i udvalg, Bind III, red. af Thestrup Pedersen, E, Aros, Århus, 1980, s Palladius, Peder: En Visitatsbog, ca. 1540erne Anis, København 2003, s ns 66 ns 24 ns Tausen, Hans: Postil I og II, ns Levin og Munksgaard, København, 1934 Postil I dedikation til Kongen og læsere, 7 blade ingen sidetal + blad I IX Postil II blad XXXIX XLVII + blad C - CVII I alt 168 ns Sekundære tekster Arvidsson, Hakan og Tove Elisabeth Kruse: Europa Roskilde Universitetsforlag, 1999, s , s Christensen, Marie: Hans Tausen fra Birkende til Ribe Gads forlag, København, 1942, s Den Danske Salmebog Det Kgl. Vajsenhus`Forlag, København 2003, s , s , s.1359 Det danske folks historie, bind III og IV Red.af Friis Aage, Axel Linvald & M. Mackeprang Chr. Eriksens Forlag, København 1928, Bind III s , s , Bind IV s , Gregersen,H. V.: Reformationen i Sønderjylland Historisk samfund for Sønderjylland nr. 63, Aabenraa 1986, s ns 20 ns 1 ns 14 ns 4 ns Side 1 af 2

18 Kirsten Rysse Mahr Europæisk renæssance udenfor Italien April 2008 Ingemann, B. S.: På Tave bondes ager, 1843, nr. 381 i Folkehøjskolens sangbog Foreningen for folkehøjskolers forlag, 17. udg., femtende oplag, 1997 Kornerup, Bjørn : Indledning til Hans Tausens postil Levin og Munksgårds forlag, København, 1934 s.9 17, s.24 29, s , s , s , og s Lausten, Martin Schwarz: Den hellige stad Wittenberg Anis, København 2002, s , s Lausten, Martin Svchwarz: Indledningen til Peder Palladius`Visitatsbog Anis, København 2003, s. 9, s Lausten, Martin Schwarz: Reformationen i Danmark Akademisk forlag, 2. udg. 1. oplag, 2002, s , s. 210 Schmitt, Ludvig: Hans Tausen eller den danske Luther V. Mohus Bogtrykkeri, Kjøbenhavn, 1895, s Svendrup, Torben: Hans Tausen - Den danske Luther Fremad, København, 1994, s Thestrup Pedersen, E.: Indledning til Fortalerne til de bibelske skrifter Forlaget Aros, Århus 1980, s I alt 1ns 23 ns 24 ns 3 ns 177 ns 24 ns 11 ns 5 ns 332 ns I alt (Kilder og sekundær litteratur) 500 ns Side 2 af 2

19 Tillæg til Pensumlisten Selvvalgt litteratur Sekundære tekster Grane, Leif: Historien om Martin Luther, Aros, 1983, s. 5 11, s ns Honour, Hugh & John Fleming: Kunstens verdenshistorie Aschehoug 2. Udgave, 1.oplag, dansk udgave, s. 461 (om A. Dürer) ½ ns Kort om Renæssancen, Sfinx, 29.årg., nr. 3, 2006, Temanummer om Renæssancen, s. 143 ½ ns I Gregersen, H V: Reformationen i Sønderjylland har jeg en henvisning til s. 93, som er udover opgivelserne i den selvvalgte litteratur. I tydningen af perikoperne i Hans Tausens Postil (Gotisk tryk) har jeg som hjælpemiddel brugt Det nye Testamente i en dansk autoriseret oversættelse fra

20 Renæssancekundskab LGR Fælles pensum Renæssancekundskab II. Forår 2008 Kursus ved Unn Irene Aasdalen, Åbent Universitet, KUA Primære tekster (Renæssancetekster) Chaucer The Students Tale 85 ns. Giraldi Cinzio The Moor of Venice 14 ns. Giovanni Boccaccio Griselda (Dec. X.10) 14 ns. Wyatt Gendigtning af Petrarca-sonetter 6 ns. Erasmus af Rotterdam Tåbelighedens lovprisning 19 ns. Julius foran himmelporten 34 ns. Conrad Celtis Digte 25 ns. Melanchton Tiltrædelsesforelæsning 59 ns. Ronsard m.fl. Franske digte 18 ns. Montaigne Essais 44 ns. Rabelais Gargantua og Pantagruel 17 ns. Wyatt, Surrey m.fl. Engelske sonetter 20 ns. Spenser m.fl. Tekster om Elisabeth I. 33 ns. Calderon de la Barca Livet er Drøm 24 ns. Cervantes Don Quijote 33 ns. Luis de Gongora Polyphemos and Galatea 6 ns. Juan de la Cruz Et forsøg i den religiøse tankes historie 13 ns. Hans Svaning Christian II 7 ns. Arild Huitfeldt Historisk beskriffvelse 2 ns. Erasmus Lætus Om Chr. IV s fødsel og dåb 10 ns.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde.

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. Vi vil samle det i syv små punkter, men vil som overskrift sætte ordet fra salme 119, v.18: "Luk mine øjne op, så

Læs mere

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia Sola Scriptura Inspiration til studiekredsaftener om Luthers skriftsyn Studiekredsmateriale til brug i menighederne med henblik på en markering af reformationsjubilæet 2017 I 2017 er det 500 år siden,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere