HJARUP KIRKE ANST HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJARUP KIRKE ANST HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot Nordostansicht der Kirche. HJARUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen i Ribe som erstatning for nogle kirketiender, han uretmæssigt havde oppebåret af bl.a. Hjarup sogn. 1 I kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300'rne) er kirken sat til en afgift på 4 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). Ifølge indberetning til Ole Worm 1638 skal kirken have været viet S. Laurentius (jfr. *( )altertavle). Kronen havde i 1200'rne betydelige besiddelser i sognet. 2 En sognepræst i Hjarup nævnes 1494 og I det mindste fra 1500'rne var Hjarup hovedsogn til Vamdrup, 4 indtil det 1875 blev et selvstændigt pastorat. Siden 1979 har Hjarup været anneks til Vamdrup. Kirken hørte under Koldinghus rytterdistrikt, oprettet Antagelig ved en auktion solgte kronen kirken til overhofmarskal Christian Frederik von Moltke til Trøjborg i Sønderjylland. 5 Trøjborg omfattede da også Østerbygård i Vamdrup sogn. Da Østerbygård 1772 solgtes til Frederik Vilhelm Hansen, fulgte kirken med, og den tilhørte herefter gårdens ejere frem til 1912, da den overgik til selveje. 6 Ved klokkeskatten 1528 måtte kirken afgive en klokke og endnu én ved klokkeindkrævningen 1601 (jfr. klokker). Mønter. Ved harpning af gulvfyld fra koret fandtes 1956 ni mønter, syv danske fra Christoffer I til Christian IX og to nordtyske. 7

2 2612 ANST HERRED Fig. 2. Udsnit af kirkegårdens nordre del med præstegården bag det græsklædte stendige. EN og NJP fot Ausschnitt aus nördlichem Friedhofsabschnitt mit Pastorat hinter grasbewachsenem Feldsteinmauer. Kirken ligger midt i den store landsby, omgivet af velbyggede gårde (fig. 3). Byen er den eneste bebyggelse i sognet, der danner skel mellem Sønder- og Nørrejylland. Kirkegården syd for landsbygaden har bevaret sine gamle grænser undtagen i vest, hvor den 1929 blev udvidet med 8 alen. 6 Den hegnes af brede stendiger og kranses af store, gamle elmetræer og nyplantede lindetræer. Terrænet skråner mod øst og syd. Sydskellet ligger på kanten af en stejl skrænt, som vender ned mod Hjarup å, der løber mod vest for siden at forene sig med Kongeåen ved Vamdrup. Fig.3. Matrikelkort 1:10000, målt af C. W. Balslev Rettelser medtaget indtil Kopieret af Anna Thorsen. Katasterkarte, vermessen 1821.

3 HJARUP KIRKE 2613 Fig.4. Grundplan 1:300, målt af Henrik Jacobsen og tegnet af Marianne Nielsen Den punkterede linie angiver fundamentet til apsis. Grundriss. Die gepunktete Linie zeigt das Apsisfundament an. Hovedindgangen i nord, ud for våbenhuset, er en køreport fra 1934 med smedede jerngitterfløje mellem nyere granitstolper, tegnet af J. Bjerrisgaard. 6 Porten stod før 8 m længere mod øst. I kirkegårdens østside fører en trappe fra gaden op til en ganglåge. De to indgange omtales 1700 som indgange af træ. 8 Taget over porten blev repareret Et foto o viser porten med hvidmalede stolper og tremme- fløje. 6 Synet beklagede 1792, at kirkegården var åben for alle slags kreaturer. 10 Den blev 1869 reguleret og planeret, og der blev anlagt en gang inden for diget. 11 Et ligkapel, fra 1929, 6 inden for det udflyttede vestdige, er i samme stil som den ombyggede kirke med kløvstensmure, teglmurede og kamtakkede gavle og skifertag. Et graverhus i kirkegårdens sydvestre hjørne, opført 1975 af arkitekt P. C. Platz, Seest, er af røde teglsten og tækket med skifer. En tømret klokkestabel (fig. 1) nordvest for kirken er rejst 1978 efter tegning af arkitekt S. A. Aakjær, Rødding. Før opsætningen af en klokkekam over kirkens vestgavl 1868 hang klokkerne i stabeler (»klokkeværk«,»klokkehuse«) på kirkegården. En stabel, nævnt 1700, 8 skulle fornys og tækkes med brædder betegnes den som et»forfaldent klokkehus«. 13 BYGNING Kirken, der er stærkt ombygget og udvidet mod vest 1868, er en romansk granitkirke, bestående af kor og skib. En apsis ved korgavlen er formodentlig nedbrudt allerede i middelalderen. Våbenhuset ved nordsiden er fra 1860, ombygget 1868; det afløste et ældre af bindingsværk fra Orienteringen har betydelig afvigelse mod nord. Kirken blev 1868 forlænget med 5,5 m i vest. Det romanske anlæg er ualmindelig bredt; skibet måler 10,9 m i bredden, og inklusive apsiden har den oprindelige kirke været ca. 24,5 m lang. Koret er forholdsvis kort, og apsiden har efter fundamentet at dømme været halvcirkulær i grundplanen. Materialer og teknik. Under ombygningen 1868, der blev ledet af L. A. Winstrup, blev alt ommuret med undtagelse af korets og skibets nordside. I de øvrige sider genanvendte man de gamle materialer: tildannede kvadre over en sokkel i koret og skibets østende, rå og kløvede marksten i skibet. Også apsiden, hvis krumme sten sidder i korgavlen, har været klædt med kvadre (se ndf.). Brugen af forskellige materialer antyder muligvis et byggestop efter korets og triumfmurens opførelse, men skiftet fra kvadre til marksten gælder for flere af egnens kirker: Seest (s. 2585) og Lindknud (Malt hrd.)

4 2614 ANST HERRED Fig. 5. Kirken set fra sydvest. NE fot Südwestansicht der Kirche. samt de middelalderlige kirker i Grene og Hejnsvig. 14 Det kvaderklædte kor hviler på en attisk profileret sokkel (jfr. s. 2364, fig. 22). Skibets østende har haft en tilsvarende sokkel (sml. Burman Beckers tegning 1866, fig. 8), der er fjernet Under skibets sydøstre hjørne er den gamle, profilerede sokkelkvader vendt op og ned og forsynet med en ny spinkel skråkant svarende til den sokkel, Winstrup gav hele skibets sydside. Skibets markstensfacader står nu med en meget ru overflade i blank mur. Før ombygningen var murene pudsede og hvidtede. Døre og vinduer. Den ommurede, rundbuede norddør sidder formodentlig på den gamles plads. Sporene af syddøren var udslettet inden 1868 (sml. fig. 8). I korets nordside, tæt ved skibet, ses udvendig en lille, smal, tilmuret (præste)dør. Åbningen, cm, der rejser sig over soklen, har sider af almindelige kvadre og dækkes af en stenbjælke. Der er bevaret to små, smalle vinduer i nordsiden, ét i koret og ét i skibet, det første genåbnet De har monolite overliggere og sålbænk; i koret er bænken dog formet i cement. Synet foreslog 1831, at tre små vinduer på nordsiden blev tilmuret, da kirken derved ville blive mindre udsat for træk. 15 Indre. Væggene står overalt nypudsede efter en restaurering Den brede, runde korbue, af mursten, er fra 1868; kun vangerne er af granitkvadre med genindsatte kragbånd, omløbende mod vest og skråkantet på undersiden (jfr. s. 2364, fig. 2). Apsiden, hvis fundament er påvist ved en udgravning 1992, har været halvcirkulær og ca. 7,5 m i diameter. Den var revet ned længe inden ombygningen 1868, muligvis allerede i middelalderen, således som det synes at være tilfældet med flere af egnens apsider. De krumme kvadre (fig. 6), der nu beklæder korgavlen, må ved nedbrydningen være brugt til at lukke apsisbuen. Soklen, hvoraf der er bevaret 11 kvadre (én sidder vest for våbenhuset), adskiller sig fra korets ved kun at have en enkelt rundstav (s. 2364, fig. 23). Blandt de mange kvadre er en krum vinduesoverligger, indsat over den ene af to falske»romanske«åbninger i korgavlen. Ændringer og tilføjelser. Bortset fra apsidens nedrivning og våbenhusets tilkomst synes kir-

5 HJARUP KIRKE 2615 ken ikke at være undergået de store ændringer forud for ombygningen Våbenhuset foran norddøren med pudsede og hvidtede mure er rejst 1860; gavlen er 1868 ændret i overensstemmelse med kirkens stil med gavlkamme og blændinger. I det indre står rummet med åben tagstol, i gulvet ligger røde mursten. Det afløste et ældre våbenhus af bindings- værk, opført 1725; der havde da hidtil ikke været noget»forhus«. 8 Det lave, tegltækkede bindingsværkshus var uden loft. Det blev 1747 udbedret af tømrermester Christoffer Møller, Kolding. 9 Vedligeholdelse. Synsforretninger og regnskaber fra 1700'rne omtaler istandsættelser og almindelig vedligeholdelse af blytag, træloft, murstensgulv og vinduer konstaterede synet, at korets sydøstre hjørne var ved at falde ned; den vestre del af skibets sydmur skulle helt mures om. Måske er det i forbindelse med denne reparation, at syddøren er blevet efter- muret. Efter omstøbning af blytaget og oplæg- gelsen af nye loftsbrædder 1725 fandt synet kirken»behagelig både udvortes og indvortes«. 8 Murermester i Fredericia, Hans Pedersen, reparerede 1744 murene overalt udvendig med»ru afpudsning«og hvidtede indvendig; gulvet blev omlagt med 2800 små flensborgsten. 1762»afhuggede og afskrabede«man et grønt algelag på væggene, forårsaget af fugtighed, og pudsede og hvidtede. 9 Korgavlen (med den tilmurede apsisbue) var revnet fra øverst til nederst Fig. 6. Apsiskvadre indsat i korets østgavl (s. 2614). NJP fot Vermauerte Apsisquader in Chor-Ostwand. Fig. 7. Korets østgavl. NJP fot Chor-Ostwand. og vestenden var forfalden, mangler, der blev afhjulpet det følgende år. Ved et besøg i kirken i begyndelsen af 1770'erne noterede antikvaren Søren Abildgaard:»Her var intet mærkværdigt, uden en besynderlig nøgenhed og barhed fra al pyntelighed i denne kirke«. 17 Kirkeejeren Frederik Vilhelm Hansen lod efter kirkesynets formening bygningen forfalde (jfr. Vamdrup) manglede kirkegården port og låge, blytaget var utæt og vinduerne gamle og utilstrækkelige. 13 Burman Beckers tegning 1866 (fig. 8) viser den blytækte, kullede kirke forud for ombygningen Skibet havde da en meget stejl taghældning, et træk, som gik tabt to år senere, da taget blev skåret ned til samme højde som koret. I syd var der tre retkantede vinduer med karme af træ, vistnok indsat Kvaderbeklædningen i øst stod i blank mur, skibet var pudset og hvidtet uden antydninger af oprindelige åbninger. Ombygningen 1868, under ledelse af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup, gav kirken det Danmarks Kirker, Ribe amt 183

6 2616 ANST HERRED Fig. 8. Kirken set fra syd før ombygningen Tegning af Burman Becker Det kgl. Bibliotek. Südansicht der Kirche vor dem Umbau Zeichnung udseende, den har idag. Provstesynet konstaterede 1862, at kirken var for lille, og da den alligevel stod over for en hovedreparation, foreslog man, at den blev udvidet med 7-8 alen i vest forelå en tegning af Winstrup, og samme år fik kirkeejeren tilladelse til at sælge blytaget. 18 Ved kirkesynet i juni 1868 var byggearbejdet vidt fremskredet; tre nye mure var rejst i øst, syd og vest, og nordmuren, hvoraf den østre del blev stående, var under opførelse. Tagværket var færdigt, og det meste af loftet var lagt. Synet fandt det ønskeligt, at våbenhuset blev ændret, så det fik samme stil som kirken. 19 Ved ombygningen genanvendte man som nævnt kvadrene i koret, hvor kun nordsiden blev stående urørt. Skibet rejstes af rå og kløvet kamp over en nyhugget granitsokkel med to røde teglstensskifter over en lille skråkant. Kun den bevarede nordside øst for våbenhuset er Fig. 9. Brudstykker af bemalet vinduesglas fra 1400'rne (s. 2617). Tegnet af Birgit Als Hansen, 1:1. Bruchstücke von bemalenem Fensterglas, 15. jhr. uden sokkel. Østendens kvadre genbrugtes i hjørnerne, og vestendens hjørnekæder er muligvis også de gamle, der er flyttet ud i forbindelse med udvidelsen på 5,5 m mod vest. De blanke facader fremtræder efter tidens ideal som rustikt kløvstensmurværk støbt i cement. Kirken får lys gennem seks store, rundbuede støbejernsvin- duer med blyindfattede, diagonalt stillede ruder. Åbningerne har kvadersatte karme og afsluttes med teglmurede stik. Over vestvinduet er et ret- kantet felt med savskifter, sådan som det også ses på tårnet i Egtved (Vejle amt), opført De teglmurede, kamtakkede gavle optages af rundbuede højblændinger og cirkelblændinger. I korgavlen er en fladbuet dør og øverst en nu ubeboet storkerede. I vestgavlens blændinger er med jerntal angivet året for ombygningen:»1868«og kirkeejerens initialer»cb«(kammerherre Carl Berling, Østerbygård). Over gavlen er en muret klokkekam, hvis tagspids slutter med et kors over en kugle. Klokken hænger i en rundbuet åbning. Langmurene afsluttes med en falsgesims af tegl; tagene er tækket med skifer. Skibets taghældning blev sænket, så tagryggen nu ligger i niveau med korets, et træk som Jacob Helms 1874 fandt»noget besynderlig og ikke meget tiltalende«. 20 Koret har bevaret et middelalderligt tagværk af eg. De syv spærfag har dobbelt lag hanebånd, korte spærstivere og krydsbånd, nummereret med stregnumre. Et af hanebåndene er et genanvendt spær (fra skibet?) med udstemning til en krum stiver (sml. Seest og Vamdrup). Skibets tagværk er af fyr, fra Det indre præges idag af en restaurering ved arkitekt J. K. Jepsen, Kolding. Herunder blev væggene afbanket for løst siddende puds og pudset påny med murske, så man opnåede en lidt ujævn overflade. Det romanske vindue i korets nordside blev genåbnet og de øvrige vinduer repareret. Under skibets gulv af ølandsfliser blev der lagt et isolerende lag af lec- cabeton, og koret fik gulv af ølandsfliser, som afløste et gulv af teglsten. Træloftet, fra 1868, har profilerede bjælker, hvilende på konsoller ved væggene; alt er malet i grå og grågrønne nuancer.

7 HJARUP KIRKE 2617 Fig. 10. Indre set mod øst. NE fot Innenansicht nach Osten. En undersøgelse af korets gulvlag i august 1956 ved sognepræst K. Høgsbro Østergaard, Åstrup, afslørede fundamentet til et ældre alterbord. Jorden var forstyrret af begravelser; syd for alteret var således nedgravet otte løse kranier. Foruden mønter og stumper af dekoreret vinduesglas fandtes i det nordøstre hjørne godt en halv meter under gulvplanet en stor *jydepotte, 40 cm høj. Den indeholdt foruden løse sten og jord nogle fine små knogler. 21 Formålet med pottens nedsættelse er ukendt. Opvarmning. Efter ønske fra 33 sogneboere lod kirkeejeren 1889 en kakkelovn opstille. Den afløstes 1912 af en kalorifer i skibets nordøstre hjørne. 11 Kirken fik 1956 elektrisk varme. Middelalderlige glasmalerier. I korgulvet blev der under restaureringen 1956 fundet to småstykker af vinduesglas (fig. 9), vel fra 1400'rne. 22 Det er klart, grønligt glas med rød bemaling, brudstykker af ruder med ornamentik og en minuskelindskrift, hvoraf der læses»..ie..«. 23 Kalkmalede dekorationer. 1) (Fig. 25), formentlig Korets østvæg var dekoreret med store»spejlfyldinger«, indeholdende bibelske sentenser, bl.a.»ja, kom, Herre Jesus«. Overkalket i begyndelsen af 1900'rne. 2) På triumfvæggen omkring korbuen var anført:»hvo som har Sønnen, har Livet, hvo som ikke har Guds Søn, har ikke Livet«(1. Johs. 5,12). Overhvidtet ) 1928, af kunstmaler og senere præst C. L. Toft. På korets østvæg var malet et»tæppe«med vinranker, under korbuen, omgivet af en bladranke, korslammet og de fire evangelistsymboler. Samme citat fra 1. Johannesbrev var anført øverst på triumfvæggen under loftsbjælken. 6 Overhvidtet *

8 2618 ANST HERRED Fig. 11. Korbuekrucifiksgruppe , siden 1868 alterprydelse (s. 2619, 2625). NE fot Triumphkreuzgruppe, Seit 1868 als Altarschmuck. INVENTAR Oversigt. Samtidig med den romanske bygning er alene døbefonten, mens senmiddelalderen repræsenteres af en korbuekrucifiksgruppe, der siden 1868 pryder altret, samt af figurer og baldakiner fra en *( )højaltertavle, som nu er i Museet på Koldinghus. Et altersæt, stiftet af dronning Margrethe I, forsvandt under svenskekrigene. Alterstager og dåbsfad stammer fra midten af 1500'rne. I rummets møblering gør den ellers ofte så dominerende renæssancestil sig kun gældende ved en enkel prædikestolshimmel, der formentlig stammer fra o Efter den anden svenskekrig skænkede præsten Peder Jørgensen og hans svoger i Viborg 1659 et nyt altersæt; det nuværende, fra 1729 og 1731, skyldes øjensynligt Koldingguldsmeden Didrik Hansen Buch og hans søn Jens Didrichsen Buch. Prædikestolen, der opsattes 1761 af Mikkel Nielsen snedker i Kolding, er noget ændret En klingpung stammer fra o Farvesætning og istandsættelser. Inventaret har fået sin nuværende fremtræden ved istandsættelsen , hvorved stoleværket fornyedes, og 1977, da Ernst Trier foretog en ny farvesætning i dæmpede toner med lidt forgyldning. Antikvaren Søren Abildgaard fæstnede sig o ved rummets»besynderlige nøgenhed og barhed fra al pyntelighed...thi hverken altertavle, prædikestol, præstestol eller stolestader vare malede«. Denne fremtræden skyldtes vel hovedsageligt forfald, dog var prædikestolen ny og stod kun med en foreløbig

9 HJARUP KIRKE 2619 snedkerstaffering. Restaureringen 1868 ryddede grundigt ud i inventaret, der atter gennemgik istandsættelse og nymaling Alterbordet, fra 1868, er et fyrrepanel, cm, 96 cm højt, med tre profilkantede spejlfyldinger fortil, to ved kortsiderne. Forsidens fyldinger har påmalet kors, tornekrone og tilbedende engle (vistnok fra 1940'rne), bemalingen i øvrigt er Ernst Triers fra 1977, rammeværket har gråt, blåt, hvidt og forgyldte lister. Panelfyldingernes maleri har afløst ældre malede symboler. Ved undersøgelsen af korgulvet 1956 fremkom fundamentet af et muret alterbord fra middelalderen (jfr. fig. 4), cm, i en afstand af 68 cm fra korets østvæg. I fundamentet indgik fire store kampesten. Øjensynligt stod stenbordet endnu 1740, da altret beklædtes med et panel af fyrrefjæle. 9 Alterklæder var alterklædet hullet, 1725 havde en veninde af kirken foræret et alterdække af rødt klæde, 8 og 1740 omtales alterklædet ganske forrådnet af ælde og alterbordets fugtighed; alterdug fandtes ikke»uden et gammelt revnet stykke«. 9 Efter den ovennævnte fornyelse af alterets panel 1740 lod kirken 1743 gøre et nyt alterklæde med Christian VI.s monogram og årstallet midtpå. Hertil erhvervedes 5 1/2 alen rødt plys og 4 3/4 alen rødt kattuns lærred af Seest kirkes beholdning. 25 Endvidere indkøbtes sølvgaloner, klæde, hvid silke, og til majestætens navn og krone forbrugtes hørlærred, pergament, slet sølv (2 lod 1/2 kvint),»kruus sølv«(1 kvint), guld- og»sølvcoutiller«samt blå, rød og hvid sysilke. 9 Søren Abildgaard nævnte o klædet, der da»hang i pjalter« kaldte synet alterbeklædningen uanstændig, 15 men ønsket om et nyt klæde gentoges indtil 1862, da man i forbindelse med den forestående ombygning kunne tænke sig et klæde af rødt silkefløjl med guldbrokade. 11 Alterprydelsen, fra 1868, udgøres af figurerne fra kirkens senmiddelalderlige korbuekrucifiks- gruppe, opsat på en nygotisk arkitekturopbygning af fyrretræ. Dens kvadratiske midtfelt, med gennembrudt, cirkelindskrevet trepas og akantusblade i sviklerne, flankeres af to ottekantede, nicheprydede tårne, der bærer sidefigurerne. Korset, ligeledes fra 1868, rejser sig af en lille udsavet gavl med løvværk i form af paradisblade. Det har afrundede ender med skiveknopper og en fremstående kant, hvorfra der udgår små liljespidser mod korsmidten. Krucifiksgruppen (fig. 11), fra o , er et velskåret arbejde med hovedsagelig sønderjyske sidestykker. Kristusfiguren, 97 cm høj, hænger lodret i let skrånende arme, hovedet hælder mod højre skulder, kroppen er spinkel med stærkt hvælvet brystkasse, benene tynde med højre fod lagt øverst. Tornekronen er snoet, hår og skæg viltert bølget, øjnene er åbne med tunge låg, næsen Fig. 12. Sørgende Maria, udsnit af korbuekrucifiksgruppe (s. 2620). NE fot Trauernde Maria. Detail von Triumphkreuzgruppe,

10 2620 ANST HERRED Fig. 13. *( )Altertavle, o (s. 2620), de bevarede figurer og stavværksbaldakiner indsat i et rekonstrueret alterskab fra 1982 (storfeltets korsfæstelsesfigur stammer ikke fra Hjarup). I Museet på Koldinghus. NE fot *( )Altar, um Die erhalten gebliebenen Figuren und die Masswerk-Baldachine wurden in einen rekonstruierten Schrein von 1982 eingefügt (die Figur des Gekreuzigten im Mittelfeld stammt nicht aus Hjarup). Im Koldinghus Museum. slank, munden halvåben. Ribben er angivet som knoer med et skråstillet spydsår i højre side, fingre og tæer er krummet ind, lændeklædet er kort med snip mellem lårene; ved højre hofte synes en hængesnip afstødt. Maria og Johannes, 82 cm høje, indtager sørgepositurer, Maria (fig. 12) med hovedet sænket og let drejet mod sønnen. Hendes højre fod er sat lidt frem, venstre hånd fører en snip af hovedklædet mod ansigtet, den højre løfter op i kappens svære stof. Johannes står let vendt mod den korsfæstede med hænderne lagt over hinanden foran kroppen; venstre hånd holder en bogpose. Mens Kristusfigurens dybt udhulede bagside savner egentligt lukke, er sidefigurernes hulninger skjult af formskårne rygbrædder. Figurerne fremtræder således fuldplastiske omend med noget summarisk skårne bagsider. Kristusfiguren er skåret efter samme forlæg som krucifikset i Ægidiekirken i Lybæk (o. 1450), og slutter sig derved til en række andre både i Sønderjylland og i Kongeriget (DK. SJyll., 2824ff.). Gode sidestykker i Ribe amt findes i Hodde og Vester Starup (s. 1481, 1668). Sidefigurernes forlæg genfindes i en række sønderjyske krucifiksgrupper (nærmest står Højst, DK.SJyll., 1579), 26 hvis skæring dog forekommer en smule grovere end i Hjarup. Middelalderfigurerne, der restaureredes»i den gamle stil«1868, har nu en noget glat, broget staffering med sirlige klædeborter, udført 1928 af maler (senere præst) C. L. Toft. Alterprydelsen i øvrigt er nymalet 1977 i rødt, gråt og grønt og forgyldning sagdes»altertavlen«at være dannet af»tre i egetræ udskårne figurer fra altret i den gamle kirke«, 11 men krucifiksgruppens størrelse og fuldrunde udførelse viser, at den må være udført til en opsætning i korbuen (jfr. ndf.). *( )Altertavle (fig. 13), o , bevaret er stavværksbaldakinen fra midtskabet og to fra sidefløjene samt 16 velskårne helgenfigurer af

11 HJARUP KIRKE 2621 nogenlunde ens højde, cm. 27 Heraf fremgår, at tavlens nuværende, rekonstruerede udformning fra 1982 i princippet må svare til den oprindelige. Opbygningen måler cm, midtskabet fremtræder næsten kvadratisk med højt storfelt, flankeret af 2 2 nicher over hinanden, hvori er indsat fire helgener under selvstændige baldakiner, heriblandt kirkens værnehelgen S. Laurentius. Sidefløjene rummer apostlene i grupper på tre med egne baldakiner, der som midtskabets har kølbueform med korsblomster og mellemfaldende fialer. 28 Mens storfeltets relief mangler (motivet ukendt), 29 er de øvrige originalfigurer bevarede bortset fra en apostel (nr. 1), der er nyskåret Derimod er den oprindelige indbyrdes placering af apostlenes og af de fire helgener i midtskabet uvis, hvorfor alle figurer her beskrives i den nuværende rækkefølge. Apostlene, der for de flestes vedkommende er barfodede, bærer kjortel med bælte og en lang kappe, hvis kraftige stof danner mønstre af knækkende folder. De fleste har mistet deres attribut men holder endnu en bog; næsten alle har langt, viltert hår og skæg, og ansigterne præges af markerede, alvorligt sammentrukne bryn. Begyndende foroven til venstre ses: 1) Peder(?), naivt nyskåret 1858 i blødt træ (el?), et attribut i højre hånd mangler, den venstre holder en lille salmebog. 2) Med den skadede højre hånd ved siden, nu uden attribut, venstre hånd holder en opslået bog foran brystet. 3) Næsten som nr. 2, også han mangler højre hånds attribut og et parti af fodstykket er flækket bort. 4) (Fig. 14) med åben bog i venstre hånd, højre hånds attribut mangler. 5) (Fig. 14) Mattæus(?), flenskallet og skægløs med bekymrede panderynker, højre hånd mangler, den venstre er ført til bæltet, hvorfra der hænger en pung. 6) (Fig. 14) Jakob den ældre med opkrammet pilgrimshat og muslingeskal. Højre hånd holder en lukket bog, den venstre er beskadiget og nu uden attribut. Et større stykke omkring højre fod mangler. 7) (Fig. 15) flenskallet med viltert skæg, venstre hånd holder en opslået bog for brystet, højre hånd har været tilstykket og mangler nu, venstre fod er flækket bort sammen med en del af fodstykket. 8) (Fig. 15) med opslået bog i højre hånd, den venstre løfter op i en flig af kappen. 9) (Fig. 15) Paulus, flenskallet med rester af et nedadvendt sværdfæste (klingen mangler) i højre hånd, den venstre løfter op i kappen fortil. 10) Johannes, skægløs med kalken i venstre hånd, højre hånds fingre mangler. 11) Mattias?, sam- Fig *( )Altertavle, o Apostle. 14. En uidentificeret, Mattæus(?) og Jakob den ældre (nr. 4-6, s. 2621). 15. To uidentificerede og Paulus (nr. 7-9, s. 2621). I Museet på Koldinghus. NE fot *( )Altar, um Apostle. 14. Ein unbekannter, Matthäus(?), und Jakobus d. Ä. 15. Zwei unbekannte und Paulus.

12 2622 ANST HERRED Fig.16. *( )Altertavle, o , S. Laurentius, udsnit af helgenfigur (nr. 14, s. 2622). I Museet på Koldinghus. NE fot *( )Altar, um St. Laurentius. Ausschnitt aus Heiligenfigur. Im Koldinghus Museum. lende kappen med armene ind foran kroppen, venstre hånd holdt endnu 1901 en økse (nyere?). 12) Skægløs med opslået bog i venstre hånd, den højre har været tilstykket og mangler nu. I midtskabet ses begyndende foroven til venstre: 13) (Fig. 17) S. Jørgen, elegant stående på ryggen af dragen i færd med at stikke lansen i dens opadvendte, tandfyldte gab. Helgenen har langt bølget hår og bærer pladerustning med kappe; udyret er nøje skildret med knortet krop og hale. 14) (Fig. 16) diakonhelgen, utvivlsomt S. Laurentius, læsende, venstre hånd holder den opslåede bog, den højre (vel med risten) er knækket af. 15) (Fig. 18) S. Barbara, kronet, med opslået bog i højre hånd, tårnet stående på den højre. 16) (Fig. 19) S. Erasmus, stående i gryden iført fuldt bispeskrud, venstre hånd mangler, den højre har mistet attributtet. Alle figurer har nedboring oventil og udhulede bagsider; træet står afrenset siden en restaurering o Ifølge synet 1700 havde kirkens altertavle»udhugne billeder, som farver og forgyldning var afgangen« kaldes tavlen slet (glat) af gamle fjæle; nogen restaurering sås ikke at have fundet sted, og det skønnedes at ville koste 20 rdl. at bringe den i stand med tømmerværk og maling. 30 Atter 1734 beklagede man tavlens tilstand, 31 og 1763 ønskedes den og prædikestolen malet med hvid oliefarve og sorte»piller«. 32 Det skete dog ikke, for få år efter noterede Søren Abildgaard sig, at tavlen var fra de katolske tider, men både maling og forgyldning var forsvundet fremstod altertavlen ganske overkalket og hvidtet, hvilket ansås for en beskæmmelse, da den skulle være til kirkens pryd manglede en figur i altertavlen og ønskedes erstattet af en ny, utvivlsomt den nyskårne apostel (nr. 1) henlagdes den gamle tavles rester på kirkeloftet, hvorfra de o kom til Museet på Koldinghus (inv. nr. 67, 68 a-b, 69 a-n). Her har man afrenset træet og 1982 indsat baldakiner og figurer i den nuværende rekonstruktion. Altersølvet (fig. 20 og 22), bestående af kalk fra 1729 og disk fra 1731, skyldes øjensynligt guldsmed Didrik Hansen Buch i Kolding og hans søn Jens Didrichsen Buch, hvis (formodede) stempel ses på disken. Kalken, der er ustemplet, men svarer til Didrik Hansen Buchs kalk i Vamdrup (s. 2656), er 17 cm høj. Den sekstungede fod har bred fodplade, aftrapning og profilering ved overgangen til de sekssidede skaftled. Knoppen har form af en fladtrykt kugle med godronnering på over- og undersiden, det halvkugleformede bæger har let udsvajet rand og indvendig forgyldning. På en af fodens tunger er graveret Frederik IV.s kronede monogram over årstallet»1729«. Disken, tvm. 14 cm, har graveret cirkelkors på fanen og på dens underside et ligeledes graveret monogram for Christian VI over årstallet Modsat monogrammet er graveret:»5 Lod 3 q(vin)t«. Midt på diskens underside ses et stempel, der formentlig brugtes af Jens Didrichsen Buch (Bøje 1982, nr. 6582). 33 Altersættet, der i inventariet 1740 omtales som nyt og i god stand, måtte allerede året efter repareres på kalkens fod. Arbejdet udførtes af

13 HJARUP KIRKE 2623 Fig *( )Altertavle, o , tre helgenfigurer. 17. S. Jørgen. 18. S. Barbara. 19. S. Erasmus (nr. 13, 15-16, s. 2622). I Museet på Koldinghus. NE fot *( )Altar, um Drei Heiligen: St. Jürgen, St. Barbara und St. Erasmus. Im Koldinghus Museum. Niels Gertsen Thorbrügger, som havde eneretsbevilling i Kolding sammen med Didrik Hansen Buch og Jens Didrichsen Buch. 9 Altersølv. 1) Formentlig 1413, omtalt 1638 som en kalk og disk, der var foræret af dronning Margrethe I. 34 Der kendes ialt fem sådanne»margrethekalke«, givet i forbindelse med hendes ligbegængelse 1413, men kun en enkelt synes fuldt bevaret (jfr. s. 2014f.). 35 2) Efter den anden svenskekrig foræredes 1659 en ny kalk og disk i sølv af præsten Peder Jørgensen og hans svoger i Viborg, 36 der tillige erstattede Vamdrup kirkes røvede altersølv (jfr. s. 2657). Altersættet, der 1700 omtales som ganske brøstfældigt og ubrugeligt, 8 eksisterede øjensynligt endnu Oblatæske, 1862, i sort porcelæn med guldkors fra Bing & Grøndahl. 18 Alterkanden, fra 1922, af sølv, 28 cm høj, har på låget graveret versalindskrift:»skænket Hiarup Kirke af Samfundet 1922«(dvs. Indre missions samfund). En

14 2624 ANST HERRED Fig Alterkalk 1729, formentlig udført af Didrik Hansen Buch i Kolding (s. 2622). 21. Alterstage, o (s. 2624). NE fot Kelch, vermutlich von Didrik Hansen Buch in Kolding, Altarleuchter, um alterkande fra 1862 var som oblatæsken af porcelæn. 11 Sygesæt, nyere, Sygesæt. 1) Præsten lod 1734 en kirken tilhørende tinflaske forfærdige og omstøbe, formentlig et sygesæt (jfr. s. 2595f.). 37 2) 1734, omtalt 1740 som en firkantet tinflaske til vin var den ganske ubrugelig og måtte repareres med ny bund af kandestøberen i Haderslev. 9 3) 1862 anskaffedes en kalk og disk af sølv til hjemmeberettelse. 11 Alterstager (fig. 21), o , gotiske, 35 cm høje. Kort cylinderskaft med midtring og profilering, næsten ensdannet fod- og lyseskål, den første stående på tre tildels fornyede dyrefødder. Lysetornene er nygjort i jern stod på altret tre små, trefodede malmstager, den ene uden fod nævnes kun de to stager, én stadig uden sin fod, 30 der ifølge synet 1725 havde været afbrækket i mange år var stagerne brøstfældige, 1743 forsynedes en af dem med en ny jernpig. 9 Nyere syvstage og træstager. To gulvstager af smedejern er skænket 1968 af smedemester Johannes Sørensen. Messehagler. 1) Slutningen af 1800'rne, af rødt fløjl med rygkors af gul silke og kantning af guldagramaner. Måske identisk med en hagel, der anskaffedes ) Nyere, hvid. Messehagler var haglen af gammelt, rødt fløjl med kors af smalle guldgaloner. Det var formentlig den samme, der anførtes og 1740 som»en gammel rødblommet, plydses messehagel med et kors på af gamle guldgaloner«. Efter at kirken 1761 havde savnet hagel, 32 anskaffedes 1762 en ny, hvortil købtes 6 alen rødt fløjl, 4 alen brunt kattuns-lærred, 10 1/2 alen brede sølvgaloner samt rød og hvid silke fornyedes kirkens hagel i rødt fløjl med sølvtresser. 18 Alterskranke, 1927, halvrund med spinkle træbalustre, der står hvide med lidt guld, mens håndlisten er i blankt ferniseret træ. Af en ( )alterskranke fra 1868 er bevaret fire støbejernsbalu-

15 HJARUP KIRKE 2625 stre, nu på loftet, Alterskranke opsattes et nyt»tralværk for kommunikanterne«. Hertil medgik ni norske fyrrebrædder, mens Mikkel Jensen i Kolding fik betaling for arbejdet. 9 Knæfaldet kaldtes 1792 for mådeligt bekvemt. 10 Døbefont (jfr. fig. 24), romansk af granit, 87 cm høj, kummens tvm. 86 cm. Foden, af rødlig granit, har form af en søjlebase med hjørneknopper og fire skjoldfelter, indrammet af en spinkel vulst. Heri ses stilke med to- og treblade, hugget i ganske svagt relief. En omløbende vulst danner overgang til kummen, der er udhugget i bægerform af en grålig granit. Kummen er glat med let udadskrånende rand og en harmonisk fordybning, der savner afløb. Fonten, hvis overflade har rester af kalk og en smule rød farve, ønskedes 1862 afskrabet og overstrøget med klar fernis; ønsket om en rensning gentoges foreslog man fonten flyttet til korets nordside anbragtes den i koret op imod korbuens nordre vange, hvorfra den 1956 er flyttet ud midt for korindgangen. Dåbsfad (fig. 23), o. 1550, i drevet messing, sydtysk, stemplet»rs«, tvm. 60 cm. I bunden medaljon med Bebudelsen, herom en frise med hjort og hund, der er gentaget på fanen. Ved synet 1700 savnedes dåbsfad; det nuværende kom til kirken o. 1725, da det skænkedes den af en veninde. 8 Dåbskanden er fra 1891, af messing, 30 cm høj. 11 Den har afløst en dabskande af sort porcelæn fra Siden 1868 er en Kristusfigur, en gipskopi efter Thorvaldsen, opsat ved døbefonten. En korbuekrucifiksgruppe (fig. 11) fra o tjener siden 1868 som alterprydelse (jfr. ovf.). Det vides ikke, hvornår den blev nedtaget fra sin gamle plads i korbuen. Prædikestolen (jfr. fig. 10), fra 1761, er noget ændret i 1817 og har en himmel, der snarest stammer fra en ældre prædikestol. Kurven udgør fire fag med enkle spejlfyldinger, der adskilles af kannelerede hjørnepilastre med skiveprydet postament. De nyklassiske former antyder, at pilastrene, som også frisens triglyffer, skyldes en modernisering Oprindelig synes stolens hjørner at have haft»piller«. 32 Prædikestolen, i skibets sydøsthjørne, hviler siden restaureringen Fig.22. Alterdisk 1731, formentlig udført af Jens Didrichsen Buch i Kolding (s. 2622). NE fot Patene, vermutlich von Jens Didrichsen Buch in Kolding, på en bærestolpe, som har været aksel i Hjarup vandmølle. Samtidig har en ny trappe afløst den gamle opgang, der havde udsavet panel (»dukker«) i enkle rokokoformer. Den store himmel kan med sine enkle renæssanceformer godt stamme fra 1761, men kunne fuldt såvel tænkes overtaget fra en ældre prædi- Fig. 23. Dåbsfad, o. 1550, skænket kirken af en»veninde«o (s. 2625). NE fot Taufschale, um Eine Stiftung an die Kirche von einer»freundin«, um 1725.

16 2626 ANST HERRED Fig. 24. Indre set mod vest. NE fot Innenansicht nach Westen. kestol (jfr. ndf.). For det sidste taler, at den ikke - som venteligt er indpasset i murhjørnet over kurven men udgår fra sydvæggen, svarende til den tidligere prædikestols anbringelse (jfr. ndf.). Himlen udgår fra skibets sydvæg som en symmetrisk, syvsidet polygon med glat, gennemløbende frise, kantet af profillister. Hjørnerne bærer topspir i form af små tårnbygninger, der flankerer enkle gavlformede topstykker. Loftets radiære profilribber udgår fra en syvbladet roset, hvorfra en udskåret helligånds- due hænger ned. Prædikestolens bemaling i gråtoner, rødt og forgyldning er fra 1977, da der i frisen blev anført citat fra Rom. 10,17 og i himlens frise fra Ef. 2,8 (gul skriveskrift på sort bund) fik slotsmurmester Jørgen Christian betaling for at hugge hul i kampestensmuren til den ny prædikestols bærebjælker. Selve stolen, der kostede 30 rdl., synes udført af Mikkel Nielsen i Kolding, der i hvert fald fik betaling for at opsætte den med hjælp af en svend. 38 De gjorde»en repos«til prædikestolen, og trappen siredes med»udsvajfet dukker«. Smedearbejdet, bl.a. to»jernkrammer«til himlen, udførtes af Jørgen Rudolfsen i Hjarup, mens en foreløbig snedkerstaffering påførtes af Peder Schourup i Hjarup. Den bestod af to overstrygninger med»grundoliefarve«af såvel prædikestol som himmel og dukkeværk over trappen. Denne enkle bemaling var endnu ikke afløst af en egentlig staffering ved Søren Abildgaards besøg i 1770'rne. 17 Allerede 1771 sagdes prædikestolen somme steder at være ødelagt af fugt, og nogle lister var affaldet. 16 Disse, såvel som stolens 1763 nævnte»piller«, må være udskiftet med de nuværende pilastre ved en istandsættelse Året efter var stolen endnu ikke malet, 15 og atter 1846 behøvede prædikestolen reparation og maling. 18 Den opsattes efter istandsættelsen

17 HJARUP KIRKE stort set uændret, forsynet med en ny stofbeklædning. 11 Fotografier fra før 1956 (i NM2) viser prædikestolen stående på en muret fod fra 1868 og med oprindelig opgang. Den mørke bemalingen (egetræsfarve?) suppleredes af forgyldte kors og sirater, og i frisen var anført citat fra Luc. 11,28. Sin nuværende fremtræden har prædikestolen fået ved restaureringen 1956 og Ernst Triers nymaling Prædikestol, o. 1600(?), formentlig er dens himmel bevaret eller har dannet forbillede for den nuværende (jfr. ovf.). Prædikestolen omtales 1700 som ganske»slet«(glat), uden alt sirat og prydelse, sammenslået af egefjæle var den ganske udygtig og skønnedes ikke at kunne repareres for mindre end 30 rdl fandtes stolen så dårlig, at præsten ikke uden frygt kunne stå på den; og desuden stod den for vinduet, så den tog lyset indhentede man tilbud på en ny prædikestol til 26 rdl., 39 men arbejdet sattes ikke i værk og i stedet gjorde Mikkel snedker 1748 en ny trappe til den gamle. 9 Den gamle prædikestol stod uden tvivl ved skibets sydvæg (jfr. ovf.) ønskede man at en ny måtte få plads ved triumfmuren, 32 således som det også skete Stolestader, 1956, med skrå fyldingsryglæn og enkle, retkantede gavle. Bemaling i grønne toner fra Stolestader omtales tolv stole i kirken som brøstfældige, blev kirkens stole overalt forbedret, 8 og 1758 arbejdede Mikkel snedker med fruentimmerstolene ønskedes samtlige stolestader i den nordre side rettet, og 1846 skulle fire stader i koret fjernes for at give plads til fonten. 18 Stolen til præstens familie, der blev nygjort 1725, 8 havde midt i 1800'rne form af en lukket stol»lig et fuglebur«østligst i skibet fornyede man stoleværket i spartanske former, ryglænene udgjordes af lodretstillede planker, gavlene havde skiveformet afslutning med knap (jfr. fig. 25). Præste- og skriftestol ytredes ønske om en ny skriftestol, 30 der blev indrettet ønskede man»nedknælingspladsen«forandret, da den var meget besværlig og slet indrettet for gamle folk og frugtsommelige koner. 16 Præste- Fig. 25. Indre set mod øst efter Efter postkort. Innenansicht nach Osten, nach stolen, der tillige med det øvrige korinventar henstilledes malet 1830, 41 blev 1887 erstattet af en lænestol til præsten. 18 En degnestol i koret ønskedes 1719 fornyet, kaldtes den forfalden og ustadig, 16 og 1828 var gulvet under den sunket. 42 Pengeblok, måske fra 1600'rne, i nuværende form fra 1969, 60 cm høj. Gammel er det meste af selve blokken, der nu er lagt ned som en lille kiste, cm, 21 cm høj, og udstyret med en ny bukkefod samt beslag i gammel stil. Egetræet står blankt. Nedtaget fra loftet 1969, nu opsat i skibet ved indgangen. Pengetavler nævnes en gammel kollekttavle af træ. 9 og 1862 ønskedes anskaffet en ny tavle til at ombære på de befalede højtidsdage. 11 Klingpung (fig. 26), o. 1750, 144 cm lang, med drejet, egetræsmalet skaft, messingring og pose i sort fløjl med possementborter og en lille messingklokke forneden. Klingpungen. hvis beklædning ønskedes fornyet 1855, 18 lå i mange år på kirkeloftet, men er i 1970'rne blevet restaure-

18 2628 ANST HERRED ret og ophængt på skibets sydvæg ved prædikestolen. En klingpung nævnes En *kirkenøgle af smedejern, 25 cm lang, formentlig fra 1700'rne, er siden o i Museet på Koldinghus (inv. nr. 3439). Orgel, 1971, med syv stemmer, ét manual og pedal, bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå. Disposition: Manual: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Rørfløjte 4', Gemshorn2', Mixtur IV. Pedal: Subbas 16'. Enkel, asymmetrisk facade, tegnet af J. K. Jepsen i samarbejde med orgelbyggeriet. I skibets nordvestre hjørne, Orgel, 1919, med seks stemmer, bygget af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Disposition: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Vox Celeste 8', Fløjte 4'; oktavkoppel, svelle. Pneumatisk aktion, bælgventillade. I vest, opbygget på begge sider af vinduet. Salmenummertavler, o. 1880, tre ens, cm, i enkel ramme med lav, udsvejfet gavl. Nu til hængecifre, oprindelig til påskrift med kridt. Bemaling i gråtoner. Præsterækketavle, 1930'rne, cm, i renæssanceformer med postament og frise samt balusteragtige søjler, flankerende et dobbeltfelt. Påskrift med gylden fraktur på sort bund, rammeværket er bemalet som stolestaderne. Kirkens lysekroner er fra 1977, fotografier fra første del af 1900'rne viser lysekroner til petroleum. En ligbåre nævnes i inventariet Fig. 26. Klingpung, o (s. 2627). NE fot Klingelbeutel, um Klokker. 1) 1936, af jern, tvm. 65 cm, om halsen reliefversalerne:»støbt af De Smithske Støberier i Aalborg Aar 1936 til Hjarup Kirke«. På legemet læses verset:»jeg kalder i Sorg og Glæde/ at samles ved Font og Bord./ Jeg kalder for Gud at træde/ at høre hans Naades Ord«. I gavlkammen, opsat i en jernvuggebom med trækanordning fra kirkens vestgavl. 2) 1979, tvm. 75 cm, med pyntelige borter. På legemet læses reliefversalerne:»støbt til Hjarup Kirke 1979/ af Eijsbouts i Holland«, og modsat:»om Herrens naade vil jeg evigt synge (Sl. 89,1)«. Opsat med slyngebom i klokkestablen på kirkegården. Klokker, nr. 1-4 ophængt i en stabel på kirkegården (jfr. s. 2613). 1) Ved klokkeskatten 1528 afleveredes en klokke, der med jernfang vejede 3 1/2 skippd., 6 lispd. 43 2) Endnu en klokke, på 136 kg, afgaves ved klokkeskatten ) En klokke, der omtales i god stand og som hel og brugbar 1823, 42 var 1831 revnet og måtte omstøbes. 18 4) O. 1831, kasseret 1867 som for lille. 5) 1868, ophængt i gavlkammen. GRAVMINDER Gravfliser. 1) (Fig. 27) 1613, over»alhejt Her Daniels«. Lysgrå kalksten, cm, med indskrift i fordybede versaler over skjold med hjerte gennemboret af to pile. Nederst til højre bomærke mellem»i D(?)«. Formentlig lagt af præsten Daniel Mikkelsen over sin hustru. Lå 1971 i gulvet i kirkens vestende, nu indmuret i vestvæggen syd for vinduet. 2) (Fig. 28) o. 1647, over Maren Godskesdatter, 1647, og Dorthe Hansdatter, 1645, begge gift med sognepræsten Poul Sørensen.»Her vnder sofver Marin Goskesdater, sist lefvit met h(r) Povel Sørensøn 1 aar, døde a(nn)o 1647 oc vort barn«og»dorethe Hansdater sist lefvit met h(r) Povel Sørensøn 21 aar døde a(nn)o 1645 trende børn«, efterfulgt af»at opsta gledelig g(ive) Gud«. Grå kalksten, cm, indskrift med fordybede versaler, opdelt i to felter. Placering som nr. 1. Kirkegårdsmonumenter. 1) Familiegravsted for (først afdøde) Peder Hansen, *26. dec i

19 HJARUP KIRKE 2629 Hjarup, 16. okt sm. sted (fig. 29). Ældst er otte rektangulære, skråtstillede plader af marmor og sandsten, ca cm, optrukket indskrift med antikva og skriveskrift, de syv med malet ramme. Nord for koret. 2) Gravsted for familien Straarup, først afdøde Jørgen J. Straarup, *10. sept i Hjarup, 6. dec sm. sted. 12 rektangulære marmorplader, fra til cm, med malet indskrift i fraktur, antikva og skriveskrift. Nordvest for kirken. Smedejernsgitter, omkring himmelport af sort granit, om grav for (først afdøde) Niels Thomsen, *15.juni 1807 i Hjarup, 13. marts 1890 på Langholtgård. Gitter med låge, 96 cm højt, 2 2 fag, firkantede stolper med drejet spir og runde tremmer med franske liljer. Nordvest for kirken. KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvises til s. 50f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 54f. Endvidere er benyttet: Ved embedet. Synsprotokol 1862f. LA Vib. Koldinghus rytterdistrikt. Kirkesessionsprotokol (G. Ryt. 9.20). Forskelligt kirker og tiender vedr (G. Ryt. 9.21). Synsprotokol for kirker og skoler (G. Ryt. 9.23). LA Åbenrå. Synsprotokoller for Lø og Møgeltønder hrdr.s provsti NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker, VII, 1889, s Notebøger. Søren Abildgaard VIII, s. 91. Indberetninger. J. Helms 1874 (bygning, inventar, gravminder), K. Høgsbro Østergaard 1956 (undersøgelser i korgulvet), Henrik Jacobsen 1992 (udgravning af apsisfundament). Tegninger og opmålinger.nm2. To udgravningsplaner af koret ved K. Høgsbro Østergaard Grundplan af bygning ved Henrik Jacobsen Udgravningsplan af apsisfundament ved Henrik Jacobsen KonglBibl. Tegning af kirken ved Burman Becker Litteratur. Oplysninger om kirken samlet af Johannes Friis, 1979 (duplikeret hefte). Historisk indledning ved Michael H. Gelting, beskrivelse af bygning ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler), gravminder ved Per Nielsen. Tysk oversættelse: Bodil Moltesen Ravn. Redaktionen afsluttet december Fig.27. Gravflise 1613 (nr. 1, s. 2628) over Alhejt hr. Daniels (formentlig sognepræst Daniel Mikkelsens kone). NE fot Grabfliese für Alhejt des Herrn Daniels (vermutlich die Frau des Pfarrers Daniel Mikkelsen), DiplDan. 2. rk. II, Kong Valdemars Jordebog, udgivet ved Svend Aakjær, , I,2 s Repert. 2. rk. 7616, KancBrevb. 19.febr Kirken blev udbudt til auktion 1765 (RA. Rtk ) var Moltke ejer af kirken (LA Vib. Ribe bispearkiv. C 4.168). Fig. 28. Gravflise, o (nr. 2, s. 2628), over Maren Godskesdatter, 1647, og Dorthe Hansdatter, 1645, begge gift med sognepræst Poul Sørensen. NE fot Grabfliese für die beiden Ehefrauen des Pfarrers Poul Sørensen. Um 1647.

20 2630 ANST HERRED 6 Hjarup kirke. Oplysninger om kirken samlet af Johannes Friis, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. F.P LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.189). 9 RA. Rtk. Rev. kirkergsk Koldinghus rytterdistrikts kirkergsk , RA. DaKanc. F 47. Indb. fra gejstligheden om kirkernes tilstand Synsprotokol 1862f. 12 LA Vib. Synsprotokol for kirker og skoler (G. Ryt. 9.23). 13 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.190). 14 Jfr. s og Sml. også kirkerne i Frørup og Rødding i Sønderjylland (DK.SJyll. s. 349 og 705). 15 LA Vib. Ribe bispearkiv. Indberetninger. Kirke- og præstegårdssyn (C ). 16 LA Vib. Ribe bispearkiv. Anst hrd (C 4.14). 17 Søren Abildgaards notebog VIII, s LA Vib. Ribe amts østre provsti. Anst m. flere hrdr. Synsprotokol (C ). 19 Synsprotokol 1862f. Kirken blev genindviet den første søndag i februar Under byggearbejderne blev der holdt gudstjeneste i skolen. 20 Heller ikke de to skifter mursten over soklen fandt Helms særlig heldige. 21 Gryden førtes af Høgsbro Østergaard til præstegården i Åstrup. 22 D /1956. Indsendt til Nationalmuseet af K. Høgsbro Østergaard 23. aug Fig. 29. Mindeplade, o. 1837, over Peder Hansen, 1837 (s. 2629). NJP fot Gedenkplatte für den 1837 gestorbenen Peder Hansen. 23 Jfr. Birgit Als Hansen: Middelalderlige glasmalerier, i Hikuin, bd. 1, 1974, s Godkendt af synet Synsprotokol 1862f. 25 Seest kirke havde to år før fået nyt alterklæde og ny messehagel, fra hvis tilvirkning der åbenbart var materiale i overskud. 26 Arbejderne er af Erik Moltke sammenført i den såkaldte Satrup-Burkal gruppe; se DK.SJyll., s. 2828f. 27 Se Sigvard Skov: Middelalderlige Træskulpturer. Koldinghusmuseet 1961, s. 20f. 28 Midtskabets gitter er 134 cm langt, sidefløjenes hver 64 cm, gitterhøjden er overalt 12 cm. 29 Et sandsynligt motiv ville være en figurrig korsfæstelsesgruppe som i nabokirkerne Anst og Skanderup (s. 2486ff., 2558ff.), antydet ved den nuværende tavlerekonstruktions lille krucifiksfigur, der ikke stammer fra Hjarup. 30 LA Vib. Ribe bispearkiv. Reluitionsvæsnet og rytterdistriktets kirker og skoler (C 4.149). 31 LA Vib. Synsprotokol for de reparerede kirker i Skanderborg, Dronningborg og Kolding rytterdistrikter (X 156.4). 32 LA Vib. Koldinghus rytterdistrikt Forskelligt kirker og tiender vedr (G. Ryt. 9.21). 33 Stemplet, der betegnes som usikkert, svarer til et, der brugtes af onklen Johan Hansen Buch, som virkede i Ribe Præsteindberetninger til Ole Worm , I, udg. ved Frank Jørgensen, 1970, s Den bevarede kalk stammer fra Krønge kirke, Maribo amt (nu i Nationalmuseet). Se Henry Petersen: Levninger af Domkirkeskatten i Roskilde, i ÅrbNordOldk. 1888, 122f., DK. Kbh. Amt, 1778f. og Vivian Etting: Margrethe den Første. En regent og hendes samtid. Kbh. 1986, 126f. 36 DaAtlas. 37 LA Vib. Koldinghus rytterdistrikt. Kirkesessionsprotokol (G Ryt. 9.20). 38 Note 9. Heraf fremgår ikke, hvilken snedker, der fik betaling for selve prædikestolen, og hans kvittering foreligger ikke. 39 LA Vib. Koldinghus rytterdistrikt. Synsprotokol for kirker og skoler (G. Ryt. 9.23). 40 Ifølge de lokalt optegnede»tante Fikkes Memoirer«om livet i og omkring Hjarup præstegård I menighedsrådets arkiv. 41 LA Vib. Anst m. fl. hrdr.s provsti Indkomne breve vedr. kirkerne m.m. (C 45.28). 42 LA Åbenrå. Synsprotokoller for Lø og Møgeltønder hrdr. s provsti RA. Reg. 108A, nr. 21. Fortegnelse over indkrævede klokker Søren Manøe Hansen: Klokkeskatter i Ribe amt og I ÅrbRibe 1984, 169.

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

VAMDRUP KIRKE ANST HERRED

VAMDRUP KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. NJP fot. 1992. Nordansicht der Kirche. VAMDRUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen af Ribe som erstatning

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen.

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, som var viet S. Stefan (jfr. højaltertavle og Stefan-figur fra sidealter), nævnes tidligst

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

SKANDERUP KIRKE ANST HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche.

SKANDERUP KIRKE ANST HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche. SKANDERUP KIRKE ANST HERRED Kirken var ifølge et brev 1397 1 viet S. Nikolaj (jfr. alterstager til et S. Nikolaj alter). Sognet nævnes

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

HOLSTEBRO VALGMENIGHEDSKIRKE

HOLSTEBRO VALGMENIGHEDSKIRKE Fig. 1. Kirken set fra nordøst. HW fot. 1997. - Nordostansicht der Kirche. HOLSTEBRO VALGMENIGHEDSKIRKE Kirken er indviet palmesøndag 1885. Menigheden var stiftet 1883 og fungerede som filial af Bøvling

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af

Læs mere

HORNBORG KIRKE NIM HERRED

HORNBORG KIRKE NIM HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Jesper Weng fot. 2001. The church seen from the north east. HORNBORG KIRKE NIM HERRED Sognet og en præst ved navn Peder er nævnt 1323 1 og kirken 1524, da den blev afkrævet

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto EN 2012. The church seen from the south.

Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto EN 2012. The church seen from the south. 1775 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto EN 2012. The church seen from the south. korning kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den 1710 på auktion

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere