MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Danfoss Historisk Arkiv & Forening. Årsskrift årgang

Transkript

1 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Historisk Arkiv & Forening Årsskrift årgang

2 Side 2 Udgivet af Danfoss Historisk Arkiv Ansvarshavende redaktør: Aage Junker Redaktion: Ane Burmeister, Erik Matthiesen, Arne Madsen, Hermann Jacobsen, Per Fabricius, Erik Nørskov og Aage Junker Layout: Ane Burmeister Tryk: Laursen Grafisk A/S, Tønder Oplag: stk. Eftertryk kun efter aftale med redaktionen og altid med kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse Vi forbereder os på fremtiden... side 4 En dejlig opgave... side 6 Udvikling af et termostatisk blandingsbatteri... side 8 Als Motor historien om et bilhus... side 10 Panikstemning på den jyske vestkyst... side 13 Stopur gav klage fra smedene... side 14 Selvbefordring til Danfoss... side 15 En bus-epoke er slut... side 16 Mads Clausen som rundviser... side 18 Små historier fra Danfoss... side 19 Aktuelt fra Arkivet...side 20 Arkivet side 20 Fra modtagelse til registrering... side 21 John, Hermann og Jens har brug for hjælp...side 22 Henvendelse til Arkivet se bagsiden

4 Side 4 Vi forbereder os på fremtiden Produktionsudstyret blev løbende automatiseret, og produkterne fik flere og flere automatiske funktioner. Fyldepenne blev erstattet med skrivemaskiner, og senere holdt computerverdenen sit indtog og revolutionerede hele vores dagligdag. Mange historier er fortalt om teknologi, økonomi, ideer, medarbejdere og meget andet. Man vil sikkert i år 2033 undre sig over de primitive forhold, som har hersket i virksomhedens fjerne fortid. Af Peter J. Mortensen, bestyrelsesformand i Danfoss Historisk Forening Når Danfoss i år 2033 fejrer sit 100-års jubilæum, skal der være mulighed for indblik i virksomhedens lange og interessante historie. Hele rækken af de forskelligartede produkter fra starten i 1933 og op gennem tiden vil anskueliggøre virksomhedens virke gennem 100 år. Gamle dages produkttegninger med tuschstreger på store papirark, som blev fastgjort på virksomhedens selvkonstruerede tegnemaskiner, vil blive støvet af og stillet til skue. Dokumenter vil vise, hvordan man kommunikerede ved hjælp af lyserøde sedler, kaldet Intern Orientering, hvordan markederne gradvist udvidedes, og salgsfunktionerne efterhånden udbredtes over hele kloden. Fabrikker fulgte efter, og Danfoss er nu repræsenteret i alle verdensdele. Men hvornår var det nu, det skete, hvornår begyndte Danfoss at producere i Kina? Hvornår var det, man brugte hulkort? Hvor længe har Danfoss fremstillet radiatortermostater? Og var der ikke også noget med et strygejern? Historien skal frem i lyset Alt dette kan være vanskeligt at huske. Men her kommer Danfoss Historisk Arkiv ind i billedet. Store dele af historien er registreret og opbevaret i Arkivet. Bøger og artikler er skrevet. Forhold af historisk interesse samt biografier af mange medarbejdere gennem tiden, ligesom meget dagsaktuelt stof ligger i arkivets depoter. Her findes også et bredt udvalg af Danfoss produkter fra hele virksomhedens levetid. Alt arkiveres ved hjælp af fremtidssikrede arkiv- og registreringssystemer.

5 Side 5 En stadig større del af nutidens dokumenter findes nu kun tilgængelige i elektronisk form. Dette stiller store krav til Arkivets it-viden. Men også dette forhold findes der i samråd med intern og ekstern ekspertise løsninger på. De historiske produkter, som nu er gemt væk i kælderrum og andre depoter, venter på at få et blivende opholdssted, tilgængeligt for interesserede. Selv om Danfoss historien især koncentrerer sig om hovedkvarteret i Nordborg, bliver der også tænkt på andre lokationer. Eksempelvis er der taget initiativ til markering af Danfoss historien i udlandet. Dette sker bl.a. ved hjælp af plakater, som beskriver det historiske forløb. Arkiv og Forening Danfoss Historisk Arkiv er nu en selvstændig afdeling i Danfoss organisationen. Som faste medarbejdere er tilknyttet Aage Junker som projektleder og Ane Holm Burmeister som informationskoordinator. Men hertil kommer Arkivets»eksperter«i det daglige arbejde, nemlig Danfoss Historisk Forenings ca. 40 medlemmer, Danfoss veteraner med vidt forskellig baggrund og erfaring. Fælles for dem er deres store kendskab til Danfoss historie, og det kommer Arkivet til gode. Her varetager de frivilligt og ulønnet det store arbejde med at sortere, registrere og arkivere de mange effekter. Formålet med Arkiv og Forening er at indsamle og bevare dokumentationsmateriale og produkter, som kan bidrage til at fastholde og uddybe historien om Danfoss og om grundlæggeren Mads Clausen og hans familie. Arkivet skal endvidere afspejle virksomhedens indflydelse på og samspil med omgivelserne. Selv om der er godt 20 år til 100-års jubilæet, er Arkivet godt forberedt, og i de kommende år vil man løbende følge virksomhedens gang. Arbejdet i Arkivet udføres af Foreningens medlemmer. Her: Lasse Andersen og Boye Simonsen.

6 Side 6 En dejlig opgave Af John Hallenslev, medlem af Danfoss Historisk Forening Udover det mere rutineprægede arbejde med at holde styr på de mange forskellige effekter beskæftiger Danfoss Historisk Arkiv sig også med andre interessante opgaver/projekter. F.eks. udgivelse af historiske publikationer og udstillinger, og i foråret blev vi bedt om at medvirke ved et særligt arrangement for Peter M. Clausen. Arrangementet markerede både Peter M. Clausens 60-års fødselsdag samt hans afgang som direktør. Det foregik den 5. maj på Idrætshøjskolen i Sønderborg og var tilrettelagt som markedsdage med udstillinger og boder, hvor modtagere af donationer fra de to store Danfoss fonde var repræsenteret. På vores stand skulle vi ved hjælp af produkter og billeder fortælle lidt om arbejdet i Danfoss Historisk Arkiv. Til standen Peters hjørne havde vi fundet en del effekter frem fra Arkivets gemmer, bl.a. produkter fra vandhydraulik. Der blev også vist produkter fra det år, hvor Peter blev født. Vi havde studeret de gamle Danfoss journaler fra 1949 og fundet frem til ca. ti produkter, der var i produktion det år. Der blev også vist fotos fra Peters svendegilde med hele direktionen og familien. Der var desuden fotos fra gamle Peter M. Clausens reception den 5. maj på Idrætshøjskolen i Sønderborg markerede både hans 60-års fødselsdag og hans afsked som direktør. Arrangementet var tilrettelagt som markedsdage med udstillinger og boder. Danfoss Historisk Arkiv & Forening var repræsenteret med en stand, der informerede om Arkivets arbejde. Foto: Glenn Simonsen.

7 Side 7 dage, og de vakte stor jubel, da hele familien Clausen så vores lille stand. Interesserede kunne på standen også købe to bøger udgivet af Danfoss, nemlig bogen om Danfoss Hydraulik fra 2004 og bogen om Danfoss Kompressorforretning, udgivet i Dagen igennem var der masser af underholdning. Ved ankomsten blev gæsterne modtaget af et velspillende Danfoss Orkester under ledelse af John Frederiksen, og inde i hallen var der musik og taler for Peter. Arrangementet blev rundet af med pindemadder og vin, lækkert anrettet af tre lokale restauranter. Det var en dejlig dag og en dejlig opgave for Historisk Arkiv, som fik stor ros fra Peter for det flotte arbejde. På Danfoss Historisk Arkivs udstillingsstand fortalte plancher i tekst og billeder små historier om Peter M. Clausen. Illustration fra indbydelsen til Peter M. Clausens reception. Tegning: Lars Tholander.

8 Side 8 Udvikling af et termostatisk blandingsbatteri Af Aage Mølgaard, tidligere udviklingsingeniør hos Danfoss i Nordborg Det var i året 1954, jeg første gang stiftede bekendtskab med ordet»termostatisk blandingsbatteri«, noget, der på det tidspunkt var helt ukendt i VVS-kredse herhjemme. Man kendte kun til sammenblandig af vand via to separate ventiler, mens man i badeanstalter o.l. havde fælles blandesløjfe for mange brusere. Jeg formoder, at ideen til et Danfoss termostatisk blandingsbatteri blev fostret under Mads Clausens rejse til Amerika først i 50 erne. I hvert fald fik vi i 1954 et eksemplar af en termostatisk blandeventil hjembragt af direktør M.F. Schøler fra et besøg i USA. Ventilen var konstrueret med en bimetalstyret* cylinder, der omgav tilgangshullerne for varmt og koldt vand. Den første type Da jeg blev ansat i Danfoss, var de første forsøg med blandingsbatterier indledt. Afprøvningerne blev foretaget i ingeniørgangene under fabriksbygningen E1 og foregik ved hjælp af udtag af både varmt og koldt vand. Afprøvningerne foregik over et gulvafløb, og det var meget primitivt, desuden måtte vi hele tiden tage hensyn til, at der skulle være varmt vand til de forskellige baderum. Via gode forbindelser til Kamgarnsspinderiet i Sønderborg fik vi senere etableret en prøvestand i deres kedelhus, og her var der ingen begrænsninger på forbruget af vand. Det første blandingsbatteri, vi gjorde forsøg med hos Danfoss, var forsynet med en cylinder, der bevægede sig mellem to faste sæder. Styringen skete med et bimetal via en gummimembran. Konstruktionen fungerede dog først, da vi fandt på at fjederbelaste det ene sæde, og det blev det første system, der blev sat i produktion. Salget var dog langt fra tilfredsstillende måske fordi man endnu ikke var kendt med at bruge termostatiske blandingsbatterier i private badeværelser. 2. generation I den næste generation af vore blandingsbatterier blev der anvendt et bælgsystem bestående af en stor og en lille bælg. Det virkede på den måde, at vi ved indstilling på den store bælg kunne flytte den lille bælg, der var forsynet med en dobbeltcylinder. Cylinderen havde pakninger i begge ender og kunne således lukke for to sæder med henholdsvis koldt og varmt vand. Systemet virkede godt, og batteriet kunne leveres i en plastkappe i flere forskellige farver. Dette blandingsbatteri blev desuden fremstillet i en model beregnet for indbygning med særskilt udtræk for bruser og karudløb. Danfoss første termostatiske blandingsbatteri type BLV 15 kom på markedet i Året efter blev indbygningsmodellen type BLV 20 lanceret.

9 Side 9 Produktet var driftsikkert, og det var uden tvivl en medvirkende årsag til, at anden generation af Danfoss termostatisk blandingsbatteri solgte væsentligt bedre end den første version. Slutningen på Danfoss termostatisk blandingsbatteri blev imidlertid, at hele produktionen blev solgt til det danske firma Damixa, der den dag i dag stadig fremstiller og sælger det produkt, som Danfoss udviklede og designede for ca. 25 år siden kun navnet er ændret. I 1973 blev BLV-batteriet afløst af type BLT. Frontdækslet i plastik kunne fås i forskellige farver. Begyndelsen til enden Den tredje udførelse, som jeg var med til at udvikle, var baseret på en patron med en plastfyldning. Vi forsøgte at fremstille en brugbar patron med stempel i begge ender. Men efter mange forsøg med forskellige stempler og tætningsmetoder endte det med, at vi købte en færdig patron hos et udenlandsk firma. *) bimetal, (af bi- og metal), metalstrimmel, der er sammensat af to metaller med forskellig varmeudvidelseskoefficient. De to metaller kan være svejset, loddet eller limet sammen. Ved en temperaturstigning krummer strimlen væk fra metallet med størst udvidelseskoefficient. Bimetalstrimlen kan vikles i en spiral, og formændringen kan udnyttes på forskellig måde. Pga. den store overflade har bimetalfølere ringe termisk træghed og er f.eks. meget anvendte som termometre og strømbrydere i termostater. Tredje generation af Danfoss termostatisk blandingsbatteri type TMC kom på markedet i Produktionen blev senere solgt til Damixa, som stadig forhandler denne model. Denne patron blev efterfølgende indbygget i et temmelig kompliceret hus, som vi var nødt til at få støbt i messing. Det gav os en del problemer, indtil vi fandt et firma, der var i stand til at støbe vandtæt messing. Dette blandingsbatteri blev udviklet sammen med vores fabrik i Mjölby, Sverige, og her blev batteriet også produceret.

10 Side 10 Als Motor historien om et bilhus Det er kendt, at Danfoss fremstiller og forhandler et bredt sortiment af produkter og højteknologiske løsninger inden for områderne køleautomatik, luftkonditionering, varme og transmissionsteknik. Og tingene udvikler sig hele tiden; nye forretningsområder etableres og andre frasælges. Det findes der mange eksempler på, f.eks. var Danfoss indtil for få år siden således hovedaktionær i en af Sønderjyllands største automobilforretninger Als Motor. Begyndelsen Als Motor blev grundlagt af Mads Clausen i Arne Hynding Paulsen, der tidligere har været ansat i Danfoss i 40 år, heraf 17 år hos Als Motor, fortæller: Da firmaet blev etableret i 1955, fik det navnet Danfoss Automobilhandel. Men allerede året efter blev navnet ændret, og Matthias Christensen Poulsen, der var ansat som den første medarbejder og forretningsfører, fik til opgave at starte Als Motor. Til det formål købte Danfoss ejendommen, der tidligere lå skråt over for det tidligere Gildbro Mejeri. I huset, hvor én af Danfoss portnere havde boet, blev der indrettet kontorer i stuerne. Køkken, soveværelse og loft blev indrettet til lager. Værksted og biler blev placeret i en barak bag ved huset. Als Motor blev GM-forhandler, det vil sige forhandler af bilmærkerne Bedford og Opel fra General Motors, men leverede også store»amerikaner- Her begyndte det. Danfoss købte i 1955 huset, hvor én af firmaets portnere tidligere havde boet, og på denne adresse holdt Als Motor til i 11 år. I 1966 flyttede firmaet til nye bygninger på hjørnet af Nordborg Landevej og Lundenvej.

11 Side 11 biler«til flere af Danfoss direktører og bl.a. Cadillac til Mads Clausen. Udviklingen gik ifølge Arne Hynding Paulsen stærkt. Da jeg kom til Als Motor i 1957, hvor jeg fik ansvaret for reservedelslageret, var vi ni ansatte. Bilsalget steg støt, bl.a. takket være ordrer fra Danfoss; i 1959 solgte Als Motor således omkring 100 nye biler. Også værkstedet fik hurtigt mange opgaver, herunder service på alle Danfoss køretøjer. Nye bygninger og 40-års jubilæum Efterhånden blev pladsen ret trang, f.eks. var værkstedet ofte henvist til at arbejde udenfor også i dårligt vejr. I 1961 fik Als Motor derfor udvidet sit areal med et større område i E20, bygningen, der også husede Bælgafdelingen på daværende tidspunkt. Det var dog ikke en holdbar løsning i længden, og i 1966 flyttede Als Motor til helt nye bygninger på hjørnet af Lundenvej og hovedvejen Nordborg- Sønderborg, og her havde bilhuset sit hovedkvarter frem til 1998, hvor det blev flyttet til nyopførte bygninger i Sønderborg. I 1995 fejrede Als Motor 40-års jubilæum. Forretningen havde på det tidspunkt 40 ansatte og en årlig omsætning på ca. 56 mio. kr. På årsbasis sælges omkring 400 biler, og Als Motor hører til blandt landets bedste Opel sælgere. Als Motor A/S ejes på dette tidspunkt 100 % af Danfoss A/S og har sin egen bestyrelse bestående af: Peter M. Clausen (formand), John Nielsen, direktør for Als Motor samt daværende finansdirektør og medlem af Danfoss direktion, Peter Hansen-Damm. Als Motors hovedkvarter på Nordals fra Sønderjyllands førende bilforretning Als Motor var i de første mange år især aktiv i Alssund-området, men fra slutningen af 90 erne tager den forretningsmæssige udvikling fart, og det oprindeligt nordalsiske bilhus bliver et af de førende i det sydlige Jylland. I 2000 overtager Als Motor firmaet Hesselberg Automobiler i Haderslev, og bilprogrammet udvides med det koreanske mærke Hyundai. Året efter samler Als Motor sine aktiviteter på Als i Sønderborg. Det betyder samtidig, at bilhuset Als Motor ved Danfoss fabrikken på Nordals lukker. Bygningerne overtages af Nessie Vandhydraulik. I 2002 bliver Hans Jørgen Jørgensen ny direktør for Als Motor A/S. Han afløser John Nielsen, der fortsætter i selskabets bestyrelse, som yderligere består af Peter M. Clausen (formand) samt direktør og medlem af Danfoss direktion, Hans Kirk. I løbet af overtager Als Motor A/S Tranberg Biler i Kolding og

12 Side 12 Jørgensen, direktør for Als Motor. Samme år markeres selskabets 50-års jubilæum med en reception, hvor bl.a. Bitten Clausen deltager. I forbindelse med salget af Als Motor udtaler Peter M. Clausen, formand for Als Motor A/S og medlem af Danfoss bestyrelse: Vest-Biler i Aabenraa og har nu aktiviteter i Sønderborg, Haderslev, Kolding og Aabenraa. Bilhuset, der fortsat ejes af Danfoss A/S, er autoriseret forhandler af Opel, Hyundai, Fiat og Mitsubishi og beskæftiger på dette tidspunkt mere end 100 medarbejdere. Danfoss sælger Als Motor til ledelsen I juni 2005 sælger Danfoss 51 % af aktierne i Als Motor A/S til Als Motor Holding Aps., der ejes af Hans Jørgen Als Motor er ikke en kerneforretning for Danfoss, derfor ser vi det som en naturlig udvikling, at vi sælger selskabet. Med den hidtidige direktørs overtagelse af aktiemajoriteten får vi styrket fokus på Als Motors muligheder, hvilket er en fordel for begge parter. Vi har imidlertid valgt at blive i selskabet som mindretalsaktionær, da både Danfoss og vores medarbejdere har fordel af, at der er en storspiller på det sønderjyske bilmarked.

13 Side 13 Panikstemning på den jyske vestkyst Fabrikant Mads Clausens sommerhusbyggeri ved Vejers Strand gav i slutningen af 50 erne indirekte anledning til en del»støj«og omtale, fortrinsvis i den lokale presse. Avisen Information omtalte forholdene som»hysteri i en alt for lydhør (lokal) presse«. Den store opmærksomhed skyldtes ikke selve byggeriet, men at Mads Clausens privatfly benyttede den offentlige strand som landings- og startbane. En af de lokale beboere H. Gisselbæk, Vejers gav udtryk for sin harme i et læserbrev, hvorfra vi har plukket følgende:»når maskinen lægger an til landing, løber der i reglen børn og unge mennesker hen mod den. At en ulykke ikke allerede er sket er ufatteligt. Strandområdet, hvor de ulovlige flyvninger har fundet sted, er private grunde, hvor motorkørsel er forbudt, selvsagt ogsaa flyvning. Vi sommergæster og beboere i Vejers ønsker ikke under nogen form stranden benyttet som flyveplads. Vi kommer for at få den fred og ro, som det stadig bliver vanskeligere at finde. Og for netop at skabe den fornødne ro og sikkerhed om flyvningen, er det nødvendigt, at man kun benytter de af myndighederne godkendte flyvepladser«. Datoen for hr. Gisselbæks læserbrev kender vi ikke. Men i september 1959 modtog Mads Clausen et brev fra Klitdirektoratet, Vejers pr. Oksbøl. Af brevet fremgår, at Direktoratet for begrænsede perioder giver tilladelse til:»under iagttagelse af de for lufttrafik gældende regler, at foretage landing på strandbredden ud for Vejers Klitplantage«. Klitdirektoratet havde i juli samme år henvendt sig til Landbrugsministeriet for at høre, om der kunne gives Mads Clausen tilladelse til at benytte stranden som landingsbane. Danfoss har også handlet med fly. Dette foto er fra 1960 og viser fire flytyper, som Danfoss var eneforhandler af i Skandinavien. Længst t. v. ses»luftens Folkevogn«, den lille belgiske Tipsy Nipper. Så følger den populære, franske Emeraude og den hurtige og elegante amerikanske Mooney. Sidst i rækken ses Danfoss Aviation Divisions flagskib, den fantastiske Aero-Commander med plads til syv personer.

14 Side 14 Stopur gav klage fra smedene En klage fra medlemmer af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, afdeling Sønderborg, over bl.a. brugen af stopur og mus i spisesalen førte i oktober 1943 til følgende skriftlige henvendelse fra forbundet: Til Dansk Køleautomatik og Apparat-Fabrik Hr. Ing. M. Clausen, Elsmark. Der er fra Vor Klub i Deres Virksomhed indgaaet Klage over forskellige Forhold, som Vi maa henstille at faa rettet. Vi henstiller derfor til det ærede Firma at faa rettet disse Forhold ordnet med Vor Tillidsmand A. Christensen, eventuelt Afdelingen. Vi skal herved anføre følgende: 1) Firmaet har ansat en ufaglært Mand til at lave Vandventiler, noget Vore medlemmer tidligere har udført, og henstiller derfor, at dette Arbejde maa forbeholdes Vore Medlemmer. Vi henviser til Vor aftale fra den 18/ og ligeledes til Voldgiftskendelsen fra den 14/ ) Firmaet har indført en systematisk Afkontrollering af Vore Medlemmer med Stopure, ikke alene ved Arbejdet men ogsaa, naar en gaar paa V.C. og lign. At bruge Stopur er nok tilladt, men maa efter en Voldgiftskendelse kun ske paa denne Maade, at Stopuret bruges skaansomt overfor en Arbejder, og det kan man vel ikke sige, at Firmaet gør. Naar der ikke sker en Ændring i dette Forhold, maa Vi lade Sagen behandle af voldgiftsretslig Vej. Hvad man vil opnaa ved denne Tidtagning ved Vi selvfølgelig ikke, men Vi gør opmærksom paa, at denne Tidtagning aldrig kan benyttes til at fastsætte en Akkordpris for her skal to Parter være enige om Akkordprisen. Det er første Gang indenfor Jernindustrien, at man har brugt Stopur ved Timelønsarbejde. 3) Der er endvidere klaget over Spisesalen, som skal være alt andet end hygiejnisk. Musene løber med Arbejdernes Frokost og løber rundt i Spisesalen, noget som jo er imod Fabriksloven. Vi maa derfor indtrængende henstille at dette Forhold bliver rettet paa en tilfredsstillende maade. Vi beder høfligst om Svar angaaende de anførte Klager. Med Højagtelse P.B.V. underskrvet A. Wilhelm

15 Side 15 Selvbefordring til Danfoss Følgende artikel har vi klippet fra»ventilen nr. 3-4 / 1955«. Efter lange forhandlinger og vanskeligheder, der nu synes overvundet, kører»dmsb-busserne«. De fire bogstaver står for Danfoss Medarbejdernes Selv-Befordring. De fem første busser er sat ind og kørslen ser ud til at fungere. Men meget skal endnu udrettes, før kørslen med hensyn til omfang har fundet sit endelige leje. Man bliver medlem af selvbefordringsforeningen ved at betale et indskud på 3 kr. Men dermed er man endnu ikke blevet selvbefordrende. Økonomisk kørsel kan kun gennemføres med fyldte busser. Det betyder, at man først kommer til at køre, når en bus er skaffet til veje, og når der er et tilstrækkeligt antal medlemmer på ventelisten. Bestyrelsen sætter naturligvis alt ind på at få tingene til at glide så let og hurtigt som muligt. Det kan ske. at man en overgang må regne med interimistiske pladser i vognene. Disse belægges dog fortrinsvis af bestyrelsesmedlemmer, siger foreningens formand Gerhard Jensen. hvis situationen fremdeles skal være overskuelig. Under forudsætning af at alle vogne kører med fuldt passagertal, vil der ved en kørselspris på 10 kr. ugentligt fremkomme et mindre overskud. Dette overskud bruges til udligning af det tab, som kan opstå, når en nyindsat bus ikke fra starten er fuldt belagt. For indskuddet - 3 kr. - sikrer man sig plads på ventelisten. Den, som melder sig først, har altså de bedste chancer. Medlemmer, der bor uden for de store bebyggelser, har dog udsigt til en længere ventetid end medlemmer, der bor i Sønderborg. Bestyrelsen for DMSB-foreningen består af: Gerhard Jensen (formand), Frk. Ruth Jensen (kasserer) samt medlemmerne C. Pustal, Otto Brandt, Hans Madsen, Alex Edvardsen og Joe Lesenski. Man har været ude for»blinde passagerer«. Af hensyn til de kørselsberettigede ser bestyrelsen sig nødsaget til at udvise streng justits. Kørslen koster 10 kr. om ugen, der nu tilbageholdes af Lønkontoret. Der betales ikke for kørsel i ferietiden. I sygdomstilfælde gælder Hjælpekassens regler, og disse regler må overholdes,

16 Side 16 En bus-epoke er slut Den offentlige bustransport i de første mange år med DSB har i mere end 50 år været benyttet af talrige medarbejdere, når de skulle til og fra arbejde hos Danfoss på Nordals. Nu er de særlige Danfoss ruter til bl.a. Kegnæs, Høruphav, Sønderborg og Gråsten indstillet. Passagertallet har i de senere år været støt faldende, og mandag den 29. juni 2009 kørte den sidste bus. På næste side bringer vi et par smagsprøver på de mange sjove oplevelser, Danfoss Busserne har givet anledning til. Fyraftenssituation fra 1959/1960. Lange rækker af rutebiler er klar til at transportere medarbejdere hjem fra arbejde hos Danfoss i Nordborg.

17 Side 17 Kørehold uden chauffør Aksel var på kørehold med tre kolleger fra Sønderborg. En dag efter fyraften gik Aksel over og stillede sig ved Gildbro (på Nordborgvejen over for A-bygningen). Her ville hans kørehold samle ham op. Der gik 5 min. over tiden, der gik 10 min. Efter 20 minutters venten var Aksel sikker på, at køreholdet havde glemt ham. Heldigvis kom der stadig biler ud fra Danfoss, og da der kom en bil med en, som Aksel kendte, kom tommelfingeren op, og Aksel kom med mod Sønderborg. Ved Bro klasker Aksel så hænderne sammen og råber: Holdt, holdt. Det er sgu mig, der kører i dag! Ud af bilen og over på den anden side. Op med tommelfingeren og ikke mindre end en bus stoppede, selvom der ikke var et regulært stoppested, hvor Aksel stod. Af sted gik det mod Nordals. Samme model K kørte som regel med bus til og fra Danfoss. En aften, da bussen startede og kørte forbi den store parkeringsplads for personbiler, siger K til en kollega, der sidder ved siden af ham: Det ligner min bil, der står der. Det er helt samme model også farven er den samme. Da K kommer hjem, konstaterer han, at garagen er tom. Det er nok konen, der lige er kørt et ærinde, tænker han. Men da K kommer indenfor, møder han konen. Er du der, siger han overrasket. Jeg troede, du var ude at køre, siden bilen ikke står i garagen. Bilen, den tog du da til Danfoss i morges, svarede konen! Da bussen og Aksel nåede Danfoss, kom der en portner hen og kontaktede Aksel: Er det dig, der hedder Aksel? Jo, det var det da, men hvorfor spørger du? Jo, vi er ved at undersøge alle toiletter, fordi du ikke dukkede op ved din bil, og dit kørehold blev nervøs for, hvad der kunne være hændt dig.

18 Side 18 Mads Clausen som rundviser Danfoss har i årenes løb haft mange besøgende. Og da virksomheden altid har været i forreste linje, når det gjaldt de nyeste produktionsmetoder, har der altid været stor interesse for rundvisninger i de forskellige produktionsområder. Under en af disse rundvisninger, hvor Mads Clausen deltog, nåede selskabet af gæster frem til Galvano-afdelingen. Da gæsterne gerne ville se, hvordan det automatiske forniklingsanlæg virkede, bad Mads Clausen en af operatørerne om at hejse nogle emner op af badet. Til gæsternes store overraskelse kom der et cykelstyr og en kofanger til en bil til syne. Ja, det er en alsidig produktion, vi har her på Danfoss, lød kommentaren fra Mads Clausen. Galvano-afdelingen, senere Danfoss Overfladefabrik, blev i 2008 solgt til Sønderborg Fornikling A/S. Her en situation fra afdelingen i 1948/1949.

19 Side 19 Små historier fra Danfoss Fortalt af Erik Agergaard Den fine vase Da Mads Clausen engang havde gæster, havde han besluttet, at de ved afrejsen skulle have overrakt en gave, en vældig fin vase fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Men Mads havde også fået to store urtepotter pakket ind, så det lignede vaser. Ved afrejsen fortalte Mads, at han gerne ville overrække dem en erindringsgave, og da den ene gæst skal til at tage den, så giver Mads slip, så den falder ned på trappen og klir, klir, klir. Den ulykkelige gæst undskylder mange gange og beklager, han var så klodset. Mads, der kunne lide at drille, smiler og siger:»nå, så må vi jo hellere tage den rigtige gave«. Matthiesens garage Matthiesen, der boede i sin villa på bakken overfor Maikroen, var i gang med at bygge, da Mads Clausen kom kørende og gjorde holdt.»det æ en lille garage, do bygge Matthiesen«, sagde Mads.»Den er stor nok«, sagde Matthiesen. Han kørte Opel Olympia dengang, og det var jo ikke så stor en bil. Da garagen var næsten færdig, og han havde fået porten i, kom Mads igen.»det æ nu en lille garage, do hæ bygge, Matthiesen«, sagde han.»nej, nej, den er skam stor nok«.»lad os se«, sagde Mads.»Hvis do ka kør min vogn ind og luk e port, så lad den blive stående, så æ bilen din«. Og Matthiesen ind i Mads bil og ind i garagen med den, så langt, den kunne komme. Men da porten skulle lukkes manglede der ca. 10 cm.»det va nok det æ soj, det æ en lille garage«, sagde Mads. Han havde sikkert været forbi og målt den og ligeledes målt bilen. Han kunne lide at lave sjov. Kalle Pipeline Rørsmeden Karl Petersen, bedre kendt som Kalle Pipeline (han blev også kaldt Kalle Klep, fordi han snakkede meget), var i gang med noget arbejde i Plastafdelingen og havde nogle rør liggende på en gang, hvor afdelingschef Arnason kom gående. Han kiggede på, hvad der foregik, og var ved at snuble over rørene. Kalle stod ved siden af rørene og sagde:»det va en skam De it folt«.»hvad be ha «, sagde Arnason.»Æ soj, det va en skam De it folt«.»hvad mener De med det?«sagde Arnason, hvortil Kalle svarede:»jo, æ hæ lich gennemgaun sånt samaritterkursus, så hvis De nu haj brække e ben, så kun æ jo ha loi en skinne«. Erik Agergaard begyndte som arbejdsmand hos Danfoss den 1. november Efter bl.a. en tur i Sverige vendte han i 1947 tilbage til Danfoss, hvor han kom i lære som maskinarbejder og senere blev uddannet til teknikum-ingeniør. Erik Agergaard havde i årenes løb en række forskellige job hos Danfoss, inden han ved udgangen af 1986, hvor han var leder af det daværende Central Service, blev pensioneret.

20 Side 20 Arkivet 2009 Danfoss Historisk Arkiv blev i foråret oprettet som en selvstændig afdeling (CF-DHA) i organisationen Corporate Communications & Reputation Management med reference til direktør Ole Daugbjerg. Samtidig blev der ansat en projektleder (Aage Junker) og en informationskoordinator (Ane Burmeister) til at varetage den daglige drift og udvikling af Arkivet. Dette har gjort Arkivet og dets arbejde mere synligt internt i Danfoss, og der er kommet mere fokus på dets aktiviteter. Arkivet har således fået til opgave at undersøge muligheden for en reetablering af Danfoss Museum i Arkivets regi. Ligeledes er det Arkivets opgave at koordinere udgivelsen af historiske Danfoss publikationer. Redaktionelle projekter I 2004 udkom bogen om Danfoss Hydraulik, og i december 2008 fulgte bogen om Danfoss Kompressorforretning. En tysk udgave af sidstnævnte bog udkommer i slutningen af Aktuelt arbejder Arkivet med en revision og opdatering af en lille bog Danfoss Historie. Bogen blev første gang udgivet i Danfoss historie og værdigrundlag. Udstillingen vises første gang i 2010 hos Danfoss LPM i Polen. Nyt registreringssystem Arkivet har gennem længere tid arbejdet med at finde et nyt, fleksibelt og fremtidssikret system til at registrere og genfinde Arkivets mange forskellige effekter. Det er besluttet, at det nye registreringssystem baseres på et SharePoint site, der forventes indført i begyndelsen af Arkivets hjemmeside I samarbejde med to datateknikerlærlinge fra Traineecenteret har Arkivet nu fået sin egen hjemmeside. Formålet med hjemmesiden er at synliggøre Arkivet både for Danfoss og for offentligheden. Man vil kunne læse lidt om forskellige projekter, der kører i Arkivets regi, og man vil selvfølgelig også kunne finde oplysninger om, hvad vi kan hjælpe med, og hvor man kan henvende sig, hvis man vil i kontakt med Arkiv og Forening. Hjemmesiden, der løbende vil blive udviklet, kan findes på adressen: dha.danfoss.dk Mobile udstillinger En mobil udstilling med temaet Danfoss historie er under forberedelse. Udstillingen, der baseres på plancher med tekster og fotos samt udvalgte produkter, har til formål at synliggøre