Tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan

Transkript

1 Forslag til Tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan Rammeområde 81.E1 Erhvervsområde Vildbjerg Nord Rammeområde 81.E6 Erhvervsområde og vindmølle ved Sverigesvej i Vildbjerg Fremlægges fra 30. april 2015 til 25. juni 2015 (begge dage incl.)

2 Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet er forpligtet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag som er i overensstemmelse med planen. Det kan f.eks. ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre kommuneplanen, kan de lade udarbejde et tillæg til planen for et område eller temaer, som ønskes ændret. VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Baggrunden for udarbejdelse af dette tillæg er et projektforslag, der er omfattet af Planlovens krav om gennemførelse af en VVM. Kommuneplantillægget er ligeledes omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det betyder at der skal udarbejdes en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i ét dokument, "Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, VVM-redegørelse og miljørapport", der er offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og forslag til lokalplan 81.E6.1. OFFENTLIG HØRING Når byrådet har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når høringen er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan imødekommes. Herefter kan planen vedtages endeligt. Hvis byrådet efter den offentlige høring vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Dette kommuneplantillæg vil være offentligt fremlagt i tiden fra den 30. april 2015 til den 25. juni 2015 (begge dag inklusiv.) på Herning Rådhus (i Planafdelingen, indgang A, 2. sal) og på Kommunens hjemmeside ( Indsigelser imod eller ændringsforslag til kommuneplantillæget skal indsendes skriftligt til Herning Byråd, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller på [email protected] senest den xx. måned 20xx. Indsendte indsigelser og ændringsforslag offentliggøres på Herning Kommunes hjemmeside med navn - der er således fuld offentlighed om indsigelse og indsigers navn. Supplerende oplysninger kan indhentes hos By, Erhverv og Kultur, Planafdelingen, tlf Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

3 Indhold 1.0 Redegørelse Retningslinjer Støjkonsekvenszoner vindmøller Eksisterende kommuneplanrammer Fremtidig kommuneplanrammer Vedtagelsespåtegning 10 Kortbilag 1 - Område til vindmølle Kortbilag 2 - Eksisterende kommuneplanrammer Kortbilag 3 - Fremtidig kommuneplanrammer Bilag A - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljøvurdering 3 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

4 Tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan Redegørelse Da lokalplan 81.E6.1 for et område udlagt til erhvervsområde og vindmølle ved Sverigesvej i Vildbjerg ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, ledsages den af tillæg nr. 30 til Herning Kommuneplan Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt. Tillægget opdatere rammerne for erhvervsområdet så disse afspejler de faktiske forhold i området og udlægger støjkonsekeveszoner omkring vindmøllen. Oversigt over ændringer - Hovedstruktur For at overholde vindmøllebekendtgørelsens regler om støj i boliger i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse, etableres konsekvenszoner omkring vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S til hindring af opførelse af beboelse i det åbne land samt støjfølsom arealanvendelse. Konsekvenszonen udformes så den også omfatter den kumulative støj fra vindmøllerne i kommuneplanramme 89.T16 Se kort side 6. Oversigt over ændringer - Rammer Den nye kommuneplanramme 81.E6 fastlægger rammebestemmelser for den virksomhedsdrift, der må være i området, samt bestemmelser for muligheden for opførsel af en vindmølle med en totalhøjde på op til 100 meter. Den eksisterende kommuneplanramme 81.E1 opdateres således at rammebestemmelserne for den virksomhedsdrift der er i området, afspejler de faktiske forhold i området. Med den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillæg ændres den eksisterende ramme på følgende måde: Ændring af virksomhedsklasse fra 2-3 til 2-4 inden for ramme 81.E1 og til 5-6 inden for ramme 81.E6. Ændringen er baseret på de faktiske forhold inden for erhvervsområdet. Inden for ramme 81.E6 tilføjes mulighed for et etablere en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter, herunder bestemmelser om udseende, lysafmærkning, hensyn til eksisterende anvendelse samt dokumentation for overholdelse af støjregler og anbefalinger til skyggekast. Inden for ramme 81.E6 tilføjes, at der kan opføres mindre teknikbygninger i tilknytning til arbejdsarealet ved møllen. Inden for ramme 81.E6 tilføjes, at vejadgang til møllen skal ske via virksomhedens egen grund. Inden for ramme 81.E6 fastsættes parkeringskravet til det antal parkringspladser, som til enhver tid opfylder behovet for medarbejdere, kunder og besøgende, dog minimum en parkeringsplads pr. beskæftiget på virksomheden. Kommuneplantillæggets forhold til miljøet Ifølge Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis et kommuneplantillæg antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget er udarbejdet i sammenhæng med VVM-redegørelsen "Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, VVM-redegørelse og miljørapport" fra marts Miljørapporten, som kan ses ved henvendelse ved Herning Kommune, redegør for anvendelsens påvirkning af miljøet. Miljørapportens ikke-tekniske resumé er indsat bagerst. 4 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

5 Natura 2000 og habitatdirektivets bilag IV arter I henhold til gældende Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om planforslaget kan påvirke et Natura 2000 område samt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og det vil ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Herning Kommunes naturpolitik, ansvarsarter mm. Det vurderes, at projektet ikke strider imod kommunens naturpolitik og tankerne bag den grønne struktur. Projektet vil være uden negative konsekvenser for kommunale ansvarsarter. Det forudsættes, at bygningsmæssige og produktionsmæssige tiltag reguleres behørigt efter anden lovgivning end naturbeskyttelsesloven. 5 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

6 2.0 Retningslinjer Området markeret på kortbilag 1, omfattet af lokalplan 81.E6.1 for et område udlagt til erhvervsområde og vindmølle ved Sverigesvej i Vildbjerg, udlægges til etablering af en vindmølle med en totalhøjde på maksimalt 100 meter, inden for rammerne af lokalplan 81.E6.1 jf. "Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, Sverigesvej, Vildbjerg, VVM-redegørelse og miljøvurdering af marts 2015". 3.0 Støjkonsekvenszoner vindmøller For at overholde vindmøllebekendtgørelsens regler for støj ved boliger i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse, etableres et konsekvensområder omkring den vindmølle, som kan etableres ved den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 81.E6.1. Konsekvenszonen udformes så den også omfatter den kumulative støj fra vindmøllerne i kommuneplanramme 89.T16 I konsekvenszonerne gælder følgende: I zone A (42 db(a) ved 6 m/s) må der ikke etableres ny beboelse i det åbne land. I zone B (37 db(a) ved 6 m/s) må der ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. N B A Mål 1: Signaturforklaring Støjfølsom anvendelse (37 db) Enkeltbeboelse i det åbne land (42 db) 6 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

7 4.0 Eksisterende kommuneplanrammer Rammeområde 81.E1 - Erhvervsområde Vildbjerg Nord: Områdets anvendelse Området skal anvendes til produktionserhverv med tilhørende administration. Selvstændige liberale erhverv og detailhandel kan ikke placeres i områderne. Der kan være oplagsplads i tilknytning til virksomhederne. Der må ikke placeres boliger i områderne. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 16 m. Infrastruktur Parkering: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 3. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m. Opholdsarealer Mindst 10% af erhvervsetagearealet. 7 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

8 5.0 Fremtidig kommuneplanrammer Rammeområde 81.E1 - Erhvervsområde Vildbjerg Nord. Med kommuneplantillæg nr. 30 foreslås følgende bestemmelser for kommuneplanramme 81.E1 Erhvervsområde Vildbjerg Nord: Områdets anvendelse Området skal anvendes til produktionserhverv med tilhørende administration. Selvstændige liberale erhverv og detailhandel kan ikke placeres i områderne. Der kan være oplagsplads i tilknytning til virksomhederne. Der må ikke placeres boliger i områderne. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 16 m. Infrastruktur Parkering: Mindst 1 pr. 50 m2 erhvervsetageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Opholdsarealer Mindst 10% af erhvervsetagearealet. Rammeområde 81.E6 - Erhvervsområde og vindmølle ved Sverigesvej Med kommuneplantillæg nr. 30 foreslås følgende bestemmelser for kommuneplanramme 81.E6 Erhvervsområde og vindmølle ved Sverigesvej i Vildbjerg: Områdets anvendelse Området skal anvendes til produktionserhverv med tilhørende administration. Selvstændige liberale erhverv og detailhandel kan ikke placeres i områderne. Der kan være oplagsplads i tilknytning til virksomhederne. Der må ikke placeres boliger i områderne. Der kan placeres 1 vindmølle med en totalhøjde på op til 100 meter inden for rammeområdet. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 16 m. Infrastruktur Parkering: Det antal parkeringspladser, som til enhver tid opfylder behovet for medarbejdere, kunder og besøgende. Dog minimum en parkeringsplads pr. beskæftiget på virksomheden. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 5. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m. 8 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

9 Maksimalt tilladte miljøklasse er 6. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Anbeffalet minimumsafstand i forhold til boliger 300 m. Opholdsarealer Mindst 10% af erhvervsetagearealet. Zoneforhold Området er i byzone. Vindmølle Ved realisering af vindmøllen skal det dokumenteres, at støjbidraget fra vindmøllen kan overholde Miljøministeriets støjkrav. Ved realisering af vindmøllen skal det dokumenteres, at ingen nabobeboelse vil få over ti timers reel skyggekast om året. Vindmøllen skal have rørtårn. Den skal have tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen. Farven skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset fra et mindre firmalogo på kabinen må vindmøllen ikke bære reklamer. Vindmøllen skal have lysafmærkning, hvis det kræves af Trafikstyrelsen. Anden belysning er ikke tilladt. Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllens placering i landskabet. Udskiftning af vindmøllen kræver en ny tilladelse. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning/udskiftning af møllen. Vindmøllen og dertil hørende anlæg skal så vidt muligt placeres under hensyntagen til eksisterende arealanvendelse i området. Adgang til vindmøllen i forbindelse med opstilling, drift og nedtagning skal foregå via virksomhedens eget areal. Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring vindmøllen for at hindre, at der etableres nye boliger eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. 9 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

10 7.0 Vedtagelsespåtegning Foreløbigt vedtaget af Herning Byråd den 28. april På Byrådets vegne Ulrik Hyldgaard / Jørgen Krogh Formand, Byplanudvalget Direktør, By, Erhverv og Kultur 10 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

11 Kortbilag 1 - Område der udlægges til etablering af vindmølle N 7000g Sverigesvej Islandsvej Ejsingkær, Vildbjerg Pugdal Gde., Vildbjerg 7000e 7000g Kort 1. Områdeafgrænsning for lokalplan 81.E6.1 er markeret med stiplet linje 11 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

12 Kortbilag 2 - Nuværende kommuneplanramme N 89.T16 81.BL1 Islandsvej 81.B9 Sverigesvej 81.BL1 81.E1 Norgesvej Stentoftvej 81.T1 Finlandsvej Grønlandsvej 81.E2 81.B6 81.C3 81.E3 81.B4 81.B7 81.OF1 81.B1 81.BL4 81.BL5 81.C2 81.B8 81.B10 81.B5 81.B18 81.C4 81.BL3 81.C5 81.OF6 81.OF2 81.OF4 81.B15 81.R2 81.BL2 81.OF3 81.B3 81.OF7 81.B12 81.R1 81.B2 81.B11 81.E4 12 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

13 Kortbilag 3 - Fremtidig kommuneplanramme N 89.T16 81.BL1 81.E6 81.E1 Islandsvej Sverigesvej Norgesvej 81.BL1 81.B9 Stentoftvej 81.T1 Finlandsvej Grønlandsvej 81.E2 81.B6 81.C3 81.E3 81.B4 81.B7 81.OF1 81.B1 81.BL4 81.BL5 81.C2 81.B8 81.B10 81.B5 81.B18 81.C4 81.BL3 81.C5 81.OF6 81.OF2 81.OF4 81.B15 81.R2 81.BL2 81.OF3 81.B3 81.OF7 81.B12 81.R1 81.B2 81.B11 81.E4 13 Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

14 Kortbilag A - Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljøvurdering Det ikke-tekniske resumé indgår også som kapitel 2 i dokumentet "VVM-redegørelse med miljøvurdering: Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S" fra marts Kommuneplantillæg nr. 30 Herning Kommuneplan

15 14 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, hvor virksomheden ønsker at opstille en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter. For projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og for planerne en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i "Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, VVM-redegørelse og miljørapport", der desuden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 16. april til den 14. maj Fokusområder Ved opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning er følgende hovedproblemer undersøgt: Visuel påvirkning, herunder påvirkning af Vildbjerg. Påvirkning af landskabelige interesser visuelt. Påvirkning af kirker og kulturmiljøer. Samspillet med eksisterende vindmøller. Støj og skyggekast ved naboboliger, hvor forholdene ved boliger inden for 800 meter er nærme- IKKE-TEKNISK RESUME re undersøgt, herunder kumulativ effekter af støj fra både vindmøllen og virksomheden. Sikkerhedsforhold for virksomheden 2.3 Projektbeskrivelse Projektforslag Ved projektforslaget opstilles en ny vindmølle med en totalhøjde på 100 meter og en kapacitet på 2,0 MW. Rotordiameteren vil blive 80 meter og navhøjden vil blive 60 meter. Den planlagte vindmølle opføres på Herning Varmforzinkning A/S grund. I lokalplanen for projektet gives der mulighed, at opføre en vindmølle med en maksimal totalhøjde på 100 meter samt, udvide den eksisterende virksomhed med cirka m 2 nyt erhvervsbyggeri Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, delområde I og delområde II. Vindmøllen opføres i det nordvestligste hjørne af virksomhedens areal, inden for delområde I der udgør cirka m 2, svarende til vindmøllens maksimale vingeoverslag og arbejdsareal. Lokalplanen foreskriver at vindmøllen opstilles som et produktionsaggregat, der kun kan opføres i tilknytning til virksomheden. Vindmøllen vil sandsynligvis blive en prototypemølle, eller en ombygningsmølle til forsøg. Proto- en ny teknisk udformning af selve vindmøllen, men derimod ved en særlig styring af vindmøllen der sikre, at den producerede strøm kan udnyttes eller lagres til senere brug. Den særlige styring af vindmøllen fungerer ved, at både energiforbruger og producerende enheder, kommunikerer sammen via et fælles system, der holder øje med, hvor meget energi der er til rådighed, og hvor meget energi, der er behov for. Hvis vindmøllen opføres som prototypemølle, eller ombygningsmølle til forsøg, vil vindmøllen ikke være omfattet af køberetsordningen under VE-loven. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Farven på vindmøllen vil være lys grå, og den af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. En candela svarer til lyset fra et tændt stearinlys set på en meters afstand. Der skal muligvis opstilles en mindre teknikbygning i forbindelse med vindmøllen. Bygningens samlede areal vil blive maksimalt 30 m 2 og have en maksimal højde på tre meter. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ingen vindmølle i området. Virksomheden vil fortsat være reguleret af den eksisterende lokalplan for erhvervsområdet. Produktion af el fra vindmøllen Den årlige produktion på den nye vindmølle er beregnet til MWh, der svarer til det årlige elforbrug ved Herning Varmforzinkning eller det årlige elforbrug til apparater og lys i cirka husstande. Produktionen fra vindmøllen vil primært blive brugt til at dække forbrug af el til de meget energikrævende processer med opvarmning af zinkbade og syrebade som foregår på Herning Varmforzinkning A/S. Eventuelt overskud af el vil blive brugt til at forvarme ba-

16 Pugdalvej Kort 2.1 Placering af vindmøllen i projektforslaget Park Alle Islandsvej Ny vindmølle Vejadgang Mål: 1: m 500 m dene. Endvidere vil det være muligt at afsætte energi til Vildbjerg Tekniske Værker i form af varmt vand i de situationer, hvor vindmøllen producerer mere end der kan anvendes i produktionen. Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af den nye vindmølle Anlægsfasen forventes at strække sig over 6 8 uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllen er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Arbejdsareal Det første tiltag i projektområdet er etablering af et arbejdsareal ved vindmøllen. I anlægsfasen bliver der ved vindmøllen etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllen. Etablering af arbejdsarealet indebærer levering af op til 600 m 3 stabilt vejmateriale transporteret på lastbiler. Fundament Fundamentet til vindmøllen bliver etableret cirka en måned før, vindmøllen bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton. Betonen ankommer til byggepladsen som læs beton og to til tre vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmøllen Opstilling af vindmøllen ved Herning Varmforzinkning omfatter levering af vindmølledele transporteret på seks til syv lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt Nettilslutning Vindmøllen vil sandsynligvis blive opstillet i egen installation ved Herning Varmforzinkning. Vindmøllen vil derfor blive forbundet med jordkabel til tilslutnings- IKKE-TEKNISK RESUME 15 Sverigesvej

17 16 punkt inden for vindmølleejers matrikel. Sammenhørende hermed bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Hvis vindmøllen i stedet skal forbindes med elnettet, bliver jordkabler fremført fra vindmøllen til et tilslutningspunkt, der præciseres af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Tilslutning til offentlig vej Adgang til møllen foregår gennem erhvervsområdet via eksisterende adgangsvej til Herning Varmforzinkning A/S. Der skal således ikke etableres nye tilslutninger til offentlig vej. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllen. Der er regnet med to serviceeftersyn ved vindmøllen om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer. Aktiviteter ved reetablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg inden ét år fra driftsophør efter de bestemmelser, som er gældende herom på dette tidspunkt. Fundamentet til vindmøllen skal almindeligvis fjernes i en dybde på min. 1 meter. IKKE-TEKNISK RESUME Forhold omkring fjernelse af vindmølleanlægget ved driftsophør vil blive stillet i VVM-tilladelsen. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til ning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. For en prototypemølle, som der kan være tale om i dette projekt, vil der være en særlig tidsbegrænset godkendelse, som senere vil blive ændret til en egentlig typegodkendelse. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S op- somheder i miljøklasser 5-6 hvilket omfatter virksomheder der kan give anledning til en mere eller betydelig belastning af omgivelserne. handling af jern og metal og virksomheden omfatter derfor blandt andet en bygning der indeholder større syrekar der kan være udsat ved havari. Syrekarrene er dog konstrueret af armeret beton og er placeret oven på en sikringskælder der ligeledes er opbygget af armeret beton, med en samlet konstuktionstykkelse på 50 cm. Hvis vindmøllen harverer og løse vingedele rammer ned i bygningen med syrekarrene skal de løse vingedele således gennemtrænge 50 cm armeret beton før indholdet af karrene løber ud. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service, med de gældende sikkerhedsforanstaltninger på virksomheden og med afstanden til naboboliger og offentlige veje for projektet ved Herning Varmforzinkning, er det vurderet, at havari ikke udgør nogen væsentlig risiko. Isnedfald Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig på vindmøllens vinger, hvilket kan give anledning til risiko under drift. Da vindmøllen er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. På selve virksomhedens område kan mølleejeren ved særlige vejrsituationer gøre opmærksom på risiko for isnedfald med skiltning inden for 100 meters afstand fra møllerne. Brand Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil ne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Ved Herning Varmforzinkning vil brændende dele af vingerne kunne falde ned på oplagrede dele, der primært udgøres af ikke brandbare materialer. Ved brand på virksomheden er der er både overvågende brandalarmer, samt automatiske lukningsanlæg for branddøre i hallerne, så en eventuel brand vil blive isoleret sig til en begrænset del af fabrikken. Desuden er der er opsat samlepladssystem, og alle bygninger er forsynet med infotavler omkring hvad personalet skal gøre i nødsituationer. Med de gældende sikkerhedsforanstaltninger og beredskabsplan på virksomheden er det er vurderet, at tilstedeværelsen af vindmøllen ikke vil bidrage væsentligt til risikoen for brand i forhold til den risiko, der Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Herning Varmforzinkning A/S

18 udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. Sikkerhedsrisiko for ansatte i forbindelse med færdsel på virksomheden Den planlagte vindmølle opføres i det nordvestligste hjørne af virksomhedens grund. Inden for vindmøllens primære nedfaldsområde, der svare til en cirkel omkring vindmøllen med en radius til vindmøllens maksimale vingeoverslag, vil færdsel og ophold kun foregår i meget begrænset omfang. Sammenholdes dette med vurderingerne af risikoen for uheld ved havari, isnedfald eller brand, vurderes det, at sandsynligheden for, at uheld vil ske er så lille, at tilstedeværelsen af vindmøllen ikke bidrager væsentligt til risikoen for uheld for ansatte i forbindelse med færdsel på virksomheden i forhold til den somheden. 2.4 Landskabelige forhold Projektområdet ligger nordligt i den midterste del af Herning Kommune fra vest mod øst. Området ligger - et let bølget til småbakket terræn mod nordvest, nord, øst og syd. Højdedragene Trehøje og Tihøje rejser sig vest for området og er de mest markante, da de er de højeste dele af bakkeøen. Landskabet omkring projektområdet kan overordnet inddeles i tre karakteristiske landskabstyper. skab omkring projektområdet. -Højdedragene mod vest, der er domineret af åbne hedearealer samt områder med lukkede plantager. -Det øvrige landskab er overordnet set en samlet landskabstype, men her vil dog være variation i udtrykket. Landskabet er let bølget til storbakket landbrugslandskab, der opdeles af en del levende hegn, og varieres af plantager og mindre bevoksninger, men ofte fremstår åbent. Samtidig er der også registreret områder, hvor terrænet skifter til at være småbakket og dermed mere lukket. I projektområdets nærmeste omgivelser er landskabet præget af en del bevoksning i form af levende hegn og mindre samlede bevoksninger samt store plantager mod vest. Bevoksning og terræn danner tilsammen et rimeligt lukket landskab, der inden for tre kilometer ofte har en stor skala. Vindmøllens visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil tre kilometer fra vindmøllen, mellemzonen indtil syv kilometer fra vindmøllen og fjernzonen i afstande over syv kilometer. Nærmeste by Det er undersøgt, om vindmøllen er synlig fra Vildbjerg, der er eneste nærliggende by. Generelt er det vurderet, at vindmøllen oftest vil være synlig fra den nordvestligste del af byen, men øverste del af vingen vil formentlig også være synlig fra dele af byen omkring Vildbjerg Kirke. Vindmøllen vil fra den nordvestlige del af byen primært være synlig, fra gader med retning mod vindmøllen. Endvidere er det også erfaret, at bevoksning i byen let kan skærme for udsyn til vindmøllen. Fra det nye boligområde i den nordvestlige del af byen vil vindmøllen være synlig og kan fremstår markant, specielt fra de nordligste haver og fra vejene. Der er ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at vindmøllen vil påvirke eller forandre oplevelsen af byen eller boligområder i væsentlig negativ grad. Ofte vil vindmøllen blive oplevet sammen med skorstene, master, store bygninger og andet i forbindelse med erhvervsområdet og vil derfor indgå i det teknisk udtryk, der er i området. I disse tilfælde kan man sige, at oplevelsen af området ikke vil blive betydeligt forandret. Dog er en vindmølle ikke et et element men Landskab I forbindelse med landskabsanalysen er det blandt andet blevet undersøgt hvordan landskabet og herunder de forskellige landskabstyper, der er fundet, vil blive visuelt påvirket af den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Generelt gælder det, at den ene vindmølle i landskabet giver et andet udtryk end et større anlæg på tre re landskabet en væsentlig visuel påvirkning eller forandre oplevelsen af landskabet, specielt ikke et landskab som dette, hvor det i forvejen ofte er muligt at se vindmøller. Den største påvirkning i landskabet er ofte et forøget teknisk præg, samt mere uro over bevoksningen. Nærzonen Fra nærzonen vil vindmøllen ofte være synlig, men der er også steder, hvor den vil være punktvis synlig, da den fra dele af nærzonen let kan være skjult eller delvist skjult bag bevoksning, specielt i sommerhalvåret. Den største visuelle påvirkning af landskabet er i nærområdet, i det åbne land, nord og vest for vindmøllen, hvor vindmøllen kan virke dominerende i overgangen mellem land og by, men det er vurderet, at den ikke påvirker nogle landskabeligt værdifulde karaktertræk. Fra den resterende del af nærzonen er det vurderet, at vindmøllen ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsenlig grad, men fra områderne nord og øst for vindmøllen vil den visuelle påvirkning være moderat. Mellem- og fjernzonen Fra mellemzonen vil vindmøllen være punktvis synlig. Hvor det er tilfældet vil rotor eller dele af rotor blive oplevet over bevoksningen i et landskab, hvor der ofte er begrænset udsyn. Hvor der er udsigt over landskabet fra nord og vest, er der udelukkende fundet et enkelt sted, hvor vindmøllen vil stå i en landskabelig udsigt, nemlig fra Trehøje. Samspillet med IKKE-TEKNISK RESUME 17

19 18 En af tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde Foto 2.1. Visualisering af vindmøllen set fra nyt boligområde ved Nørregade vest for Vildbjerg. Afstand til den nye vindmølle er 1,1 kilometer. Foto 2.2. Visualisering af vindmøllen set fra rundkørsel ved Bjerregårdvej og Åbjergvej. Projektets vindmølle står til venstre i billedet. Afstand til vindmøllen er cirka 2,5 km Vildbjerg Kirke Eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW IKKE-TEKNISK RESUME

20 de eksisterende vindmøller vil betyde, at det tekniske præg blive forøget i mindre grad, og det samlede udtryk fremstår mere rodet. Dog vil det være muligt at adskille vindmøllegrupperne fra hinanden, på grund af afstanden mellem dem. På den baggrund, er det vurderet, at den visuelle påvirkning er moderat til lille fra mellemzonen og fjernzonen. Tekniske anlæg Eksisterende vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra den planlagte og de eksisterende vindmøller er betænkeligt. Der står otte eksisterende vindmøller inden for 28 gange totalhøjden fra den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Ved Romvig Gårde står tre vindmøller på række med en totalhøjde på 150 meter, og ved Rødding står tre vindmøller på en række med en totalhøjde på 85,5 meter. Syd for Vildbjerg står en enkelt mølle på 25 meter. Desuden står der en husstandsmølle nord for området på cirka 14 meter. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllen bliver opfattet som en enkeltstående vindmølle, og den er let at adskille fra de øvrige vindmølleanlæg. Fra Trehøje vil den planlagte vindmølle blive oplevet mellem vindmøllerne ved Romvig Gårde og Rødding, og det er vurderet, at udtrykket vil blive mere rodet, men det er samtidig vurderet, at det ikke er en væsentlig visuel påvirkning af landskabet. Der er ikke fundet andre steder, hvor der vil være et væsentligt samspil med de eksisterende vindmøller. Højspændingsforbindelser Omtrent 1,7 kilometer nordøst for projektområdet løber højspændingsledningen Vildbjerg-Svenstrup, der passerer i nordvestlig-sydøstlig retning. Det er vurderet, at der ikke vil være noget visuelt samspil mellem den planlagte vindmølle og højspændingsforbindelsen, men at de tilsammen kan øge det tekniske præg i landskabet. Kulturhistoriske elementer Vildbjerg Kirke ligger omkring en kilometer syd for projektområdet. Det er undersøgt, om den planlagte vindmølle vil forstyrre oplevelsen af kirken som kulturhistorisk element i landskabet, og om udsyn fra kirken vil blive påvirket af vindmøllen. Vindmøllen vil blive oplevet i landskabet sammen med Vildbjerg Kirke, men det er vurderet, at det ikke vil påvirke oplevelsen af kirken i landskabet. Kirken ligger højt placeret i Vildbjerg, men der er ikke udsigt over byen eller landskabet fra arealet omkring kirken. Den øverste vingespids fra den planlagte vindmølle vil være synlig over bevoksningen. Det er vurderet, at det er uden betydning for oplevelsen af kirken og det grønne areal omkring kirken. Vindmøllens design Den planlagte vindmølle vil få et harmoniforhold, på 1:1,33, hvilket ligger inden for det der anbefales i det tidligere vindmøllecirkulære. I Kommuneplan for Herning Kommune er følgende beskrevet: Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllernes placering i landskabet. at den halve rotor ofte vil blive oplevet over bevoksningen. Fra højere liggende områder vil vindmøllen fra få steder blive oplevet nede i landskabet. Der er for begge oplevelser ikke fundet steder, hvor forholdet virker uharmonisk. Rekreative interesser Omkring projektområdet er der få rekreative interes- grønne områder, der ligger i forbindelse med byen. Fra udsigtspunkt ved Trehøje vil vindmøllen blive oplevet i landskabet sammen med vindmøllerne ved Rødding og Romvig Gårde. Det er vurderet, at der ikke er nogen rekreative interesser, der vil blive visuelt påvirket af den planlagte vindmølle, hverken fra Vildbjerg eller fra udsigten fra Trehøje. 2.5 Naboforhold Afstand og visuel påvirkning I Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Bekendtgørelse nr af 10. december 2014, er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være mi- siden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter skal være minimum 400 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet. De nærmeste naboboliger er nabobolig 3 på Helleskovvej 2, og nabobolig 4 på Stentoftvej 5, som begge ligger 400 meter fra vindmøllen. På grund af vindmøllens totalhøjde vil den ofte være synlig over nærområdets bevoksning og bebyggelse, men bevoksningen og bebyggelse kan også dække helt eller delvist for vindmøllen. Visuelt vil vindmøllen være mest synlig fra nabobolig 1, Helleskovvej 3, nabobolig 3, Helleskovvej 2, nabobolig 5, Stentoftvej 3 og fra nabobolig 6, Romvigvej 2. Herfra vil vindmøllen kunne opleves som en markant til markant og dominerende visuel påvirkning af særligt de udendørs opholdsarealer. Fra naboboliger langs Linde Allé, langs Vestergade og Birke Allé er det vurderet, at vindmøllen ofte kan være helt eller delvist skjult bag bevoksning og foranliggende bebyggelse. I disse områder er derfor ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at vindmøllen i væsentlig grad vil påvirke el- IKKE-TEKNISK RESUME 19

21 20 Kort Støjkurver Projektets vindmølle Eksisterende vindmølle 2 Nabobolig med nummer Delvis støjfølsom arealanvendelse, område med blandet bolig og erhverv Støjfølsom arealanvendelse, boligområde 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) - lav frekvent støj Mål: 1: m 1 km IKKE-TEKNISK RESUME Støjkurverne på kortet viser de punkter, hvor støjen fra V80 vindmøllen, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller, har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra V80 vindmøllen ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven ved vindhastigheden 8 m/s valgt, da støjgrænsen ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien.

22 ler forandre oplevelsen af byen. Fra de øvrige naboboliger vil der sandsynligvis kun være en mindre betydende til markant visuel påvirkning med udsigt til den øverste del af vindmøllen, grundet bevoksning og foranliggende bebyggelse i industriområdet. kerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, se kort 2.2. De beregnede støjværdier i de støjfølsomme områder ligger dog mindre end 2 db under grænseværdien på 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Vindmøllen i beregningerne kører i støjreduceret mode for at kunne overholde støjkrav ved alle naboer. Støjdæmpningen af vindmøllen betyder at kildestøjen for både den almindelige og den lavfrekvente støj sænkes med op til 4 db(a). Herning Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Målingerne vil blive foretaget, når vindmøllen er sat i drift. Hvis støjmålingen viser, at vindmøllen ikke overholder støjkravene, skal den støjdæmpes yderligere eller sættes i bero. Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige 42,0 db(a) og 44,0 db(a) ved naboboliger i det åbne land ved vindhastighederne 6 og 8 m/s. I områder med støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne 37,0 db(a) og 39,0 db(a), ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, herunder den nye vindmølle. Det betyder, at det skal dokumenteres, at støjen fra den nye vindmølle sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser. For naboboliger til de eksisterende vindmøller i området, viser beregninger, at kravene til den samlede støjpåvirkning fra de nye og eksisterende vindmøller i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved alle repræsentative boliger. Kravene til den lavfrekvente støj er ligeledes overholdt ved alle boliger. Fire til fem, af de nærmeste, af de omkringliggende virksomheder vil blive påvirket med godt 42 db(a) ved 6 m/s, hvilket svarer til støjkravet ved boliger i det åbne land. Øvrige omkringliggende virksomheder påvirkes med mindre end 42 db(a) ved 6 m/s. For erhvervsarealer der påvirkes med mere end 42 db(a) ved 6 m/s, er langt den største del tilhørende Herning Varmforzinkning A/S. Det resterende berørte areal, der tilhører henholdsvis Islandsvej 8, Islandsvej 9, Sverigesvej 5 og Sverigesvej 10, anvendes pri- Tabel 2.1 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig nr. på kort 2.2 Nr. i beregningsbilag Timer : minutter 0 Udendørs Indendørs Projektmølle Eksisterende vindmøller 1 Sammenlagt Projektmølle Eksisterende vindmøller 1 Sammenlagt Nabobolig 1, Helleskovvej 3 G 1:33 0:42 2:15 1:14 0:34 1:48 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 E 3:30 1:16 4:46 2:44 1:04 3:48 Nabobolig 3, Helleskovvej 2 D 3:56 1:39 5:35 2:53 1:25 4:18 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 C 7:51 5:32 13:23 2 5:58 4:47 10:45 2 Nabobolig 5, Stentoftvej 3 B 4:24 7:44 12:08 2 3:26 6:41 10:07 2 Nabobolig 6, Romvigvej 2 A 2:56 10: :56 2 2:19 10: :19 2 Nabobolig 7, Finlandsvej 3 H 0:00 10: :00 0:00 9:17 9:17 Nabobolig 8, Vestergade 33 R J 0:00 2:53 2:53 0:00 2:26 2:26 Nabobolig 9, Bødkervej 10 K 0:00 1:36 1:36 0:00 1:21 1:21 Nabobolig 10, Bødkervej 12 L 0:00 1:25 1:25 0:00 1:13 1:13 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 F 6:17 0:47 7:04 4:52 0:38 5:30 0 Teoretisk skyggekast uden hensyn til bevoksning og bygninger i timer og minutter om året ved naboer. 1 Tre eksisterende V112 vindmøller ved Romvig Gårde. 2 Værdi er fremhævet, da den ligger højere end det anbefalede maksimum på 10 timer om året. 3 Aktivt skyggestop er indregnet for de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde IKKE-TEKNISK RESUME 21

23 22 mært til udendørs oplag, overdækkede produktionshaller eller parkering. Endvidere er der hhv. vest og syd for Herning Varmforzinkning A/S to ubebyggede matrikler der begge kan udnyttes som erhvervsgrunde. Begge matrikler ligger inden for 42 db(a)-linjen, og påvirkes derfor med mere end 42 db(a) ved 6 m. Hovedparten af den vestlige matrikel ligger desuden inden for 20 db(a)-linjen for lavfrekevent støj. De to ubebyggede matrikler vil derfor være de mest påvirkede ejendom i erhvervsområdet. Det er vurderet at støjen fra vindmøllen, ved de omkringliggende virksomheder, ikke vil medføre uacceptable forhold. Det skal endvidere understreges at der ikke er lovgivningsmæssige støjkrav fra vindmøller i forhold erhverv. Kumulative effekter af støj Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre typer støjkilder. Naboerne til den ansøgte vindmølle er i varieren- under de eksisterende forhold. Foruden vindmøllestøj tøj fra de forskellige virksomheder i erhvervsområdet. Det eksisterende lovgrundlag giver imidlertid ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse, at den samlede støj fra forskellige typer støjkilder overskrider de vejledende grænseværdier. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse. For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være lige typer støjkilder. Desuden vil støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde. En sammensat støjpåvirkning fra mange støjkilder IKKE-TEKNISK RESUME vil sjældent forekomme og næppe være noget væsentligt problem, alene på grund af afstand mellem støjkilderne. På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. I Miljøstyrelsens vejledning om Støj fra vindmøller skriver man at: Ønskes det, at den samlede støj fra virksomheden inklusive vindmøllestøjen ikke skal belaste omgivelserne mere, end hvis der alene havde været tale om virksomhedsstøj, kan dette opnås ved f.eks. at fastlægge en støjgrænse for virksomheden bortset fra vindmøllen, som er skærpet med 3 db i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. I dette tilfælde vil det være op til Staten, som er godkendelse- og tilsynsmyndighed, at vurdere om Herning Kommune skal skærpe støjvilkåret til Herning Varmforzinkning A/S. Skyggekast Tre naboboliger modtager teoretisk over ti timer udendørs skyggekast om året, mens indendørs skyggekast over ti timer om året teoretisk rammer de samme tre naboboliger. Se tabel 2.1. Herning Kommune vil i forbindelse med VVM-tilladelsen stille krav om at der bliver installeret skyggestop i den nye vindmølle, så ingen naboer udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. To til tre af de omkringliggende virksomheder vil teoretisk modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Det drejer sig om dele af Islandsvej 9, Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. Her kan særligt Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1 være udsat for et højt antal skyggetimer. Endvidere udsættes en hovedparten af en ubebygget matrikel vest for den planlagte vindmølle med mere end 25 timers udendørs skyggekast om året. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer en detaljeret beregning af det præcise skyggekast for de ansatte ved virksomhederne. Beregningen skal danne grundlag for fastsættelse af skyggestop ved blandt andet Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. - vingerne har været udsat for sol, vind og regn. 2.6 Øvrige miljøforhold Luftforurening, klima og miljø Vindmøllen er beregnet at kunne levere cirka MWh årligt. Det svarer cirka til Herning Varmforzinknings elforbrug, eller cirka husstandes årlige elforbrug til apparater og lys. Denne produktion resulterer i en reduktion af CO 2 - udledningen fra konventionelle kraftværker på cirka tons årligt, hvilket vurderes at være den største og væsentligste miljømæssige effekt af projektet. Projektet reducerer desuden emissionen af svovldioxid 300 kilo årligt og kvælstofoxider med et ton årligt. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udpeget for at beskytte især fuglelivet og udpegningsgrundlaget er ofte de samme arter. Vindmøllen placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. Nærmeste Natura2000-område, er Ovstrup Hede og Røjen Bæk, der ligger cirka 10 km

24 fra vindmøllen. Et vildt- og naturreservat, Tihøje Hede, ligger cirka 5 km derfra. Vindmøllen vil derfor ikke påvirke dette eller andre Natura2000 områder negativt, hverken i forhold til særlige naturtyper i disse områder, eller særlige dyr eller plantearter på udpegningsgrundlaget. Nationalt beskyttede naturområder Der er i nærheden af projektområdet kun få naturområder, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er et par små vandhuller vest og nordvest for projektområdet. Disse eller andre naturområder berøres ikke af projektet. Møllen opstilles heller ikke indenfor nogen beskyttelseslinjer. Møllen kan derfor etableres uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Heller ikke under driften vurderes møllen at ville få negative konsekvenser for områdets få naturlokaliteter. Fugle og andre dyr i området sioner med vindmøller er som medianværdi henholdsvis 2,3 og 2,9 og udgør generelt ikke et væsentligt problem for nogen arter på populationsniveau. Medianværdi vil sige, den værdi, hvor det gælder, at 50 % af de målte værdier ligger over og 50 % ligger under. Va- eller kun meget få dyr ihjel, mens uheldigt placerede møller kan forårsage mange dødsfald. Den væsentligste negative effekt af vindmøller for fugle er et muligt tab af et fourageringsområde. Det er vurderet, at vindmølleprojektet generelt ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugleog dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for EUs habitatdirektivets Bilag IV-arter. Flora Møllen placeres på en industrigrund, hvor der ikke er nogen botaniske interesser eller for den sags skyld fredede arter og derfor heller ikke nogen påvirkning. 2.7 Andre forhold 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold uden en vindmølle ved Herning Varmforzinkning, og der vil ingen påvirkning være. De positive følger af projektet såsom sparede udledninger vil således ikke blive realiseret. Området vil fortsat være omfattet og reguleret af den eksisterende lokalplan for erhvervsområdet. Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 81.E6.1 I forbindelse med planlægning for vindmølleprojektet er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 81.E6.1 for et erhvervsområde med mulighed for opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Lokalplanområdet er opdelt i to delområder: delområde I og delområde II. Vindmøllen opføres inden for delområde I der udgør cirka m 2. Lokalplanens andet delområde, delområde II, udgør cirka m 2 og giver mulighed for at udvide den eksisterende virksomhed med cirka m 2 nyt erhvervsbyggeri. Udvidelsen af virksomheden inden for lokalplanens delområde II, vil ikke medføre væsentlige ændringer i forhold til den nuværende anvendelse, hvor driften af virksomheden er afhængig af at store dele af de ubebyggede arealer, inden for delområde II, skal anvendes til materialelager og oplagsplads. Adgang til Herning Varmforzinkning A/S vil ved en eventuel udvidelse af virksomheden, inden for delområde II, fortsat foregår via Sverigesvej. af virksomhedens udvidelsesmuligheder indenfor delområdet er følgende: Kulturarv Der er rettet henvendelse til Museum Midtjylland om planlagte anlægsarbejde ved Herning Varmforzinkning A/S. Museum Midtjylland har vurderet, at der sandsynligvis vil være skjulte fortidsminder i mindre dele af det område som delområde II omfatter og det vil derfor være nødvendigt at følge afgravningen og fjerne eventuelle fortidsminder inden selve anlægsarbejdet skal i gang. På virksomheden foregår der i dag støjende aktiviteter f.eks. i forbindelse med lastning og kørsel af lastbil og trucks. Med udvidelse af virksomheden kan der forekomme øget lastning samt til- og frakørsel da produktionskapaciteten forhøjes. Men samlet set er det vurderet, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tra- og lignende. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger følgende grænseværdier: 70 db(a) indenfor erhvervsområdet, 60 db(a) i erhvervsområdet hvor boliger kun er tilladt, hvis de er nødvendige for virksomhedens drift, db(a) ved boliger i det åbne land samt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, db(a) i etageboligområder, og db(a) i områder for åben og lav boligbebyggelse. Med lokalplanens realisering vurderes det, at virksomhedsstøjen fortsat vil være inden for de fastsatte støjkrav i miljøgodkendelsen. Grundvand og jordbund Området har almindelige drikkevandsinteresser og udvidelse af virksomheden, inden for delområde II, vur- IKKE-TEKNISK RESUME 23

25 24 deres ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Ved etablering af tankanlæg eller lignende skal følges de forskrifter iht. miljøloven som skal sikre mod udsivning til jorden. Det vurderes, at med forebyggende foranstaltninger, tuel påfyldningsplads, ved etablering af sandfang og olieudskiller m.m. er risikoen for forurening minimal. at øge risikoen for forurening yderligere. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil den nuværende erhvervsmæssige anvendelse fortsætte og de ubebyggede arealer inden for delområde II vil overvejende fremstå som oplagsplads. Området vil fortsat være omfattet af den eksisterende lokalplan, med de udvidelsesmuligheder lokalplanen giver. Virksomhedens miljøgodkendelse Herning Varmforzinkning A/S er oprindeligt miljøgodkendt den 26. maj Miljøgodkendelsen af virksomheden er siden 1998 revurderet den 18. februar I forbindelse med udvidelse af virksomheden er der udarbejdet tillæg til den gældende miljøgodkendelse, seneste tillæg er dateret den 17. april 2013 i forbindelse med opstilling af askebehandlingsanlæg for udvinding af zink af zinkaske. Virksomhedens miljøgodkendelse giver tilladelse til at drive en varmforzinkningsvirksomhed og det tilhørende erhvervsareal ud fra en række vilkår til driften, herunder blandt andet luftforurening, lugt, spildevand, støj og affald. Vilkårene er at betragte som et retsgrundlag for virksomhedsdriften. Med godkendelsen følger 8-års retsbeskyttelse for den godkendte drift. I 8-års perioden kan tilsynsmyndighedenkun undtagelsesvist skærpe vilkårene. IKKE-TEKNISK RESUME Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning har en positiv socioøkonomisk gevinst både hvad angår produceret el til virksomheden, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet. Baggrunden for projektet er at Herning Varmforzinkning kan løse deres energiudfordring, og derved blive i Vildbjerg og fastholde arbejdspladser lokalt. Endvidere vil det til produktion af vindmøllerne, installationen på projektområdet og efterfølgende service og drift blive skabt arbejdspladser. For produktion af vindmøllen af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Der vil blandt andet blive skabt jobs til udgravning og binding og støbning af fundamentet samt transport af materialer. Størstedelen af disse jobs, samt arbejdet med service og drift af møllerne, vurderes at gå til arbejdstagere bosiddende i Danmark herunder også lokale virksomheder. Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning vil ikke medføre nogen negative socioøkonomiske på- brugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVMredegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, som er omtalt i kapitel 1 i VVMredegørelse og miljørapport for vindmøllen ved Herning Varmforzinkning. Afværgeforanstaltninger Skyggekast fra vindmøllen kan afværges ved at stoppe vindmøllen, når skyggekast optræder ved de boliger, hvor det er beregnet, at skyggekastet vil overstige ti timer om året. Der er ikke fundet behov for afværgende foranstaltninger i øvrigt. 2.8 Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. Reduktion af emissioner Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning reducerer den årlige udledning af kvælstofoxider, NOx, med et ton og svovldioxid, SO 2, med 300 kg. Det bliver til henholdsvis 20 ton NO x og seks ton SO 2 i vindmøllens tekniske levetid på 20 år. Den årlige CO 2 -udledning reducerer vindmøllen ved Herning Varmforzinkning med ton pr. år, eller op til ton i vindmøllens tekniske levetid på 20 år. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse. Støjpåvirkning Lavfrekvent støj Grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller er bindende, og gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden. Beregningerne i kapitel 5 viser, at vindmølleopstil-

26 lingen i projektforslaget ligger under grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller, også når øvrige vindmøllegrupper er med i beregningerne. Støj Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger i det åbne land betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllen ved Herning Varmforsyning bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Støjen fra vindmøller varierer dog med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Ved vindhastigheder over 8 10 m/s stabiliseres eller falder støjen fra vindmøllen. Gener af støj- og skyggekast Støj har sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. En støjpåvirkning på 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllen kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Beregningerne i VVM-redegørelsen viser, at støjen fra vindmølleopstillingen ligger under grænseværdierne ved samtlige naboboliger og målepunkter. Sundhedsstyrelsen har i april 2011 offentliggjort et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet. Studiet konkluderer følgende: Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer. Studiet konkluderer endvidere, at støjgenen fra vind- grænseværdier. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse, regner man for vindmøller med, at cirka 10 % er stærkt generede. Til sammenligning er i gennemsnit cirka 8 % stærkt generede ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, 58 db. Søvnforstyrrelser ses oftere lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau, men dog mellem stresssymptomer ge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Til lignende konklusioner kommer en slutrapport, Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter, fra november 2011 fra Naturvårdsverket i Sverige. Skyggekast Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til nabo- lens rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Skyggekastet kan ikke fremkalde epileptiske anfald. For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end gennemsnitligt 10 timer udendørs skyggekast årligt, og Herning Kommune vil kræve, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer udendørs skyggekast årligt beregnet som reel eller gennemsnitlig tid. Overvågning Herning Kommune er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejerne overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Kommunes byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal herved sikre, at mølleanlægget etableres, drives og afvikles i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at de fastsatte vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. De væsentligste elementer, som forventes at indgå i overvågningsprogrammet, fremgår af nedenstående udkast til overvågningsprogram. Støj I forbindelse med opstilling af møllen vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra den aktuelle mølletype vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllen forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVMtilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllen vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det- IKKE-TEKNISK RESUME 25

27 te indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllen sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling, når vindmøllen er sat i drift. Der skal for ejers regning udføres støjmålinger og efterfølgende beregninger efter vindmøllens idriftsætning, også for lavfrekvent støj. Støjmålinger, beregninger og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011) og skal sendes til Herning Kommune (bek@ herning.dk) senest tre måneder efter vindmøllen er færdigmeldt. Kvittering for bestilling af støjmålingerne skal også fremsendes til Herning Kommune (bek@herning. dk). Støjberegningerne skal foretages for punkter, som forinden aftales med Herning Kommune, som udgangspunkt for nabobeboelse inden for 1 km fra vindmøllerne. Da vindmøllen ved Herning Varmforzinkning gør brug af støjreduceret drift, skal Herning Kommune have dokumentation for dette, og der vil i VVM-tilladelsen være et krav om, at ved ændring af støjniveauet for vindmøllen, vil dette kræve en fornyet anmeldelse til Herning Kommune, i forhold til støj. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejerne at dæmpe støjen yderligere eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke er overholdt. Skyggekast vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD s program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i enkelte tilfælde ligger over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der 26 IKKE-TEKNISK RESUME blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop, og i henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmøller, skal det ved en realisering af projektet dokumenteres, at ingen naboer kan få over 10 timers reel udendørs skyggekast om året. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop, og der vil skulle udføres supplerende beregninger i denne forbindelse for de nabobeboelser og nærliggende virksomheder, hvor det beregnede skyggekast umiddelbart ligger tæt på eller over grænseværdien på 10 timer. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer denne beregning som grundlag får fastsættelse af skyggestop ved de berørte virksomheder. Klager fra naboer kan desuden medføre, at Herning Kommunes miljøtilsyn efter en nærmere vurdering kan pålægge vindmølleejerne at dokumentere, at der er installeret skyggestop, som opfylder kravene i VVM-tilladelsen. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejeren at justere møllens indstillinger for skyggestop, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Sikkerhed for befolkningen ordning for vindmøller er mølleejeren forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk, og ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har mølleejeren pligt til at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Arbejdsmiljø og -sikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og -sikkerhed ved opstilling af vindmøllen og ved efterfølgende serviceeftersyn og reparation varetages af Arbejdstilsynet. Okker Inden møllen opstilles foretages jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for pyritindhold (okkerindhold). Såfremt der opgraves pyritholdig jord, skal denne håndteres efter nærmere aftale med Herning Kommune, så der ikke ved genplacering sker betydende udvaskning af okker til vandløb og søer. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamentet, skal Herning Kommune søges om tilladelse. Ved udledning af oppumpet vand til grøfter eller vandløb vil der blive stillet krav om løbende kontrolmålinger samt etablering af renseforanstaltninger såfremt nærmere fastsatte grænseværdier for okkerindhold ikke umiddelbart kan overholdes. Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild inden vindmøllen opstilles. I tilfælde af et uheld skal Herning Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllen og fjernet olien m.v. Eventuelt vaskevand fra møllen skal opsamles og håndteres som spildevand. Naturbeskyttelse På baggrund af undersøgelser i området er det vurderet, at vindmøllerne kan anlægges uden behov for af- er ligeledes ikke fundet grund til anbefaling af speci- rige plante- eller dyreliv. Retablering Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Fundamenter skal almindeligvis fjernes i en dybde af mindst 1 meter i henhold til miljømyndighedernes krav. Hvis ejeren af den matrikel, hvorpå vindmøllen er opstillet, ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Kravene om reetablering vil blive stillet i VVM-tilladelsen. VVM-tilladelsen vil stille krav om at der tinglyses en deklaration omkring reetablering ved ophør af vindmølledriften.

28 Tabel 2.2 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter Emne Projektforslag Bemærkninger Antal vindmøller 1 Effekt pr. vindmølle, MW 2 Samlet kapacitet, MW 2 Produktion pr år, cirka MWh Herning Varmforzinknings årsforbrug eller husstandes årlige elforbrug til apparater og lys Samlet produktion når møllerne bliver 20 år, MWh Navhøjde, meter 60 Rotordiameter, meter 80 Totalhøjde maksimum, meter 100 Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s / lavfrekvent, Boliger i åben land, db(a) 39,4 / 40,2 / 15,6 Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s / lavfrekvent, 37,0 / 37,8 / 12,8 Støjfølsom arealanvendelse, db(a) Skyggekast max timer:min udendørs uden skyggestop 13:23 Skyggestop bliver installeret. Max skyggekast er derfor 10 timer Årlig CO2-reduktion, ton borgeres årlige CO 2 -emission 1. Årlig svovldioxidreduktion, ton 0,3 Årlig kvælstofoxidreduktion, ton 1 Årlig slagge- og aske reduktion, ton 220 Påvirkning af grundvand Ingen Risiko for forurening ubetydelig. Påvirkning af Natura 2000-områder Ingen Påvirkning af naturområder Ingen Påvirkning af pattedyr Ingen Påvirkning af fugle Minimal Skøn 0 3 dødsfald pr. år 2 Ingen væsentlig effekt på populationsniveau. Ingen fortrængning og tab af fourageringsområde. Minimal Skøn 0 2 dødsfald pr. år 2 Ingen betydning for nogen arter på populationsniveau. Påvirkning af padder Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen vandhuller i nærheden. Påvirkning af planter Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen levesteder berøres. Påvirkning af insekter Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen levesteder berøres. Påvirkning af menneskers sundhed Positiv Mindre skadelig emission af SO2 og NOx. Støjgener Minimal Overholder lovgivningens krav for alle omkringboende, også for lavfrekvent støj men kan virke generende for nogen. Skyggekast Minimal Overholder kommuneplanens krav for alle omkringboende idet skyggestop installeres, men kan virke generende for nogen. Visuel påvirkning Negativ Afhængigt af afstand og øjnene der ser. Se visualiseringer. Minimal Øget transport i anlægs- og nedtagningsfasen. 1 Hver indbyggers emission sættes til 7,5 ton pr. år. 2 Skøn og en vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. IKKE-TEKNISK RESUME 27

29 Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, Sverigesvej, Vildbjerg VVM-redegørelse og miljørapport Udkast Marts 2015

30

31 Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, Sverigesvej, Vildbjerg VVM-redegørelse og miljørapport Udkast Marts 2015

32 4 Forord Herning Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, hvor virksomheden ønsker at opstille en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter. VVM-proces og miljøvurdering For vindmøller over 80 meter totalhøjde skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indi- vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer, under drift, Visualisering af projektet fra den østlige del af Vestergade nær centrum i Vildbjerg. anlæg og nedtagning af vindmøllen. Herning Kommune er ansvarlig for, at denne VVM-redegørelse bliver udarbejdet. VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Dette hæfte er VVM-redegørelsen for den nye vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport, en miljøvurdering, der opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal - ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen - gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, og hvorledes Herning Kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport bliver ledsaget af et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en gevinst for klimaet gennem en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker og visuelle forandringer af landskabet samt støj og skyggekast ved naboboligerne. Denne VVM-redegørelse beskriver, om det gavner landskabet og miljøet hvis der opstilles en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Desuden bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet. Endvidere er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 81.E6.1 for et erhvervsområde med mulighed for opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, som er offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og miljørapport. Miljørapporten redegør derfor også for kumulative effekter af støj mellem virksomhed og vindmølle til nabobeboelser, samt for sikkerhedsforhold omkring vindmøllen og dennes beliggenhed i et erhvervsområde.

33 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Fokusområder Rapportens opbygning Lovgivning Planlægning 12 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Fokusområder Projektbeskrivelse Landskabelige forhold Naboforhold Øvrige miljøforhold Andre forhold Sundhed og overvågning 24 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering efter endt drift Sikkerhedsforhold 32 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold 43 Visualiseringer i nærzone 50 Visualiseringer i mellemzone 68 Visualiseringer i fjernzone Vurdering af landskabspåvirkningen 82 5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning 84 Visualiseringer ved naboboliger Støjpåvirkning Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Ressourcer og affald Geologi og grundvand Naturbeskyttelse Sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenser Andre forhold alternativet Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 81.E Miljøgodkendelse Radiokæder og ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Afværgeforanstaltninger Manglende viden Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Henvisninger 9.2 Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste 127 5

34 1 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Området, hvor vindmøllen ønskes opstillet, er ikke udlagt som vindmølleområde i kommuneplanen. På baggrund af ansøgningen om opstilling af vindmøllen har Herning Kommune, besluttet at igangsætte planlægningen for projektet. I den forbindelse skal der endvidere udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for et erhvervsområde med mulighed for opstil- Kort 1.1 Vindmøllens placering Vindmølles placering 0 km 5 km INDLEDNING 6 ling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Projektet er pricipgodkendt af Byplanudvalget på udvalgsmøde den 30. juni 2014, hvor vindmølleprojektet var dagsordenspunkt nr Forud for planlægningsprocessen har Herning Kommune afholdt en debatfase fra den 16. april 2014 til den 14. maj I løbet af debatfasen modtag Herning Kommune i alt 14 bemærkninger fra myndigheder og virksomheder i området, hvoraf 10 ingen be- mærkninger omhandler følgende forhold: Energinet.dk oplyser, at lynnedsslag i vindmøller kan give skader på elkabler op til 50 meter væk. Nærmeste eksisterende og planlagte kabler er dog længere væk end 50 meter. Kirkeministeriet ønsker en belysning af såvel indsyn som udsyn i forbindelse med VVM- redegørelsen. Erhvervs og Vækstministeriet oplyser, at vindmøller kan forringe signaler for radiokæder, hvis de placeres inden for 200 meter af en sigtelinie. Radiokædeoperatører er selvstændigt høringsberettigede. Endvidere ønsker en lokal virksomhed i Vildbjerg at vide, om projektet kan tænkes større, og om det kan forhindre lignende projekter i fremtiden. Der var ingen bemærkninger fra naboboliger i området. 1.1 Projektforslag Projektforslaget VVM-redegørelsen og miljørapporten beskriver og vurderer et projektforslag med en vindmølle opstillet i tilknytning til den eksisterende virksomhed Herning Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer 150 m 100 m 0 m Kirke 112 m rotor, navhøjde 94 m Vildbjerg Tekniske Værker A/S, 42 m høj skorsten Projektets vindmølle: 80 m rotor, navhøjde 60 m 2,0 MW 3,075 MW (eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde)

35 Varmforzinkning A/S. Vindmøllen vil have en rotordiameter på 80 meter og en navhøjde på 60 meter, som tilsammen giver en totalhøjde på 100 meter. Vindmøllens design vil være traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et rørtårn. Farven på alle vindmøllens dele er lysgrå. Vindmøllen har en kapacitet på 2,0 MW. Vindmøllen vil primært blive brugt til at dække virksomhedens eget forbrug af el til de meget energikrævende processer med opvarmning af zinkbade og syrebade. Eventuelt overskud af el vil blive brugt til at forvarme badene. Endvidere vil det være muligt at afsætte energi til Vildbjerg Tekniske Værker i form af varmt vand i de situationer, hvor vindmøllen producerer mere end der kan anvendes i produktionen. Vindmøllen vil sandsynligvis blive en prototypemølle, eller en ombygningsmølle til forsøg. Prototy- ny teknisk udformning af selve vindmøllen, men derimod ved en særlig styring af vindmøllen der sikre, at den producerede strøm kan udnyttes eller lagres til senere brug. Den særlige styring af vindmøllen fungerer ved, at både energiforbruger og producerende enheder, kommunikerer sammen via et fælles system der holder øje med, hvor meget energi der er til rådighed, og hvor meget energi, der er behov for. Uanset om vindmøllen opføres som prototypevindmølle, som ombygningsmølle til forsøg eller som traditionel typegodkendt vindmølle vil der ikke ændres på vindmøllens udseende, når møllen er i drift. Hvis vindmøllen opføres som prototypemølle, eller ombygningsmølle til forsøg, vil vindmøllen ikke være omfattet af køberetsordningen under VE-loven. Alternativer I optimeringen af projektet er andre opstillinger vurderet og undersøgt, hvorefter det er konkluderet, at området udnyttes bedst muligt med opstilling af en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter. Øvrige al- ternativer er derfor ikke undersøgt nærmere i denne VVM-redegørelse. 0-alternativet Ved 0-alternativet vil vindmøllen ikke blive opstillet. 0-alternativet er nærmere omtalt i kapitel 7, Andre forhold. 1.2 Fokusområder Fokusområderne i denne VVM-redegørelse og miljørapport er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af projektet. Den relevante lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen samt input fra den forudgående offentlige høring af borgere og berørte myndigheder indgår i vurderingen. Visuel påvirkning af landskabet Nærmeste by Projektområdet ligger i nordligste del af erhvervsområdet i den nordlige del af Vildbjerg, og det er i denne VVM-redegørelse blevet undersøgt, om vindmøllen vil påvirke Vildbjerg med specielt fokus på den nordog vestlige del af byen. Området er undersøgt ved besigtigelse, og der er lavet visualiseringer, hvor det er vurderet, at vindmøllen vil kunne ses. Der er ikke andre bysamfund, hvorfra det er relevant at undersøge den visuelle påvirkning på grund af afstand og beliggenhed. Landskab Projektområdet ligger i den midterste del af Herning Kommune. Området ligger på Skovbjerg Bakkeø i et re højdedrag mod vest og et let bølget til småbakket ter- og syd. Højdedragene Trehøje og Tihøje rejser sig vest for området og er de mest markante, da de er de højeste dele af bakkeøen. Både Trehøje og Tihøje er dækket af hede, hvilket gør dem til værdifulde landskabstyper. Uden for projektområdets nærmeste omgivelser er landskabet præget af en del bevoksning i form af levende hegn og mindre samlede bevoksninger samt store plantager mod vest. Vest for området er der ofte mulighed for længere kig over landskabet. I VVM-redegørelsen er det vurderet, hvordan placeringen i grænsen mellem land og by påvirker oplevelsen af landskabet og byen i landskabet. Derudover er det vurderet, hvordan den øvrige del af landskabet påvirkes visuelt af vindmøllen, især hvor terrænformerne og bevoksning muliggør længere kig over landskabet. De ovennævnte forhold er undersøgt ved besigtigelse, og når det er vurderet, at vindmøllen vil være synlig og måske påvirke oplevelsen af væsentlige elementer eller karakterer i landskabet, er der udarbejdet visualiseringer fra disse områder. Kulturlandskabet Vildbjerg Kirke ligger omkring en kilometer fra projektområdet. VVM-redegørelsen vurderer både hvordan vindmøllen påvirker oplevelsen af kirken i kulturlandskabet, og hvordan udsynet fra kirken eventuelt bliver påvirket. Til brug for disse vurderinger er ovennævnte forhold undersøgt ved besigtigelse og ved udarbejdelse af visualiseringer. Andre vindmøller Det er ved lov påkrævet, at VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af det visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tæt- 7 INDLEDNING

36 tere på hinanden end 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Inden for denne afstand er der to vindmøllegrupper, hver med tre vindmøller. En nordøst for Vildbjerg, ved Romvig Gårde, og en vest for Vildbjerg, ved Rødding. Afstanden til de tre eksisterende vindmøller nordøst for Vildbjerg er omkring 1,4 kilometer, mens afstanden til vindmøllerne ved Rødding er omkring 2,4 kilometer. Endvidere er der cirka 1,3 kilometer nord for Vildbjerg og cirka 2,5 kilometer syd for Vildbjerg to mindre enkeltstående vindmøller. VVM-redegørelsen indeholder en analyse og en vurdering af den samlede visuelle påvirkning fra den planlagte vindmølle og de eksisterende vindmøller. Støj og skyggekast ved naboer Den nye vindmølle placeres i et erhvervsområde der grænser op til beboelse i det åbne land og områder, der alanvendelse og støjfølsom arealanvendelse. Det drejer sig om et område, der er udlagt til blandet bolig og erhverv, og et område, der er udlagt som boligområde, se tabel 5.1 og kort 5.1 i kapitel 5. Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning af vindmøllen ved nabobeboelser, såvel fra støj og skyggekast som visuelt. Endvidere skal rapporten vurdere kumulative effekter af støj mellem virksomhed og vindmølle til nabobeboelser. Til brug for denne vurdering er der valgt et undersøgelsesområde med en radius 800 meter fra den planlagte vindmølle. Undersøgelsesområdet omfatter alle ovenævnte forhold. Sikkerhedsforhold for virksomheden Vindmøllen opstilles i tilknytning til Herning Varmforzinkning og rapporten skal vurdere sikkerhedsforhold omkring vindmøllen og konsekvenser ved dennes beliggenhed i et erhvervsområde. INDLEDNING Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler. Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer, lov- og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. Det ikke-tekniske resumé indgår desuden i forslag til både lokalplan og kommuneplantillæg for erhvervsområdet og vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægsarbejderne, opstilling af vindmøllen, aktiviteter i driftsfasen samt arbejder i forbindelse med nedtagning af vindmøllen og reetablering af projektområdet. Desuden er der en beskrivelse af sikkerhedsforhold omkring vindmøllen og dennes beliggenhed i et erhvervsområde. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, indeholder en deltaljeret landskabsanalyse og en vurdering af den planlagte vindmølles påvirkning af landskabet. Kapitlet indeholder blandt andet visualiseringer, hvor den planlagte vindmølle er indarbejdet i fotos af de eksisterende forhold. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne og virksomheden i form af visuel påvirkning, støj, skyggekast og mellem virksomhed og vindmølle til nabobeboelser. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for 0-alternativet, vurdering af virksomhedens udvidelsesmulig- telesignaler samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvordan projektet påvirker helbredet, og hvordan det sikres, at miljøkrav til vindmøllen bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder en oversigt forkortelser og begreber, en referenceliste og henvisning til yderligere litteratur. 1.4 Lovgivning En lang række love og bekendtgørelser fastlægger bestemmelser for, hvor og hvordan der kan opstilles vindmøller i Danmark. I afsnit 1.4 bliver de love, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, gennemgået. Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning Bekendtgørelse med nr af 10. december 2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til naboboliger, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge bekendtgørelsen kan der udpegede til formålet i en kommuneplan. Området ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg er ikke udlagt til vindmøller i Herning Kommunes Kommuneplan , og der skal derfor udarbejdes et tillæg til kommuneplanen for områdets anvendelse for erhvervsområde og vindmølle. Kommuneplantillægget vil blive udarbejdet parallelt med den øvrige planlægning for området. Bekendtgørelsen fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles

37 højde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hushjørne ved naboboligen. Afstandskravet er belyst i kapitel 5, se kort 5.1, tabel 5.1 og tabel 5.2. Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning indeholder endvidere et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøjden, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er visuelt betænkeligt, hvilket betyder, at anlæggene skal opfattes som adskilte anlæg, og samspillet mellem vindmøllegrupperne skal fremtræde harmonisk i landskabet hvorfra anlæggene opleves i samspil. Ældre vindmøller, som vil blive nedtaget inden for en overskuelig fremtid, kan man dog se bort fra. Samspillet med alle eksisterende og planlagte vindmøller inden for tre kilometer er vurderet i afsnit 4.4. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr af 15. december Bekendtgørelsen er revideret, så den også omfatter lavfrekvent støj. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende emner. Det åbne land Ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger inden for en afstand af 800 meter fra vindmølleprojektet. Se kapitel 5. Støjfølsom arealanvendelse Bekendtgørelsen forstår støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Der er i forbindelse med planlægningsarbejdet lokaliseret et område i den nordvestlige del af Vildbjerg, der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Herning Kommune har i overensstemmelse med Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vurderet, at de dele af som støjfølsom arealanvendelse, mens parkering, oplag af materialer samt værkstedsbygninger, etc. inden for områderne ikke er omfattet af det støjfølsomme areal. Området behandles i denne VVM-redegørelse som delvist støjfølsomarealanvendelse Endvidere er områder udlagt til boligformål, i den følsom arealanvendelse. Se kort 1.2 med eksisterende kommuneplanrammer og kort 5.1 med markering af hhv. støjfølsom arealanvendelse og området med blandet bolig og erhverv, delvist støjfølsom arealanvendelse. Lavfrekvent støj Bekendtgørelsen fastlægger den lavfrekvente støjpåvirkning fra vindmøller ved nabobeboelse ikke må overstige 20 db. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Kravet der gælder for vindmøller hele døgnet ved vindhastighederne både 6 m/s og 8 m/s er på niveau med det skrappeste krav til industrien, som er natniveauet på 20 db. Til sammenligning er kravet for anden lavfrekvent støj, for eksempel fra virksomheder, 25 db i boliger og 30 db i særligt støjfølsomme områder som for eksempel undervisningsinstitutioner. Støjberegning før vindmøllen bliver opstillet Når man som bygherre ønsker at opføre en ny vindmølle skal man indsende en anmeldelse til Herning Kommune. Anmeldelsen kan først indsendes efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af de nødvednige plandokumenter. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af kildestøjen fra et el- På baggrund af de godkendte kildestøjsmålinger skal der foreligge en støjberegning for nabobeboelser til det ansøgte projekt. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en kildestøjsmåling efter idriftsættelse af vindmøllen for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s. Denne kildestøjsmåling, af den opførte vindmølle, anvendes derefter som grundlag for en støjberegning for nabobeboelser til den opførte vindmølle. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse, Natura 2000 Natura 2000 er EU s overordnede direktiver til beskyttelse af naturen. Udgangspunktet for Natura 2000 er, at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Det følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus for disse arter og naturtyper negativt, som hovedregel ikke kan tillades. Natura 2000 omfatter EF- habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Projektområdet ved Herning Varmforzinkning ligger cirka 10 kilometer øst for et større sammenhængende EF-habitatområde. VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser, indeholder en undersøgelse af vindmøllens 9 INDLEDNING

38 10 betydning for de beskyttede arter og arealer, som ligger til grund for udpegningen. National naturbeskyttelse, Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, kendt som Naturbeskyttelsesloven, har til formål at værne om Danmarks natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Paragraf 3-områder Paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med videre. Jævnfør Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper. I nærheden af projektområdet ligger der kun få områder, der er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. I VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøpåvirkninger, er projektets indvirkning på disse områder og eventuelle afværgeforanstaltninger analyseret og vurderet. Fortidsminder Paragraf 18 i Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser for arealerne omkring fortidsminder, som er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven. Er et fortidsminde fredet efter Museumsloven, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsmindet. Der er ikke registreret nogen fredede fortidsminder inden for projektområdets nærzone. Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven fastsætter bygge- og beskyttelseslinjer for at friholde de nærmeste omgivelser omkring skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. INDLEDNING Linjerne har forskellig udstrækning og indhold. Der er ingen beskyttelseslinjer inden for projektområdet. Museumsloven Museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, har til formål gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle betydningen af disse i samspil med verden omkring os. Museumsloven har endvidere til formål at sikre kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil. Arkæologisk undersøgelse Paragraf 25 i Museumsloven indeholder bestemmelser for bygherrer, som påregner at igangsætte jordarbejder. De kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse, om jordarbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Hvis museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Den nævnte udtalelse skal endvidere tilkendegive, hvorvidt det i givet fald vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse rettet henvendelse til Museum Midtjylland om en udtalelse om opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S. Museum Midtjylland har vurderet, at der sandsynligvis vil være skjulte fortidsminder i det område som anlægsarbejdet berører og det vil være nødvendigt at følge afgravningen og fjerne eventuelle fortidsminder inden selve anlægsarbejdet skal i gang. Reference /2/. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Bekendtgørelse af lov om planlægning, kaldes populært Planloven. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Anlæg, som vil påvirke miljøet væsentligt, må ifølge Planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning er skriftligt anmeldt inden den 1. januar 2014, og behandles derfor efter bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab. Redegørelsen har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virk- luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektets konsekvenser men også væsentlige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er

39 konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllen og virksomheden i erhvervsområdet skal i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. I henhold til loven har der været foretaget en høring sen, Luftfartshuset, er blevet hørt. Luftfartshusets krav om, at vindmøllen ved Herning Varmforzinkning skal markeres med et konstant lysende, lavintensivt, rødt lys, behandler VVM-rapporten i kapitel 5 og 7. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle "sundhed" og "overvågning af miljøkravene" foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Denne rapport udgør både en VVMredegørelse og en miljørapport. Sundhed og overvågning er behandlet i kapitel 8. Efter den offentlige høring af lokalplan og kommuneplantillæg for erhvervsområdet og vindmøllen ved Herning Varmforzinkning vil Herning Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse. I denne redegøres for hvorledes miljøhensyn er integreret i planen, hvordan der er taget hensyn til de indkomne bemærkninger, hvorfor den pågældende plan er valgt, samt hvordan overvågning af planen vil foregå. Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi, Lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, kaldet VE-loven, har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser. Loven har ingen bestemmelser med krav til eller konsekvenser for udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljø- som har til formål at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen, og som er af betydning for opsæt- Værditabsordningen Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for boligejendommes værditab forårsaget af opførelsen af en vindmølle. Mener en boligejer at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren. Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af planerne er sekretariat for en kommission, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirkningen fra vindmøllen ved den enkelte bolig. Ejeren af vindmøllen er forpligtet til at afholde et mø- af den offentlige høring af planforslagene, som normalt varer otte uger. Boligejere inden for en afstand af seks gange totalhøjden fra vindmøllen kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand skal betale kr for at få vurderet eventuelt værditab. Køberetsordningen Køberetsordningen giver vindmølleopstilleren pligt til at udbyde 20 % af produktionen i andele til fastboende, myndige personer. Fastboende indenfor afstanden 4,5 km fra vindmøllen har fortrinsret til at købe op til 50 andele. De resterende andele kan købes af fastboende i hele opstillingskommunen Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er forholdsmæssigt ens. Køberetsordningen gælder ikke en ombygningsmølle til forsøg eller prototypemølle, som der sandsynligvis vil blive opført ved Herning Varmforzinkning. Ombygningsmøller til forsøg og prototypemøl- ma-, energi- og bygningsministeren. Opføres vindmøllen ikke som en prototypemølle eller en ombygningsmølle til forsøg, vil køberetsordningen træde i kraft. Grøn ordning Den grønne ordning fastlægger, at der for hver opført MW kapacitet på vindmøller i en kommune henlægges kr i en pulje til brug for den pågældende kommune. Ved Herning Varmforzinkning drejer det sig om 2 MW, i alt kr. Puljen administreres af Energinet.dk. På baggrund af ansøgning fra kommunen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Forslag til projekter kan indsendes til Herning Kommune af eksempelvis lokale foreninger. Fristen for ansøgning om midler fra Grøn Ordning vil blive fastlagt og annonceret på (skriv Grøn Ordning i søgefeltet) efter vindmøllen er opsat og ning på eller kontakte planafdelingen i Herning Kommune på [email protected]. Kommunalbestyrelsen skal søge om tilsagn om tilskud inden aktiviteten påbegyndes, og ansøgningen skal ledsages af en beskrivelse af aktiviteten med tilhørende budget samt det offentliggjorte forslag til kommuneplan, kommuneplantillæg eller lokalplan for opstilling af vindmøller. Udbetaling af tilskud er betinget af, at vindmøllerne er nettilsluttet, og af at aktiviteten, der er søgt tilsagn om, er gennemført. Den politiske prioritering i Herning Kommune er bl.a. baseret på: Hvor mange mennesker i lokalbefolkningen der vil få glæde af projektet. INDLEDNING 11

40 12 Kort 1.2 Eksisterende kommuneplanrammer Tekniske anlæg Områder til butiksformål Erhvervsområder Blandet bolig og erhverv Boligområder Offentlige formål Projektområde Rekreation / Fritidsformål 1 km INDLEDNING Afstanden til det vindmølleprojekt pengene stammer fra. Projekter i nærområdet prioriteres højere end projekter længere væk fra vindmølleområdet. jf. Guide hjemmeside under Grøn Ordning. Garantiordningen Garantiordningen giver vindmøllelav med mindst 10 medlemmer mulighed for at søge om en lånegaranti på kr. Garantien skal understøtte aktiviteter, som anses for naturlige og nødvendige led i en forundersøgelse om etablering af nye vindmøller. Flertallet af deltagerne skal have en fast bopæl inden for en radius af 4,5 kilometer fra den planlagte vindmølle eller have fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen opstilles. Samtidig skal de have bestemmende 1.5 Planlægning Klimaplan Herning Kommune vedtog i 2008 en Klimaplan, der skal bringe kommunen ned blandt de kommuner i Danmark, der har den laveste CO 2 -udledning pr. borger. En af målsætningerne er, at der frem mod 2030 skal etableres 60 MW ny vindmøllekapacitet. Dette skal bl.a. opnås ved, at kommunen udpeger egnede steder til vindmøller. Opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S med en kapacitet på 2 MW bidrager således med 3 % af målsætningen for ny vindmøllekapacitet, i henhold til Herning Kommunes Klimaplan. Herning Kommuneplan Planlægningen i det åbne land, herunder planlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 meter, skal være fastlagt i kommuneplanen. Herunder følger en gennemgang af de emner og tilhørende retningslinjer, som er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Kulturhistoriske værdier I Kommuneplan for Herning Kommune er området, hvor vindmøllen ønskes opstillet, udpeget som kulturarvsarvsareal. Udpegningen er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i det aktuelle område og at derfor vil kunne forekomme fortidsminder som der skal tages hensyn til forudfor igangsætning af nye anlægsarbejder. For beskrivelse af vindmøllens betydning for de kulturhistoriske værdier se kapitel 4. Vindmøller Kommuneplan for Herning Kommune omfatter retningslinjer for vindmølleplanlægningen i kommunen. Retningslinjer Ved etablering af den første vindmølle i et område skal der foreligge en beliggenhedsplan for det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det dokumenteres, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladelige vindmøller kan overholde Miljøministeriets støjkrav. Ved realisering af den første vindmølle i et område, skal det dokumenteres, at ingen nabobeboelse kan få over ti timers reel skyggekast om året. Vurderingen skal omhandle det antal vindmøller, som rammen åbner mulighed for. Vindmøller skal opstilles i et let opfatteligt mønster, således at oplevelsen i landskabet bliver så harmonisk som muligt. Alle vindmøller skal have rørtårn. De skal have tre vinger og omløbsretning med uret set med vinden i ryggen. Farven skal være lys grå med maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Bortset

41 lerne ikke bære reklamer. Alle vindmøller i et område skal have samme farve, højde og tårnkonstruktion. Mindre forskelle kan accepteres, hvis en visualisering kan påvise, at de er uden væsentlig betydning. Vindmøllerne skal have lysafmærkning, hvis det ke tilladt. Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllernes placering i landskabet. I forbindelse med udarbejdelse af landzonetilladelse eller landzonelokalplan med bonusvirkning skal der stilles vilkår om, at vindmøllerne nedtages indenfor et år efter de er ophørt med at producere. Udskiftning af vindmøller kræver en ny tilladelse. Udskiftning af tårnet anses for en nedtagning/udskiftning af møllen. Vindmøllerne og dertil hørende anlæg skal så vidt muligt placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. I forbindelse med projektplanlægning vil der omkring projektområdet blive udlagt et konsekvensområde for at hindre, at der etableres nye boliger eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. I kapitel 3 og 4 er vindmølleanlægget og vindmølleanlæggets design beskrevet. Det fremgår der, at ovenstående retningslinjer er overholdt. Planlægning i Vildbjerg Området, hvor vindmøllen ønskes opstillet, er i kommuneplanen for Herning Kommune udlagt som erhvervsområde. Den gældende kommuneplanramme, for Erhvervsområde Vildbjerg Nord, Kommuneplanramme 81.E1, giver dog ikke mulighed for at opstille en vindmølle på op til 100 meter, og der skal derfor udarbejdes et nyt kommuneplantillæg for området. Erhvervsområdet afgrænses af to områder, der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Områderne ligger vest og syd for henholdsvis Park Allé og Pugdalvej. Herning Kommune har i overensstemmelse med støjcirkulæret for vindmøller vurderet, at de dele af områderne, der arealanvendelse, mens parkering, oplag af materialer samt værkstedsbygninger, etc. inden for områderne ikke er omfattet af det støjfølsomme areal. Vindmølleprojektets konsekvenser ved naboboligerne, herunder støjpåvirkning, er beskrevet og analyseret i kapitel 5. VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Herning Kommune udarbejde en VVMtilladelse til vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Tilladelsen vil blandt andet rumme miljøkrav om eksempelvis støj, skyggekast, højde og belysning. INDLEDNING 13

42 14 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, hvor virksomheden ønsker at opstille en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter. For projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og for planerne en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i "Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg, VVM-redegørelse og miljørapport", der desuden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 16. april til den 14. maj Fokusområder Ved opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning er følgende hovedproblemer undersøgt: Visuel påvirkning, herunder påvirkning af Vildbjerg. Påvirkning af landskabelige interesser visuelt. Påvirkning af kirker og kulturmiljøer. Samspillet med eksisterende vindmøller. Støj og skyggekast ved naboboliger, hvor forholdene ved boliger inden for 800 meter er nærme- IKKE-TEKNISK RESUME re undersøgt, herunder kumulativ effekter af støj fra både vindmøllen og virksomheden. Sikkerhedsforhold for virksomheden 2.3 Projektbeskrivelse Projektforslag Ved projektforslaget opstilles en ny vindmølle med en totalhøjde på 100 meter og en kapacitet på 2,0 MW. Rotordiameteren vil blive 80 meter og navhøjden vil blive 60 meter. Den planlagte vindmølle opføres på Herning Varmforzinkning A/S grund. I lokalplanen for projektet gives der mulighed, at opføre en vindmølle med en maksimal totalhøjde på 100 meter samt, udvide den eksisterende virksomhed med cirka m 2 nyt erhvervsbyggeri Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, delområde I og delområde II. Vindmøllen opføres i det nordvestligste hjørne af virksomhedens areal, inden for delområde I der udgør cirka m 2, svarende til vindmøllens maksimale vingeoverslag og arbejdsareal. Lokalplanen foreskriver at vindmøllen opstilles som et produktionsaggregat, der kun kan opføres i tilknytning til virksomheden. Vindmøllen vil sandsynligvis blive en prototypemølle, eller en ombygningsmølle til forsøg. Proto- en ny teknisk udformning af selve vindmøllen, men derimod ved en særlig styring af vindmøllen der sikre, at den producerede strøm kan udnyttes eller lagres til senere brug. Den særlige styring af vindmøllen fungerer ved, at både energiforbruger og producerende enheder, kommunikerer sammen via et fælles system, der holder øje med, hvor meget energi der er til rådighed, og hvor meget energi, der er behov for. Hvis vindmøllen opføres som prototypemølle, eller ombygningsmølle til forsøg, vil vindmøllen ikke være omfattet af køberetsordningen under VE-loven. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Farven på vindmøllen vil være lys grå, og den af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. En candela svarer til lyset fra et tændt stearinlys set på en meters afstand. Der skal muligvis opstilles en mindre teknikbygning i forbindelse med vindmøllen. Bygningens samlede areal vil blive maksimalt 30 m 2 og have en maksimal højde på tre meter. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ingen vindmølle i området. Virksomheden vil fortsat være reguleret af den eksisterende lokalplan for erhvervsområdet. Produktion af el fra vindmøllen Den årlige produktion på den nye vindmølle er beregnet til MWh, der svarer til det årlige elforbrug ved Herning Varmforzinkning eller det årlige elforbrug til apparater og lys i cirka husstande. Produktionen fra vindmøllen vil primært blive brugt til at dække forbrug af el til de meget energikrævende processer med opvarmning af zinkbade og syrebade som foregår på Herning Varmforzinkning A/S. Eventuelt overskud af el vil blive brugt til at forvarme ba-

43 Pugdalvej Kort 2.1 Placering af vindmøllen i projektforslaget Park Alle Islandsvej Ny vindmølle Vejadgang Mål: 1: m 500 m dene. Endvidere vil det være muligt at afsætte energi til Vildbjerg Tekniske Værker i form af varmt vand i de situationer, hvor vindmøllen producerer mere end der kan anvendes i produktionen. Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af den nye vindmølle Anlægsfasen forventes at strække sig over 6 8 uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllen er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Arbejdsareal Det første tiltag i projektområdet er etablering af et arbejdsareal ved vindmøllen. I anlægsfasen bliver der ved vindmøllen etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllen. Etablering af arbejdsarealet indebærer levering af op til 600 m 3 stabilt vejmateriale transporteret på lastbiler. Fundament Fundamentet til vindmøllen bliver etableret cirka en måned før, vindmøllen bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton. Betonen ankommer til byggepladsen som læs beton og to til tre vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmøllen Opstilling af vindmøllen ved Herning Varmforzinkning omfatter levering af vindmølledele transporteret på seks til syv lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt Nettilslutning Vindmøllen vil sandsynligvis blive opstillet i egen installation ved Herning Varmforzinkning. Vindmøllen vil derfor blive forbundet med jordkabel til tilslutnings- IKKE-TEKNISK RESUME 15 Sverigesvej

44 16 punkt inden for vindmølleejers matrikel. Sammenhørende hermed bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Hvis vindmøllen i stedet skal forbindes med elnettet, bliver jordkabler fremført fra vindmøllen til et tilslutningspunkt, der præciseres af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Tilslutning til offentlig vej Adgang til møllen foregår gennem erhvervsområdet via eksisterende adgangsvej til Herning Varmforzinkning A/S. Der skal således ikke etableres nye tilslutninger til offentlig vej. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllen. Der er regnet med to serviceeftersyn ved vindmøllen om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer. Aktiviteter ved reetablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg inden ét år fra driftsophør efter de bestemmelser, som er gældende herom på dette tidspunkt. Fundamentet til vindmøllen skal almindeligvis fjernes i en dybde på min. 1 meter. IKKE-TEKNISK RESUME Forhold omkring fjernelse af vindmølleanlægget ved driftsophør vil blive stillet i VVM-tilladelsen. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til ning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. For en prototypemølle, som der kan være tale om i dette projekt, vil der være en særlig tidsbegrænset godkendelse, som senere vil blive ændret til en egentlig typegodkendelse. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S op- somheder i miljøklasser 5-6 hvilket omfatter virksomheder der kan give anledning til en mere eller betydelig belastning af omgivelserne. handling af jern og metal og virksomheden omfatter derfor blandt andet en bygning der indeholder større syrekar der kan være udsat ved havari. Syrekarrene er dog konstrueret af armeret beton og er placeret oven på en sikringskælder der ligeledes er opbygget af armeret beton, med en samlet konstuktionstykkelse på 50 cm. Hvis vindmøllen harverer og løse vingedele rammer ned i bygningen med syrekarrene skal de løse vingedele således gennemtrænge 50 cm armeret beton før indholdet af karrene løber ud. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service, med de gældende sikkerhedsforanstaltninger på virksomheden og med afstanden til naboboliger og offentlige veje for projektet ved Herning Varmforzinkning, er det vurderet, at havari ikke udgør nogen væsentlig risiko. Isnedfald Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig på vindmøllens vinger, hvilket kan give anledning til risiko under drift. Da vindmøllen er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. På selve virksomhedens område kan mølleejeren ved særlige vejrsituationer gøre opmærksom på risiko for isnedfald med skiltning inden for 100 meters afstand fra møllerne. Brand Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil ne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Ved Herning Varmforzinkning vil brændende dele af vingerne kunne falde ned på oplagrede dele, der primært udgøres af ikke brandbare materialer. Ved brand på virksomheden er der er både overvågende brandalarmer, samt automatiske lukningsanlæg for branddøre i hallerne, så en eventuel brand vil blive isoleret sig til en begrænset del af fabrikken. Desuden er der er opsat samlepladssystem, og alle bygninger er forsynet med infotavler omkring hvad personalet skal gøre i nødsituationer. Med de gældende sikkerhedsforanstaltninger og beredskabsplan på virksomheden er det er vurderet, at tilstedeværelsen af vindmøllen ikke vil bidrage væsentligt til risikoen for brand i forhold til den risiko, der Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Herning Varmforzinkning A/S

45 udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. Sikkerhedsrisiko for ansatte i forbindelse med færdsel på virksomheden Den planlagte vindmølle opføres i det nordvestligste hjørne af virksomhedens grund. Inden for vindmøllens primære nedfaldsområde, der svare til en cirkel omkring vindmøllen med en radius til vindmøllens maksimale vingeoverslag, vil færdsel og ophold kun foregår i meget begrænset omfang. Sammenholdes dette med vurderingerne af risikoen for uheld ved havari, isnedfald eller brand, vurderes det, at sandsynligheden for, at uheld vil ske er så lille, at tilstedeværelsen af vindmøllen ikke bidrager væsentligt til risikoen for uheld for ansatte i forbindelse med færdsel på virksomheden i forhold til den somheden. 2.4 Landskabelige forhold Projektområdet ligger nordligt i den midterste del af Herning Kommune fra vest mod øst. Området ligger - et let bølget til småbakket terræn mod nordvest, nord, øst og syd. Højdedragene Trehøje og Tihøje rejser sig vest for området og er de mest markante, da de er de højeste dele af bakkeøen. Landskabet omkring projektområdet kan overordnet inddeles i tre karakteristiske landskabstyper. skab omkring projektområdet. -Højdedragene mod vest, der er domineret af åbne hedearealer samt områder med lukkede plantager. -Det øvrige landskab er overordnet set en samlet landskabstype, men her vil dog være variation i udtrykket. Landskabet er let bølget til storbakket landbrugslandskab, der opdeles af en del levende hegn, og varieres af plantager og mindre bevoksninger, men ofte fremstår åbent. Samtidig er der også registreret områder, hvor terrænet skifter til at være småbakket og dermed mere lukket. I projektområdets nærmeste omgivelser er landskabet præget af en del bevoksning i form af levende hegn og mindre samlede bevoksninger samt store plantager mod vest. Bevoksning og terræn danner tilsammen et rimeligt lukket landskab, der inden for tre kilometer ofte har en stor skala. Vindmøllens visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil tre kilometer fra vindmøllen, mellemzonen indtil syv kilometer fra vindmøllen og fjernzonen i afstande over syv kilometer. Nærmeste by Det er undersøgt, om vindmøllen er synlig fra Vildbjerg, der er eneste nærliggende by. Generelt er det vurderet, at vindmøllen oftest vil være synlig fra den nordvestligste del af byen, men øverste del af vingen vil formentlig også være synlig fra dele af byen omkring Vildbjerg Kirke. Vindmøllen vil fra den nordvestlige del af byen primært være synlig, fra gader med retning mod vindmøllen. Endvidere er det også erfaret, at bevoksning i byen let kan skærme for udsyn til vindmøllen. Fra det nye boligområde i den nordvestlige del af byen vil vindmøllen være synlig og kan fremstår markant, specielt fra de nordligste haver og fra vejene. Der er ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at vindmøllen vil påvirke eller forandre oplevelsen af byen eller boligområder i væsentlig negativ grad. Ofte vil vindmøllen blive oplevet sammen med skorstene, master, store bygninger og andet i forbindelse med erhvervsområdet og vil derfor indgå i det teknisk udtryk, der er i området. I disse tilfælde kan man sige, at oplevelsen af området ikke vil blive betydeligt forandret. Dog er en vindmølle ikke et et element men Landskab I forbindelse med landskabsanalysen er det blandt andet blevet undersøgt hvordan landskabet og herunder de forskellige landskabstyper, der er fundet, vil blive visuelt påvirket af den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Generelt gælder det, at den ene vindmølle i landskabet giver et andet udtryk end et større anlæg på tre re landskabet en væsentlig visuel påvirkning eller forandre oplevelsen af landskabet, specielt ikke et landskab som dette, hvor det i forvejen ofte er muligt at se vindmøller. Den største påvirkning i landskabet er ofte et forøget teknisk præg, samt mere uro over bevoksningen. Nærzonen Fra nærzonen vil vindmøllen ofte være synlig, men der er også steder, hvor den vil være punktvis synlig, da den fra dele af nærzonen let kan være skjult eller delvist skjult bag bevoksning, specielt i sommerhalvåret. Den største visuelle påvirkning af landskabet er i nærområdet, i det åbne land, nord og vest for vindmøllen, hvor vindmøllen kan virke dominerende i overgangen mellem land og by, men det er vurderet, at den ikke påvirker nogle landskabeligt værdifulde karaktertræk. Fra den resterende del af nærzonen er det vurderet, at vindmøllen ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsenlig grad, men fra områderne nord og øst for vindmøllen vil den visuelle påvirkning være moderat. Mellem- og fjernzonen Fra mellemzonen vil vindmøllen være punktvis synlig. Hvor det er tilfældet vil rotor eller dele af rotor blive oplevet over bevoksningen i et landskab, hvor der ofte er begrænset udsyn. Hvor der er udsigt over landskabet fra nord og vest, er der udelukkende fundet et enkelt sted, hvor vindmøllen vil stå i en landskabelig udsigt, nemlig fra Trehøje. Samspillet med IKKE-TEKNISK RESUME 17

46 18 En af tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde Foto 2.1. Visualisering af vindmøllen set fra nyt boligområde ved Nørregade vest for Vildbjerg. Afstand til den nye vindmølle er 1,1 kilometer. Foto 2.2. Visualisering af vindmøllen set fra rundkørsel ved Bjerregårdvej og Åbjergvej. Projektets vindmølle står til venstre i billedet. Afstand til vindmøllen er cirka 2,5 km Vildbjerg Kirke Eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW IKKE-TEKNISK RESUME

47 de eksisterende vindmøller vil betyde, at det tekniske præg blive forøget i mindre grad, og det samlede udtryk fremstår mere rodet. Dog vil det være muligt at adskille vindmøllegrupperne fra hinanden, på grund af afstanden mellem dem. På den baggrund, er det vurderet, at den visuelle påvirkning er moderat til lille fra mellemzonen og fjernzonen. Tekniske anlæg Eksisterende vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra den planlagte og de eksisterende vindmøller er betænkeligt. Der står otte eksisterende vindmøller inden for 28 gange totalhøjden fra den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Ved Romvig Gårde står tre vindmøller på række med en totalhøjde på 150 meter, og ved Rødding står tre vindmøller på en række med en totalhøjde på 85,5 meter. Syd for Vildbjerg står en enkelt mølle på 25 meter. Desuden står der en husstandsmølle nord for området på cirka 14 meter. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllen bliver opfattet som en enkeltstående vindmølle, og den er let at adskille fra de øvrige vindmølleanlæg. Fra Trehøje vil den planlagte vindmølle blive oplevet mellem vindmøllerne ved Romvig Gårde og Rødding, og det er vurderet, at udtrykket vil blive mere rodet, men det er samtidig vurderet, at det ikke er en væsentlig visuel påvirkning af landskabet. Der er ikke fundet andre steder, hvor der vil være et væsentligt samspil med de eksisterende vindmøller. Højspændingsforbindelser Omtrent 1,7 kilometer nordøst for projektområdet løber højspændingsledningen Vildbjerg-Svenstrup, der passerer i nordvestlig-sydøstlig retning. Det er vurderet, at der ikke vil være noget visuelt samspil mellem den planlagte vindmølle og højspændingsforbindelsen, men at de tilsammen kan øge det tekniske præg i landskabet. Kulturhistoriske elementer Vildbjerg Kirke ligger omkring en kilometer syd for projektområdet. Det er undersøgt, om den planlagte vindmølle vil forstyrre oplevelsen af kirken som kulturhistorisk element i landskabet, og om udsyn fra kirken vil blive påvirket af vindmøllen. Vindmøllen vil blive oplevet i landskabet sammen med Vildbjerg Kirke, men det er vurderet, at det ikke vil påvirke oplevelsen af kirken i landskabet. Kirken ligger højt placeret i Vildbjerg, men der er ikke udsigt over byen eller landskabet fra arealet omkring kirken. Den øverste vingespids fra den planlagte vindmølle vil være synlig over bevoksningen. Det er vurderet, at det er uden betydning for oplevelsen af kirken og det grønne areal omkring kirken. Vindmøllens design Den planlagte vindmølle vil få et harmoniforhold, på 1:1,33, hvilket ligger inden for det der anbefales i det tidligere vindmøllecirkulære. I Kommuneplan for Herning Kommune er følgende beskrevet: Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllernes placering i landskabet. at den halve rotor ofte vil blive oplevet over bevoksningen. Fra højere liggende områder vil vindmøllen fra få steder blive oplevet nede i landskabet. Der er for begge oplevelser ikke fundet steder, hvor forholdet virker uharmonisk. Rekreative interesser Omkring projektområdet er der få rekreative interes- grønne områder, der ligger i forbindelse med byen. Fra udsigtspunkt ved Trehøje vil vindmøllen blive oplevet i landskabet sammen med vindmøllerne ved Rødding og Romvig Gårde. Det er vurderet, at der ikke er nogen rekreative interesser, der vil blive visuelt påvirket af den planlagte vindmølle, hverken fra Vildbjerg eller fra udsigten fra Trehøje. 2.5 Naboforhold Afstand og visuel påvirkning I Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Bekendtgørelse nr af 10. december 2014, er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være mi- siden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter skal være minimum 400 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet. De nærmeste naboboliger er nabobolig 3 på Helleskovvej 2, og nabobolig 4 på Stentoftvej 5, som begge ligger 400 meter fra vindmøllen. På grund af vindmøllens totalhøjde vil den ofte være synlig over nærområdets bevoksning og bebyggelse, men bevoksningen og bebyggelse kan også dække helt eller delvist for vindmøllen. Visuelt vil vindmøllen være mest synlig fra nabobolig 1, Helleskovvej 3, nabobolig 3, Helleskovvej 2, nabobolig 5, Stentoftvej 3 og fra nabobolig 6, Romvigvej 2. Herfra vil vindmøllen kunne opleves som en markant til markant og dominerende visuel påvirkning af særligt de udendørs opholdsarealer. Fra naboboliger langs Linde Allé, langs Vestergade og Birke Allé er det vurderet, at vindmøllen ofte kan være helt eller delvist skjult bag bevoksning og foranliggende bebyggelse. I disse områder er derfor ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at vindmøllen i væsentlig grad vil påvirke el- IKKE-TEKNISK RESUME 19

48 20 Kort Støjkurver Projektets vindmølle Eksisterende vindmølle 2 Nabobolig med nummer Delvis støjfølsom arealanvendelse, område med blandet bolig og erhverv Støjfølsom arealanvendelse, boligområde 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) - lav frekvent støj Mål: 1: m 1 km IKKE-TEKNISK RESUME Støjkurverne på kortet viser de punkter, hvor støjen fra V80 vindmøllen, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller, har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra V80 vindmøllen ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven ved vindhastigheden 8 m/s valgt, da støjgrænsen ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien.

49 ler forandre oplevelsen af byen. Fra de øvrige naboboliger vil der sandsynligvis kun være en mindre betydende til markant visuel påvirkning med udsigt til den øverste del af vindmøllen, grundet bevoksning og foranliggende bebyggelse i industriområdet. kerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, se kort 2.2. De beregnede støjværdier i de støjfølsomme områder ligger dog mindre end 2 db under grænseværdien på 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Vindmøllen i beregningerne kører i støjreduceret mode for at kunne overholde støjkrav ved alle naboer. Støjdæmpningen af vindmøllen betyder at kildestøjen for både den almindelige og den lavfrekvente støj sænkes med op til 4 db(a). Herning Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Målingerne vil blive foretaget, når vindmøllen er sat i drift. Hvis støjmålingen viser, at vindmøllen ikke overholder støjkravene, skal den støjdæmpes yderligere eller sættes i bero. Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige 42,0 db(a) og 44,0 db(a) ved naboboliger i det åbne land ved vindhastighederne 6 og 8 m/s. I områder med støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne 37,0 db(a) og 39,0 db(a), ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, herunder den nye vindmølle. Det betyder, at det skal dokumenteres, at støjen fra den nye vindmølle sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser. For naboboliger til de eksisterende vindmøller i området, viser beregninger, at kravene til den samlede støjpåvirkning fra de nye og eksisterende vindmøller i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved alle repræsentative boliger. Kravene til den lavfrekvente støj er ligeledes overholdt ved alle boliger. Fire til fem, af de nærmeste, af de omkringliggende virksomheder vil blive påvirket med godt 42 db(a) ved 6 m/s, hvilket svarer til støjkravet ved boliger i det åbne land. Øvrige omkringliggende virksomheder påvirkes med mindre end 42 db(a) ved 6 m/s. For erhvervsarealer der påvirkes med mere end 42 db(a) ved 6 m/s, er langt den største del tilhørende Herning Varmforzinkning A/S. Det resterende berørte areal, der tilhører henholdsvis Islandsvej 8, Islandsvej 9, Sverigesvej 5 og Sverigesvej 10, anvendes pri- Tabel 2.1 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig nr. på kort 2.2 Nr. i beregningsbilag Timer : minutter 0 Udendørs Indendørs Projektmølle Eksisterende vindmøller 1 Sammenlagt Projektmølle Eksisterende vindmøller 1 Sammenlagt Nabobolig 1, Helleskovvej 3 G 1:33 0:42 2:15 1:14 0:34 1:48 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 E 3:30 1:16 4:46 2:44 1:04 3:48 Nabobolig 3, Helleskovvej 2 D 3:56 1:39 5:35 2:53 1:25 4:18 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 C 7:51 5:32 13:23 2 5:58 4:47 10:45 2 Nabobolig 5, Stentoftvej 3 B 4:24 7:44 12:08 2 3:26 6:41 10:07 2 Nabobolig 6, Romvigvej 2 A 2:56 10: :56 2 2:19 10: :19 2 Nabobolig 7, Finlandsvej 3 H 0:00 10: :00 0:00 9:17 9:17 Nabobolig 8, Vestergade 33 R J 0:00 2:53 2:53 0:00 2:26 2:26 Nabobolig 9, Bødkervej 10 K 0:00 1:36 1:36 0:00 1:21 1:21 Nabobolig 10, Bødkervej 12 L 0:00 1:25 1:25 0:00 1:13 1:13 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 F 6:17 0:47 7:04 4:52 0:38 5:30 0 Teoretisk skyggekast uden hensyn til bevoksning og bygninger i timer og minutter om året ved naboer. 1 Tre eksisterende V112 vindmøller ved Romvig Gårde. 2 Værdi er fremhævet, da den ligger højere end det anbefalede maksimum på 10 timer om året. 3 Aktivt skyggestop er indregnet for de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde IKKE-TEKNISK RESUME 21

50 22 mært til udendørs oplag, overdækkede produktionshaller eller parkering. Endvidere er der hhv. vest og syd for Herning Varmforzinkning A/S to ubebyggede matrikler der begge kan udnyttes som erhvervsgrunde. Begge matrikler ligger inden for 42 db(a)-linjen, og påvirkes derfor med mere end 42 db(a) ved 6 m. Hovedparten af den vestlige matrikel ligger desuden inden for 20 db(a)-linjen for lavfrekevent støj. De to ubebyggede matrikler vil derfor være de mest påvirkede ejendom i erhvervsområdet. Det er vurderet at støjen fra vindmøllen, ved de omkringliggende virksomheder, ikke vil medføre uacceptable forhold. Det skal endvidere understreges at der ikke er lovgivningsmæssige støjkrav fra vindmøller i forhold erhverv. Kumulative effekter af støj Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre typer støjkilder. Naboerne til den ansøgte vindmølle er i varieren- under de eksisterende forhold. Foruden vindmøllestøj tøj fra de forskellige virksomheder i erhvervsområdet. Det eksisterende lovgrundlag giver imidlertid ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse, at den samlede støj fra forskellige typer støjkilder overskrider de vejledende grænseværdier. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse. For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være lige typer støjkilder. Desuden vil støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde. En sammensat støjpåvirkning fra mange støjkilder IKKE-TEKNISK RESUME vil sjældent forekomme og næppe være noget væsentligt problem, alene på grund af afstand mellem støjkilderne. På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. I Miljøstyrelsens vejledning om Støj fra vindmøller skriver man at: Ønskes det, at den samlede støj fra virksomheden inklusive vindmøllestøjen ikke skal belaste omgivelserne mere, end hvis der alene havde været tale om virksomhedsstøj, kan dette opnås ved f.eks. at fastlægge en støjgrænse for virksomheden bortset fra vindmøllen, som er skærpet med 3 db i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. I dette tilfælde vil det være op til Staten, som er godkendelse- og tilsynsmyndighed, at vurdere om Herning Kommune skal skærpe støjvilkåret til Herning Varmforzinkning A/S. Skyggekast Tre naboboliger modtager teoretisk over ti timer udendørs skyggekast om året, mens indendørs skyggekast over ti timer om året teoretisk rammer de samme tre naboboliger. Se tabel 2.1. Herning Kommune vil i forbindelse med VVM-tilladelsen stille krav om at der bliver installeret skyggestop i den nye vindmølle, så ingen naboer udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. To til tre af de omkringliggende virksomheder vil teoretisk modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Det drejer sig om dele af Islandsvej 9, Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. Her kan særligt Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1 være udsat for et højt antal skyggetimer. Endvidere udsættes en hovedparten af en ubebygget matrikel vest for den planlagte vindmølle med mere end 25 timers udendørs skyggekast om året. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer en detaljeret beregning af det præcise skyggekast for de ansatte ved virksomhederne. Beregningen skal danne grundlag for fastsættelse af skyggestop ved blandt andet Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. - vingerne har været udsat for sol, vind og regn. 2.6 Øvrige miljøforhold Luftforurening, klima og miljø Vindmøllen er beregnet at kunne levere cirka MWh årligt. Det svarer cirka til Herning Varmforzinknings elforbrug, eller cirka husstandes årlige elforbrug til apparater og lys. Denne produktion resulterer i en reduktion af CO 2 - udledningen fra konventionelle kraftværker på cirka tons årligt, hvilket vurderes at være den største og væsentligste miljømæssige effekt af projektet. Projektet reducerer desuden emissionen af svovldioxid 300 kilo årligt og kvælstofoxider med et ton årligt. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udpeget for at beskytte især fuglelivet og udpegningsgrundlaget er ofte de samme arter. Vindmøllen placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. Nærmeste Natura2000-område, er Ovstrup Hede og Røjen Bæk, der ligger cirka 10 km

51 fra vindmøllen. Et vildt- og naturreservat, Tihøje Hede, ligger cirka 5 km derfra. Vindmøllen vil derfor ikke påvirke dette eller andre Natura2000 områder negativt, hverken i forhold til særlige naturtyper i disse områder, eller særlige dyr eller plantearter på udpegningsgrundlaget. Nationalt beskyttede naturområder Der er i nærheden af projektområdet kun få naturområder, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er et par små vandhuller vest og nordvest for projektområdet. Disse eller andre naturområder berøres ikke af projektet. Møllen opstilles heller ikke indenfor nogen beskyttelseslinjer. Møllen kan derfor etableres uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Heller ikke under driften vurderes møllen at ville få negative konsekvenser for områdets få naturlokaliteter. Fugle og andre dyr i området sioner med vindmøller er som medianværdi henholdsvis 2,3 og 2,9 og udgør generelt ikke et væsentligt problem for nogen arter på populationsniveau. Medianværdi vil sige, den værdi, hvor det gælder, at 50 % af de målte værdier ligger over og 50 % ligger under. Va- eller kun meget få dyr ihjel, mens uheldigt placerede møller kan forårsage mange dødsfald. Den væsentligste negative effekt af vindmøller for fugle er et muligt tab af et fourageringsområde. Det er vurderet, at vindmølleprojektet generelt ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugleog dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for EUs habitatdirektivets Bilag IV-arter. Flora Møllen placeres på en industrigrund, hvor der ikke er nogen botaniske interesser eller for den sags skyld fredede arter og derfor heller ikke nogen påvirkning. 2.7 Andre forhold 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold uden en vindmølle ved Herning Varmforzinkning, og der vil ingen påvirkning være. De positive følger af projektet såsom sparede udledninger vil således ikke blive realiseret. Området vil fortsat være omfattet og reguleret af den eksisterende lokalplan for erhvervsområdet. Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 81.E6.1 I forbindelse med planlægning for vindmølleprojektet er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 81.E6.1 for et erhvervsområde med mulighed for opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Lokalplanområdet er opdelt i to delområder: delområde I og delområde II. Vindmøllen opføres inden for delområde I der udgør cirka m 2. Lokalplanens andet delområde, delområde II, udgør cirka m 2 og giver mulighed for at udvide den eksisterende virksomhed med cirka m 2 nyt erhvervsbyggeri. Udvidelsen af virksomheden inden for lokalplanens delområde II, vil ikke medføre væsentlige ændringer i forhold til den nuværende anvendelse, hvor driften af virksomheden er afhængig af at store dele af de ubebyggede arealer, inden for delområde II, skal anvendes til materialelager og oplagsplads. Adgang til Herning Varmforzinkning A/S vil ved en eventuel udvidelse af virksomheden, inden for delområde II, fortsat foregår via Sverigesvej. af virksomhedens udvidelsesmuligheder indenfor delområdet er følgende: Kulturarv Der er rettet henvendelse til Museum Midtjylland om planlagte anlægsarbejde ved Herning Varmforzinkning A/S. Museum Midtjylland har vurderet, at der sandsynligvis vil være skjulte fortidsminder i mindre dele af det område som delområde II omfatter og det vil derfor være nødvendigt at følge afgravningen og fjerne eventuelle fortidsminder inden selve anlægsarbejdet skal i gang. På virksomheden foregår der i dag støjende aktiviteter f.eks. i forbindelse med lastning og kørsel af lastbil og trucks. Med udvidelse af virksomheden kan der forekomme øget lastning samt til- og frakørsel da produktionskapaciteten forhøjes. Men samlet set er det vurderet, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tra- og lignende. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger følgende grænseværdier: 70 db(a) indenfor erhvervsområdet, 60 db(a) i erhvervsområdet hvor boliger kun er tilladt, hvis de er nødvendige for virksomhedens drift, db(a) ved boliger i det åbne land samt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, db(a) i etageboligområder, og db(a) i områder for åben og lav boligbebyggelse. Med lokalplanens realisering vurderes det, at virksomhedsstøjen fortsat vil være inden for de fastsatte støjkrav i miljøgodkendelsen. Grundvand og jordbund Området har almindelige drikkevandsinteresser og udvidelse af virksomheden, inden for delområde II, vur- IKKE-TEKNISK RESUME 23

52 24 deres ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Ved etablering af tankanlæg eller lignende skal følges de forskrifter iht. miljøloven som skal sikre mod udsivning til jorden. Det vurderes, at med forebyggende foranstaltninger, tuel påfyldningsplads, ved etablering af sandfang og olieudskiller m.m. er risikoen for forurening minimal. at øge risikoen for forurening yderligere. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil den nuværende erhvervsmæssige anvendelse fortsætte og de ubebyggede arealer inden for delområde II vil overvejende fremstå som oplagsplads. Området vil fortsat være omfattet af den eksisterende lokalplan, med de udvidelsesmuligheder lokalplanen giver. Virksomhedens miljøgodkendelse Herning Varmforzinkning A/S er oprindeligt miljøgodkendt den 26. maj Miljøgodkendelsen af virksomheden er siden 1998 revurderet den 18. februar I forbindelse med udvidelse af virksomheden er der udarbejdet tillæg til den gældende miljøgodkendelse, seneste tillæg er dateret den 17. april 2013 i forbindelse med opstilling af askebehandlingsanlæg for udvinding af zink af zinkaske. Virksomhedens miljøgodkendelse giver tilladelse til at drive en varmforzinkningsvirksomhed og det tilhørende erhvervsareal ud fra en række vilkår til driften, herunder blandt andet luftforurening, lugt, spildevand, støj og affald. Vilkårene er at betragte som et retsgrundlag for virksomhedsdriften. Med godkendelsen følger 8-års retsbeskyttelse for den godkendte drift. I 8-års perioden kan tilsynsmyndighedenkun undtagelsesvist skærpe vilkårene. IKKE-TEKNISK RESUME Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning har en positiv socioøkonomisk gevinst både hvad angår produceret el til virksomheden, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet. Baggrunden for projektet er at Herning Varmforzinkning kan løse deres energiudfordring, og derved blive i Vildbjerg og fastholde arbejdspladser lokalt. Endvidere vil det til produktion af vindmøllerne, installationen på projektområdet og efterfølgende service og drift blive skabt arbejdspladser. For produktion af vindmøllen af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Der vil blandt andet blive skabt jobs til udgravning og binding og støbning af fundamentet samt transport af materialer. Størstedelen af disse jobs, samt arbejdet med service og drift af møllerne, vurderes at gå til arbejdstagere bosiddende i Danmark herunder også lokale virksomheder. Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning vil ikke medføre nogen negative socioøkonomiske på- brugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVMredegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, som er omtalt i kapitel 1 i VVMredegørelse og miljørapport for vindmøllen ved Herning Varmforzinkning. Afværgeforanstaltninger Skyggekast fra vindmøllen kan afværges ved at stoppe vindmøllen, når skyggekast optræder ved de boliger, hvor det er beregnet, at skyggekastet vil overstige ti timer om året. Der er ikke fundet behov for afværgende foranstaltninger i øvrigt. 2.8 Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. Reduktion af emissioner Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning reducerer den årlige udledning af kvælstofoxider, NOx, med et ton og svovldioxid, SO 2, med 300 kg. Det bliver til henholdsvis 20 ton NO x og seks ton SO 2 i vindmøllens tekniske levetid på 20 år. Den årlige CO 2 -udledning reducerer vindmøllen ved Herning Varmforzinkning med ton pr. år, eller op til ton i vindmøllens tekniske levetid på 20 år. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse. Støjpåvirkning Lavfrekvent støj Grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller er bindende, og gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden. Beregningerne i kapitel 5 viser, at vindmølleopstil-

53 lingen i projektforslaget ligger under grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller, også når øvrige vindmøllegrupper er med i beregningerne. Støj Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger i det åbne land betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllen ved Herning Varmforsyning bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Støjen fra vindmøller varierer dog med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Ved vindhastigheder over 8 10 m/s stabiliseres eller falder støjen fra vindmøllen. Gener af støj- og skyggekast Støj har sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. En støjpåvirkning på 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllen kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Beregningerne i VVM-redegørelsen viser, at støjen fra vindmølleopstillingen ligger under grænseværdierne ved samtlige naboboliger og målepunkter. Sundhedsstyrelsen har i april 2011 offentliggjort et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet. Studiet konkluderer følgende: Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer. Studiet konkluderer endvidere, at støjgenen fra vind- grænseværdier. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse, regner man for vindmøller med, at cirka 10 % er stærkt generede. Til sammenligning er i gennemsnit cirka 8 % stærkt generede ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, 58 db. Søvnforstyrrelser ses oftere lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau, men dog mellem stresssymptomer ge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Til lignende konklusioner kommer en slutrapport, Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter, fra november 2011 fra Naturvårdsverket i Sverige. Skyggekast Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til nabo- lens rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Skyggekastet kan ikke fremkalde epileptiske anfald. For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end gennemsnitligt 10 timer udendørs skyggekast årligt, og Herning Kommune vil kræve, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer udendørs skyggekast årligt beregnet som reel eller gennemsnitlig tid. Overvågning Herning Kommune er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejerne overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Kommunes byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal herved sikre, at mølleanlægget etableres, drives og afvikles i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at de fastsatte vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. De væsentligste elementer, som forventes at indgå i overvågningsprogrammet, fremgår af nedenstående udkast til overvågningsprogram. Støj I forbindelse med opstilling af møllen vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra den aktuelle mølletype vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllen forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVMtilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllen vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det- IKKE-TEKNISK RESUME 25

54 te indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllen sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling, når vindmøllen er sat i drift. Der skal for ejers regning udføres støjmålinger og efterfølgende beregninger efter vindmøllens idriftsætning, også for lavfrekvent støj. Støjmålinger, beregninger og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011) og skal sendes til Herning Kommune (bek@ herning.dk) senest tre måneder efter vindmøllen er færdigmeldt. Kvittering for bestilling af støjmålingerne skal også fremsendes til Herning Kommune (bek@herning. dk). Støjberegningerne skal foretages for punkter, som forinden aftales med Herning Kommune, som udgangspunkt for nabobeboelse inden for 1 km fra vindmøllerne. Da vindmøllen ved Herning Varmforzinkning gør brug af støjreduceret drift, skal Herning Kommune have dokumentation for dette, og der vil i VVM-tilladelsen være et krav om, at ved ændring af støjniveauet for vindmøllen, vil dette kræve en fornyet anmeldelse til Herning Kommune, i forhold til støj. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejerne at dæmpe støjen yderligere eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke er overholdt. Skyggekast vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD s program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i enkelte tilfælde ligger over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der 26 IKKE-TEKNISK RESUME blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop, og i henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmøller, skal det ved en realisering af projektet dokumenteres, at ingen naboer kan få over 10 timers reel udendørs skyggekast om året. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop, og der vil skulle udføres supplerende beregninger i denne forbindelse for de nabobeboelser og nærliggende virksomheder, hvor det beregnede skyggekast umiddelbart ligger tæt på eller over grænseværdien på 10 timer. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer denne beregning som grundlag får fastsættelse af skyggestop ved de berørte virksomheder. Klager fra naboer kan desuden medføre, at Herning Kommunes miljøtilsyn efter en nærmere vurdering kan pålægge vindmølleejerne at dokumentere, at der er installeret skyggestop, som opfylder kravene i VVM-tilladelsen. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejeren at justere møllens indstillinger for skyggestop, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Sikkerhed for befolkningen ordning for vindmøller er mølleejeren forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk, og ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har mølleejeren pligt til at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Arbejdsmiljø og -sikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og -sikkerhed ved opstilling af vindmøllen og ved efterfølgende serviceeftersyn og reparation varetages af Arbejdstilsynet. Okker Inden møllen opstilles foretages jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for pyritindhold (okkerindhold). Såfremt der opgraves pyritholdig jord, skal denne håndteres efter nærmere aftale med Herning Kommune, så der ikke ved genplacering sker betydende udvaskning af okker til vandløb og søer. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamentet, skal Herning Kommune søges om tilladelse. Ved udledning af oppumpet vand til grøfter eller vandløb vil der blive stillet krav om løbende kontrolmålinger samt etablering af renseforanstaltninger såfremt nærmere fastsatte grænseværdier for okkerindhold ikke umiddelbart kan overholdes. Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild inden vindmøllen opstilles. I tilfælde af et uheld skal Herning Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllen og fjernet olien m.v. Eventuelt vaskevand fra møllen skal opsamles og håndteres som spildevand. Naturbeskyttelse På baggrund af undersøgelser i området er det vurderet, at vindmøllerne kan anlægges uden behov for af- er ligeledes ikke fundet grund til anbefaling af speci- rige plante- eller dyreliv. Retablering Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Fundamenter skal almindeligvis fjernes i en dybde af mindst 1 meter i henhold til miljømyndighedernes krav. Hvis ejeren af den matrikel, hvorpå vindmøllen er opstillet, ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Kravene om reetablering vil blive stillet i VVM-tilladelsen. VVM-tilladelsen vil stille krav om at der tinglyses en deklaration omkring reetablering ved ophør af vindmølledriften.

55 Tabel 2.2 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter Emne Projektforslag Bemærkninger Antal vindmøller 1 Effekt pr. vindmølle, MW 2 Samlet kapacitet, MW 2 Produktion pr år, cirka MWh Herning Varmforzinknings årsforbrug eller husstandes årlige elforbrug til apparater og lys Samlet produktion når møllerne bliver 20 år, MWh Navhøjde, meter 60 Rotordiameter, meter 80 Totalhøjde maksimum, meter 100 Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s / lavfrekvent, Boliger i åben land, db(a) 39,4 / 40,2 / 15,6 Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s / lavfrekvent, 37,0 / 37,8 / 12,8 Støjfølsom arealanvendelse, db(a) Skyggekast max timer:min udendørs uden skyggestop 13:23 Skyggestop bliver installeret. Max skyggekast er derfor 10 timer Årlig CO2-reduktion, ton borgeres årlige CO 2 -emission 1. Årlig svovldioxidreduktion, ton 0,3 Årlig kvælstofoxidreduktion, ton 1 Årlig slagge- og aske reduktion, ton 220 Påvirkning af grundvand Ingen Risiko for forurening ubetydelig. Påvirkning af Natura 2000-områder Ingen Påvirkning af naturområder Ingen Påvirkning af pattedyr Ingen Påvirkning af fugle Minimal Skøn 0 3 dødsfald pr. år 2 Ingen væsentlig effekt på populationsniveau. Ingen fortrængning og tab af fourageringsområde. Minimal Skøn 0 2 dødsfald pr. år 2 Ingen betydning for nogen arter på populationsniveau. Påvirkning af padder Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen vandhuller i nærheden. Påvirkning af planter Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen levesteder berøres. Påvirkning af insekter Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen levesteder berøres. Påvirkning af menneskers sundhed Positiv Mindre skadelig emission af SO2 og NOx. Støjgener Minimal Overholder lovgivningens krav for alle omkringboende, også for lavfrekvent støj men kan virke generende for nogen. Skyggekast Minimal Overholder kommuneplanens krav for alle omkringboende idet skyggestop installeres, men kan virke generende for nogen. Visuel påvirkning Negativ Afhængigt af afstand og øjnene der ser. Se visualiseringer. Minimal Øget transport i anlægs- og nedtagningsfasen. 1 Hver indbyggers emission sættes til 7,5 ton pr. år. 2 Skøn og en vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. IKKE-TEKNISK RESUME 27

56 Nav Nacelle Tårn 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget maksimalt 100 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllen har en maksimal navhøjde på 60 meter og en maksimal rotordiameter på 80 meter. Vindmøllen vil sandsynligvis blive en prototypemølle, eller en ombygningsmølle til forsøg. Prototypen el- nisk udformning af selve vindmøllen, men derimod ved en særlig styring af vindmøllen, der sikre at den producerede strøm kan udnyttes eller lagres til senere brug. Den særlige styring af vindmøllen fungerer ved, at både energiforbruger og producerende enheder, kommunikerer sammen via et fælles system der holder øje med, hvor meget energi der er til rådighed, og hvor meget energi, der er behov for. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et rørtårn. Farven på alle vindmøllens dele - - Vindmølle der belyses i denne VVM-redegørelse er worst case, både hvad angår højde, støj, skygge mm. Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag Antal vindmøller Navhøjde meter Rotordiameter meter totalhøjde meter Figur 3.2 Principtegning af vindmølle Rotordiameter Effekt pr. vindmølle MW Årlig produktion MWh Navhøjde Vindmøllens produktion over 20 år i MWh Projektforslag , alternativ Produktionen er fratrukket 5% på grund af usikkerheden på beregningen. Reference /1/ Totalhøjde Vinge Den planlagte vindmølle opføres på Herning Varmforzinkning A/S grund. Herning Varmforzinkning råder over et samlet areal på cirka m 2. Heraf udgør eksisterende bebyggelse et samlet areal på cirka m 2. I lokalplanen for projektet gives der mulighed, at opføre en vindmølle med en maksimal totalhøjde på 100 meter samt, udvide den eksisterende virksomhed med cirka m 2 nyt erhvervsbyggeri Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, delområde I og delområde II. Vindmøllen opføres i det nordvestligste hjørne af virksomhedens areal, inden for delområde I der udgør cirka m 2, svarende til vindmøllens maksimale vingeoverslag og arbejdsareal. Lokalplanen foreskriver at vindmøllen opstilles som et produktionsaggregat, der kun kan opføres i tilknytning til virksomheden. Forhold omkring fjernelse af vindmølleanlægget ved driftsophør vil blive stillet i VVM-tilladelsen. Lokalplanens delområde II udgør cirka m 2 og rummer bebyggelse samt arbejdsarealer for virksomheden, herunder bygninger til lager, proces og administration. Samlet set må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom højest være 50%. Bebyggelse må opføres i to etager og bygningshøjden må ikke overstige 12 meter over terræn. Skorstene, antennemaster og lignende, som er nødvendige for virksomhedens produktion eller områdets tekniske forsyning, kan dog have en større højde. Adgang til Herning Varmforzinkning A/S foregår via Sverigesvej. Vindmøllen Projektforslag Projektet omfatter en vindmølle med en totalhøjde på 0-alternativ Der er ikke alternative opstillinger ud over 0-alternativet, som er en fortsættelse af de eksisterende forhold. Virksomheden vil fortsat være reguleret af den eksisterende lokalplan for erhvervsområdet. 28 BESKRIVELSE AF ANLÆGGET

57 0 m 500 m Kort 3.1 Placering af vindmøllen i projektforslaget Signaturer til kort 3.1 Ny vindmølle Vejadgang Mål: 1: BESKRIVELSE AF ANLÆGGET 29 Sverigesvej Pugdalvej Islandsvej Park Alle

58 For af vurdering af virksomhedens udvidelsesmu- ser og påvirkninger se kapitel 7. Arbejdsareal og fundament Arbejdsareal Ved vindmøllen bliver der etableret et service- og arbejdsareal på m 2 til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllens levetid. Arbejdsarealet bliver sandsynligvis etableret med belægning af stabilgrus og eksisterende belægning. Adgang til møllen foregår gennem erhvervsområdet via virksomhedens eget areal. Der vil således ikke blive anlagt særlige veje til vindmøllen. Fundament Fundamentets størrelse og udformning er afhængig af de lokale geotekniske forhold og af vindmøllens størrelse. Med den påregnede vindmølletype bliver det sandsynligvis et pladefundament på op til 20 meter i dia Størstedelen af fundamentet bliver tildækket igen med enten jord eller grus. Soklen må maksimalt være en meter over terræn. Figur 3.1 Principtegning af pladefundament Fundamentdiameter 0 km 25 km Fundamentdybde 30 BESKRIVELSE AF ANLÆGGET Overskudsjord Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen bliver udjævnet inden for Herning Varmforzinknings arealer. Yderligere overskudsjord bliver kørt i godkendt depot efter anvisning fra Herning Kommune. Indholdsstoffer I forbindelse med vindmøllens drift bliver der anvendt følgende kemikalier: Der er cirka 300 liter hydraulikolie til vinger og bremser. Transformeren, som er placeret i bunden af tårnet, indeholder cirka liter olie. Der er opsam- ka 300 liter hydraulikvæske og cirka 600 liter kølervæske, 33 % glycol. Vindmøllen er konstrueret sådan, at et eventuelt spild af gearolie eller hydraulikvæsker opsamles i bakker i nacellen. Alle væskefyldte systemer i vindmøllen har tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper vindmøllen i tilfælde af lækager. I service- og garantiaftalen, der indgås med vindmølleleverandøren, indgår desuden en beredskabsplan for vindmøllen, som beskriver alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af vindmøllen. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Reference /2/ Nettilslutning Vindmøllen vil sandsynligvis blive opstillet i egen installation ved Herning Varmforzinkning. Vindmøllen forbindes således med jordkabel til Herning Varmforzinknings installationer. Sammenhørende hermed bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Hvis vindmøllen i stedet skal forbindes med elnettet bliver jordkabler fremført fra vindmøllen til et tilslutningspunkt, der præciseres af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Kort 3.2 Vindressourcerne Energiindhold i vinden i 70 meters højde W/m 2 Projektområde Reference /4/

59 Der kan ved opførelse af vindmøllen være behov for en teknikbygning med et samlet areal på op til 30 m 2. Vindressourcer og produktion Projektområdet ved Herning Varmforzinkning har middelgode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 6,4 meter pr. sekund i navhøjde, 60 meter over terræn, hvilket svarer til et energiindhold på kwh/m 2 /år. Produktionen fra den nye vindmølle ved Herning Varmforzinkning er beregnet til MWh årligt. Vindmøllens elproduktion vil dermed sandsynligvis kunne dække Herning Varmforzinknings elforbrug i produktionen eller godt husstandes årlige elforbrug til apparater og lys på 3,42 MW (2012). Reference /3/ Herning Varmforzinknings årlige strømforbrug ligger på mellem og MWh. Forbruget opstår når virksomheden varmforzinker emner og transporterer emner rundt i anlægget. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning vil i dens tekniske levetid på 20 år producere MWh. 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsarbejder Hele anlægsfasen vil formodentlig strække sig over seks til otte uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige, til vindmøllen er stillet op og sat i drift. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Arbejdsarealer De første tiltag i projektområdet er etablering af ar- Foto 3.1 Binding af pladefundament til Vestas vindmølle. Foto 3.2 Støbning af pladefundament til Vestas vindmølle. bejdsarealet, hvor vindmøllen skal opstilles. I anlægsfasen bliver der ved møllepladsen etableret et arbejdsareal på op til m 2 til opstilling af vindmøllen. Etablering af arbejdsarealet indebærer levering af op til 600 m 3 stabilt vejmateriale transporteret på lastbiler. Arbejdsarealet vil sandsynligvis bibeholdes når møllen er i drift. Fundament Fundamentet til vindmøllen bliver etableret cirka en måned før, vindmøllen bliver stillet op. Til et vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter læs beton og op til tre vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølle BESKRIVELSE AF ANLÆGGET 31

60 32 Tabel 3.2 Lastbiltransporter i anlægs og driftsfasen Anlægsfase - vindmølle Minimum Maksimum Stabilt vejmateriale til nyanlæg Beton og fundamentsdele Mølledele 6 8 I alt Driftsfase - virksomhed Cirka (pr. uge) Herning Varmforzinkning egne lastbiler 45 Eksterne fragtmænd 30 I alt 75 Opstilling af vindmøllen ved Herning Varmforzinkning omfatter levering af vindmølledele transporteret på seks til otte lastvogne eller specialtransporter. Op- dage, og der anvendes to kraner. Teknikbygning Der skal eventuelt opføres en teknikbygning med et areal på maksimalt 30 m 2 og en maksimal højde på tre meter. Bygningen vil blive placeret nær vindmøllen, inden for Herning Varmforzinknings område. I bunden af vindmølletårnet er der installeret koblingsudstyr og et styringsskab. Transformator eller effektdel er placeret i nacellen. Tilslutning til offentlig vej I anlægs- og driftsfasen foregår tilkørsel til vindmøllen gennem erhvervsområdet, via eksisterende adgangsvej BESKRIVELSE AF ANLÆGGET til Herning Varmforzinkning A/S. Der skal således ikke etableres nye tilslutninger til offentlig vej. Se kort 3.1. Støj ken. Anden støj vil stamme fra kraner og arbejdet med etablering af fundamentet. I anlægsfasen er støjbelastningen fra projektområdet vurderet at være som støjbelastningen fra en mellemstor byggeplads. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved vindmøllen. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger eller test på vindmøllen. Det daglige tilsyn på vindmøllen bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Til sammenligning er det opgjort at transport i forbindelse med virksomhedsaktiviteterne ved Herning Varmforzinkning A/S, på uge basis udgør cirka 75 lastbiltransporter til og fra virksomheden, med interne og eksterne leverancer. 3.4 Reetablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg inden ét år fra driftsophør efter de bestemmelser, som er gældende herom på dette tidspunkt. Fundamentet til vindmøllen skal almindeligvis fjernes i en dybde på min. 1 meter. Forhold omkring fjernelse af vindmølleanlægget ved driftsophør vil blive stillet i VVM-tilladelsen. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. Det er i dag teknisk muligt at genanvende cirka 100 procent af vindmøllens dele, men økonomisk begrænser det sig til 80 procent. Inden for vindmøllens påregnede levetid er det formodentlig muligt at genanvende alle materialer i vindmøllen fuldt ud. Reference /5/ Demontering af vinger, møllehus og mølletårn foregår med samme antal kraner og køretøjer som ved opstilling i anlægsfasen. Fundamentet til vindmøllen bliver normalt fjernet ved knusning, hvor beton og armering bliver adskilt, og derefter bortskaffet til genanvendelse i henhold til affaldsregulativet i Herning Kommune. Kabler og øvrige nedgravede installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Ligeledes vil væskerne i vindmøllerne blive aftappet og bortskaffet hos godkendt modtager. Demonteringen og reetablering vil formodentlig vare en måned, og påvirkningen af miljøet er vurderet at have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 3.5 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodken- -

61 kendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. For både en prototypemølle og for en ombygningsmølle til forsøg, som der kan være tale om i dette projekt, vil der være en særlig tidsbegrænset godkendelse, som senere vil blive ændret til en egentlig typegodkendelse. Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier af vindmøller omkring 600 kw i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld service. Blandt andet var der et havari på en vindmølle ved Halling den 22. februar Det har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolkningen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /9/ og /7/ Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned fra vindmøller, selvom der er rejst mere end vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller er der set vindmøller, hvor hele vingen på ti meter er blevet kastet af vindmøllen ved meget høje omdrejningstal under løbskkørsel og smidt op til 400 meter væk. Nye, større vindmøller kører væsentligt langsommere rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større vindmølle ikke kunne nå så langt ud. Reference /9/ Der har også været vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejningstal, det vil sige normal drift, hvor vindmøllen har været i drift med generatoren tilsluttet. I denne situation falder vingen ned på jorden i en afstand fra vindmøllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på vindmøllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne slået i stykker, og store dele faldt ned mindre end 100 meter fra vindmøllen. Nogle lettere dele med stort areal, der ville kunne skade en person, faldt ned længere væk. På baggrund af den lille sandsynlighed for havari har en arbejdsgruppe under Transportministeriet konkluderet, at den nuværende viden giver mulighed for at sætte et afstandskrav til overordnede veje på én gange vindmøllernes totalhøjde. Reference /8/. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S op- somheder i miljøklasser 5-6 efter Herning Kommuneplan og Miljøministeriets Håndbog om miljø og planlægning- boliger og erhverv i byerne. Miljøklasse 5-6 omfatter virksomheder der kan give anledning til en mere eller betydelig belastning af omgivelserne, såsom eksempelvis farve- og lakindustrivirksomheder, større maskin- og betonfabrikker og jernstøberier. behandling af jern og metal og virksomheden omfatter derfor blandt andet en bygning der indeholder større syrekar der kan være udsat ved havari. Syrekarrene er dog konstrueret af armeret beton og er placeret oven på en sikringskælder, der ligeledes er opbygget af armeret beton, med en samlet konstuktionstykkelse på 50 cm. Hvis vindmøllen harverer og løse vingedele rammer ned i bygningen med syrekarrene skal de løse vingedele således gennemtrænge 50 cm armeret beton før indholdet af karrene løber ud. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service af vindmøllen, og med de gældende sikkerhedsforanstaltninger på virksomheden er det vurderet, at havari ikke udgør nogen væsentlig risiko. Isnedfald Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig på vindmøllens vinger, hvilket kan give anledning til risiko under drift. I sådanne situationer vil der også sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter, vindmåler og vindretningsviser. Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt eller f.eks. er overisede. Fungerer instrumenterne ikke, slår vindmøllens sikkerhedsfunktion til og stopper vindmøllen. Det er erfaringen, at vindmøller stopper ved overisning af de meteorologiske instrumenter, før der er afsat is på vindmøllens vinger. Når isen på de meteorologiske instrumenter igen er smeltet, genstarter vindmøllen, og eventuel is på vingerne vil ryste af og falde til jorden. Isen vil således ikke blive slynget ud fra vindmøllerne, men ganske tynde og Mens vindmøllen er stoppet for overisning, og når den genstarter, kan der teoretisk være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under møllehuset eller vingerne. Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller. Reference /9/ I følge reference /6/ er anbefalingerne for afstand til veje og jernbaner på grund af risikoen for isafkast de samme som for havari, én gang totalhøjden. Vindmøllen er placeret 400 meter fra nærmeste nabobolig og cirka 150 meter fra Islandsvej og 190 meter dere står vindmøllerne på en erhvervsgrund, hvor der kun færdes få mennesker. På selve virksomhedens område skal mølleejeren ved særlige vejrsituationer gøre opmærksom på risiko for isnedfald med skiltning inden for 100 meters afstand fra møllerne. Med de givne forhold og afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald. Brand Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vind- de, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Reference /9/. er anvendt i den aktuelle vindmølletype. Ved Herning Varmforzinkning vil brændende dele af vingerne kunne falde ned på oplagrede dele, der primært udgøres af ikke brandbare materialer. Ved brand på virksomheden er der er både overvågende brandalarmer, samt automatiske branddørs lukningsanlæg (ABDL) i hallerne, så en eventuel brand vil blive isoleret sig til en begrænset del af fabrikken. Des- BESKRIVELSE AF ANLÆGGET 33

62 34 uden er der er etableret samlepladssystem, og alle bygninger er forsynet med infotavler omkring hvad personalet skal gøre i nødsituationer. Med de gældende sikkerhedsforanstaltninger og beredskabplan på virksomheden er det er vurderet, at tilstedeværelsen af vindmøllen ikke vil bidrage væsentligt til risikoen for brand i forhold til den risiko, der me i form af lastvognskørsel med byggematerialer og tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. enteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunen, men herudover bliver der formentlig ikke be- I vindmøllens driftsfase bliver den normale til- og frakørsel minimal og det vurderes derfor ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko eller gene. Hvis det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt an- blive varetaget på lignende måde som i anlægsfasen. Vindmøllen vil ikke påvirke sikkerheden for vej- og Sikkerhedsrisiko for ansatte i forbindelse med færdsel på virksomheden Den planlagte vindmølle opføres i det nordvestligste hjørne af virksomhedens grund. Inden for vindmøllens primære nedfaldsområde, der BESKRIVELSE AF ANLÆGGET svare til en cirkel omkring vindmøllen med en radius til vindmøllens maksimale vingeoverslag, vil færdsel og ophold kun foregår i meget begrænset omfang. Sammenholdes dette med vurderingerne af risikoen for uheld ved havari, isnedfald eller brand, er det vurderet, at sandsynligheden for at uheld vil ske er så lille, at tilstedeværelsen af vindmøllen ikke bidrager væsentligt til risikoen for uheld for ansatte der færdes på virksomheden. Dette set i forhold til den risiko, der i forve-

63 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Arbejdsmetode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af landskabet i og omkring projektområdet samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra den planlagte vindmølle. Registreringen er udført på baggrund af kortmate- bet omkring området ved Herning Varmforzinkning A/S hvor vindmøllen ønskes opstillet. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning samt en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelserne ved Vildbjerg er udført i september 2013 og maj Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder landskabets dannelse og terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika samt på den baggrund en vurdering af, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart for en visuel påvirkning fra den planlagte vindmølle. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt mølleprojektet ved Herning Varmforzinkning bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra den planlagte vindmølle vil være synlig og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vindmøllens design og størrelse er afgørende faktorer for den visuelle oplevelse og påvirkning af landskabet ligesom samspillet med eksisterende vindmøl- ler. Eksisterende og planlagte vindmøller og deres visuelle betydning er derfor beskrevet og vurderet som en vigtig del af analysearbejdet, fordi det er et brugbart vindmøllen ved Herning Varmforzinkning. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra den planlagte vindmølle er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan den planlagte vindmølle vil opleves i landskabet, og vurderingerne beskriver, om vindmøllen virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring projektområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning er omgivelserne til projektområdet ved Herning Varmforzinkning inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllen, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllen. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af egne iagttagelser og lignende undersøgelser af vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og i forhold til at projektet består af en enkelt vindmølle. De tre afstandszoner omkring projektområdet ved Herning Varmforzinkning er vist på kort 4.1 og er, som følger: Nærzonen 0 3 kilometer I nærzonen er vindmøllen markant og til tider dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllens størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen af dem kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. Mellemzonen 3 7 kilometer I mellemzonen virker vindmøllen generelt mindre end i nærzonen. Vindmøllen kan stadig fremstå markant fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllens størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til den kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllen er synlig. Sigtbarheden spiller en mindre rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som eventuelt kan opleves sammen med den nye vindmølle. Fjernzonen over 7 kilometer I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Vindmøllen vil måske være synlig fra enkelte højdepunkter. De tre zoner er indtegnet med en præcis afgrænsning på kort 4.1, men i virkeligheden vil overgangen fra den ene zone til den anden opleves i et mere glidende forløb, hvor vindmøllernes påvirkning gradvis ændrer sig. 4.2 Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Projektområdet ligger i den nordlige udkant af erhvervs- LANDSKABELIGE FORHOLD 35

64 36 7 km LANDSKABELIGE FORHOLD 3 km Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 3 og 7 kilometer Projektområde Mindre husstandsmølle 10 kw Vindmøller kw Vindmøller kw Vindmøller 3 MW 1 MW -vindmøller hvor planlægning er igang Nummer for beskrivelse af vindmøllegruppe i tabel 4.1 Afstandszonens grænse Mål: 1:

65 området i den nordlige del af Vildbjerg. Vildbjerg ligger rimeligt centralt på Skovbjerg Bakkeø. Skovbjerg Bakkeø strækker sig mellem Holstebro og Skjern i nord og syd og mellem Ikast og Ringkøbing i øst og vest. Skovbjerg Bakkeø er et stort morænelandskab, der hovedsageligt blev dannet i næstsidste istid. Bakkeøen, der siden er blevet eroderet, består af forskellige landskabstyper, hvor terrænet er meget styrende for udtrykket. De mest markante terrænformer er højdedragene ved Trehøje og Tihøje, der begge topper omkring de hedesletter mod vest. Store dele af den resterende del af bakkeøen ligger omkring 50 m over havets over- skabet omkring dem. mære åløb alle har forbindelse til Skjern Å. Rødding Å udspringer i området omkring Tihøje og fortsætter mod syd, vest for Vildbjerg. Selve projektområdet ved der er svagt faldende fra nordøst mod sydvest. Mod vest ligger højdedragene med Trehøje, Tihøje og Præstbjerg Plantage. Mod nordvest, nord, øst og syd veksler terrænet mellem at være let bølget til småbakket. Vest for projektområdet ligger der store områder der i Herning Kommuneplan er udpeget til særligt værdifulde landskabsområder. Mod syd og øst ligger mindre områder udpeget som særligt værdifulde landskabsområder. De særligt værdifulde landskabsområder rummer blandt andet højdedragene og høje partier på Skovbjerg Bakkeø samt ådalen omkring Herningsholm Å. Se kort 4.2. Nærzonen - je elementer, idet de vil være synlige fra størstedelen nen skifter terrænet karakter, idet det stiger og der er en række af mindre højdepunkter, hvor terrænet hæ- Kort 4.2 Særligt værdifulde landskabsområder ver sig op til m over terrænet i projektområdet. Mellem- og fjernzonen Projektområde Særligt værdifulde landskabsområder Mål: 1: kan blive visuelt påvirket af vindmøllen ved Vildbjerg. Højdedragene Tihøje og Trehøje er synlige fra store dele af nær- og mellemzonen øst for Vildbjerg, hvor de hæver sig over det resterende terræn og danner en afgrænsende ramme. Højdedragene gør det lettere at orientere sig i landskabet, og er med deres afgrænsende ramme med til at give dybde i landskabet. Fra Trehøje og Tihøje er der udsigt over store dele af bakkeøen. Fra Tihøje er der primært udsigt over det faldende landskab mod nord og vest, mens den store Røddinglund Plantage skærmer for udsigt mod øst og sydøst, og dermed i retning mod projektområdet. Størstedelen af Røddinglund Plantage består af nåletræer og ligger og- Foto 4.1 Udsigt fra Tihøje i østlig/nordøstlig retning, med udsigt over det åbne faldende terræn mod nord og Røddinglund Plantage, der skærmer for udsigt mod øst, i retning mod projektområdet. LANDSKABELIGE FORHOLD 37

66 38 Marint forland dannet siden stenalderen (6.000 f.k.) Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Hedeslette Klitlandskab Kunstigt tørlagt areal Marsk afsat af tidevand LANDSKABELIGE FORHOLD Landskab med dødisrelief Ekstramarginal VPHOWHYDQGVÀRGGDO Kort 4.3 Landskabets dannelse Projektområde Reference /3 Der er generelt meget bevoksning på denne del af Skovbjerg Bakkeø. Der er mange levende hegn, der ofte opdeler landbrugsarealerne i mindre rum. Derudover er der en mængde af større og mindre samlede bevoksninger af varierende højde og tæthed. Endelig er der de store tyngdegivende plantager, der især er dominerende vest og nordøst for Vildbjerg. Bevoksning 'HW HU YXUGHUHW DW GHW ÀDGH ODQGVNDE L Q U]RQHQ YLO blive påvirket af vindmøllen på den måde, at vindmøllen ofte vil være synlig og markant. Oplevelsen af Trehøje og Tihøje i landskabet skaber genkendelighed og giver landskabet karakter. Det skal vurderes om oplevelsen af højdedragene bliver påvirket af vindmøllen. Fra Trehøje, Tihøje og Præstbjerg er det vurderet, at oplevelsen af det lavere liggende landskab kan blive påvirket visuelt af vindmøllen. Fra Tihøje og Præstbjerg resulterer skærmende bevoksning dog i, at udsigten i østlig retning ikke giver en stor landskabelig oplevelse. Det øvrige landskab med varierende terrænformer vil både skjule og fremhæve vindmøllen ved Herning Varmforzinkning, og den visuelle påvirkning vil derfor variere en del. Sammenfatning så på den højeste del af højdedraget. Bevoksning skærmer i visse tilfælde for langstrakt udsyn over landskabet, specielt mod øst. Det øvrige terræn mod øst, nord og syd i mellemzonen er varieret, idet det svinger mellem at være bølget til storbakket, og til tider småbakket. Terrænvariationen opleves yderligere ved, at landskabet gennemvn UHV DI ÀHUH nhu RJ PLQGUH E NNH 2IWH HU ODQGVNDbet lukket, men terrænformerne resulterer i hyppige åbninger, hvor landskabet åbner sig op med langstrakte kig. Terrænet fremgår af kort 4.5. Reference /1 3/

67 Nærzonen Nærzonen er præget af en del mindre bevoksninger, end landskabet generelt rummer på denne del af Skovbjerg Bakkeø. Der er kun registreret få samlede bevoksninger, og de levende hegn er også mere fåtallige her. I Vildbjerg er der en del bevoksning i selve boligområderne i form af almindelig haveplantninger som træer, buske og hække i haverne. I den nordøstlige del af byen er overgangen mellem boligområde og erhvervsområde afgrænset af et grønt område med en del høj og tæt lav bevoksning. I den nordligste del af byen ligger bolig og erhverv op til hinanden uden nogen synlig afgrænsning i overgangen. I den nordlige del af byen vil der i de nye boligområder være rimeligt åbent indtil eventuel bevoksning gror til. I selve erhvervsområdet i den nordligste del af Vildbjerg nord for boligområderne, er der sparsom bevoksning bestående af enkelte træer og levende hegn. Dog er der mellem Sverigesvej og Islandsvej plantet et bælte af bevoksning langs Pugdalvej. Mellem- og fjernzonen ger, der ofte kan opfattes i landskabet på nært og fjernt Præstbjerg Plantage, Røddinglund Plantage, Bruuns Plantage, Timring Plantage og Barde Plantage. Sammenfatning Generelt er der i nærzonen ikke fundet bevoksninger, der vil blive negativt visuelt påvirket af vindmøllen ved tilfælde have en skærmende virkning og hindre udsyn til vindmøllen - specielt fra dele af Vildbjerg. I forhold til oplevelsen af de store plantager i landskabet er det vurderet, at der ikke vil være en visuel påvirkning fra vindmøllen. Dette skyldes vindmøllens størrelse og at den er enkeltstående samt placering og afstande til plantagerne. Det er undersøgt og vurderet i afsnit 4.4, hvad bevoksningen i Vildbjerg vil betyde for udsynet til vindmøllen. Bebyggelse Nærmeste og eneste samlede bebyggelse omkring projektområdet er Vildbjerg. Øvrig bebyggelse omkring projektområdet består af enkeltliggende gårde eller huse spredt eller samlet i mindre grupper. Ved besigtigelse af Vildbjerg er det undersøgt, om der er udsyn fra den nordlige del af byen i retning mod projektområdet, og om vindmøllen ved Vildbjerg, kan påvirke oplevelsen af byens visuelle sammenhæng med det omgivende landskab. For de øvrige beboelser kan de udarbejdede visualiseringer i forhold til landskabelig påvirkning samt visualiseringer fra udvalgte naboer, se kapitel 5, give et indblik i den visuelle påvirkning. Nærzonen Inden for nærzonen ligger en del enkeltliggende gårde og huse, som kan blive visuelt påvirket af vindmøllen. På grund af vindmøllens placering i erhvervsområdet er afstanden fra projektområdet til de nærmeste boligområder i Vildbjerg meter. Da vindmøllen placeres i den nordligste del af erhvervsområdet, hvor de nærmeste bygninger er større industrianlæg, er der sandsynligvis ingen kontorer med direkte udsigt til projektområdet. Vindmøllen vil være punktvis synlig over og mellem bygninger fra størstedelen af erhvervsom- råder mod øst, sydvest og nordvest. Fra dele af det nye boligområde mod nordvest vil vindmøllen sandsynligvis være synlig. Der er udlagt yderligere erhvervsområder i den nordøstlige og østlige del af byen. Fra erhvervsområdet og mod centrum af byen, hvor kirken, stationen og handel er placeret, stiger terrænet. Der er ikke registreret steder med udsigt over landskabet, men det er muligt, at det øverste af vingespidserne vil være synlig over bevoksning og bygninger fra de højt liggende områder i byen. Fra store dele af det omkringliggende landskab oplever man Vildbjerg. Det er specielt skorstene fra erhvervsområdet, kirketårnet og et højt markant boligbyggeri, der markerer byen. Mellem- og fjernzonen Bydannelserne i mellem- og fjernzonen ligger generelt så langt væk fra projektområdet, at det omgivende terræn og den eksisterende bevoksning mere eller mindre skjuler den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Dog kan vindmøllen være synlig fra yderkanten af byområderne, og de visuelle forhold er undersøgt med visualiseringer, hvor det er fundet nødvendigt i forhold til terræn og bevoksning. Sammenfatning Fra spredte boliger i det åbne land omkring projektområdet vil der være boliger, der bliver visuelt påvirket af vindmøllen. Vildbjerg er eneste bysamfund, der kan blive visuelt påvirket. Det er vurderet, at det hovedsageligt vil være fra den nord- og nordvestlige del af byen samt fra Pugdalvej og øvrige erhvervsområde. Det er vurderet, at vindmøllen fra dele af nærzonen og enkelte steder i mellemzonen vil kunne påvirke oplevelsen af Vildbjerg i landskabet. I afsnit 4.4 er det vurderet, om den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning vil påvirke udsigten fra Vildbjerg og om det vil påvirke oplevelsen af Vildbjerg set fra det omkringliggende landskab. Tekniske anlæg Infrastruktur Det er undersøgt, om der er tekniske anlæg, som forstyrrer oplevelsen af landskabet omkring det planlagte projektområde ved Herning Varmforzinkning. LANDSKABELIGE FORHOLD 39

68 40 Jernbane Vildbjerg er en stationsby, og jernbanen går fra Herning ind gennem Vildbjerg og fortsætter mod nord via Aulum til Holstebro. Jernbanen passerer omkring 500 meter øst for projektområdet. Jernbanen opleves stort set kun i landskabet, når togene passerer, og på tæt hold. Veje Projektområdet ligger omkring 300 meter fra en af ankomstvejene til Vildbjerg. Godt to kilometer mod vest og nordvest passerer Rute 467 mellem Aulum og Videbæk. Vindmøllen vil ved være synlig fra store dele af begge vejstrækninger. Højspændingsforbindelse Nord for projektområdet løber højspændingsledningen Vildbjerg-Svenstrup, der passerer fra nordvest til sydøst omtrent 1,7 kilometer nordøst for projektområdet. Masterne er klassiske træmaster med dobbelte pæle og har en højde, der varierer fra m. Eksisterende vindmøller Det visuelle samspil, mellem den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning og eksisterende vindmøller inden for 28 gange totalhøjden skal vurderes. I dette tilfælde er det inden for 2800 meter fra den planlagte vindmølle. Inden for nærzonen på tre kilometer er der registreret otte vindmøller fordelt på to grupper med tre vindmøller samt en enkeltstående og en lille husstandsmølle, som vist på kort 4.1 og tabel 4.1. Tabel 4.1 viser desuden, hvornår vindmølleanlæggene er opført. Moderne vindmøllers gennemsnitlige levetid er år. Vindmøllerne ved Romvig Gårde står i et område, der er udpeget som vindmølleområde, ifølge Herning Kommuneplan De øvrige eksisterende vindmøller inden for nærzonen kan ikke erstattes med nye og større vindmøller, hvis de bliver nedtaget, da områderne ikke er udlagt til vindmølleområder i Herning Kommuneplan Ved besigtigelsen af landskabet er det undersøgt, om LANDSKABELIGE FORHOLD der er områder, hvor de eksisterende vindmøller kan indgå i et uheldigt visuelt samspil med den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Det er i særlig grad undersøgt, hvordan de nærmeste tre vindmøller ved Romvig Gårde, der er opført i 2012, vil blive oplevet sammen med den nye vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Samspillet med de tre vindmøller er i særligt fokus, da de står forholdsvis tæt på den planlagte vindmølle, og er store, hvilket betyder, at de fremstår mere markante i landskabet samt, at de er nye, og derfor vil eventuelt samspil blive oplevet i mange år. I mellemzonen fra tre til syv kilometer er der 16 vindmøller med en kapacitet på kw og en totalhøjde på meter. Sammenfatning Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen Opført Antal Afstand Lokalitet og nummer (x) stk cirka 1,4 km stk. cirka 2,5 km stk cirka 2,4 km - 1 stk. cirka 1,3 km Romvig Gårde (1) Syd for Vildbjerg (2) Effekt Totalhøjde 3075 kw Rødding (3) 1000 kw Troelstrupvej (4) 150 m 25 kw 25 m 85,5 m 10 kw cirka 14 m bindelser og vindmøller i området. Afstanden mellem den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning og de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er mindre end 28 gange totalhøjden, og det er visualiseret og vurderet i afsnit 4.4, om det samlede udtryk er landskabeligt betænkeligt. I afsnit 4.4 er det blandt andet også vurderet, om den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning fremstår som et særskilt anlæg i de områder og standpunkter, hvor man i samme synsfelt kan se både planlagte og eksisterende vindmølleanlæg. Herudover er det vurderet, om der er punkter i land- Foto 4.2 De tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde opleves ofte mellem og over bevoksningen i nærområdet.

69 skabet, hvor højspændingsforbindelserne ses i sammenhæng med vindmøllen, og hvilken betydning det har for oplevelsen af landskabet. Kulturhistoriske elementer Efter istidens formdannende processer er ændringer i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling. Registreringen og landskabsanalysen af de kulturhistoriske elementer ved Herning Varmforzinkning omfatter særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder, kirker i mølleområdets nærzone, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder I kommuneplan for Herning Kommune er den nordlige del af erhvervsområdet udpeget som kulturarvsareal. I dette område er der fundet omfattende og ofte velbevarede bopladsspor og blandt andet spor efter metalhåndtering. Ved tidligere anlægsarbejde i 2012 på virksomhedens matrikel har Museum Midtjylland udgravet dele af området og har i den forbindelse udtalt, at kvaliteten af fundene i området er så god, at nye arealer skal udgraves ved nyt anlægsarbejde. Reference /4/ Vildbjerg Kirke og det omkringliggende areal samt kirkegården er udpeget som kulturmiljøer. Se kort 4.4. Herning Kommune ønsker at sikre kulturspor i kommunen, for at bevare fortællingen om livet i kommunen fra de ældste bosættelse og frem til nutiden. Den oprindelige lille kirke fra 1100-tallet blev i starten af 1900-tallet erstattet med en større på grund af befolkningstilvækst. Kirken og kirkegårdens betydning som kulturmiljø, vil ikke blive påvirket af vindmøllen. Sammenfatning Hverken kulturarvsarealer eller kulturmiljøer bliver direkte af påvirket af projektet. I forhold til kulturarvs- re fund der måske ligger i jorden under erhvervsområdet, kan blive gravet op. Kirker i nærzonen For at sikre de danske kirker og deres nærmeste omgivelser er der i Naturbeskyttelsesloven fastsat en kirkebyggelinje omkring alle kirker i Danmark. Inden for vindmøllens nærzone ligger Vildbjerg Kirke. Vildbjerg Kirke Vildbjerg Kirke ligger omkring en kilometer syd for projektområdet i centrum af Vildbjerg. Kirken, der blandt andet er bygget af kløvet granit, er uhvidtet. Kirken er skifertækt, og tårnet består af et ottesidet spir. Kirkegård og kirke ligger ikke samlet, og kirkegården ligger i den sydlige del af byen. Omkring kirken er der græs med stier til kirken og et stenbelagt område omkring indgangen til kirken. Omkring kirken er der forskellig Foto Vildbjerg Kirke bevoksning. Mod syd er det en klippet hæk, mens bevoksningen omkring det resterende kirkeareal består af høje træer og buske. Kirken ligger på det højeste punkt i byen, men byen og bevoksning skærmer for udsyn. Ved besigtigelse af området blev kirketårnet på grund af den høje placering registreret en del steder i det omkringliggende landskab. Det er specielt i landskaber nord for Vildbjerg, at man fra de åbne områder kan opleve kirketårnet i landskabet, dog uden at kirken markerer sig som et markant landskabselement. Syd og sydvest for Vildbjerg kan man opleve kirketårnet over byen i samspil med etagehuset i midten af byen og vindmøllerne ved Romvig Gårde. Kirketårnet kan blive oplevet visuelt sammen med vindmøllen fra det omkringliggende landskab. Kirker i mellemzonen jer sig om Aulum, Sinding, Skibbild-Nøvling og Tim- res synlighed i landskabet er blevet undersøgt nærmere. På grund af afstanden og bevoksning og bygninger omkring kirkerne er der ikke udsyn i retning mod vindmøllen. Skibbild-Nøvling Kirke, der ligger 5,5 kilometer fra projektområdet, opleves i mindre grad fra det omkringliggende nære landskab, og vil derfor ikke blive oplevet sammen med vindmøllen. Omkring Timring stiger terrænet, og kirken ligger højt i byen, og det er derfor muligt, at opleve både kirke og kirketårn fra det omkringliggende område, specielt fra syd. Både sinding og Aulum Kirke ligger med stor safstand til vindmøllen. Aulum Kirke ligger i den nordøstlige del af Aulum, og der er ikke udsigt mod sydvest. Sinding Kirke er omgivet af bevoksning, og der er ikke udsigt i retning mod vindmøllen. Sammenfatning Det er muligt at vindmøllen vil være synlig over bevoksningen nord for Vildbjerg Kirke. Vindmøllen vil LANDSKABELIGE FORHOLD 41

70 42 Kort 4.4 Kirker og kultur LANDSKABELIGE FORHOLD Mål: Kirke og kirkebyggelinje Kulturarvsareal Kulturmiljøer Ny vindmølle 1: ikke være synlig fra kirkegårdene i mellemzonen, men der kan eventuelt være et samspil med Timring Kirke. I afsnit 4.4 er det undersøgt og vurderet, om vindmøllen er synlig fra området omkring Vildbjerg kirke og, om vindmøllen visuelle påvirkning vil forstyrre oplevelsen af Vildbjerg og Timring Kirker som kulturhistoriske elementer i landskabet. Fortidsminder Af fortidsminder i det danske landskab er det fortrinsvis gravhøje, der er synlige og til tider fremtrædende, mens øvrige arkæologiske spor og genstande som regel ikke fremtræder som synlige spor i landskabet. Inden for projektområdets nærzone er der ikke registreret nogen fredede fortidsminder. Sammenfatning I nærheden af projektområdet er der ingen synlige gravhøje eller andre kulturhistoriske spor, som kan blive påvirket af den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Beskyttede sten- og jorddiger Der er ikke registret sten- og jorddiger i selve projektområdet, som i forvejen er benyttet til erhvervsformål. Nærmeste sten- og jorddige ligger 1500 meter mod nord. Rekreative interesser Der er få rekreative interesser indenfor nærzonen om- til Vildbjerg, og de grønne områder der ligger i forbindelse med byen. Uden for nærzonen er der en regional cykelrute, der går fra Snejbjerg over Timring og videre mod vest. Fra udsigtspunkt ved Trehøje knap syv kilometer

71 sydvest for projektområdet er der udsigt over det lavere liggende landskab. Fra stierne rundt på heden opleves hedens smukke farver samt langstrakte kig over hedearealerne på Trehøje. Fra udsigtspunkt ved Tihøje er der også udsigt over landskabet, men på grund af Røddinglund Plantage er der primært udsyn mod vest og nord. Sammenfatning I nærområdet omkring Vildbjerg og i selve byen er der få rekreative interesser. Med fotostandpunkter ved relevante områder er det i afsnit 4.4 undersøgt og vurderet, om den planlagte vindmølle ved Vildbjerg visuelt vil påvirke de rekreative interesser og udsigtspunkter.. Landskabets karakter Landskabets karakter og visuelle udtryk er et resultat af landskabselementerne som er beskrevet i de forudgående afsnit. Terræn, bevoksning, bebyggelse og tekniske anlæg er elementer, som indgår i en samlet oplevelse af landskabets karakter. I området ved Vildbjerg danner disse landskabselementer tilsammen tre karakteristiske landskabstyper. omkring projektområdet. Her er store åbne marker, der bliver opdelt i store rum af få levende hegn. -Højdedragene mod vest, der er domineret af åbne hedearealer samt områder med lukkede plantager. Fra højdepunkterne er der vid udsigt over heden og det mere frodige landskab omkring disse. -Det øvrige landskab er overordnet set en samlet landskabstype, men her vil dog være variation i udtrykket. Landskabet er let bølget til storbakket landbrugslandskab, der opdeles af en del levende hegn, og varieres af plantager og mindre bevoksninger. Her er variation i terrænet i form af højdepunkter og de langstrakte kig, der er fra disse. Samtidig er der også registreret områder, hvor terrænet skifter til at være småbakket og dermed mere lukket. Endvidere er der en stor variation i den rummelige opdeling, som terrænet og bevoksningen danner. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af den planlagte vindmølle. Jo større skala, jo bedre indpasning. Nord for Vildbjerg er landskabet generelt præget af store gennemgående marker opdelt af få levende hegn og spredt bevoksning. Markernes størrelse og åben- dermed opleve et landskab, som har en stor skala. De steder, hvor der er bebyggelse og bevoksning i form af haveanlæg, har landskabet en mindre skala. Fra det øvrige landskab varierer områderne meget i skalaforhold. Fra højdedragene kan man ofte se langt, og man vil dermed opleve et landskab, som har en stor skala. Men hvor terrænet varierer, vejene snor sig og bevoksningen er tæt, vil man opleve at færdes i et landskab med mindre skala. I selve Vildbjerg, hvor man er nede i en mindre skala end i det åbne land, er der dog forskel på om man færdes i boligområderne eller erhvervsområdet. Erhvervsområdet har generelt en lidt større skala, da her er store bygninger, skorstene og brede veje. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. I det særligt værdifulde landskab syd for Vildbjerg, se kort 4.2, ligger en del af det højdedrag, der ligger øst for den forholdsvis åb- holder en del bevoksninger og plantager, der resulterer i et lukket landskab, og den del af landskabet er derfor ikke sårbart i forhold til opstilling af et høje elementer. På baggrund af registreringen og landskabsanaly- Vildbjerg, der er landskabeligt sårbare. 4.3 Fremtidige forhold Synlighed af vindmølleprojektet På baggrund af kortanalyse og besigtigelse af området ved Herning Varmforzinkning, er det vurderet, at i nærzonen. Fra den sydlige del af Vildbjerg og syd for byen, vil terrænet og byen sandsynligvis ofte skærme for vindmøllen. Fra mellemzonen er det vurderet, at vindmøllen vil være punktvist synlig og således være delvist eller lidt synlig over bevoksningen. Der er ikke registreret nogen væsentlige udsigtspunkter i fjernzonen, hvor man kan se langt i retning mod området nord for Vildbjerg. Se kort 4.5. Samspil med andre vindmøller Inden for projektets nærzone på 3 kilometer står der tre eksisterende 3 MW vindmøller ved Romvig Gårde med en totalhøjde på 150 meter. Ved Rødding står tre 1 MW vindmøller med en totalhøjde på 85,5 meter og i den sydøstlige udkant af Vildbjerg står en mindre vindmølle på 25 meter. Derudover står der en lille husstandsmølle på 10 kw mod nord. Det samlede visuelle udtryk fra både planlagte og eksisterende vindmølleområder skal være ubetænkeligt. Dette forhold deret i afsnit 4.4. Vindmølleanlæggets design Vindmøllens design svarer til øvrige moderne vindmøller med en 3-vinget rotor på et rørtårn. Vindmøllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. På møllehuset vil fabrikan- LANDSKABELIGE FORHOLD 43

72 44 Kort 4.5 Terræn og synlighed Kort 4.5 viser de områder, hvorfra vindmøllen vil være synlig. Områder, hvorfra vindmøllen sandsynligvis ikke vil blive set, er markeret med et hvidt slør. Signaturer til kort 4.5 Projektområde Afstandszoner Veje Skov og anden bevoksning By Vindmøllen ikke synlig / Vindmøllen ofte eller punktvis synlig TERRÆNHØJDE 0 20 meter over havet LANDSKABELIGE FORHOLD Sørvad 7 km 3 km Timring Vildbjerg Aulum Ljørring Sinding Nøvling Skibbild 0 km 1 km

73 tens logo være påført. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. En candela svarer til lyset fra et tændt stearinlys set på en meters afstand. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er 1:1,33. Rotorens hastighed vil være på maksimalt 16 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Visualisering For at vurdere den visuelle påvirkning fra den planlagte vindmølle er den visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotogra- - mellemzonen og et enkelt fra fjernzonen. Da der ved nogle af visualiseringerne er brugt billedmateriale, der er optaget før de tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er kommet op, vil de tre eksisterende vindmøller være visualiseret på disse foto- ger, dette er tilfældet. Ved visualisering af eksisterende vindmøller tydeliggøres de eksisterende vindmøller, der ellers kan være kan dog også gøres for at sikre at vindmøllens rotor er vendt mod den fremherskende vindretning. På foto er vist eksempler på de to forskellige visualiseringsmetoder for visning af fremtidige forhold. Valg af fotopunkter Overordnet er fotopunkterne til visualiseringerne i dette kapitel udvalgt, så de illustrerer, hvordan vindmøllen vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvor mange mennesker normalt har deres daglige færden. Fotopunkterne er ligeledes valgt med henblik på at vise, hvordan den planlagte vindmølle visuelt vil påvirke markante og væsentlige landskabselementer som eksempelvis kirker Foto 4.4 Foto 4.6 Foto 4.5 Foto 4.4 og 4.5 Motiv fra Randers Kommune. De to fotos, der er optaget fra samme punkt med henholdsvis 300 mm objektiv, foto 4.4 og 45 mm objektiv, foto 4.5, illustrerer begrebet ideel betragtningsafstand. Begge fotos er forstørret til en bredde på 84 mm fra 36 mm, dvs. 2,33 gange liniært. Perspektivet er ens i de to fotos, hvis øjnene indtager samme stilling i forhold til billedet, som objektivet indtog til motivet ved optagelsen. Skal man sammenligne forholdene i de to fotos med hinanden, bør foto 4.4 derfor betragtes på en afstand af 70 cm og foto 4.5 på en afstand af 10 cm i VVM-redegørelsen trykte udgave på A4-papir. Begge afstande er nok urealistiske i forhold til den foretrukne læseafstand, men de to fotos viser, at optik og forstørrelsesgrad, sammen med optagelsesstandpunkt, indvirker på oplevelsen af billedmotivet. Foto 4.10 Billedserien illustrerer, hvorledes synligheden af vindmøller skifter med lyset. LANDSKABELIGE FORHOLD 45

74 46 og særlige naturområder. Derudover er der valgt fotopunkter, hvorfra visualiseringen kan vise det samlede udtryk fra både eksisterende vindmøller og den planlagte vindmølle. Der er visualiseret en vindmølle på 60 meter i navhøjde og 80 meter i rotordiameter. De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.7. Af kortet fremgår også punkter, som i den forudgående analyse har givet en formodning om, at vindmøllen ved Herning Varmforzinkning vil være synlig, men som der alligevel ikke er vist visualisering fra. Det kan enten skyldes, at efterfølgende besigtigelse, fotografering og visualisering har vist, at vindmøllen sandsynligvis ikke er synlig fra de pågældende steder, at det er marginalt, hvad der kan ses, eller at den samme oplevelse kan ses på en anden visualisering. Metode for visualisering med digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik, det vil sige 50 mm brændvidde. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. slutningen af maj 2011, november 2013 samt sommeren Alle visualiseringer er udført i programmet WindPro 2.9, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om eksisterende vindmøller, bygninger og højspændingsmaster. Vindmøllerne vil ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere vindmøllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Ideel betragtningsafstand For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,7 gange negativets størrelse. Det giver ved den trykte A4-udga- LANDSKABELIGE FORHOLD Foto 4.4 De eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er ikke visualiseret. På grund af vejrforholdene er vindmøllerne svære at se mod den grå himmel. Foto 4.5 De eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er visualiseret. På grund af den grå himmel har det været nødvendigt at gøre vindmøllerne lidt mere grå for at de er synlige mod den grå himmel. Desuden passer rotorstilling nu bedre til vindretning fra sydvest.

75 Foto 4.6 De eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er ikke visualiseret. Vinden kommer fra vest sydvestlig retning. Foto 4.7 De eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er visualiseret. Vindretnigen er nu vendt til sydvestlig retning. På visualiseringen er den nye vindmølle optegnet ekstra grå end de tre eksisterende for at gøre den tydelig. På den måde er det muligt at få de eksisterende vindmøller til at ligne virkeligheden så meget som muligt. ve af rapporten en ideel betragtningsafstand på cirka 38 cm med hensyn til sammenligning af elementerne i landskabet for billederne optaget med 50 mm. Ideel betragtningsafstand skal ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand. Nærzone, 0 3 kilometer Vildbjerg 1. Fra Pugdalvej ved Sindingvej, hvor man kan se vindmøllen over erhvervsområdet. 2. Fra Vestergade nær centrum af Vildbjerg, hvor man vil opleve vindmøllen for enden af gaden i samspil benzintank. 3. Fra nyt boligområde ved Nørregade, hvor vindmøllen bliver set over bevoksningen. 4. Fra Ejsingkjærvej hvor man færdes tæt på vindmøllen, og hvor vindmøllen er synlig højt over bevoksningen. De tre vindmøller ved Romvig Gårde opleves i baggrunden. Vildbjerg Kirke 5. Fra arealet omkring Vildbjerg Kirke kan man se en vingespids over bevoksningen. Landskab 6. Fra Troelstrupvej, hvor en del af vindmøllen er synlig over bevoksningen. 7. Fra Bjerregårdvej ved rundkørslen mellem Vildbjerg og Timring, hvor man oplever Vildbjerg, der er omkranset af en del bevoksning. Herfra er kirketårnet på Vildbjerg Kirke synlig og ligger markant sammen med højhuset. Vindmøllen vil blive set over den lavt liggende og nyere del af Vild- LANDSKABELIGE FORHOLD 47

76 48 bjerg Øvrige vindmøller - skab med store vidder, hvor højspændingsmaster og eksisterende vindmøller skaber et landskab med et teknisk præg. Den nye vindmølle bliver oplevet i samspil med de tre vindmøller ved Romvig Gårde. 9. Fra Videbækvej, rute 467, fra P-plads, hvor man ser igennem. Herfra vil den nye vindmølle blive oplevet i landskabet med de tre vindmøller ved Romvig Gårde. Mellemzone, 3 7 kilometer Landskab 10. Fra Hovedvejen, rute 18, fra rundkørsel vest for Aulum, hvor man svagt kan se vindmøllen mellem bevoksningen. 11. Fra Hovedvejen, rute 18, syd for den sydligste rund- Den nye vindmølle bliver set foran Vildbjerg, som anes over bevoksningen ved Kirketårnet fra Vildbjerg Kirke, høje bygninger samt skorstene. Øvrige vindmøller 12. Fra Trehøjevej øst for Vildbjerg, hvor vindmøllen bliver set over bevoksningen sammen med vindmøllerne ved Romvig Gårde. 13. Fra Videbækvej, rute 467, fra rundkørsel ved Najbjerg, hvor vindmøllen bliver oplevet mellem vindmølleanlæggene ved Romvig Gårde og Rødding. LANDSKABELIGE FORHOLD Kulturlandskabet 14. Fra Smækbjergvej syd for Timring oplever man Timring Kirke markant på toppen af bakkedraget som størstedelen af Timring ligger på. Vindmøllen bliver oplevet i landskabet med Timring Kirke samt de tre vindmøller ved Romvig Gårde. 15. Fra udsigtspunkt ved Trehøje hvorfra man har en vid udsigt oplever man de landskabelige træk med heden i forgrunden og de mange eksisterende vindmøller i næsten alle retninger. Fjernzonen, over 7 kilometer 16. Nord for Sørvad, der ligger højt placeret på et af de store højdedrag, er der forholdsvis åbent med udsigt over landskabet mod øst og sydøst. Vindmøllen kan anes over terræn og bevoksning.

77 Kort 4.6 Visualiseringspunkter Nummer for fotopunkt Fotopunkter for visualiseringer Fotopunkter, hvorfra den nye vindmølle sandsynligvis ikke vil være synlig Vindmølleplacering Afstandszonens grænse Mål: 1: km 3 km LANDSKABELIGE FORHOLD 49

78 Visualiseringer i nærzone 1Nærzone. Eksisterende forhold. Fra Pugdalvej i den østlige del af erhvervsområdet. Ved færdsel på vejen, der er rime- ene side af vejen, mens den modsatte side er præget af de store 50 LANDSKABELIGE FORHOLD 1

79 1Nærzone. Visualisering fra Pugdalvej hvor den nye vindmølle vil blive oplevet over bygningerne i erhvervsområdet. Afstand til vindmøllen er cirka 1,4 kilometer. Erhvervsområdet tilføres et teknisk element i bevægelse, man ikke normalt oplever i et erhversområde, men det er vurderet, at dette ikke tilfører oplevelsen af erhvervsområdet betydelig forandring. Vindmøllen er tegnet op med grå, for at tydeliggøre den mod de lyse skyer. LANDSKABELIGE FORHOLD 51

80 52 2Nærzone. Eksisterende forhold. Den nordligste del af Vestergade har retning direkte mod projektområdet, hvor der er udsigt til skorstene samt industri- og erhvervsbygninger, hvilket markerer et tydeligt skift i bystrukturen. LANDSKABELIGE FORHOLD 2

81 2 Nærzone. Visualisering set fra Vestergade, der har retning direkte mod erhvervsområdet og vindmøllen, der fra denne vinkel ikke opleves meget højere end de blå skorstene. Vindmøllen tilfører bybilledet et mere teknisk præg og fremstår som et element der ikke normalt opleves i erhvervsområder.vindmøllen ødelægger ikke nogen bymæssig oplevelse. Afstand til vindmøllen er omkring 854 meter. Vindmøllen er tegnet op med grå for at tydeliggøre den mod den lyse himmel. LANDSKABELIGE FORHOLD 53

82 54 3Nærzone. Eksisterende forhold. Fra nyt boligområde ved Nørregade vest for Vildbjerg. Området består af nye boliger og boliger under opførelse. LANDSKABELIGE FORHOLD Synlig vindmøllevinge - Vindmøller ved Romvig Gårde 3

83 3 Nærzone. Visualisering fra boligområde under opførsel i den vestlige del af Vildbjerg. Afstand til den nye vindmølle er 1,1 kilometer. Vindmøllen fremstår markant over hustagene, og ved bevægelse kan denskabe uro i oplevelsen af området. Det er dog vurderet, at den enkelte vindmølle ikke vil påvirke oplevelsen af boligområdet i væsentlig grad, men sammen med de tre vindmøller ved Romvig Gårde vil det tekniske præg blive forøget. Vindmøllen er tegnet op med grå. LANDSKABELIGE FORHOLD 55

84 Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk.3 MW 4Nærzone. Eksisterende forhold. Fra Park Allé, hvor man ved ankomst til Vildbjerg fra nord oplever erhvervsområdet i overgangen mellem by og land. Afstand til nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring 1,6 kilometer. De eksisterende vindmøller er visualiseret. 56 LANDSKABELIGE FORHOLD 4

85 4 Nærzone. Visualisering fra Park Allé nord for Vildbjerg. Herfra er vindmøllen markant og dominerende. Vindmøllen ligger i tydelig forbindelse med erhvervsområdet, men den påvirker ikke oplevelsen af væsentlige landskabelige elementer. Samspillet med vindmøllerne ved Romvig Gårde forstærker oplevelsen af vindmøller i landskabet. Det er vurderet, at samspillet er landskabeligt ubetænkeligt, da anlæggene er klart adskilt fra hinanden. Afstand til vindmøllen er omkring 380 meter, og den er tegnet op med lys grå for at fremstå mere tydelig mod den lysegrå himmel. LANDSKABELIGE FORHOLD 57

86 58 5Nærzone. Eksisterende forhold. Vildbjerg Kirke ligger højt placeret i midten af byen. På grund af den omkringliggende by og tæt bevoksning omkring kirken mod nord, er der ikke udsigt over landskabet fra de grønne arealer omkring kirken. LANDSKABELIGE FORHOLD 5

87 Vinge fra den nye vindmølle 5 Nærzone. Visualisering fra ankomststien til Vildbjerg Kirke, hvor det øverste af vingerne vil blive set over Vildbjerg. Afstand til vindmøllen er omkring 1,1 kilometer. Vindmøllen står ikke i en udsigt eller en speciel sigtelinje i forbindelse med kirken, og det er derfor vurderet, at der ikke vil være en væsentlig visuel forstyrrende påvirkning på oplevelsen af kirken eller den lille park omkring kirken. Vingen er tegnet op med grå. LANDSKABELIGE FORHOLD 59

88 60 6 Nærzone. Eksisterende forhold. Nord for Vildbjerg er landskabet opdelt i store landskabsrum af levende hegn og bevoksning. Området består af opdyrket jord med spredte gårde. Det er vurderet, at landskabet her har en stor skala. Til venstre for billedet oplever man de tre vindmøller ved Romvig- LANDSKABELIGE FORHOLD Lille husstandsvindmølle Gårde, der ikke er synlige på dette foto. Foto 4.2 viser hvordan de tre vindmøller opleves herfra. 6

89 6Nærzone. Visualisering mod syd fra Troelstrupvej, hvorfra den øverste del af vindmøllens rotor er synlig over bevoksningen, og vil skabe bevægelse, men det er vurderet, at det ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet. Bevoksningen er tæt og på grund af afstand vil de visuelle forhold være uændret ved løvfald. Afstand til vindmøllen er omkring 2,4 kilometer. Vingen er tegnet op med mørk grå for at tydeliggøre den. LANDSKABELIGE FORHOLD 61

90 62 7Nærzone. Eksisterende forhold. Fra rundkørslen mellem Vildbjerg og Timring oplever man tydeligt bakkedraget, hvorpå den ældste del af Vildbjerg ligger placeret. Vildbjerg Kirke ligger på toppen af bakkedraget og byen har udviklet sig omkring kirken og er vokset, så villakvartererne nu ligger LANDSKABELIGE FORHOLD Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW Vildbjerg Kirke tårnet ses de tre store vindmøller ved Romvig Gårde. Afstand til nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring 3,2 kilometer. De eksisterende vindmøller er visualiseret. 7

91 Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW Vildbjerg Kirke 7 Nærzone. Visualisering fra rundkørsel ved Bjerregårdvej. Afstand til vindmøllen er cirka 2,5 km. Vindmøllen bliver oplevet over byen og bevoksningen. På grund af forskellen i afstand, ser det ud til at vindmøllen har samme størrelse, som de tre ved Romvig Gårde. Vindmøllen står markant over bevoksningen, men det er vurderet, at den ikke påvirker oplevelsen af området i væsentlig grad. Vindmøllen er tegnet op med grå. LANDSKABELIGE FORHOLD 63

92 64 LANDSKABELIGE FORHOLD Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk.3 MW ved Klejnstrup. 1 MW 8Nærzone. Eksisterende forhold. ker, der udelukkende bliver brudt af mindre samlede bevoksninger eller gårde omkranset af bevoksning. Et højspændingstracé strækker sig gennem området som et markant og dominerende element og sammen med de tre vindmøller ved Romvig Gårde giver det storskalalandskabet et teknisk præg bestående af store tekniske elementer. Afstand til nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring 1,4 kilometer. De eksisterende vindmøller er visualiseret. Vindmøller ved Strade tre stk. 660 kw 8

93 8 Nærzone. Visualisering møllen bliver oplevet i samspil med de tre eksisterende ved Romvig Gårde. Afstand til vindmøllen er cirka 2,9 kilometer. De to vindmølleanlæg er lette at adskille, men landskabet bliver tilført yderligere et teknisk element. Vindmøllen er tegnet op med hvid for at tydeliggøre den som de eksisterende vindmøller. LANDSKABELIGE FORHOLD 65

94 Tre vindmøller ved Romvig Gårde 3 MW 9Nærzone. Eksisterende forhold. Fra Videbækvej, Rute de landskab med spredte gårde og store dyrkede marker. Landskabet er rumopdelt af få levende hegn og mindre samlede bevoksninger. Herfra oplever man de tre vindmøller ved Romvig 66 LANDSKABELIGE FORHOLD Gårde. Afstand til nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring 3,3 kilometer. Eksisterende vindmøller er visualiseret grå. Skorsten ved vandværk i Vildbjerg Maste ved erhvervsområde i Vildbjerg 9

95 9 Nærzone. Visualisering mod sydøst fra Videbækvej. Afstand til vindmøllen er cirka 2,4 kilometer. Den nye vindmølle fremstår med samme højde som de tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde, men den er tydeligt adskilt fra vindmøllegruppen i form af afstanden mellem dem. Det er vurderet, at vindmøllen er markant i landskabet, men harmonerer med den store skala i landskabet. Vindmøllen er tegnet op med grå. LANDSKABELIGE FORHOLD 67

96 68 Visualiseringer i mellemzone To af tre vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW 10 Mellemzone. Eksisterende forhold. Den nordligste rundkørsel ved Aulum ligger højt i terænnet, og herfra er der punktvis udsigt over landskabet mod syd. Fo- nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring LANDSKABELIGE FORHOLD Vindmøller ved Vester Barde fem stk. 3 MW Vindmøller ved Rødding tre stk. 1 MW Timring nord 1 MW 10 6,2 kilometer. De eksisternede vindmøller ved Romvig Gårde er visualiseret. Alle øvrige eksisterende vindmøller er tegnet op med sort for synlighedens skyld.

97 Ny vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S 10 Mellemzone. Visualisering fra den nordligste rundkørsel ved Aulum. Afstand til vindmøllen er cirka 6,4 kilometer. Vindmøllen opleves over horisonten, men forsvinder let bag bevoksning, skilte og lygtepæle og der er ingen visuel påvirkning af landskabet. LANDSKABELIGE FORHOLD 69

98 Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW 11 Mellemzone. Eksisterende forhold. Fra Hovedvejen, landbrugslandskab. Høje bygninger og skorstene samt tårnet fra Vildbjerg Kirke markerer, hvor byen ligger, og gør det muligt at orientere sig i landskabet. Endvidere markerer de ek- 70 LANDSKABELIGE FORHOLD Vildbjerg Kirke sisterende vindmøller ved Romvig Gårde, samt længere væk, ved Vester Barde og ved Timring sig i landskabet bag bevoksningen. Alle vindmøllerne er trukket op med grå for synlighedens skyld. Afstand til nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring 4,4 kilometer. Vindmøller ved Vester Barde fem stk. 3 MW 11 for Timring 850 kw

99 11 Mellemzone. Visualisering mod syd fra Hovedvejen syd for Aulum. Afstand til vindmøllen er cirka 5,3 kilometer. Vindmøllen opleves adskilt fra de tre vindmøller ved Romvig Gårde. Det er vurderet, at vindmøllen ikke vil påvirke oplevelsen af det åbne landbrugslandskab. LANDSKABELIGE FORHOLD 71

100 72 Eksisterende forhold. Landskabet er ofte rumopdelt og som her på Trehøjevej, Rute 471 øst for 12Mellemzone. rammet af bevoksning. Over bevoksningen ses de tre vindmøller LANDSKABELIGE FORHOLD Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW ved Romvig Gårde, der står omkring 3,1 kilometer væk. Vindmøllerne er visualiseret. 12

101 Visualisering fra Trehøjevej øst for Vildbjerg. Afstand til vindmøllen er cirka 12Mellemzone. 4,2 kilometer. Fra denne strækning vil rotoren være punktvis synlig mellem bevoksningen. Vindmøllen bliver oplevet tydeligt adskilt fra de tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde, og det er vurderet, at vindmøllen er uden betydning for oplevelsen af landskabet. I vinterhalvåret vil en del af tårnet være mere synligt, men det ændre ikke på oplevelsen af landskabet. Vindmøllen er tegnet op med mørk grå. LANDSKABELIGE FORHOLD 73

102 To af tre vindmøller ved Rødding 1 MW 74 LANDSKABELIGE FORHOLD Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW Eksisterende forhold. Fra rundkørslen på Videbækvej, Rute 467, oplever man vindmøller- 13Mellemzone. ved Rødding over bevoksningen samt vindmøllerne ved Romvig Gårde nede i det lavere liggende landskab. Landskabet har en stor skala og et teknisk præg. Vindmøllerne ved Romvig Gårde er visualiseret. 13

103 Visualisering fra rundkørsel på Videbækvej. Afstand til vindmøllen er cirka 4,7 13Mellemzone. kilometer. Vindmøllen bliver oplevet i nærhed til de tre vindmøller ved Romvig Gårde, men også herfra opleves de to anlæg som to forskellige og adskilte anlæg. Vindmøllen opleves adskilt fra vindmøllerne ved Rødding, der både er tættere på og har en anden størrelse. Det tekniske præg forstærkes og den enkelte vindmølle mellem de to anlæg giver et lidt rodet udtryk. LANDSKABELIGE FORHOLD 75

104 76 LANDSKABELIGE FORHOLD Eksisterende forhold. I den sydlige del af Timring ligger Timring Kirke markant på toppen 14Mellemzone. af det bakkedrag, hvor størstedelen af Timring ligger. Timring by forsvinder stort set imellem det grønne, i den del af året, hvor der er løv på træerne. Over bakkedraget er de tre vindmøller ved Romvig Gårde synlige i nærhed til kirken. Afstand til nærmeste eksisterende vindmølle ved Romvig Gårde er omkring 5,7 kilometer. Vindmøllerne er visualiseret. 14

105 Visualisering fra Smækbjergvej syd for Timring. Afstand til den nye vindmølle 14Mellemzone. er cirka 5 kilometer. Vindmøllen er synlig over terræn og bevoksning, let adskilt fra de tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde. Den planlagte vindmølle tilfører landskabet et mere teknisk præg og uro over bevoksningen i det samlede landskabsbillede, men på grund af afstanden til Timring Kirke, er der ikke en direkte visuel påvirkning af kirken. LANDSKABELIGE FORHOLD 77

106 Vindmøller ved Rødding 3 stk. 1 MW Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW Vindmøller ved Sunds fem stk. 2 MW Vindmøller ved Bording Gårde Eksisterende forhold. Fra udsigtspunkt ved Trehøje har man udsigt over hele det omkringliggende område. I klart vejr er det muligt at se temme- 15Mellemzone. lig langt. I forgrunden ligger de åbne hedearealer omkranset af nåletræsplantager, og bag plantagerne strækker det øvrige landskab sig. Til venstre i billedet er landskabet præget af de to vindmølle grupper ved Rødding og Romvig Gårde. Omdrejningshastigheden for de store vindmøller ved Vildbjerg er langsommere end de tre mellemstore ved Rødding. Vindmøllerne ved Romvig Gårde, Sunds og Bording Gårde er tegnet op med mørk grå. 78 LANDSKABELIGE FORHOLD 15

107 Den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S Visualisering fra udsigtspunkt ved Trehøje. Afstand til vindmøllen er cirka 6,7 kilometer. Samspillet mellem de tre vindmøllean- 15Mellemzone. læg giver et rodet udtryk i landskabet, men det er dog stadig muligt at adskille de tre anlæg fra hinanden, og det er vurderet, at det samlede billede af samspillet er ubetænkeligt. Vindmøllerne ved Rødding står nærmest, omkring 4 km væk, hvilket fremgår tydeligt da man næsten kan se hele tårnet. Lyset på møllerne og afstanden vil også medvirke til, at det er lettere at adskille dem.samlet set er der en mindre forøgelse af det tekniske præg af landskabet. Vindmøllen er tegnet op med mørk grå. På foto 4.6 fremgår det netop hvordan, det skiftende lys kan få vindmøllerne til at fremstå forskelligt. LANDSKABELIGE FORHOLD 79

108 80 Visualiseringer i fjernzone Vindmøller ved Romvig Gårde tre stk. 3 MW Vindmøller ved Strade tre stk. 660 kw Eksisterende forhold. Sørvad ligger højt placeret på et af de store højdedrag. Nord for byen er 16Fjernzone. der forholdsvis åbent med udsigt over landskabet mod øst og sydøst. De eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde er visualiseret. På denne visualisering er vindretningen fra nordvest, da det var den vindretning der var, da fotoet blev taget. LANDSKABELIGE FORHOLD 16

109 Visualisering mod sydøst nord for Sørvad. Afstand til vindmøllen er cirka 9,9 kilometer. Øverste del af rotoren er synlig over 16Fjernzone. bevoksningen mellem de eksisterende vindmøller. Den planlagte vindmølle medfører et lidt mere rodet billede, Den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S men det er vurderet, at det ikke har væsentlig betydning for oplevelsen af landskabet. Vindmøllen er tegnet op med hvid for at tydeliggøre den. LANDSKABELIGE FORHOLD 81

110 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg vil påvirke det omkringliggende landskab. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er beskrevet i kapitel 1. Nærmeste by Det er undersøgt, om vindmøllen er synlig fra Vildbjerg. Generelt er det vurderet, at vindmøllen oftest vil være synlig fra den nordligste del af byen, men øverste del af vingen vil formentlig også være synlig fra dele af byen omkring Vildbjerg Kirke. Se visualisering nr. 5 fra Vildbjerg Kirke. Vindmøllen vil fra den nordvestlige del af byen primært være synlig fra gader med retning mod vindmøllen, som vist på visualisering nr. 2. Endvidere er det erfaret, at bevoksning i byen let kan skærme for udsyn til vindmøllen. På kort 4.7 indikerer den blå prik ved Park Alle syd for projektområdet, at vindmøllen herfra ikke vil være synlig og dette er på grund af bevoksning. Fra det nye boligområde i den nordvestlige del af byen vil vindmøllen være synlig, specielt fra de nordligste haver og fra vejene. Den planlagte vindmølle kan fremstå markant, men vil sjældent være dominerende fra det nye boligområde. Det tekniske præg vil forøges, men samlet set er det vurderet, at den ikke vil påvirke oplevelsen af boligområdet i væsentlig grad, se visualisering 3. Ofte vil vindmøllen kunne opleves sammen med skorstene, master, store bygninger og andet i forbindelse med erhvervsområdet og vil derfor indgå i det teknisk udtryk, der er i området. Dog er erhvervsområde. I disse tilfælde kan man sige, at oplevelsen af området ikke vil blive betydeligt forandret. Se visualisering nr. 1. Landskab Fra nærzonen vil vindmøllen ofte være synlig, men der er også steder, hvor den vil være punktvis synlig, da den fra dele af nærzonen let kan være skjult eller delvist skjult bag bevoksning, specielt i sommerhalvåret. Hvor vindmøllen er synlig, er det vurderet, at den kun vil være dominerende ved færdsel i det nære område nord og vest for vindmøllen, hvor den opleves på tæt hold i landbrugslandskabet. Se visualisering 4. Øst, vest og syd for vindmøllen kan den være markant, men her vil andre vindmøller eller andre elementer i forbindelse med bolig- og erhvervsområdet i Vildbjerg i forgrunden betyde, at vindmøllen sjældent vil fremstå dominerende, men den kan dog blive opfattet markant. Se for eksempel visualisering nr. 3. Den planlagte enkeltstående vindmølle i landskabet re vindmøller, og den planlagte vindmølle vil sjældent tilføre landskabet en væsentlig visuel påvirkning eller forandre oplevelsen af landskabet, specielt ikke et landskab som dette, hvor det i forvejen ofte er muligt at se vindmøller. Den største påvirkning i landskabet er ofte et forøget teknisk præg, samt mere uro over bevoksningen. Se visualisering nr. 8, 11 og 14. Fra mellemzonen vil vindmøllen være punktvis synlig. Hvor det er tilfældet vil rotor eller dele af rotor blive oplevet over bevoksningen i et landskab, hvor der ofte er begrænset udsyn. Hvor der er udsigt over landskabet fra nord og vest, er der udelukkende fundet et enkelt sted hvor vindmøllen vil stå i en landskabelig udsigt, nemlig fra Trehøje. Her vil det tekniske præg blive forøget i mindre grad. Se visualisering nr. 15. Tekniske anlæg Eksisterende vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt. 82 LANDSKABELIGE FORHOLD Der står otte eksisterende vindmøller inden for 28 gange totalhøjden fra den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning. Ved Romvig Gårde står tre vindmøller på række med en totalhøjde på 150 meter, og ved Rødding står tre vindmøller på en række på 85,5 meter. Syd for Vildbjerg står en enkelt mølle på 25 meter. Nord for Vildbjerg står en mindre husstandsmølle på omkring 14 meter. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllen bliver opfattet som en enkeltstående vindmølle, og den er let at adskille fra de øvrige vindmølleanlæg. Samtidig er der ikke fundet steder med visu- øst til Videbækvej bliver de to eksisterende vindmølleanlæg og den planlagte vindmølle oplevet mellem hinanden, og udtrykket bliver en smule mere rodet og med et større teknisk præg, men det er dog stadig muligt at adskille de tre anlæg fra hinanden. Se visualisering 13 og 15. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt. Højspændingsforbindelser Nord for projektområdet løber højspændingsledningen Vildbjerg-Svenstrup, der passerer fra nordvest til sydøst omtrent 1,7 kilometer nordøst for projektområdet. På grund af afstanden mellem vindmøllen og højspændingsforbindelsen vil de ikke blive oplevet i et direkte samspil, men fra området nord for højspændingsforbindelsen vil de kunne opleves sammen i landskabet, og det tekniske præg af landskabet vil blive forøget med vindmøllen. Kulturhistoriske elementer Den nordlige del af erhvervsområdet er udpeget som kulturarvsareal, da der er fundet omfattende og ofte velbevarede bopladsspor og blandt andet spor efter metal-

111 håndtering. Der er ved tidligere anlægsarbejde på grunden gjort fund af så god kvalitet, at Museum Midtjylland anbefaler en udgravning ved nye anlægssarbejder. Vildbjerg Kirke ligger omkring en kilometer syd for projektområdet. Det er undersøgt, om den planlagte vindmølle vil forstyrre oplevelsen af kirken som kulturhistorisk element i landskabet, og om udsyn fra kirken vil blive påvirket af vindmøllen. Kirketårnet bliver oplevet fra åbne områder nord for Vildbjerg, men fra så store afstande, at det ikke fremstår markant, se visualisering nr. 11. Vindmøllen vil blive oplevet i landskabet sammen med Vildbjerg Kirke, men det er vurderet, at det ikke vil påvirke oplevelsen af kirken i landskabet. Syd og sydvest for Vildbjerg, hvor kirketårnet opleves over byen med vindmøllerne ved Romvig Gårde i baggrunden, er det ud fra visualisering nr. 7 vurderet, at den planlagte vindmølle ikke vil øge påvirkningen af kirken. Kirken ligger højt placeret i Vildbjerg, men der er ikke udsigt over byen eller landskabet fra arealet omkring kirken. Den øverste vingespids fra den planlagte vindmølle vil være synlig over bevoksningen. Det er vurderet, at det er uden betydning for oplevelsen af kirken og det grønne areal omkring kirken. Vindmøllens design Den planlagte vindmølle vil få et harmoniforhold, på 1:1,33, det vil sige at rotordiameteren er 33 % større end navhøjden, hvilket ligger inden for det der anbefales i det tidligere vindmøllecirkulære. I Kommuneplan for Herning Kommune er følgende beskrevet: Der skal være harmoni i forholdet mellem rotordiameter og navhøjde. Dette vurderes bl.a. i forhold til vindmøllernes placering i landskabet. at den halve rotor ofte vil blive oplevet over bevoksningen. Fra højere liggende områder vil vindmøllen fra få steder blive oplevet nede i landskabet. Der er for begge oplevelser ikke fundet steder, hvor forholdet virker uharmonisk. Rekreative interesser Der er få rekreative interesser indenfor nærzonen om- Vildbjerg og de grønne områder, der ligger i forbindelse med byen. I den nordlige del af byen er der ingen rekreative interesser, men visualiseringerne nr. 1-3 viser, hvordan vindmøllen bliver oplevet fra forskellige steder i den nordlige del af Vildbjerg. Det er vurderet, at der ikke er steder hvorfra vindmøllen vil have en væsentlig påvirkning på områderne. Fra udsigtspunktet ved Trehøje vil vindmøllen blive oplevet i landskabet sammen med vindmøllerne ved Rødding og Romvig Gårde, men det er vurderet, at det ikke vil have en væsentlig påvirkning på oplevelsen af Trehøje og udsigten herfra, se visualisering 15. Konklusion Det er vurderet, at vindmøllen hovedsageligt vil være synlig fra den nord- og nordvestlige del af Vildbjerg, men at den ofte kan være helt eller delvist skjult bag bevoksning. Der er ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at vindmøllen vil påvirke eller forandre oplevelsen af byen eller boligområder i væsentlig negativ grad, men fra det nye boligområde i den nordvestlige del af byen, vil den ofte fremstå markant. Den største visuelle påvirkning af landskabet er i nærområdet nord og vest for vindmøllen, hvor vindmøllen kan virke dominerende i overgangen mellem land og by, men det er vurderet, at den ikke påvirker nogle landskabeligt værdifulde karaktertræk. Samtidig er det vurderet, at vindmøllen ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet væsenligt i den resterende del af nærzonen. Inden for mellemzonen vil vindmøllen oftest være punktvis synlig fra den sydlige del, hvor rotor eller dele af den, er synlig over bevoksningen. På baggrund af det, er det vurderet, at den visuelle påvirkning er moderat til lille fra mellemzonen. Fra Trehøje vil den planlagte vindmølle blive oplevet mellem vindmøllerne ved Romvig Gårde og Rødding, og det er vurderet, at udtrykket vil blive mere rodet. Det er samtidig vurderet, at det ikke er en væsentlig visuel påvirkning af landskabet, og at de forskellige vindmølleanlæg kan adskilles fra hinanden, på grund af afstenden mellem dem, og det derfor er landskabeligt ubetænkeligt. Der er ikke fundet andre steder, hvor der vil være et væsentligt samspil med de eksisterende vindmøller. Det er vurderet, at der ikke vil være noget visuelt samspil mellem den planlagte vindmølle og højspændingsforbindelsen, men at de tilsammen kan øge det tekniske præg i landskabet. I forbindelse med undersøgelse af påvirkningen af Vildbjerg Kirke, er det vurderet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af hverken indsyn eller udsyn fra Vildbjerg Kirke. Der er ikke nogen rekreative interesser, der vil blive visuelt påvirket af den planlagte vindmølle, hverken fra Vildbjerg eller fra udsigten fra Trehøje. Vindmøllens harmoniforhold på 1:1,33, medfører at rotoren er lidt stor i forhold til tårnhøjden, men det er vurderet, at vindmøllen fremstår harmonisk i landskabet. Den planlagte enkeltstående vindmølle kan til tider opleves lidt uharmonisk i landskabet, idet en enkelt vind- rodet udtryk. Dog er den overordnede vurdering, at den ene vindmølle på 100 meter ikke forandrer eller påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. LANDSKABELIGE FORHOLD 83

112 84 5 Miljøkonsekvenser ved naboer Dette kapitel indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger med bygninger og bevoksning. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering af de fremtidige forhold set fra vindmøllen. De naboboliger, hvorfra der ikke er visu- omtrentlige størrelse på vindmøllen set fra deres bolig. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved boliger og virksomheder i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. Metode Denne VVM-redegørelse belyser forholdene for naboboliger i afstande op til 800 meter fra vindmøllen. 800 meter er otte gang vindmøllens totalhøjde og dermed det dobbelte af det lovmæssige afstandskrav mellem vindmølle og nærmeste nabobolig. Otte gange vindmøllens totalthøjde er valgt som undersøgelsesfelt da Tabel 5.1 Forhold for naboboliger Afstand til nærmeste bolig, meter Nærmeste nabobolig, nr. 3 og 4 Antal enkeltboliger i det åbne land inden for 800 meter 7 Antal enkeltboliger i erhvervsområde inden for 800 meter Antal enkeltboliger i område med blandet bolig og erhverv inden for 800 meter (delvis støjfølsom arealanvendelse 2 ) Antal boliger i boligområde inden for 800 meter (støjfølsom arealanvendelse) Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s og lavfrekvent, Boliger i åben land Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s og lavfrekvent, Støjfølsom arealanvendelse Skyggekast. Antal naboboliger med over 10 timer udendørs skyggekast pr år 1 Afstanden er nedrundet til hele meter ,4 / 40,2 / 15,6 37,0 / 37,8 / 12,8 2 I Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller beskrives det, at et område der er udlagt til blandet bolig og erhverv kræver en konkret vurdering i forhold til hvorvidt området betragtes som støjfølsom arealanvendelse. Administrationen i Herning Kommune har i overensstemmelse med vejledning om støj fra vindmøller vurderet, at parkering, oplag af materialer samt værkstedsbygninger ikke indgår i det støjfølsomme areal. Betegnelsen delvis støjfølsom arealanvendelse omfatter således områder der er udlagt til blandet bolig og erhverv, hvor kun dele af området er støjfølsom arealanvendelse. Reference /1/ 3 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under 800 meter Nabobolig Afstand til vindmøllen i meter 1 Nabobolig 1, Helleskovvej 3 (Åbent land) 769 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 (Åbent land) 494 Nabobolig 3, Helleskovvej 2 (Åbent land) 400 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 (Åbent land) 400 Nabobolig 5, Stentoftvej 3 (Åbent land) 529 Nabobolig 6, Romvigvej 2 (Åbent land) 665 Nabobolig 7, Finlandsvej 3 (Erhvervsområde) 697 Nabobolig 8 2, Vestergade 33 R (Boligområde) 654 Nabobolig 9 3, Bødkervej 10 (Bl. bolig og erhverv) 493 Nabobolig 10 3, Bødkervej 12 (Bl. bolig og erhverv) 467 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 (Åbent land) Afstandene nedrundet til nærmeste hele meter. Reference /3/ 2 Nabobolig 8 repræsenterer i alt 39 boliger ved, Linde Allé, Vestergade og Birke Allé. 3 Nabobolig 9 og 10 repræsenterer i alt 11 boliger ved Bødkervej, Smedevej, Pugdalvænget og Vestergade. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER vindmøllens placering i et bynært industriområde betyder, at der både er boliger i det åbne land, boliger i erhvervsområder, samt boliger der ligger i områder med blandet bolig og erhverv og i boligområder. Undersøgelsesfeltet udstrækning er således fastsat for at kunne undersøge alle nævnte forhold. åbne land, en fritliggende bolig inden for erhvervsområdet, 39 boliger der ligger inden for områder der er udlagt som boligområde i Vildbjerg samt 11 boliger indenfor områder der udlagt til blandet bolig og erhverv. Boligerne i det åbne land og boligen i erhvervsområdet er nummereret 1 7 og 11 (røde tal på kort 5.1). Boligerne der ligger i boligområder eller områder til blandet bolig og erhverv er repræsenteret ved tre boliger der er nummereret 8 10 (røde tal på kort 5.1) Bolig nr. 8 repræsenterer, som den bolig der ligger nærmest vindmøllen målt indenfor boligområdet, i alt 39 boliger ved Linde Allé, Vestergade og Birke Allé. Boligerne nr. 9 og nr. 10 repræsenterer, som de to boliger der ligger nærmest vindmøllen, målt indenfor områder med blandet bolig og erhverv, i alt 11 boliger ved Bødkervej, Smedevej, Pugdalvænget og Vestergade. Vindmølles placering i et industriområde betyder, at der er en række omkringliggende virksomheder der vil blive påvirket af både støj og skyggekast fra vindmøllen. Det drejer sig særligt om de virksomheder der ligger på den nordlig side af Pugdalvej, langs Islandsvej, Sverigesvej, Norgesvej, Stentoftvej og Findlandsvej. Der er ikke redegjort detaljeret for vindmøllens påvirkning af de enkelte virksomheder, men i afsnit 5.2 og 5.3 er der foretaget en samlet beskrivelse af påvirkning af de omkringliggende virksomheder. 5.1 Visuel påvirkning Afstande til naboboliger I Bekendtgørelse nr af 10. december 2014 med tilhørende vejledning er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være mini-

113 Kort 5.1 Naboboliger 0 m 0,5 km 1 km D 800 meter 400 meter 2 A Visualisering Mål: Projektets vindmølle Nabobolig med nummer Eksisterende vindmølle fra nabobolig 1: Støjfølsom arealanvendelse, boligområde Område med blandet bolig og erhverv - delvis støjfølsom arealanvendelse 800 meter afstandslinje Afstandslinje 4 x totalhøjde MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 85

114 86 siden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 100 meter skal være minimum 400 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet. De nærmeste naboboliger er nabobolig 3 på Helleskovvej 2, og nabobolig 4 på Romvigvej 2, som begge ligger 400 meter fra vindmøllen. Se tabel 5.2. Naboboliger I det følgende er der givet en kort beskrivelse af nabobeboelsernes beliggenhed og orientering i forhold til projektområdet med henblik på at vurdere vindmøllens Der er indsat hvide pile, på alle luftfotos, som angiver retning mod vindmøllen fra alle viste naboboliger. Vurderingen af den visuelle påvirkning anvendes også i afsnit 5.3 ved vurderingen af omfanget af skyggekast. Boligerne er nummererede, og numrene fremgår af kort 5.1 og tabel 5.2. Nabobolig 1, Helleskovvej 3. Boligen og haven er orienteret mod sydøst, og vindmøllen vil stå mod sydsydøst. Haven er omkranset af bevoksning, men der vil være udsigt til vindmøllen fra stueetagen og haven. Se foto 5.1 og nabovisualisering C. Nabobolig 2, Helleskovvej 1. Boligen og haven er orienteret mod syd-sydøst. Vindmøllen vil stå mod syd-sydøst. Foranliggende bevoksning vil formentlig skærme delvist for udsigten til vindmøllen. Se foto 5.2. Nabobolig 3, Helleskovvej 2. Boligen og haven er med sine udendørsarealer orienteret i mange retninger, mens vindmøllen vil stå mod syd. I retning mod vindmøllen er der spredt havebevoksning, men der vil sandsynligvis være direkte udsyn til vindmøllen fra sydvendte dele af bolig og have. Se foto 5.3 og nabovisualisering D. Nabobolig 4, Stentoftvej 5. Boligen og haven er orienteret mod syd, mens vindmøllen vil stå mod syd-sydvest. I retning mod vindmøllen er der tæt og høj bevoks- MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER Afstand til vindmøllen = 769 m Afstand til vindmøllen = 529 m 1 5 Foto 5.1 Nabobolig 1, Helleskovvej 3. Foto 5.5 Nabobolig 5, Stentoftvej 3 2 Afstand til vindmøllen = 494 m Afstand til vindmøllen = 665 m 6 Foto 5.2 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 Foto 5.6 Nabobolig 6, Romvigvej 2 Afstand til vindmøllen = 400 m Afstand til vindmøllen = 697 m 3 7 Foto 5.3 Nabobolig 3, Helleskovvej 2 Foto 5.7 Nabobolig 7, Finlandsvej 3 Afstand til vindmøllen = 400 m Afstand til vindmøllen = 654 m 4 8 Foto 5.4 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 Foto 5.8 Nabobolig 8, Vestergade 33R

115 Afstand til vindmøllen = 467 m 10 9 Afstand til vindmøllen = 493 m Foto 5.9 Nabobolig 9 og 10, Bødkervej 10 og 12 Afstand til vindmøllen = 545 m 11 Foto 5.10 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 ning, der sandsynligvis vil skærme for udsyn mod vindmøllen fra haven og stueetagen. Fra boligens overetage vil der sandsynligvis være delvis udsyn til dele af vindmøllens rotor. Se foto 5.4. Nabobolig 5, Stentoftvej 3. Boligen og haven er primær orienteret mod vest. Vindmøllen står mod sydvest. Havens bevoksning vil skærme vindmøllen delvist, så der kun er sigt til dele af vindmøllens rotor. Se foto 5.5 og nabovisualisering A. Nabobolig 6, Romvigvej 2. Boligen og haven er orienteret mod syd og vest. Vindmøllen vil stå mod vest. Havebevoksning i den vestlige del af haven vil sandsynligvis skærme delvist for udsyn til vindmøllen. Se foto 5.6. Nabobolig 7, Finlandsvej 3. Boligen ligger nord syd. Haven og udendørsopholdsareal er orienteret mod syd og øst. Vindmøllen vil stå mod nordvest. Bevoksning langs jernbanen samt de nærliggende industribygninger vil sandsynligvis skærme delvist for udsigt mod vindmøllen. Se foto 5.7. Nabobolig 8, Vestergade 33R. Boligen og udendørsopholdsarealer er orienteret mod vest og øst, vindmøllen vil stå mod nord. Bevoksning langs Pugdalvænget vil sammen med de nærliggende industribygninger sandsynligvis skærme delvist for udsigt mod vindmøllen. Boligen ligger i det nærmeste boligområde i Vildbjerg og er repræsentant for de boliger, der har udsyn mod nord. Se foto 5.8. Nabobolig 9, Bødkervej 10. Boligen og haven er ori- øst. Bevoksning langs Park Allé og nærliggende industribygninger vil sandsynligvis skærme delvist for udsigt mod vindmøllen. Se foto 5.9. Nabobolig 10, Bødkervej 12. Boligen og haven er for boligen. Bevoksning langs Park Allé og nærliggende industribygninger vil sandsynligvis skærme delvist for udsigt mod vindmøllen. Fra den nordvestligste del af haven vil vindmøllen sandsynligvis være mere synlig. Se foto 5.9 og nabovisualisering B. Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1. Boligen og haven er orienteret mod syd. Vindmøllen vil stå øst for boligen. Fra haven vil bevoksningen skærme delvist for udsigt til vindmøllen. Fra gårdspladsen på nordsiden af boligen vil vindmøllen sandsynligvis være mere synlig. Se foto Vindmøllen vil få monteret to lamper med lavintensivt den. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til styrken i lyset fra ti stearinlys, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. Visualisering I forhold til naboboligerne er der på de følgende sider 1, 3, 5 og 10. Boligerne ligger henholdsvis nord-nordvest, nord, nord-nordøst og syd-sydøst for vindmøllen. Der er visualiseret en vindmølle på 60 meter i navhøjde og 80 meter i rotordiameter, hvilket giver en totalhøjde på 100 meter. Alle visualiseringer er set i retning mod vindmøllen fra det udendørsopholdsareal der ligger nærmest vindmøllen. I visualiseringerne er vindmøllen vist med rotor vendt mod den fremherskende vindretning. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos der er optaget i juni og november Dele af vindmøllen kan være skærmet på grund af bevoksning foran møllen. Se tabel 5.2A for vurdering af den visuelle oplevelse af vindmøllen fra de enkelte naboboligers opholdsareal, herunder vurdering i forhold til løvfald. Tabel 5.2A Vurdering af den visuelle oplevelse af vindmøllen fra opholdsarealer Nabobolig Påvirkning Nabobolig 1, Helleskovvej 3 Markant og dominerende 1 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 Delvis synlig - markant ved løvfald Nabobolig 3, Helleskovvej 2 Markant og dominerende 2 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 Skærmet - delvis synlig ved løvfald Nabobolig 5, Stentoftvej 3 Delvis synlig - markant 3 Nabobolig 6, Romvigvej 2 Delvis synlig - markant ved løvfald Nabobolig 7, Finlandsvej 3 Skærmet - delvis synlig ved løvfald Nabobolig 8, Vestergade 33 R Skærmet - delvis synlig ved løvfald Nabobolig 9, Bødkervej 10 Skærmet - delvis synlig ved løvfald Nabobolig 10, Bødkervej 12 Skærmet - rotor markant ved løvfald 4 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 Skærmet - delvis synlig ved løvfald Generelt: vurderet på baggrund af besigtigelse af beliggenhed og orientering i forhold til projektområde. 1 Se visualisering C. 2 Se visualisering D. 3 Se visualisering A. 4 Se visualisering B. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 87

116 Visualiseringer ved naboboliger A Eksisterende forhold fotograferet mod vest ved nabobolig 5, Stentoftvej 3. Foto taget med 50 mm optik, så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 39 cm. 88 MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER

117 AVisualisering af vindmøllen fra nabobolig 5, Stentoftvej 3. Vindmøllen ses delvis over beplantningen og vil være mere synlig i vinterhalvåret. Det er vurderet, at vindmøllens rotor vil være en markant visuel påvirkning set fra det sydvest vendte udendørs opholdsareal. Afstanden fra fotopunkt til vindmøllen er 533 meter. Visualiseringen af vindmøllen er udarbejdet med rotor vendt mod den fremherskende vindretning. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 89

118 90 BEksisterende forhold fotograferet mod nordøst ved nabobolig 10, Bødkervej 12. Foto taget med 50 mm optik, så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 39 cm. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER

119 B Visualisering af vindmøllen fra nabobolig 10, Bødkedvej 12. Vindmøllen ses delvis over beplantningen og vil være mere synlig i vinterhalvåret. Det er vurderet, at vindmøllens rotor vil være en markant visuel påvirkning set fra boligens udendørs adgangsareal, men at vindmøllen fra det vestvendte haveareal vil have en mindre betydende visuel påvirkning. Afstanden fra fotopunkt til vindmøllen er 480 meter. Visualiseringen af vindmøllen er udarbejdet med rotor vendt mod den fremherskende vindretning. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 91

120 92 CEksisterende forhold ved nabobolig 1, Helleskovvej 3, fotograferet mod sydøst. Foto taget med 50 mm optik, så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 39 cm. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER

121 C Visualisering af møllerne fra nabobolig 1, Helleskovvej 3. Afstanden fra fotopunkt til vindmøllen er 770 meter. Det er vurderet, at vindmøllen vil være en markant og dominerende visuel påvirkning set fra boligens udendørs haveareal. Visualiseringen af vindmøllen er udarbejdet med rotor vendt mod den fremherskende vindretning. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 93

122 94 DEksisterende forhold ved nabobolig 3, Helleskovvej 2, fotograferet mod sydøst. Foto taget med 50 mm optik, så ideel betragtningsafstand ved den trykte A4-udgave af rapporten er 39 cm. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER

123 D Visualisering af møllerne fra nabobolig 3, Helleskovvej 2. Afstanden fra fotopunkt til vindmøllen er 397 meter. Det er vurderet, at vindmøllen vil være en markant og dominerende visuel påvirkning set fra boligens udendørs haveareal. Visualiseringen af vindmøllen er udarbejdet med rotor vendt mod den fremherskende vindretning. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 95

124 96 Vurdering af visuel påvirkning På grund af vindmøllens totalhøjde vil den ofte være synlig over nærområdets bevoksning og bebyggelse, men bevoksningen og bebyggelse kan også dække helt eller delvist for vindmøllen. Se visualisering A og B, der begge viser beplantning der dækker delvist for vindmøllen. Her vil oplevelsen af vindmøllen i vinterhalvåret være mere tydelig på grund af løvfald. Visuelt vil vindmøllen være mest synlig fra nabobolig 1, Helleskovvej 3 (se visualisering C), nabobolig 3, Helleskovvej 2 (se visualisering D), nabobolig 5, Stentoftvej 3 (se visualisering A) og fra nabobolig 6, Romvigvej 2. Herfra vil vindmøllen kunne opleves som en markant til markant og dominerende visuel påvirkning af særligt de udendørs opholdsarealer. Fra naboboliger langs Linde Allé, langs Vestergade og Birke Allé er det vurderet, at vindmøllen ofte kan være helt eller delvist skjult bag bevoksning og foranliggende bebyggelse. I disse områder er derfor ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at vindmøllen i væsentlig grad vil påvirke eller forandre oplevelsen af byen. Fra de øvrige naboboliger vil der sandsynligvis kun være en mindre betydende til markant visuel påvirkning med udsigt til den øverste del af vindmøllen, grundet bevoksning og foranliggende bebyggelse i industriområdet. kerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. 5.2 Støjpåvirkning De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er gennemgået i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllen ved Herning Varmforzinkning sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj fra vindstøj i bygninger og bevoksning normalt ligge på db MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER ved vindstyrke 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Ved udendørs opholdsareal forstås arealer højst 15 meter fra beboelsen. For støjberegninger for udendørs opholdsarealer er afstanden mellem vindmølle og beregningspunkt målt til et punkt, der kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllen. Punkterne for udendørs støjberegning har derfor mindre afstand til vindmøllen end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Det samme er tilfældet for beregning af udendørs skyggekast, mens lavfrekvent støj er beregnet i boligens nærmeste punkt til vindmøllen. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Herning Kommunes Kommuneplan, må støjen fra vindmøllen ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Ved delvist støjfølsom arealanvendelse, der omfatter områder udlagt til blandet bolig og erhverv (se tabel 5.1), må støjen fra vindmøllen ved beboelse ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Mens arealer der anvendes til parkering, oplag af materialer samt værkstedsbygninger med mere ikke er omfattet af grænseværdierne. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Det konkrete støjniveau afhænger især af de vindmølletekniske forhold og afstanden til vindmøllen, men også i mindre grad af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed. For lavfrekvent indendørs støj har boligens støjdæmpende egenskaber også betydning. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra vindmøller stammer primært fra kølesystemet og vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give et moduleret lydbillede. Metoden til måling og beregning af støj fra vindmøl- ler. Reference /1/. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles tydeligt hørbare rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være tydeligt hørbare rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Fordi tonerne i vindmøllestøj varierer på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed. Derfor kan man ikke generelt regne med, at er og buske, men ofte vil baggrundsstøjen overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er omkring 8 10 m/s. Ved vindhastigheder over 10 m/s vil støjen fra moderne vindmøller stabilisere sig eller falde. Samlet vindmøllestøj Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra den nye vindmølle og de eksisterende vindmøller inden for en afstand af godt 2,5 kilometer. I forhold til den nye vindmølle ved Herning Varmforzinkning drejer det sig om gruppen på tre vindmøller ved Romvig Gårde og gruppen på tre vindmøller ved Rødding, der kan bidrage til at hæve støjen ved naboboligerne til projektet ved Herning Varmforzinkning.

125 Hvis den beregnede støj fra en eksisterende vindmølle ligger mindst 15 db(a) under de nye vindmøllers støj ved naboboligerne til den nye vindmøllepark, skal man ifølge vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller, ikke regne den eksisterende vindmølle med, da støjen ikke kan høres på grund af støjen fra de nye vindmøller. Tilsvarende skal man ikke medregne støjen fra den projekterede vindmøllegruppe, hvis den ligger mindst 15 db(a) under de eksisterende vindmøllers støj ved naboboliger til eksisterende vindmøller. To mindre enkeltstående vindmøller der står henholdsvis 1,3 km nord for projektet og 2,3 km syd for projektet er således ikke medtaget da vindmøllerne leverer mindre støj hos den enkelte nabo end 15 db under øvrige møllers støjbidrag, og derfor betragtes som ubetydelige. Ikke bare naboerne til den nye vindmølle bliver påvirket af vindmøllen; men også naboerne til de eksisterende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på grund af den projekterede vindmølle. Det er gennem beregninger påvist, at ingen naboboliger til eksisterende vindmøller får et samlet støjbidrag, der ligger over grænseværdierne. Se kort 5.2. Lavfrekvent støj og infralyd Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Vindmøllen udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllen er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra vindmøller betragtes således ikke som et problem. Beregningsforudsætninger Vindmøller Beregningerne for projektet ved Herning Varmforzinkning er foretaget efter anvisningerne i bilag 1 til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og er udført i programmet WindPRO. De anvendte data fremgår af tabel 5.3. I dette kapitel er beregninger for støj og skyggekast udført for en Vestas vindmølle med en navhøjde på 60 meter og en rotordiameter på 80 meter. Totalhøjden er derfor 100 meter, da denne vindmølle repræsenterer worst case, både hvad angår højde, støj, skygge mm. Vindmøllen i beregningerne kører i støjreduceret mode for at kunne overholde støjkrav ved alle naboer. Støjdæmpningen af vindmøllen betyder at kildestøjen for både den almindelige og den lavfrekvente støj sænkes med op til 4 db(a). For den normale støj vil vindmøllen således have en kildestøj på hhv. 110,1 og 100,8 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. For den lavfrekvente støj vil vindmøllen have en kildestøj på hhv. 89,4 og 90,7 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Støjdæmpningen af vindmøllen etableres og indstilles af vindmøllefabrikanten ved levering af vindmøllen. Støjdæmpningen foregår ved at etablere en særlig styring at vindmøllen der ændre omdrejningshastigheden eller vingernes vinkel, så de ikke går så højt op i vinden. Bliver en anden variant af møllen valgt, skal bygherre ligeledes dokumentere, at støjkravene og anbefalinger om skyggekast bliver overholdt. Dokumentationen sker i alle tilfælde ved bygherres anmeldelse af vindmøllen efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Endelig dokumentation på, at lovkravet er overholdt, vil foreligge, når der er foretaget støjmålinger og beregninger, efter vindmøllen er rejst. Vurdering af projektets støjbidrag Støjen ved projektets naboboliger Tabel 5.4 viser den beregnede maksimale støjpåvirkning ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s ved de 58 nærmeste naboboliger inden for 800 meter fra den nye vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S. De 58 naboboliger består af syv boliger, der ligger i det åbne land, en bolig der ligger inden for erhvervsområdet på Finlandsvej, 11 boliger der ligger i området ved Bødkervej, Smedevej, Pugdalvænget og Vester- Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj Vindmøller 0 Nummer i beregningen Effekt pr.mølle kw Navhøjde meter Rotordiameter meter Totalhøjde meter Kildestøj, db(a) Støjdæmpning, db(a) Kildestøj, db(a) Lavfrekvent Støjdæmpning, db(a) 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s Ny vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S , ,8 1-4, ,7 1-4,0 Eksisterende vindmøller ved Rødding , ,9 2-91,7 2 93,9 2 - Eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde , ,2 3-94,6 3 95, , ,2 3-94,2 3 96, , ,4 3-92,6 3 95,7 3 - Reference /2 og 3/ 0 To mindre enkeltstående vindmøller der står hhv. 1,3 km nord for projektet og 2,3 km syd for projektet projektområdet er ikke medtaget, da støjbidraget ligger mere end 15 db under øvrige møllers støjbidrag, og derfor betragtes som ubetydeligt, jævnfør vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller 1 Støjtal fra fabrikant 2 Støjtal fra Miljøministeriet 3 Støjtal fra målerapport, Grontmij A/S, 20. juni 2013, Reference 8 MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 97

126 98 Kort Støjkurver Projektets vindmølle Eksisterende vindmølle 2 Nabobolig med nummer Delvist støjfølsom arealanvendelse, område med blandet bolig og erhverv Støjfølsom arealanvendelse, boligområde 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) - lav frekvent støj Mål: 1: m 1 km MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER Støjkurverne på kortet viser de punkter, hvor støjen fra V80 vindmøllen, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller, har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra V80 vindmøllen ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven ved vindhastigheden 8 m/s vist, da støjgrænsen ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien. Kort der viser støjkurverne for den samlede generelle støj ved 8 m/s og den samlede lavfrekvente støj ved 6 m/s kan ses i reference /2 og 3/

127 boliger ved Linde Allé, Vestergade og Birke Allé der følsom arealanvendelse, se kapitel 1.5. De 11 naboboliger ved Bødkervej, Smedevej, Pugdalvænget og Vestergade ligger inden for et område der i kommuneplanen er udlagt som blandet bolig og er- følsom arealanvendelse. De 39 naboboliger ved Linde Allé, Vestergade og Birke Allé ligger inden for et område der i kommuneplanenen er udlagt som boligområde. Området er derfor Tabel 5.4 viser desuden den beregnede lavfrekvente indendørs støjpåvirkning. Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets nærmeste naboboliger. Beregningerne viser, at støjen fra den nye vindmølle, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller, er tættere på støjgrænsen ved vindhastigheden 6 m/s, end støjen er ved vindhastigheden 8 m/s. For projektets nærmeste naboboliger i det åbne land, hvor støjkravet er 42,0 db(a) ved 6 m/s og 44,0 ved 8 m/s, er det nabobolig 4, Stentoftvej 5, som har den højeste støjpåvirkning. Støjpåvirkningen er ved denne bolig på 39,4 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 40,2 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. For projektets nærmeste naboboliger i området, der støjkrav 37,0 db(a) ved 6 m/s og 39,0 ved 8 m/s, er det nabobolig 10, Bødkervej 12, som har den højeste støjpåvirkning. Støjpåvirkningen er ved nabobolig 10 på 37,0 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 37,8 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Beregningerne for den lavfrekvente støj viser, at den samlede støj fra den nye vindmølle og de eksisterende vindmøller ligger tættere på støjgrænsen ved vindhastigheden 8 m/s, end ved vindhastigheden 6 m/s. Beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mindst 4,4 db(a) under grænseværdien på 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Den højeste belastning ved de to vindhastigheder er ved nabobolig 6, Romvigvej 2, der modtager 15,6 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Krav om støjmåling få en støjbelastning, der ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 37 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Usikkerheden på støjmåling udført efter reg- Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboer, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller Nabobolig nr. på kort 5.2 Nr. i beregningsbilag for normal støj, reference /2/ Nr. i beregningsbilag for lavfrekvent støj, reference /3/ Krav db(a) (maksimalt) Normal støj Lavfrekvent støj 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s Beregnet støj db(a) Krav db(a) (maksimalt) Beregnet støj db(a) Krav db(a) (maksimalt) Beregnet lav frekvent støj db(a) Krav db(a) (maksimalt) Beregnet lav frekvent støj db(a) Naboboliger i åbent land eller erhvervsområde inden for 800 meter fra den nye vindmølle Nabobolig 1, Helleskovvej 3 L I 33,3 34,3 8,9 10,5 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 E E 36,8 37,6 11,2 12,6 Nabobolig 3, Helleskovvej 2 C C 38,6 39,4 12,6 13,9 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 B B 39,4 40,2 13,7 15,1 42,0 44,0 20,0 20,0 Nabobolig 5, Stentoftvej 3 A A 38,4 39,3 13,5 14,9 Nabobolig 6, Romvigvej 2 D D 38,9 39,8 14,3 15,6 Nabobolig 7, Finlandsvej 3 I J 36,2 37,1 11,8 13,2 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 F F 35,8 36,7 10,4 11,9 Naboboliger i beboelsesområde eller blandet bolig- og erhvervsområde inden for 800 meter fra den nye vindmølle Nabobolig 8, Vestergade 33 R K L 34,8 35,7 10,1 11,6 Nabobolig 9, Bødkervej 10 G G 37,0 36,5 1 39,0 37,3 1 20,0 11,2 20,0 12,6 Nabobolig 10, Bødkervej 12 H H 37,0 1 37,8 1 11,4 12,8 1 Værdi er fremhævet da støjbelastningen ligger mindre end 2 db under gældende grænseværdi Reference /2-3/ MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 99

128 100 lerne i bilag 1 til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller ligger på +/- 2 db. Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllen er idriftsat i støjreduceret. Herning Kommune vil derfor kræve en støjmåling på vindmøllen, efter den er idriftsat i støjreduceret drift, for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Ved måling af vindmøllens kildestøj anvendes målemetoden for støjudsendelse som er beskrevet i vindmøllebekendtgørelsen, og metoden er i overensstemmelse med anvisningerne i den internationale standard IEC Anvisningerne i bekendtgørelsen, foreskriver både hvor målemikrofonen skal anbringes og hvordan af både vindmøllens producerede elektriske middeleffekt, vindhastigheden målt i navhøjde med vindmøllens indbyggede vindmåler og en opstillet vindmåler i mindst 10 m højde. De måledata man får fra møllen bruges derefter i den samme beregningsmetode som anvendes ved anmeldelsen til at beregne støjniveauet. Beregningsmetoden tager udgangspunkt i, at der er medvind fra vindmøllen i alle retninger, således at støjen altid har den største udbredelse. Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen overstiger støjkravene, skal af vindmøllefabrikanten støjdæmpe vindmøllen yderligere, eller driften skal indstilles. Støjen ved naboboliger til eksisterende vindmøller Beregninger viser, at kravene til både den generelle støj og til den lavfrekvente støj er overholdt ved alle naboboliger til eksisterende vindmøller. Kort 5.2 der viser hvor støjen fra den planlagte vindmølle, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller, har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra den planlagte vindmølle ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven ved vindha- MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER stigheden 8 m/s vist, da støjgrænsen ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien Nabobolig 6, Romvigvej 2 ligger cirka midt i mellem de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde og den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, og vil derfor være den nabobolig, hvor den samlede støjpåvirkning øges mest. Reference /8/ viser at Romvigvej 2 modtager et støjbidrag fra de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde på henholdsvis 38,3 og 39,2 db(a) ved 6 og 8 m/s. Medregnes støjen fra den planlagte vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S øges den samlede støjpåvirkning til henholdsvis 38,9 og 39,9 db(a) ved 6 og 8 m/s, altså henholdsvis 3,1 og 4,1 db(a) under støjkravet. Støjen ved omkringliggende virksomheder I forhold til erhvervs- og industriområder er der ingen lovmæssige grænseværdier for støj fra vindmøller. Derimod er industriområder selv stillet overfor støjkrav, som varierer afhængigt af hvilke områder, de grænser op til. De industrivirksomheder, der er beliggende i nærheden af den planlagte vindmølle må, med visse forskelle virksomhederne imellem, inden for erhvervsområdet ikke overskride grænseværdier for støjbelastning mellem db(a) målt i skel. Af kort 5.2A kan vindmøllens omtrentlige støjpåvirkning på de omkringliggende virksomheder i erhvervs- fem, af de nærmeste, af de omkringliggende virksomheder vil blive påvirket med godt 42 db(a) ved 6 m/s, hvilket svarer til støjkravet ved boliger i det åbne land. Øvrige omkringliggende virksomheder påvirkes med mindre end 42 db(a) ved 6 m/s. For det areal der ligger inden for 42 db(a)-linjen, og dermed påvirkes med mere end 42 db(a) ved 6 m/s, er langt den største del tilhørende Herning Varmforzinkning A/S. Det resterende berørte areal, der tilhører henholdsvis Islandsvej 8, Islandsvej 9, Sverigesvej 5 og Sverigesvej 10, anvendes primært til udendørs oplag, overdækkede produktionshaller eller parkering. Endvidere er der hhv. vest og syd for Herning Varmforzinkning Kort 5.2A Støjkurver X 10 9 X m 500 m Projektets vindmølle 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) - lav frekvent støj 9 8 X Virksomhed på Islandsvej Virksomhed på Sverigesvej Ubebyggede matrikler hhv. vest og syd for Herning Varmforzinkning A/S A/S to ubebyggede matrikler der begge kan udnyttes som erhvervsgrunde. Begge matrikler ligger inden for 42 db(a)-linjen, og påvirkes derfor med mere end 42 db(a) ved 6 m. Hovedparten af den vestlige matrikel ligger desuden inden for 20 db(a)-linjen for lavfrekevent støj. De to ubebyggede matrikler vil derfor være de mest påvirkede ejendom i erhvervsområdet. Det er på baggrund af kort 5.2A vurderet at støjen fra vindmøllen, ved de nuværende omkringliggende virksomheder, ikke vil medføre uacceptable forhold. Det skal endvidere understreges at der ikke er lovgivnings-

129 mæssige støjkrav fra vindmøller i forhold til erhverv. Kumulative effekter af støj Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre typer støjkilder. Undersøgelser har vist, at hvis én type støj er væsentlig mere generende end andre, så bestemmer den støj den samlede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er omtrent lige generende, vil den samlede støj være mere generende end de to typer hver for sig. Naboerne til den ansøgte vindmølle er i varieren- under de eksisterende forhold. Foruden vindmøllestøj støj fra de forskellige virksomheder i erhvervsområdet. Det eksisterende lovgrundlag giver imidlertid ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse, at den samlede støj fra forskellige typer støjkilder overskrider de vejledende grænseværdier. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse. Desuden er måling af baggrundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid, og dermed svær at foretage ensartet og objektivt. Der er samtidig forskellige målemetoder og grænseværdier for forskellige typer støj. Der er derfor ikke fastsat nogen fælles db-værdi, der angiver, hvornår støjkilderne samlet giver en generende støj i omgivelserne. For naboerne har det dog bestemt interesse at få vurderet den samlede gene af støjpåvirkning, da det giver en bedre vurdering af miljøet, end når man nøjes med at se på hver type støj for sig. Landbrug Støj fra landbruget er en uadskillelig og generelt accepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der foreligger ingen oplysninger om genevirkningen for landbobefolkningen. Naboboligerne nær Pugdalvej og Park Allé er udsat for virkningen og genevirkningen ved naboboligerne, men mentlig ikke væsentlige støjgener i de boliger der ligger ud til vejene. Erhvervsområdet Aktiviteterne i erhvervsområdet bidrager til de nærliggende naboboliger med støj fra mange kilder og ved mange forskellige frekvenser. Det drejer sig eksempelvis støj fra produktionsmaskiner og støj fra kørsel af lastbil og trucks. Virksomheder er generelt underlagt gældende lov- vilkår for deres udsendelse af støj. Generelt må de industrivirksomheder - med visse forskelle virksomhederne imellem - ikke overskride grænseværdier for støjbelastning mellem db(a) målt i skel, mens de tilladte grænseværdier er db(a), når støjen fra virksomhederne måles i boligområder, og db(a), når støjen fra virksomhederne måles ved boliger i det åbne land. Herning Varmforzinkning A/S Vindmøllen opstilles i forbindelse med virksomheden Herning Varmforzinkning A/S, der er en af virksomhederne i erhvervsområdet. På virksomheden foregår der i dag støjende aktiviteter f.eks. i forbindelse med lastning og kørsel af lastbil og trucks. Virksomheden har en gældende miljøgodkendelse og må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger følgende grænseværdier: 70 db(a) indenfor erhvervsområdet, 60 db(a) i erhvervsområdet hvor boliger kun er tilladt, hvis de er nødvendige for virksomhedens drift, db(a) ved boliger i det åbne land samt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, db(a) i etageboligområder, og db(a) i områder for åben og lav boligbebyggelse. Der foreligger ikke oplysninger om støjbelastningens genevirkning ved naboboligerne. Reference /9/. Sammenfatning af kumulative effekter af støj Naboboligerne til vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning A/S er under de eksisterende forhold påvirket af støj fra eksisterende vindmøller, landbru- der i erhvervsområdet, herunder også Herning Varmforzinkning A/S. For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være lige typer støjkilder. Desuden vil støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde. Ved realisering af vindmølleprojektet vil støjpåvirkningen fra vindmøller øges. Støjpåvirkningen fra landbruget er en generelt accepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der foreligger ingen oplysninger om genevirkningen for landbobefolkningen, så det er vurderet, at sammensat støj med støjkilderne i landbruget ikke er noget væsentligt problem. mentlig ved nogle naboboliger være mere generende end de to typer hver for sig. Med de fastsatte grænseværdier og de forholdsvis lave beregnede værdier for støjen jene er det vurderet, at bidraget fra den nye vindmølle her ikke medfører uacceptable forhold. Støjgrænserne for virksomhederne i erhvervsområdet, herunder Herning Varmforzinkning A/S, ligger betydelig over grænseværdierne for vindmøllestøj. det, at støjen fra industrien vil bestemme den samlede virkning af støjen. Det kan ikke udelukkes, at der vil være boliger, hvor den samlede støj fra vindmøller MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 101

130 og erhvervsområdet vil være mere generende end de to typer hver for sig. Den sammensatte støj vil dog lyde i forholdsvis korte og begrænsede perioder samtidig med, at grænseværdierne for vindmøller og erhvervsområdet sammen med de beregnede værdier for vindmøllestø- at det ikke medfører uacceptable forhold. En sammensat støjpåvirkning fra mange støjkilder vil sjældent forekomme og næppe være noget væsentligt problem, alene på grund af afstand mellem støjkilderne. På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. I Miljøstyrelsens vejledning om Støj fra vindmøller skriver man at: Ønskes det, at den samlede støj fra virksomheden inklusive vindmøllestøjen ikke skal belaste omgivelserne mere, end hvis der alene havde været tale om virksomhedsstøj, kan dette opnås ved f.eks. at fastlægge en støjgrænse for virksomheden bortset fra vindmøllen, som er skærpet med 3 db i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. I dette tilfælde vil det være op til Staten, som er godkendelse- og tilsynsmyndighed, at vurdere om Herning Kommune skal skærpe støjvilkåret til Herning Varmforzinkning A/S. Generelt Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger nevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere - det skal være blæsevejr. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekastet bliver oplevet som lysblink, men genen kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af: - Hvor solen står på himlen. 102 MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER - Om det blæser og hvorfra. - Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. - Vindmøllens rotordiameter. - Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets vejledning til bekendtgørelse nr af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Denne praksis er gældende i Herning Kommune for alle naboboliger. Omkringliggende erhvervs- og industrivirksomheder er således ikke omfattet heraf. Den reelle skyggetid er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllen. Både opholdsareal og vindue kan være teoretisk. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for udendørs skyggekast være højere end værdierne for indendørs skyggekast - når der ellers vil forekomme skyggekast. I denne VVM-redegørelse indgår både beregninger for indendørs og udendørs skyggekast, og værdierne for udendørs skyggekast udgør VVM-redegørelsen og miljørapportens referenceværdier i forhold til Miljøministeriets anbefaling. Skyggestop Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i vindmøllen, der stopper vindmøllen i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllen i perioder med generende skyggekast ved naboboliger vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode Udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllen uafhængigt af, hvad arealet bliver brugt til. Indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 meter gange 1 meter vendt mod vindmøllen uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllen, og hvor store de er. Skyggekastet er beregnet i WindPro version , som er baseret på følgende forudsætninger: # Solens højde over horisontlinjen skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. # Afstande på mere end to kilometer fra møllen er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Ved vindmøllen er dens placering i forhold til arealet, vindmøllens højde og rotorens størrelse samt vindmøllens startvind og stopvind afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Skyggekastberegning udføres for alle naboer indenfor 800 meter fra vindmøllen. Endvidere beregnes skyggelinjer for 25, 10, 5 og 0 timer årligt skyggekast. På baggrund af disse linjer er det undersøgt om der er naboer længere væk end 800 meter fra vindmøllen, der teoretisk vil modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Skyggelinjerne på kort 5.3 viser at der ikke er naboer længere væk end 800 meter fra vindmøllen der modtager mere en 10 timers udendørs skyggekast om året fra den planlagte vindmølle. Der er beregnet skyggekast for både projektets vindmølle og for de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde. Øvrige eksisterende vindmøller giver ikke skyggekast ved projektets naboboliger på grund af afstand og placering.

131 Værste tilfælde Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast under årsgennemsnitlige vejrforhold. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Reel værdi Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, hvor tit møllevingerne står stille samt antallet af soltimer. Vindmøllens drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast lenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort med skyggelinjer fra den planlagte og de eksisterende vindmøller, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.3 ge skyggetimer den enkelte nabobolig vil blive udsat for. Kurvernes værdier kan ikke direkte sammenlignes med værdierne ved naboboligerne udendørs, da kurverne trækker en linje gennem alle de punkter, hvor der vil være for eksempel 10 timers reel skyggekast om året, mens værdierne for naboboliger udendørs er for et areal på 225 m 2 (15 meter gange 15 meter), der er en stor samling af "punkter". I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og vindmøllerne, som reducerer skyggekastet. Det vil eksempelvis være tilfældet ved Nabobolig 4, Stentoftvej 5. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne. men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Tabel 5.5 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig nr. på kort 5.3 Nr. i beregningsbilag Timer : minutter 0 Udendørs Indendørs Projektmølle Eksisterende vindmøller 1 Sammenlagt Projektmølle Eksisterende vindmøller 1 Sammenlagt Nabobolig 1, Helleskovvej 3 G 1:33 0:42 2:15 1:14 0:34 1:48 Nabobolig 2, Helleskovvej 1 E 3:30 1:16 4:46 2:44 1:04 3:48 Nabobolig 3, Helleskovvej 2 D 3:56 1:39 5:35 2:53 1:25 4:18 Nabobolig 4, Stentoftvej 5 C 7:51 5:32 13:23 2 5:58 4:47 10:45 2 Nabobolig 5, Stentoftvej 3 B 4:24 7:44 12:08 2 3:26 6:41 10:07 2 Nabobolig 6, Romvigvej 2 A 2:56 10: :56 2 2:19 10: :19 2 Nabobolig 7, Finlandsvej 3 H 0:00 10: :00 0:00 9:17 9:17 Nabobolig 8, Vestergade 33 R J 0:00 2:53 2:53 0:00 2:26 2:26 Nabobolig 9, Bødkervej 10 K 0:00 1:36 1:36 0:00 1:21 1:21 Nabobolig 10, Bødkervej 12 L 0:00 1:25 1:25 0:00 1:13 1:13 Nabobolig 11, Ejsingkjærvej 1 F 6:17 0:47 7:04 4:52 0:38 5:30 Reference /4 7/ 0 Teoretisk skyggekast uden hensyn til bevoksning og bygninger i timer og minutter om året ved naboer. 1 Tre eksisterende V112 vindmøller ved Romvig Gårde. 2 Værdi er fremhævet, da den ligger højere end det anbefalede maksimum på 10 timer om året. 3 Aktivt skyggestop er indregnet for de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 103

132 104 Kort 5.3 Skyggelinjer Projektets vindmølle 1 2 Eksisterende vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Skyggelinjer: 0 timer/år (projektets vindmølle) 5 timer/år (projektets vindmølle) 10 timer/år (projektets vindmølle) 25 timer/år (projektets vindmølle) 0 timer/år (eksisterende vindmøller) 5 timer/år (eksisterende vindmøller) 10 timer/år (eksisterende vindmøller) 25 timer/år (eksisterende vindmøller) Mål: 1: MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER Reference /4-7/ 0 m 1 km 1 2 3

133 Figur 5.1 Kalender for naboer med mere end 10 timers udendørs skyggekast Nabobolig 4, Stentoftvej 5 (13:23) Nabobolig 5, Stentoftvej 3 (12:08) 22:00 22:00 20:00 20:00 18:00 18:00 16:00 16:00 14:00 14:00 12:00 12:00 10:00 10:00 08:00 08:00 06:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Måned Måned Projektets vindmølle Eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde Vindmølle 1 Vindmølle 2 Vindmølle 3 Kalenderne viser, hvornår på året og døgnet skyggekast kan ramme de naboboliger, der teoretisk vil få mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Kalenderne viser den samlede påvirkning både fra den planlagte vindmølle og de tre eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde. Kalenderen viser, at eksempelvis nabobolig 4 bliver ramt af skyggekast fra projektets vindmølle fra midt februar til midt marts mellem kl. 16:00 og 17:00 og igen fra slutningen af september til begyndelsen af november inden for et tidrum mellem kl. cirka 16 til 18; fra eksisterende vindmølle 1 i de tre første uger af marts mellem kl. 07:00 og 08:00 og igen fra slutningen af september til begyndelsen af oktober mellem kl. 07:30 og 08:30; fra eksisterende vindmølle 2 fra sidste uge i marts til anden uge af april mellem kl. cirka 7 og 8, og igen fra sidst i august til midt september mellem kl. cirka. 7 og 7.30; fra vindmølle 3 fra Nabobolig 6, Romvigvej 2 (12:56) 22:00 20:00 18:00 16:00 14:00 12:00 10:00 08:00 06:00 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Måned midt april til begyndelsen af maj mellem kl. cirka 6 og 7 og igen fra midt august og to uger frem mellem kl. cirka 6 og 7. Kalenderne opererer med sommertid. Detaljeret kalender med eksakte tal for hver nabobolig i det åbne land samt for repræsentanterne for bolig-, og blandet bolig og erhvervsområderne kan rekvireres ved Herning Kommune, Planafdelingen. Reference /5 og 7/ MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 105 Tid på døgnet

134 106 Skyggekast ved projektet ved Herning Varmforzinkning merne i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. På kort 5.3 over potentielle områder med skyggekast, isolinjerne, er de naboboliger nummereret, der er med i beregningen. Kortet viser særskilte isolinjer for skyggekastet fra projektes vindmølle og for skyggekastet fra de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde. Tabel 5.5 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for repræsentanter for ialt 58 naboboliger. Tabeller med eksakte tal for de 11 anførte naboboliger kan rekvireres ved Herning Kommune. I beregningen over reelle udendørs værdier har tre naboboliger over ti timer udendørs skyggekast om året. Alle tre vil sandsynlig få mindre skyggekast i virkeligheden på grund af bevoksning samt foranliggende bygninger. Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer teoretisk tre naboboliger, hvor skyggekastet i virkeligheden sandsynligvis også vil blive mindre grundet bevoksning. Vurdering af skyggekast ved naboboliger Tre naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året, når skyggekastet fra de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde indregnes. Naboboligen 4, Stentoftvej 5, er den mest udsatte nabobolig med et teoretisk udendørs skyggekast på næsten 13,5 timer om året, dog uden hensyn til skærmende bevoksning. Udendørs skyggekast i Vildbjerg by ligger mellem nul og fem timer om året, når skyggekastet fra de eksisterende vindmøller ved Romvig Gårde indregnes. Skyggekastet ved naboer til de eksisterende vindmøller påvirkes ikke væsentligt, i forhold til det skyggekast naboboligerne i forvejen modtager fra de eksisterende vindmøller. Herning Kommune kræver skyggestop installeret i den nye vindmølle, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER Vurdering af skyggekast ved omkringliggende virksomheder Som det fremgår af kort 5.3A, er der kun 2-3 virksomheder der er udsat for mere end 10 timers skyggekast om året. Det drejer sig om dele af Islandsvej 9, Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. Her er særligt Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1 i følge kort 5.3A udsat for et højt antal skyggetimer. Antallet af ansatte i disse virksomheder, som faktisk berøres, fordi de enten sidder i et rum med vinduer orienteret mod vindmøllen, eller opholder sig på Kort 5.3A Skyggelinjer X 10 9 X 1 0 m 500 m Projektets vindmølle Skyggelinjer: 0 timer/år (projektets vindmølle) 5 timer/år (projektets vindmølle) 10 timer/år (projektets vindmølle) 25 timer/år (projektets vindmølle) X Virksomhed på Islandsvej Virksomhed på Sverigesvej Virksomhed på Stentoftvej Ubebyggede matrikler hhv. vest og syd for Herning Varmforzinkning A/S udendørs arealer, der er vendt direkte mod møllen, er ikke opgjort. En detaljeret beregning der tager højde for disse forhold og medregner fradrag fra skærmende bevoksning og bygninger, kan redegøre for det præcise skyggekast for ansatte ved de berørte virksomheder. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer denne beregning som grundlag får fastsættelse af skyggestop i den nye vindmølle, så ingen naboer udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. Af kort 5.3A fremgår det endvidere at der hhv. vest og syd for Herning Varmforzinkning A/S er to ubebyggede matrikler der begge kan udnyttes som erhvervsgrunde. Hovedparten af den vestlige matrikel ligger inden for skyggelinjen med 25 timers årligt skyggekast og vil derfor være den mest påvirkede ejendom i erhvervsområdet. Den sydlige matrikel ligger i en zone der ikke modtager skyggekast fra den planlagte vindmølle. Ved ønske om etablering af erhverv på den vestlige matrikel skal bygherre derfor, på samme vis som for øvrige berørte naboer, levere en beregning som grundlag for fastsættelse af skyggestop i den nye vindmølle, for derved at ejendommen ikkeudsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. Resten af industriområdet berøres slet ikke af skyggekast, eller ikke ud over, hvad der i den gældende vejledning anses for acceptabelt for beboelsesområder. ne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan nen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og de for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan - meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en anti-

135 - - kårlige retninger. ve væsentlige gener. 5.4 Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboliger. Konklusion på visuel påvirkning være synlig over nærområdets bevoksning og bebyggelse, men bevoksningen og bebyggelsen kan andre steder dække helt eller delvist for vindmøllen. Visuelt vil vindmøllen være mest synlig fra nabobolig 1, Helleskovvej 3, nabobolig 3, Helleskovvej 2, og fra nabobolig 6, Romvigvej 2. Herfra vil vindmøllen kunne opleves som en markant til markant og dominerende visuel påvirkning af særligt de udendørs opholdsarealer. Fra naboboliger langs Linde Allé, langs Vestergade og Birke Allé er det vurderet, at vindmøllen ofte kan være helt eller delvist skjult bag bevoksning og foranliggende bebyggelse. Ofte vil vindmøllen kunne opleves sammen med skorstene, master, store bygninger og andet i forbindelse med erhvervsområdet og vil derfor indgå i det teknisk udtryk, der er i området. I disse tilfælde kan man sige, at oplevelsen af området ikke vil blive betydeligt forandret. Der er derfor ikke fundet naboboliger langs Linde Allé, langs Vestergade og Birke Allé, hvor det er vurderet, at vindmøllen vil påvirke eller forandre oplevelsen af byen eller boligområder i væsentlig grad. Fra de øvrige naboboliger vil der sandsynligvis kun være en mindre betydende til markant visuel påvirkning med udsigt til den øverste del af vindmøllen, grundet af bevoksning og foranliggende bebyggelse i industriområdet. kerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt i arealer med støjfølsom arealanvendelse og i arealer med delvis støjfølsom arealanvendelse. De beregnede støjværdier i de støjfølsomme områder ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Herning Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling, efter vindmøllen er idriftsat, for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Hvis støjmålingen og den efterfølgende støjberegning ved de enkelte naboboliger til både den nye vindmølle og eksisterende vindmøller viser, at støjpåvirkningen ikke overholder støjkravene ved alle naboboliger, skal den nye vindmølle ved Herning Varmforzinkning støjdæmpes yderligere, eller driften skal indstilles. Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle boligerne. Fire til fem, af de nærmeste, af de omkringliggende virksomheder vil blive påvirket med godt 42 db(a) ved 6 m/s, hvilket svarer til støjkravet ved boliger i det åbne land. Øvrige omkringliggende virksomheder påvirkes med mindre end 42 db(a) ved 6 m/s. For erhvervsarealer der påvirkes med mere end 42 db(a) ved 6 m/s, er langt den største del tilhørende Herning Varmforzinkning A/S. Det resterende berørte areal, der tilhører henholdsvis Islandsvej 8, Islandsvej 9, Sverigesvej 5 og Sverigesvej 10, anvendes primært til udendørs oplag, overdækkede produktionshaller eller parkering. Det er derfor vurderet at støjen fra vindmøllen, ved de omkringliggende virksomheder, ikke vil medføre uacceptable forhold. Det skal endvidere understreges at der ikke er lovgivningsmæssige støjkrav fra vindmøller i forhold erhverv. Konklusion på skyggekast Tre naboboliger modtager teoretisk over ti timer udendørs skyggekast om året, mens indendørs skyggekast over ti timer om året teoretisk rammer de samme tre naboboliger. Se tabel 2.1. Herning Kommune vil i forbindelse med VVM-tilladelsen stille krav om at der bliver installeret skyggestop i den nye vindmølle, så ingen naboer udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. To til tre af de omkringliggende virksomheder vil teoretisk modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Det drejer sig om dele af Islandsvej 9, Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. Her kan særligt Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1 være udsat for et højt antal skyggetimer. Endvidere udsættes en hovedparten af en ubebygget matrikel vest for den planlagte vindmølle med mere end 25 timers udendørs skyggekast om året. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer en detaljeret beregning af det præcise skyggekast for de ansatte ved virksomhederne. Beregningen skal danne grundlag for fastsættelse af skyggestop ved blandt andet Sverigesvej 10 og Stentoftvej 1. væsentlige gener. MILJØKONSEKVENSER VED NABOBOLIGER 107

136 108 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Indledning Blandt klimatologer er der stort set enighed om, at et stadigt stigende indhold af kuldioxid (CO 2 ) i atmosfæren vil få alvorlige konsekvenser for fremtidens klima og dermed levevilkårene på kloden. En højere gennemsnitstemperatur vil føre til ændrede nedbørsforhold og forskellige voldsomme klimatiske hændelser, Reference /25/. For at begrænse skadevirkningerne mest muligt må emissionen af klimagasser derfor begrænses betydeligt. Det kan ske enten ved at sænke energiforbruget eller ved at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi. Regeringen har i sin energiplan 'Vores Energi' et mål om 100 % vedvarende energi i 2050 i Danmark og en reduktion af CO 2 -emissionen med 40 % inden år Pga. sin store CO 2 -fortrængning får vindkraft derfor i de kommende år en central rolle, bl.a. med et mål om 50 % vind i elforsyningen i 2020, Reference /26/. Herning Kommunes Klimaplan har en målsætning om en forøgelse af vedvarende energi til 45 % i 2015 og til 50 % i 2025, og deraf følgende klimamål: : Udledningen af CO 2 ækvivalenter er reduceret 25 % : Udledningen af CO 2 ækvivalenter er reduceret 35 % El- og varmeforsyningen er CO 2 -neutral inden udgangen af Klimaplanen inderholder desuden et mål om 60% ny vindmølleenergi inden I el-systemet skal produktion og forbrug til enhver tid balancere. Når vindmøller producerer strøm, må der reguleres ned for el-produktionen et andet sted i systemet. Det sker typisk på kulfyrede kraftværker eller ved at importere mindre vandkraft-el. Kun i mindre grad kan man reducere produktionen på kraftvarmeværkerne, fordi de i vid udtrækning reguleres efter den mængde varme, der skal leveres til forbrugerne. Vindmøllers store CO 2 -fortrængning og klimaeffekt skyldes således, at el-produktionen fortrænger el fra kraftværker, hvor brændslet er kul eller andre fossile energikilder, der giver en stor emission af CO 2. Nedfaldet af svovl stammende fra energiproduktionen er reduceret betydeligt siden 1990'erne pga. effektiv svovlrensning på kraftværkerne og øget anvendelse af brændsler med lavt svovlindhold. Alligevel fører fossil energiproduktion til en ikke uvæsentlig emission af svovldioxid (SO 2 ). Også kvælstofoxider (NO x ) udsendes under forbrændingen, og når disse stoffer falder ned igen, fører det til forsuring af jord- og vandmiljøer med svovl- og salpetersyre. Ferskvandsystemer i Skandinavien hører til nogle af de mest følsomme økosystemer over for dette, fordi sur nedbør der ophobes i sneen ved forårets tøbrud frigives hurtigt og kan føre til et kraftigt og pludseligt fald det få katastrofale følger for dyrelivet. En anden effekt af emissionen af kvælstof drejer sig om tilførsel af næringsstoffer til følsomme miljøer. Kvælstof fra energiproduktionen falder som nævnt før eller siden ned igen og bidrager til en uønsket gødsk- Generelt er en forøget kvælstoftilførsel ud over det naturlige uønsket, bl.a. fordi kvælstofelskende urter favoriseres på andre mere følsomme arters bekostning. Herved forringes diversiteten af planter og dermed sam- ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER tidig diversiteten af tilknyttede dyr. Desuden kan kvælstof udvaskes af jordmiljøet, og det kan føre til forsuring og tab af plantenæringsstoffer samt forurening af drikkevandsressourcer eller vandmiljøer. Endelig giver el-produktion med kul en stor affaldsproduktion i form af slagge og aske. En del kan genanvendes. Men slaggen og asken indeholder også salte og mindre mængder tungmetaller, der ved deponering eller ved brug i anlægsarbejder med tiden måske kan udvaskes og eventuelt komme til at udgøre et miljøproblem, når produkterne sidenhen genanvendes som fyld. Vindkraft har med sin fortrængning af fossil energi en positiv effekt på alle disse parametre. Emissioner I Danmark var der i oktober 2014 installeret en samlet vindmøllekapacitet på cirka MW, og i 2014 dækkede vindkraft knap 40 % af det totale elforbrug. Reference /1/. Vindmøllen ved Herning Varmeforzinkning er beregnet til en årlig elproduktion på MWh (95% af forventet). Det svarer til cirka borgeres årsforbrug af elektricitet. Hvor stor reduktionen af emissionen af klimagasser bliver på grund af denne produktion afhænger af, hvordan elforbruget på et givent tidspunkt samlet set produceres, og hvilke brændsler eller energikilder, der fortrænges. Reduktionen er re beregningsmåder. Her er antaget, at det er såkaldt marginalel, der fortrænges. Det vil sige, at det antages, at vindkraft stort set fuldt ud fortrænger kulkraft. I så fald skal miljøparametrene angivet i tabel 6.1 anvendes i beregning af miljøforbedringen. Reference /1/. Med disse værdier kan det beregnes, hvor meget det aktuelle projekt reducerer emissionen af luftforurenende stoffer og klimagasser. Resultatet fremgår af tabel 6.2. Især reduktionen af emissionen af kuldioxid er meget stor og bidrager ganske betydeligt til at mindske be-

137 lastningen af atmosfæren med drivhusgasser - den såkaldte klimabelastning. Vurdering Kuldioxid og klimaforandringer Et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren pga. forbruget af fossile brændsler vil føre til alvorlige klimaforandringer over hele kloden. Sådanne forandringer vil få forskellig karakter forskellige steder, og også i Danmark vil det få mærkbare konsekvenser i bred forstand. Det vil sige i forhold til levevilkår for såvel mennesker som dyr og planter. At det tages meget alvorligt ses bl.a. af, at et rejsehold, nedsat af den danske regering, skal rådgive kommunerne om klimatilpasning, dvs. hvordan man bedst forbereder og planlægger for stigende vandstand i fremtiden. Af tabel 6.2 ses, at vindmølleprojektet resulterer i en reduceret emission på cirka tons CO 2 pr. år. Det svarer til godt 0,2 af den mængde, Danmark i Kyotoaftalen havde forpligtiget sig til at spare inden udgangen af Projektet bidrager derfor til at holde klimaforandringerne i ave også selv om det eksakte bidrag i global sammenhæng isoleret set er beskedent. I sig selv vil et projekt af denne størrelse ikke få nogen mærkbar indvirkning på klimaforandringerne. Men i et bredere perspektiv er bidraget værdifuldt og uund- Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO2 og andre luftforurenende stoffer Stof Reduktion g pr. produceret kwh Kuldioxid CO2 776 Svovldioxid SO2 0,07 Kvælstofoxider NOx 0,23 Partikler 0,02 Slagger, aske m.m 53 Anvendte parametre ved beregning af mindsket luftemission og mindsket affaldsproduktion ved el-produktion fra vindmøller. Reference /1/. Tabel 6.2 Reduktion af drivhusgassen CO2 og andre luftforurenende stoffer samt reduceret produktion af slagge og aske Luftart/affald Reduceret emission pr. år Reduceret emission over 20 år Hovedforslag 0-alternativ Hovedforslag 0-alternativ Kuldioxid,, CO2 ton Svovldioxid,, SO2 ton 0, Kvælstofoxider,, NOx ton Slagge/aske, ton Gennemsnitlig mindsket emission (netto) som følge af opsætning af 1 stk. 2 MW vindmølle ved Herning Varmeforzinkning. Der er regnet med forventet produktion minus 5 %. Tallene er afrundede. Reduktionen over 20 år er behæftet med stor usikkerhed og givetvis overvurderet, fordi man i beregningen ikke kan tage højde for, at el-produktionssystemet gradvist bliver ændret i dette spand af år, og at kul formodentlig i stigende grad glider ud. værligt, fordi den fulde reduktion kun kan opnås gennem mange større og mindre bidrag. I gennemsnit udledte hver dansker i 2012 cirka 7,9 tons CO 2. Projektet kompenserer således for emissionen fra cirka 410 personer. Svovldioxid og kvælstofoxider I Danmark tilføres miljøet cirka tons svovl hvert år på grund af menneskelige aktiviteter. Reference /12/. Vindmølleprojektet reducerer emissionen af svovldioxid med cirka 300 kg pr. år. Kvælstofnedfaldet i Danmark ligger mellem 1,7 og 2,7 ton N/km 2, og er højest i Jylland. I alt er nedfaldet på land beregnet til tons i 1999, nyere tal kan Reference /12/. Vindmølleprojektet reducerer emissionen med cirka 1 tons NO x pr. år. Begge dele er positive miljøeffekter. Vindmøllestrøm erstatter som nævnt strøm, som ellers skulle have været produceret med især kul. Af den grund vil produktionen af slagger og aske, som kulkraft afstedkommer, også blive reduceret. En stor del af aske- og slaggermængden fra elproduktionen genanvendes. Kulbundasken bruges hovedsageligt til anlægsarbejder, fyld og andet. En mindre del deponeres, i 2008 cirka 12 %. Reference /22/. Årligt produceres der cirka 1,2 mio. tons slagger og deklarationsværdier, se tabel 6.1, reduceres produktionen med cirka 53 g pr. kwh vindmøllestrøm. Det svarer til, at der fremover vil blive produceret godt 220 ton tet. Også dette må betragtes som positivt for miljøet. 6.2 Ressourcer og affald Energibalance og ressourceforbrug konsekvenser og vurdering En moderne vindmølle kan på kun 7 8 måneder producere lige så meget energi, som der er brugt til at producere, opføre og senere skal bruges til at nedtage den. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER 109

138 110 Foto 6.1 Billede af det område hvor, vindmøllen skal placeres ved Herning Varmforzinkning. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER Med en forventet levetid på 20 år kan en mølle altså producere gange så meget energi, som der er brugt til at lave og drive den. Reference /10/. Næppe andre energiteknologier til elproduktion har så kort en energimæssig tilbagebetalingstid. For at få en hurtig effekt på klimaet er en kort energimæssig tilbagebetalingstid på etablering af den nødvendige infrastruktur naturligvis vigtig. Til sammenligning kan nævnes, at tilbagebetalingstiden er 2 4 år for solceller og 6 14 år for atomkraft. Reference /13/. Til produktion af en vindmølle anvendes først og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes cirka 800 m 3 armeret beton. Ved nedtagning af vindmøllen efter endt drift kan størsteparten af de anvendte materialer adskilles og genanvendes. Fundamentet med kabler fjernes til mindst en meter under terræn. Vandforbrug Produktion af 1 MWh el med vindmøller koster i et livscyklusperspektiv cirka en liter vand. Globalt produceres en stor del af elektriciteten på kraftværker, hvor overskudsvarme bortkøles. Med den produktionsform er vandforbruget cirka liter pr. MWh el. Reference /11/. Etablering af vindkraft til erstatning af kulkraft kan derfor i mange lande spare store vandmængder. Teoretisk kunne nærværende projekt for eksempel spare cirka m 3 vand om året, eller hvad der svarer til cirka 130 danskeres årlige forbrug. Potentialet for vandbesparelser med vind er derfor globalt stort. I Danmark køles ikke med ferskvand på kraftværker, eksakte tal for forbruget af ferskvand ved denne produktionsform. Det må dog skønnes at være beskedent, og kun udgøre nogle få procent af ovennævnte tal, og heraf vil hovedparten sikkert oven i købet skyldes minedrift uden for landets grænser. Vandbesparelser på grund af vindkraft vil derfor være meget mindre i Danmark end i mange andre lande. Affald Efter opstilling og idriftsættelse af vindmøllen vil alt materiel og affald, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen efter gældende regler, og området omkring møllen vil blive reetableret. Herefter vil møllen ikke give anledning til nogen væsentlig affaldsproduktion, når der ses bort fra olieskift og lignende. I disse tilfælde medtages og genanvendes kemikalierne på godkendte modtagevirksomheder. Affaldsproduktionen fra vindmøller i drift er i modsætning til visse andre elproduktionsteknologier meget begrænset. 6.3 Geologi og grundvand Spildes olie eller andre kemikalier under opsætning eller drift af en vindmølle, kan der potentielt være risi- - samt nærhed til vådområder. Den er derfor af betydning bl.a. i forhold til drikkevandsinteresser. Data fra en nærliggende drikkevandsboring viser, at undergrunden typisk øverst består af ler (0 3 meter) og herunder sand (3 19 meter under terræn). Grundvand står i cirka 5 7 meter dybde. Reference /2/. Møllen opstilles på en industrigrund i udkanten af Vildbjerg cirka 2 km øst for østgrænsen for et større geologisk værdifuldt område, Reference /3/. Der er almindelige drikkevandsinteresser i området (OD). Den korteste afstand til en drikkevandsboring er cirka 500 meter. Området er ikke okkerpotentielt.

139 Vurdering Risiko for forurening Risikoen for spild eller udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner i anlægsfasen er ganske lille og kan sammenlignes med den fra lignende entreprenørmaskiner og byggeprojekter. Ved et eventuelt spild kan der hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af f.eks. afgravning af det øverste jordlag. Områdets sårbarhed over for oliespild under etablering af møllerne eller under vedligehold vurderes derfor at være beskeden. I driftsfasen er risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra vindmøllens smøreog hydrauliksystemer ubetydelig. En vindmølle med gear indeholder cirka liter gearolie. Herudover indeholder nogle mølletyper desuden cirka 370 liter olie i et lukket svingningsdæmpningsmodul. Desuden er der cirka 300 liter hydraulikvæske og cirka 600 liter kølervæske i en mølle af den påtænkte type. Endelig indeholder møllens transformer, der kan være placeret såvel i bunden som i toppen af tårnet, omkring liter olie. Møllen er konstrueret på en måde så et eventuelt spild fra en lækage opsamles i nacellen, ledes ned gennem tårnet og endelig opsamles i bakker i bunden. Skulle der forekomme en lækage, hvad der kun er en meget lille risiko for, er der således opsamlingskar til opsamling af diverse olier og væsker. I øvrigt er der elektronisk overvågning og automatiske alarmer på alt, der vedrører driften, så et eventuelt spild straks vil blive opdaget, og der hurtigt kan iværksættelse afværgeforanstaltninger. Kun hvis en mølle vælter, er der således en reel risiko for udslip til omgivelserne, og det sker som bekendt yderst sjældent. Samlet vurderes der derfor kun at være minimal risiko for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i såvel anlægs- som drifts- og nedtagningsfase for møllerne. Pga. det forholdsvis højtliggende sekundære grundvandsspejl kan der muligvis blive behov for midlertidig grundvandssænkning, når fundamentet skal etableres. ske vil blive fastlagt af Herning Kommune i byggetilladelsen. Mest sandsynligt og mest miljøvenligt vil det dog være at nedsive vandet lokalt på nærliggende marker. Herved belastes grøfter, og det lokale renseanlæg, mindst muligt. Varigheden af grundvandssænkningen vil være mellem tre og fem uger. Området er ikke okkerpotentielt, og der er ikke risiko for okkerudledning i den anledning. 6.4 Naturbeskyttelse Projektområdet - eksisterende forhold Projektområdet er et industriområde i den nordlige del af Vildbjerg. Grunden er mod nord og vest afgrænset af et cirka 35 m bredt beplantningsbælte og grænser Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for det nærmeste habitatområde, Ovstrup Hede med Røjen Bæk Habitatområde nr. 249 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bæklampret (Lampetra planeri) Odder (Lutra lutra) Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Rigkær op til dyrkede marker mod vest, nord og øst, hvor der p.t. dyrkes korn på konventionel vis. Herudover græn- des et kunstigt gravet vandhul, hvorunder jordvarmeanlægget er etableret. Internationale beskyttelsesinteresser Natura2000 er betegnelsen for et netværk af naturområder i EU, Fuglebeskyttelses-, Ramsar-, Habitat,- og Vildt- og Naturområder, og udpegningen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyreog plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Naturdirektiverne indebærer, at landene både skal udpege og beskytte de særlige om- også beskytte udpegede plante- og dyrearter uden for Kort 6.1 Natura 2000 områder i nærheden af projektområdet. Mejdal Halgårde Feldborg Nørre Felding Plantage Sørvad Aulum Nybro Ørnhøj Vildbjerg Grønbjerg Abildå Projektområdet EF-habitatområde Timring Skibbild Tjørring Herning Natur- og vildtreservater 0 km 5 km ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER 111

140 112 Kort 6.2 Beskyttede 3-områder omkring vindmølleplaceringen Ny vindmølle Eng Beskyttede vandløb Sø Mål:1: ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udlagt for at beskytte især fuglelivet, og udpegningsgrundlaget for disse to områdetyper er ofte identiske. I alt 113 fuglebeskyttelsesområder dækker tilsammen km 2, eller 6 og 11 % af Danmarks land- og havareal. Habitatområderne er, som navnet siger, fortrinsvis udpeget for at beskytte en række specielle habitater og biotopog naturtyper. Dertil kommer dog ofte også en række dyre- eller plantearter, der har særlige krav til levevil- ne, 261 stk., dækker km 2, eller henholdsvis cirka 7 og 14 % af Danmarks land- og havareal. Af kort 6.1 fremgår Natura2000-udpegninger i nærheden af projektområdet. Det nærmeste er Tihøje Hede, der er udpeget som Vildt- og Naturreservat. Herefter følger Ovstrup Hede og Røjen Bæk, der er udpeget som habitatområde. Udpegningsgrundlaget fremgår af tabel 6.3. Afstanden til projektområdet er cirka 5 km. Herudover er der cirka 15 km til næstnærmeste habitatområde og endnu længere til nærmeste Fuglebeskyttelses- eller Ramsarområde. Reference /4/. Tabel 6.4 Vigtigste fuglelokaliteter i nærheden af mølleområdet Antal reg. arter Lokalitet Lokalitetstype Obs.- dage /obs. Korteste afstand til møller, cirka km. Vildbjerg by By 63 76/192 - Rødding å/ådal Å og eng 30 23/ Romvig Agerland 33 10/ Lysgård Agerland 6 4/7 2-3 Timring Landsby 49 37/ Møltrup Herregård Eng/ overdrev 2 3/3 3-4 Vigtigste fuglelokaliteter inden for en radius af 3-4 km fra møllerne. Reference /5/

141 Beskyttede naturområder Paragraf 3-områder er større eller mindre naturområder, der er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven. Af kort 6.2 fremgår, at der kun er få beskyttede 3-områder i nærheden af møllerne. - skyttede vandløb, alle i en afstand på mere end 300 meter. Der er ingen beskyttelseslinjer i området, og ej heller planer om skovrejsning. Fugle i området Møllen opstilles i et industriområde i den nordlige del af Vildbjerg. Området grænser op til intensivt dyrkede marker, og fuglefaunaen består derfor af en blanding af 'byfugle' og typiske arter fra agerlandet: solsort, gul- Ud over læhegn er der kun ganske få og små, udyrkede naturområder i nærheden, og derfor også temmelig fattigt på dyreliv i det hele taget. er ikke kendt for mange fugle, og områderne besøges tilsyneladende ikke ret ofte af ornitologer, hvilket tyder på, at fuglefaunaen fortrinsvis rummer almindelige arter tilknyttet det åbne land. For landsbyernes vedkommende tyder det på, at en ornitolog bor i byen eller har været forbi enkelte gange. På de mest åbne marker i mølleområdet raster og fouragerer i vinterhalvåret af og til sangsvaner og gæs i mindre omfang. På træk er iagttaget en række forskellige rovfugle. Reference /5/. Det nærmeste Fuglebeskyttelsesområde Nr. 42 er Snd. Feldborg Plantage, cirka 15 km nordøst for Vildbjerg. Her er dpegningsgrundlaget ynglende tinksmed. Det er tvivlsomt om tinksmeden stadig yngler på stedet. Ornitologiske interesser i nærområdet er derfor beskedne, og man skal til vestkystens fjorde og Borris He- Tabel 6.5 Bilag IV arter (Habitatdirektivet) der måske kan træffes i og omkring projektområdet Art Ynglebiotop Levevis Kan eventuelt træffes i projektområdet Eventuel negativ effekt af vindmøller Hyppighed/ Bevaringsstatus 2000 Vandflagermus 1 Hule træer Jager over søer og vandløb. Overvintrer især i kalkgruber Sydflagermus Huse Jager ofte i kulturlandskab med haver, parker og småskove. Overvintrer i huse. Odder Brinker langs vandløb og søer Markfirben 1 Åbne, solrige lokaliteter Spidssnudet frø Næringsfattige vandhuller til større søer Fiskeæder der fouragerer i sø, å og fjord. Færdes langs vandløb og brinker Fouragerer på tørre arealer, f.eks. diger, skråninger, grusgrave, strandenge o.l. Jager udenfor yngletiden i tilstødende områder: klitter, heder og hedemoser Eventuelt på fourageringstræk Eventuelt på træk eller fouragerende Nej - ingen egnede biotoper. Nærmeste å Rødding/Vorgod å Nej - ingen egnede biotoper Eventuelt i områdets vandhuller Ikke sandsynlig Ikke sandsynlig Almindelig/ Gunstig Almindelig/ Gunstig Ingen Almindelig i hele Jylland/ Usikker Ingen Alm. i Jylland/ Usikker Ingen Alm. i hele landet men spredt/ Usikker Strandtudse Temporære vandhuller Fouragerer i klithede og på strandenge Næppe - Ingen egnede biotoper i området Ingen Almindelig/ Ugunstig Bilag IV arter, som måske kan træffes i nærheden af projektområdet. 1 = ikke truffet i 'møllekvadratet', men kun i et nabokvadrat. Reference /8/ og /9/ ste fuglebeskyttelseområder og større fuglekoncentrationer eller særligt beskyttede arter. Andre dyr Møllerne placeres som nævnt i et industriområde, der grænser op til åbent agerland med relativt få læhegn og småplantager. Markerne behandles maskinelt og de - Ifølge EU's Habitatdirektiv skal man vurdere, om et projekt eventuelt vil kunne få negative konsekvenser for en række særligt truede dyr, også uden for disse dyrs egentlige hovedområder, og for særligt udlagte habitatområder. Listen af dyr - bilag IV til Habitatdirektivet - omfatter en lang række arter, hvoraf en pågældende projektområde. I tabel 6.5 er nævnt arter, der i perioden er registreret i et 100 km 2 stort område, der indeholder projektområdet, et såkaldt UTM-kvadrat på 10 km gange 10 km. Reference /9/. Disse arter kan således måske også med en vis holdene ellers er passende. I tabellen er de pågælden- ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER 113

142 114 de arters primære ynglebiotoper og levevis nævnt, og det er vurderet, om dyrene måske også kan forventes at kunne træffes i nærheden af møllen, og om de måske kan blive påvirket negativt heraf. Endelig er arternes generelle bevaringsstatus nævnt i tabellen. Reference /8/ og /9/. - Andre arter kan dog evt. også træffes på træk mellem sommer- og vinteropholdssted, eller måske under fourageringstræk mellem f.eks. yngleområde og fourage- ter, kan have temmelig store revirer på op til 100 km 2. område. For de arter, der fouragerer over vand, er der o.l. For de øvrige arter mangler der i nærområdet større løvskovsområder med gamle træer, parker, alléer eller lignende, hvor dyrene ynder at yngle og fouragere. Der er langt til større løvskove, og Vildbjergs parker er måske de bedste fourageringsområder i nærområdet. - grund i overensstemmelse med forvaltningsplanen for sker i mere løvskovsrige egne af landet. Reference /23/. 6.5 så vidt vides med sikkerhed truffet i projektområdet. Ud over de i tabellen nævnte arter er der således arter, som er særligt beskyttelseskrævende. Flora Møllen placeres på en industrigrund grænsende op til agerjord i omdrift. På baggrund af besigtigelse kan det tearter på placeringen. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER Vurdering af konsekvenser Internationale naturområder - Natura 2000 Ingen af de dyr, der indgår i udpegningsgrundlaget for toptyper på industrigrunden. Vindmøllen placeres cirka 5 10 km fra nærmeste vildt-og naturreservat og Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. De nærmeste fuglebeskyttelsesområder er Borris Hede, Nissum og Ringkøbing Fjord samt Sdr. Feldborg Plantage, som ligger cirka 15 km fra mølleområdet. Fuglene i disse områder bliver ikke påvirket af møllen. I øvrigt behandles problematikken vedrørende fug- området i afsnittet 'Fugle og vindmøller' senere. Beskyttede naturområder, 3-områder kring projektområdet, som det fremgår af kort 6.2. Et par vandhuller cirka 500 m vest og nordvest for møllen er de nærmeste. Men da vindmøllen opføres på en industrigrund berøres disse eller andre naturområder iøvrigt ikke, og der vil ikke være nogen negativ påvirkning af hverken biotoperne eller deres tilknyttede dyre- og planteliv. Fugle Hvad angår fugle og vindmøller er der især to effekter, der påkalder sig interesse. Dels naturligvis risikoen for kollisioner og dødsfald, og dels en fortrængningsog forstyrrelseseffekt og eventuelt tab af fourageringsområde. En tredje effekt har i årenes løb været nævnt: en barriereeffekt og eventuelle negative konsekvenser for fuglene som følge af et øget energiforbrug, når deres dog at være ganske teoretisk og uden betydning for fuglene såvel på arts- som på populationsniveau. Kollisioner Det sker at fugle bliver dræbt af vindmøller, og det kan måske undre i betragtning af dyrenes meget skarpe sanser og store manøvredygtighed. Der er dog ikke tale om Fyrfald. Dvs. det fænomen, at fugle i dis og ver direkte ind i tårnet. Fænomenet var forholdsvis almindeligt tidligere, men forekommer nu næsten ikke, fordi landet generelt ligger badet i diffust lys. Der er nok snarere tale om, at fuglene kan fejlbedømme møllevingernes hastighed og derfor rammes under forbi- set møllens størrelse og vingernes længde, omkring 250 Med cirka 10 års mellemrum er der over de sidste år lavet en række store opsummerende litteraturstudier af videnskabeligt dokumenterede effekter I 1995 blev den hidtil største litteraturundersøgelse i Danmark gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser. En af hovedkonklusionerne heri var, at: " risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. Reference /7/. Senere store undersøgelser i 2004 og igen i 2011 har ikke givet grund til at ændre væsentligt på denne konklusion. I et meget grundigt tysk litteraturstudie fra 2004 er problemets omfang undersøgt og vurderet statistisk. Det er gjort ved at gennemgå og sammenligne et stort antal undersøgelser fra en lang række lande. Tabel 6.6 er f.eks. en opgørelse af alle registrerede dødsfald i perioden i undersøgelser, hvor man systematisk har ledt efter døde fugle. Opgørelsen omfatter kun én dansk undersøgelse, der dækker to år. For overskuelighedens skyld er fuglene i tabellen samlet i grupper. Reference /6/. I alt er der således gennem cirka 15 år i denne række undersøgelser fundet knap døde fugle fordelt på mere end 100 arter. Det relativt beskedne antal og den lange årrække viser, at kollisioner er forholdsvis sjældne. Til gengæld

143 Tabel 6.6 Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden fordelt på forskellige fuglegrupper Fuglegruppe Land Holland Belgien Spanien Sverige Østrig England Danmark Tyskland I alt Lommer, skarve, hejrer og storke Svaner og gæs Ænder Rovfugle Hønsefugle og sumphøns Vadefugle Måger, terner og alkefugle Ugler Duer Sejlere, gøge, spætter og svaler Pibere, vipstjerter og lærker Sangere og andre småfugle Drosler, fuglekonger og mejser Kragefugle Stær, spurve, korsnæb og værlinger Ubestemte fugle 4 I alt Omarbejdet efter Reference /6/ viser det store artsantal, at stort set alle arter kan blive potentielle ofre. Fugledødsfald på grund af vindmøller tælles således oftest kun i ganske få eksemplarer pr. mølle pr. år, og det kan konstateres, at omfanget kun undtagelsesvist vil kunne få negative konsekvenser for fugle på populationsniveau. I undersøgelsen konkluderes det f.eks., at det ikke i nogen af de mange undersøgelser, man har belæg for negative effekter af kollisionsrisikoen på populationer af ynglende fugle. Reference /6/. Generelt fandt man, at kollisionsraten varierede mel- at der forekommer mellem 0 og 50 dødsfald pr. mølle pr. år. Størst er risikoen for især måger i vådområder, heden af skove. Senest er endnu en stor litteraturundersøgelse, denne gang svensk, nået frem til nogenlunde tilsvarende konklusioner. Også her sammenfattes resulaterne fra et meget stort antal kilder, og man har f.eks. for fugle beregnet en mortalitetsrate på 2,3 som medianværdi. Dvs. at der statistisk set og i 'gennemsnit' forekommer 2,3 dødsfald pr. mølle pr. år. Reference /14/. Variationen ligger i denne undersøgelse mellem 0 og 60 fugle pr. mølle pr. år. At mortalitetsraten er forholdsvis lille og variationen stor parker ikke udgør noget problem. Der forekommer næsten aldrig kollisioner. Det er derimod enkelte, uheldigt placerede møller eller parker, der tegner sig for hovedparten af dødsfaldene. Af tabel 6.6 bemærker man, at antallet af dræbte rovfugle er forholdsvis højt. Det kan forekomme paradoksalt, disse dyrs skarpe sanser taget i betragtning. For Spanien dækker tallene blandt andet over 133 gåsegribbe og for Tyskland over 13 havørne og 40 røde glenter. Lignende høje tal har man fundet i Norge for havørn ved en uheldigt placeret møllepark i et område med en af verdens tætteste bestande af ynglende havørne. Også i andre tilfælde skyldes høje dødstal, at møllerne er fejlplacerede i meget rovfuglerige områder, og eksemplerne viser, at det naturligvis er væsentligt, at der tages nødvendige hensyn under planlægningen for at undgå gentagelser, Reference /17/. Hvorfor rovfugle i visse tilfælde tilsyneladende er særligt udsatte kan måske forklares ved, at de, i modsætning til mange andre fugle, har fremadrettede øjne, og under jagten er fuldstændig fokuserede mod byttet på jorden og uopmærksomme på ovenfra kommende farer - en vindmøllevinge. Til støtte for denne teori taler, at gamle fugle tilsyneladende rammes lige så hyppigt som ungfugle, og det derfor ikke har noget med manglende erfaring at gøre. Det har desuden vist sig, at lokale ynglefugle i højere grad rammes end trækfug- de om foråret i månederne marts til maj i forbindelse med revirhævdelse, og igen i sensommeren i forbindelse med at ungerne forlader territoriet. I undersøgelser ved Tarifa i Spanien fandt man at fugle på træk i stor stil undviger en møllepark i god tid. 71 % af alle svævetrækkere - bl.a. større rovfugle og storke - ændrer således retning, når de nærmede sig et vindkraftanlæg, og så godt som alle dødfundne fugle var ikke trækfugle. Reference /19/. Risikoen for kollisioner hænger således nøje sammen med hvor ofte rovfuglene passerer gennem mølleområdet. Reference /14/. Det samme forhold gør sig gældende for andre fuglegrupper. For rovfugle alene er kollisionsfrekvensen 0 8 fugle pr. mølle pr. år. De høje værdier er fra enkelte møller og er den betydeligt lavere: Mindre end 0,3 døde rovfugle pr. mølle pr. år. Medianværdien er 0,03 fugle. Ser man kun på undersøgelser fra områder med høje rovfugletætheder er medianværdien 0,07 fugle pr. mølle pr. år. Reference /14/. Mortalitetesraten for rovfugle er således generelt meget lille, og kun for isolerede populati- ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER 115

144 Tabel 6.7 Antropogene dødsårsager for fugle Dødsårsag Lav vurdering Høj vurdering %-andel af lav vurdering %-andel af høj vurdering Automobiler Bygninger og vinduer El-ledninger 3 hundreder ,01 4 Radiomaster Vindmøller ,2 0,1 % i alt Andre menneskerelaterede dødsårsager for fugle medtaget for sammenligningens skyld Jagt Huskatte I alt Noter: 1 Omregnet fra amerikanske forhold i forhold til befolkningstal, idet det dog antages, at amerikanerne kører dobbelt så mange km som danskere pr. år. 2 Omregnet direkte i forhold til befolkningstal. 3 Omregnet direkte i forhold til areal. 4 Omregnet i forhold til installeret effekt (USA cirka MW i 2001, DK cirka MW i 2012/13). 5 T. Asferg: Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2009/10. DMU. Af det samlede jagtudbytte kan cirka 65 % skønnes at være vildfugle, resten opdræt (fortrinsvis fasaner). Listen omfatter 40 fuglearter. 6 Danmarks statistik: i alt cirka huskatte i DK (2000). Hver kat skønnes i gennemsnit årligt at dræbe mellem 1 og 10 fugle. 7 En ny amerikansk undersøgelse skønner, at mellem 1,4 og 3,7 mia. fugle årligt slås ihjel af katte i USA, Reference /20/. 2/3 skyldes vildtlevende katte og resten hjemmeboende. Ifølge forskerne kan resultaterne i høj grad overføres til lignende områder f.eks. i Europa. Omregnes tallene direkte i forhold til befolkningsstørrelser vil tallet for Danmark ligge mellem 25 og 65 mio. fugle årligt! Skønnet årligt antal dødsfald af fugle i Danmark som følge af kollision med forskellige menneskeskabte strukturer eller opførsel i naturen og kulturlandskabet. Tabellen er omarbejdet for danske forhold efter undersøgelser i USA, Reference /18/. Forudsætningerne for omregningen fremgår af noterne i tabellen. For sammenligningens skyld er i tabellen inddraget jagt og huskatte. Andre årsager såsom utilsigtet forgiftning (rotte- og musegift) kunne eventuelt medtages, hvis der kunne gives kvalificerede bud på antal. oner af arter med en meget langsom reproduktionsrate, kan der være en begrundet frygt for negative effekter for fuglene på populationsniveau. Sammenlignet med andre menneskerelaterede dødsårsager udgør vindmøller generelt kun en meget beskeden risiko for fugle, se tabel 6.7. Mht. denne vindmølle kan det naturligvis ikke helt afvises, at møllen kan medføre enkelte fugledødsfald, og alle arter, der kan træffes i området, inkl. trækfugle, kan være potentielle ofre. Men risikoen vurderes at være så lille, at det kan forudsiges, at antallet ikke vil kunne få et omfang, der vil kunne få nogen negative effekter for nogen arter på populationsniveau. Forstyrrelses- og fortrængningseffekt 116 ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER Den væsentligste effekt af vindmøller på fugle har at gøre med forstyrrelser, der f.eks. kan føre til fortrængning fra gode fourageringsområder. Reference /6/. Effekten er meget forskellig fra art til art. Nogle arter tvinges til at geringsområde, fordi de må holde en passende afstand til møllerne. Andre arter bekymrer sig tilsyneladende ikke særligt om møllerne og færdes ofte frit, tæt på møllerne. Forstyrrelses- eller fortrængningseffekten er statis- be, der alle tilsyneladende undgår at komme tættere på end et par hundrede meter. Desuden er der en sammenhæng mellem møllestørrelsen og forstyrrelsen, således at fortrængningsafstanden stiger med møllens højde og størrelse. I Reference /6/ fandt man en barriereeffekt for 81 arter. Vindmøller kan med andre ord repræsentere Ifølge litteraturen er der tilsyneladende ikke noget, der tyder på, at fugle generelt vænner sig til vindmøller. Det er dog i modstrid med, hvad man har kunnet iagttage for den normalt temmelig sky kortnæbbede gås i Vestjylland. Reference /21/. Med tiden har man iagttaget, at fuglene søger føde tættere og tættere på vindmøllerne møllerne eller fouragere lige nedenunder. Noget lignende har man iagttaget ved Tunø Knob havmøllepark med hensyn til ederfugle, der her har vænnet sig til at fouragere tæt på møllerne, fordi der omkring fundamenterne er skabt kunstige stenrev med tilhæftningsmuligheder for blåmuslinger, der er disse ænders foretrukne føde. Nogle arter kan dog eventuelt miste potentielle foura- res. F.eks. fandt man i undersøgelser omkring vindmøller i Kronjylland, at sang- og pibesvane og hjejle givetvis ville blive påvirket af etablering og udvidelse af en vindmøllepark ved Overgård Gods, idet de nævnte arter ville miste større eller mindre fourageringsområder. Men det blev samtidig konkluderet, at fuglene let ville ter, bl.a. i det nærliggende habitat- og fugleområde, skønnedes ikke at blive påvirkede. Reference /15/ og /16/. Sådanne påvirkninger har derfor næppe et omfang og en betydning, der kan betegnes som væsentlige for nogen arter på populationsniveau. Hvad angår svaner og gæs, er der således næppe tvivl om, at disse, og måske også enkelte andre fuglearter, kan nye vindmøller opstilles. Det er dog næppe noget større problem for fuglene, fordi de konkrete marker i forvejen skifter fra år til år. Valget af fourageringsområde sker alene ud fra hvilke afgrøder, der p.t. dyrkes på markerne. Vinterraps og vintersæd er specielt værdifulde for svaner og gæs, brakmarker og græs for hjejler, og præ-

145 cist på hvilke arealer, der dyrkes hvad, varierer som bekendt fra år til år med sædskiftet. I nærværende tilfælde er denne problematik dog mindre relevant. Møllen vil evt. kunne afholde et beskedent antal fugle fra at fouragere på markerne nord for, i hvert fald i en tilvænningsperiode. Samlet vurderes det således, at vindmøllen ikke vil få nogen væsentlige negative effekter på fuglefaunaen i området. Andre dyr Pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk og søge mod skove, plantager og hegn i byggeperioden. Men når møllen er i drift, vil dyrene efter en kortere tilvænningsperiode igen bevæge sig frit mellem lokaliteterne, og bliver ikke påvirket væsentligt fremover under driften. Flagermus mus måske kan træffes i mølleområdet, dog mest sandsynligt på fourageringstræk. De er begge almindelige i Danmark og i en gunstig bevaringstilstand og anses ikke for truede. Reference /9/. Flagermus er ligesom fugle potentielt i risiko for at kollidere med vindmøller. Også dette kan forekomme paradoksalt, når man betænker dyrenes effektive sonarsy- me sommernætter og ved svage vinde tiltrækker vindmølletårnet imidlertid insekter, på grund af varmeafgivelse og læeffekt, og det tiltrækker selvsagt også sultne lige vindhastigheder omkring en vindmølle. Dyrene rammes dog trods alt kun sjældent, og den gennemsnitlige mortalitetsrate er 2,9 dyr pr. mølle pr. år, medianværdi. Reference /14/. Tallet dækker over store variationer fra 0 70, og de største tal stammer fra enkelte voldsomme hændelser f.eks. fra mølleparker i USA, hvor møllerne er placeret i skovrige områder med store riation og den beskedne medianværdi antyder, ligesom re problemer, men også, at uheldigt placerede mølleparker eller enkeltmøller kan medføre et relativt stort antal dræbte dyr. Der er, så vidt vides, intet kendskab til, om det fortrinsvis er unge dyr, der dræbes. Det er dog ikke helt sommeren eller efteråret, når ungerne forlader redestedet. Forholdet er interessant og ikke uvæsentligt, fordi det for dyrearter med lang levetid, sen kønsmodenhed og få unger per år er langt vigtigere for bestandens overlevelse, at gamle, kønsmodne dyr overlever, end at unge, umodne gør det. Der er ikke lavet mange undersøgelser i Danmark om, hvordan det ser ud i praksis. En undersøgelse i Vassingerød synes at bekræfte ovenstående. Her fandt man gen- - mæssigt må betegnes som 'temmelig godt' og under næsten ideelle eftersøgningsbetingelser. Reference /24/. Figur 6.2 viser aktivitetsniveuet omkring møllen, som den blev registreret af en stationær monitor. Ved en anden ikke offentliggjort undersøgelse i Nordjylland fandt man ét dødt dyr. gen i udpræget grad knyttet til løvskove eller vådområder, og ynglebiotoperne skal for mange arter helst indeholde gamle løvtræer eller huse, hvor dyrene kan gemme sig og yngle i revner og sprækker. Reference /8/ og /9/. Nærværende mølle placeres i et industriområde, nær det åbne land og med lang afstand til, hvad der måske kunne fungere som ledelinjer, såsom levende hegn og germusområde, men må tværtimod kategoriseres som marginalt. Der er derfor ikke sandsynlighed for at støde på ret mange arter. - højt i terrænet. Af den grund kan den anses for at være den art, der i det konkrete tilfælde vil være i størst risi Flagermusaktivitet ,4 0,5-0,9 1-1,4 1,5-1,9 2-2,4 2,5-2,9 3-3,4 3,5-3,9 4-4,4 4,5-4,9 5-5,4 5,5-5,9 6-6,4 6,5-6,9 7-7,4 7,5-7,9 8-8,4 8,5-8,9 9-9,4 9,5-9, ,4 10,5-10, Vindhastighed (m/s) saktiviteten i Vassingerød. Det fremgår, at dyrene er mest aktive ved vindhastigheder mellem 2,4 og 6,5 m/sek. Reference /24/ Forår Sommer Efterår Flagermusaktivitet Uge nummer Figur 6.2 Flagermusaktiviteten opgjort på ugebasis. Reference /24/ ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER 117

146 118 Tabel 6.8 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet Årlig elproduktion, MWh Herning Varmforzinknings årsforbrug eller cirka borgeres årsforbrug Årlig kuldioxidreduktion, CO2-reduktion, ton borgeres årlige CO 2 -emission 1 Årlig svovldioxidreduktion, SO2-reduktion, ton 0,3 Årlig kvælstofoxidreduktion, NOx-reduktion, ton 1 Årlig slagge- og askereduktion, ton 220 Påvirkning af grundvand Ingen Risiko for forurening ubetydelig Påvirkning af Natura 2000-områder Ingen Ingen identificerbare negative effekter Påvirkning af naturområder Ingen Ingen identificerbare negative effekter Påvirkning af pattedyr Ingen Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter Påvirkning af fugle Minimal Skøn 0 3 dødsfald pr. år 2. Ingen væsentlig effekt på populationsniveau. Ingen fortrængning og tab af fourageringsområde Påvirkning af flagermus Minimal Skøn 0 2 dødsfald pr. år 2 Ingen betydning for nogen arter på populationsniveau Påvirkning af padder Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen vandhuller i nærheden Påvirkning af planter Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen levesteder berøres Påvirkning af insekter Ingen Møllen etableres på industrigrund. Ingen levesteder berøres 1 Hvis hver indbyggers emission sættes til 7,5 tons pr. år. 2 Skøn på basis af Reference /6/ og /14/ og vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. Se også Reference /18/. de på at fouragere i byrummet omkring vejbelysningen. fouragerer over åbent vand og vil næppe kunne træffes ved møllen og derfor heller ikke være i risikogruppen. Helt udelukke at møllen kan blive årsag til kollisioner, kan man altså ikke, og det vil i så fald sandsynlig- forekommende art i området. Men generelt må det konstateres, at risikoen for kollision og dødsfald er så lille, at det er uden betydning for nogen arter på populationsniveau. Og konkret må det på baggrund af alle erfaringer være rimeligt at konkludere, at risikoen for kollisi- Skønner man et forventet antal dødsfald pga. møllen med anvendelse af medianværdien for kollisioner, vil møllen i så fald statistisk set blive årsag til knap tre ve væsentligt lavere, nok nærmere nul. På den baggrund vurderes det, at vindmøllen på populationsniveau næppe vil udgøre en væsentlig trussel Ud over klimaet, hvor hårde vintre kan tynde kraftigt ud i mange bestande, er langt den største trussel mod hule træer og fjernelse af andre yngle- eller vinterop- Padder og insekter Der vil næppe kunne træffes padder eller insekter, opført på habitatdirektivets liste, på den givne lokalitet, og som konstateret tidligere, påvirker møllen heller ikke nogen naturområder, hvor insekter og padder, måske ville kunne træffes. Møllen får derfor ingen negative effekter på hverken padder eller insekter. ØVRIGE MILJØKONSEKVENSER Flora Vindmøllen placeres på industrigrund uden bevoksning og får ingen effekter på planter i nærområdet. Det forventes, at beplantningsbæltet omkring grunden kan bevares eller restaureres efter opførelse af møllen. 6.5 Sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenser I tabel 6.8 er de miljømæssige konsekvenser af vindmølleprojektet opsummeret. Den største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af en stor CO 2 -reduktion. Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lokal, men nærmere af global karakter, men dog stor og væsentlig målt i forhold til den lokale emission, hvor det samlede årlige elforbrug fra Herning Varmforzinkning erstattes af el produceret fra vindmøllen. så positiv, pga. reduktionen af svovl og kvælstofemissionen nationalt. Det samme er den i forhold til produktionen af slagge- og askeaffald. Det vurderes, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller truede arter i området, hvor møllen bliver placeret. som eventuelt kan indeholde forskellige beskyttede dyrearter eller planter. Drift af møllen vil ikke berøre disse små naturområder, og dermed heller ikke det tilknyttede plante- og dyreliv. næppe vil udgøre et væsentligt problem for nogen arter og slet ikke på populationsniveau. Der vil ikke være behov for etablering af afværgeforanstaltninger.

147 7 Andre forhold alternativet Vindmølleprojektet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold uden en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, og påvirkningen af landskab, natur og naboforhold vil derfor være uændret. De positive følger af projektet såsom sparede udledninger, samt den vedvarende energiforsyning af en stor virksomhed med et stort årligt energiforbrug vil således ikke blive realiseret. 7.2 Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 81.E6.1 I forbindelse med planlægning for vindmølleprojektet er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 81.E6.1 for et erhvervsområde med mulighed for opstilling af en vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Lokalplanområdet som Herning Varmforzinkning råder over har et samlet areal på cirka m 2. Heraf udgør eksisterende bebyggelse, dvs. bygninger til lager, proces og administration, et samlet areal på cirka m 2. Lokalplanområdet er opdelt i to delområder: delområde I og delområde II. Vindmøllen opføres inden for delområde I der udgør cirka m 2. Lokalplanens andet delområde, delområde II, udgør cirka m 2 og giver mulighed for at udvide den eksisterende virksomhed med cirka m 2 nyt erhvervsbyggeri. Samlet set må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom højest være 50%. Bebyggelse må opføres i to etager og bygningshøjden må ikke overstige 12 meter over terræn. Skorstene, antennemaster og lignende, som er nødvendige for virksomhedens produktion eller områdets tekniske forsyning, kan dog have en større højde. Udvidelsen af virksomheden inden for lokalplanens delområde II, vil ikke medføre væsentlige ændringer i forhold til den nuværende anvendelse, hvor driften af virksomheden er afhængig af at store dele af de ubebyggede arealer, inden for delområde II, skal anvendes til materialelager og oplagsplads. Adgang til Herning Varmforzinkning A/S vil ved en eventuel udvidelse af virksomheden, inden for delområde II, fortsat foregår via Sverigesvej. virksomhedens udvidelsesmuligheder indenfor delområdet er følgende: Kulturarv Der er rettet henvendelse til Museum Midtjylland om planlagte anlægsarbejde ved Herning Varmforzinkning A/S. Museum Midtjylland har vurderet, at der sandsynligvis vil være skjulte fortidsminder i mindre dele af det område som delområde II omfatter og det vil derfor være nødvendigt at følge afgravningen og fjerne eventuelle fortidsminder inden selve anlægsarbejdet skal i gang. På virksomheden foregår der i dag støjende aktiviteter f.eks. i forbindelse med lastning og kørsel af lastbil og trucks. Med udvidelse af virksomheden kan der forekomme øget lastning samt til- og frakørsel da produktionskapaciteten forhøjes. Men samlet set er det vurderet, at ud- har betydning for fremkommelighed og lignende. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger følgende grænseværdier: 70 db(a) indenfor erhvervsområdet, 60 db(a) i erhvervsområdet hvor boliger kun er tilladt, hvis de er nødvendige for virksomhedens drift, db(a) ved boliger i det åbne land samt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, db(a) i etageboligområder, og db(a) i områder for åben og lav boligbebyggelse. Med lokalplanens realisering vurderes det, at virksomhedsstøjen fortsat vil være inden for de fastsatte støjkrav i miljøgodkendelsen. Grundvand og jordbund Området har almindelige drikkevandsinteresser og udvidelse af virksomheden, inden for delområde II, vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Ved etablering af tankanlæg eller lignende skal følges de forskrifter iht. miljøloven som skal sikre mod udsivning til jorden. Det vurderes, at med forebyggende foranstaltninger, tuel påfyldningsplads, ved etablering af sandfang og olieudskiller m.m. er risikoen for forurening minimal. øge risikoen for forurening yderligere. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil den nuværende erhvervsmæssige anvendelse fortsætte og de ubebyggede arealer inden for delområde II vil overvejende fremstå som oplagsplads. Området vil fortsat være omfattet af den eksisterende lokalplan, med de udvidelsesmuligheder lokalplanen giver. 7.3 Miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse Herning Varmforzinkning A/S er oprindeligt miljøgodkendt den 26. maj 1998 via en rammegodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Miljøgodkendelsen af virksomheden er siden 1998 revurderet den 18. februar I forbindelse med udvidelse af virksomheden er der udarbejdet tillæg til den gældende miljøgodkendelse, seneste tillæg er dateret den 17. april 2013 i forbindelse med opstilling af askebehandlingsanlæg for udvinding af zink af zinkaske. Se reference /3/ og /4/. Virksomhedens miljøgodkendelse giver tilladelse til at drive en varmforzinkningsvirksomhed og det tilhørende erhvervsareal ud fra en række vilkår til driften, ANDRE FORHOLD 119

148 120 herunder blandt andet luftforurening, lugt, spildevand, støj og affald. Vilkårene er at betragte som et retsgrundlag for virksomhedsdriften. Staten, der er tilsynsmyndigheden skal tage bilag 1-virksomheders miljøgodkendelser op til revurdering enten, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Revurderingen skal da omfatte den samlede virksomhed, eller, regelmæssigt og mindst hvert 10 år, hvis virksomheden ikke er omfattet af en BAT-konklusion. Med godkendelsen følger 8-års retsbeskyttelse for den godkendte drift. I 8-års perioden kan tilsynsmyndighedenkun undtagelsesvist skærpe vilkårene. stemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, med gyldighed fra 15. april 2013, følgende krav til lysmarkering på vindmøller mellem 100 og 150 meter: - Hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af mølletårnet. - To lavintensive faste, røde hindringslys (type A med en intensitet på 10 cd) tændt 24 timer i døgnet og placeret på overdelen af nacellen, således, at der er uhindret synlighed fra enhver retning 360 grader i vandret plan uanset møllevingernes position. - Ved anvendelse af LED-lys skal disse være inden for bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm. Reference/1/ VVM-redegørelsen henviser til de generelle regler om luftfartsafmærkning af vindmøller med totalhøjde mellem 100 og 150 meter. Farven RAL 7035 bliver andre steder i VVM-redegørelsen kaldet lys grå. Det er den kendte farve på vindmøller. ANDRE FORHOLD med henblik på en konkret vurdering af behovet for lysafmærkning inden rejsningen af vindmøllen. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning A/S står dog ikke in- - seks uger fra modtagelsen af anmeldelsen har besvaret anmeldelsen. Man skal dog være opmærksom på, at dette kun gælder, hvis man har modtaget en kvittering på, at Reference /1/ I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der afsendt har svaret, at en attest til opstilling af vindmøllen kan opnås, såfremt vilkår om afmærkning i henhold til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkninger af vindmøller opfyldes. Reference /2/ 7.5 Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler eller højspændingsledninger. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 7.6 Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning har en positiv socioøkonomisk gevinst både hvad angår produceret el til virksomheden, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet. Baggrunden for projektet er at Herning Varmforzinkning kan løse deres energiudfordring, og derved blive i Vildbjerg og fastholde arbejdspladser lokalt. Endvidere vil det til produktion af vindmøllerne, installationen på projektområdet og efterfølgende service og drift blive skabt arbejdspladser. For produktion af vindmøllen af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Der vil blandt andet blive skabt jobs til udgravning og binding og støbning af fundamentet samt transport af materialer. Størstedelen af disse jobs, samt arbejdet med service og drift af møllerne, vurderes at gå til arbejdstagere bosiddende i Danmark herunder også lokale virksomheder. Vindmølleprojektet ved Herning Varmforzinkning vil ikke medføre nogen negative socioøkonomiske påvirknin- sige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, som er omtalt i kapitel 1 i VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøllen ved Herning Varmforzinkning. 7.7 Afværgeforanstaltninger Skyggekast fra vindmøllen kan afværges ved at stoppe vindmøllen, når skyggekast optræder ved de boliger, hvor det er beregnet, at skyggekastet vil overstige ti timer om året. Ligeledes er der mulighed for støjdæmpning af vindmøllen, hvis måling viser at støjgrænsen ikke overholdes. Der er ikke fundet behov for afværgende foranstaltninger i øvrigt. 7.8 Manglende viden Der er ikke kendskab til forhold, hvorom der er manglende viden. De økonomiske forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten.

149 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte af en række grunde. Blandt de umiddelbart kraftværker samt støjpåvirkning og skyggekast ved naboboliger. Reduktion af emissioner elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte EU-lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr. kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kwh. Reference /2/ Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i 2004 beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker omgivelserne, og DMU prissætter forureningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre pr. kwh. Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker. Vindmøllen ved Herning Varmforzinkning reducerer den årlige udledning af kvælstofoxider, NO x, med 1 ton og svovldioxid, SO 2, med omkring 0,3 ton. Det bliver til henholdsvis 20 ton NO x og 6 ton SO 2 i vindmøllens tekniske levetid på 20 år. Den årlige CO 2 -udledning reducerer vindmøllen ved Herning Varmforzinkning med ton pr år, eller op til ton i vindmøllens tekniske levetid på 20 år. Se kapitel 6.1. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/. Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt, eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader, og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet "ExternE Externalities of Energy" beregnet de eksterne omkostninger ved Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/. DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kwh for Amagerværket over 3,44 for Fynsværket til 6,34 eurocent pr. kwh for Vestforbrændingen over årene De 0,42 eurocent pr. kwh ved Amagerværket bliver i projektet ved Herning Varmforzinknings 20-årige tekniske levetid til en mindre sygdomsvirkning, som er omkring 57 millioner kroner værd. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse. Støjpåvirkning Vindmøller udsender karakteristisk støj, når de er i drift. For moderne vindmøller stammer størstedelen af støjen fra vingernes rotation, som giver en svingende, susende lyd, der varierer med tiden. Vindmøllernes maskineri, især gearet i modeller med gearkasse, kan give støj med toner, som afhængig af vindmøllens konstruktion kan have enten en høj frekvens - hyletone - eller en lav frekvens - brummetone. Vindmøller er i drift uafbrudt, når det blæser tilstrækkeligt. Moderne vindmøller kan variere omdrejningshastigheden, og så støjer de typisk mindre ved svag vind, end når det blæser stærkt. SUNDHED OG OVERVÅGNING 121

150 122 Støjen fra vindmøller varierer med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed og er til tider tydeligst om natten, Reference /10/. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Støjens frekvenssammensætning er derimod ikke karakteristisk, den svarer til støjen fra mange andre støjkilder. Med hensyn til lavfrekvent støj gælder det, at for mange støjkilder som for eksempel bilmotorer indeholder støjen en større andel af lavfrekvent støj end vindmøller. Reference /5/ Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et svingende sus fra vingerne, både når de skærer gennem luften, og når de passerer tårnet, så luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj kan have sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Reference /10/ En støjpåvirkning på 65 db(a) eller mere kan være skadeligt for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau, Reference /7/. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllen kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Se kapitel 5. En støj på 65 db er teknisk 128 gange kraftigere end en støj på 44 db, som er grænseværdien ved vindhastigheden 8 m/s for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark. I forhold til menne- knap otte gange kraftigere end 44 db. SUNDHED OG OVERVÅGNING De danske grænseværdier for støj fra vindmøller I Danmark er der vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Grænseværdien bliver sat for den enkelte virksomhed eller støjkilde på virksomheden og ikke for den samlede industristøj. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Reference /6/ I forhold til støjpåvirkningen af naboboliger til vindmøllen ved Herning Varmforzinkning er det vurderet, at den samlede støj fra vindmøller ikke væsentligt forøger støjpåvirkningen ved de nærmeste naboboliger i forhold til støjen fra Herning Varmforzinkning og de øvrige virksomheder i erhvervsområdet alene. For boliger længere væk og i retning mod vindmøllen vil støjen fra vindmøllen gradvist være mere dominere i det samlede støjbillede og det generelle billede ved naboboligerne, er, at den samlede støj fra virksomheder og vindmøller ikke væsentligt forøger støjpåvirkningen i forhold til vindmøllernes støjpåvirkning alene. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod for hele frekvensområdet ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vindhastighed på 8 m/s. Grænsen er absolut og gælder for den givne vindhastighed for ethvert tidspunkt og samlet for samtlige vindmøller. Der er i kapitel 1 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved nærmeste beboelse er beregnet i kapitel 5. Ingen naboboliger i det åbne land udsættes for mere end 40,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 39,4 db(a) ved 6 m/s ifølge beregningerne. Endvidere påvirkes ingen naboboliger i om- vendelse med mere 37,8 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37,0 db(a) ved 6 m/s. Støjniveauet på maksimalt 40,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s ved naboboliger i det åbne land betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs, mens støjniveauet på maksimalt 39,4 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s ved naboboliger i det åbne land betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end en hvisken udendørs, Støjniveauet på maksimalt 37,8 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s, og maksimalt 37,0 db(a) ved 6 m/s, ved naboboliger i støjfølsom arealanvendelse betyder, at der kan være en udendørs støj, der svarer til lidt mindre end støjen fra et enkeltmandskontor med en tændt PC. Støjen kan være generende for nogle mennesker. Lyden vil komme som et sus, der bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Undersøgelser fra Sverige, Nederlandene, Danmark og Canda Der er gennemført videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende støjen fra vindmøller opleves. Undersøgelser fra Sverige og Nederlandene er resumeret bl.a. i en tidsskriftsartikel fra 2009, Reference /12/. Artiklen påviser, at andelen af beboere, som oplever gener fra vindmøller, øges samtidig med, at støjniveauet stiger. Resultaterne fra de samme undersøgelser ligger også til grund for en rapport fra det nederlandske institut RIVM fra 2009, Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid, hvor forskerne tager udgangspunkt i den gene, der opleves inden- udendørs er udsat for et støjniveau på 39 db ved 8 m/s, som er grænseværdien for boligområder i Danmark, oplever støjen indendørs som stærkt generende. De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller. Reference /8/ Ved sammenligning af udendørs og indendørs niveauer kan i meget grove træk regnes med, at det A-vægtede niveau indendørs med lukkede vinduer er db

151 mindre end udendørs. Ved åbne vinduer med 0,35 m 2 åbning er forskellen cirka 10 db. Reference /10/ En opinionsundersøgelse blandt naboer til vindmøller blev i 2012 gennemført af Viden om Vind. Undersøgelsen baseres på interviews af personer. Af disse er der 51 respondenter ud af 144 bosiddende meter fra vindmøllerne. I afstanden meter er de tilsvarende tal 102 ud af 476. I afstanden meter er tallene 307 ud af 1760, og i afstanden meter er tallene 818 ud af Blandt respondenterne er der er altså en overvægt af naboer, der bor tæt på vindmøllerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at fem procent oplever ulemper i høj grad ved at bo i nærheden af en vindmølle, mens 81 procent oplever, at der slet ikke er ulemper. Af de, som oplever ulemper, nævner størstedelen, støj. For 12 procent gælder det, at deres opfattelse af at være nabo til vindmøller er ændret negativt, efter vindmøllerne er rejst. For 23 procent, at deres opfattelse af at være nabo til vindmøller er ændret positivt. Fire procent oplever, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne. 95 procent oplever ikke, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne. Reference /13/ og /14/ Resultater fra en begrænset canadisk undersøgelse viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og de undersøgte personers målte eller selvrapporterede helbred. Undersøgelsen Wind Turbine Noise and Health Study er gennemført af Health Canada i samarbejde med Statistics Canada i de to canadiske provinser Ontario og Prince Edward Island. De foreløbige resultater af undersøgelsen er offentliggjort i november Undersøgelsen har til gengæld påvist en sammenhæng mellem irritation hos de undersøgte personer og et stigende niveau af støj samt vibrationer, skygge- møllerne. Reference /16/ Litteraturstudier af støjgener fra vindmøller Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i april 2011 et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet. Studiet konkluderer følgende: "Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger, vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vej- db for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at cirka 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, L den = 58 db, er i gennemsnit cirka 8 % stærkt generede. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem te sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signi- højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for vindmøller. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer." Reference /10/ Til lignende konklusioner kommer en slutrapport, Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter, fra november 2011 fra Naturvårdsverket i Sverige. Reference /11/ af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Ved vindhastigheder over 7 10 m/s vil støjemissionen stabilisere sig eller falde for en pitchreguleret vindmølle, som der er tale om ved Herning Varmforzinkning. Kræftens Bekæmpelse har i 2013 præsenteret Miljøministeriet for en projektidé, der ud fra registeroplysninger kan belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar- lidelser. Kræftens Bekæmpelse har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffekter fra både tidligere og igangværen- steriet for Sundhed og Forebyggelse og Klima-, Ener- denne uafhængige undersøgelse. I første omgang udarbejder Kræftens Bekæmpelse en projektbeskrivelse, der vil blive vurderet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og herudover af en international støjekspert. Vurderingen skal sikre, at projektbeskrivelsen lever op til international forskningsmæssig standard. Det forventes, at undersøgelsen vil kunne færdiggøres på cirka. 2 år. Tilrettelæggelse af undersøgelsen, som løber frem til april 2017, er blåstemplet af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og en svensk ekspert i støjmiljø. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsmi- igangsættelsen af den nye undersøgelse ikke bør bruges som argument for ikke at fortsætte den planlægning for vindmøller, som følger af energiforliget, som Den nye undersøgelse kan forhåbentlig være med at få afklaret nogle af de spørgsmål, der er usikkerhed om. Reference /15/ SUNDHED OG OVERVÅGNING 123

152 124 Lavfrekvent støj Grænseværdierne for den beregnede lavfrekvente støj fra vindmøller i beboelsesrum er baseret på de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, hvor den anbefalede grænseværdi for boliger, institutioner og lignende er 25 db(a) i dagperioden og 20 db(a) i aften- og natperioden. Reference /5/ Miljømyndighederne benytter de anbefalede grænseværdier som grundlag for at fastlægge støjgrænser for den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg, idet myndigheden i hver enkelt situation foretager en konkret vurdering af støjbelastningen og af de mulige afhjælpende foranstaltninger. Således kan kommunen ud fra en aktuel vurdering for andre anlæg end vindmøller fastsætte et støjpåbud med andre grænser end de anbefalede grænseværdier, eller der kan gives et driftspåbud, der ikke indeholder grænser for støjen. Reference /5/ Grænseværdierne for vindmøller er til forskel herfra bindende, og de gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 db(a) ved 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden. Reference /5 og 9/ Beregningerne i kapitel 5 viser, at vindmølleopstillingen i projektforslaget ligger 4,4 db(a) under grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller. Skyggekast ved naboboliger Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vind- SUNDHED OG OVERVÅGNING møller i en gruppe og deres placering i forhold til na- møllens rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed indirekte forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Skygger fra de roterende vinger er generende, når de forekommer men kan ikke fremkalde epileptiske anfald ifølge reference /10/. For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer skyggekast årligt. I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllen ved Herning Varmforzinkning vil kaste skygge fra de roterende vinger ved naboboligerne. Da tre naboboliger teoretisk vil få over 10 timer udendørs skyggekast om året, vil der blive installeret skyggestop, så ingen naboboliger får over 10 timer skyggekast om året. Kun en procent af respondenterne i opinionsundersøgelse gennemført af Viden om Vind nævnte skyggekast som ulempe. Reference /13/ 8.2 Overvågning Herning Kommune er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejerne overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Kommunes byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal herved sikre, at mølleanlægget etableres, drives og afvikles i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at de fastsatte vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. De væsentligste elementer, som forventes at indgå i overvågningsprogrammet, fremgår af nedenstående udkast til overvågningsprogram. Støj I forbindelse med opstilling af møllen vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra den aktuelle mølletype vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllen forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVMtilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllen vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllen sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling, når vindmøllen er sat i drift. Der skal for ejers regning udføres støjmålinger og efterfølgende beregninger efter vindmøllens idriftsætning, også for lavfrekvent støj. Støjmålinger, beregninger og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011) og skal sendes til Herning Kommune (bek@ herning.dk) senest tre måneder efter vindmøllen er færdigmeldt. Kvittering for bestilling af støjmålingerne skal også fremsendes til Herning Kommune (bek@herning. dk). Støjberegningerne skal foretages for punkter, som forinden aftales med Herning Kommune, som udgangspunkt for nabobeboelse inden for 1 km fra vindmøllerne. Da vindmøllen ved Herning Varmforzinkning gør brug af støjreduceret drift, skal Herning Kommune have dokumentation for dette, og der vil i VVM-tilladelsen være et krav om, at ved ændring af støjniveauet for vindmøllen, vil dette kræve en fornyet anmeldelse til Herning Kommune, i forhold til støj. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølle-

153 ejerne at dæmpe støjen yderligere eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke er overholdt. Skyggekast vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD s program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i enkelte tilfælde ligger over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop, og i henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmøller, skal det ved en realisering af projektet dokumenteres, at ingen naboer kan få over 10 timers reel udendørs skyggekast om året. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop, og der vil skulle udføres supplerende beregninger i denne forbindelse for de nabobeboelser og nærliggende virksomheder, hvor det beregnede skyggekast umiddelbart ligger tæt på eller over grænseværdien på 10 timer. Der vil derfor i forbindelse med VVM-tilladelsen blive stillet krav om at bygherre leverer denne beregning som grundlag får fastsættelse af skyggestop også ved de berørte virksomheder. Klager fra naboer kan desuden medføre, at Herning Kommunes miljøtilsyn efter en nærmere vurdering kan pålægge vindmølleejerne at dokumentere, at der er installeret skyggestop, som opfylder kravene i VVM-tilladelsen. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejeren at justere møllens indstillinger for skyggestop, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Sikkerhed for befolkningen ringsordning for vindmøller er mølleejeren forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk, og ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har mølleejeren pligt til at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Arbejdsmiljø og -sikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og -sikkerhed ved opstilling af vindmøllen og ved efterfølgende serviceeftersyn og reparation varetages af Arbejdstilsynet. Okker Inden møllen opstilles foretages jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for pyritindhold (okkerindhold). Såfremt der opgraves pyritholdig jord, skal denne håndteres efter nærmere aftale med Herning Kommune, så der ikke ved genplacering sker betydende udvaskning af okker til vandløb og søer. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamentet, skal Herning Kommune søges om tilladelse. Ved udledning af oppumpet vand til grøfter eller vandløb vil der blive stillet krav om løbende kontrolmålinger samt etablering af renseforanstaltninger såfremt nærmere fastsatte grænseværdier for okkerindhold ikke umiddelbart kan overholdes. Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild inden vindmøllen opstilles. I tilfælde af et uheld skal Herning Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllen og fjernet olien m.v. Eventuelt vaskevand fra møllen skal opsamles og håndteres som spildevand. Naturbeskyttelse På baggrund af undersøgelser i området er det vurderet, at vindmøllerne kan anlægges uden behov for af- er ligeledes ikke fundet grund til anbefaling af speci- rige plante- eller dyreliv. Retablering Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Fundamenter skal almindeligvis fjernes i en dybde af mindst 1 meter i henhold til miljømyndighedernes krav. Hvis ejeren af den matrikel, hvorpå vindmøllen er opstillet, ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Kravene om reetablering vil blive stillet i VVM-tilladelsen. VVM-tilladelsen vil stille krav om at der tinglyses en deklaration omkring reetablering ved ophør af vindmølledriften. SUNDHED OG OVERVÅGNING 125

154 9 Henvisninger Kort 1.1 Vindmøllens placering 6 Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer 6 Kort 1.2 Eksisterende kommuneplanrammer 12 Kort 2.1 Placering af vindmøllen i projektforslaget 15 Kort 2.2 Støjkurver 20 Tabel 2.1 Skyggekast ved naboboliger 21 Tabel 2.2 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter 25 Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 28 Figur 3.2 Principtegning af vindmølle 28 Kort 3.1 Placering af vindmøllen i projektforslaget 29 Figur 3.1 Principtegning af pladefundament 30 Kort 3.2 Vindressourcerne 30 Tabel 3.2 Lastbiltransporter i anlægs og driftsfasen 32 Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 3 og 7 kilometer 36 Kort 4.2 Særligt værdifulde landskabsområder 37 Kort 4.3 Landskabets dannelse 38 Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen 40 Kort 4.4 Kirker og kultur 42 Kort 4.5 Grønne bystrukturer 43 Kort 4.6 Terræn og synlighed 44 Kort 4.7 Visualiseringspunkter 49 Tabel 5.1 Forhold for naboboliger 84 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under 800 meter 84 Kort 5.1 Naboboliger 85 Tabel 5.2A Vurdering af den visuelle oplevelse af vindmøllen fra opholdsarealer 87 Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj 97 Kort 5.2 Støjkurver 98 Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboer, inklusiv støjbidrag fra eksisterende vindmøller 99 Kort 5.2A Støjkurver 100 Tabel 5.5 Skyggekast ved naboboliger 103 Kort 5.3 Skyggelinjer 104 Figur 5.1 Kalender for naboer med mere end 10 timers udendørs skyggekast 105 Kort 5.3A Skyggelinjer 106 Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO2 og andre luftforurenende stoffer HENVISNINGER Tabel 6.2 Reduktion af drivhusgassen CO2 og andre luftforurenende stoffer samt reduceret produktion af slagge og aske 109 Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for det nærmeste habitatområde, Ovstrup Hede med Røjen Bæk 111 Kort 6.1 Natura 2000 områder i nærheden af projektområdet. 111 Kort 6.2 Beskyttede 3-områder omkring vindmølleplaceringen 112 Tabel 6.4 Vigtigste fuglelokaliteter i nærheden af mølleområdet 112 Tabel 6.5 Bilag IV arter (Habitatdirektivet) der måske kan træffes i og omkring projektområdet 113 Tabel 6.6 Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden fordelt på forskellige fuglegrupper 115 Tabel 6.7 Antropogene dødsårsager for fugle 116 Tabel 6.8 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet 118 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Anvendte forkortelser og begreber BEK, bekendtgørelse bl.a., blandt andet bonitet, frugtbarhed, anvendt om jord cirka, cirka Candela (forkortes cd), måleenhed for lysstyrke. En candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W per steradian. CO 2 kuldioxid, kultveilte db og db(a), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer DMU, Danmarks Miljøundersøgelser EF, Det europæiske fællesmarked, der var forløberen for EU emission, udledning. Modsat immission, se dette estimeret, anslået et al., forkortelse af latin et alii, "og andre". Udtrykket hæftes bag førsteforfatterens EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 28 europæiske stater fauna, dyreliv f.eks., for eksempel, planteliv fouragere, lede efter føde, æde

155 fuglebeskyttelsesområde, område, hvor bestemte fugle er beskyttet g, gram, enhed for masse (i daglig tale mål for vægt) generere, (af lat. generare, af genus slægt, art), avle; frembringe gennemsnit, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier gulliste, Miljøstyrelsens liste over danske planter og dyr i tilbagegeang habitat, er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer habitatdirektiv, EF-retsregel (EU-retsregel) om levested for planter og dyr habitatområde, store områder med beskyttelse af naturtyper, eksempelvis hede, bestemte planter og dyr hektar, m 2 Herning kommune denne Herning Kommune, den organisatoriske og juridiske enhed. Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund immission, modtagelse. Modsat emission, se dette. I denne rapport brugt i forbindelse med modtaget støj hos naboer jf., jævnfør kausal dosis-respons, kausalitet (af latin: "causa"), at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning. Én hændelse eller handling øger sandsynligheden for en anden hændelse eller handling, når alt andet holdes konstant km, kilometer, 1000 meter, længdemål, opsætning. Her brugt i teknisk betydning om at samle de forskellige elementer i vindmøller. kv, kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 volt kw, kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effekt kwh, kilowatt-time, 1000 watt i en time. Enheden bruges ved beregning af elforbrug. kg, kilogram, 1000 gram, mål for masse (i daglig tale mål for vægt) LBK, lovbekendtgørelse medianværdi, den værdi, for hvilken det gælder, at 50% af de målte værdier ligger over og 50% ligger under mm, millimeter, 1/1000 meter, længdemål m/s, meter pr. sekund, hastighed MW, megawatt, 1000 kilowatt, watt MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var i 2011 på 3,347 MWh eller kwh m 2 og m 3 moduleret [lydbillede], lyden varierer i toner over tiden i en gentagelse Natura 2000-område, samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområde, ramsarområde og habitatområde nominelt omdrejningstal, normal kørsel, modsat løbskkørsel NOx fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 nr., nummer pitchregulere, regulere rotorens omdrejningshastighed ved at ændre vingernes vinkel i forhold til rotorplanet pr., per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølle pt, for tiden ramsarområde, vådområde, der er beskyttet især på grund af fugle rødliste, er en vurdering af plante- og dyrearters risiko for at uddø. Rødlisten er især brugbar som et instrument i beskyttelsen af de allermest truede arter SCADA, overvågning og dataindsamling. Engelsk: Supervisory Control and Data Acquisition SO2 svovldioxid spektakulære, opsigtsvækkende t, landskabets form, placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som f.eks. skrænter, vandløb, byer. Et tilsvarende ord er terræn t/år, ton per år VVM, vurdering af virkning på miljøet UTM-kvadrat, Universal Transverse Mercator målt inden for en kvardrat på 10 kilometer gange 10 kilometer. UTM-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode,, paragraf 3-område, refererer til Naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttet område 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold 9.3 Referenceliste Kapitel 1, Indledning /1/ hele landet. Planlægning. /2/ Mail fra Museum Midtjyllandtil PlanEnergi, den 14. juli 2014 Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget /1/ Danmarks Vindmølleforening, PARK - Hovedresultat, Beregnet: :32/ HENVISNINGER 127

156 128 /2/ Mail fra Annika Balgård, Specialist, Environment, Environment, Vestas Northern Europe til Tommy Olesen, Vestas Northern Europe. Videresendt via Energicenter Nord til PlanEnergi /3/ Energistyrelsen: ENERGISTATISTIK 2012, side 35. Se: statistik2012.pdf. /4/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark. /5/ PE North West Europe ApS, februar 2011: Life Cycle Assessment Of Electricity Production from a Vestas V112 Turbine Wind Plant. /6/ Risø DTU, Risø-R-1788(DA), Juni 2011: Risikovurdering i forbindelse med vindmøller og motorveje. /7/ møller. /8/ Rapport udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering under Transportministeriet, Juni 2011: Vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner. /9/ Strange Skriver, Ingeniør, Teknisk chefkonsulent i Danmarks Vindmølleforening, d. 19. november 2008: Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller. Danmarks Vindmølleforening. Kapitel 4, Landskabelige forhold /1/ J. P. Trap. Danmark. Ringkøbing Amt, bind IX,I. Femte udgave. Bind 22. G. E. C. Gads Forlag /2/ Geologi og landskabslære. Henrik Vejre, Lars Holm Rasmussen, Ole K. Borggard. 4. udgave DSR Forlag /3/ Per Smed, Landskabskort /4/ Mail fra Museum Midtjyllandtil PlanEnergi, den 14. juli 2014 Kapitel 5, Miljøkonsekvenser ved naboer /1/ BEK nr 1284 af 15/12/2011, Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, med tilhørende "Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller". /2/ Alm. støj.pdf, Danmarks Vindmølleforening, Beregnet: :15/ /3/ LF støj.pdf, Danmarks Vindmølleforening, Beregnet: :12/ /4/ SHADOW_ Facade (1x1) ny Vestas V80.pdf, Danmarks Vindmølleforening, Beregnet: :23/ HENVISNINGER /5/ SHADOW_ Areal (15x15) ny Vestas V80.pdf, Danmarks Vindmølleforening, Beregnet: :28/ /6/ SHADOW_ Facade (1x1) eksist 3 stk V112.pdf, Danmarks Vindmølleforening, Beregnet: :39/ /7/ SHADOW_ Areal (15x15) eksist 3 stk V112.pdf, Danmarks Vindmølleforening, Beregnet: :42/ /8/ Målerapport, Måling af støj fra 3 Vestas V112 vindmøller ved Vildbjerg, Grontmij A/S, 20. juni 2013 /9/ Revurdering og miljøgodkendelse for: Herning Varmforzinkning A/S, Vildbjerg Afd. Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg, 18. februar 2009, Miljø Center Århus Kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser /1/ Naturlig Energi, Marts 2014 /2/ /3/ /4/ /5/ /6/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiele der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU /7/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspetiver. /8/ H. Baagøe og T.S. Jensen (2007): Dansk Pattedyr Atlas /9/ DMU (2007): Faglig rapport nr Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /10/ Naturlig Energi sep Vindmøllers energibalance /11/ DHI Water, environment, health (2007): A Water for Energy Crisis? Examining the Role and Limitations of Water for producing Electricity. Report for Vestas Wind Systems A/S /12/ T. Ellermann et al. (2001): Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU, nr. 374 /13/ H. Pedersen (2008): Den korte fremtid. Vedvarende energi & miljø nr. 5 /14/ tesrapport. Naturvårdsverket /15/ DMU (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgård på forekomsten af fugle i Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Faglig rapport nr. 280

157 /16/ P. Clausen & E. Bøgebjerg (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgård på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Rekvirentrapport til Ny Vindenergi ApS. DMU /17/ I. Ahlén (2010): Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl. Skogs- och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p /18/ Ericson et al (2001): Avian collision with wind turbines: a summary of existing studies of avian collision mortality in the United States National Wind Coordinating Comitee (NWCC). Western EcoSystems Technology Inc., Washington D.C. /19/ M. de Lucas et al (2008): Collision fatality of raptors in wind farms does not depend on raptor abundance. Journal of Applied Ecology 45, /20/ S.R. Loss et al (2013): The impact of free-ranging domestic cats on wildlife of the United States. Nature Communications 4, Article number /21/ J. Madsen & D. Boertmann (2008): Animal behavioral adaptation to Changing landscapes: Spring-staging geese habituate to wind farms. Landscape Ecology. /22/ Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. Juli Affaldsstatistik 2007 og Affaldsproduktion turstyrelsen 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Grontmij /25/ IPCC (2014): Climate change Mitigation of Climate change /26/ Kapitel 7, Andre forhold /1/ ning af vindmøller. 1. udgave 28. marts /2/ /3/ Revurdering og miljøgodkendelse for: Herning Varmforzinkning A/S, Vildbjerg Afd. Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg, 18. februar 2009, Miljø Center Århus /4/ Tillæg til miljøgodkendelse for: Herning Varmforzinkning A/S, Vildbjerg Afd. Sverigesvej 13, 7480 Vildbjerg, 17. april 2013, Miljøstyrelsen Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juli /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København /4/ assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde /5/ Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. J.nr. MST Ref. JJ/JEM. 23. maj /6/ Miljøstyrelsen. Se: /7/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni /8/ Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøteknologi J.nr. MST , Ref. ALG/JJ, Den 23. december 2011 /9/ Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr 1284 af /10/ Delta: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sundhedsstyrelsen. AV 1017/11, 9. marts Se: /11/ ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter. Slutrapport till Naturvårdsverket. 28. november /12/ Response to noise from modern wind farms in The Netherlands, J. Acoust. Soc. Am. 126 (2), August (J. Acoust. Soc. Am. er the Journal of Acoustical Society of America) /13/ Opinionsanalyse udført af Jysk Analyse spetember/oktober 2012 /14/ Mail fra Henrik Vinther, Videnomvind, 06. maj 2013 til Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi. /15/ Kronik i Jydske Vestkysten, 24. marts 2013, af sekretariatsleder Henrik Vinther. Gengivet på /16/ tp1d=1 HENVISNINGER 129

158 9.4 Yderligere litteratur # Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing. DELTA. # Bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Samt ændringerne i BEK nr 1443 af 11/12/2007,nr 63 af 11/01/2010 og nr 1079 af 25/11/2011 # Bekendtgørelse nr. 900 af 17/08/2011 om kvalitetskrav til miljømålinger. # Bekendtgørelse nr af 20. november 2009, Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Samt ændringerne i BEK nr 1338 af 21/12/2011. # Bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse, historisk). # Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. # Bekendtgørelse nr. nr 1654 af 27/12/2013, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. # Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, maj # Eja Pedersen: Närboendes upplevelser av ljud från vindkraftverk. I BULLER I BLÅSVÄDER, Rapport från ett tvärdisciplinärt symposium om ljudemmisioner från vindkraftverk den 25 mars Redaktør: Redaktör: Frans Mossberg. Se: # Energistyrelsen Statistik og nøgletal, se: # EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951, se: # Human responce to wind turbine noice, Perception, annoyance and moderating factors. Eja Pedersen. Doktorafhandling, Göteborgs Universitet. # # Kurt Meiner Hansen, Erik Abitz, Vejle Amt og Niels Jørgen Hviid, Carl Bro as - Acoustica: Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Vejle Amt # Lavfrekvent støj fra store vindmøller opdateret Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet # Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse ("miljøbeskyttelsesloven") # Lovbekendtgørelse nr 939 af 03/07/2013, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer Se også BEK nr 1338 af 21/12/2011, BEK nr 1102 af 20/11/2009 samt Vejledning nr af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer. (Findes kun elektronisk). # Lovbekendtgørelse nr af 25. november Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi. # Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsen. Nr. 9, # Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. J.nr. MST Ref. JJ/JEM. 23. maj # Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, # Response to noise from modern wind farms in The Netherlands. Af Eja Pedersen m.fl. I Journal of the Acousticirka Society of Americirka Vol 126, nr.2, side # Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar Se: # Summary of main conclusios reached i 17 reviews of the research literature on wind farms and health. Samlet af professor Simon Chapman, School of Public Health and Teresa Simonetti, Sydney University Medical School. Listen bliver jævnligt opdateret. # Vejledning nr af 31/10/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Se også supplement Vejledning nr af 01/06/1996 og eventuelt vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984. Ekstern støj fra virksomheder. # Vejledning nr af 22/5/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Vejle Amt - Støjkortlægning , Baggrund og metoder, Carl Bro as - Acoustica, # Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Af Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller. Aalborg Universitet 2005 # Vurdering af sammensat støj. Orientering nr. 27. Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger. 8. august 1997 # # Bekendtgørelse nr af 10. december 2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, smat tilhørende vejledning

159 Vindmølle ved Herning Varmforzinkning A/S, Sverigesvej, Vildbjerg VVM-redegørelse og miljørapport Udkast Marts 2015 Rapport udarbejdet af PlanEnergi i samarbejde med Herning Kommune Redaktion: Mio Schrøder, PlanEnergi Kvalitetssikring: Søren Bundgaard Poulsen, PlanEnergi Landskabsvurdering: Mette Tranhom Frøst, PlanEnergi Vurdering af forhold ved naboboliger: Mio Schrøder, PlanEnergi Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi Foto: PlanEnergi Visualisering: Mette Tranhom Frøst, Mio Schrøder, PlanEnergi Beregning af produktion, støj og skyggekast: Kristian Ditlev Frische, Danmarks Vindmølleforening Landinspektør: Niels Jacob Stampe, Geopartner Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: PlanEnergi Layout: PlanEnergi Tryk: xx Oplag: xx stk. Forside: Visualisering fra Park Alle nord for Vildbjerg Bagside: Visualisering fra Pugdalvej ved Sindingvej Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Herning Kommune Planafdelingen, By, Erhverv og Kultur Rådhuset, Torvet Herning

160