Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Transkript

1 10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007 kl. 13:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Mødet er åbnet. I mødet den 9. oktober 2007 nåede vi ikke at behandle punkterne 49, 129 og 169. Disse forslag er sat på dagsordenen for dagens møde som de første punkter. Fredag den 12. oktober 2007 indstilles punkt 3 vedrørende fastsættelse af Landstingets samlinger 2008 behandlet. Og jeg har så meddelt disse.

2 10. mødedag, onsdag den 10. oktober Dagsordenens punkt 49. Forslag til landstingslov om konkurrence. (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Og det første dagsordenspunkt, det er punkt 49, Forslag til landstingslov om konkurrence. Det er 1. behandling. Og her det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse der skal fremlægge. Værs'go. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse, Atassut. Landsstyret fremsætter hermed forslag til landtingslov om konkurrence. I Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan fra 2000 og Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønlands rapport fra 2003 beskrives et stort behov for at forbedre og sikre erhvervslivets rammer for at kunne skabe en selvbærende vækst, og dermed tilvejebringe grundlaget for en selvbærende økonomi. Visionen er at skabe optimale vilkår for virksomheder der allerede er etableret, og at stimulere iværksættere og kreative kræfter i befolkningen til at skabe værdier for sig selv og for samfundet, samt at integrere Grønland i den internationale økonomi. Begge rapporter peger på, at den i dag gældende konkurrencelov fra 1992 er utidssvarende. Et af midlerne for at nå de ovennævnte mål er at forbedre rammerne for konkurrencen ved at skabe en ny konkurrencelov.

3 Med det aktuelle forslag sikres et bedre grundlag for retfærdig konkurrence med muligheder for at nye kræfter kan etablere sig og en styrkelse af myndighedernes muligheder for at gribe ind over for virksomheder, der forhindrer en retfærdig konkurrence. Et levende erhvervsliv og en retfærdig konkurrence sikrer i sidste ende resten af befolkningen forbrugerne et værn mod urimelige høje priser på varer og tjenester. Når rammerne for en retfærdig konkurrence er til stede, vil virksomhederne kunne udnytte ressourcerne mere hensigtsmæssigt, og dermed have mulighed for at tilbyde en fair pris for den vare eller tjeneste, som de tilbyder forbrugeren eller andre virksomheder. Det vigtigste forhold som dette lovforslag indebærer, er et skifte fra et kontrolprincip til et forbudsprincip. Med det nuværende kontrolprincip er aftaler som hindrer en fri konkurrence afhængig af myndighedernes indgriben. Forbudsprincippet indebærer imidlertid at konkurrencebegrænsende aftaler som udgangspunkt er forbudt. Virksomhederne får derfor et meget stærkt incitament til at optræde retfærdigt i forhold til deres konkurrenter. Forbudsprincippet fører til at konkurrencelovgivningen bygger på samme princip som i de europæiske lande og den øvrige vestlige verden. For virksomheder som planlægger at etablere sig på markedet, også udenlandske virksomheder, vil dette medføre en sikkerhed for, at grønlandske myndigheder tager spørgsmålet om retfærdig konkurrence alvorligt og har nogle effektive værktøjer, der værner virksomhederne mod konkurrenter, der ikke overholder reglerne på bekostning af dem, der gør det. Forslaget indebærer, at det både vil være ulovligt at indgå konkurrencebegrænsende aftaler og at misbruge en dominerende stilling på markedet. Erhvervslivet er præget af mange virksomheder med monopollignende status indenfor større eller mindre geografiske områder. Dominans på et marked er vanskeligt at undgå i vort langstrakte og tyndt befolkede land. Det er ikke forbudt at være dominerende. Det bliver derimod forbudt at misbruge en dominerende stilling. Et misbrug kan for eksempel være at

4 indgå aftaler med kunder, der gør det umuligt for andre iværksættere og små virksomheder at etablere sig på det samme marked eller som gør at disse hurtigt bliver presset ud af markedet. Det er også et misbrug, hvis en virksomhed bruger en markedsdominans til at tage urimeligt høje priser for sine produkter eller nægter at levere varer til bestemte kunder. For at gøre erhvervslivet selvkørende, er iværksættere i dag i stor grad afhængig af hjælp fra det offentlige via diverse erhvervsstøtteordninger. Det er imidlertid meget vigtigt, at de offentlige myndigheder kender deres ansvar og ikke giver ulovlig støtte der bidrager til at forvride konkurrencen. Befolkningens tillid til forvaltningen er afhængig af, at offentlige myndigheder behandler borgerne på lige vilkår. Som noget nyt, indebærer forslaget derfor, at ulovlig støtte som har konkurrenceforvridende virkninger på markedet kan kræves tilbagebetalt. I tilfælde hvor en kommune planlægger at foretage en erhvervsmæssig investering, skal den planlagte investering forelægges for Konkurrencetilsynet, som kan meddele forhåndstilsagn om at investeringen efter tilsynets vurdering ikke vil have en konkurrenceforvridende effekt. Det vil være tale om en vejledende udtalelse, til gavn både for kommunen, virksomheden og for virksomhedens konkurrenter. I tilfælde hvor offentlige myndigheder har interesser i erhvervsvirksomhed på samme område som de regulerer, vil myndighederne skulle anmelde reguleringer eller beslutninger som kan have betydning for konkurrencen til Konkurrencetilsynet. Det er Landsstyrets målsætning, at Konkurrencenævnet aktivt og uafhængigt får de nødvendige redskaber til at skride ind over for ulige konkurrence, kartel og monopoldannelser og diskriminerende praksis. For at gøre dette muligt styrkes konkurrencemyndigheden med et Konkurrencetilsyn, som skal være sekretariat for Konkurrencenævnet, som vi kender, samtidigt med at Konkurrencetilsynet får tillagt særlige beføjelser.

5 Lovforslaget indebærer at konkurrencemyndighederne i fremtiden får flere opgaver, hvilket nødvendiggør at der tilføres yderligere midler til området. Dette er der taget højde for i forslaget til finanslov for Konkurrencetilsynet forventes blandt andet at drive informationsvirksomhed overfor virksomheder og kommuner og samarbejde med andre landes konkurrencemyndigheder. Konkurrencenævnet kan desuden offentliggøre oplysninger og foretage generelle undersøgelser om for eksempel pris- og avanceforhold. Et stærkere Konkurrencetilsyn skaber således mulighed for, og en forventning om, at tilsynet gennemfører denne type undersøgelser - gavn for myndighedens eget arbejde og dermed for forbrugerne. Men først og fremmest får konkurrencemyndigheden bedre muligheder for håndhæve loven og at udstede påbud over for virksomheder om at bringe ulovlig konkurrenceadfærd til ophør. Hvis der indgås ulovlige aftaler eller virksomheder misbruger deres dominerende stilling, kan Konkurrencenævnet udstede påbud om, at de ulovlige aftaler skal ophøre, eller at angivne priser og avancer ikke må overskrides. Konkurrencenævnet vil endvidere kunne pålægge administrative tvangsbøder, mens bøder for overtrædelse af loven henhører under domstolene. Konkurrencetilsynet kan desuden, med rettens kendelse, kunne foretage kontrolundersøgelser hos virksomheder for at indhente bevismateriale til brug for Konkurrencetilsynets virksomhed eller i forbindelse med en straffesag. Som vi ved, er Grønland præget af mange og små virksomheder, hvor samarbejde mellem konkurrenter og markedsdeling kan være en nødvendighed for at kunne generere overskud. Den nye konkurrencelovs forbudsbestemmelser retter sig derfor primært mod større virksomheder. Små virksomheder vil, selvom de har høje markedsandele, kunne indgå konkurrencebegrænsende aftaler med hinanden, med mindre det er tale om meget alvorlige

6 konkurrencebegrænsninger som prisaftaler eller tilbudskarteller. Alle virksomheder vil desuden kunne søge Konkurrencenævnet om fritagelse fra forbudsbestemmelserne. En bred vifte af interessenter i samfundet har været involveret ved udarbejdelsen af forslaget. Tre arbejdsgrupper blev nedsat i efteråret 2006, som tog stilling til samfundets interesser, erhvervslivets interesser og forbrugerens interesser. Forslaget har også været i en bred høring hos organisationer og myndigheder, hvoraf flere at høringssvarene er søgt indarbejdet i forslaget. Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Landsstyret i sit arbejde med landstingsloven er blevet opmærksom på, at der steder i forslaget er behov for enkelte præciseringer. Derfor vil Landsstyret til 2. behandlingen af lovforslaget fremlægge et ændringsforslag med mindre tekniske ændringer. Hermed overgives forslaget til Landstingets videre behandling. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse. I forbindelse med fremlæggelse, så skal vi præcisere og erindre til Landsstyret og medarbejderne, at fremlæggelse af lovforslag, så har fremlæggeren 10 minutters taletid, og nu har men brugt 15 minutter. Men vi må høre alt der står i papirerne. Men man skal huske på, at der er 10 minutters taletid, og det skal huske på hos Landsstyret og medarbejderne. Og nu går vi over til partiordførerne. Først Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Siumut har følgende kommentarer til det af Landsstyret fremsatte forslag til landstingslov om konkurrence.

7 Siumut har før gjort opmærksom på, at loven om konkurrence fra 1992 ikke er tidssvarende mere, så vi hilser forslaget velkommen og glæder os til at behandle det. For det vi skal nå frem til er, at udstikke bedre rammer omkring konkurrencen. Landsstyret kundgør her, at man gennem dette forslag kommer frem til en mere retfærdig og bedre konkurrencekov, hvor der også er mulighed for at tilbringe nye kræfter, hvor der også kundgøres, at myndighedernes mulighed for at blande sig forbedres overfor arbejdspladser, der ikke respekterer retfærdighed ved konnkurrence. Én af Siumut s mærkesager er en livlig erhvervsliv med retfærdig konkurrence. Idet man kan undgå at priserne på varer og tjenesteydelser placeres kunstig højt for samfundet og kunderne, og også fordi man kan give nystartede virksomheder muligheder for at arbejde med overskud. Når man sætter en retfærdig ramme om konkurrenceloven kan virksomheder bruge deres ressourcer på en bedre måde, og derved nå frem til passende pris for varer og tjenesteydelser til forbrugerne og andre virksomheder. Siumut er glad for tt det nu er forbudt at indgå aftale, som forhindrer fri konkurrence, ikke mindst med hensyn til de nye bestemmelser med hensyn til produktion af varer samt salg af dem, teknisk udvikling, eller grænsen for størrelsen af pengeanbringelse og kontrol heraf, samt at der ikke fastsættes bindende priser ved videresalg af varer. Vi i Siumut er glade for, at det er Landsstyrets hensigt at forbedre kontrollen af den frie konkurrence. Vi erfarer, at forslaget kommer til at indebære, at det både vil være ulovligt at indgå konkurrencebegrænsende aftaler og at misbruge en dominerende stilling i markedet. Siumut mener, at det er på sin plads, at det er blevet gjort klart med hensyn til konkurrencenævnets arbejdsområder og rettigheder, men vi mener fra Siumut, at man skal være på vagt ved fastsættelse af nævnets beføjelser at tage hensyn til andre love, tilknyttet bestemte arbejdsopgaver, også med hensyn til de enekelte menneskers og virksomheders rettigheder. Siumut skal gøre opmærksom på at det er tvingende nødvendigt at smidiggøre kommunernes muligheder for at være medfinancierende ved opstart af nye virksomheder for at sikre der

8 virkelig startes nødvendige og velplanlagte virksomheder. Det er derfor også nødvendigt der udarbejdes lettilgængelige regler om samarbejdet mellem kommunernes tilsynsråd og konkurrencetilsynet. Siumut går 100 procent ind for skabe og give mulighed for de lovmæssige grundlag forbedres med hensyn til tilsynet af kommurenceloven overholdes. Vi er midt i bearbejdet for af forny samfundets indretning på alle niveauer. Vi arbejder for nye tiltag, i stedet for énprissystemet, der arbejdes for tiltag til at gøre arbejdet i kommunerne kan gøres billigere, for at opnå selvhjulpenhed arbejdes der med at fremme erhvervslivet, for at opnå vore mål bliver oplæring vore menneskelige ressourcer er opdateringen i fuld gang. For, vi heldigvis selv er i gang med alle kræfter at arbejde helhjertet for vort lands selvstændighed, derfor er det nødvendigt på alle fronter at arbejde for sikring af en retfærdig og samarbejdende lovgrundlag for konkurrence. Me disse ord forlanger vi at lovforslaget om konkurrence inden anden behandling behandles i landstingets erhvervsudvlag. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Og det var så Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Værs'go. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Som udgangspunkt er det vel en god ide at vi får en opdateret konkurrencelov. Og det er vel også værd at være enig i noget som er så teoretisk og bureaukratisk som en konkurrencelov, og som først og fremmest skal være et værktøj for myndighederne til at sikre at markedet kan fungere som det skal. Men det er meget gennemgående argumenter/ord i forelæggelsesnotatet som: monopollignende status, dominans, at misbruge sin monopol, ulovlige aftaler osv. allesammen meget Negativt ladede ord og som refererer til de ting man ønsker at ændre på.

9 Når det er sagt, så er der et dilemma i at, vi jo har et meget stort offentligt engagement i både virksomheder, institutioner og hvor man selv må gå foran i at sikre, at der ikke sker udnyttelse af denne dominans på markedet. Udkastet til loven mangler en erkendelse af, hvad det offentlige har tænkt sig at gøre ved alle sine engagementer i forskellige virksomheder og hvordan de selv vil sikre at de ikke laver ulovlig konkurrence. Inuit Ataqatigiit mener at, et så kompliceret lovforslag, som vil få stor betydning for selv små virksomheder, skal gøres så brugervenligt som muligt, dette kan gøres ved at sende informationsmateriale ud til alle, det skal være skrevet på en sådan måde, at det ikke er nødvendigt at være jurist for at forstå hvad det handler om, der skal både være en pjece og en mere omfattende og uddybende forklaring. En af forklaringer kunne være hvad man mener med kommunalt fællesskab? Inuit Ataqatigiit mener også, at det vil være på sin plads at komme med eksempler på hvor en anmeldelsespligt vil gælde, allerede i loven, det ville også være på sin plads at loven omhandler eksempler på hvordan og i hvilket omfang kommunerne må yde erhvervsstøtte eller ej. Ligesom Royal Greenland, Royal Arctic Line, TELE også kunne nævnes som de store virksomheder, hvor der kunne være konkurrenceforvridende elementer. Derudover er der alle de andre driftsvirksomheder finansieret over finansloven. Ligesom at Hjemmestyret selv opretter driftsenheder der ellers snildt kunne have været sendt i udbud. Ligesom vi på et tidspunkt havde problemer med TELE der havde monopol på salg af data og netværkssystemer, men som vist blev løst, men ikke uden at private måtte kæmpe mod de store. Greenland Developement's opgaver er ligeledes ikke mere komplicerede end at det kunne have været sendt i udbud eller stadig endnu billigere ved fortsat at ligge under et direktorats almindelige opgaver.

10 Ved første øjekast ligner denne lov som så mange andre love en afskrift af den danske lov på området. Der er derfor ikke meget data over hvad Landsstyret agter at udstikke af retningslinier til egne virksomheder på området. For der skal vi vel finde de allerstørste monopoler. At man i Grønland ikke vil have karteldannelse, mener Inuit Ataqatigiit er godt, vi mener også at, man skal passe meget på at, de offentligt ejede selskaber ikke begynder, at yde unfair konkurrence, med eksisterende små virksomheder, for eksempel skal Nukissiorfiit ikke have lov til at, importere og sælge olie, Nukissiorfiit er en væsentlig årsag til, at Polaroil/KNI kan sælge olien så billigt som det er tilfældet, til glæde og gavn for os alle sammen. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at, det er ikke nødvendigt at oprette flere omkostningstunge registre end vi allerede har, det er meningen at vi skal slanke administrationen, ikke udvide den, så derfor må konkurrencetilsynet nøjes med at bruge GER registret, skattekontoret som er centraliseret og anmeldelsespligten til at finde ud af hvilke fusioner, virksomhedsovertagelser og andet der foregår som måtte få en konkurrenceforvridende effekt, desuden er det muligt at anvende erhvervs og selskabsstyrelsen. Med hensyn til ransagelser mener Inuit Ataqatigiit at del vil være på sin plads at henvise til retsplejeloven, således at man bliver uafhængig af fremtidige eventuelle lovændringer. Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig at, loven træder i kraft senere end foreslået, den mellemliggende tid skal udover udarbejdelse af bekendtgørelser og andet i forbindelse med denne lov foreslå at, man samtidig udarbejder det nødvendige informationsmateriale, således at alle er informerede inden loven træder i kraft. Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til viderebehandling, i Landstingets erhvervsudvalg. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

11 Det var så Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Værs'go. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. At Grønland har brug for en opdateret og tidssvarende landstingslov om konkurrence kan Demokraterne kun give Landsstyret ret i. Det forelæggende forslag indeholder mange gode tiltag, men det har også en del mangler, som Demokraterne gerne vil gøre opmærksom på. At Landsstyret gerne vil forhindre konkurrencebegrænsende aftaler populært kaldet karteldannelser kan Demokraterne godt forstå, da disse karteldannelser er med til at skabe kunstigt høje priser på et givent marked. Der har i de senere år i Danmark og Europa verseret mange sager omkring karteldannelse, og disse har resulteret i kæmpe bøder til de dømte firmaer. Dette har kunne ladet sig gøre, da man her har været i besiddelse af den fornødne dokumentation. Netop denne dokumentation ser Demokraterne som et springende punkt i dette forslag. Hvilke kriterier skal ligge til grund for afgørelser i Konkurrencenævnet? Er formodninger nok? Skal der forelægge underskrevne pris- og markedsaftaler? Dette skal defineres meget klart og tydeligt i den kommende landstingslov. Kriterierne for at misbruge en dominerende stilling på markedet skal også defineres klart og utvetydigt, således at det ikke bare er et skøn, der ligger til grund for en given afgørelse i Konkurrencenævnet. Hvad er en dominerende markedsandel?

12 Hvad skal en dominerende aktør på et marked gøre, hvis det er konkurrenternes manglende evne til at levere en given vare eller ydelse på til en tilfredsstillende pris og kvalitet? Landsstyret skriver i sit forelæggelsesnotat at: citat start For at gøre erhvervslivet selvkørende, er iværksættere i dag i stor grad afhængig af hjælp fra det offentlige via diverse erhvervsstøtteordninger citat slut. Langt det meste af den hjælp man har brug for det være sig rådgivning og finansiering, kan fås i de nuværende banker i Grønland. Omfattende erhvervsstøtteordninger, som f.eks. ESUordningen er og bliver en uskik. Det er vigtigt, at den offentlige iværksætterstøtte bliver forretningsbaseret ud fra de i virkeligheden eksisterende markedsvilkår, ligesom det er vigtigt, at støtten kun sker i opstarten og ikke bliver en sovepude for driften af virksomheden. Se. Det ville have en gavnlig effekt på konkurrencevilkårene i Grønland. Gælder dette så også fagforeninger, når Landsstyret i deres forelæggelsesnotat skriver, at offentlige myndigheder ikke må give ulovlig støtte, som har en konkurrenceforvridende effekt? For alle fagforeninger er alle potentielle medlemmer et potentielt marked. Hvis en offentlig myndighed støtter en given fagforening, kan dette så betragtes som konkurrenceforvridende overfor de andre fagforeninger? Dette må Landsstyremedlemmet meget gerne svare på i dag og gerne på en måde, der vil skabe absolut klarhed for alle os her i salen, og de der lytter ved radioerne.

13 Demokraterne vil stille som krav, at sammensætningen af et Konkurrencenævn, vil blive 100 procent fri for politisk indblanding og styring. Et konkurrencenævn skal være forbrugernes instrument og ikke politikernes! Landsstyret skriver i sit forelæggelsesnotat at: citat start Konkurrencenævnet kan desuden offentliggøre oplysninger og foretage generelle undersøgelser om for eksempel pris- og avanceforhold citat slut. Demokraterne er meget imod, at konkurrencenævnet får et bredt mandat til at offentliggøre oplysninger, da dette vil kunne udbrede kendskab til firmaers forretningshemmeligheder og forretningsprincipper, der ikke vedkommer andre. Dette kan være ødelæggende for en virksomhed og det kan og vil Demokraterne ikke acceptere. For ikke at skabe unødig mistænkeliggørelse bør offentliggørelse af økonomiske oplysninger og aftalevilkår først ske, når der foreligger en endelig afgørelse, der ikke falder ud til fordel for virksomheden. Sidst men ikke mindst vil Demokraterne gerne have at vide om Konkurrencenævnets afgørelser er vejledende eller bindende. Vi er alle bekendt med, at vi i Grønland har en institution som hedder Landstingets ombudsmand. Afgørelser herfra bliver ikke altid fulgt ikke engang af Grønlands Hjemmestyre selv! Landsstyremedlemmet må gerne i dag svare Demokraterne klart og tydeligt på, hvordan afgørelser fra konkurrencenævnet skal vægtes. Er de vejledende som fiskeriloven eller er de bindende som kriminalloven? Førend at Demokraternes spørgsmål er tilfredsstillende besvaret kan vi hverken udtale vores støtte til forslaget eller forkaste det.

14 Derfor bør forslaget gennemgå en minutiøs behandling i erhvervsudvalget inden 2. behandlingen. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Emilie Olsen, Atassut. Værs'go. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Efter at vi fra Atassut nøje har gennemgået nærværende forslag til Landstingslov om konkurrence vurderer vi at forslaget er godt tilfredsstillende, rammerne for konkurrence i vort land har igennem adskillige år ikke være tidssvarende og dermed ikke været dækkende for en reel og fair konkurrence, og vi er som sagt godt tilfredse med at der ved nærværende lovforslag, søges løst de utidssvarende forhold. Nærværende forslag er meget omfangsrigt, derfor skal vi uden at komme ind på de enkelte detaljer, komme ind på nogle af de forhold vi finder er vigtige at understrege: Vi har fra Atassut flere gange fremkommet med forslag, der har til formål at styrke kontrollen med pris- og avanceforholdene, for på den måde at sikre de bedste vilkår for forbrugerne. Og eftersom vi kan se at vores intentioner stort set bliver imødekommet, er vi fra Atassut ligeledes godt tilfredse med dette skridt. Vi er også godt tilfredse med at rammerne for at Grønlands Hjemmestyres samt kommunernes engagement i erhvervslivet gives solide rammer, således at det søges sikret at det offentlige ved deres engagement ikke er med til konkurrenceforvridende forhold, for det er vores overbevisning at det offentliges meget store engagement i samfundet bør minimeres, såfremt det grønlandske erhvervslivs konkurrencedygtighed, på bedste vis, kan udvikles og styrkes, også i forhold til de internationale forhold. Ved at der bliver etableret en Konkurrencetilsyn, søges det sikret at Konkurrencenævnets sekretariatsbistand bliver styrket, derudover får Konkurrencetilsynet tillagt beføjelsen til at

15 kunne foretage kontrolundersøgelser, og muligheden for at indhente oplysninger bliver bevaret og styrket. I forbindelse med dette tiltag finder vi det passende fra Atassut at det på bedste vis sikres og tages hensyn til at de enkelte erhvervsdrivende har forretningshemmeligheder, men vi finder det ligeledes vigtigt fra Atassut meget vigtigt at der sikres at de oplysninger der er indhentet også bliver benyttet og forstået korrekt, og for at sikre dette, mener vi at der er behov for at have klare og faste rammer for hvordan de oplysninger der er blevet tilgængelige, skal benyttes. Eksempelvis er der igennem årene blevet ytret at det er umuligt at få oplysninger fra fiskerisektoren, men vi har, fra Atassut, igennem vores forberedelse til behandlingen af den kommende fiskerilov, bemærket at sektoren, der er præget af en meget hård konkurrence, ikke vil være tilbageholden med at skulle levere oplysninger, men at de samtidigt gør krav på at de oplysninger der gives også bliver benyttet og forstået korrekt. Derfor er det vigtigt at der ikke blot kræves talmateriale, vi vurderer fra Atassut, at det er meget vigtigt, at man i forbindelse med behandlingen af de talmateriale der kommer i det offentliges hænder, giver den oplysningspligtige mulighed for at uddybe hvordan oplysningerne skal forstås. Med dette eksempel regner vi med fra Atassut, at man ved vedtagelse af nærværende forslag til Landstingslov om konkurrence og ved implementeringen af den nye lov, langt mere end i dag vil være i stand til at indhente informationer, uden at dette går ud over konkurrencen, og at de nye lovgivningsmæssige rammer vil være til gavn for samfundet og i særdeleshed for erhvervslivet i Grønland. Med hensyn til den, ifølge forslaget nye konstruktion af administrativ personale m.m., har vi fra Atassut ingen indvendinger.

16 Med disse ord, og med henvisning til at nærværende forslag er meget omfangsrig, skal vi fra Atassut indstille til at forslaget behandles af Landstingets Erhvervsudvalg inden andenbehandlingen. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Og det var så Emilie Olsen, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Kattusseqatigiit Parti er vidende om at konkurrence på alle måder er opvækkende samt udviklende, når den ikke misbruges. Hvorfor sikring af gode vilkår ved lovgivningen indenfor konkurrence samt den almene handel, byggeri, fiskeproduktion og selvstændige indenfor fiskeri er yderst vigtigt for os. Vi er derfor enige i fornyelse af loven der ikke længere er tidsvarende. Dette skal ikke forstås som om vi vil acceptere hele lovforslaget som den ser ud. Nej, da samarbejde bestandigt på bedre vilkår for selvstændige er en del af Kattusseqatigiit Parti s målsætninger. Også for at sikre mere lige vilkår ved lovgivningen for erhvervsdrivende, specielt for at formindske konkurrence til selvstændige fra offentligt drevet virksomheder, der har landskassen bag sig. Det er derfor vigtigt for os at sætte gode rammer, lige for alle, ved lovgivningen. Vi vil derfor kommentere følgende med henvisning til vores udtalelser fra forrige punkt, efter genvurdering af lovforslaget samt medtage alle reaktioner på høringen således:

17 Forordningens kap.2 samt kap.3 gælder ikke, hvis konkurrencen begrænses af direkte eller nødvendige offentlige drift ifølge 2, stk. 2. Ligeledes finder Kattusseqatigiit Parti store betænkeligheder omkring Landsstyrets beslutningskompetence vedrørende 2 stk.4. Heri drejer det sig om vurderinger af bestemmelser vedrørende forbud om aftale der begrænser konkurrence i kap. 2 samt om bestemmelser vedrørende misbrug fra dominerende stilling i kap. 3. Vi mener det er højst naturligt med bestemmelser selvfølgelig udfra givne lovgivning af habitus i konkurrencen. Vi mener det er unaturligt at Landsstyret stilles som beslutningskompetente overfor almene vilkår i konkurrencen. Vi mener også at konkurrence nævnet burde have upolitisk styring og må ifølge almindelige handels betingelser tage vare på sager, uden politisk indblanding. Kattusseqatigiit Parti kan ikke acceptere sådanne forhold, da demokratiet stadig i højere grad vil blive passiviseret, hvis politikerne i højere grad skal indblandes i sådanne forhold.. Vi indstiller derfor afskaffelse af bestemmelser, der muliggør politisk indblanding for at sikre konkurrence, der ikke styres politisk. Samt vedrørende 26 vil kun bestemte er kunne indbringes til Landsretten ifølge stk. 2, hvorfor udelukkelse af indbringelse af konkurrencenævnets vedtagelser til andre ikke synes naturligt. Vi mener at der burde være åben for alle jfr. Enhver mands ret til indbringelse af sager, der er afgjort af nævnet burde kunne indbriges til Landsretten, uanset hvilke er de vedrører. Med disse bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i lovudvalget inden 2.behandling.

18 Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu, efter flertallet af partierne har udtalt, så har de ønsket at sagen sendes til Landstingets Erhvervsudvalg. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse. Værs'go. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse, Atassut. Ja, tak. Først på vegne af Landsstyret, med hensyn til vores forslag til landstingslov om konkurrence, som Landsstyret har fremlagt. Tak. I mange år så har denne konkurrencelov forslag fra denne talerstol blevet påpeget. Og vi ved alle samme, at der er mange ting der er blevet påpeget. Og det er heller ikke mærkeligt, at man allerede i de tidligere år, og for at rette op på de forhold der plejer at ske, så har man fremlagt at der er blevet oprettet en arbejdsgruppe til Landstinget. Og jeg kan sige, arbejdsgruppen har udført omhyggeligt arbejde, og har fået vurderet mange paragraffer sammen med andre berørte instanser. Og derfor et skridt, i det jeg har fremlagt på vegne af Landsstyret, så mener jeg at det er et godt skridt. Og de opfordringer der blev fremlagt fra Konkurrencenævnet, at den vil blive hilst positivt fra partiordførerne. Og det ønske det kan man ikke komme udenom. Selvfølgelig, med hensyn til forbrugerne, og med hensyn til Konkurrencenævnets rettigheder, de må tilpasses. Det kan man ikke komme udenom. Lovudvalget, og sammen med fagforeningerne og andre berørte parter, det kan jeg fornemme, at det er blevet fremlagt sammen med dette, og man har fundet det meget interessant fra partiordførerne, og ikke mindst fra oppositionen blev der fremlagt en hel masse spørgsmål. Og disse spørgsmål dem kan jeg få besvaret delvis. Og for at undgå at jeg ikke kommer med en forkert redegørelse.

19 Først så skal jeg gøre opmærksom på, at man både fra Siumut og Atassut, og de fremlæggelser, mange tak. Og her, med hensyn til sagen, og at de går også fuldstændig ind for Landsstyrets formål. Og her kan jeg også se, at der er ydet et meget støtte. Og med hensyn til fra Inuit Ataqatigiit, så kom man blandt andet som et eksempel på, om hvordan man kan forstå hvad man mener med kommunalt fællesskab. Og det var Inuit Ataqatigiits Esmar Bergstrøm der har fremsat. Og Inuit Ataqatigiit mener også, at det vil være på sin plads at fremkomme med eksempler omkring loven, samt i hvilket omfang kommunerne må yde erhvervsstøtte eller ej. Og det vil være hensigtsmæssigt at fremdrage eksempler herpå. Og her er det så især kommunerne man tænker på. Og som det ene, så er det Royal Greenland, Royal Arctic Line og Tele og andre virksomheder der blev nævnt. Her vil jeg gerne henvise til paragraf 2, fordi det kan ses dér. Og et af spørgsmålene er, at man har lagt vægt på at de grønlandske myndigheder er placeret som noget helt særskilt. Og som noget nyt så kan man se, at erhvervsliv der er ejet af det offentlige, den er med i lovforslaget. Og for det tredje så sagde Inuit Ataqatigiit, at Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at oprette flere omkostningstunge registre, end vi allerede har, med mere. Og det der står derfra der kan jeg blot sige, at GER-registret og de oplysninger de tilgår til GER, der er tale om forskellige aktieoplysninger. Og Inuit Ataqatigiits Esmar Bergstrøm kom også ind på, at Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig at loven træder i kræft senere end foreslået. Og her kan jeg forstå, at oplysningerne vil blive fremlagt. Og vi skal også sørge for at de bliver fremlagt mere uddybende. Så er det Demokraterne. Jeg har også lagt mærke til, at de stillede en hel del spørgsmål. Og jeg kan allerede erkende, at jeg ikke kan komme med mere uddybende besvarelse, og at man ikke klart og meget forståeligt i relevant udvalg kan få besvarelserne. Det vil nok være nødvendigt, således at det er jo også nødvendigt, at sagen blive omhyggeligt behandlet.

20 Her blev nævnt hvilket udgangspunkt konkurrencenævnet vil have i sådan nogle sager. Og det var Jens B. Frederiksen der spørger fra Demokraterne. Og her er dokumentationerne meget klare i den henseende. For det andet, med hensyn til placering, som en dominerende placering for markedet. Og med hensyn til almindelige bemærkninger i paragraf 11, så kan se det der vedrører. Og som det tredje. Det der starter med... dette må ikke være gældende for, det må være fagforeninger og lignende. Her kan man komme med en besvarelse, at konkurrenceloven vedrørende fagforeninger, den vil ikke være gældende for dem. Altså konkurrenceloven kan jeg godt bemærke, at den ikke skal være gældende for fagforeninger. For det tredje, så sagde Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, at Landsstyret skriver i sit forelæggelsesnotat, og han citerer følgende: Men jeg kan komme med en besvarelse, at med hensyn til oplysninger vedrørende enkeltvirksomheder, det vil ikke blive offentliggjort. Det er ikke os eller enkelte virksomheder, at få disse oplysninger offentliggjort. Afslutningsvis fra Demokraterne så sagde Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, han kom ind på... Men ikke mindst fra Demokraterne vil gerne have at vide, om Konkurrencenævnets afgørelse er vejledende eller bindende. Og i den forbindelse så kan jeg med meget kort få besvaret, altså jeg kan næsten ikke læse hvad der står, at det skal være bindende, med hensyn til videreførelse til Grønlands Landsret. Det var så min korte besvarelse til spørgsmålene. Men som sagt, det der blev fremlagt fra partiet, og med hensyn til partiernes efterlysning, til hvilket udvalg det skal videre ved, så skal jeg sige, at vi finder sagen som meget vigtig. Og jeg håber meget på, at lovforslaget, som man har fundet nødvendigt i flere år at få revideret, så håber jeg på at det vil kunne lykkes at få lavet det ordentligt.