Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

Transkript

1 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST ) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Enghave Brygge er et byudviklingsområde i Sydhavnen, København. By & Havn har på vegne af flere udviklingsselskaber anmodet Energinet.dk om omlægning af el- og gasinstallationer forud for realisering af boligområdet Enghave Brygge, med ny infrastruktur og ny metrostation Enghave Brygge (Figur 1). Lokalplanen for området er vedtaget og byggeriet af de første boligøer er i gang og projektet med omlægning af elkabler og gasanlæg skal derfor gennemføres. Energinet.dk ejer to stk. 132 kv kabelsystemer og en gasrør med måler og reguleringsstationer, som skal flyttes (se Figur 2). BELVEDERE KANALEN Figur 1 Luftfoto af Enghave Brygge-området, som skal udbygges med boliger, metrostation og et antal broer over hhv. Belvedere kanalen og Frederiksholmløbet. Københavns Kommune og By & Havn har besluttet at byudvikle området omkring Enghave Brygge med etablering af øer for etagebyggeri. 1

2 Disse øer placeres således, at den nuværende havnekaj flyttes længere ud i havneløbet og i Frederiksholmsløbet. Elkablerne ligger i vejen for metrostationen der skal opføres på området og Metro-selskabet kræver at kablerne er fjernet senest 1. juli By & Havn ønsker at gas og el-omlægningerne gennemføres snarest muligt ( ), men er modvilligt gået med til samme frist som metroselskabet har meldt ud. Københavns Kommune har meldt ud at de påbegynder opførelsen af vejbroen over Frederiksholmsløbet 1. maj På dette tidspunkt skal elkabler og gasrør være færdiginstalleret i den indre del af havnen. Omlægningen af elkabler og gasinstallationer skal desuden koordineres med øvrige anlægsaktiviteter på arealet: Etablering af vejbro over Frederiksholmsløbet Etablering af cykelbro over Belvedere kanal Etablering af en vejbro over Belvedere kanal Metroselskabet angående arbejdsarealer for Metroen. H.C. Ørsted stationen M/R Station Metro Figur 2 Enghave Brygge med luftfoto af eksisterende forhold. Planlagt boligbyggeri er markeret med grønt. Eksisterende elkabler er Nokken markeret med rødt og gasrøret er markeret med orange. Illustrationen er suppleret med placeringen af metrostationen på Enghave brygge. Denne metrostation var ikke med i de oprindelige planer for området. En forsinkelse af projektet vil betyde at Metrobyggeriet for en dels vedkommende ikke kan komme i gang og at broen over Frederiksholms kanal bliver forsinket eller alternativt ved opstart hindre udførelsen af den tekniske løsning som er valgt for el og gas. 2

3 Det eksisterende gasanlæg Gasrøret forsyner H.C. Ørstedsværket. Desuden har ledningen ligeledes tidligere forsynet M/R Sydhavnen, hvorfra gas blev distribueret til blandt andet Carlsberg. M/R stationen er dog efter aftale med DONG Gas Distribution A/S (DGD) taget ud af drift, men ikke nedlagt. Gasforsyning til H.C. Ørstedsværket anvendes primært ved spidslast for varmeforsyningen. DONG Energy, Thermal Power, der ejer H.C. Ørstedværket, har oplyst at de har kontrakt med HOFOR om varmeforsyning frem til 2026, hvorfor de fortsat har behov for gasforsyning til værket. DONG Gas Distribution A/S (DGD) ønsker at muligheden for at genoptage gasforsyning af M/R Sydhavnen opretholdes. Behovet for fremtidig gasforsyning på M/R Sydhavnen ventes at være mindre end Nm 3 /h, fx for anvendelse af gas til transport. Den nuværende gasforsyning sker via en gasrør fra Vestamager til H.C. Ørstedværket. De eksisterende elkabler H.C. Ørstedsværket er i området forbundet med Amager Koblingsstation med et 132 kv olie-fladkabel fra 1979 og med Amagerværket med et 132 kv PE-kabel fra Se placeringen af kablerne på Enghave Brygge på Figur 2. Kabelsystemerne ligger på land i almindelige kabel-grave og under havneløbet ført igennem en betonblok. Blokken blev i sin tid etableret af Københavns Energi og den har en højde på 1,25 meter, en bredde på 3,80 meter og en længde på 200 m. Blokken er støbt på stedet og ligger mellem 2 og 6 meter under havnebunden. Analyser har vist at det er nødvendigt at omlægge begge kabelsystemer da de begge fremover er nødvendige til sikring af forsyningssikkerheden i Københavnsområdet. Omlægning af elkabler Den valgte løsning for selve omlægningen er skitseret på Figur 3. Olie-fladkablet skiftes fra Nokken frem til GIS-anlægget på H.C. Ørstedstationen mens PE-kablet skiftes fra Nokken og frem til det punkt ved H.C. Ørstedstationen hvor det nye trace møder det oprindelige. De to omlagte kabelstrækninger er hhv. ca og 900 meter lange. 3

4 Figur 3 Oversigt, som viser foreslået linjeføring for el og gas. De omlagte elforsyningskabler er vist med rødt frem til landingen ved HCØ stationen. Den blå stiplede linje viser positionen af det eksisterende gasrør. Det er valgt kun at nedgrave kablerne i havnebunden i de områder hvor kablerne er specielt udsatte for skader ved de kommende byggerier. I udsatte områder beskyttes kablerne endvidere med betonmadrasser. Over den samlede strækning beskyttes kablerne med plast- eller stålskaller. Denne samlede løsning, hvor kablerne ikke graves ned over den total længde er valgt for at skåne miljøet idet havnebunden i området er forurenet. Omlægning af gasrør Linjeføring af den omlagte gasrør vil være fra Nokken - krydsende havnen - direkte over i Frederiksholmløbet og ind i Belvedere kanalen (se gul streg på Figur 3). Derfra forsætter linjeføringen ind på kajen mod det område, hvor Dong Energy opfører en ny gas-station. Der etableres ventilarrangement med afgrening til gasforsyning til værket samt et mobilt slusearrangement. Desuden vil der tages højde for en evt. fremtidig forsyning til DONG Energy Distribution (C-M). Resultatet af sikkerhedsvurderingen omkring en 80 bar gasrør frem til H.C. Ørstedsværket viser et ikke-acceptabelt risikobillede hvorfor Energinet.dk desuden må etablere en ny måler- og regulatorstation ved Artillerivej, så trykket kan reduceres til 55 bar. Derved vil et forsvarligt sikkerhedsniveau for området Enghave Brygge kunne opretholdes selvom der opføres boliger til mange tusinde mennesker tæt ved. Navn og adresse på bygherre Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup info@energinet.dk Bygherres kontaktperson og telefonnr. Sabina Raiani Hansen Pederstrupvej 76 4

5 2750 Ballerup Projektets placering Nokken Hovedgade, 2300 København S. Matr.nr. 188 Eksercerpladsen Elværksvej, 2300 København S., matr.nr.1600, Udenbys Vester Kvarter, København Projektet berører følgende kommuner Københavns Kommune Oversigtskort i målestok Se bilag - Miljøredegørelse Omlægning af gasrør og elkabler i Københavns Sydhavn Kortbilag i målestok Se bilag - Miljøredegørelse Omlægning af gasrør og elkabler i Københavns Sydhavn Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 x Bilag 2, pkt. 3b og 3c Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Det samlede arbejdsareal på land forventes at være 1,1 ha. 1 bygning på ca.70 m 2 og en option på en bygning på ca. 40 m 2 Nyt befæstet areal på 340 m 2 (Gasstation ved H.C.Ørstedsværket) og et befæstet areal på ca. 400 m 2 (Gasstation ved Artillerivej) Samlet ny bygningsmasse 210 m 3 2. Er der andre ejere end Bygherre? x Havneareal ejes af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Ndr. Toldbod 7, 1259 København K. Matr.nr. 188 Eksercerpladsen ejes af Københavns Kommune 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 Se pkt Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: 5

6 Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: I driftsfasen transporteres der gas og el gennem henholdsvis kabel og ledninger 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Materiale til 132 kv kabler, 1 system anslås at være: Aluminium (til leder og skærm): 4,1 ton/km(fase). På 2x0,9 km kabelstrækning vil der skulle bruges 22 tons. Herudover skal der anvendes sand til kabelgraven, bentonit og en begrænset mængde vand til underboringer, brændstof til maskiner. Den samlede forventede anlægsperiode vil være ca. 3 måneder. For anvendelse af nøddesten, sand, grus og muldjord til opfyldning af kabelrender på land og på søterritoriet se afsnit 3.5 Notat Miljøredegørelse Omlægning af gasrør og elkabler i Københavns Sydhavn I driftsfasen vil der kun blive anvendt begrænsede mængder råstoffer til fremstilling af materialer til almindelig vedligeholdelse. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: Det forventes at der vil være behov for grundvandssænkning ukendt mængde p.t.. Der vil blive søgt om udledningstilladelse hos Københavns Kommune. I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Der skal forventeligt slutdeponeres op til ca ton jord fra gravning på land. Opgravningsmaterialet (sediment og intakt havbund) i selve havnen genanvendes til opfyldning af renderne. Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af x 6

7 bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 7

8 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Ny M/R station på Amager kommer til at ligge i 3 naturtypen mose. Se afsnit Notat Miljøredegørelse Omlægning af gasrør og elkabler i Københavns Sydhavn. Den nye M/R-station på ved Artillerivej ligger inden for fredningen Kalvebodkilen (fredningsafgørelse nr ). Fredningsnævnet kontaktes med henblik på at afklare, om der skal søges om dispensation for fredningen. Den nye M/R-station ligger i kanten af et beskyttet 3 område, der er udpeget som naturtype mose. Københavns Kommune skal ifølge Naturbeskyttelsesloven 65 stk. 3 (LBK nr. 951 af 3. juli 2013) søges om dispensation til etablering af en ny station i 3 området. Energinet.dk er i dialog med Københavns Kommune omkring ansøgning om dispensation for det 3 udlagte areal. Københavns Kommune fik gennemført et studie af fugle, padder og krybdyr på Amager Fælled i 2013 (Rasmussen og Michaelsen 2013) med fokus på bl.a. ynglefugle. Mht. fugle blev der udelukkende registret spurvearter i 3 området. Der blev i alt observeret 11 spurvearter: nattergal, solsort, guldbug, tornsanger, løvsanger, grønirisk, munk, gransanger, gærdesanger, jernspurv og blåmejse, hvoraf de fem førstnævnte er observeret i området for den nye M/R-station. Aktiviteterne vil foregå uden for fuglenes yngleperiode, og det vurderes derfor, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af disse fugle. Fugle knyttet til søer og moser på Amager Fælled yngler mest koncentreret i området omkring Grønjordssøen, hvor der også yngler beskyttelseskrævende arter som rørdrum og rørhøg (Rasmussen og Michaelsen 2013). Afstanden fra den nye M/R-station til Grønjordssøen er ca. 1 km. Rørdrum yngler fra februar til august, mens rørhøg yngler fra april til august. Ynglestederne bør ikke forstyrres i disse perioder. Anlægsaktiviteterne forventes gennemført uden for disse arters yngleperioder. Desuden er aktiviteterne kortvarige, og afstanden til yngleområdet stor (> 1 km). Det vurderes, at disse beskyttede arter ikke vil blive påvirket af anlægsaktiviteterne. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: 8

9 Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Området på Amagersiden, hvor der skal etableres en ny M/R station, ligger inden for en fredning. Se afsnit Notat Miljøredegørelse Omlægning af gasrør og elkabler i Københavns Sydhavn Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 9

10 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: x 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: 10

11 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: x Landdelen af omlægningen af kabler og gasledninger i Sydhavnen forventes ikke at give væsentlige miljøgener. Projektet er dermed ikke-vvm-pligtigt. Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: Gert Agger 11