Undervisningsvejledning. Afsætning A Hhx. Juli 2008

Transkript

1 Undervisningsvejledning Afsætning A Hhx Juli 2008 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 1

2 Forord Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I denne udgave er der tilføjet et afsnit vedrørende forskellen på forskellige taksonomiske niveauer, og der er foretaget mindre ændringer og tilføjelser omkring eksamen og årsprøver. Desuden er eksamensopgaven fra maj 2008 vedhæftet. Citater fra læreplanen er anført i kursiv og med citationstegn. Der henvises generelt til vejledningerne for studieområdet del 1 og 2. Undervisningsministeriet, juli Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 2

3 Forord Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse generelt Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform - eksamen Bedømmelseskriterier Paradigmatiske eksempler Eksempler på forløb inden for faget Eksempler på tværfaglige forløb Idebokse Bilag 1: Typeopgave 2 Dyrberg/Kern Bilag 1: Eksamensopgave, maj Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 3

4 1. Identitet og formål Afsætning er et af hhx-uddannelsens profilfag, som kan læses både på niveau B og niveau A. Niveau B er obligatorisk for alle hhx-elever, hvorimod afsætning niveau A kan udbydes som henholdsvis studieretningsfag og valgfag. Det skal i den forbindelse bemærkes, at målene og kernestoffet på B-niveauet er en delmængde af målene og kernestoffet på A-niveauet, og at det taksonomiske niveau på de fleste emneområder er højere på A-niveauet end på B-niveauet. Ligeledes er de faglige mål og det faglige indhold udvidet. 1.1 Identitet Det videnskabelige fag afsætningsøkonomi eller marketing udspringer fra det erhvervsøkonomiske område og stammer fra starten af 1900 tallet, hvor den industrielle revolution medførte fremkomsten af mellemhandlere og distributører. Den stigende masseproduktion betød endvidere, at der var et behov for at nå ud til en bredere gruppe af kunder med produkterne. Efter 2. verdenskrigs ophør oplevede verden igen vækst, og transaktionsmarkedsføring var det fremherskende paradigme. I takt med masseproduktionens udvikling, den generelle økonomiske vækst i samfundet og den øgede effektivitet i produktionen var det ikke længere nok at koncentrere sig om at producere og sælge. Virksomhederne skulle også tage hensyn til kundernes behov og ønsker. Det var med udgangspunkt i dette scenarium, at marketing blev videreudviklet til et selvstændigt videnskabeligt område i 1950 erne med S.D. Hunt, R.P. Bagozzi og Philip Kotler som de toneangivende forskere. Ved indgangen til år 2000 står området over for et paradigmeskift: Fra traditionel transaktionsmarkedsføring til relationsmarkedsføring. På grund af den teknologiske udvikling har direct marketing fået et comeback, og forskningen inden for marketing drejer sig i dag mere om samarbejde og gensidig afhængighed mellem køber og sælger end den traditionelle fokusering på konkurrence mellem udbydere og købernes valgfrihed. I læreplanen står der om fagets identitet: Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden samt virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. Faget har relationer til mange andre fagområder såsom virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, innovation, psykologi, sociologi og strategi. Udgangspunktet for faget er virksomhedens nærmiljø, altså sammenhængen mellem virksomheden og dens kunder set i relation til virksomhedens andre interessenter. Der tænkes her på virksomhedens medarbejdere, konkurrenter, leverandører og finansielle forbindelser. Også virksomhedens fjernmiljø, som spiller en stadig større rolle ved planlægningen af virksomhedens markedsføring, er centralt for faget. 1.2 Formål Om fagets formål står der i læreplanen: Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 4

5 Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling styrke evnen til at analysere, vurdere og formidle afsætningsøkonomiske problemstillinger samt udvikle forståelse for det europæiske og globale perspektiv. Det er endvidere formålet, at elevernes evne til at indsamle og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag fremmes. Endelig skal eleverne opbygge evnen til at arbejde med grundlæggende afsætningsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af afsætningsøkonomisk teori med inddragelse af informationsteknologiske værktøjer. Det fremgår af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal medvirke til, at eleverne udvikler selvstændighed og evne til ræsonnement, analyse, generalisering og abstraktion samt innovation og kreativitet. Dette formål kan undervisningen i afsætning støtte op om gennem fagets anvendelse af den videnskabelige metode og desuden perspektivering til studiets øvrige fag. Faget bidrager således til, at eleverne kan udvikle såvel faglig indsigt som studiekompetence, herunder at eleverne kan udvikle deres analytiske evner. Det vil sige, at det forventes, at eleverne tilegner sig et begrebsapparat, teoretisk viden og analysemetoder, som giver dem mulighed for at foretage kvalificerede økonomiske vurderinger. Overordnet betyder det, at det er af stor vigtighed, at eleverne kan anvende de indlærte begreber i sin rette sammenhæng; at de kan tale afsætningsøkonomisk. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Det fremgår af læreplanen for afsætning A, at det taksonomiske niveau især er koncentreret om analyse og vurdering. For en uddybning af betydningen af begreberne analyse og vurdering, samt de øvrige taksonomiske niveauer, der anvendes til beskrivelse af målene, henvises til afsnit 4.2. Fagets mål og faglige indhold beskrives ved overskrifterne: Informationsindsamling, strategisk planlægning, virksomhedens konkurrencesituation, købsadfærd, segmentering og valg af målgruppe, produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Faget er konstrueret under hensyn til, at faget skal kunne skabe sammenhænge til uddannelsens andre fag samt give eleverne en forståelse af virksomheden som en helhed. Endvidere er den internationale dimension medtænkt i alle emneområder. Informationsindsamling Eleverne skal kunne indsamle, analysere og vurdere informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold. Det betyder, at eleverne skal have viden om og skal kunne anvende forskellige informationsindsamlingsmetoder som grundlag for virksomhedens beslutninger. Informationsindsamling skal udgøre fundamentet i alle fagets emneområder, idet eleverne skal kunne analysere og vurdere Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 5

6 informationer om virksomheden og dens omverden og anvende denne viden som beslutningsgrundlag i virksomheden. Det betyder endvidere, at eleverne skal have en overordnet viden om den valgte indsamlingsmetode og kunne vurdere de indsamlede informationers validitet (kildekritik) og repræsentativitet. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne præsentere en markedsanalyses vigtigste konklusioner ved anvendelse af relevante it-værktøjer. Strategisk planlægning Eleverne skal kunne analysere og vurdere en virksomheds strategiske planlægning. Det betyder, at eleverne skal kunne identificere relevante forhold i virksomhedens omverden samt redegøre for, hvordan virksomheden påvirkes af forhold i nær- og fjernmiljøet. Endvidere betyder det, at eleverne på baggrund af en analyse af en virksomheds interne forhold skal kunne vurdere virksomhedens kernekompetencer og senere anvende denne viden ved valg af strategi. Eleverne skal kunne vurdere virksomheders placering i internationaliseringsprocessen og kunne sætte denne i relation til virksomhedens eksportmotiver og -beredskab. Desuden skal eleverne kunne analysere sammenhænge mellem internationaliseringsforløbet, miljøafstand og virksomhedens øvrige strategivalg herunder valg af generisk strategi og valg af vækststrategier. Herudover skal eleverne kunne identificere og analysere virksomhedens strategiske platform med udgangspunkt i et givent informationsgrundlag. Dette kræver viden om virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle niveau, herunder opgaver og tidshorisont på de forskellige niveauer. Eleverne skal med udgangspunkt i konkrete eksempler kunne tage stilling til virksomhedens bagvedliggende strategier samt udviklingsmuligheder for virksomheden i det konkrete tilfælde. Ud fra viden om forskellige strategiske skoler og virksomhedens strategiske platform skal eleverne kunne vurdere en virksomheds strategiske planlægning. På baggrund heraf skal eleverne kunne identificere og tage stilling til virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Virksomhedens konkurrencesituation Eleverne skal selvstændigt kunne inddrage teorier og modeller til vurdering af konkurrencesituationen på et givent marked. Det betyder, at eleverne skal have indsigt i relevante konkurrenceteorier og kunne argumentere for valg af model. Det kræver viden om de mekanismer, der skaber og påvirker konkurrenceforholdene på det nationale og internationale marked. Eleverne skal kunne definere virksomhedens marked og identificere og vurdere konkurrenter samt vurdere, hvilke forhold der påvirker virksomheden og branchen. Endvidere skal eleverne kunne vurdere virksomhedens konkurrencemæssige position samt sætte denne i relation til virksomhedens strategi. Købsadfærd Eleverne skal kunne vurdere og perspektivere købsadfærden på konsument- og producentmarkedet og anvende viden om denne ved tilrettelæggelse af virksomhedens strategi. Det betyder, at eleverne skal kunne forklare og tage stilling til sammenhængen mellem købsadfærden og virksomhedens valg af strategier med vægt på produktudvikling, prisfastsættelse, di- Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 6

7 stribution og kommunikation. Det kræver viden om væsentlige forskelle på konsument- og producentmarkedet samt relevante købsadfærdsteorier. Med udgangspunkt i en analyse af købsadfærden skal eleverne kunne vurdere, hvordan virksomheden kan anvende denne viden til valg af målgruppe samt fastlæggelse af virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Segmentering og valg af målgrupper Eleverne skal kunne gennemføre markedsvalg og segmentering samt vurdere virksomhedens valg af målgrupper. Det betyder, at eleverne skal kunne identificere og vurdere kriterier for valg af eksportmarked. Dette kræver viden om de forskellige markedsudvælgelsesmetoder. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne gennemføre en segmentering af virksomhedens markeder, såvel nationalt som internationalt og på baggrund heraf foretage begrundet valg af målgrupper. I forlængelse heraf skal eleverne kunne tage stilling til virksomhedens internationale målgruppestrategi og positionering. Produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation Eleverne skal kunne analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Det betyder, at eleverne med udgangspunkt i valg af målgruppe skal kunne analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation og sammenhængen mellem disse. Dette kræver viden om de 4 P er samt disses indbyrdes afhængighed. I tilknytning hertil skal eleverne kunne vurdere produktets livsløb, herunder sammensætningen af de 4 P er i de enkelte faser på såvel nationale som internationale markeder. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne vurdere virksomhedens valg af marketingmix, herunder virksomhedens strategi og positionering på internationale markeder. Desuden skal eleverne kunne opstille og forholde sig til en international marketingplan for virksomheden. 2.2 Kernestof Fagets kernestof omfatter ifølge læreplanen følgende områder: Metoder til informationsindsamling og behandling, internationaliserings- og globaliseringsteori, virksomhedens interne og eksterne forhold, strategisk planlægning, markedsforhold, herunder kulturelle forhold, konkurrenceforhold, købsadfærd, markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg, produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Et fags kernestof kan beskrives ved de genstandsfelter (fænomener) og de problemstillinger eleverne beskæftiger sig med i undervisningen. I afsnit 2.1 er de problemstillinger, eleverne skal beskæftige sig med, opstillet. I nedenstående tabel er fagets kernestof (genstandsfelter) beskrevet som essentielle emner og sammenstillet med fagets mål. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 7

8 Mål Kernestof Essentielle emner indsamle, analysere og o informationsindsamling Datakilder vurdere informationer Analysetyper Informationsindsamlingsmetoder om virksomhedens Markedsanalyseprocessen interne og eksterne IT og markedsanalyseprocessen forhold Kildekritik og repræsentativitet Databaser Markedskort analysere og vurdere virksomhedens strategiske planlægning o Internationaliserings- og globaliseringsteori Internationaliseringsmodeller, netværk Miljøafstand E-business o Interne og eksterne forhold Værdikæde med støttefunktioner Omverdensmodel Pestanalyse Brancheanalyse Eksportmotiver og -beredskab SWOT-opstilling Muligheds- og trusselsmatrix TOWS-matrix Strategisk platform o Strategisk planlægning Ide og mål Strategiske skoler Konkurrencemæssige fordele Porteføljeanalyse og -strategi Generisk strategi Vækststrategier Konkurrencetrekant og strategisk udfaldsrum selvstændigt inddrage teorier og modeller til vurdering af konkurrencesituationen på et givent marked vurdere og perspektivere købsadfærden på konsument- og producentmarkedet og anvende viden om denne ved tilrettelæggelse af virksomhedens strategi gennemføre markedsvalg og segmentering samt vurdere virksomhedens valg af målgrupper o Konkurrenceforhold Konkurrencebegrebet Konkurrentanalyse Konkurrencemæssige positioner Brancheanalyse Strategiske grupper o Købsadfærd Købsadfærdsmodeller og -teorier Købemotiver Købstyper/købsklasser Beslutningsproces Købsroller/købscenter Relationsmarkedsføring Industrielt netværk E-business o Markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg Markedsudvælgelsesmetoder Segmentering på lande-, markeds- og kundeniveau Livsstilsanalyser, nationale og internationale Målgruppestrategi Positionering o Markedsforhold, herunder kulturelle forhold Generelle og specifikke markedsforhold Kulturelle forhold Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 8

9 analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation o Produktudvikling Produktklassificering Faser i produktudvikling Branding Service Sortiment Mærkestrategi PLC o Prisfastsættelse Prisfastsættelsesmetoder Priselasticitet Prisstrategi Prisdifferentiering Priskrig Priseskalering Valutaforhold o Distribution Distributionsstrategi Distributionskanaler, kædeformer E-business Relationsmarkedsføring Netværk Direkte/indirekte eksport o Kommunikation Promotionformer E-marketing Promotionstrategi (Pull/push strategier) Kommunikationsmodeller Direct marketing og CRM Markedskort Key Account Management Global Account Management Markedsføringsplan Metoder til informationsindsamling og -behandling Informationsindsamling og -behandling er en grundlæggende del af alle fagets stofområder i forhold til at sikre et beslutningsgrundlag for virksomheden. Forskellige datakilder, analysetyper og informationsindsamlingsmetoder samt markedsanalyseprocessen kan inddrages i undervisningen. It inddrages som et vigtigt redskab i markedsanalyseprocessen. Endvidere kan nationale og internationale statistiske databaser, virksomhedsdatabaser samt markedskort inddrages som eksempler på datakilder og analysetyper. Internationaliserings- og globaliseringsteori Inden for virksomhedens internationale udvikling kan der arbejdes med traditionelle fasemodeller og modeller, som forklarer relativt nye virksomheders hurtige internationaliseringsproces. Desuden inddrages netværksmodeller. Sammenhængen mellem virksomhedens eksportberedskab, placering i internationaliseringsprocessen og valg af markedsudvælgelsesmetode kan inddrages i undervisningen. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 9

10 Grundet serviceydelsers særlige karakteristika og deres stigende andel af den samlede eksport kan det være nyttigt at beskæftige sig med internationalisering af virksomheder, der udbyder serviceydelser herunder de internationaliseringsstrategier, der er specielt rettet mod servicevirksomheder. Begrebet E-business kan ligeledes behandles og de forudsætninger, der muliggør udbredelsen af E-business kan diskuteres. Der tages hensyn til E-handlens vidt forskellige karakter på konsument- og producentmarkedet og betydningen for købsadfærden. Virksomhedens interne og eksterne forhold Grundlæggende for arbejdet med virksomhedens interne forhold er værdikæden med støttefunktioner. En beskrivelse af virksomhedens kernekompetencer kan danne baggrund for en diskussion af virksomhedens strategivalg. I forbindelse med virksomhedens eksportengagement kan der arbejdes med analyse af virksomhedens eksportmotiver og eksportberedskab. Konklusionerne på såvel værdikædeanalysen som analysen af eksportmotiver og -beredskab er input i en SWOTopstilling. Analysen af virksomhedens eksterne forhold kan tage udgangspunkt i omverdensmodellen, hvor virksomhedens nær- og fjernmiljø analyseres. PEST-analyse og en brancheanalyse kan integreres i analysen af virksomhedens omverden, hvilket sætter eleverne i stand til at se virksomheden i en større sammenhæng. Konklusionerne på omverdensanalysen kan integreres i en SWOTopstilling. Et centralt begreb inden for dette stofområde er udarbejdelse af en SWOT-analyse for en virksomhed i en given situation. Der arbejdes med integration af andre analyseresultater i SWOTopstillingen. Forskellen på en SWOT-opstilling og en SWOT-analyse er, at konklusioner fra andre interne og eksterne analyser integreres i SWOT-analysen, som dermed får en analytisk dimension. For yderligere at perspektivere SWOT-analysens konklusioner kan der udarbejdes en muligheds- og trusselsmatrix samt en TOWS-matrix som oplæg til virksomhedens valg af strategi. Strategisk planlægning Virksomhedens aktuelle situation klarlægges. Der arbejdes med virksomhedens ide og målsætning og den strategiske platform som grundlag for den videre planlægning. Undervisningen kan tage udgangspunkt i en vurdering af virksomhedens ressourcer og interne forhold i forhold til givne markedsforhold og skal betragtes i internationalt perspektiv. Forskellige strategimodeller anvendes til at skitsere virksomhedens strategiske muligheder med udgangspunkt i den aktuelle situation. I arbejdet med porteføljestrategier kan der arbejdes med flere forskellige modeller med kritisk stillingtagen til de valgte modeller. PLC-kurvens faser kan inddrages. Området beskæftiger sig tillige med vækststrategier, som sættes i relation til virksomhedens værdikæde, omverdens- og markedsforhold. De generiske strategier kan ligeledes inddrages, idet der arbejdes med forslag til virksomhedens valg af generisk strategi med henblik på at opnå varige konkurrencemæssige fordele. Relation til konkurrencemæssig position bør fremhæves. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 10

11 Virksomhedens konkurrencetrekant og strategiske udfaldsrum kan inddrages og anvendes til at understøtte værdikædetankegangen samt perspektivet i anvendelse af strategiske modeller i øvrigt. Sammenhæng til virksomhedens værdikæde, eksportmotiver, eksportberedskab, internationaliseringsproces og konkurrencesituation er centrale begreber i forbindelse med virksomhedens valg af strategi. Virksomhedens succes på lang sigt afhænger af dens evne til forstå og tilpasse sig givne markedsforhold i forhold til valg af strategi(er) og disses alternativer. Markedsforhold, herunder kulturelle forhold Der kan arbejdes med en model til analyse af markedsforhold, som danner grundlag for en systematisk informationsindsamling på relevante eksportmarkeder. De indsamlede oplysninger kan anvendes som beslutningsgrundlag for virksomhedens internationalisering. I analysen af markedsforholdene inddrages bl.a. kulturelle forhold, herunder kulturteorier. Endvidere inddrages begrebet kultur management. Konkurrenceforhold Eleverne introduceres til modeller, der beskriver virksomhedens konkurrencesituation, herunder identifikation af konkurrenter ud fra antal, størrelse og specielle karakteristika. Begrebet strategiske grupper kan inddrages. Virksomhedens konkurrencemæssige position kan ligeledes inddrages, herunder de muligheder virksomheden har for at kunne forsvare alternativt øge markedsandelen i en strategisk sammenhæng. Konkurrencebegrebet kan sættes i relation til virksomhedens ressourcer, værdikæden og gældende markedsforhold i nationale og internationale sammenhænge. Der kan desuden arbejdes med konkurrent- og brancheanalyser herunder iagttagelse af forskelle og ligheder markederne imellem. Konkurrencebegrebet kan sættes i relation til fagets andre emner, således at sammenhængen til virksomhedens informationsindsamling, værdikæde, strategiske planlægning og de 4 P er fremstår tydelig. Købsadfærd Undervisningen tager udgangspunkt i en karakteristik af og skelnen mellem konsument- og producentmarkedet. Der bør lægges vægt på betydningen af opdelingen for analysen af købsadfærden. På konsumentmarkedet arbejdes der med grundlæggende købsadfærdsteorier og -modeller, herunder købemotiver, købstyper, konsumenternes beslutningsproces samt købsroller. På producentmarkedet arbejdes der med forskellige delmarkeder og disses karakteristika. Der arbejdes endvidere med grundlæggende købsadfærdsteorier og -modeller, herunder købemotiver, købsklasser(typer), virksomhedernes beslutningsproces samt købscenter. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 11

12 Relationsmarkedsføring og industrielle netværk kan inddrages som betydningsfulde faktorer i forståelsen af købsadfærden på producentmarkedet. Også virksomheders muligheder for anvendelse af E-business på producentmarkedet kan inddrages i diskussionen af virksomheders købsadfærd. Markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg Der arbejdes med forskellige metoder til markedsudvælgelse. Fordele og ulemper ved metoderne diskuteres. Sammenhængen mellem virksomhedens interne forhold herunder eksportberedskab, værdikæde og valg af eksportmarked kan inddrages. Der bør være fokus på aktive markedsudvælgelsesmetoder, hvor markedsvalget foretages via screeningsfaser tilpasset den enkelte virksomheds interne forhold samt markedsforhold. Miljøafstande og benchmarking kan inddrages i undervisningen i forbindelse med valg af eksportmarked. Emnet segmentering omfatter kendskab til segmenteringskriterier på såvel konsument- som producentmarkedet som grundlag for en systematisk gennemførelse af segmenteringsprocessen. Der arbejdes tillige med segmentering på internationale markeder. Livsstilsanalyser kan inddrages i undervisningen som et konkret eksempel på et vigtigt segmenteringskriterium på konsumentmarkedet. Segmenteringsprocessen omfatter desuden begrundet valg af en eller flere målgrupper samt fastlæggelse af virksomhedens målgruppestrategi. Sammenhængen til virksomhedens overordnede strategivalg og positionering kan inddrages. Produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation Der arbejdes med virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution samt kommunikation på såvel konsument- som producentmarkedet. Der kan tages udgangspunkt i modellen med de 4 P er. Denne model giver et godt overblik over virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation og illustrerer den tætte sammenhæng til målgruppevalget og virksomhedens positionering. Der er tale om dynamiske processer ikke statiske parametre. I international sammenhæng analyseres og vurderes de bestemmende faktorer for virksomhedens valg mellem et standardiseret eller differentieret marketingmix. Virksomhedens produkter klassificeres, ligesom virksomhedens mærkestrategi kan inddrages. Der kan tages stilling til relevante elementer så som branding, service, sortiment, navn og logo. Produktudvikling omfatter indsigt i produktudviklingsprocessen fra idé til det endelige produkt. Produktlivscyklus-teorien (PLC-kurven) inddrages til illustration af, hvordan virksomheden løbende tilpasser produktet i forhold til PLC-forløbet. I forhold til internationale markeder fokuseres der på tilpasninger af produktet i relation til miljøafstande, således at forhold, der taler for standardisering eller differentiering af produktet på enkeltmarkeder, behandles. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 12

13 Emnet prisfastsættelse omhandler indsigt i forskellige prisfastsættelsesmetoder samt priselasticitetsbegrebet med henblik på at kunne fastsætte prisen på substituerende og komplementære produkter. Der kan skelnes mellem prisstrategier for nye produkter og for eksisterende produkter. I forbindelse hermed kan PLC-kurven inddrages til forståelse af forskelle i kortsigtet og langsigtet prisstrategi. Endvidere arbejdes der med prisændringer, herunder hvilke forudsætninger der skal være til stede for prisforhøjelser og -nedsættelser. Konkurrenternes reaktioner kan inddrages, og baggrund for samt forløb af priskrige kan diskuteres. Virksomhedens muligheder for at prisdifferentiere på forskellige markeder inddrages, herunder de betingelser der skal være til stede samt begrænsningerne, der er forbundet hermed. Endvidere kan begrebet priseskalering behandles, som opstår i forbindelse med eksport samt virksomhedens overvejelser omkring valg af faktureringsvaluta. Emnet distribution omfatter valg af distributionsstrategi på producent- og konsumentmarkedet. Forskellige typer af distributionskanaler og kædeformer kan gennemgås. Muligheder og begrænsninger i forbindelse med distribution via internettet kan medtænkes. Der arbejdes med fokus på national distribution. Arbejdet med international distribution kan tage udgangspunkt i virksomhedens valg mellem samarbejde med andre (outsourcing) og egen eksportorganisation (insourcing). Der skelnes mellem direkte og indirekte eksport for både produktions- og handelsvirksomheder. Værdikæden kan integreres som et nyttigt redskab til illustration af virksomhedens valg af distributionsform på internationale markeder og til belysning af, hvilke aktiviteter der outsources eller insources. Mht. kommunikation arbejdes der med hovedvægten på nationale forhold med de fire promotionformer: reklame, sales promotion, public relations (PR) og personligt salg, idet e-marketing inddrages. Der kan arbejdes med de enkelte promotionsformers indbyrdes afhængighed, og forskellen i anvendelsen på konsument- og producentmarkedet påpeges. Virksomhedens mulighed for at vælge forskellige promotionstrategier (pull- og push-strategi) kan inddrages. En eller flere kommunikationsmodeller kan anvendes til belysning af selve kommunikationsprocessen. De enkelte faser i tilrettelæggelsen af en kampagne fastlægges, herunder promotionmål, reklameplatform, budget, mediaplan, brug af markedskort mv. Nyere kommunikationsformer som direct marketing og CRM kan inddrages, idet der skelnes mellem brugen af direct marketing på konsument- og producentmarkedet. I forbindelse med personligt salg kan der sættes fokus på producentmarkedet og det personlige salgsarbejde, som eksportsælgeren udfører for virksomheden. Begreber som Key Account Management og Global Account Management kan inddrages i undervisningen. Teorien om plc-kurven kan inddrages til at skabe overblik over sammenhængen mellem virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Marketingmixet i de forskellige faser relateres til målgruppen. Afslutningsvis kan der arbejdes med virksomhedens markedsføringsplan som et overblik over sammenhængen mellem mål, valg af strategi og marketingmixet. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 13

14 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15% af den samlede uddannelsestid og skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål. Det supplerende stof omfatter aktuelt afsætningsøkonomisk stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring virksomhedens internationale strategi og markedsføring. Endelig skal det supplerende stof perspektivere områder fra kernestoffet og udbygge de faglige mål, der er erhvervet herfra. Det supplerende stof skal udvælges, så det i samarbejde med kernestoffet medvirker til opfyldelsen af de faglige mål. Stoffet skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont på området. Supplerende stof defineres i afsætning ved enten at tilføre nye genstandfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger, er der tale om nyt stof. Supplerende stof kan således tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I afsætning vil det specielt være relevant at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i virksomhedens strategi, markedsføring eller eksport. Anvendelsen af nyhedsstof som materiale for en dialog med eleverne giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Dette er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder til håndtering af problemstillingerne. Sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder med større sammensatte problemstillinger i en virkelighedsnær kontekst, en case eller et mindre projekt, vil tilføre faget supplerende stof. Dette er en konsekvens af, at løsningen af sammensatte problemstillinger, cases og projekter involverer elevernes egne definitioner og afgrænsninger. Eleverne vil sandsynligvis inddrage viden og færdigheder, som dels er opnået gennem anden undervisning dels gennem elevernes erfaringer i øvrigt. Neden for ses en oversigt over mulige supplerende stofområder og tilhørende fag. Listen er ikke udtømmende. Oversigt over sammenhæng mellem kernestof, supplerende stof og andre fag Kernestof Supplerende stof Fag o Internationaliserings- og globaliseringsteori o Informationsindsamling Danske og internationale virksomheder Udviklingstendenser i samfundet Informationssøgning og kildekritik Virksomhedsøkonomi International økonomi Samtidshistorie Sprog Statistik Matematik Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 14

15 Markedsanalyse o Interne og eksterne forhold Udviklingstendenser i samfundet Lovgivning EU WTO o Strategisk planlægning Danske og internationale virksomheder o Markedsforhold, herunder kulturelle forhold Kulturanalyse/kulturstudier International økonomi Samtidshistorie Erhvervsret Virksomhedsøkonomi International Økonomi Sprog Sprog International økonomi o Konkurrenceforhold o Købsadfærd o Markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg o Produktudvikling o Prisfastsættelse o Distribution o Kommunikation Danske og internationale virksomheder Socialpsykologi Behovsteori Lovgivning på eksportmarkedet Livsstile i Danmark Produktdesign Pris/mængde relation Logistikstyring Kommunikationsstrategi, reklameanalyse, reklamekampagne Virksomhedsøkonomi International økonomi Sprog Psykologi Erhvervsret Dansk Samtidshistorie Sprog Dansk Design Matematik Virksomhedsøkonomi Markedskommunikation 3. Tilrettelæggelse generelt I afsætning A er uddannelsestiden på i alt mindst 350 timer, hvoraf ca. 45 timer skal medgå til det virksomhedsøkonomiske område i studieområdet del 1, mens ca. 30 timer går til undervisningen i erhvervscase på uddannelsens 2. år. Undervisningen i afsætning A er således et treårigt forløb, som starter på uddannelsens grundforløb med undervisning i det erhvervsøkonomiske område. Se nærmere herom i afsnit 3.4, Samspil med andre fag. Afsætning A som valgfag på 3. år: Undervisningen af elever, der vælger at følge afsætning A som valgfag, kan byde på særlige udfordringer. For det første er det en øvelse at udkrystallisere hvor A-niveauet adskiller sig fra B-niveauet. Indholdsmæssigt drejer det sig om stort set alle kernestofområder, som får bygget et niveau på. Der kan også være tale om forskelle i de taksonomiske niveauer, f.eks. stilles der ikke krav om at perspektivere på niveau B. Dette bør betones på A-niveau, ligesom vurdering og analyse bør træde tydeligere frem. Dette kan jo blive meget konkret, når der arbejdes med den skriftlige dimension. Se i øvrigt de taksonomiske niveauer i vejledningen under prøveform og eksamen. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 15

16 Desuden er det vigtigt at danne sig et indtryk af elevernes baggrund fra afsætning B, fex ved at gennemse undervisningsbeskrivelser fra elevernes klasser. På den måde fås et overblik over hvilke kernestof områder og supplerende stof eleverne har haft. Det er af stor vigtighed, at der tidligt lægges en plan for skriftligheden, da der jo på ét år skal gennemføres ca. 100 timers elevtid (afhængig af om de har haft elevtid på B-niveauet). Ligeledes skal progressionen i skriftligheden nøje overvejes, således at der bygges op fra mindre til større opgaver. Mht den skriftlige dimension, kunne det være en fordel for eleverne at starte med at aflevere skriftlige opgaver i afsætning, allerede på det tidspunkt, de har tilkendegivet deres valg. 3.1 Didaktiske principper I læreplanen står der om fagets didaktik: Afsætning beskæftiger sig med problemstillinger omkring virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. De afsætningsøkonomiske problemstillinger anskues ud fra en helhedsorienteret synsvinkel med inddragelse af fagets teori i en international kontekst. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets elementer opleves som en helhed. Den helhedsorienterede synsvinkel medfører endvidere, at undervisningens tilrettelæggelse omfatter et flerfagligt perspektiv på virksomheden. For at sikre progression i det treårige forløb, skal der gennem forløbet ske en gradvis overgang fra overvejende deduktiv undervisning mod mere induktive undervisningsformer. Undervisningens fokus ændrer sig gennem forløbet eller ved behandling af emner fra de instruerende, meddelende og spørgende former mod dialogbaserede og problemarbejdende former. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og med en progression i valg af undervisnings- samt arbejdsformer. I læreplanen står endvidere: Et problemorienteret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem denne undervisning styrkes elevernes faglige nysgerrighed, intuition og kreativitet, ligesom elevernes faglige selvstændighed og sikkerhed styrkes. Det overordnede princip er således, at eleverne skal lære, hvad en problemstilling er og kan tage stilling til, hvilke modeller der kan bruges til at løse de opstillede problemstillinger. I læreplanen hedder det videre: Fagets problemstillinger anskues, således at der skelnes mellem person-, afdelings-, virksomheds- og brancheniveau. Undervisningen omfatter analyse og vurdering ved brug af fagets teorier og modeller og deres sammenhænge i forhold til virkelighedsnære problemstillinger. Det er vigtigt, at eleverne erhverver en bred forståelse af sammenhængen mellem en teoretisk model og den situation eller problemstilling, som eleverne vil anvende modellen til. Som eksempel kan nævnes, at teorien om PLC-kurven er på produktgruppeniveau og ikke kan bruges til at forudse udviklingen for et enkelt mærke inden for en produktgruppe, ligesom købemotiver ikke relaterer sig til produkter, men til de personer der køber produkterne. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 16

17 Der lægges stor vægt på, at eleverne oparbejder et ordforråd inden for det afsætningsøkonomiske fagområde, så de bliver i stand til at redegøre for problemstillinger fra flere forskellige synsvinkler med inddragelse af fagets terminologi. Jo flere afsætningsøkonomiske begreber en elev har i sit aktive ordforråd, jo mere nuanceret kan elevens redegørelse for en problemstilling blive. Den overordnede forskel fra B- til A-niveau er, at der på A-niveau arbejdes med flere og mere komplekse modeller til analyse af centrale problemstillinger. Desuden ændrer arbejdsformerne sig til at være mere selvstændige samtidig med, at kravet til målene bliver på et højere niveau. På tredje år er tilgangen til faget mere international, selv om internationale problemstillinger også behandles på andet år. Stofområderne er med undtagelse af et område identiske på de to niveauer. Det betyder, at progressionen fra B til A ikke sker gennem inddragelse af nye stofområder men ved inddragelse af flere modeller inden for stofområderne samt gennem en progression af undervisnings- og arbejdsformer. Som eksempel kan nævnes stofområdet Virksomhedens interne og eksterne forhold, som på B-niveau kan tænkes at have følgende indhold: På B: Værdikæde, eksportmotiver, eksportberedskab, omverdensmodel, SWOT, strategisk platform. På A desuden: Pest-analyse, Branchestrukturmodel, udvidet værdikæde, muligheds- og trusselsmatrix, TOWS-matrix. Det betyder ikke nødvendigvis, at B-stoffet skal gennemgås på uddannelsens to første år og den resterende del på tredje år. Det vil afhænge af, hvilke tværfaglige projekter man vil gennemføre, hvordan man mener, at sammenhængen til fagets andre områder bedst forklares, og om eleverne giver udtryk for, om emnet er interessant eller det modsatte. Derudover skal man i den overordnede tilrettelæggelse af faget også tage hensyn til placeringen af de andre studieretningsfag. Hvis 3. studieretningsfag er markedskommunikation C, og dette fag ligger på uddannelsens 3.år, vil det sandsynligvis være en fordel at introducere eleverne til kommunikation på andet år, hvorefter der gås i dybden med emnet på 3. år i samarbejde med markedskommunikation C. Det er også vigtigt at medtænke en overfaglige metodedel i undervisningen, hvor man arbejder med elevernes bevidsthed omkring betydningen af de forskellige taksonomiske niveauer, samt har fokus på skriftlig formulering i forhold til anvendelse af fagets begreber og terminologi. 3.2 Arbejdsformer I læreplanen står der om arbejdsformer: Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Der skal veksles mellem selvstændigt arbejde, gruppe- og klasseundervisning. De forskellige arbejdsformer skal alle medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Der arbejdes med brug af autentiske cases, samarbejde med virksomheder samt virksomhedsbesøg og gæstelærere. Undervisningen tilrettelægges med mindst to sammenhængende forløb svarende til mindst 10 pct. af den samlede uddannelsestid. Eleverne skal arbejde med afsætningsøkonomiske informationer og informationsbehandling i en virkelighedsnær kontekst. Forløbene tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere, analysere og vurdere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 17

18 Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Der veksles mellem klasseundervisning med lærerforedrag, elevforedrag, samtaleundervisning, diskussioner, gruppeundervisning med gruppearbejde, cases, projektarbejde, studiekreds mv. Mere kreative arbejdsformer så som brug af mindmaps, virksomhedsspil, rollespil o.l. kan indgå i undervisningen. Elevforudsætninger og elevdeltagelse Gennem undervisningen i studieområdet del 1 har eleverne opnået en vis viden om en virksomheds etablering, og hvordan en virksomhed drives i en omverden med stærk international konkurrence. Endvidere har eleverne opnået en vis viden om en række erhvervsøkonomiske begreber, modeller og problemstillinger. I studieområdet del 1 har eleverne ligeledes opbygget de første erfaringer med undervisningens tilrettelæggelse ved en gymnasial uddannelse og de arbejdsformer, som anvendes. Som studieretningsfag ligger der i afsætning et særligt ansvar for, at der gennem undervisningen bygges videre på disse erfaringer, ikke mindst i forhold til elevernes studiekompetencer. Elevernes indflydelse på undervisningen skal integreres i hele forløbet. Det angår valg af supplerende stof, samspil med andre fag, tilrettelæggelse af de sammenhængende forløb, valg af arbejdsformer i øvrigt og valg af undervisningsmaterialer. Det er afgørende, at eleverne gennem undervisningsåret opnår forståelse af, hvordan de mest aktivt og effektivt tilegner sig ny viden. Eleverne skal sideløbende med at nå de faglige mål udvikle deres studiekompetencer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. Innovation og internationalisering Ud fra en faglig og pædagogisk synsvinkel, og set i lyset af hhx-uddannelsens formål, bør undervisningen i afsætningsøkonomi inddrage aspekter omkring innovation og internationalisering. Anvendes start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed som kontekst, vil flere af faget problemstillinger fremstå tydeligere, ligesom fagets modeller kan introduceres enkelt, når konteksten er start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed. Ligeledes vil arbejdet med teorier om eksempelvis virksomhedens produktudvikling kunne tilføjes en innovativ dimension ved at anlægge en bredere betragtning på virksomhedens forretningsområde. I alle fagets områder anvendes en international kontekst, som måske vil gøre arbejdet med fagets problemstillinger mere kompleks, men samtidig mere virkelighedsnær. Den virkelighedsnære kontekst vil ofte virke motiverende over for eleverne. Undervisningsplan Det fremgår af undervisningsbekendtgørelsen 64, at når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere forløb planlægger elever og lærere undervisningen i fællesskab. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 18

19 Undervisningsplanen skal, ud over at være et planlægningsværktøj, give eleverne mulighed for at få indflydelse på undervisningen og motivere eleverne gennem de mål, der hermed sættes for undervisningen. Et eksempel på en sådan plan ses her: Mål for forløbet: Uv-plan uge Afsætning A E2 Kommunikation: Eleverne skal kunne analysere og vurdere virksomhedens kommunikation. Det betyder, at eleverne med udgangspunkt i valg af målgruppe skal kunne analysere og vurdere virksomhedens kommunikation. Dette kræver viden om de 4 P er samt disses indbyrdes afhængighed. I tilknytning hertil skal eleverne kunne vurdere produktets livsløb, herunder sammensætningen af de 4 P er i de enkelte faser på såvel nationale som internationale markeder. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne vurdere virksomhedens valg af marketingmix, herunder virksomhedens strategi og positionering på internationale markeder. E-handel: Eleverne skal kunne redegøre for, hvordan den fysiske og virtuelle verden spiller sammen for virksomhederne, og hvordan de udnytter de elektroniske redskaber. Endvidere skal eleverne kunne analysere e-handels betydning for forskellige branchers udviklingsmuligheder. Uge Dato Emne og materialer 8 Man 18/2 Start på promotion kapitel 12, side Kommunikationsprocessen Promotionformer Coke is back, Børsen 28 Feb Man 25/2 Promotion side Kampagneplanlægning Tempo på markedsføring, Erhvervsbladet Cocio vil have forbrugerne i nettet, Erhvervsbladet Carlsberg Sport, Fre 7/3 3-4 lektion: Promotion, side Terminsprøver Påskeferie Det internationale perspektiv Tjekopgaver og forståelsesopgaver side 268 Afleveringsopgave: 6 timer: Promotionstrategi for en selvvalgt virksomhed, side 7 Afleveres senest mandag d. 10/3 kl Man 31/3 Repetition af producentmarkedet kap. 6 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 19

20 Fre 4/4 Virksomhedsbesøg på Triscan a/s Engmarken 11,Brabrand www-triscan.dk 15 Man 7/4 Kapitel 13: E-handel side Stort gennembrud for e-handel, Business.dk, , side 8 Mænd varmest på nettet, Business.dk, , side 8 Hver tiende bog sælges på nettet, Business.dk, , side 9 Sid derhjemme og køb ind, Århus Stiftstidende 1. februar 08 Rift om kvinderne på nettet, Business.dk, 8. februar Man14/4 Kapital 13: E-handel side Afleveringsopgave om producentmarkedet Triscan A/S - 3 timer, Side 12 Undervisningsbeskrivelser I bekendtgørelsens 111 står der om undervisningsbeskrivelser: Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, og ved afslutningen af hvert et skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag. Desuden udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for hvert delområde i studieområdet del 2. På alle skolers hjemmesider kan der ses eksempler på undervisningsbeskrivelser, og skemaet kan downloades her: Progression Progressionen i valg af undervisningsformer indebærer, at elevernes arbejde med afgrænsede afsætningsøkonomiske emner og øvelsesopgaver med entydige løsninger i stigende omfang suppleres med og erstattes af diskussion, casearbejde, virksomhedsspil, projektopgaver og andre arbejdsformer med åbne løsningsmuligheder og flerfaglig tilgang. De forskellige arbejdsformer skal alle medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Man kan arbejde med at opøve elevernes afsætningsøkonomiske kompetencer ved gradvis at lære dem selv at stille gode, relevante spørgsmål til eksempelvis avisartikler. Det at kunne stille spørgsmål, kræver stor viden om afsætningsøkonomiske forhold, da det kræver at man kan læse en tekst med afsætningsøkonomiske briller. Eleverne kan med fordel herefter bytte spørgsmål, og svare på hinandens spørgsmål. Skriftligt arbejde Om skriftligt arbejde står der i bekendtgørelsen bl.a. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 20

21 71. Stk. 3. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m. 73. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at: 1) Udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) Øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) Sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) Øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) Bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger, og 6) Give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. 75. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. I afsætning A skal der forhåndstildeles mindst 110 elevtimer til skriftligt arbejde, hvoraf mindst 10 % skal gå til det skriftlige arbejde i studieområdet. Skriftlighed er en integreret del af fagets faglighed, og læringen i faget og omfatter arbejde med flere typer af skriftlige opgaver. Det skriftlige arbejde kan deles i to typer opgaver, som er: Mindre opgaver (testopgaver), der både af eleverne og læreren kan anvendes til at vurdere elevernes faglige udbytte af undervisningen. Større opgaver, der tager udgangspunkt i udleveret materiale. F.eks. en mindre case med spørgsmål, hvor eleverne trænes i at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger eller hele eller dele af typeopgaver eller eksamensopgaver. Formålet er, at eleverne får mulighed for selvstændigt at fordybe sig i virkelighedsnære nationale såvel som internationale afsætningsøkonomiske problemstillinger. De mindre skriftlige opgaver kan f.eks. indeholde: sand/falsk spørgsmål, multiple choice spørgsmål, men også spørgsmål der kræver redegørelse, analyse og vurdering inden for et afgrænset fagligt stofområde (tjekspørgsmål). Disse opgaver kan enten stilles som hjemmeopgaver eller som tests i klassen. Man kan også arbejde med refleksionsskrivninger, hvor man f.eks. fokuserer på besvarelser af spørgsmål som: Skriv ½ side om, hvorfor du syntes, at dette emne er specielt svært. Hvilken arbejdsform har jeg lært mest ved gennem den sidste måned. En anden skriftlig øvelse, som kan bruges som afslutningen på f.eks. en dobbeltlektion om et bestemt emne, er min bedste sætning om... Eleverne får 5 minutter til at skrive deres bedste sætning, om det netop gennemgåede emne. Sætningen skal være syntaktisk korrekt og indeholde så mange fagbegreber som muligt. Bagefter kan udvalgte elever læse deres sætning op, eller evt. vise den på overhead eller lign. som oplæg til en lille diskussion på klassen. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 21