Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Transkript

1 Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Onsdag den 8. juni 2016 Mødetidspun kt: Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: 13:00-16:00 Støberiet på Musik & Billedskolen Lisbet Rosendahl, Mads Sørensen, Ingvard Ladefoged, Per Rask Jensen, Preben Olesen, Holger Grumme Nielsen, Erhardt Jull Ingen Kathrine K. Kielgast

2 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Side 470. Godkendelse af dagsorden Budget Bidrag til råderum - Udvalget for Kultur og Fritid Budget Udvalget for Kultur og Fritid Fusion eller samarbejde mellem Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde Udviklingsplaner for idrætshaller Idrætslivets potentiale som udgiftreducerende på behandlingsområdet Kommissorium - Kommunale klublokaler i Varde by og nær omegn Fastsættelse af mødeplan 2017 i Udvalget for Kultur og Fritid Befolkningsprognose for Varde Kommune O Familie og Fritid Tinghøjs ansøgning om tilskud til voksenklub O Det videre arbejde med Remisen O Program for projektet "Abrahams Børn" O Visionsdialog den 26. april O Budget Tekniske ændringer O Budgetstatus pr. 30. april Udvalget for Kultur og Fritid Sager til kommende udvalgsmøder Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 1002

3 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 8785 Sagsid.: Initialer: kakk Åben sag Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Punkt nr. 479 behandles som et beslutningspunkt. I øvrigt godkendt. Side 1003

4 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Budget Bidrag til råderum - Udvalget for Kultur og Fritid Dok.nr.: Sagsid.: 16/813 Initialer: finl Åben sag Sagsfremstilling Ved budgetlægningen for skal der udarbejdes et råderumskataloget på 26 mio. kr. om året. Udvalget for Kultur og Fritids andel udgør 0,87 mio. kr. Forslaget til råderummet for 2017 er sammensat således: Titel 2017 Besparelse på pristalsregulering Nedlæggelse af lydavis og lavere serviceniveau på IT og bøger kr kr kr. Råderummet sammensættes tilsvarende for årene , jf. bilag. De enkelte forslag er beskrevet i bilag. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Varde Kommunes budgetprocedure Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Råderumskatalog Udvalget for Kultur og Fritid 77242/16 2 Åben Råderumskatalog - samlede beskrivelser 77274/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslag til råderum på 0,87 mio. kr. godkendes og fremsendes til Udvalget for Økonomi og Erhverv. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Side 1004

5 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Fraværende: Ingen Godkendt. Side 1005

6 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Budget Udvalget for Kultur og Fritid Dok.nr.: Sagsid.: 16/813 Initialer: finl Åben sag Sagsfremstilling Fagudvalgene skal fremsende ønsker til budget For driftsønsker gælder, at de skal ledsages af forslag til finansiering inden for eget udvalgsområde. For anlægsønsker gælder, at den afsatte årlige anlægsramme på 80 mio. kr. (ekskl. energibesparende foranstaltninger og ældreboligbyggerier) for årene er disponeret, og at der for 2019 resterer en ikke disponeret anlægsramme på 40 mio. kr. Af disse er 30 mio. kr. reserveret til strukturelt betingede projekter. Anlægsønsker for perioden kan fremsendes sammen med forslag til finansiering ved omprioritering af disponerede anlægsprojekter. I bilag er vist forslag til budgetønsker og uddybende bemærkninger til ønskerne. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Varde Kommunes økonomiregulativ Varde Kommunes budgetprocedure Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Budgetønsker til Udvalget for Kultur og Fritid 77237/16 2 Åben Budgetønsker - samlede beskrivelser 77246/16 3 Åben Disponeret anlægsbudget Kultur og Fritid 80097/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at nye budgetønsker prioriteres, og at prioriterede nye ønsker til drifts- og anlægsbudget fremsendes til Udvalget for Økonomi og Erhverv til videre behandling på budgetseminar i september Side 1006

7 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Budgetønskerne blev prioriteret som forelagt. Prioriterede nye ønsker til drifts- og anlægsbudget fremsendes til Udvalget for Økonomi og Erhverv med anbefaling. Side 1007

8 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Fusion eller samarbejde mellem Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde Dok.nr.: Sagsid.: 16/3833 Initialer: lobh Åben sag Sagsfremstilling Varde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af sit budget for 2016, at mulighederne for en fusion eller et tættere samarbejde mellem NaturKulturVarde og Museet for Varde By og Omegn (Varde Museum) skulle belyses. Samtidig skulle der realiseres en besparelse på kr. Der er udarbejdet en særskilt rapport, der blev forelagt Udvalget for Økonomi og Erhverv den 24. februar Man vurderer på baggrund af rapporten, at der er synergier mellem aktiviteterne i Varde Museum, NaturKulturVarde og Varde Kommune. Man anmodede derfor om, at der skal foretages yderligere vurderinger af mulighederne for en fusion eller afdækning af samarbejdsmuligheder. Man besluttede også at fastholde besparelsen på kr. Der er jvf. særskilt oplæg arbejdet videre med 4 scenarier, hvilende på kriterierne 1. fusion mellem Varde Museum og NaturKulturVarde eller 2. et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører De fire scenarier er: 1) Fusion mellem NaturKulturVarde og Varde Museum. Den fusionerede organisation påtager sig en besparelse på kr. men først fra A) Etablering af et formidlerforum besparelsen på kr. påtages af Varde Museum ( kr.) og NaturKulturVarde ( kr.) 2B) Etablering af et administrativt samarbejde, hvor Varde Museum løser opgaver for NaturKulturVarde. Besparelsen dækkes af Varde Museum og NaturKulturVarde 2C) Etablering af et samarbejde mellem Varde Kommune og NaturKulturVarde. Besparelsen dækkes som en del af dette samarbejde. Der skal ved denne model tages stilling til, om alle medarbejdere skal have samme formelle ansættelsesmyndighed. Oplægget blev præsenteret for bestyrelserne for Varde Museum og NaturKulturVarde den 26. maj, og der er fastsat en høringsfrist til den 20. juni klokken Der er indkaldt til et ekstraordinært møde i Udvalget for Kultur og Fritid den 20. juni, med henblik på at fremkomme med anbefaling til Byrådet, der behandler sagen på møde den 21. juni. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at de fremlagte scenarier er godt belyst, således de kan danne grundlag for en indledende drøftelse i Udvalget for Kultur og Fritid på det ordinære møde den 8. juni. Side 1008

9 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Konsekvens i forhold til visionen Såvel Varde Museum som NaturKulturVarde arbejder med formidling af natur og kultur i Varde Kommune. Den fremtidige organisering skal understøtte dette arbejde og formidlingen af visionen Vi i Naturen. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov Økonomi Byrådet har tidligere besluttet, at optimering af samarbejdet mellem Varde Museum og NaturKulturVarde skal indbringe en besparelse på kroner. Besparelsen er behandlet i det vedlagte oplæg. Høring Oplægget er til høring i de to bestyrelser for hhv. Varde Museum og NaturKulturVarde frem til den 20. juni klokken Bilag: 1 Åben Oplæg - Fusion eller tættere samarbejde 77580/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Udvalget drøfter de fire scenarier. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Drøftet. Udvalget afventer høringssvarene som behandles på mødet den 20. juni Side 1009

10 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Udviklingsplaner for idrætshaller Dok.nr.: Sagsid.: 16/6198 Initialer: joni Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med Byrådets godkendelse af det videre arbejde med udbygning af Varde Fritidscenter 2. februar 2016 godkendte Byrådet samtidig en række principper/hensigter for alle haller, herunder; 1. Alle haller tilbydes hjælp fra Varde Kommune til udarbejdelse af en udviklingsplan 2. I det omfang andre haller har udviklingsprojekter, som ser driftsøkonomisk fornuftige ud, vil Byrådet se positivt på at understøtte disse planer I forbindelse med behandlingen af renoveringspuljen den 5. april 2016 blev der henstillet til, at hallernes ønsker behandles samlet i juni måned Det har vist sig, at de enkelte haller ikke tidsmæssigt kan levere en gennemarbejdet udviklingsplan. Der forestår endvidere et stort arbejde med at udmønte de godkendte renoveringsprojekter, der samlet beløber sig til 34 mio. kroner. Form og Fritid i Nørre Nebel indsendte den 8. februar 2016 et samlet projekt på kroner vedlagt dokumentation og udviklingsplan. Forvaltningens vurdering Henset til det igangværende arbejde med at udmønte renoveringspuljen og muligheden for, at alle haller får mulighed for at udarbejde en udviklingsplan, anbefaler forvaltningen, at udviklingsprojekter og anlægsønsker behandles i forbindelse budget Det betyder, at hallerne har frem til marts måned 2017 til at udarbejde udviklingsplaner og forberede ansøgninger om konkrete prioriterede projekter. Det indebærer, at forvaltningen færdiggør skabelon til udviklingsplan i juni 2016 at idrætshallerne får muligheden for selv at udarbejde deres egen udviklingsplan i et samarbejde med repræsentanter for brugerne i hallen at Kultur og vækst efter ønske bistår som facilitator for udarbejdelsen af udviklingsplanen for den enkelte idrætshal (der er aftalt et pilotprojekt i Hodde- Tistrup Hallen med opstart i august måned 2016) at idrætshallerne indsender konkrete ansøgninger om udviklingsprojekter vedlagt udviklingsplanen til Kultur- og fritidsudvalget senest den 1. marts 2017 at Udvalget for Kultur og fritid samlet behandler de indkomne ansøgninger i april måned 2017 Forvaltningen henstiller til, at de Samarbejdende idræts- og svømmehaller i Varde Kommune (SIV) fungerer som koordinerende led og sparringspart for de enkelte idrætshaller. Dette med henblik på, at sikre et samlet varieret udbud af aktiviteter og faciliteter i hele Varde Kommune. Med afsæt i ovenstående anbefaler forvaltningen, at den modtagne ansøgning fra Form og Fritid i Nørre Nebel ikke behandles på det foreliggende grundlag, men indgår i ovenstående forløb. Side 1010

11 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Folkeoplysningsloven Kommunalfuldmagten Økonomi Ingen Høring Det foreslås, at handleplanen for udviklingsplaner sendes i høring i SIV, med henblik på endelig stillingtagen i Udvalget for Kultur og Fritid i august måned. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den beskrevne proces for udarbejdelse af udviklingsplaner og behandling af udviklings- og anlægsprojekter sendes i høring ved SIV. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Drøftet. Udvalget præciserede, at udviklingsplanen i Hodde-Tistrup Hallen skal ses som en del af alle udviklingsplaner og ikke som en selvstændig udviklingsplan. Side 1011

12 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Idrætslivets potentiale som udgiftreducerende på behandlingsområdet Dok.nr.: Sagsid.: 16/5833 Initialer: bovi Åben sag Sagsfremstilling Det har været et ønske fra Udvalget for Kultur og Fritid at belyse sammenhængen mellem indsatser på idrætsområdet og livstilssygdomme. Fysisk aktivitet har en positiv effekt på den fysiske sundhed. Derfor har fysisk inaktivitet også en negativ påvirkning. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Risikofaktorer og Folkesundhed fra 2016 er fysisk inaktivitet medvirkende til nedsat levetid og færre leveår uden langvarig belastende sygdom. På landsplan er fysisk inaktivitet årsag til: indlæggelser hvert år, 2,6 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger hvert år, 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejde hver år, tilfælde af førtidspension hvert år, mio. kr. i omkostninger for sundhedsvæsnet årligt, Afhængig af metodisk beregning medfører inaktivitet årligt produktionstab på op til mio. kr. Produktionstabet modsvares dog af en besparelse i fremtidigt konsum på mio. kr. som følge af kortere levetid. Den reelle udgift grundet inaktivitet udgør derfor årligt op til mio. kr. Reducerer man tallene til at omfatte borgere som kunne udgøre Varde Kommune, vil op til 30 mio. kr. til sundhedssystemet årligt kunne relateres til inaktivitet. En anden vurdering fra Sundhedsstyrelsen i Forebyggelsespakke Fysisk Aktivitet siger, at kommunerne i gennemsnit afholder 9,6 mio. kr. til udgifter forbundet med inaktivitet. Fysisk aktive borgere vil også være friskere i alderdommen. Varde Kommune vil derfor forventeligt kunne opnå en besparelse på hjemmepleje og plejehjem, hvis borgerne i højere grad var aktive. Udgiften til hjemmepleje i Varde Kommune udgjorde i 2015 mere end 100 mio. kr. Borgerne i Varde kommune er i høj grad aktive i foreningslivet. Derfor ligger der også et potentiale indlejret i foreningslivets idrætslige aktiviteter. Ifølge en undersøgelse af Danskernes motions- og sportsvaner fra 2015 er der en sammenhæng mellem at dyrke motion og selvvurderet sundhed. Man kan derfor sige at fysisk aktivitet medfører en mental sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsens rapport konkluderer også at der kan opnås en gennemsnitlig besparelse på kr. for hver 30-årig, der bliver mere aktiv. Tallet er modregnet øgede omkostninger i forbindelse med forlænget levetid. Rapporten understreger, at det kan være svært at udlede tal direkte knyttet an til en enkelt risikofaktor, fordi personer, der f.eks. er inaktive, også ofte udsættes for andre risikofaktorer som rygning, overvægt mv. Side 1012

13 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering at fysisk aktivitet er sundhedsfremmende. Det er dog forvaltningens vurdering, at det kan være svært at skaffe evidens for den økonomiske gevinst, direkte afledt af særlige indsatser på idræts- og foreningsområdet, fordi der går mange år fra indsatsen i f.eks. ungdomsårene til symptomerne på livstilssygdommene for alvor træder frem. Det er derfor vigtigt ud fra en helhedsbetragtning, at sammenholde og vurdere indsatsen på fritidsområdet med de kompenserende besparelser, der potentielt opnås i forhold til blandt andet livstilssygdomme. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at det kan være en større udfordring at få aktiveret de inaktive. Det er derfor forvaltningens vurdering, at det bør diskuteres hvordan man ønsker at udnytte potentialet ved fysisk aktivitet, herunder også hvilken rolle man ser for idræts- og foreningslivet. Det er forvaltningens vurdering at den mentale sundhed, der får et boost ved idrætsdeltagelse er et vigtigt aspekt, der også knytter an til fysisk sundhed. Forvaltningen ønsker udvalgets tilkendegivelser i hvilket omfang, der skal sættes yderligere fokus på den samlede økonomiske betydning af indsatsen på fritidsområdet. Konsekvens i forhold til visionen Fysisk aktive borgere er også raskere og mere bevægelsesfrie. Derfor vil aktive borgere i højere grad kunne bevæge sig i naturen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Udvalget drøfter mulighederne for hvordan det kan synliggøres at fritidslivet har en positiv betydning i Varde Kommune og herunder hvordan Kultur og Vækst kan medvirke hertil. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Drøftet. Udvalget for Kultur og Fritid ønsker, at fritidsbegrebet indtænkes bredt i forhold til forvaltningerne og at Kultur og Vækst sikrer dette i deres arbejde og belyser effekterne. Side 1013

14 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Kommissorium - Kommunale klublokaler i Varde by og nær omegn Dok.nr.: Sagsid.: 16/2448 Initialer: elit Åben sag Sagsfremstilling På udvalgsmødet den 19. april 2016 godkendte Udvalget, at der skulle udarbejdes et kommissorium for en bedre anvendelse af kommunale lokaler i Varde by og nær omegn, således at Varde Kommune får en bedre anvendelse af kommunale lokaler til brug for folkeoplysende aktiviteter. Dette kommissorium fremsendes nu til Udvalgets godkendelse. Forvaltningens vurdering Arbejdsgruppen har med kommissoriet skabt et godt værktøj til at kortlægge de forskellige kommunale bygninger og på den måde få et godt kendskab til hele området til glæde for alle kommunens forskelligartede foreninger. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Folkeoplysningsloven kapitel (kommunale lokaler) og (private lokaler). Økonomi Ved optimering af lokaleanvendelse vil der kunne opnås en besparelse. Høring Ingen Bilag: 1 Åben NY Projektplan 59968/16 2 Åben Kommunale klublokaler i Varde by 58589/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at projektplanen godkendes. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 1014

15 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Fastsættelse af mødeplan 2017 i Udvalget for Kultur og Fritid Dok.nr.: Sagsid.: 16/4379 Initialer: anel Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi og Erhverv samt de stående udvalg skal for hvert regnskabsår træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes. Endvidere kan udvalget fastsætte regler om varigheden af sine møder. Sekretariatet har udarbejdet et forslag til mødeplan for de politiske udvalg og Byrådet, hvor der er forsøgt taget højde for politikernes svar på spørgeskemaet om tilfredshed. Der er derfor, som udgangspunkt, ikke indlagt 2 møder samme dag. Udover juli måned, er ugerne 7, 15, 26 og 42 planlagt mødefri i kalenderen. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Udkast til politisk mødekalender /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at mødeplanen godkendes for så vidt angår Udvalget for Kultur og Fritid, at der tages stilling til, om der skal træffes beslutning om mødernes varighed. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Mødeplanen blev godkendt. Møderne ligger fra kl Side 1015

16 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Befolkningsprognose for Varde Kommune Dok.nr.: Sagsid.: 15/14657 Initialer: JOPE Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet vil stige fra personer primo 2016 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 414 personer eller 0,8 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 5,2 %. Befolkningsprognosen viser den forventede udvikling i Varde Kommunes befolkning opdelt på aldersgrupper: Faktiske og forventede tal pr. 1.januar Alder år år år år år år år Total Befolkningsprognosen er endvidere opdelt på skoledistrikter og plejedistrikter. Forudsætningerne for befolkningsprognosen fremgår af den vedhæftede rapport, ligesom historikken for perioden , herunder boligbyggeri, fertilitet, flygtninge og udtynding. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år ( ) samt boligprogrammet i årene Boligprogrammet er udarbejdet af Varde Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og dermed skrue op eller ned for befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Ud over boligprogrammet er prognosen også baseret på forventninger om tilflytning af flygtninge som beskrevet i forudsætningsafsnittet. Vedrørende flygtninge kunne der vælges følgende forudsætninger: Gruppering af flygtninge i et særskilt administrativt område eller en geografisk fordeling i byområderne. Forudsætninger der er valgt som grundlag vedrørende flygtninge er: Flygtninge omfatter såvel kvoteflygtninge som familiesammenførte. I prognoseårene er flygtningene geografisk fordelt i byområderne i kommunen. Fordelingen er sket proportionelt i forhold til nuværende indbyggertal. Side 1016

17 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Forvaltningens vurdering Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Forvaltningen bemærker, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Varde Kommune vil løbende følge befolkningsudviklingen og vil hvert år udarbejde en ny befolkningsprognose baseret på de nyeste udviklingstendenser samt forventninger til boligudbygning og flygtninge. Retsgrundlag Ingen Økonomi Befolkningsprognosen vil blive brugt fremadrettet i Varde Kommunes budgetlægning og øvrige udviklingsopgaver. Bilag: 1 Åben Befolkningsprognose for Varde kommune /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler Direktionen, at den udarbejdede befolkningsprognose sendes til orientering i Udvalgene. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Holger Grumme Nielsen Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Prognosen blev taget til efterretning. Side 1017

18 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 1018

19 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid O Familie og Fritid Tinghøjs ansøgning om tilskud til voksenklub Dok.nr.: Sagsid.: 16/1622 Initialer: bovi Åben sag Sagsfremstilling Familie og fritid Tinghøj ankede 8. marts 2016 forvaltningens afgørelse, der gav afslag på ansøgning om tilskud til voksenklub i Tinghøj. Udvalget for Kultur og Fritid valgte 19. april 2016 at udsætte behandling af anken fra Familie og Fritid Tinghøj om tilskud til voksenklub. Forvaltningen har i mellemtiden fået foretaget en intern juridisk vurdering af mulighederne for lokaletilskud til MOT-sammen inden for folkeoplysningsloven. Dette bekræfter den tidligere vurdering om, at aktiviteterne ikke ligger inden for rammen af folkeoplysningsloven. Det foreslås, at der i stedet ydes tilskud efter servicelovens 79. Der er dog ikke afsat midler til dette, fordi Udvalget for Sundhed og Ældre besluttede at fjerne tilskuddet 14. januar Desuden kan man stille spørgsmål til, om MOT-sammen er en pensionistforening, når de sene arrangementer fortrinsvis er tænkt til folk på arbejdsmarkedet. Der ydes tilskud efter servicelovens 18 til frivillige sociale, der yder en indsats for de mest sårbare mennesker. De mest sårbare defineres som mennesker, der er ramt af f.eks. livskriser, sygdom, fattigdom, misbrug mv. Der ydes tilskud efter ansøgning og kun tilskud til enkeltstående arrangementer. Der ydes dermed ikke tilskud til drift. I et juridisk notat fremhæves muligheden for at godkende MOT-Sammen til at kunne låne kommunale lokaler som f.eks. et klasselokale på en folkeskole. Disse kan stilles til rådighed for foreninger uden omkostning. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at MOT-sammen ikke opfylder kravene til folkeoplysende aktiviteter. Derfor kan der ikke ydes lokaletilskud til MOT-sammen inden for folkeoplysningens ramme. Forvaltningen vurderer ligeledes, at MOT-sammen ikke lever op til kravene til at modtage tilskud efter servicelovens 18. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke er et lovmæssigt grundlag for at give lokaletilskud til MOT-sammen. Til trods for fraværet af ovennævnte grundlag kan Udvalget yde et særligt lokaletilskud til leje af forsamlingshuset, jf. kommunalfuldmagten. Besluttes dette, er det forvaltningens vurdering, at andre lignende foreninger skal ydes identiske tilskud, jf. lighedsgrundsætningen. Det betyder, at denne sag kan danne præcedens for lokaletilskud i Varde Kommune, og at tildeling af lokaletilskud til MOT-Sammen angiveligt vil medføre uoverskuelige udgifter til lokaletilskud til lignende sociale foreninger. Familie og Fritid Tinghøj søger om et årligt lokaletilskud på kr. til MOT-sammens arrangementer i Tinghøj forsamlingshus. Vi har 13 forsamlingshuse i Varde Kommune. Side 1019

20 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Hvis samtlige forsamlingshuse lægger lokaler til lignende aktiviteter, vil det potentielt medføre en udgift på kr. årligt. Det er spørgsmålet, om lokaletilskud kan begrænses til forsamlingshuse eller om lighedsgrundsætningen gør, at alle foreninger, der afholder sociale aktiviteter, der kan sammenlignes med MOT-sammen, potentielt kan modtage lokaletilskud. Lokaletilskudskontoen havde et merforbrug i 2015, og det forventes, at det igen i 2016 vil ende med merforbrug. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke er økonomisk råderum til at yde et særligt lokaletilskud til aktiviteter som MOT-Sammens. På dette grundlag vælger forvaltningen at fastholde afslaget på tilskuddet, hvilket meddeles udvalget. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Folkeoplysningsloven Serviceloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Vurdering af MOT-sammen i henhold til folkeoplysningsloven /16 Lokaletilskud - folkeoplysningsloven - serviceloven 2 Åben Ansøgning - Tilskud til voksenklub, Familie og Fritid Tinghøj 59264/16 3 Åben Anke fra Familie og Fritid Orten-Tinghøj 53799/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler Udvalget for Kultur og Fritid, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Preben Olesen foreslår, at Udvalget fastholder afslaget idet aktiviteterne ikke ligger indenfor rammerne af Folkeoplysningsloven. Der kan heller ikke ydes tilskud efter Servicelovens 79 idet der ikke er afsat pulje hertil. Erhardt Jull fremlagde ændringsforslag om, at MOT-Sammen ydes tilskud på kr. pr. år over en tre-årig periode der finansieres af kontoen Andre Kulturelle Arrangementer. Side 1020

21 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Erhardt Julls forslag som er det mest vidtgående blev sat til afstemning: For stemte: Holger Grumme Nielsen og Erhardt Jull. Imod stemte: Lisbet Rosendahl, Preben Olesen, Mads Sørensen, Per Rask Jensen og Ingvardt Ladefoged. Erhardt Julls ændringsforslag er faldet. Preben Olesens forslag blev sat til afstemning: For stemte: Lisbet Rosendahl, Preben Olesen, Mads Sørensen, Per Rask Jensen og Ingvardt Ladefoged. Imod stemte: Holger Grumme Nielsen og Erhardt Jull. Preben Olesens forslag er hermed godkendt. Erhardt Jull begærede sagen behandlet i Byrådet jf. Styrelseslovens 23. Side 1021

22 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid O Det videre arbejde med Remisen Dok.nr.: Sagsid.: 14/10790 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Byrådet godkendte den 6. oktober 2015 at igangsætte et projekt med udvikling af Remisen og området ved Vestbanegården i Varde. Området omkring Remisebygningen rummer et stort uudnyttet potentiale. Området har en størrelse på en hektar, og består af selve remisebygningerne, jernbanespor og grønne pletter. Med sin bynære beliggenhed, skal området fremover indgå i Varde Midtbys Oplevelsesloops, der er et projekt, der har til formål at skabe naturlige forløb i midtbyen, hvor gode oplevelser kobles sammen for borgere og turister. Remisebygningerne kan, på grund af deres særdeles unikke udformning og det omkringliggende områdes størrelse, danne ramme for en lang række forskellige aktiviteter. Disse er ikke fastlagt, men der har indgået overvejelser som: - urban gardening på udenoms arealerne - kultur/medborgerhus - sundhedscentral - medborgerhus for byens ældre - iværksættercenter - markedshal. Arbejdet er igangsat af en mindre styregruppe bestående af ekstern konsulent Erik Brandt Dam fra firmaet Erik Brandt Dam, Eske Møller fra Realdania samt Thomas Jaap, Lars-Bo Johansen og Jørgen Nielbæk fra Varde Kommune. Der er udarbejdet en tidsplan for projektet, der er godkendt af Byrådet. Der er dog en forskydning, således at nedenstående fremstår ajourført. Tids- og handleplanen består af følgende faser: Tid Aktivitet Primo februar Fastlæggelse af principper for brug af Remisen Medio juni Undersøgelse af jordbundsforurening Ultimo juni Fastlæggelse af præmisser for erhvervelse af Remisen Primo juni Byggeteknisk gennemgang. Tilstandsvurdering. Økonomi. Ultimo august Borgermøde og møde med potentielle brugere af Remisen besigtigelse og opstart på motivationsansøgning Primo september Udpegning af foreninger mm. til det videre arbejde Ultimo september Kreativ workshop om multifunktionel anvendelse af Remisen November Bearbejdning af input til aktiviteter, prioritering af anvendelse og oplæg til kravspecifikation og organisering Oktober Forprojektet færdiggøres December Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for det videre arbejde Side 1022

23 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Der er vedlagt en mere specificeret tids- og handleplan for borgerinvolvering, ansøgningsrunde og workshop. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Remisebygningerne og udenomsarealet indeholder et stort potentiale for at berige især forenings- og kulturlivet. Den åbne kreative proces giver grundlag for nytænkning og en endnu ikke kendt alternativ anvendelse af faciliteterne. Da Remisen forventeligt bliver et nyt spændende foreningshus i Varde By, men for hele Varde Kommune er det vigtigt, at sikre ejerskabet blandt de kommende brugere, men også i Udvalget for Kultur og Fritid, der i sidste ende godkender den fremtidige anvendelse. Der vil derfor inden igangsættelse af fundraising ske en politisk behandling og stillingtagen til det samlede oplæg der skaber grundlag for ansøgningsprocessen, herunder præmisserne for erhvervelse af ejendommen. Konsekvens i forhold til visionen Udeområdet omkring remisebygningerne tænkes ind som urban gardening et naturrum i byen. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov Økonomi Der er afsat kroner til det forberedende arbejde, hvor Realdania støtter med kroner, mens Varde Kommune finansierer det resterende beløb ved midler fra Byrådets udviklingspulje og medgået tid. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Proces for brugerinvolvering på Remisen.docx 78150/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 1023

24 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid O Program for projektet "Abrahams Børn" Dok.nr.: Sagsid.: 15/5688 Initialer: ssre Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune og Varde Kunstforening har i 2016 fået udstillingen med kunstværket Abrahams Børn af Jens Galschiøt. Kunstværket kommer til at stå på Varde torv fra 13. august til 10. november Udstillingen er et kunst- og dialogprojekt, hvis hensigt er at starte en konstruktiv og inkluderende religionsdebat, der skal bygge bro mellem de tre monoteistiske religioner: Jødedommen, Kristendommen og Islam. Dermed tjener udstillingen det mål at skabe en større kulturforståelse på tværs af religioner. Debatten iscenesættes af en gigantisk kobberskulptur Fundamentalism, som viser 600 af de lyseste og mørkeste citater fra Toraen, Biblen og Koranen. Selve værket består af kobberskulpturen, som placeres på torvet, samt flere skriftsøjler, som kan placeres rundt i kommunen. Flere aktører fra kommunen er gået sammen i en arbejdsgruppe, hvis formål er at skabe spændende arrangementer og tiltag i udstillingsperioden. Arbejdsgruppen tæller Varde Provsti, Varde Menighedsråd, Integrationsrådet, Varde Kunstforening, SSP, Biblioteket, Kultur og Vækst samt Børn og Unge. Både Varde Museum og Musik & Billedskolen byder ind med tiltag under udstillingen. Fælles for alle tiltag er, at de tre religioner indgår hver gang for at skabe kontakt mellem mennesker, herunder forståelse for forskellige kulturer. Det har naturligvis en særlig betydning med mange flygtninge og migranter. Der er således fokus på venlighed og gode oplevelser i stedet for konflikter og historiske brydninger. Tiltagene har to hovedspor læringsforløb og offentlige arrangementer. Børn og Unge har i samarbejde med Sct. Jacobi Skole og 10iCampus udarbejdet flere undervisningsforløb, som særligt er henvendt til fagene dansk, kristendom og billedkunst. Som en del af forløbet tilbydes elever og lærere også eksterne forløb. Læringsmaterialet er vedlagt. De offentlige arrangementer er udarbejdet af arbejdsgruppen, og de har fokus på inddragelse, debat og kunst. Som en del af erfaringsudvekslingen har Børn og Unge ansat en praktikant i udstillingsperioden, hvis opgave er at undersøge projektets indvirkning på Varde Kommunes borgere. Oversigt over arrangementerne er vedlagt. Det forventes, at der foreligger et endeligt trykt program ved udvalgsmødet. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at de planlagte aktiviteter vedrørende projektet Abrahams Børn bidrager til en konstruktiv debat og er inddragende overfor de tre religioner. Side 1024

25 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Aktiviteterne er med til at skabe forståelse mellem kulturer med fokus på både børn og voksne. Projektet rammer kommunens arbejde med integration på en anderledes og spændende måde. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Kultur og Vækst og Børn og Unge har samlet afsat kr. til læringsforløb, arrangementer og eksterne debattører. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Program for projektet "Abrahams Børn" 76120/16 2 Åben Tidsplan for programmet 21776/16 3 Åben Introduktion til læringsmaterialet 76153/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 1025

26 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid O Visionsdialog den 26. april 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1022 Initialer: kakk Åben sag Sagsfremstilling Den 26. april 2016 mødtes udvalget for Kultur og Fritid med forvaltningen til visionsdialog. Processen blev hjulpet på vej af HR afdelingen ved Lars Bo Stenderup, og tog udgangspunkt i overskrifterne tendenser, brændende platforme og oplæg til temaer. Der er udarbejdet stikord fra mødet som vedhæftes som bilag. Forvaltningen er i gang med at bearbejde de fremkomne emner så de kan bruges ind i en fælles aftale for Kultur og Fritidsområdet. Dette materiale vil blive behandlet på udvalgsmøde i august. Fremlæggelsen skal bruges som oplæg til det videre arbejde med indhold i aftalerne som skal udarbejdes for 2017, og som fremlægges endelig til godkendelse i december Forvaltningens vurdering Ingen Konsekvens i forhold til visionen Visionsdialogen havde blandt andet udgangspunkt i Vi i naturen. Retsgrundlag Varde Kommunes aftalestyring Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben stikord fra visionsdialog i KF 61986/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Side 1026

27 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 1027

28 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid O Budget Tekniske ændringer Dok.nr.: Sagsid.: 16/813 Initialer: finl Åben sag Sagsfremstilling Ved budgetlægningen for 2017 foretages en række tekniske ændringer i forhold til budget Budgetproceduren for budget beskriver, at fagudvalgene skal behandle de tekniske ændringer. De tekniske ændringer på Udvalget for Kultur og Fritids budgetområde vedrører konsekvenser af tidligere politiske beslutninger, flytning af budgetposter mellem udvalg og øvrige ændringer, jf. bilag. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Varde Kommunes Økonomiregulativ Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Budgettilretninger - Udvalget for Kultur og Fritid 77349/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at de tekniske ændringer tages til efterretning og fremsendes til videre behandling i Udvalget for Økonomi og Erhverv. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 1028

29 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid O Budgetstatus pr. 30. april Udvalget for Kultur og Fritid Dok.nr.: Sagsid.: 16/1840 Initialer: finl Åben sag Sagsfremstilling Der er udarbejdet budgetopfølgning med udgangspunkt i økonomirapport pr. 30. april Budgetopfølgningen omfatter alle områder indenfor Udvalgets budget. Budget- og regnskabsoplysninger, som er kendte på tidspunktet for budgetopfølgningen, er medtaget i opfølgningen. Udvalget skal så vidt muligt selv finansiere eventuelt merforbrug indenfor egne rammer, uanset om det skyldes forhold, som udvalget ikke har indflydelse på. Det vil sige, at der kun undtagelsesvis fremsendes anmodning om tillægsbevilling, hvor der ikke er anvist finansiering. Der vil i så fald skulle findes finansiering indenfor det samlede budget. Budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 viser, at der er forbrugt 39,6 % af driftsbudgettet på samlet 82 mio. kr. Aftaleholderne Musik & Billedskolen, Kultur og Vækst samt Biblioteket har vurderet budgetstatus. Der er udarbejdet oversigt med statusbeskrivelse på de budgetterede anlægsprojekter i 2016, jf. bilag. Forvaltningens vurdering Kultur og Vækst bemærker, at der er forbrugt en forholdsvis stor del af konti for lokaletilskud og medlemstilskud. Der forventes et samlet merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. for disse konti. Kultur og Vækst følger udviklingen på disse konti og vil ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2016 komme med en ny vurdering af forbruget. Indtil da reserveres 0,36 mio. kr. på konto for folkeskolernes halleje og 0,14 mio. kr. på kontoområdet til andre kulturelle aktiviteter med henblik på eventuel senere omprioritering. Biblioteket samt Musik & Billedskolen oplyser, at de forventer at holde sig inden for deres budgetrammer. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Bilag: 1 Åben Kultur og Fritid - budgetrapport 76252/16 2 Åben Anlæg pr Udvalget for Kultur og Fritid 76982/16 Side 1029

30 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 1030

31 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Sager til kommende udvalgsmøder Dok.nr.: 8787 Sagsid.: Initialer: kakk Åben sag Sagsfremstilling August: Evaluering af Fest- og Kulturugen Orientering om Kulturpuljens saldo og tilkendte tilskud 1. halvår 2016 Statistik Facebook Visionsdialog arbejdet med indhold i aftalerne September: Principper for fordeling af Eliteidrætspuljen Ikke mødefastsatte sager: Redegørelse for Janusbygningens flytteplaner Evt. overdragelse af ejendommene ved Varde Fritidscenter til IFV Bowlingbaner ved Fritidscenteret Møde med Frivillighuset Præsentation af Kultur og Vækst Puljer under Udvalget for Kultur og Fritid Procesplan for fremtidige tildelinger Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 1031

32 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Gensidig orientering Dok.nr.: 8786 Sagsid.: Initialer: kakk Åben sag Sagsfremstilling Orientering ved Formanden Møde i følgegruppen - Teaterhus Orientering ved Forvaltningen Mødet med SIV Gensidig orientering Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Drøftet. Side 1032

33 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Bilagsliste 471. Budget Bidrag til råderum - Udvalget for Kultur og Fritid 1. Råderumskatalog Udvalget for Kultur og Fritid (77242/16) 2. Råderumskatalog - samlede beskrivelser (77274/16) 472. Budget Udvalget for Kultur og Fritid 1. Budgetønsker til Udvalget for Kultur og Fritid (77237/16) 2. Budgetønsker - samlede beskrivelser (77246/16) 3. Disponeret anlægsbudget Kultur og Fritid (80097/16) 473. Fusion eller samarbejde mellem Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde 1. Oplæg - Fusion eller tættere samarbejde (77580/16) 476. Kommissorium - Kommunale klublokaler i Varde by og nær omegn 1. NY Projektplan (59968/16) 2. Kommunale klublokaler i Varde by (58589/16) 477. Fastsættelse af mødeplan 2017 i Udvalget for Kultur og Fritid 1. Udkast til politisk mødekalender 2017 (55544/16) 478. Befolkningsprognose for Varde Kommune Befolkningsprognose for Varde kommune (73151/16) 479. O Familie og Fritid Tinghøjs ansøgning om tilskud til voksenklub 1. Vurdering af MOT-sammen i henhold til folkeoplysningsloven - Lokaletilskud - folkeoplysningsloven - serviceloven (73112/16) 2. Ansøgning - Tilskud til voksenklub, Familie og Fritid Tinghøj (59264/16) 3. Anke fra Familie og Fritid Orten-Tinghøj (53799/16) 480. O Det videre arbejde med Remisen 1. Proces for brugerinvolvering på Remisen.docx (78150/16) 481. O Program for projektet "Abrahams Børn" 1. Program for projektet "Abrahams Børn" (76120/16) 2. Tidsplan for programmet (21776/16) 3. Introduktion til læringsmaterialet (76153/16) 482. O Visionsdialog den 26. april stikord fra visionsdialog i KF (61986/16) 483. O Budget Tekniske ændringer 1. Budgettilretninger - Udvalget for Kultur og Fritid (77349/16) 484. O Budgetstatus pr. 30. april Udvalget for Kultur og Fritid 1. Kultur og Fritid - budgetrapport (76252/16) 2. Anlæg pr Udvalget for Kultur og Fritid (76982/16) Side 1033

34 Varde Kommune Udvalget for Kultur og Fritid Underskriftsblad Lisbet Rosendahl Mads Sørensen Ingvard Ladefoged Per Rask Jensen Preben Olesen Holger Grumme Nielsen Erhardt Jull Side 1034

35 Bilag: Råderumskatalog Udvalget for Kultur og Fritid Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77242/16

36 Forslag til råderumskatalog 2017 for Udvalget for Kultur og Fritid Aftaleholder Titel Dok.nr Kultur og Vækst Besparelse på pristalsregulering 61375/ Biblioteket Nedlæggelse af lydavis og lavere serviceniveau på IT og bøger 62455/ Samlet

37 Bilag: Råderumskatalog - samlede beskrivelser Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77274/16

38 Dato Dok.nr /16 Sagsnr. 16/813 Ref. Finl Råderumskatalog Udvalget for Kultur og Fritid Samlede beskrivelser Overskrift Direktørområde Fagområde(politik) Beskrivelse: Besparelse ved at undlade prisfremskrivning Plan, Kultur og Teknik Kultur og fritid Besparelse på prisfremskrivning på 2 procent på alle aktivitetsområder ekskl. fast ejendom, fritidsfaciliteter og Varde Museum. Beregnet besparelse Kontoområde Budgetbeløb procent 22 Idrætsfaciliteter for børn og unge Kulturrel virksomhed Korrigeret for Varde Museum Fælles formål, Folkeoplysning Folkeoplysense voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter u.for folkeoplysningsloven Sociale opgaver og beskæftigelse Konsekvenser Udvalget for Kultur og fritid skal samlet spare kroner, heraf udgør Bibliotekets besparelse kroner. Til rest er kroner til Kultur og Vækst. Det betyder, at de anførte udgiftsområder alene pristalsreguleres med 0,58%. Besparelsen udgør 1,42%.. Besparelsen rammer ligeligt alle områder, men vil naturligvis give udfordringer for haller, foreninger mm., der har udgifter, der pristalsreguleres Evt. bemærkninger Ændring i antal fuldtidsmedarbejder 1/4

39 Andre konsekvenser f.eks. påvirkning af service, arbejdsvilkår og andre fagområder Økonomi (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Økonomiafdelingens bemærkninger: Nettobesparelse Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter 2/4

40 Overskrift Direktørområde Nedlæggelse af lydavis og lavere serviceniveau på IT og bøger Plan, Kultur, Teknik Fagområde(politik) Kultur og Fritid, Varde Bibliotek Beskrivelse: Den lokale lydavis med lokale nyheder nedlægges, og de 88 abonnenter henvises til Notas to forskellige lydaviser i stedet for. Den ene er Berlingske indtalt med syntetisk stemme og er gratis for medlemmer af Nota. Den anden er indtalt af en person og er tre timers ugentligt sammendrag af Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske (skifter hver måned) til en abonnementspris på 146 kr. i kvartalet. Personer med dokumenterede læsehandicaps kan blive medlem af Nota. Varde Biblioteks lydavis er budgetteret til 173t kr. Kontoen til indkøb af bøger reduceres med 85t kr. Det vil betyde, at vi må nedlægge vores børnebogsdepoter hos apoteker, læger og tandlæger samt at servicemålet om max. 3 måneders ventetid på bøger bliver sværere at overholde. Kontoen til IT-indkøb reduceres med 70t kr. Det vil betyde, at pc erne til publikum og undervisning skal holde længere. De udskiftes nu cirka hvert fjerde år. Konsekvenser Bortfald af lydavis med 88 abonnenter. Nedlæggelse af depoter hos apotekere, læger og tandlæger samt at servicemålet om max. 3 mdrs. ventetid på bøger bliver sværere at overholde. Pc ere til publikum og undervisning udskiftes ikke længere hvert 4. år Evt. bemærkninger Ændring i antal fuldtidsmedarbejder Andre konsekvenser f.eks. påvirkning af service, arbejdsvilkår og andre fagområder Økonomi Se ovenfor (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Nettobesparelse 3/4

41 Økonomiafdelingens bemærkninger: Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter 4/4

42 Bilag: Budgetønsker til Udvalget for Kultur og Fritid Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77237/16

43 Budgetønsker til budgetperioden Anlægsønsker Team Titel Dok.nr Kommentar Kultur og Vækst Flytning af BMX fra Varde Syd til Varde Fritidscenter 45104/ Kultur og Vækst Pulje til tværgående forsøgsindsatser for udsatte grupper 38625/ Der ønskes årlig pulje på 0,5 mio. kr. Kultur og Vækst Yderligere renoveringspulje til haller 38619/ Kultur og Vækst Danmarks Bedste Startsted 61377/ Biblioteket Ny indgang på hovedbiblioteket i Varde 44324/ NaturKulturVarde Naturhytte 45101/ NaturKulturVarde Karlsgårde Friluftsliv 45102/

44 Bilag: Budgetønsker - samlede beskrivelser Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77246/16

45 Dato Dok.nr /16 Sagsnr. 16/813 Ref. Finl Budgetønsker Udvalget for Kultur og Fritid Samlede beskrivelser Indhold Flytning af BMX fra Varde Syd til Varde Fritidscenter...2 Pulje til tværgående forsøgsindsatser for udsatte grupper...3 Yderligere renoveringspulje til haller...4 Danmarks bedste startsted...5 Ny indgang på hovedbiblioteket i Varde...6 Naturhytte...7 Karlsgårde Friluftsliv...8 1/8

46 Flytning af BMX fra Varde Syd til Varde Fritidscenter Aftaleholder (navn): Kultur og vækst Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg Kultur og fritid Da den nuværende placering af BMX Klubben er ved at være noget trang og da klubben efterhånden ligger i et bebygget villakvarter giver Klubbens ønske om at flytte til Varde Fritidscenter rigtig god mening. Der vil være grunde, der kan udstykkes, hvis BMX banen flyttes. Teknik og miljøafdelingen regner på nettoprovenuet af et salg. Tilsvarende vil der være en større investering på anslået 12 mio. kroner til etablering af en indendørs BMX bane ved Fritidscentret. Varde BMX-klub arbejder på et materiale der beskriver projektet, herunder konditioner, perspektiver og økonomi. Det foreslås, at der afsættes kroner til et forprojekt, der kan danne grundlag for fundraising og byrådets beslutning Etablering Drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Økonomiafdelingens bemærkninger 2/8

47 Pulje til tværgående forsøgsindsatser for udsatte grupper Aftaleholder (navn): Kultur og Vækst Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Udvalget for Kultur og Fritid Der lægges op til, at der afsættes en pulje under Kultur- og fritidsudvalget til finansiering af tværgående tiltag, der skal understøtte fælles indsatser for udsatte grupper, herunder et konkret eksempel, som en særlig indsats for foreningsløse og idrætsuvante beskrevet nedenfor. Med det afsæt lægges der op til en pulje på kroner pr. år i 2017, 2018, 2019 og 2020 i alt 2,0 mio. kroner til finansiering af kortere og tidsafgrænsede indsatser, der skal give mulighed for at afprøve nye antagelser og hypoteser. Særlig indsats for foreningsløse og idrætsuvante: I forbindelse med ansættelsen af Idræts- og foreningskonsulenten vil der være mulighed for et givtigt samarbejde mellem hallerne, foreningerne og Kultur og Vækst i forhold til at inddrage de foreningsløse og idrætsuvante i lokalsamfundets aktiviteter med fokus på foreningslivet. Herunder vil der også være fokus på integration af de nyankomne flygtninge der ankommer til lokalområderne. Ligger i god tråd med anbefalingerne i facilitetsanslysen. Indsatsen anslås til kroner årligt i 2017 og Yderligere beskrivelse af tiltaget i dokument 43512/16. Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Etablering Drift Anlæg Øvrigt Bilag dok nr 43512/16 Økonomiafdelingens bemærkninger Etablering anses for anlæg, hvorfor der ikke er kompenserende besparelser. 3/8

48 Yderligere renoveringspulje til haller Aftaleholder (navn): Kultur og Vækst Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Udvalget for Kultur og Fritid Der er afsat 15 mio. kr. til vedligehold og renovering af idrætshallerne. Disse midler frigives i Der er i de efterfølgende år ikke afsat midler til renovering af idrætshallerne i Varde Kommune, heller ikke de kommunale anlæg. Derfor ansøges der om rammetilskud på 1 mio. kr. per år i årene 2018 og Af hensyn til retningslinierne for anlægsønsker placeres budgetønsket i 2020 Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Økonomiafdelingens bemærkninger Etablering Drift Anlæg mio. kr. 4/8

49 Danmarks bedste startsted Aftaleholder (navn): Kultur og vækst Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg Kultur og fritid Som et led i udmøntningen af Henne Strand udviklingsplan er der lavet et projekt gående på Danmarks bedste startsted. Det er ved parkeringspladsen ved Blaabjerg, hvor der etableres grillhytter, shelters, børne MTB mm. Det skal være Danmarks bedste startsted uanset om det er vandring, landevejscykling eller MTB. Etablering Drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Økonomiafdelingens bemærkninger 5/8

50 Ny indgang på hovedbiblioteket i Varde Aftaleholder (navn): Karsten Rimmer Larsen Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Kultur og Fritid For at øge hovedbibliotekets synlighed fra Torvet etableres der en ny indgang til biblioteket ved indgangen til det gamle rådhus, hvor der var indgang til Kultur og Fritid. Da der var cykelløb gennem hovedbiblioteket i forbindelse med TV2 på Tour i 2015 var der indgang denne vej, hvilket fik mange nye ansigter ind på biblioteket. En ny indgang der vil også begynde sammensmeltningen mellem hovedbiblioteket og det gamle rådhus, som Varde Bibliotek overtog administrationen af medio Anlægget vil bestå af persontæller, gate, automatisk døråbning og udlånsautomat. Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg Etablering Drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Økonomiafdelingens bemærkninger 6/8

51 Naturhytte Aftaleholder (navn): Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg NaturKulturVarde Kultur og fritid Visionen med Naturhytten er, at skabe et kommunalt natur-fyrtårn vi stolt kan vise frem. Stedet skal være udgangspunktet, for de mange aktiviteter, der foregår i området, og fremme nye aktivitetsmuligheder. Naturhytten giver foreninger, frivillige og forskellige organisationer mulighed for i højere grad at tage deres virke ud i naturen. Vi ser Naturhytten som et sted, hvor Varde Kommune afholder en del af deres møder, både interne møder/arrangementer, og arrangementer, hvor eksterne gæster kan få en autentisk naturoplevelse. Etablering Drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Beskrivelse af projektet Økonomiafdelingens bemærkninger 7/8

52 Karlsgårde Friluftsliv Aftaleholder (navn): NaturKulturVarde Udvalg: Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger) Løbende drift Anlæg Kultur og fritid Visionen med Karlsgårde Friluftsliv er at skabe et lærings- og Naturrum (en base), som udgangspunkt for friluftsaktiviteter og naturformidling, centreret om aktiviteter, læring og oplevelser for borgere, skoler, foreninger og turister etc. Naturrummet bliver med fri offentlig adgang. Samtidig vil blive anvendt til frilufts- og naturformidling for de mange forskellige målgrupper. Etablering Drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Beskrivelse af projektet Økonomiafdelingens bemærkninger 8/8

53 Bilag: Disponeret anlægsbudget Kultur og Fritid Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80097/16

54 Oversigt over ønsker til anlægsprojekter i budget Beløb i hele kroner (+ = udgifter) Udvalg for Kultur og Fritid Dok. nr. Ændringer i 2016 Ændringer i 2017 Ændringer i 2018 Ændringer i Stålværks- og trådspinderigrunden / Kommunalt tilskud til etablering af Museumscenter Blåvand / Forhøjelse af tilskud til Museumscenter Blåvand (Byrådet den 5. maj 2015) 62482/ Ny bogbus / Janusbygningen - udvidelse af bygningen 77700/ Områdefornyelse i Varde Midtby - Kulturspinderiet 60775/ Lånefinansiering af ovennævnte projekt ( ) 8 Implementering af halplan / Idrætsfaciliteter ved Lykkesgårdskolen Implementering af halplan - forlængelse 69221/ Varde Museum - Danmarks Flygtningemuseum 61466/ Omprioriteret v/byrådet 5. april 2016 Fremrykning af halplan fra 2017 til / Fremrykning af halplan fra 2018 og 2019 til / I alt

55 Bilag: Oplæg - Fusion eller tættere samarbejde Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77580/16

56 Dato 26. maj 2016 Dok.nr /16 Sagsnr. 16/3833 Ref. Oplæg fusion mellem Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde eller tættere samarbejde mellem de forskellige aktører 1/8

57 Varde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af sit budget for 2016, at mulighederne for en fusion eller et tættere samarbejde mellem NaturKulturVarde og Museet for Varde By og Omegn skulle belyses. Samtidig skulle der realiseres en besparelse på kr. Rapporten blev forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget den 24. februar Man vurderer på baggrund af rapporten, at der er synergier mellem aktiviteterne i Varde Museum, NaturKulturVarde og Varde Kommune. Man anmodede derfor om, at der skal foretages yderligere vurderinger af mulighederne for en fusion eller afdækning af samarbejdsmuligheder. Man besluttede også at fastholde besparelsen på kr. Med dette notat er det ikke hensigten at lave en ny rapport, men mere at bygge ovenpå den udarbejdede rapport og komme med konkrete bud på, hvordan en fusion eller et tættere samarbejde kan håndteres. I det følgende beskrives to forskellige former for skitser. Skitse 1 er en fusion mellem Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde, medens skitse 2 er forskellige former for tættere samarbejde mellem de forskellige aktører på området, gående fra etableringen af et formidlerforum til et fælles ledelsesmæssigt samarbejde mellem Varde Kommune og NaturKulturVarde. Sammenfatning af hvad der skal tages stilling til? Der peges med dette notat på følgende 4 muligheder: 1) Fusion mellem NaturKulturVarde og Museet for Varde By og Omegn. Den fusionerede organisation påtager sig en besparelse på kr. men først fra A) Etablering af et formidlerforum besparelsen på kr. påtages af Museet for Varde By og Omegn ( kr.) og NaturKulturVarde ( kr.) 2B) Etablering af et administrativt samarbejde, hvor Museet for Varde By og Omegn løser opgaver for NaturKulturVarde. Besparelsen dækkes af Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde 2C) Etablering af et samarbejde mellem Varde Kommune og NaturKulturVarde. Besparelsen dækkes som en del af dette samarbejde. Der skal ved denne model tages stilling til, om alle medarbejdere skal have samme formelle ansættelsesmyndighed. Der opfordres til, at man politisk peger på en af de fire muligheder, og på baggrund heraf tages nærmere stilling til de enkelte elementer i forslagene. Forslagene er nærmere beskrevet nedenfor. Skitse 1: Fusion Tidspunkt: 2/8

58 Med virkning fra den 1. januar 2017 fusionerer NaturKulturVarde og Museet for Varde By og Omegn. En fusion vil ikke kunne være fuldt implementeret så hurtigt, men det vurderes som afgørende, at der ikke går for lang tid fra en beslutning om fusion er truffet og til fusionen formelt træder i kraft. Et forslag til en proces er vedlagt som bilag. Navn: Navnet på den nye organisation skal som det fremgår ovenfor formentlig ikke være et af de nuværende navne. Som afdelingsnavne kan man formentlig godt genbruge nuværende navne helt eller delvist det må bestyrelsen vurdere. Bestyrelse: Det er vigtigt, at en bestyrelse for en fusioneret organisation afspejler behov i begge organisationer. Det foreslås derfor, at der med virkning fra den 1. januar 2017 udpeges en bestyrelse med følgende sammensætning: Varde Byråd udpeger 3 medlemmer Der udpeges et medlem fra en oplevelsesvirksomhed Der udpeges et medlem med særlige juridisk eller finansiel viden Aage V. Jensens Fond udpeger et medlem Friluftsrådet udpeger 1 medlem ProVarde udpeger 1 medlem Medarbejderne udpeger et medlem Der er flere hensyn bag forslaget. På den éne side skal der indgå organisationer mv., som kan tilføre særlig viden om organisationens opgaver. På den anden side skal der også være plads til, at de forskellige typer opgaver, som en fusioneret organisation skal løse også præger bestyrelsens sammensætning. Og endelig skal bestyrelsen heller ikke være for stor. Det skal bemærkes at mine drøftelser har givet anledning til tvivl om, hvorvidt alle ovenfor ønsker at være repræsenteret i en fusioneret organisation. Der bør endvidere tilknyttes et rådgivende organ til bestyrelsen med repræsentation af de nuværende museumsforeninger mv., så disse også har en institutionaliseret rolle fremover. Ledelse og organisation Claus K. Jensen skal være direktør for den nye organisation. Herudover skal ledelsen bestå af yderligere to medlemmer, hvoraf den ene skal have en særlig viden og ansvar om naturområdet. Den mere præcise organisering skal klarlægges af ledelsen ret hurtigt efter at der truffet beslutning, jfr. procesplan ovenfor. Vision og formål omdrejningspunkter: Det er vigtigt, at visionen og det daglige virke udtrykker, at den nye organisation ikke bare er museum 3/8

59 eller bare er NaturKulturVarde. Hvis man ser de to nuværende organisationers visioner vil man se, at der er en del ligheder på tværs. NaturKulturVarde omtaler en formidling med udgangspunkt i den vestjyske kulturhistorie og man vil gerne være et omdrejningspunkt for erfaringsbaserede aktiviteter, kulturdannende læring og frie oplevelser. Alt sammen ret tæt på Museets aktiviteter. Museet for Varde By og Omegn vil binde menneske, landskab, kunst og kultur sammen hvilket næppe heller er fjernt fra NaturKulturVardes ønsker. En vision for en fusioneret organisation skal beskrive de nuværende organisationers kerneydelser, men også de ydelser, som man kan være fælles om. Et omdrejningspunkt i en fusion må være et styrket formidlingsarbejde, hvor den museale formidling fortsætter over i den naturbårne formidling, og den naturbårne formidling overgår til bredere formidling af kulturarven. Endelig vil formidlingen være såvel bygningsbåren som naturbåren. Formidlingen skal rette sig mod såvel turister, skoleelever som kommunens øvrige borgere. Og visionen skal beskrive de udviklingsmæssige muligheder, som en fusioneret organisation kan bidrage med. Besparelser: Besparelsen på kr. pålægges den fusionerede organisation. I det tidligere udarbejdede notat er angivet forskellige bud, inden for hvilke områder, at besparelsen kan effektueres. Af hensyn til en god gennemførelse af processen foreslås det, at besparelsen på kr. først får virkning fra 2018, da man må formode, at der i en indledende fase er fusionsomkostninger, som på det korte sigt kan påvirke en ny enheds driftsrammer negativt. Fordele og ulemper ved en fusion: Fordele (som man skal bestræbe sig på at få realiseret) Der er en række opgaver af beslægtet karakter, hvor man i højere grad kan udvikle hinanden i en fusioneret organisation. Det kan være: 1) Formidling om beslægtede emner inden for natur, kulturarv og kulturhistorie 2) Man skal have blik for større mål end blot at opnå en besparelse 3) Hvis man skal fusionere de to virksomheder, så skal man gøre det nu, hvor Museet for Varde By og Omegn i forvejen er ved at skifte karakter 4) Bedre og bredere anvendelse af bygningsmassen rundt i kommunen Ulemper og risici (som også er opmærksomheder, som man skal bestræbe sig på ikke bliver realiseret) 1. Den formidlingsopgave, som de to instanser varetager er grundlæggende af forskellig karakter 2. Der må ikke være tale om en indlemmelse af NKV i museets arbejde 3. Man skal passe på med ikke at miste medarbejdernes engagement ind i en fusion 4. En fusion koster penge 5. Museet for Varde By og Omegn er lige nu involveret i en række andre projekter, som også tager tid Skitse 2A: tættere samarbejde om formidling Der er mange institutionaliserede aktører, der på forskellig vis varetager opgaver inden for formidling, 4/8

60 natur og kultur. Udover Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde har Varde Kommune opgaver i relation til naturpleje og formidling, herunder Naturpark Vesterhavet. Herudover har Varde Kommune påtaget sig opgaver i relation til udbredelse af kommunens vision, ligesom man har en række aktiviteter i tilknytning til blandt andet Unesco Verdens Arv. Herudover løser ProVarde opgaver inden for formidling. Det er afgørende, at alle disse initiativer samtænkes og det foreslås derfor, at der nedsættes et formidlingsforum bestående af alle de aktører, der formidler omkring natur, kulturarv, vision og den gode historie i bredeste forstand. Det foreslås, at etableringen af et sådant formidlerforum sker med virkning fra den 1. september Såfremt denne model forfølges, foreslås det, at besparelsen på de kr. fordeles med kr. til Museet for Varde By og Omegn og kr. til NaturKulturVarde. Man kan anføre, at bedømt ud fra omsætning burde Museet bære en større del af besparelsen. Men det er min vurdering, at der i de kommende år vil være stigende forventninger og et stigende pres på Museet i forhold til formidling af nye initiativer, ligesom det kan konstateres, at begge institutioner har uforbrugte midler på samme niveau men ud af et vidt forskelligt budgetniveau. Skitse 2B: Konkrete samarbejder mellem Museet for Varde By og Omegn og NaturKulturVarde I forlængelse af den rapport, der blev forelagt for politiske udvalg i februar 2016 foreslås det, at de to bestyrelser anmodes om at vurdere, inden for hvilke områder, der kan etableres et fælles samarbejde. Et grundlag for denne drøftelse kunne være følgende anbefaling: På baggrund af rapporten foreslås det, at der etableres et samarbejde om administrative opgaver som udbetaling af løn, bogføring, kontorhold mv. Det foreslås, at Museet får i opdrag at løse de pågældende opgaver, og at man modtager en betaling herfor fra NaturKulturVarde på kr. Museet vil således have det formelle ansvar for, at de pågældende opgaver løses på en måde, som er tilfredsstillende for begge parter. Museet vil endvidere få ansvaret for, at besparelse på kr. realiseres gennem effektiviseringer i den samlede administrative opgavemængde. Den resterende besparelse på findes gennem et tættere samarbejde om formidlingsindsatsen, jfr. den oprindelige rapport. Det foreslås, at et sådant opgavefællesskab træder i kraft med virkning fra den 1. januar Dette indebærer, at de to bestyrelser skal have indgået en aftale senest den 1. oktober Skitse 2C: Samarbejde mellem Varde Kommune og NaturKulturVarde Det foreslås, at NaturKulturVarde og Varde Kommune etablerer et ledelsesmæssigt samarbejde om naturformidling, men man fortsætter som to uafhængige organisationer. Det ledelsesmæssige samarbejde indebærer, at man virker som to organisationer, men at man på det praktiske organisatoriske plan udfører opgaverne for de to organisationer. På nogle stræk kan man sammenligne det med det samarbejde, der er mellem Vestbanen A/S og Varde Kommune, hvor der også administrativt leveres en sammenhængende indsats mellem de to organisationer, men medarbejderne refererer formelt til to forskellige politiske ledelser. En sådan model vil indebære, at der skal være en fælles organisatorisk ramme for NaturKulturVardes og Varde Kommunes naturpleje og - formidlingsindsats. 5/8

61 Bestyrelsen for NaturKulturVarde har ansvaret for den aktive formidlingsindsats (Ta på tur-folder, ture), herunder indsatserne for Naturpark Vesterhavet. Varde Kommune (Udvalget for Plan og Teknik) har ansvaret for den samlede naturplejeindsats og for den passive formidlingsindsats (skilte, stier mv.). Der etableres en fælles organisation bestående af Varde Kommunes medarbejdere og NaturKulturVardes medarbejdere, som udfører opgaver for de to organisationer. Det kan overvejes, om alle medarbejdere skal have samme formelle ansættelsesmyndighed, eller om man skal lade medarbejderne fortsætte med de nuværende ansættelsesmyndigheder. Det anbefales, at man i denne model har en fælles ansættelsesmyndighed, og det anbefales, at det er Varde Kommune, der er ansættelsesmyndighed. I så fald vil alle berørte medarbejdere på et eller andet niveau have samme reference til en chef eller direktør i Varde Kommune. Men som nævnt skal det understreges, at nogen af medarbejderne skal udføre opgaver for NaturKulturVarde, ligesom medarbejderne også fysisk skal placeres i forhold til de opgaver de løser. Naturligt vil det være, at formidlende medarbejdere sidder i NaturKulturVardes nuværende bygning. Såfremt man beslutter at medarbejderne skal fortsætte med de nuværende ansættelsesmyndigheder, bør på man anden vis sikre en så tæt sammenhæng mellem personalegrupperne som overhovedet muligt. Baggrunden for anbefalingen om en fælles ansættelsesmyndighed er, at der derved bliver en enstrenget ledelse af de opgaver, der skal løses. Det foreslås, at denne model træder i kraft den 1. januar Dette betyder, at de nærmere ledelsesmæssige forhold bør afklares hurtigt. I denne model foreslås det, at det er denne organisation, der skal håndtere besparelsen på de kr. I denne model vil der senest til september skulle ske en afklaring af, om alle medarbejdere skal fortsætte i de nuværende ansættelsesmyndigheder, eller om de skal overflyttes til den samme ansættelsesmyndighed. Involvering af medarbejdere Uanset hvilken model man vælger bør man have fokus på involvering af medarbejdere. Inden der træffes formel beslutning, vil eksempelvis model 2C fordre en formel involvering af MED-udvalg i Varde Kommune, og der er formentlig også høringskrav i de øvrige modeller. En sådan høring bør ske inden Byrådets møde i juni. Hvad sker der nu? På baggrund af præsentationen vil der ske en politisk behandling i Udvalget for Kultur og Fritid den 20. juni 2016 og i Byrådet den 21. juni Såfremt bestyrelserne ønsker at afgive høringssvar, bør dette ske senest den 20. juni 2016 kl /8

62 Bilag 1 proces for en eventuel fusion Hvis en fusion skal lykkes er det for det første afgørende, at fusionen ikke i praksis får karakter af, at NaturKulturVarde bliver overtaget af Museet for Varde By og Omegn. Det er endvidere afgørende, at alle involverede aktører så langt som muligt har blik på, at medarbejderne skal være trygge i fusionsprocessen. En overordnet procesplan kunne se således ud: Måned 1 efter beslutning: De nuværende bestyrelser udpeger hver tre medlemmer til en fusionsbestyrelse Der udpeges en detaljeret procesplan 7/8

63 Måned 2 efter beslutning: Fremtidig ledelse sammensættes Måned 3 efter beslutning: Der udarbejdes vision for den nye organisation Der forelægger forslag til vedtægter for ny organisation Mere præcist bud på organisering af fusioneret organisation præsenteres Måned 4 efter beslutning: Alle forhold for medarbejdere skal være afklaret fysisk placering, ledelse, personalerettigheder o.l. Der arbejdes frem mod etablering af en regnskabsmæssig åbningsbalance særlige økonomiske forhold er afklaret Varde Kommune meddeler, hvor stort et tilskud den nye organisation kan påregne, og hvilke ydelser man ønsker leveret herfor Nyt navn for organisationen afklares Såfremt der træffes afgørelse om fusion skal der tages stilling til en række praktiske forhold 8/8

64 Bilag: NY Projektplan Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59968/16

65 Sagsnr Dok.nr Ref Dato: Projektplan Titel Kommunale Klublokaler i Varde By og nær omegn Baggrund Da kommunen efter folkeoplysningsloven har pligt til at anvise ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til foreninger m.v., som er hjemmehørende i Varde Kommune, og som etablerer aktiviteter i henhold til folkeoplysningsloven. Der er endvidere pligt til at yde lokaletilskud til private lokaler, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede kommunale lokaler. Det betyder, at Varde Kommune udover pligten til anvisning og evt. lokaletilskud, har et økonomisk incitament til at placere flest mulige aktiviteter efter folkeoplysningsloven i egne ledige kommunale lokaler. Der skal desuden undersøges muligheder ved at etablere fælles depotrum for foreninger, så det kan frigive ledig lokaleplads. Lokaler i Varde By og nær omegn skal fortrinsvist benyttes til foreninger der afholder aktiviteter og de depotrum der tilknyttes, skal associeres til aktiviteten, altså at den enkelte forening kan opbevare måtter, bolde etc. Formål Arkiver og opbevaring, som ikke er bundet op på konkrete aktiviteter, skal flyttes til lokaler uden for Varde by. Der skal med udgangspunkt i ovenstående nedsættes en arbejdsgruppe, der skal foretage en kortlægning af alle kommunale bygninger, således at tomme eller halvtomme lokaler, der med fordel kan benyttes af andre, identificeres. Under denne kortlægning skal den nuværende anvisning af lokaler, herunder bygninger og ejendomme, der gives tilskud til, indgå. Der skal desuden fastlægges principper for fremtidig anvisning af kommunens bygninger og ejendomme. Mål Projektmålene er: - at få kortlagt alle kommunale bygninger, således at tomme eller halvtomme lokaler, der med fordel kan benyttes af andre, identificeres. - at belyse perspektiverne i at tænke foreninger sammen og dermed sikre optimal udnyttelse af faciliteter. - at udarbejde forslag til principper for fremtidig anvisning af 1/3

66 lokaler. Heri kunne indgå en interessentanalyse. - at kortlægge andre kommunale bygninger, hvor der kunne være en mulighed for at anvise lokaler, såsom skoler og lignende Projektet skal sikre at Varde Kommunes faciliteter benyttes optimalt og være med til at sikre at kommunen fremadrettet kan tilbyde lokaler til alle kommunens forskelligartede foreninger. Indhold - Kortlægning af alle kommunale bygninger i Varde By og nær omegn - Sikre lokaler til alle kommunale foreninger, så man favner alle foreninger, også de mere specielle. - Sikre at lokaler, der kan benyttes af andre bliver identificeret, så alle lokaler bliver udnyttet optimalt og dermed skaber liv og lys i lokalerne. - Undersøge perspektiverne i at tænke flere foreninger sammen - Kortlægge de forskellige foreninger der har noget til fælles og inddrage foreningerne i en udviklingsproces, hvor man sammentænker de forskellige foreningers perspektiver - Kortlægning af nuværende anvisningsprocedure for Varde Kommunes bygninger og ejendomme - Fastsættelse af principper for fremtidig anvisning af bygninger og ejendomme i Varde Kommune Organisering Projektejer: Thomas Jaap, Direktør for Plan, Kultur og Teknik Projektleder: Elin Thorup, Fritidsmedarbejder, Kultur og Vækst Projektgruppe: Per Jul Christiansen, Bygningskonstruktør, Center for Anlæg og Ejendomme Ole Holdgaard, Udviklingskonsulent for Skoler, Thorkild Sloth Pedersen, Ældre- og Handicapchef Projektgruppens rolle og opgaver: Projektgruppen omfatter medlemmer fra Børn og Unge, Ældre og Handicap, Kultur og Vækst og Center for Anlæg og Ejendomme, der i fællesskab giver et overblik over ejendommene i Varde By og nær omegn. Projektgruppen har lov til at identificere lokaler der er ledige eller kan gøres ledige. 2/3

67 Tidsplan Forventet projektstart: Maj 2016 Forventet projektafslutning: 15. oktober 2016 Kommunikation Der skal kommunikeres til alle der har ejendomme og/eller de som har berøring med ejendomme, eksempelvis børnehaveledere, skoleledere etc. Projektets økonomi og ressourcer Øvrig økonomi Projektgruppemedlemmers tidsforbrug: 10 timer til besigtigelse 4 møder af 2 timers varighed Der vil være mindre udgifter i forhold til: - Mødeforplejning i projektgruppe Alle udgifter afholdes som udgangspunkt af de enkelte projektgruppemedlemmer. Afslutning Forventet projektafslutning: 15. oktober 2016 Evaluering Afsluttende rapport der skal fremlægges politisk 3/3

68 Bilag: Kommunale klublokaler i Varde by Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58589/16

69 Kommunale klublokaler i Varde by Dok.nr.: Sagsid.: 16/2448 Initialer: elit Åben sag Sagsfremstilling Efter folkeoplysningsloven har kommunen pligt til at anvise ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til foreninger m.v., som er hjemmehørende i Varde Kommune, og som etablerer aktiviteter i henhold til folkeoplysningsloven. Der er endvidere pligt til at yde lokaletilskud til private lokaler, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede kommunale lokaler. For en mere uddybende redegørelse for lovgrundlaget henvises der til retsgrundlaget nedenfor. Det betyder, at Varde Kommune udover pligten til anvisning og evt. lokaletilskud har et økonomisk incitament til at placere flest mulige aktiviteter efter folkeoplysningsloven i egne ledige kommunale lokaler. Forvaltningens vurdering I henhold til folkeoplysningsloven er kommunen kun forpligtet til at stille egne kommunale ledige lokaler til rådighed og yde lokalestøtte til private lokaler. Varde Kommune er derfor ikke forpligtiget til at skaffe eksterne lokaler, men som bosætningskommune er det vigtigt at kunne profilere sig på, at kommunen favner alle foreninger, også de mere specielle foreninger. Der er således et ønske om at fastholde og udvikle den brede vifte af forskellige foreningstyper. Situationen er, at der for øjeblikket er 2 foreninger, der mangler egnede lokaler: Varde Aikido (kampsport) Sportsdykkerklubben Nautilus Med henblik på at finde egnede lokaler til de nævnte foreninger og optimere anvendelsen af de kommunale lokaler i forhold til folkeoplysningsloven, vil det være af stor betydning, at alle kommunale bygninger bliver kortlagt, således at tomme eller halvtomme lokaler, der med fordel kan benyttes af andre, identificeres. Det vil skabe mere liv og lys i lokalerne (direktionsbeslutning). Der kan også være perspektiver i at tænke foreninger sammen og dermed skabe/bygge f.eks. et kampsportscenter, hvor alle barfods aktiviteter kunne foregå. Dette ville skabe samarbejde mellem aftenskoler (yoga) og foreningerne besparelse for foreninger, når deres dyre måtter ikke slæbes frem og tilbage netværk mellem foreningerne og brugerne På baggrund heraf foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kortlægger den nuværende anvisning af lokaler, herunder bygninger og ejendomme, der gives tilskud til, samt fastlæggelse af principper for fremtidig anvisning. Undersøgelsen omfatter i første omgang Varde by og nære opland, men den kan senere bredes ud til resten af kommunen. Der er vedlagt en oversigt over klublokaler i Varde by. 1

70 Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Folkeoplysningsloven kapitel (kommunale lokaler) og (private lokaler) Anvisning af lokaler til godkendte folkeoplysende foreninger Der skal anvises ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til foreninger m.v., som er hjemmehørende i Varde Kommune og som etablerer aktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Lokalerne skal stilles vederlagsfrit til rådighed med: lys, varme, rengøring og fornødent udstyr den indretning og det inventar og undervisningsmateriel, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære formål. Der skal være mulighed for socialt liv udover aktiviteten og der skal være plads til rekvisitter og udstyr samt mulighed for særpræg og udsmykning i forhold til foreningens aktivitet. Der er kun pligt til at yde lokaletilskud til private lokaler, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede kommunale lokaler. Det er specificeret i loven hvilke driftsudgifter der kan ydes tilskud til. Overstiger driftsudgifterne den til enhver gældende takst 126,61 kr. pr. time (2015/2016) er kommunalbestyrelsen efter kommunens egne tilskudsregler kun forpligtet til at yde tilskud med 75 % af det nævnte beløb pr. time. Ved anvisning af lokaler skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge: 1. kommunale institutioner (ex. Musik og billedskole, Ungdomsskolen) 2. aktiviteter for børn og unge, dog har handicappede normalt fortrinsret, hvis lokalerne er specielt velegnede for handicappede. 3. aftenskoler 4. aktiviteter for voksne Økonomi Ved en optimering af lokaleanvendelsen vil der kunne opnås en besparelse. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Oversigt over klublokaler i Varde by 28827/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe, der udarbejder et kommissorium for en bedre anvendelse af kommunale lokaler til brug for folkeoplysende aktiviteter, 2

71 at kommissoriet og bemandingen godkendes i Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Børn og Undervisning og Udvalget for Social og Sundhed i april måned, og at arbejdsgruppen afrapporterer senest 1. juli 2016 til de respektive udvalg. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. 3

72 Bilag: Udkast til politisk mødekalender 2017 Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55544/16

73 Januar 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni S 1 O AI 08 1 O 1 L 1 M 1. Maj 18 1 T PT 13 2 M 1 2 T KLs BU Topmøde 2 T 2 S 2 T BY 18 2 F 3 T KF 13 3 F KLs BU Topmøde 3 F 3 M KF O AI 08 3 L 4 O ØK L 4 L 4 T BY 18 4 T PT 13 4 S Pinsedag 5 T 5 S 5 S 5 O AI 08 5 F 5 M 2. Pinsedag 23 6 F 6 M SS M 10 6 T PT 13 6 L 6 T SS 08 BU 13 7 L 7 T BY 18 7 T BY 18 7 F 7 S 7 O KF 13 8 S 8 O BU 13 8 O AI 08 8 L 8 M 19 8 T 9 M 2 9 T PT 13 9 T PT 13 9 S 9 T 9 F 10 T By F 10 F 10 M O KL-SSF 10 L 11 O AI L 11 L 11 T 11 T KL-SSF 11 S 12 T KØF 12 S 12 S 12 O 12 F Store bededag 12 M F KØF 13 M 7 13 M KF T Skærtorsdag 13 L 13 T BU 13 (Budget) 14 L 14 T 14 T SS 08 BU F Langfredag 14 S 14 O ØK S 15 O 15 O 15 L 15 M KF T 16 M 3 16 T 16 T KL Topmøde 16 S Påskedag 16 T SS 08 BU F 17 T SS 08 BU F 17 F KL Topmøde 17 M 2. Påskedag O 17 L 18 O PT L 18 L 18 T SS 08 BU T 18 S 19 T 19 S 19 S 19 O 19 F 19 M F 20 M 8 20 M T 20 L 20 T BY L 21 T 21 T 21 F 21 S 21 O 22 S 22 O ØK O 22 L 22 M T PT M 4 23 T 23 T 23 S 23 T 23 F 24 T 24 F 24 F 24 M O ØK L 25 O ØK L 25 L 25 T 25 T Kr. Himmelfart 25 S 26 T 26 S 26 S 26 O ØK F LUKKET 26 M F 27 M 9 27 M T 27 L 27 T 28 L 28 T 28 T 28 F 28 S 28 O 29 S 29 O ØK L 29 M T 30 M KF T 30 S 30 T BY F 31 T 31 F 31 O AI 08

74 Juli 2017 August 2017 September 2017 Oktober 2017 November 2017 December L 1 T 1 F 1 S 1 O ØK F 2 S 2 O 2 L 2 M 40 2 T PT 13 2 L 3 M 27 3 T 3 S 3 T BY 18 3 F 3 S 4 T 4 F 4 M 36 4 O AI 08 4 L 4 M 49 5 O 5 L 5 T BY 18 5 T 5 S 5 T BY 18 6 T 6 S 6 O 6 F 6 M KF O AI 08 7 F 7 M KF T Budgetseminar? 7 L 7 T BY 18 7 T PT 13 8 L 8 T 8 F Budgetseminar? 8 S 8 O AI 08 8 F 9 S 9 O AI 08 9 L 9 M KF T 9 L 10 M T PT S 10 T SS 08 BU F 10 S 11 T 11 F 11 M KF O 11 L 11 M KF O 12 L 12 T BU T PT S 12 T SS 08 BU 13 KSB 13 T 13 S 13 O AI F 13 M O 14 F 14 M T PT L 14 T SS 08 BU T 15 L 15 T SS 8 BU 13(budg) 15 F 15 S 15 O 15 F 16 S 16 O 16 L 16 M T PT L 17 M T 17 S 17 T 17 F 17 S 18 T 18 F 18 M O 18 L 18 M O 19 L 19 T SS T 19 S 19 T 20 T 20 S 20 O 20 F 20 M O 21 F 21 M T 21 L 21 T Kommunalvalg 21 T PT L 22 T BU F 22 S 22 O 22 F 23 S 23 O ØK Beh. 23 L 23 M T 23 L 24 M T 24 S 24 T 24 F 24 S 25 T 25 F 25 M O 25 L 25 M Juledag O 26 L 26 T 26 T 26 S 26 T 2. Juledag 27 T 27 S 27 O ØK F 27 M O LUKKET 28 F 28 M T 28 L 28 T 28 T LUKKET 29 L 29 T BY Beh. 29 F 29 S 29 O ØK F LUKKET 30 S 30 O ØK L 30 M T 30 L 31 M T 31 T 31 S Nytårsaftensdag BY=Varde Byråd, KSB=Konstituerende byrådsmøde, ØK= Udvalg for Økonomi og Erhverv, PT= Udvalg for Plan og Teknik, KF= Udvalg for Kultur og Fritid, BU= Udvalg for Børn og Undervisning, SS=Udvalg for Social og Sundhed, AI= Udvalg for Arbejdsmarked og Integration, KØF= Kommunaløkonomisk Forum HM = dialogmøde med Hoved MED-udvalget varighed = 1 time KSB Udvalgsmøder holdes i mødelokale 3 Byrådsmøder holdes i mødesalen på Bytoften 2, Varde

75 Bilag: Befolkningsprognose for Varde kommune Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73151/16

76 BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE

77

78 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Boligbyggeri 14 Flytninger 16 Fødsler og dødsfald 16 6 Kommunernes befolkningsvækst Befolkningens aldersfordeling 24 8 Resultattabeller 29 Varde Kommune 29 Skoledistrikter 30 Plejedistrikter 42 9 Boligprogram Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Varde Kommune, maj Kontaktpersoner: Maiken Cramer Schmiegelow, Varde Kommune, tlf Thomas Jensen, COWI, tlf

79 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Varde Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet vil stige fra personer primo 2016 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 414 personer eller 0,8 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 5,2 % Folketal pr. 1/1 Prognose Figur 1 - De faktiske indbyggertal i Varde Kommune samt prognosens forventninger frem til 2028 UDGANGSPUNKT I HISTORISKE BEFOLKNINGSTAL Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I de historiske år er befolkningstallet i gennemsnit steget med 0,04 % om året. Dette dækker over både år med fald og stigning i befolkningstallet. I alle de historiske år på nær 2012, 2014 og 2015 oplevede Varde Kommune fødselsoverskud, altså flere fødsler end dødsfald. I 2012, 2014 og 2015 var der fødselsunderskud i kommunen. Gennemsnitligt var der hvert år et fødselsoverskud på 30 personer. Flyttebalancen var i den historiske periode positiv i årene og De resterende år oplevede Varde Kommune negativ flyttebalance. I gennemsnit flyttede der årligt 11 flere personer ud af kommunen end der flyttede til. Sammenlagt har der været en stigning i befolkningstallet på 213 personer i årene , svarende til en stigning på 19 personer om året i gennemsnit. Stigningen er dog ikke jævnt fordelt i løbet af perioden, idet der er år med store stigninger i befolkningstallet (eksempelvis i 2007 og 2008 hvor der var stigninger på hhv. 263 og 310 personer) og år med store fald i befolkningstallet (eksempelvis i 2012 hvor der var et fald på 195 personer). BOLIGBYGGERI Tilflytninger hænger naturligt sammen med opførelsen af nye boliger. I Varde Kommune blev der i årene gennemsnitligt tilflyttet 125 nye boliger pr. år, varierende fra 42 boliger i 2014 til 229 boliger i I prognoseårene ventes der i gennemsnit at blive opført 80 boliger om året - altså nogle færre pr. år end i de historiske år generelt men dog flere end 2014 og Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med en højere tilflytning til parcelhuse end til etage- og rækkehuse, ligesom aldersfordelingen er forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. Varde Kommune - befolkningsprognose

80 FØDSELSBALANCE I de historiske år ( ) har der i gennemsnit været 516 fødsler og 486 dødsfald pr. år, hvilket svarer til et årligt fødselsoverskud (fødte minus døde) på 30 personer. I prognoseperioden ventes der i gennemsnit, at være 507 fødsler og 510 dødsfald om året og fødselsbalancen ventes således i gennemsnit at ligge på -3 personer om året. FLYTTEBALANCE Antallet af tilflyttere har i de historiske år ligget på gennemsnitligt personer om året mens antallet af fraflyttere i samme periode har været om året. Dermed har der i de historiske år været et gennemsnitligt tilflytningsunderskud på 11 personer årligt. Dette dækker dog over meget store udsving; fra et underskud på 229 personer i 2006 til et overskud på 224 personer i I prognoseårene ventes der flytteoverskud i alle årene på nær perioden og et samlet gennemsnitligt flytteoverskud på 37 personer pr. år. Varde Kommune - befolkningsprognose

81 2 INDLEDNING Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Varde Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden primo 2016 til primo Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år ( ) samt boligprogrammet i årene Boligprogrammet er udarbejdet af Varde Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og dermed skrue op eller ned for befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Ud over boligprogrammet er prognosen også baseret på forventninger om tilflytning af flygtninge som beskrevet i forudsætningsafsnittet. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Varde Kommune vil løbende følge befolkningsudviklingen og vil hvert år udarbejde en ny befolkningsprognose baseret på de nyeste udviklingstendenser samt forventninger til boligudbygning og flygtninge. Varde Kommune - befolkningsprognose

82 3 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Varde Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 129 basisområder (inkl. et område til administrative adresser), som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter og plejedistrikter, ligesom by-, land- og sommerhusområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over indbyggertal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler, dødsfald flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Varde Kommune i de historiske år ( ) samt indbyggertallet pr. 1. januar Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata samlet i 129 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. Den anvendte parameterområdesamling fremgår af figuren nedenfor. Figur 2 Parameterområder i Varde Kommune Varde Kommune - befolkningsprognose

83 Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner udgangspunkt for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i de udvalgte historiske år bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Varde Kommune. Til at estimere det fremtidige niveau for dødsfald er der anvendt historiske data fra årene , mens der for fødsler er anvendt historiske data fra perioden 2011 til Flyttemønstrene i 2016 er baseret på årene , hvorefter der sker et gradvist skift til at anvende en kortere historik. Fra 2021 anvendes således årene til beregning af flyttemønstrene. DØDSFALD Til beregning af antal dødsfald er der anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden. FERTILITET Til beregning af antal fødsler anvendes Varde Kommunes aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau man fremover kan forvente. Fertilitetsniveauet varierer således fra 1,81 i Varde by samt de mellemstore byer til 2,41 i Agerbæk og Alslev byer. Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, som anvendes i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. FØDSELSPARAMETRE Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). For Varde Kommune tages der udgangspunkt i det gennemsnitlige fertilitetsniveau for årene svarende til fødsler pr kvinder (landsgennemsnittet lå i 2015 på 1.713). Den aldersfordelte fødselsrate (opgjort som antal fødsler pr kvinder) ses af nedenstående graf Fødsler pr kvinder Alder Figur 3 - Aldersbetinget fødselsrate i Varde Kommune for årene , som anvendes i prognosen. Varde Kommune - befolkningsprognose

84 Antal tilflyttere per 100 nye boliger BOLIGBYGGERI Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. I prognosemodellen er der indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligudbygning, se afsnittet om boligbyggeri (s. 14) samt bilaget med boligbyggeprogrammet. TILFLYTNING TIL NYE BOLIGER Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger i Varde Kommune: Boligtype Tilflyttere pr. ny bolig Parcelhuse 2,96 Række 1,81 Etage 1,84 Tabel 1 - Forventet antal tilflyttere i nye boliger, opdelt efter boligtype Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger Parcelhus Raekkehus Etagebolig Alder Figur 4 - Tilflytningsprofiler for parcel- og rækkehuse samt etageboliger der indgår i prognosemodellen SPLITFAKTOR Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Varde Kommune og fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes også splitfaktoren. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i Varde Kommune, er splitfaktoren som udgangspunkt sat til 15 %. I sommerhusområder er der typisk flere tilflyttere fra andre kommuner, hvorfor splitfaktoren er sat til 75 %. I konstantområder (plejehjem, ældrecentre osv.) arbejdes med en splitfaktor på 5 %. Varde Kommune - befolkningsprognose

85 TIL- OG FRAFLYTNING Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder i 2016 ud fra flyttemønstrene i de historiske år Herefter sker der frem mod 2021 et gradvist skifte til at beregne flyttemønstre på baggrund af en kortere historik, I årene har der i gennemsnit været eksterne tilflyttere pr. år og eksterne fraflyttere pr. år, svarende til et flytteunderskud på 11 pr. år. Eksterne flytninger Gennemsnit Tilflyttere Heraf mellemkommunal Heraf indvandring Heraf flygtninge Andel indvandring (inkl. flygtninge) 15% 15% 17% 19% 19% 18% 17% 19% 20% 21% 26% 19% Fraflyttere Heraf mellemkommunal Heraf udvandring Andel udvandring 8% 8% 10% 12% 12% 11% 13% 10% 10% 11% 9% 10% Nettotilflytning indland Netto ind/udvandring Nettotilflytning Tabel 2 - Til- og fraflytning fordelt på indenlandsk og udenlandsk flytning Ind- og udvandring har i de historiske år stået for hhv. 19 % og 10 % af de samlede til- og fraflytninger, og spiller således en betydelig rolle i flyttebalancen. Særligt i de sidste tre år har nettoindvandringen været markant. Vandringsbalancen (indvandrere minus udvandrere) har i årene givet Varde Kommune i gennemsnit 209 borgere om året. I samme periode har den mellemkommunale flyttebalance ligget på mellem -376 og +5 (gennemsnitligt -221 pr. år). Samlet set har der været en gennemsnitlig nettofraflytning på 11 personer om året i perioden ALDER PÅ TIL- OG FRAFLYTTERE Figuren nedenfor viser aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere i Varde Kommune i perioden Heraf fremgår det, at der i aldersgruppen år er flere indbyggere, der flytter ud af kommunen, end der flytter til. Omvendt er der nettotilflytning i stort set alle andre aldersgrupper Tilflyttere Fraflyttere Netto Figur 5 - Antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit i perioden ) Varde Kommune - befolkningsprognose

86 FLYGTNINGE For personer, som er indvandret i de historiske år , er der indhentet oplysninger om statsborgerskab. Disse oplysninger er anvendt til at udpege hvilke indvandringer der historisk har været flygtninge. For de fremtidige år har kommunen indarbejdet forventninger om antal flygtninge som ventes at komme til kommunen i prognoseårene Flygtninge omfatter såvel kvoteflygtninge som familiesammenførte. I prognoseårene er flygtningene geografisk fordelt i byområderne i kommunen. Fordelingen er sket proportionelt i fht. nuværende indbyggertal således at byer med høje indbyggertal modtager flere flygtningen end byer med få indbyggere. Figur 6 Antal tilflyttede flygtninge i de historiske år samt forventninger til antal flygtninge Flygtningene ventes i prognoseårene at have samme alderssammensætning som de flygtninge, der er kommet i årene jf. figuren nedenfor. Figur 7 Tilflytningsprofil for tilflyttede flygtninge der indgår i prognosemodellen Varde Kommune - befolkningsprognose

87 4 BEREGNINGSMETODE Ændringer i indbyggertallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. BEFOLKNINGSLIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P0 + (F D) + (Tf Ff), hvor: P0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t0) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t0) D er antal døde i et delområde i perioden (t t0) Tf er antal tilflyttere til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (Tf) består dels af antal tilflyttere (Tf,bevar) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (Tf,ny) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (Ff) i antal fraflyttere (Ff,bevar) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (Ff,ned) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig givet at de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små indbyggertal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Varde Kommune er baseret på tal fra , og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år. Det er valgt at basere prognosen på udvalgte historiske år idet det ventes at disse bedst afspejler den kommende udvikling. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne og dermed også for resultaterne større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Varde Kommune - befolkningsprognose

88 ,6 99,5 99,1 99,6 100,3 100,1 100,0 99,7 99,3 99,3 99,7 100,0 100,2 100,5 100,7 100,7 100,8 100,7 100,8 100,8 100,8 100,8 100,8 100, BEFOLKNINGSPROGNOSENS RESULTATER Befolkningstal Folketal, primo år Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Årets udvikling (total) Udviklingsgrad 0,3% 0,2% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Mænd, ultimo år Kvinder, ultimo år Folketal, ultimo år Tabel 3 - Nøgletal for befolkningsudviklingen i Varde Kommune i år 2015 og prognoseårene BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I VARDE KOMMUNE Prognosen viser, at indbyggertallet ventes at stige fra personer primo 2016 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 414 personer eller 0,8 %. I de historiske år er indbyggertallet i gennemsnit steget med 0,04 % pr. år, mens der i prognoseårene ventes en stigning på gennemsnitligt 0,07 % pr. år Folketal pr. 1/1 Prognose Indeks (2016 = 100) Figur 8 - Fremskrivning af antal indbyggere i Varde Kommune, absolutte og relative tal. SAMMENLIGNING AF PROGNOSER Varde Kommunes egen prognose ligger højere end fremskrivningen fra Danmarks Statistik (DST) fra Varde Kommune forventer således, at der primo 2028 vil være indbyggere, mens DST forventer indbyggere altså 890 færre indbyggere end Vardes egen prognose. De to fremskrivninger tager dog udgangspunkt i forskellige forudsætninger - bl.a. tager DSTs fremskrivning udgangspunkt i indbyggertal , mens Vardes egen prognose tager udgangspunkt i indbyggertal DST anvender desuden ikke samme detaljerede program for boligudbygning og flygtninge, som Varde Kommune har lagt til grund for 2016-prognosen. Varde Kommune - befolkningsprognose

89 Antal boliger Figur 9 - Varde Kommunes 2016-prognose ift. Danmarks Statistiks prognose fra BOLIGBYGGERI Da befolkningsudviklingen er tæt forbundet med boligudbygningen, er der nedenfor redegjort for Varde Kommunes forventede boligudbygning i årene HISTORISK OG PLANLAGT BOLIGBYGGERI I perioden er der i Varde Kommune bygget mellem 42 og 229 boliger pr. år (gennemsnitligt 125 pr. år). I årene ventes der, at blive opført i alt 954 boliger, hvilket svarer til 80 boliger pr. år altså færre boliger årligt i forhold til de historiske år. Boligprogrammet er baseret på forventninger om en boligudbygning der minder om gennemsnittet for årene Der er dog ikke indlagt forventninger om opførelse af ældre- eller plejeboliger. I årene er det gennemsnitlige boligprogram korrigeret for en række planlagte boligprojekter (primært etageboliger i Varde by) Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Sommerhuse Figur 10 - Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, og Boligbyggeriet forventes i årene frem til og med 2020 at være mellem 85 og 113 boliger pr. år. De resterende år i prognoseperioden ventes der at blive bygget 68 boliger pr. år. Der er en usikkerhed forbundet med boligudbygningen, især jo længere man fjerner sig fra Af de nyopførte boliger ventes 57 % at være parcelhuse, 18 % rækkehuse og 26 % etageboliger. Der ventes således at blive bygget relativt flere etageboliger i prognoseårene end der er opført i de historiske år, Især i ventes relativt mange etageboliger. Varde Kommune - befolkningsprognose

90 % 27% 7% 5% Parcelhuse Rækkehuse % 18% 26% Etageboliger Ældreboliger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 11 - Fordeling af nyopførte boliger hhv. historisk og prognosemæssigt SPLITFAKTOR OG TILFLYTNING PR. BOLIG I 2015 var der 159 tilflyttere til nye boliger i Varde Kommune. Af disse var 148 interne flytninger og 11 eksterne tilflyttere, hvilket betyder at, 7 % af tilflytterne til nye boliger kom fra andre kommuner. I snit har andelen af eksterne tilflyttere i perioden ligget på 14%. I prognoseårene fra 2016 til 2027 forventes der at blive opført mellem 68 og 113 boliger pr. år. Til de nye boliger ventes der i gennemsnit en tilflytning på 196 personer pr. år. Det ventes at andelen af eksterne tilflyttere til de nye boliger (splitfaktoren) vil ligge på 15 % i prognoseperioden. Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere til nye boliger i alt Splitfaktor Tilflytning pr. bolig 2,94 2,43 2,29 2,33 2,42 2,39 2,57 2,57 2,57 2,57 2,57 2,58 2,57 Tabel 4 Nøgletal for tilflytninger til nye boliger UDTYNDING / FORTÆTNING Udtynding og fortætning er begreber, der beskriver befolkningsudviklingen i den "gamle" del af boligmassen. Udtynding opstår, hvis antallet af tilflyttere til den gamle boligmasse er mindre end fraflytningen og beskriver således en situation, hvor der bor færre pr. bolig. Omvendt beskriver fortætning situationen, hvor der bor flere pr. bolig. Der ventes at ske en løbende udtynding i boligmassen som følge af, at husstandsstørrelserne generelt ventes at falde. Udtyndingen ventes at ligge på 0,3 % årligt, svarende til gennemsnitligt 176 personer pr. år. I perioden har udtyndingen været 0,6% årligt. Udtynding Befolkningsudv Tilflyt til ny bolig Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent 0,0% -0,2% -0,3% -0,3% -0,4% -0,4% -0,3% -0,3% -0,3% -0,3% -0,3% -0,3% -0,3% Tabel 5 - Nøgletal for udtynding i den eksisterende boligmasse BOSÆTNING I SOMMERHUSOMRÅDER I de historiske år er der løbende sket en tilflytning til sommerhusområder og det samlede befolkningstal er øget fra 331 til 470. Dette omfatter personer med fast adresse i områderne, der er udpeget som sommerhusområder. I prognoseperioden ventes der fortsat at være tilflytning til sommerhusområderne og i 2028 ventes der at bo 549 personer i disse. Varde Kommune - befolkningsprognose

91 FLYTNINGER I og har der været store flytteoverskud på mellem 174 og 310 personer om året. Til gengæld har der været flytteunderskud i de resterende historiske år i perioden på mellem 27 og 229 personer om året. Set over hele perioden har der i gennemsnit været et årligt flytteunderskud (tilflytninger minus fraflytninger) på 11 personer. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv de første år af prognoseperioden, mens der fra 2020 ventes ca. lige mange til- og fraflyttere hvert år. I gennemsnit ventes der et årligt flytteoverskud på 37 personer i prognoseperioden Flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede Figur 12 - Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance. FØDSLER OG DØDSFALD I perioden har der været årligt været fødsler og dødsfald, og fødselsbalancen (fødsler - dødsfald) har svinget mellem -29 og +96 personer om året. I prognoseårene forventes det, at der i gennemsnit vil være et fødselsunderskud på 3 personer om året Overskud Fødte Døde Figur 13 Udvikling i antal fødsler og dødsfald Varde Kommune - befolkningsprognose

92 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST 2015 KOMMUNAL BEFOLKNINGSVÆKST Varde Kommune har i 2015 haft en stigning i indbyggertallet på 0,33 %. På landsplan steg indbyggertallet med 0,83 %. Tabellen nedenfor viser de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst, de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de ti kommuner, der ligger tættest på Varde Kommune ift. befolkningsudvikling. Den procentvise ændring spænder fra -1,25 % til +2,76 % og Varde er med 0,33 % nr. 70 ud af 98 kommuner. Nr Kommune Ultimo Ultimo Udvikling Procent Furesø ,76% 2 København ,95% 3 Horsens ,59% 4 Ishøj ,51% 5 Høje-Taastrup ,48% 65 Jammerbugt ,45% 66 Hørsholm ,44% 67 Assens ,43% 68 Svendborg ,41% 69 Kalundborg ,39% 70 Varde ,33% 71 Holstebro ,29% 72 Favrskov ,28% 73 Albertslund ,27% 74 Esbjerg ,26% 75 Haderslev ,25% 94 Samsø ,62% 95 Langeland ,79% 96 Lolland ,90% 97 Morsø ,90% 98 Lemvig ,25% Hele landet ,83% Tabel 6 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2015 Kilde: Danmarks Statistik. Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten. Varde Kommune - befolkningsprognose

93 Figur 14 - Kommunernes relative befolkningsvækst (i procent) i år 2015 Varde Kommune - befolkningsprognose

94 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Flytteudvekslingen i Varde Kommune er markant størst i forhold til Esbjerg Kommune, men der er også betydelig flytteudveksling med Ringkøbing-Skjern, Aarhus og Billund kommuner. I perioden har der i gennemsnit været en mellemkommunal nettofraflytning på 221 personer om året. Fraflytningen sker især i til Aarhus, København og Odense. Enkelte kommuner såsom Esbjerg og Vejen har givet Varde Kommune nettotilflytninger, men antallet har været lavt (hhv. 14 og 5 nettotilflytninger pr. år.) I 2015 var der igen nettofraflytning til især Aarhus, Odense og København kommuner mens der var beskeden nettotilflytning fra Aabenraa, Haderslev og Fredericia kommuner. Samlet set var der i 2015 en mellemkommunal nettofraflytning på 288 personer. Nr Kommune Gennemsnit Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Esbjerg Ringkøbing-Skjern Aarhus Billund København Vejen Vejle Odense Kolding Herning Aalborg Holstebro Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Ikast-Brande Fredericia Viborg Horsens Samlet mellemkommunal flyttebalance Tabel 7 - Top 20 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Varde Kommune Foruden de mellemkommunale flytninger, der er vist i tabellen ovenfor, har der siden 2005 været en gennemsnitlig nettoindvandring (indvandring minus udvandring) på 209 personer pr. år til Varde Kommune (se tabel 2 side 10). I 2015 var nettoindvandringen på hele 480 personer. Varde Kommune - befolkningsprognose

95 MELLEMKOMMUNALE FLYTTEBALANCER IFT. VARDE KOMMUNE ÅRIGE Figur 15 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i 2015 for hele aldersgruppen årige. De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Varde Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Varde Kommune end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Varde Kommune - befolkningsprognose

96 18-24 ÅRIGE Figur 16 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i 2015 for aldersgruppen årige. De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Varde Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Varde Kommune end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Varde Kommune - befolkningsprognose

97 25-39 ÅRIGE Figur 17 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i 2015 for aldersgruppen årige. De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Varde Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Varde Kommune end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Varde Kommune - befolkningsprognose

98 40-59 ÅRIGE Figur 18 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i 2015 for aldersgruppen årige. De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Varde Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Varde Kommune end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Varde Kommune - befolkningsprognose

99 7 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Samlet set forventes indbyggertallet at stige med 0,8 % frem til 2028, men udviklingen varierer meget, når der ses på de forskellige aldersgrupper. Generelt kan siges at befolkningen i gennemsnit bliver ældre på trods af en stigning i aldersgruppen 0-5 år. Der ventes store stigninger i aldersgrupperne over 65 år, hvor aldersgruppen 80+ år ventes at opleve den største stigning. Alder Forskel Udvikling 0-2 år ,0% 3-5 år ,2% 6-16 år ,4% år ,7% år ,7% år ,7% år ,1% 80+ år ,8% Total ,8% Tabel 8 - Udvikling i antallet af personer i Varde Kommune, grupperet efter alder. Tallene er opgjort primo i året. Figur 19 - Forventet udvikling i andelen af indbyggere i forskellige aldersgrupper Varde Kommune - befolkningsprognose

100 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2016 til 2028 er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af 5-27 årige og årige forventes at falde, mens de 0-4 årige, årige og 70+ årige forventes at udgøre en større del af den samlede befolkning i 2028, end de gør i dag. 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% Danmark 2016 Varde 2016 Varde ,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Figur 20 - Den relative aldersfordeling i 2016 for Varde Kommune og i 2028 for hhv. Varde Kommune og hele landet. ALDERSGRAFER Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år år Varde Kommune - befolkningsprognose

101 Varde Kommune - befolkningsprognose år år år

102 Varde Kommune - befolkningsprognose år år år

103 Varde Kommune - befolkningsprognose år Total

104 8 RESULTATTABELLER De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupperne med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Varde Kommune og tabeller for skole- og plejedistrikter - jf. afsnittet om områdeinddeling. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 2016 er lig indeks 100. Alle indbyggertal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau. Sammentællinger af indbyggertal på de enkelte distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. VARDE KOMMUNE Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske indbyggertal og indekserede indbyggertal for forskellige aldersgrupper i 2016 og i prognoseperioden Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

105 SKOLEDISTRIKTER Figur 21 - Skoledistrikter i Varde Kommune Varde Kommune - befolkningsprognose

106 Samlet udvikling i skoledistrikter Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Skoledistrikt Agerbæk Alslev Ansager Billum Blåvandshuk Brorson Horne Janderup Lunde/Kvong Lykkesgård Nordenskov Næsbjerg Nørre Nebel Outrup Sct. Jacobi Starup Thorstrup Tistrup Ølgod Årre Adm adresser Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Skoledistrikt Agerbæk Alslev Ansager Billum Blåvandshuk Brorson Horne Janderup Lunde/Kvong Lykkesgård Nordenskov Næsbjerg Nørre Nebel Outrup Sct. Jacobi Starup Thorstrup Tistrup Ølgod Årre Adm adresser Total Varde Kommune - befolkningsprognose

107 Agerbæk Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Alslev Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

108 Ansager Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Billum Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

109 Blåvandshuk Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Brorson Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

110 Horne Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Janderup Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

111 Lunde/Kvong Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Lykkesgård Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

112 Nordenskov Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Næsbjerg Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

113 Nørre Nebel Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Outrup Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

114 Sct. Jacobi Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Starup Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

115 Thorstrup Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Tistrup Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

116 Ølgod Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Årre Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

117 PLEJEDISTRIKTER Figur 22 Plejedistrikter i Varde Kommune Varde Kommune - befolkningsprognose

118 Samlet udvikling i plejedistrikter Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Plejedistrikt Hjemmeplejen Midt / Vest, Oksbøl Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Midt Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Nord Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Syd Hjemmeplejen Nord / Øst, Agerbæk Hjemmeplejen Nord / Øst, Ansager Hjemmeplejen Nord / Øst, Nr. Nebel Hjemmeplejen Nord / Øst, Ølgod Adm adresser Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Plejedistrikt Hjemmeplejen Midt / Vest, Oksbøl Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Midt Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Nord Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Syd Hjemmeplejen Nord / Øst, Agerbæk Hjemmeplejen Nord / Øst, Ansager Hjemmeplejen Nord / Øst, Nr. Nebel Hjemmeplejen Nord / Øst, Ølgod Adm adresser Total Varde Kommune - befolkningsprognose

119 Hjemmeplejen Midt / Vest, Oksbøl Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Midt Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

120 Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Nord Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Hjemmeplejen Midt / Vest, Varde Syd Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

121 Hjemmeplejen Nord / Øst, Agerbæk Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Hjemmeplejen Nord / Øst, Ansager Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

122 Hjemmeplejen Nord / Øst, Nr. Nebel Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Hjemmeplejen Nord / Øst, Ølgod Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Varde Kommune - befolkningsprognose

123 9 BOLIGPROGRAM Område Boligtype I alt Agerbæk Etagebolig Parcelhus Alslev Parcelhus Rækkehus Blåvand land Parcelhus Oksbøl land Parcelhus Oksbøl Parcelhus Rækkehus Varde nord Etagebolig Parcelhus Rækkehus Janderup Parcelhus Varde syd Parcelhus Rækkehus Nordenskov Parcelhus Næsbjerg land Parcelhus Næsbjerg Parcelhus Nørre Nebel Parcelhus Rækkehus Outrup Rækkehus Varde nordvest Parcelhus Varde nord centernord Etagebolig Varde center Etagebolig Tofterup Parcelhus Sig Parcelhus Tistrup Parcelhus Rækkehus Ølgod land Parcelhus Ølgod Etagebolig Parcelhus Årre Parcelhus Rækkehus I alt Varde Kommune - befolkningsprognose

124 Bilag: Vurdering af MOT-sammen i henhold til folkeoplysningsloven - Lokaletilskud - folkeoplysningsloven - serviceloven Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73112/16

125 Notat om LOKALETILSKUD EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOV SERVICELOV Der er anmodet om en juridisk vurdering af, om der lovligt kan ydes lokaletilskud til voksenklubben MOTsammen i Tinghøj Forsamlingshus. MOT-sammen er en undergruppe under Familie og Fritid Orten- Tinghøj. Familie og Fritid Orten-Tinghøj driver folkeoplysningsvirksomhed. Der foreligger ikke oplysning herom, men det må antages, at Familie og Fritid Orten-Tinghøj er organiseret som en forening i henhold til folkeoplysningsloven. Voksenklubben MOT-sammen har to afdelinger: en afdeling, der mødes torsdag eftermiddag, fortrinsvis borgere uden for arbejdsmarkedet med deltagere, og en afdeling, der mødes torsdag aften, fortrinsvis borgere, som er på arbejdsmarkedet med deltager. Aktiviteterne omfatter kortspil, håndarbejde, bordtennis, dartspil og fælles kaffebord. Om eftermiddagen er der en gang imellem et kort foredrag eller en udflugt. Det er vurderingen, at klubbens virksomhed, bortset fra de sporadiske foredrag og udflugter, ikke opfylder kravene for tilskud efter folkeoplysningsloven: Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, jfr. folkeoplysningsloven 7, stk. 1. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen, jfr. folkeoplysningsloven 14, stk. 1. Såfremt Udvalget beslutter, at MOT-sammen opfylder folkeoplysningens regler, kan der i stedet for lokaletilskud anvises et egnet kommunalt ejet lokale inden for rimelig afstand. Hvis det besluttes ikke at yde tilskud efter folkeoplysningsloven kan Varde Kommune i stedet yde tilskud efter serviceloven 79 (tilskud til pensionistforeninger) for den del af MOT-sammen, der antages at være eller kunne sidestilles med en pensionistforening Finn Brandi Hansen

126 Bilag: Ansøgning - Tilskud til voksenklub, Familie og Fritid Tinghøj Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59264/16

127 Ansøgning - Tilskud til voksenklub, Familie og Fritid Tinghøj Dok.nr.: Sagsid.: 16/1622 Initialer: bovi Åben sag Sagsfremstilling Aftenskolen Familie og Fritid, Tinghøj har oprettet en voksenklub og søger nu om tilskud til lokaleudgifter i Tinghøj Forsamlingshus. Tinghøj Forsamlingshus blev renoveret i 2015, så der blandt andet også blev plads til at huse MOT Ungdomsklub. Som en følge af de nye lokaler, der blev etableret med renoveringen, opstod ønsket og behovet for en voksenklub i lokalområdet. Familie og Fritid har derfor dannet en undergruppe, som de kalder MOT-sammen. MOT-sammen har siden årsskiftet afholdt klubvirksomhed to gange hver torsdag. Fra kl. 14 til 17 mødes fortrinsvis borgere, som ikke er på arbejdsmarkedet. Aktiviteterne her er kortspil, hæklerier, strikketøj, bordtennis, dartspil og fælles kaffe. På enkelte dage er der f.eks. et mindre foredrag under kaffen eller en udflugt til en udstilling. Antallet af deltagere ligger på Om aftenen er det fortrinsvis borgere, som er på arbejdsmarkedet, der kommer. Her er mulighed for de samme aktiviteter, dog ingen udflugter. Deltagerantallet ligger på Det forventes, at deltagerantallet vil stige, efterhånden som kendskab til tilbuddet udbredes. Der opkræves deltagerbetaling for begge hold. MOT-Sammen søger om et tilskud på kr. årligt, som svarer til 124 kr. per lokale per aktivitetstime. Dette fremgår også af vedlagte budget. Forvaltningens vurdering De aktiviteter, som udøves i MOT-sammen, er at betegne som sociale aktiviteter og dermed ikke folkeoplysende aktiviteter. Derfor kan MOT-sammen ikke godkendes som folkeoplysende forening og modtage de lovbestemte tilskud til lokaler mv. Forvaltningen vurderer, at MOT-sammen kan styrke det sociale sammenhold i Tinghøj og opland. Forvaltningen vurderer desuden, at den rolle, som MOT-sammen udfylder, er sammenlignelig med ideen om forsamlingshusets rolle. Der er derfor også forvaltningens vurdering, at hvis MOT-sammen ydes tilskud, bør der også ydes tilskud til lignende sociale aktiviteter i andre forsamlingshuse i kommunen. Forvaltningen vurderer, at der ikke i forvaltningens regi findes en sammenlignelig forening, der modtager tilskud. Det, der kommer tættest, er pensionistforeningerne, der modtager tilskud efter folkeoplysningens 18. Her stilles der krav om, at foreningerne yder en ekstra indsats for de særligt udfordrede borgere. Der er angiveligt lignende sociale foreninger, der gør brug af kommunens kultur- eller medborgerhuse, men disse modtager ikke tilskud til aktiviteter med videre. 1

128 Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke er et egentligt fortilfælde for støtte til en sammenlignelig forening. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Hvis MOT-sammen ydes tilskud som ansøgt, vil tilskuddet udgøre kr. årligt. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Ansøgning 18380/16 2 Åben Husleje voksenklub - beregning vedr. husleje MOT-sammen.xlsx 18380/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen om tilskud til lokaleudgifter. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Per Rask Jensen Sagen udsættes med henblik på yderligere oplysninger. 2

129 Bilag: Anke fra Familie og Fritid Orten-Tinghøj Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53799/16

130

131

132

133

134

135

136 Bilag: Proces for brugerinvolvering på Remisen.docx Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78150/16

137 Proces for brugerinvolvering på Remisen 1. Formål med brugerstrategi: Formålet med udarbejdelsen af brugerstrategien for Remisen er: - Samle og fastlægge de fremtidige operatører - Fastlæggelse af ønsker til brug af huset, hvilket skal indgå i kravspecifikationen (husets indretning) - Etablering af en følgegruppe til husets etablering, der senere overgår som et husråd - Brug af følgegruppen i arbejdet med fundraising Arbejdet med Remisen hviler på følgende principper: - Bygningerne og udeområdet skal anvendes multifunktionelt, således at der ikke er en enkelt bruger der alene får ret til bygningerne og området eller dele heraf - Bygningernes historiske træk skal så vidt muligt bevares og respekteres ved en fremtidig anvendelse det hindrer dog ikke nødvendig renovering til helårsbrug - Foreninger m.fl. der prioriteres til anvendelse af Remisen skal i fællesskab bidrage til, at der så vidt muligt er aktiviteter i bygningerne mindst 12 timer dagligt - Den endelige prioritering af foreninger mm. vil afhænge af en samlet vurdering af, at aktiviteterne er komplementære og skaber synergi Der vil være følgende tidsplan for nedenstående: Ultimo august Primo september Ultimo september November Borgermøde og møde med potentielle brugere af Remisen besigtigelse og opstart på motivationsansøgning Udpegning af foreninger mm. til det videre arbejde Kreativ workshop om multifunktionel anvendelse af Remisen Bearbejdning af input til aktiviteter, prioritering af anvendelse og oplæg til kravspecifikation og organisering 2. 'Prækvalifikation' af potentielle brugere Det er vigtigt, at Remisen indgår som et integreret element i Varde By, og der skabes synergi i mellem husets 'beboere'. Med dette afsæt indbydes der til en workshop, hvor deltagerne 'ansøger' om at deltage i workshoppen med det mål at blive fremtidig bruger. I ansøgningen gives der nogle grundoplysninger, herunder a) Foreningens navn b) Foreningens primære aktiviteter c) Redegørelse for, hvorledes et Remisen vil styrke foreningens aktiviteter d) Påtænkte aktiviteter i Remisen, herunder antal events og varighed e) Synergier i et fællesskab med andre foreninger/operatører f) Eventuelle særlige krav til huset, hvis foreningen skal bruge det

138 Ud fra de modtagne 'ansøgninger' udarbejder administrationen et forslag til deltagere i selve workshoppen ud fra principper, som - Aktiviteterne skal sikre være så homogene, at Remsen får en klar linje - Aktiviteterne skal give synergi, hvorfor også tværgående og fælles events prioriteres - Aktiviteterne må gerne være komplementære, således at huset bruges mest muligt Styregruppe godkender deltagerkredsen 3. Workshop Formålet med workshoppen: - Workshoppen skal give grundlaget for udpegning af de væsentligste fremtidige aktiviteter og aktører i Remisen - Derudover skal workshoppen give de første input til husets indretning Workshoppen består af følgende dele: - Velkomst ved Formand for Kultur og fritid Lisbet Rosendahl - Præsentation af de indledende tanker med Remisen og workshoppens elementer ved Kultur- og vækstchef Jørgen Nielbæk - En præsentationsrunde, hvor de enkelte deltagere kort redegør for deres motiverede ansøgning om at deltage i workshoppen ud fra deres rolle som den konkrete forening - En kreativ samskabelsesproces, hvor synergier, stordriftsfordele og komplementaritet fastlægges - Indkredsning af de individuelle og fælles aktiviteter i Remisen Brainstorm på særlige behov til husets indretning og udstyr - Afrunding og det videre arbejde ved Lisbet Rosendahl Resultatet af workshoppen bearbejdes, og forelægges styregruppen, der således stadfæster de faste aktiviteter huset skal indeholde, aktørgruppen og de indledende særlige krav til husets indretning. 4. Kravspecifikationen til Remisen Arkitektfirmaet afdækker kravspecifikationen med afsæt i workshoppen og ved særskilte undersøgelser i et samarbejde med aktørgruppen (interviews mm.). 5. Fundraising Med afsæt i den fastlagte fundraisingstrategi inddrages aktørgruppen i arbejdet med at kortlægge fonde og fastlæggelse af relationer til fondene. 6. Etablering af brugerråd Som udgangspunkt er det aktørgruppen, der overgår til brugerrådet. Det første område brugerrådet skal arbejde med er fastlæggelsen af husets organisering.

139 Bilag: Program for projektet "Abrahams Børn" Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76120/16

140 Arrangement Tema Målgruppe Tidspunkt og sted Lukket/offentligt arrangement Ansvarlig/kontaktperson Gratis udflugt til Jens Galschiøts Galleri i Odense En bustur over til Jens Galschiøt hvor han vil give en rundvisning i sit Galleri og fortælle om den kunstinstallation der kommer til Varde Torv fra 13. august. Oplysning om baggrunden for kunstinstallati onen Abrahams Børn. Kun medlemmer af Blok 22 og Pigeklubben i Boulevardbebyg gelserne. Der er ikke mulighed for at andre kan deltage i arrangementet. Søndag d. 29. maj Lukket Torben Bertelsen SSP/Ungdomsskolen og Asger Helth Boulevardbebyggelserne [email protected] Åbning/fernisering - Aktiviteter for børn og voksne - Kunstaktiviteter for børn herunder tegne, modellere, bogtårn - Musikere - Mad Fernisering Alle Lørdag d. 13. aug. kl Offentlig Signe Sørensen Kulturkonsulent [email protected] Abrahams Døtre Teaterforestilling TeaterTasken har taget udgangspunkt i den barske historie om Abraham der var villig til at ofre sin egen søn. Den har muslimer og kristne til fælles dog i to forskellige Teaterforestilli ng, religion Alle/lærere Lukket arrangement: 24. aug. kl Brorsonskolen Et lukket arrangement til skolerne og et offentligt arrangement. Skolekonsulent Søren Skousen mail: [email protected] Tilmelding sker til [email protected]

141 versioner. De to halvsøstre strides nu om, hvilken der er den rigtige. Offentligt arrangement: 24. aug. kl Brorsonskolen Kassem Rachid - Foredrag/debat Religion Alle 25. aug. kl Varde Bibliotek Offentlig Poul Christian Tulinius Varde Kirke [email protected] Lån et menneske hos menneskebiblioteket Menneskebiblioteket er et sted hvor du kan låne mennesker, der repræsenterer grupper i samfundet, som hyppigt er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres overbevisning, livsstil, handicap, sociale status, seksualitet, beskæftigelse eller etnisk oprindelse. Personlige møder Skoleelever/alle Lørdag d. 27. aug. kl på Varde Bibliotek. Lånetiden er 30 min. Offentligt Skolekonsulent Søren Skousen mail: [email protected] Kan ses som en del af undervisningsforløb. Gratis lærerkursus: Skulpturel samtidskunst i undervisningen Skulpturel samtidskunst kan umiddelbart være svær at gennemskue, men nu har du Kunst Lærere Indskoling: 29. aug. kl Mellemtrin: Lukket Museumsformidler Anja Høegh [email protected] Skolekonsulent Søren Skousen mail:

142 muligheden for at få masser af inspiration til, hvordan du kan integrere det i din undervisning. Deltag i det gratis lærerkursus i værkstedet på Varde Museum, og få masser af inspiration til, hvordan du kan anvende Jens Galschiøt s skulptur Abrahams Børn sammen med dine elever. 30. aug. kl Overbygning: 31. aug. kl Mødes ved Varde Torv [email protected] Et foredrag om kunstneren Jens Galschiøt Foredrag, der vil gøre os klogere på Jens Galschiøt og hans kunstværkers betydning, samt evt. relatere Abrahams Børn til kunsthistorien. Foredrag og debat Alle 8. september kl på Varde Bibliotek Offentlig Fie Aggerholm Jensen [email protected] Med Erik Meistrup Din tro min tro Gæsteundervisere til skolerne. Din tro / min tro har til formål at skabe dialog og viden omkring de 3 monoteistiske religioners baggrund og traditioner med vægt på forståelse og respekt for den enkeltes eget valg. Undervisningsf orløb Skoler, fra 3. klasse sep. 4 gange 2 timers forløb Lukket Skolekonsulent Søren Skousen mail: [email protected] I gennemgangen af de 3 religioner vil eleverne høre, at der er umådelig meget, der er fælles, men også noget der skiller. Forskellene til trods vil

143 eleverne erfare, at vi kan leve sammen i gensidig respekt, tillid og godt naboskab. Naturen er hellig Jens-André P. Herbener vil tale ud fra sin bog Naturen er hellig - klimakatastrofe og religion, og her kommer han ind på de monoteistiske religioner med et kritisk blik. Religion, natur Alle 20. sep. kl Varde Bibliotek Offentlig Poul Christian Tulinius [email protected] Middag på Tværs Fællesspisning på tværs af kulturel og etnisk oprindelse. Alle deltager kommer med en middagsret fra egen kultur, der sættes på stor fælles buffet. Overraskelsen er hvem og hvad der dukker op, netop denne aften. Målet med arrangementet er et møde mellem forskellige kulturer og ikke religioner. Fællesspisning Alle der har lyst til at møde nye og gamle medborger fra mange forskellige kulturer. Fredag d. 23. september kl I konfirmandstue rne, Vestervold 1, 6800 Varde. Offentlig Varde Menighedsråd og International Forening Varde. Kontaktperson: Asger Helth [email protected] I løbet af aftenen vil Poul Chr. Tulinius holde et oplæg med udgangspunkt i Galschiøts kunstinstallation som befinder sig på Varde Torv. Derudover et par fællessange fra Højskolebogen.

144 Fortælleaften med Svend Erik Eng Offentlig arrangement: Du er garanteret 100 % god underholdning, fuld knald på billedpistolen og en sanselig oplevelse, når du træder ind i Svend s historiefortælleunivers. På aftenen vil han fortælle historier fra de tre monoteistiske religioner, jødedommen, kristendommen og islam. Historierne er samlet i 3 emner: Tvivl, kvindesyn og lidelse. Lukket arrangement: Religion Alle/skoleelever Offentligt arrangement: 28. sep. kl Konfirmandstue n, Vestervold 1, 6800 Varde Lukket arrangement: 28. sep. kl Et lukket arrangement til skolerne og et offentligt arrangement. Skolekonsulent Søren Skousen mail: [email protected] Eleverne vil lære at fortælle historier gennem enkle og sjove øvelser. Vi vil koncentrere os om at finde roen, når vi fortæller og evnen til at skabe indre billeder. Hvordan husker jeg historierne? Hvordan bruger jeg som fortæller pauserne til at skabe rytme i min fortælling? Hvad er god tilskuerkontakt? 10iCampus Debatarrangement med fokus på de tre religioner - Et debatmøde mellem de tre religioner med repræsentanter fra dem Religion, debataften Alle 5.okt. Varde Bibliotek Offentlig Razak Jenayah Formand for Integrationsrådet [email protected]

145 alle - Teaterstykke fra 7- kanten 7-Kanten tolker de 3 religioner i positive vendinger del af debatmødet Teater, religion Alle 5. oktober. Varde Bibliotek Offentlig I forhold til 7-Kanten Asger Helth [email protected] 3 aktører fra 7-Kanten opfører et kort stykke (ca. 30 min) med udgangspunkt i de 3 religioner og Jens Galschiøts kunstinstallation, som optakt til debataften med en præst, rabbiner og imam. Religion på film Film om religion kan hentes fra filmcentralen og vises på stor skærm. Sider af religionen som ikke vises til dagligt Indblik og forståelse for forskellige religioner Film kan bruges til debat samt undervisning både i folkeskolen og gymnasium Alle Afklares Offentlig Abderrazak Jenayah: [email protected] Se religionen med andre briller Afslutning af udstilling - Fremlæggelse af den antropologiske undersøgelse - Fortælling om aktiviteterne Evaluering, afslutning Alle 27. okt. kl (flyt dato til lørdag 29. okt.) Offentlig Signe Sørensen Kulturkonsulent [email protected]

146 Rundvisning ved den overvældende skulptur, Abrahams Børn Forskellige rundvisere fortæller om kunstneren Jens Galschiøt. Tilhørerne vil opleve overraskende ligheder mellem lyse og mørke citater fra de tre bøger. Kunstomvisnin g, Oplysning om religion og kunstværk. Debat. Alle Hver tredje fredag kl. 15:00 16:00 i perioden 13. august 26. oktober Der udformes en vagtplan Offentlig Holger Hvelplund Varde Kunstforening [email protected] Biblen, Koranen og Toraen Omvisere: Holger Hvelplund Poul Christian Tulinius John Jensen Undervisningsforløb - Læringsaktivitet/materi ale til skolerne - Forløb for mellemtrin og udskoling - Hjemmeside med de forskellige undervisningsforløb oversigt - Din tro min tro, fortælleraften, Abrahams Døtre og kunstworkshops udbydes som supplement til undervisningsforløbet Danskundervis ning, Religionsunder visning, Billedkunstund ervisning Skoleelever og lærere Aug.-okt. Lukket Skolekonsulent Søren Skousen mail: [email protected]

147 Konfirmationsundervisning Konfirmanderne introduceres til kunstværket og dens problematikker. Religion Konfirmander Okt. nov. Lukket Poul Christian Tulinius Varde Kirke Debatvæg på Biblioteket. - Debat med fokus på citaterne kan citaterne bruges i dag? forklaring og fortolkning - Mange forskellige muligheder på Biblioteket - Koncept Antropologisk undersøgelse - Studerende fra Syddansk Universitet - Kulturel sociologi (fag) - Undersøgelsesdesign - Metode interview før og efter, fordømme, diskursen, - Hvordan udstillingen har ændret personernes holdning? - Har du deltaget i nogle af arrangementerne og hvordan har de evt. påvirket ens syn - Børnevinkel på undersøgelse - Borger og skoleelever Publikumsdelt agelse Antropologisk undersøgelse Besøgende til værket bred Aug.-okt. Offentlig Kirstine Bruun Varde Bibliotek [email protected] Alle Aug. nov. Offentlig Skolekonsulent Søren Skousen mail: [email protected]

148 Oplysning omkring symbolerne - Samle formidlingen hæfte - Samtalen med børnene/familien - Kan kobles på skolerne - Formidlingstilbud til voksne om hvordan de kan tale religion med børn Oplysning Børnefamilier og gæster til værket Aug.-okt. Offentlig Kirstine Bruun Varde Bibliotek [email protected] Folder Der laves to foldere. En med afsender fra Varde og en fra Galschiøt. - Mulighed for program i folderen - Light udgave flyer - 4 sider i folderen - 8 dage før udstillingen - Galschiøt trykker folderne - 2 første sider - intro om varde - arrangementskalender - sammenkoble de to foldere (Kristine/Søren) Kommunikatio n Alle Aug.-okt. Offentlig Holger Hvelplund Varde Kunstforening [email protected] Signe Sørensen Kulturkonsulent [email protected] Søjler/skærme med citater på biblioteket skærme Kunstværket Alle/skoler Juni-okt. Offentlig Holger Hvelplund Varde Kunstforening

149 Placering: - Kulturhuset/bibliotek i Ølgod - Kulturhuset/bibliotek i Nørre Nebel - Janusbygningen/Tistrup Hallen - Idrætscenter i Oksbøl - Varde Bibliotek - Campus - Varde Centret - Sct. Jacobiskolen - Brorsonskolen Signe Sørensen Kulturkonsulent [email protected]

150 Bilag: Tidsplan for programmet Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21776/16

151 Oversigt over arrangementer August 2016 September 2016 Oktober 2 Udstilling på torvet med Abrahams Børn Undervisningsforløb (diskussionsemner) Antropologisk undersøgelse Debatvæg ved Biblioteket/torvet Omvisninger fredage kl Den 1. Den 2. Den 3. Den 4. Den 5. Den 6. Den 7. Den 8. Kunstdebat Erik Meistrup kl til på Biblioteket Den 9. Den 10. Opsætning af udstillingen Abrahams Børn Den 11. Opsætning af udstillingen Abrahams Børn Den 12. Opsætning af udstillingen Abrahams Børn Din tro Min tro 1 sceancer Debatmøde på bib Den 13. Fernisering Musik kl til Din tro Min tro - 3 sceancer Den 14. Den 15. Efterårsferie

152 Oversigt over arrangementer Den 16. Den 17. Den 18. Den 19. Den 20. Jens-André P. Herberner, kl Den 21. Den 22. Den 23. Middag på Tværs kl til i Konfirmandstuen, Vestervold 1 Den 24. Den 25. Teaterforestilling: Abrahams Døtre kl for skoler, kl offentligt Foredrag Kassem Rachid og Poul Christian Tulinius kl til Den 26. Den 27. Menneskebiblioteket kl til Den 28. Fortælleraften med Svend-Erik Engh: To arrangementer et for børn kl og et offentlig kl til Den 29. Lærerworkshop ved Varde Museum kl Ekstro afs Den 30. Lærerworkshop ved Varde Museum kl Den 31. Lærerworkshop ved Varde Museum kl Inden udstillingen Tur til Galschiøts Galleri for Blok maj Udstilling med værker af Jens Galschiøt på Varde Museum/Varde Kunstforening Juni/juli

153 Bilag: Introduktion til læringsmaterialet Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76153/16

154 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb 1

155 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kunstværket Abrahams børn og læringsforløb. 2. Abrahams børn. 3. Islam. 4. Kristendom. 5. Jødedom. 6. Fundamentalisme. 7. Eksempel på drejebog for mellemtrinnet 8. Eksempel på drejebog for udskoling. 9. Film: Niels Galschiøt fortæller om kunstværket. 10. Film: Baggrund for værket. 11. Citatquiz. 12. Skulpturanalyse 13. Quiz og byt spørgsmål. 14. Find de værste og bedste citater. 15. Citatdebat. 16. Diskussion om de 600 citater. 17. Diskussionsemner vedrørende udstillingen. 18. Skolearrangementer. 19. Teaterforestilling. 20. Gæsteundervisere din tro min tro. 21. Fortælleaften og fortælleworkshop. 22. Workshop med museet for Varde by og omegn. 23. Menneskebiblioteket. 24. Andre arrangementer. 25. Links til materialer. 26. Eksempler på læringsmål. 27. Litteraturliste. 2

156 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Introduktion til udstillingen og læringsmaterialet KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER I august, september og oktober i 2016 udstilles kunst og dialog projektet Abrahams børn, som sætter fokus på de monoteistiske religioner; jødedom, kristendom, og islam. Selve initiativet til udstillingen blev taget af Holger Hvelplund fra Varde Kunstforening i sin tid, hvor han i første omgang kontaktede kunstneren Jens Galschiøt. LÆRINGSFORLØB I forbindelse med udstillingen er dette læringsmateriale lavet til alle skoler i Varde Kommune, og materialet er udarbejdet af bestyrelsesmedlem og lærer ved 10icampus Lene D. Berthelsen og Skoleleder ved Sct. Jacobi Inger Marie Kristensen. Det er tanken, at kunstværket mest henvender sig til mellemtrinnet og udskolingen. SKULPTUREN Skulpturen hedder FUNDAMENTALISM og består af bogstaverne i dette ord. Hvert bogstav er bygget op af kobbermodeller af religiøse bøger fra de tre religioner; jødedom, kristendom og islam. Et bogstav er opbygget udelukkende af Koraner, et andet af Bibler, et tredje kun af Toraer, osv. Bøgerne er stablet uregelmæssigt, så bogstavene fremstår med et lidt vakkelvornt udtryk. En lille åbning i soklen er den eneste indgang til midten af installationen. Indefra kan man kun komme ud via den samme indgang, men her står der et skilt med NO EXIT. PROJEKTET BESTÅR AF FIRE DELE: Fundamentalism-skulpturen. Placeringen er: Torvet ved rådhuset. 600 af de mørkeste og lyseste citater fra Toraen, Bibelen og Koranen, udvalgt af kunstneren. Citaterne vises på skulpturen, bruges i citatquiz, kan hentes til pauseskærme og de kan findes med emneord på projektets hjemmeside. 10 skriftsøjler: kobberskulpturer, der udstilles separat for at inddrage befolkningen i dialogen. Placeringen af disser er: Kulturhuset i Nørre Nebel Kulturhuset i Ølgod Kulturhuset/idrætscenter i Oksbøl Janusbygningen/Tistrup Helle Hallen (Agerbæk) Gymnasiet/Campus Bibliotekerne Sct. Jakobiskolen Varde bibliotek Varde Museum Brorsonskolen De monoteistiske religioners tilhængere kaldes også bogens folk, fordi de alle har en hellig skrift, givet af Gud, som grundlag for deres religion. For at undgå at komme ind i en ufrugtbar blasfemi-diskussion har Galschiøt valgt IKKE at bruge afstøbninger af rigtige religiøse bøger, men derimod at modellere bøgerne op med hånden i voks, så de kun ligner religiøse bøger. Der er to citatskærme for hvert bogstav. Skærmen på ydersiden viser lyse, humanistiske citater fra den bog som det givne bogstav er opbygget af. Skærmen på indersiden viser mørke, antihumanistiske citater fra den samme bog. De i alt 28 skærme viser citaterne på udstillingslandets lokale sprog. Andre steder i udstillingen kan citaterne ses på flere sprog. FAKTA Højde med sokkel: 340 cm. Diameter: 9 meter. Materiale: kobber/stål. Samlet vægt: ca. 14 tons. Bygget af flere end kobberbøger. Der indgår 28 citatskærme med i alt 600 citater - lige mange lyse og mørke fra hver religiøs bog. Officiel hjemmeside: 3

157 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Abrahams Børn Hvor godt kender du baggrunden for de tre store religioner, jødedom, kristendom og islam? Hvad har de til fælles? Hvor adskiller de sig fra hinanden? Jødedommen, kristendommen og islam har det til fælles, at de alle er monoteistiske religioner. Man tror kun på én gud. Derved adskiller de sig fra blandt andet de orientalske religioner, hvor der oftest er flere guder, og hvor guderne hos nogle opfattes som sindbilleder eller som værende en del af det enkelte menneske. I alle tre religioner er det Gud, der har skabt verden. De tre religioner har også det fælles udgangspunkt, at der er tale om en Gud, der kommunikerer med mennesker. Alle tre religioner har deres udgangspunkt i Mellemøsten. Jødedommen og kristendommen har udgangspunkt i det landområde, der i dag udgør Israel/Palæstina. Islam opstod i Mekka og Medina i det område, der i dag er Saudi-Arabien. Abraham var ifølge alle tre religioner stamfaderen. Han indgår i fortællinger både i Toraen (jødedommen), i Bibelen (kristendommen) og i Koranen (islam). Abraham er den første gudsdyrker, der bekender sig til monoteismen - dyrkelsen af én og kun én Gud. Abraham - eller Ibrahim i islam - er direkte slægt efter Adam og Eva og levede som beduin i Ur i Kaldæa (nuværende Irak). Han modtager besked fra Gud om, at han skal få en søn og dermed blive stamfader til et stort folk. Men Abraham er gammel og hans gamle kone, Sara, kan ikke længere føde børn. Derfor får Abraham et barn med slavinden Hagar. Det bliver sønnen Ismail. Senere føder også Sara en søn, Isak. Jødedom, kristendom og islam har også det til fælles at troens praksis baseres på hellige tekster: Toraen, Bibelen og Koranen. 4

158 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Islam INTRO Islam er den yngste af de tre store monoteistiske religioner fra Mellemøsten. Dens hellige skrift Koranen bliver til gennem profeten Muhammeds åbenbaringer i perioden år Islam er en verdensreligion, og muslimer lever i mange forskellige samfund. Muslimens gudsforhold er direkte mellem den enkelte og Gud. Kernen i den praktiserede islam er de fem søjler: At bære vidnesbyrd om Gud, de fem daglige bønner, den obligatoriske almisse, fasten og pilgrimsfærden til Mekka. ABRAHAM Ligesom i jødedommen er Abraham i islam en central skikkelse som stamfader. Men til forskel fra den jødiske og kristne tro forlanger Gud ifølge islam, at Abrahams skal ofre sin første søn Ismael (ikke Isak) som Abraham har fået med slavinden Hagar. Der er i islam en direkte slægtskæde fra Adam over Abraham og Ismael til Muhammed. ANDRE TEKSTER Ved siden af Koranen findes den såkaldte Hadithsamling, som indeholder profetens Muhammeds gerninger og udtalelser. Haditherne har ikke samme gyldighed som Koranen, men mange muslimer stræber efter at følge profetens levemåde. TOLKNING I dag mener flere muslimske tænkere, at man kan fastholde Koranens uforanderlighed samtidig med, at man hævder, at Koranen har flere fortolkningsmuligheder. Meningen (og teksten ordlyd) er uforanderlig, men betydningen (forståelsen) er foranderlig. I mange arabiske og afrikanske lande har islam og Koranens tekster stor indflydelse på samfundets holdning til kvinder, homoseksualitet mm. DET HELLIGE SKRIFT Islams hellige bog er Koranen. Den er bygget på Profeten Muhammeds åbenbaringer fra Ærkeenglen Gabriel, som han gennem en årrække modtager i en klippehule udenfor Mekka. Åbenbaringerne bliver senere nedskrevet og samlet i Koranen. Koranen opfattes som Guds ord. Derfor lægges der vægt på den oprindelige arabiske tekst, mens oversættelser og genskrivning ses som en fortolkning af budskaberne deri. I Koranen nævnes det flere gange at den jødiske og kristne Gud er den samme som islams. En del af Det Gamle og Det Nye Testamentes personer og historier er med i Koranen, dog varierer de fra de bibelske fortællinger på en række områder. I Koranen næves 25 profeter, herunder Jesus, som til forskel fra Det Nye Testamentes fortælling er et menneske og ikke Guds søn, da ideen om en treenig Gud er utænkelig i islam. Muhammed er den sidste profet. Der kan ikke komme flere budskaber eller budbringere efter ham. 5

159 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Kristendom INTRO Kristendommen bygger på samme udgangspunkt som Jødedommen - Det Gamle Testamente med Mosebøgerne, men gør op med Jødedommen gennem den nye pagt: Det Nye Testamente. Kristne tror på en Gud, der virker i tre forskellige former: Faderen (Gud selv), Sønnen (Jesus Kristus) og Helligånden. Derfor kaldes Gud for den Treenige Gud. ABRAHAM De kristne opfatter Abraham som den person, Gud lavede den oprindelige pagt med og som blev stamfader til blandt andet Moses, Kong David og Jesus. DET HELLIGE SKRIFT Helt centralt for kristendommen er Det Nye Testamente. Det er en del af Bibelen, der også indeholder Det Gamle Testamente. Det Nye Testamente beskriver Jesu - Guds søns - liv, hans gerninger, hans død på korset hvor han påtager sig menneskets synder, hans genopstandelse, samt indeholder refleksioner over, hvordan man bør leve sit liv og udbrede budskabet om Jesus Kristus. Til slut berettes om dommedag hvor det gode og onde står over for hinanden og verdens befolkning dømmes. Jesus gør oprør mod Jødedommens formalisme og ritualisme, som lægger vægt på, at man skal opfylde de 613 lovbestemmelser i Toraen (de fem Mosebøger). Abrahams pagt med Gud er, gennem Jesus, blevet afløst af den nye pagt mellem Gud og mennesker som beskrevet i Det Nye Testamente. I den kristne dåbshandling bekræftes pagten. Det Nye Testamente er givet af Gud som gennem Helligånden som åbenbarer sig igennem evangelisterne, som skriver teksterne ned. ANDRE SKRIFTER Udover Bibelen findes en række apokryfe skrifter som ikke er kanoniske/autoritative. Imellem de kristne trosretninger er der stor forskel på, hvilken vægt man lægger på dem. TOLKNING I store dele af den vestlige verden er kristendommen blevet påvirket af oplysningstiden, hvorfor den overvejende holdning nu er, at Bibelens ord er skrevet af mennesker, der har været præget af deres tid og vi mennesker i vores tid må forsøge at forstå det her, hvor vi er. I Danmark er skriftsynet særligt præget af Grundtvig og hans tanker om det levende ord. I mange afrikanske og latinamerikanske lande og i USA er tolkningen betydeligt mere tekstnær og kirken og bibelteksterne har stor indflydelse på samfundets holdning til spørgsmål som homoseksualitet, prævention, evolutionsundervisning mm. KRISTENDOM INTRO Kristendommen bygger på samme udgangspunkt som Jødedommen - Det Gamle Testamente med Mosebøgerne, men gør op med Jødedommen gennem den nye pagt: Det Nye Testamente. Kristne tror på en Gud, der virker i tre forskellige former: Faderen (Gud selv), Sønnen (Jesus Kristus) og Helligånden. Derfor kaldes Gud for den Treenige Gud. ABRAHAM De kristne opfatter Abraham som den person, Gud lavede den oprindelige pagt med og som blev stamfader til blandt andet Moses, Kong David og Jesus. 6

160 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Kristendom DET HELLIGE SKRIFT Helt centralt for kristendommen er Det Nye Testamente. Det er en del af Bibelen, der også indeholder Det Gamle Testamente. Det Nye Testamente beskriver Jesu - Guds søns - liv, hans gerninger, hans død på korset hvor han påtager sig menneskets synder, hans genopstandelse, samt indeholder refleksioner over, hvordan man bør leve sit liv og udbrede budskabet om Jesus Kristus. Til slut berettes om dommedag hvor det gode og onde står over for hinanden og verdens befolkning dømmes. Jesus gør oprør mod Jødedommens formalisme og ritualisme, som lægger vægt på, at man skal opfylde de 613 lovbestemmelser i Toraen (de fem Mosebøger). Abrahams pagt med Gud er, gennem Jesus, blevet afløst af den nye pagt mellem Gud og mennesker som beskrevet i Det Nye Testamente. I den kristne dåbshandling bekræftes pagten. TOLKNING I store dele af den vestlige verden er kristendommen blevet påvirket af oplysningstiden, hvorfor den overvejende holdning nu er, at Bibelens ord er skrevet af mennesker, der har været præget af deres tid og vi mennesker i vores tid må forsøge at forstå det her, hvor vi er. I Danmark er skriftsynet særligt præget af Grundtvig og hans tanker om det levende ord. I mange afrikanske og latinamerikanske lande og i USA er tolkningen betydeligt mere tekstnær og kirken og bibelteksterne har stor indflydelse på samfundets holdning til spørgsmål som homoseksualitet, prævention, evolutionsundervisning mm. Det Nye Testamente er givet af Gud som gennem Helligånden som åbenbarer sig igennem evangelisterne, som skriver teksterne ned. ANDRE SKRIFTER Udover Bibelen findes en række apokryfe skrifter som ikke er kanoniske/autoritative. Imellem de kristne trosretninger er der stor forskel på, hvilken vægt man lægger på dem. 7

161 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Jødedom INTRO Jødedommen er den ældste af de tre store monoteistiske religioner; Jødedommen, kristendommen og Islam. I Jødedommen taler Gud direkte til det jødiske folk som Gud betegner som hans udvalgte folk. ABRAHAM I Jødedommen er Abraham en central skikkelse, fordi han er den første, der bliver udvalgt af Gud. Ifølge jødedommen indgår Gud en pagt med Abraham, som bliver symboliseret ved omskærelsen af sønnen Isak et ritual, der stadig gælder for jødiske drengebørn i dag. Pagten betyder, at Gud vil holde sin hånd over jøderne som det udvalgte folk og skænke dem det hellige land, Kanaan, i dag Israel. hvordan jødedom skal praktiseres. Det er et naturligt resultat af, at der er tale om en lov, der kan fortolkes på forskellige måder. Det er også en konsekvens af, at tiderne ændrer sig, omgivelserne skifter og helt nye problemer dukker op. Den til enhver tid levende generation af rabbinere afgør med udgangspunkt i traditionerne, hvordan tilværelsen som praktiserende jøde skal forholde sig til teksterne og jødisk tradition i det nutidige samfund. Ifølge Jødedommen forlanger Gud, at Abraham skal ofre sin søn Isak som han har fået med Sara. I sidste øjeblik forhindrer Gud ofringen af sønnen og Isak bliver stamfader til det jødiske folk. DET HELLIGE SKRIFT Kernen i den jødiske tro er Toraen (de fem Mosebøger). Toraen omhandler tiden fra verdens skabelse frem til Moses liv. Toraen er givet fra Gud til Moses, og ifølge overleveringen skrevet den ned omkring år 1200 f.v.t. Toraen består af 613 lovbestemmelser, som jøderne skal holde for ikke at bryde Abrahams pagt med Gud. Toraen udgør desuden den første del af Det Gamle Testamente, som fortæller om tiden efter Moses og ender med de sidste profeter omkring år 300 f.v.t. ANDRE SKRIFTER Foruden Toraen findes i jødedommen også Talmud. Den er en nedskreven mundtlig overlevering. TOLKNING Talmud forklarer, hvorledes man senere opfattede reglerne, loven og etikken fra Toraen (Mosebøgerne). Sådan som den tidlige jødedom delte sig i forskellige retninger, sådan er der igennem århundreder siden hen opstået uenighed om, 8

162 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Fundamentalisme Fundamentalisme er i dag blevet en generel betegnelse for en form for religiøsitet, hvis udøvere læser deres hellige skrift(er) meget bogstaveligt. Ofte bruges betegnelsen fundamentalisme i dag om en ekstrem gruppe tilhængere af en given religion i modsætning til en moderat gruppe. Alle større religioner har i dag tilhængere, som er fundamentalister. Ordet fundamentalisme bruges ofte negativt, synonymt med fanatisme og irrationalitet, men fænomenet er i sin kerne snarere et alternativ til sekulariserede samfunds relativistiske skriftsyn og dets tillid til naturvidenskabelige landvindinger. Det er et moderne fænomen trods paralleller til tidligere tiders skriftsyn. I dialog- og kunstprojektet ABRAHAMS BØRN har kunstneren valgt at definere ordet fundamentalisme som det at have en helt tekstnær tolkning af religionernes grundlæggede tekster, da ordet ofte forstås sådan i offentligheden. 9

163 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Eksempel på drejebog for mellemtrinnet EKSEMPEL PÅ EN DREJEBOG TIL BESØG VED KUNSTVÆRKET ABRAHAMS BØRN KLASSE FORUD FOR BESØGET: Intro til hvad vi nu skal se. Hvad er formålet med besøget? Hvad skal vi lære? Introduktion til Galshiøt og kunstværket ( links) Se film om kunstværket KLASSEN BESØGER KUNSTVÆRKET: EKS. PÅ OPGAVER. ANALYSE AF KUNSTVÆRKET: Hvilke bøger forestiller de store kobberbogstaver? Hvor mange store bogstaver er der i alt (og for hver religions hellige bog)? Hvad betyder det for din oplevelse af skulpturen, at den er så stor? Hvilke forskellige virkemidler bruger kunstneren? (skulptur, tekst, bevægelse, størrelse) Hvorfor tror du kunstneren har skrevet ordet fundamentalism på engelsk? Kan du opleve hele skulpturen på én gang/ i et blik? Forklar dit svar. Indvendig i skulpturen står der et sted NO EXIT. Hvorfor tror du kunstneren har skrevet det der? Hvilke materialer har kunstneren brugt til skulpturen? QUIZ OG BYT SPØRGSMÅL: Spørgsmålene kopieres og skæres som kort. Hver elev får et kort. Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. Partner a stiller sit spørgsmål Partner b svarer Partner b stiller sit spørgsmål Partner a svarer Partnerne bytter kort Parret skilles, og hver elev finder en nu partner. Forfra fra trin 2. DIALOG MED ELEVERNE Fakta: I hvilken religion er Jerusalem en hellig by? Hvem fortalte - efter muslimsk tradition koranens indhold til profeten Muhammed. Hvilke to bøger findes i Bibelen Er koranen ældre eller yngre end Bibelen? Hvad hedder den hellige bog i islam? Hvad hedder den hellige bog i jødedommen? Hvad hedder den hellige bog i kristendommen? Hvad betyder fundamentalisme? 10

164 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Eksempel på drejebog for mellemtrinnet CITATERNE Nævn et af de lyse citater fra skærmene på kunstværket Nævn et af de mørke citater fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra kristendommen fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra islam fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra jødedommen fra skærmene på kunstværket Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I skal elske den fremmede I var jo selv fremmede i Ægypten? (Toraen) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem der hader jer? (Nye Testamente) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I må ikke udgyde hinandens blod? (Koranen) HOLDNING/OVERVEJELSE Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om jødedom Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om islam Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om kristendom Nævn en vigtigt lighed mellem islam, kristendom og jødedom Nævn en vigtig forskel mellem islam, kristendom og jødedom Vil du mene, at det er den samme Gud som jøder, kristne og muslimer tror på? Har du venner, der har en anden religion end dig selv? Er nogle religioner efter din mening mere rigtige eller bedre end andre? AUTCOME: HVAD SKAL ELEVERNE HAVE MED FRA BESØGET, PRODUKT EFTERFØLGENDE? 11

165 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Eksempel på drejebog for udskoling EKSEMPEL PÅ EN DREJEBOG TIL BESØG VED KUNSTVÆRKET ABRAHAMS BØRN KLASSE FORUD FOR BESØGET: Intro til hvad vi nu skal se. Hvad er formålet med besøget? Hvad skal vi lære? Introduktion til Galshiøt og kunstværket ( links) Se film om kunstværket KLASSEN BESØGER KUNSTVÆRKET: EKS. PÅ OPGAVER. ANALYSE AF KUNSTVÆRKET: Hvilke bøger forestiller de store kobberbogstaver? Hvor mange store bogstaver er der i alt (og for hver religions hellige bog)? Hvad betyder det for din oplevelse af skulpturen, at den er så stor? Hvilke forskellige virkemidler bruger kunstneren? (skulptur, tekst, bevægelse, størrelse) Hvorfor tror du kunstneren har skrevet ordet fundamentalism på engelsk? Kan du opleve hele skulpturen på én gang/ i et blik? Forklar dit svar. Indvendig i skulpturen står der et sted NO EXIT. Hvorfor tror du kunstneren har skrevet det der? Hvilke materialer har kunstneren brugt til skulpturen? EVT. QUIZ OG BYT SPØRGSMÅL: Spørgsmålene kopieres og skæres som kort. Hver elev får et kort. 1. Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. 2. Partner a stiller sit spørgsmål 3. Partner b svarer 4. Partner b stiller sit spørgsmål 5. Partner a svarer 6. Partnerne bytter kort 7. Parret skilles, og hver elev finder en nu partner. Forfra fra trin 2. DIALOG MED ELEVERNE FAKTA: I hvilken religion er Jerusalem en hellig by? Hvem fortalte - efter muslimsk tradition koranens indhold til profeten Muhammed. Hvilke to bøger findes i Bibelen Er koranen ældre eller yngre end Bibelen? Hvad hedder den hellige bog i islam? Hvad hedder den hellige bog i jødedommen? Hvad hedder den hellige bog i kristendommen? Hvad betyder fundamentalisme? 12

166 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Eksempel på drejebog for udskoling CITATERNE Nævn et af de lyse citater fra skærmene på kunstværket Nævn et af de mørke citater fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra kristendommen fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra islam fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra jødedommen fra skærmene på kunstværket Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I skal elske den fremmede I var jo selv fremmede i Ægypten? (Toraen) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem der hader jer? (Nye Testamente) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I må ikke udgyde hinandens blod? (Koranen) CITAT-DEBAT 4-5 personer sidder omkring et bord. Midt på bordet er malet en værdilinje som denne. Helt enig Helt uenig I en æske findes en række kort med citater og 5 brikker i forskellige farver. 1. Hver person tager en brik. 2. Første person trækker et kort, læser det op, og ligger det på bordet så alle har mulighed for at genlæse. 3. Hver person overvejer, hvor enige/uenige der er i citatet. Og placerer sin brik på værdilinjen. 4. Hver person argumenterer kort for deres placering af brikken. 5. Næste person i gruppen trækker et nyt kort HOLDNING/OVERVEJELSE Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om jødedom Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om islam Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om kristendom Nævn en vigtigt lighed mellem islam, kristendom og jødedom Nævn en vigtig forskel mellem islam, kristendom og jødedom Vil du mene, at det er den samme Gud som jøder, kristne og muslimer tror på? Har du venner, der har en anden religion end dig selv? Er nogle religioner efter din mening mere rigtige eller bedre end andre? 13

167 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Eksempel på drejebog for udskoling CITATER: Grunden til fundamentalisme er frygt. Frygten for frihed og for selv at skulle administrere en skønsomhed, når man forholder sig til det religiøse budskab. Kresten Dreiergaard Jeg tror ikke Gud bryder sig om at blive tilbedt. Han ville hellere se menneskene elske deres medmennesker. Charles M Schultz»Jeg synes, der er en hård tone i verden. Det har der også været før: For 70 år siden skulle man gasse nogen for sit Tredje Rige. Nu skal man hugge hovedet af folk for sit kalifat. Det er jo absurd,«siger hun. Bodil Jørgensen»Vi har haft alle mulige typer riddere af korset og af Koranen, der har fejlet i tolkningen af skrifternes budskab. Det vil blive ved med at ske, for vi er bare mennesker. Fulde af fejl,«siger hun. Bodil Jørgensen»Men jeg har den samme respekt for alle trosretninger. Jeg tror, det er det samme lys, vi går mod: Den samme Gud. Islam er jo også en fantastisk smuk tro, utrolig fantastisk. Og alfaderlig og favnende og næstekærlig. Det glemmer vi nogle gange.«bodil Jørgensen Mennesker gør aldrig onde gerninger så glad og gerne, som når de gør dem ud fra en religiøs overbevisning. Blaise Pascal (fransk videnskabsmand og kristen filosof, ) Det modsatte af en religiøs fanatiker er ikke en fanatisk ateist, men den skikkelige kyniker, som er ligeglad med, om der findes en gud. Eric Hoffer: Med eller uden religion vil gode mennesker udføre gode handlinger, og onde mennesker vil udføre onde handlinger. Men religion kan få gode mennesker til at udføre onde handlinger. Steven Weinberg I am a muslim. But I think Jesus would have a drink with me. He would bee cool. He would talk to me. Mike Tyson Andre bud på citater om religion og tro der måske kunne inspirere eller provokere til en god samtale: AUTCOME: HVAD SKAL ELEVERNE HAVE MED FRA BESØGET, PRODUKT EFTERFØLGENDE? Officiel hjemmeside: I min optik er de religiøse tekster så ens, at det er svært at skelne imellem dem (Jens Galschiøt) Religion er en af de vigtigste kræfter i verden. Hvad enten du er kristen, muslim, buddhist eller jøde. Religion er en kæmpekraft, og den kan hjælpe en til at have kontrol over ens moral, ens opførsel og ens attitude. (Nelson Mandela) 14

168 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Film Niels Galschiøt fortæller om kunstværket INTRODUKTION TIL JENS GASCHIØT OG UDSTILLINGEN ABRAHAMS BØRN. Tekst. INTRODUKTION Se link. Projects/2011/Fundamentalism/DK-Concept.pdf FILM OM JENS GALSCHIØT. FILM JENS GALSCHIØT FORTÆLLER OM UDSTILLINGEN. source=web&cd=10&cad=rja&uact=8&ved=0ahuke wir2su75-zjahwizcwkhqazdagqtwiivzaj&url=htt ps%3a%2f%2fwww.youtube.com%2fwatch%3fv%3 DgCRa9lFHxqA&usg=AFQjCNFBmfNn0TRVaR6j9ZjZj lirunxtkg&sig2=-4gxizyhtyhoa3plrwgorw FILM FUNDAMENTALISMEN, OG FERNISERING =s&source=web&cd=13&cad=rja&uact=8&ved= 0ahUKEwi7wZH75-zJAhUHkCwKHZnrCrs4ChC 3AggoMAI&url=https%3A%2F%2Fwww.youtube. 15

169 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Citat Quiz CITAT QUIZ: Gæt hvilken religion citatet stammer fra. Test af fordomme. Det er svært ikke at blive overrasket over de religiøse citater og hvilke skrifter de kommer fra. Quizzen viser med al tydelighed hvilke positive og negative fordomme vi har overfor religionerne. Der er et stort læringspotentiale. Gennem quizzen leger børn såvel som voksne sig til viden om hvad der står i bøgerne og hvordan de enkelte religioners forhold er til kvinder, barmhjertelighed, gæstfrihed, homoseksuelle, æresdrab, stening mm. Det er let at lave små quiz-konkurrencer. Ved at udfylde gruppefeltet (Fx Silkeborg Gymnasium 2A) kan man via søgefunktionen vælge kun at se disse deltagere og sammenligne deres resultater. Det er OK at snyde. Mange bruger nok citatoversigten og se hvor citaterne stammer fra. Men dette er netop meningen! Uanset om deltagerne snyder eller diskutere svarene er de nødt til at forholde sig til citaterne og tænke over dem. Links og selvstudier. Sammen med svarene på hvor citaterne kommer fra, kan man finde et link direkte til originalteksten. Vind Skulptur. Ved at deltage og få alle rigtige eller være blandt de højeste kan man vinde en af de store bronzebog-skulpturer fra kunstinstallationen. QUIZZEN SOM UNDERVISNINGSREDSKAB Opgave (fx hjemmeopgave). At få minimum 15 points i quizzen. Den der får flest points vinder æren eller en pose slik. Husk at skriv ens tekst (fx Hobro 9A ) i gruppe-feltet så man let kan sammenligne resultaterne. Konkurrence på skolen. Start en skolekonkurrence om hvem der kan få flest rigtige. Lad eleverne prøve quizzen i små grupper. De kan diskutere hvorfor de mener citatet stammer fra religionen. Og reflektere over deres gæt hvis de tager fejl. REFLEKSIONER OVER QUIZZEN Man opdager at Biblen, Toraen og Koranen indeholder mange næsten identiske citater og at bøgerne i store træk indeholder de samme lyse og mørke sider. At alle de tre hellige bøger indeholder passager, der har bidraget til fred og forsoning, og passager, der har ført til ufred og konflikter. Netop denne anerkendelse af sin egen og andres religioners mørke og lyse sider er en vigtig erkendelse, som kan være afgørende for at man kan indgå i en god åben og respektfuld dialogproces. Der er sikkert mange andre måder at bruge quizzen og kun kreativiteten sætter grænser. Send endelig gode forslag og evalueringer af vores forslag til os på [email protected], så andre skoler også kan få gavn af dem. Her finder du quizzen: 16

170 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Skulpturanalyse TEGN SKULPTUREN Er der nogen symbolik i motivvalget eller i titlen? Vækker skulpturen følelser og associationer i beskueren? Prøv at finde på en ny titel til skulpturen. Måske den giver skulpturen en ny betydning? Hvordan er skulpturen opstillet? Har dette betydning for oplevelsen af skulpturen? SKULPTURANALYSE 1. Faktuelle oplysninger Størrelse/mål Titel: Tilblivelsesår. År for modelopbygning og år for støbning Materiale Formel analyse Beskriv skulpturens overflade (ujævn eller glat) Beskriv hvordan lys og skygge falder på skulpturen Beskriv skulpturens farve? Beskriv skulpturens grad af detaljer? (virkelighedsnær eller skitsepræget) Beskriv om skulpturen giver udtryk for at være i bevægelse eller i stilstand. Hvordan kan man se det? Synsvinkel. Kan man læse skulpturen fra én synsvinkel, eller er det nødvendigt at gå rundt om den?

171 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Quiz og byt spørgsmål QUIZ OG BYT SPØRGSMÅL: Spørgsmålene skrives på kort. Hver elev får et kort. 1. Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. 2. Partner a stiller sit spørgsmål 3. Partner b svarer 4. Partner b stiller sit spørgsmål 5. Partner a svarer 6. Partnerne bytter kort 7. Parret skilles, og hver elev finder en nu partner. Forfra fra trin 2. FAKTA: I hvilken religion er Jerusalem en hellig by? Hvem fortalte - efter muslimsk tradition koranens indhold til profeten Muhammed. Hvilke to bøger findes i Bibelen Er koranen ældre eller yngre end Bibelen? Hvad hedder den hellige bog i islam? Hvad hedder den hellige bog i jødedommen? Hvad hedder den hellige bog i kristendommen? Hvad betyder fundamentalisme? CITATERNE Nævn et af de lyse citater fra skærmene på kunstværket Nævn et af de mørke citater fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra kristendommen fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra islam fra skærmene på kunstværket Nævn et citat fra jødedommen fra skærmene på kunstværket Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I skal elske den fremmede I var jo selv fremmede i Ægypten? (Toraen) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem der hader jer? (Nye Testamente) Stammer dette citat fra Toraen, Det Nye Testamente eller Koranen: I må ikke udgyde hinandens blod? (Koranen) KUNSTVÆRKET Hvilke bøger forestiller de store kobberbogstaver? Hvor mange store bogstaver er der i alt (og for hver religions hellige bog)? Hvad betyder det for din oplevelse af skulpturen, at den er så stor? Hvilke forskellige virkemidler bruger kunstneren? (skulptur, tekst, bevægelse, størrelse) Hvorfor tror du kunstneren har skrevet ordet fundamentalism på engelsk? Kan du opleve hele skulpturen på én gang/ i et blik? Forklar dit svar. Indvendig i skulpturen står der et sted NO EXIT. Hvorfor tror du kunstneren har skrevet det der? Hvilke materialer har kunstneren brugt til skulpturen? HOLDNING/OVERVEJELSE Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om jødedom Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om islam Vælg et ord, som du synes siger noget centralt om kristendom Nævn en vigtigt lighed mellem islam, kristendom og jødedom Nævn en vigtig forskel mellem islam, kristendom og jødedom Vil du mene, at det er den samme Gud som jøder, kristne og muslimer tror på? Har du venner, der har en anden religion end dig selv? Er nogle religioner efter din mening mere rigtige eller bedre end andre? 18

172 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Find de værste og bedste citater DISKUTER DE VÆRSTE OG DE BEDSTE CITATER: Citaterne præsenteres online. De kan inddeles i emner og der kan søges frit i citaterne. Alle 600 citater er præsenteret. Links til skriftstedet. Under hvert citat kan man følge et link til den tekst citatet er taget fra. Lad eleverne finde et antal citater som de synes er de værste eller bedste evt. indenfor specifikke emner. Diskuter hvorfor lige netop disse er udvalgt. Her finder du citat-oversigten: 19

173 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Citatdebat 4-5 personer sidder omkring et bord. Midt på bordet er malet en værdilinje som denne. Helt enig I en æske findes en række kort med citater og 5 brikker i forskellige farver. 1. Hver person tager en brik. 2. Første person trækker et kort, læser det op, og ligger det på bordet så alle har mulighed for at genlæse. 3. Hver person overvejer, hvor enige/uenige der er i citatet. Og placerer sin brik på værdilinjen. 4. Hver person argumenterer kort for deres placering af brikken. 5. Næste person i gruppen trækker et nyt kort CITATER: Helt uenig Grunden til fundamentalisme er frygt. Frygten for frihed og for selv at skulle administrere en skønsomhed, når man forholder sig til det religiøse budskab. Kresten Dreiergaard Jeg tror ikke Gud bryder sig om at blive tilbedt. Han ville hellere se menneskene elske deres medmennesker. Charles M Schultz»Jeg synes, der er en hård tone i verden. Det har der også været før: For 70 år siden skulle man gasse nogen for sit Tredje Rige. Nu skal man hugge hovedet af folk for sit kalifat. Det er jo absurd,«siger hun. Bodil Jørgensen»Vi har haft alle mulige typer riddere af korset og af Koranen, der har fejlet i tolkningen af skrifternes budskab. Det vil blive ved med at ske, for vi er bare mennesker. Fulde af fejl,«siger hun. Bodil Jørgensen»Men jeg har den samme respekt for alle trosretninger. Jeg tror, det er det samme lys, vi går mod: Den samme Gud. Islam er jo også en fantastisk smuk tro, utrolig fantastisk. Og alfaderlig og favnende og næstekærlig. Det glemmer vi nogle gange.«bodil Jørgensen I min optik er de religiøse tekster så ens, at det er svært at skelne imellem dem (Jens Galschiøt) Religion er en af de vigtigste kræfter i verden. Hvad enten du er kristen, muslim, buddhist eller jøde. Religion er en kæmpekraft, og den kan hjælpe en til at have kontrol over ens moral, ens opførsel og ens attitude. (Nelson Mandela) Mennesker gør aldrig onde gerninger så glad og gerne, som når de gør dem ud fra en religiøs overbevisning. Blaise Pascal (fransk videnskabsmand og kristen filosof, ) Det modsatte af en religiøs fanatiker er ikke en fanatisk ateist, men den skikkelige kyniker, som er ligeglad med, om der findes en gud. Eric Hoffer: Med eller uden religion vil gode mennesker udføre gode handlinger, og onde mennesker vil udføre onde handlinger. Men religion kan få gode mennesker til at udføre onde handlinger. Steven Weinberg: I am a muslim. But I think Jesus would have a drink with me. He would bee cool. He would talk to me. Mike Tyson. Andre bud på citater om religion og tro der måske kunne inspirere eller provokere til en god samtale: 20

174 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Citatdebat It is in our lives and not our words that our religion must be read. Thomas Jefferson The faith that stands on authority is not faith. Ralp Waldo Emerson Being religious means asking passionately the question of the meaning of our existence and being willing to receive answers, even if the answers hurt. Paul Tillich The faith that stands on authority is not faith. Ralph Waldo Emerson It was not a religion that attacked us that September day. It was al-queda. We will not sacrifice the liberties we cherish or hunker down behind walls of suspicion and mistrust. Barack Obama I hold that religion and faith are two different things. Pat Buckley Religion can be the enemy of God. It s often what happens when God, like Elvis, has left the building. Bono The God who existed before any religion counts on you to make the oneness of the human family known and celebrated Desmond Tutu Christianity is not about religion. It s about faith, about being held, about being forgiven. It s about finding joy and finding home. Bear Grylls Human rights is a universal standard. It is a component of every religion and every civilzation. Shirin Ebadi Religion, to me, is a bureaucracy between man and God that I don t need. Bill Maher Non-violence requires a double faith, faith in God and also faithin mand. Mahatma Gandhi Science without religion is lame, religion without science is blind. Albert Einstein Belief in a cruel God makes a cruel man. Thomas Paine Every religion is true one way or another. It is true when understood metaphorically. But when it gets stuck in its own methaphors, interpreting them as facts, then you are in trouble Joseph Cambell To believe in God is impossible not to believe in Him is absurd Voltaire To believe in God is impossible not to believe in Him is absurd Voltaire. The main object of religion is not get a man into heaven, but to get heaven into him. Thomas Hardy 21

175 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Citatdebat KUNSTNERE OM RELIGION OG TRO: Kunsten er ordløs. Den vækker sanserne i kraft af materialet og åbner for refleksion. Når man vil i dialog om religion, tror jeg ikke nødvendigvis, at det er de stærke argumenter, der overbeviser. Snarere er det vigtigt med et åbent sind, der tør se tilværelsen, som den er; kaotisk, mærkelig, lattervækkende og gudsbenådet på samme tid. Laila Westergaard, billedhugger I den fundamentalistiske modernisme går man ud fra, at mennesket vil stige mod større og større grad af oplysning og fornuft. I moderne tid har videnskaben og økonomerne overtaget vores verdenstydning, og så er der ikke mere brug for alt det pjat i kirken, mener man. I stedet for religion har vi nu vores fornuft men for mig at se er der ikke noget der tyder på, at menneskene er blevet mere fornuftige. De foretager sig stort set de samme tåbeligheder, som de gjorde, da jeg var barn. Bjørn Nørgaard, professor og billedkunstner Uden det religiøse rum ender vi som endimensionelle mennesker, og det er desværre der, vi er lige nu Bjørn Nørgaard, professor og billedkunstner De samfundsmæssige installationer har oftest en for løs karakter. Hvis man som kunstner ikke formår at samle et punkt, der er mere koncentreret og mere værdifuldt end alle mulige andre punkter, så kan man jo ikke undre sig over, at ingen gider at se på det! Kunsten er på skideren for tiden, for vejen til Benetton og alle de andre hurtigtgående reklamefolk er for kort. Hein Heinsen, teolog og billedhugger Et samfund, der vakler mellem populisme, politisk korrekthed og fundamentalisme kan ikke undvære, at der er nogle, der stiller visse grundspørgsmål og lægger værdier frem. Hein Heinsen, teolog og billedhugger Kunsten og det religiøse er fælles om at holde sandheden hellig. Blandt andet derfor kan kunst, der ikke umiddelbart er religiøs, sagtens både styrke og uddybe ens tro. Omvendt er der ingen garanti for, at såkaldt religiøs kunst taler til hjertet hos de troende. Hans Jørgen Frederiksen Alle religiøse tekster skal jo læses på baggrund af den tid, hvori de blev skrevet. I dag er der meget i dem, vi ikke kan bruge til noget som helst Hein Heinsen, teolog og billedhugger 22

176 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Diskussion om de 600 citater ABRAHAMS BØRN PJECE MED DE 600 CITATER Abrahams Børn-pjecerne beskriver projektet og indeholder de 600 religiøse citater fra jødedommen, kristendommen og islam. Sådan får du Abrahams Børn-pjecen.Hentes Online. Her på siden. Tilsendes gratis (modtager betaler porto) hvis man fx vil bruge dem i klassen. Kontakt: [email protected] eller tlf Eksempel på brug i undervisning. Diskussion af citaterne. Som fælles referenceramme hvis citaterne fx skal gennemgås i klasselokale. Diskussion af projektets påstande. Kunstneren bag projektet, Jens Galschiøt, præsenterer i pjecen en række argumenter og påstande som er en diskussion værd i klasseregi. Her er et par ideer. 1. Hvad er Galschiøts holdning til Jyllandspostens Muhammedtegninger (s.2)? 2. Er det rigtigt at religionerne er lige Lyse og lige mørke (s.2 og 20)? 3. Hvorfor mener Galschiøt at denne dialog er så vigtig? 4. Hvad er de vestlige værdier egentligt bygget på (s.21)? Find pjecen med citaterne her 23

177 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Gæsteundervisere din tro min tro BESØG AF 3 GÆSTEUNDERVISERE EN JØDE, EN KRISTEN OG EN MUSLIM. Få et gratis besøg af et gæstelærerteam bestående af en jøde, en kristen og en muslim der fortæller om: det de tror på det de er fælles om og det der adskiller Gæstelærerne fortæller om jødedom, kristendom og islam og medbringer forskellige effekter, der anvendes i det religiøse liv. Efter gæstelærernes korte oplæg satses der på dialog, hvor eleverne kan spørge om alt. FORMÅL Respekt og gensidig forståelse er baseret på viden om hinanden. Din tro / min tro har til formål at skabe dialog og viden omkring de 3 monoteistiske religioners baggrund og traditioner med vægt på forståelse og respekt for den enkeltes eget valg. I gennemgangen af de 3 religioner vil eleverne høre, at der er umådelig meget, der er fælles, men også noget der skiller. Forskellene til trods vil eleverne erfare, at vi kan leve sammen i gensidig respekt, tillid og godt naboskab. INDHOLD I ARRANGEMENT. Tre undervisere med henholdsvis trosretning islam, kristendom og jødedom kan besøge jeres skole. Der mulighed for, at booke et besøg enten d. 12. eller d. 13. september 2016, hvor de vil komme med oplæg og diskutere de tre trosretninger ud fra den enkelte skoles temaønsker. Gæstelærerne fortæller om jødedom, kristendom og islam og medbringer forskellige effekter, der anvendes i det religiøse liv. Efter gæstelærernes korte oplæg satses der på dialog, hvor eleverne kan spørge om alt. Endvidere kan der vælges mellem følgende emner: Religiøs praksis Den religiøse praksis formål / Religiøs praksis i hverdagen / Bøn og gudstjeneste. (Giver en levende indførelse i det religiøse liv i de 3 religioner) Mennesket og Gud Mennesket som skabt af Gud / Menneskets enestående plads i universet / Menneskets særlige opgave i verden / Menneskets ansvar og forpligtelse. (Om næstekærlighed, dyreværn, naturbevarelse og aktivt medborgerskab) Gud og det onde Når Gud er god, hvor kommer det onde så fra? / Mennesket mellem det onde og det gode / Menneskets frie vilje / Tilgivelse og forsoning. (Kan bl.a. med fordel bruges i klasser, hvor der er etniske spændinger eller regulær mobning) Alle ovenstående temaer indledes med en intro til religionernes helligskrifter, der tydeligt viser ligheder og forskelle. Hent en folder her. 24

178 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Gæsteundervisere din tro min tro DEN ENKELTE SKOLE KAN VÆLGE MELLEM FØLGENDE TO MODELLER: Model 1: Oplæg og dialog i en enkelt klasse i to lektioner. Model 2: Oplæg og dialog med flere klasser på tværs i 2 lektioner. Først et oplæg til alle eleverne, og derefter skal eleverne deles i tre grupper, hvor de tre undervisere vil drøfte med grupperne på skift. Besøget afsluttes fælles. Der skal være mulighed for, at opdele de tre grupper i 3 lokaler. ARRANGEMENTSPLACERING: UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FØR OG EFTER BESØGET. undervisningsmateriale-til-l%c3%a6rere SKOLENS ANSVAR: At man informerer om, hvilken model (se ovenstående) man ønsker. At eleverne har forberedt spørgsmål til de tre gæsteundervisere. At eleverne er blevet introduceret til emnet og tre religioner inden besøget. BESTILLING: Man kan bestille arrangementet ved skolekonsulent Søren Skousen på mail: [email protected] Det er gratis, og det er først til mølle princippet. Mandag d. 12. september: Kl timers lektion. Tirsdag d. 13. september: timers lektion. Tirsdag d. 13. september: :15 2 timers lektion. Tirsdag d. 13. september: 13:45 15:45 2 timers lektion. 25

179 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Fortælleraften FORTÆLLEAFTEN D. 28. SEPTEMBER KL MED HISTORIEFORTÆLLER SVEND ERIK ENG. Sted: Konfirmandstuen, Vestervold Varde. Deltag i et gratis arrangement med historiefortælleren Svend Erik Eng. Du er garanteret 100 % god underholdning, fuld knald på billedpistolen og en sanselig oplevelse, når du træder ind i Svend s historiefortælleunivers. På aftenen vil han fortælle historier fra de tre monoteistiske religioner, jødedommen, kristendommen og islam. Historierne er samlet i 3 emner: Tvivl, kvindesyn og lidelse. En fortæller har kun sig selv og historierne som hjælpemidler. Stemmen og kroppen bruges til at føre dig som lytter ud på en rejse, hvor du både får en på opleveren og samtidig får noget at tænke over. Sæt dig godt i stolen og bliv ført afsted på fantasiens vinger. Svend Erik Engh er en af Danmarks mest erfarne og internationalt anerkendte historiefortællere. 26

180 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Fortællerworkshop LÆR AT FORTÆLLE HISTORIER D. 28. SEPTEMBER EN FORTÆLLEWORKSHOP FOR SKOLEELEVER MED HISTORIEFORTÆLLER SVEND ERIK ENG. Tid: Sted: 10icampus. Antal: Max 30 elever. Målgruppe: klasse. Bestilling: Der kan max. deltage 3 elever pr. skole. Deadline for bestilling: 30. juni Eleverne vil lære at fortælle historier gennem enkle og sjove øvelser. Vi vil koncentrere os om at finde roen, når vi fortæller og evnen til at skabe indre billeder. Hvordan husker jeg historierne? Hvordan bruger jeg som fortæller pauserne til at skabe rytme i min fortælling? Hvad er god tilskuerkontakt? Historierne er 3 enkle historier, som er fundet i de 3 religioner, jødedom, kristendom og islam. Emnerne er tvivl, kvindesyn og lidelse. I løbet af de 3 timer, workshoppen varer, vil eleverne lære en ny historie, som de vil afprøve på hinanden og til sidst vil vi lave en lille fortælleforestilling, hvor historierne bliver fortalt. Svend Engh er en af Danmarks mest erfarne undervisere i historiefortælling og har bl.a. i mange år undervist lærere i Sverige, hvor historiefortælling er en integreret del af svenskundervisningen. 27

181 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Lån et menneske hos menneskebiblioteket MENNESKEBIBLIOTEKET Man kan låne et menneske lørdag d mellem hos menneskebiblioteket, hvor lånetiden er 30 min. Det vil være muligt, at vælge mellem flere forskellige mennesker, som er repræsenteret fra forskellige grupper i samfundet. Se evt. film om menneskebiblioteket. Sted: Varde Bibliotek. Dato: Tid: Kl Sted: Esbjerg Bibliotek. Dato. 29. okt Tid: kl OM MENNESKEBIBLIOTEKET Menneskebiblioteket er et sted hvor du kan låne mennesker, der repræsenterer grupper i samfundet, som hyppigt er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres overbevisning, livstil, handicap, sociale status, seksualitet, beskæftigelse eller etnisk oprindelse. Menneskebiblioteket er også en forening, hvor vi arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed med fokus på samfundets mest udsatte grupper. Det gør vi blandt andet ved at skabe et dialogrum, hvor svære emner og spørgsmål kan drøftes åbent uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville mødes og tale sammen, kan finde plads til samtale. En mulighed for at udfordre sine fordomme. Finde ud af, om det du gik og troede, nu osse passer. Vores arrangementer er henlagt til enhver type af uddannelsesinstitutioner, offentlige biblioteker, men også i organisationer, private virksomheder og større offentlige arrangementer, indgår der Menneskebiblioteker. Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet. Udlån af bøger fra biblioteket er altid gratis og lånerkort udstedes af bibliotekaren ved skranken. Vi glæder os til at møde dig. Sekretariat og adresse: Foreningen Menneskebiblioteket MENNESKEBIBLIOTEKET SOM LÆRINGSFORLØB Før besøget Eleverne kan lære om forskellige grupper i samfundet, og efterfølgende brainstorme over de forskellige grupper. Mulige bøger (mennesker) kan være skizofren, muslim, jøde, kristen, veganer osv. (Vær opmærksom på, at bøgerne (menneskene) først kan offentliggøres tidligst d. 20. august). Under besøget: 3 4 elever kan på Varde bibliotek låne et menneske i 30 minutter, hvor man derefter kan sætte sig på biblioteket, og få en snak med bogen. Det er en god ide, hvis eleverne har forberedt nogle spørgsmål. Evt. kan eleverne efterfølgende gå hen og se kunstudstillingen Abrahams børn henne på torvet. Efter besøget Eleverne kan herefter bearbejde deres data, som de fik fra samtalen med bogen, som kan munde ud i en lommefilm, projektbeskrivelse, rapport, fremlæggelse mv. Ekstra tilbud: Det er muligt, at bestille menneskebiblioteket ud på sin skole, hvis man er interesseret i at efterbearbejde temaerne endnu mere. PRAKTISK: Hvis man har planlagt, at klassen skal låne et menneske, så kan det være en fordel, hvis man giver en melding til skolekonsulent Søren Skousen [email protected]. Derved kan menneskebiblioteket organisere sig efter dette. Dette skal gøres senest d. 12. august. 28

182 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Andre arrangementer 13. august 2016 Fernisering af kunstudstillingen på Varde Torv. 24. august Teaterforestilling Abrahams søstre på Brorson skolen. Tid: (Skal bestilles max 50 tilskuere). 23. september Middag på tværs i konfirmandstuen, Vestervold 1, Varde. Tid: september Foredrag med Filosof Jens André p. Herberner. 29

183 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Billedkunst mellemtrin Forløb/emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Billedanalyse Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kulturog fagområder Eleven kan redegøre for billedssymbolers betydning Eleven har viden om visuelle symboler betydning Billedfunktion Eleven kan finde symboler i et kunstværk Eleven kan relatere til forskellige symboler Eleven kan analysere et kunstværk og sætte det i relation til sin opfattelse af livets mening Analyse Eleven kan finde flere udtryk i et kunstværk Eleven kan perspektivere til eget liv i forhold til et kunstværk Læreren udfylder selv Læreren udfylder selv Elev kan analysere billedersfunktion i en gievn tekst Eleven har viden om billeders kommunikative funktion Eleven kan analysere multimodale produkters fremstilling Eleven har viden om multimodale teksters formål og struktur og grafiske og layoputmæssige elementer 30

184 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Kristendom mellemtrin Forløb/emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål Livsfilosofi Eleven kan finde lyse og mørke citater Eleven kan forholde sig til lyse og mørke citater Eleven kan perspektivere lyse og mørke citater til eget liv. Sprog og skriftsprog Eleven kan vælge ord, der siger noget centralt om kristendom, jødedom og islam samt forklare sine valg. Eleven kan finde ligheder mellem kristendom, jødedom og islam og formidle sine synspunkter til andre. Eleven kan finde forskelle mellem kristendom, jødedom og islam og formidle sine synspunkter til andre Læreren udfylder selv Læreren udfylder selv Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur 31

185 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Kristendom overbygning Forløb/emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Livsfilosofi. Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Livsfilosofi Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål Livsfilosofi Eleven kan forholde sig til lyse og mørke citater Eleven kan forholde sig til lyse og mørke citater og perspektivere dem til de tre religioner Eleven kan perspektivere lyse og mørke citater til eget liv og kan forstå konsekvenserne af forskelige trosvalg. Læreren udfylder selv Læreren udfylder selv Sprog og skriftsprog. Eleven kan udvælge citater, der siger noget centralt om kristendom, jødedom og islam samt forklare sine valg samt forholde sig til citaternes betydning for mennske-livet Eleven forstår ligheder og forskelle mellem kristendom, jødedom og islam. Eleven kan diskutere og udtrykke sig nuanceret om de forskellige teksters indhold, formål og opbygning. Sprog og skriftsprog Sprog og skriftsprog Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur 32

186 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Samfundsfag efter 9. klasse Forløb/emne Kompetetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Sociale og kulturelle forhold Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Socialisering: Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen. Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse. Kultur: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper. Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener. Eleven har viden om socialisering. Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse. Eleven har viden om kultur og kulturbegreber. Eleven har viden om kulturel globalisering. Socialisering: 1. Eleven kan diskutere aktørers forståelse for religiøse tekster. 2. Eleven har viden om religioners påvirkning på den politiske dagsorden og beslutninger. 3. Eleven kan bruge begreberne socialisering og identitetsdannelse. Kultur: 1. Eleven kan diskutere globale kulturelle fænomener. 2. Eleven har viden om kultur og kulturbegreber i forbindelse med individers og gruppers religioner. 3. Eleven kan bruge begreberne globalisering og kultur. Udfyldes af læreren Se i kataloget Udfyldes af læreren 33

187 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Samfundsfag efter 10. klasse Forløb/emne Kompetetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Sociale og kulturelle forhold Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Kultur: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individ og samfund. Eleven har viden om forskellige opfattelser af kultur og kulturbegreber. Kultur: 1. Eleven kan diskutere aktørers forståelse for religiøse tekster. 2. Eleven har viden om kultur og religioners påvirkning på den politiske dagsorden og beslutninger. 3. Eleven kan bruge diverse kulturbegreber. Udfyldes af læreren Se i kataloget Udfyldes af læreren Identitet og fællesskab: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem identitet og fællesskab for den enkelte og samfundet. Eleven har viden om samspillet mellem den enkeltes identitet og tilhørsforhold til sociale grupper og fællesskaber. Identitet og fællesskab: 1. Eleven kan diskutere aktørers forståelse for sammenhængen mellem identitet, religion og samfund. 2. Eleven kan bruge begreberne identitet og tilhørsforhold. 3. Eleven har viden om samspillet mellem religioner og mennesker og det fællesskab, der opstår i denne sammenhæng. 34

188 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Dansk efter 6. klasse Forløb/emne Kompetetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Oplevelse og indlevelse: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individ og samfund. Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Fortolkning Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammen fatte sin fortolkning Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde Eleven har viden om motiv og tema Oplevelse og indlevelse: 1.Eleven kan læse og forstå en tekst. 2. Eleven kan forstå, at en tekst har flere betydninger. 3. Eleven kan opleve og fortælle om tekstens æstetik. Fortolkning: 1. Eleven kan beskrive en læst tekst. 2. Eleven kan udtrykke sin oplevelse af en tekst gennem en multimodal tekst. 3. Eleven kan finde eksempler på motiv og tema. Perspektivering: 1. Eleven kan fortælle om andre tekstoplevelser. 2. Eleven kan perspektivere tekstoplevelser til eget liv. Udfyldes af læreren Se i kataloget Udfyldes af læreren Perspektivering Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder 35

189 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Dansk efter 9. klasse Forløb/emne Kompetetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering Eksempler på læringsmål for et besøg ved Kunstværket Abrahams Børn. Besøge og opleve kunstværket Abrahams Børn Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Oplevelse og indlevelse: Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning. Fortolkning: Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identiske tekster Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen. Eleven har viden om æstetisk sprogbrug. Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier. Eleven har viden om identitetsfremstillinger. Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer. Oplevelse og indlevelse: 1. Eleven kan læse, sanse og forstå en læst tekst. 2. Eleven kan analysere en tekst med fokus på æstetiske perspektiver. Fortolkning: 1. Eleven kan fortælle om identitet ud fra en læst tekst. 2. Eleven kan forstå flere vinkler i den læste tekst samt perspektivere til eget liv. Perspektivering: 1. Eleven kan sætte teksten i forhold til sin samtid. 2. Eleven kan sætte teksten i forhold til Dansk Litteratur Kanon. Udfyldes af læreren Se i kataloget Udfyldes af læreren Perspektivering Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger. Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver. Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver. 36

190 Maj 2016 Varde kommune kunstværket Abrahams børn og læringsforløb Litteraturliste OVERORDNET: Verdens religioner af Janina Terhart mfl. Horisont grundbog i religion af Tro på tværs af Flemming Madsen Poulsen. ISLAM Jihad af Rudolph Peters. Islam af Peter Garde. Islam af Jens Peder Agger Moderne islam muslimer i Cairo af Jakob Skovgaard Petersen. Islam af Jørgen Bæk Simonsen Islam fra beduinkult til verdensreligion af Jens M. Steffensen. 99 spørgsmål om islam! af Jan Hjárpe. Lydighed eller lovsang om islam og kristendom af Kurt Christensen. De muslimske broderskaber brandslukkere eller brandstiftere af Svend Lindhardt. Islam af Helle Hinge. Islam af Sue Penney. Nye muslimer i Danmark møder og omvendelser af Tina Gudrun mfl. Koranen af Ellen Wulf. Islam en introduktion af Ziauddin Sardar mfl. Hvad er islam af H.K. Neerskov. Islam - lær baggrunden for islam at kende den tro, kultur og historie, der har skabt den moderne islamiske verden af Phillip Wilkinson. Islam Sådan kan islam også være af Benny Andersen. Hvad er islam af Tahar Ben Jelloum. JØDEDOM Jødedom af Carsten Bo Mortensen. Et spørgsmål om tro - Jødedommen af Sue Penney. Jødedommen af Flemming Madsen Poulsen. Jødedom af Sue Penney. Så vælg da livet af Bent Melchior. Jødedom tro og livsforståelse af Bent Melchior. Islam hjertesag af Aminah Tønnesen. Jødedom af Sara Kviat. Jødedom af Helle Hinge. KRISTENDOM. Mellem himmel og jord af Claus Oldenburg. Jesus af nazaret af Klematis. Reformationen af Rene Bank Larsen. Frelsens hær af Jens Peder Agger. De dræber kristne om at leve som kristen, hvor det er livsfarligt at tro af Tom Doyle. Kristendom af Linda Woodhead. Ansgar på mission blandt vikinger af Knud Erik Andersen Paulus og de første kristne af Knud Erik Andersen mfl. Kristendom af Annika Hvithamar. Håndbog i Kristendom fra skabelse til nutid af Erik Thastum En lille bog om kristendommen af Agnete Brink mv. Kristendom af Carsten Bo Mortensen Kirke og Kristendom af Carsten Bach Nielsen mfl. 37

191 Bilag: stikord fra visionsdialog i KF Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61986/16

192 Dato Dok.nr /16 Sagsnr. 15/13398 Ref. Pkha Stikord fra visionsdialog 2016 Udvalget for Kultur og Fritid Lisbet indledte mødet. Thomas bød velkommen og genopfriskede årshjulet. Signe gennemgik oplæg omkring Kultur og Fritidsområdet anno Der blev stillet spørgsmål undervejs. Thomas fortalte om aftalerne som de er i dag. Hvad er det for en platform vi har, og hvad skal der til for at vi kan forberede os til mødet med år Deltagerne blev delt op i 3 grupper som sammen skal arbejde med de tre emner. Hvilke trends er der, hvad er den brændende platform, og hvilke 2-3 emner prioritere vi som temaer der skal arbejdes med frem mod Herefter skal grupperne præsentere deres oplæg i plenum. Gruppe 1 Mads, Xenia, Jørgen og Ingvard Tendenser: Digitalisering automatisering Rigdom og Sundhed o Slow living/ nærvær o Tilstedevære i naturen Individualisering Brændende platforme: Affolkning og urbanisering Demograf Styrker: Nærvær/fællesskab/foreningsliv Natur Turisme 1/3

193 Temaer: Det digitale som en del af den analoge oplevelse (eksponering af VK s exceptionelle natur) Naturen og kulturen som rekreative rum (mindfullness)(også for traditionelle inde-oplevelser) Natur og Kultur som grundlag for kreativitet. Sundhed lokal kendskab og lokal ejerskab (oplevelse, sundhed, mad) NATUR Gruppe 2 Lisbet, Holger, Hanne, Thomas og Preben Tendenser: Kultur i bred forstand Digitalisering er et redskab Fællesskab og natur er stadigvæk et vigtigt aktiv i 2030 Brændpunkter: Et øget krav på kvalitet skal vi kunne det samme alle steder? Temaer: Skal kultur være en naturlig del af din hverdag i den digitale verden? Kultur som driver til samskabelse Vi i naturen. Gruppe 3 Per, Karsten, Claus og Erhard Tendenser: o Digitalisering o Demografi og alderssammensætningen o Flere frivillige skal involveres og en ny generation skal arbejdes med at kunne præsenteres. Brændende platforme: Ikke kun de unge rejser fra byen for at få uddannelse, men forældrene flytter med! Adgang til arbejdspladser turisterhvervet er lykkedes med at forlænge sæsonen eks. Men det når endnu ikke helt sammen. Men det er op af bakken at få etableret private arbejdspladser i kommunen. Uddannelsesniveauet vi har mange ufaglærte, stadig få som tager en gymnasialuddannelse eller en faglig uddannelse. Temaer Vi skal til stadighed forbedre kvaliteten af det vi laver, så vi fortsat kan være stolte. Uden at vi glemmer hvem vores målgruppe er. Udviklingsplaner i lokalsamfundene giver de den nødvendige udvikling af fyrtårne i byerne som giver mening. 2/3

194 Samarbejder omkring turisme, industri/erhverv og uddannelse med vore nabobyer Hvordan får vi videreudviklet vore kulturbærer 7-kanten, Owen-luft og Open-air. Det blev drøftet, hvilke af de mange tema der skal vælges som de 2-3 temaer der skal være omkring aftalerne for Kan vi udnytte elementer omkring fastholdelse af kvaliteten i det vi leverer og samtidigt være særligt opmærksom på hvem det er vi levere til hvem er målgruppen. Samsskabelse/samarbejde Kvalitet Øvrige udsagn i forbindelse med opmærksomheden, Kultur hvad er det for en størrelse og hvordan? Skal vi stoppe med at tale om foreninger og tale om fællesskaber i stedet? Frivilligheden skal næres så den vokser. (Hvordan anerkender vi de frivillige og trænere i foreningerne, så de bliver og så der kommer medlemmer til foreningerne). 3/3

195 Bilag: Budgettilretninger - Udvalget for Kultur og Fritid Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77349/16

196 Udvalget for Kultur og Fritid Total oversigt (ændringer i forhold til budget 2016-budget i hele kroner + = merudgifter) Tekst Demografiske ændringer (f.eks. flere/færre skoleelever) Ændringer i forudsætningerne (f.eks. flere/færre dagpengemodtagere) Ændringer i 2017 Ændringer i 2018 Ændringer i 2019 Ændringer i Diverse lovændringer Konsekvenser af tidligere politiske beslutninger Øvrige ændringer Flytning mellem udvalg Udvalget i alt Dok. nr sag. nr

197 Udvalget for Kultur og Fritid Tidligere politiske beslutninger Nr. Tekst Budget 2016 (ændringer i forhold til budget 2016-budget i hele kroner + = merudgifter) Ændringer i 2017 Ændringer i 2018 Ændringer i 2019 Ændringer i 2020 Styrkelse af Museets markedsføring Styrkelse af Museets skoletjeneste Tilskud til IFV til drift af bowlingbaner fjernes Samdrift mellem Varde Museum og NaturKulturVarde Udligningstilskud til haller Hallernes udviklingspulje Ændringer i biblioteksstruktur Janusforeningen - øget driftstilskud (Budgetseminar 2013) Museet. Danmarks Flygtningemuseum (Budgetseminar 2014) Tilskud ophører fra Øget husleje i forbindelse med ibrugtagning af Museumscenter Blåvand (fuld årsvirkning) Tidligere politiske beslutninger i alt Dok. nr sag. nr

198 Udvalget for Kultur og Fritid Øvrige ændringer (ændringer i forhold til budget 2016-budget i hele kroner + = merudgifter) Nr. Tekst Budget 2016 Ændringer i 2017 Ændringer i 2018 Ændringer i 2019 Ændringer i 2020 Musik- og billedskolen: Statstilskudet prisreguleres ikke, så fremskrivning af afsat budget ophører Øvrige ændringer i alt Dok. nr sag. nr

199 Udvalget for Kultur og Fritid Flytning af budgetbeløb mellem udvalg Nr. Tekst Budget 2016 (ændringer i forhold til budget 2016-budget i hele kroner + = merudgifter) Ændringer i 2017 Ændringer i 2018 Ændringer i 2019 Ændringer i 2020 Vedligeholdelse af kunst - fra Ø&E Kortimer Blåvandshuk Skole - til BU Flytning mellem udvalg i alt Dok. nr sag. nr

200 Bilag: Anlæg pr Udvalget for Kultur og Fritid Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76982/16

201 Kultur og fritid Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Forventet Status forbrug i alt beløb Områdefornyelse Varde midtby - Kulturspinderiet Forløber planmæssig Implementering af halplan - BY i alt Udbetales i Idrætsfaciliteter ved Lykkegårdsskolen Under planlægning Ny bogbus Købes i Museumscenter Blåvand Tilskud udbetalt Janusbygningen - Tilskud til udvidelse af bygningen Afventer Sagsnr _Doknr _v2_Anlæg pr samtlige udvalg

202 Bilag: Kultur og Fritid - budgetrapport Udvalg: Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: 08. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76252/16

203 Budget bevillingsniveau :58:03 1 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2016 rocent Udvalget for Kultur og Fritid ,6 1 Indenfor rammen ,7 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger ,6 25 Faste ejendomme ,2 13 Andre faste ejendomme ,2 1 Drift ,2 32 Fritidsfaciliteter ,1 31 Stadion og idrætsanlæg ,0 1 Drift ,0 35 Andre fritidsfaciliteter ,9 1 Drift ,9 03 Undervisning og kultur ,8 22 Folkeskolen m.m ,2 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge ,2 1 Drift ,2 32 Folkebiblioteker ,6 50 Folkebiblioteker ,6 1 Drift ,6 35 Kulturel virksomhed ,7 60 Museer ,7 1 Drift ,7 62 Teatre ,7 1 Drift ,7 63 Musikarrangementer ,7 1 Drift ,9 2 Statsrefusion ,6 64 Andre kulturelle opgaver ,6 1 Drift ,6 38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v ,2 70 Fælles formål ,9 1 Drift ,9 72 Folkeoplysende voksenundervisning ,6 1 Drift ,6

204 Budget bevillingsniveau :58:03 2 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2016 rocent Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde ,1 1 Drift ,1 74 Lokaletilskud ,8 1 Drift ,8 75 Fritidsaktiviteter uden for ,0 folkeoplysningsloven 1 Drift ,0 05 Sociale opgaver og beskæftigelse ,6 72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og ,6 øvrige sociale formål 99 Øvrige sociale formål ,6 1 Drift ,6 3 Lederløn indenfor direktionens ramme ,3 03 Undervisning og kultur ,3 32 Folkebiblioteker ,7 50 Folkebiblioteker ,7 1 Drift ,7 35 Kulturel virksomhed ,9 63 Musikarrangementer ,9 1 Drift ,9 Total ('Udgift') ,2 Total ('Indtægt') ,4 Total ('Netto') ,6