Strategi for erhvervsudvikling, Vilje til vækst

Transkript

1 OFFENTLIG HØRING 26. februar april 2015 Strategi for erhvervsudvikling, Vilje til vækst Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. - Omvendt har mulighederne måske aldrig været større...

2 Vedtaget af Bornholms Vækstforum den XX.XX.XXXX Yderligere information: Vækstforumsekretariatet Landemærket 26, 3700 Rønne, Fotos: Colourbox Berit Hvassum Destination Bornholm Færgen

3 Indhold Baggrund 4 Forord 5 Udgangspunktet, mulighederne og behovet 6 Mission og vision 7 Mål 9 Erhvervsspecialisering 10 Målrettede indsaster på flere niveauer 12 Resultatorientering er centralt 15 Produktions- og servicevirksomheder 16 Turisme 19 Fødevarer 23 Appendiks 1: Aktiviteter og indikatorer 28 Appendiks 2: Mulige finansieringskilder 30 Appendiks 3: Branceopdelt antalt jobs i den private sektor 31

4 Baggrund Denne strategien er udviklet på baggrund af inputs fra det bornholmske erhvervsliv, politikere og andre interesserede i samfundsudviklingen på Bornholm i løbet af 2014 og bygger på både styrker, svagheder, muligheder og trusler. Strategien er Bornholms Vækstforums erhvervsrettede bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der vedtages af Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune. Derfor er strategien ikke blot Vækstforums strategi, men hele erhvervslivets strategi for erhvervsudvikling på Bornholm. Jf. Lov om erhvervsfremme er strategien fundamentet for prioritering af de strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler, som Bornholms Vækstforum har indstillingsretten til. Udover inputs fra de nævnte aktører, har især Vækstanalyse Bornholm (Teknologisk Institut og Center for Regionalog Turismeforskning, 2013) fungeret som det analytiske grundlag for de strategiske prioriteringer. Også erfaringerne fra projektevalueringer i de tidligere perioder i Bornholms Vækstforum, der er opsamlet i den såkaldte stafet, har indgået som fundament for prioriteringerne. Derudover har anbefalingerne fra regeringens vækstteams og vækstplanerne for især turisme og for fødevarer været inspirationskilder for prioriteringerne i denne strategi. Resultatet er en strategi, der både tager udgangspunkt i de umiddelbare muligheder og behov i erhvervslivet, og adresserer behovet for at påvirke vækstbarrierer i form af politisk bestemte rammevilkår, strukturelle forhold, etc. 4

5 Bornholms Vækstforum fastholder den offensive kurs for vækst og udvikling. Vækst er vores fælles ansvar Det bornholmske samfund og arbejdsmarked er en del af den globaliserede verden, hvor vækstmulighederne kan synes uendelige for dem, der formår at markere sig med særlige evner, produkter eller services. Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske heller aldrig været større. Bornholms Vækstforum tager udfordringen op og fortsætter den offensive og fokuserede kurs for udvikling til gavn for beskæftigelsen og den samfundsøkonomiske vækst. Kagen skal blive større. Det er den enkelte virksomhed eller iværksætter på Bornholm, der skaber den økonomiske vækst. Et godt regionalt erhvervsklima er derfor et vigtigt fundament for, at flere virksomheder kan og vil vækste, ligesom er godt image for det bornholmske erhvervsklima er vigtigt i forhold til at tiltrække nye iværksættere og virksomheder til øen. Erhvervsudviklingsstrategien er en fælles bornholmsk strategi, der tager udgangspunkt i både behov og muligheder for udvikling og vækst. Strategien bygger dels på erfaringerne fra de to tidligere perioder siden kommunalreformen i 2007, dels på dialog mellem Vækstforum, erhvervslivet og erhvervsfremmeaktørerne i løbet af Det er vores forventning, at denne proces nu vil resultere i et tilsvarende dybt og bredt ejerskab til processen, der skal sikre realisering af målsætningerne. Det er nemlig en forudsætning for en succesfuld realisering at alle bakker op om de projekter, der igangsættes i løbet af den kommende periode. Udviklingsprojekterne skal derfor altid udvikles på baggrund af de relevante aktørers vurdering af projekternes anvendelighed, og erhvervslivet skal inddrages i opstarten og styringen af de virksomhedsrettede projekter. Vækstforum forholder sig realistisk til, at vi selv kan iværksætte nogle indsatser for at skabe vækst, mens nogle vækstbarrierer kræver handling på andre niveauer. Vi overvåger derfor løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen for at løse vækstbarrierer politisk. Denne strategi for erhvervsudvikling på Bornholm er integreret i Bornholms Udviklingsstrategi (BUS), der også vil fokusere på de blødere aspekter af rammevilkårene for erhvervsudvikling, som fx fritidsaktiviteter, kultur, idrætsliv, sundhed, skole, dagpasning mv. Lars Nørby Johansen Formand for Bornholms Vækstforum Winni Grosbøll Næstformand, borgmester 5

6 Udgangspunktet, mulighederne og behovet Bornholms Vækstforum består af repræsentanter for det bornholmske erhvervsliv, uddannelse og forskning, kulturliv samt kommunalbestyrelsen. Som et samlet forum kan vækstforum være dagsordensættende, træffe beslutninger og følge op for at sikre resultater og ikke mindst være kulturbærer. Bornholms Vækstforum og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget koordinerer løbende for at sikre helhedsorienterede løsninger, der skaber et sundt erhvervsklima på Bornholm. De bornholmske styrker Bornholm er på mange måder et godt brand: Unik geografi og historie. Kendt for kvalitetsprodukter og -services. Det bornholmske samfund adskiller sig ved at være lille nok. Kommunikationsvejene er korte og præget af høj tillid. Politisk og administrativt er det regionale og kommunale niveau tæt forbundet. Det er nemt at få ting til at ske. Bornholm er samtidigt et komplet samfund med en varieret og alsidig virksomhedssammensætning, hospital, politikreds, radio og tv-region, bredt udbud af ungdomsuddannelser samt et mindre udbud af videregående uddannelser i samarbejde med professionshøjskoler. Der er stabile transportmuligheder hele året med færgen til Køge og Ystad samt Sassnitz i sommermånederne. Endvidere er der flyafgange til København flere gange dagligt, der tilpasses behovet over ugen og året. Samfundet er geografisk velafgrænset og derfor velegnet til både Folkemødet og til fuldskala tests af resurseforbrug og andre former for eksperimenter, der på hver sin måde kan give virksomheder og institutioner ny viden og dermed en potentiel konkurrencefordel. Arbejdskraften opfattes som stabil og lønningerne som konkurrencedygtige. Kommunale takster og afgifter for erhvervslivet er ligeledes konkurrencedygtige. Og vigtigst: Der er en høj grad af vilje til vækst blandt de bornholmske virksomheder 1. og muligheder At det nytter for en privat virksomhed at satse på vækst og udvikling i samarbejde med erhvervsfremmesystemet er der mange gode eksempler på. Blandt de mere kendte er fotodroneudvikleren Little Smart Things, der blev kåret til Årets Iværksætter 2014 i Danmark. Fra at bygge droner som en hobby har indehaveren i dag udviklet en virksomhed, der er i stand til at rekruttere højt specialiseret arbejdskraft fra udlandet. I foråret 2014 var der ansat 13 medarbejdere i virksomheden, der er tilknyttet iværksætterhuset Bright Park Bornholm. Al produktion eksporteres ud af øen. Som branche har især udviklerne af fødevarer baseret på godt håndværk og lokale råvarer de seneste år gjort sig positivt bemærket på markeder uden for øen gennem en vedholdende offentlig/privat indsats, herunder en netværksbaseret tilgang. Også turismen har i årtier været en meget væsentlig økonomisk aktivitet på Bornholm og er i dag Bornholms næststørste erhverv i forhold til sin samfundsøkonomiske betydning. Innovation og udvikling af aktiviteter uden for højsæsonen som fx outdoor turisme aktiv ferie, kunst- og kulturevents og andre stedbunde kvalitetsoplevelser gør det muligt at tiltrække en lang række forskellige målgrupper og besøgende på flere tider af året. Vækstforum har i den forrige periode investeret i opgradering af hoteller og faciliteter, udvikling og understøtning af events og tematurisme såvel som kompetenceudvikling. 6 1 I en analyse af det bornholmske erhvervslivs vækstvilkår fremgår det, at 45 % af de bornholmske virksomheder med 2 eller flere ansatte ønsker vækst. Det er præcis det samme som landsgennemsnittet. (Vækstanalyse Bornholm, Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning, 2013)

7 Mission og vision Der er en høj grad af vilje til vækst blandt de bornholmske virksomheder Vækstbarrierer Trods mange styrker og muligheder oplever de bornholmske virksomheder også barrierer for vækst. Det er især følgende tre forhold der nævnes: Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på risikovillig kapital Lille efterspørgsel på Bornholm Vækstforum investerer, prioriterer og følger op for at sikre resultater og læring. Vækstforum overvåger løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen politisk for at fjerne barrierer for vækst. På baggrund af de bornholmske styrker, muligheder og vækstbarrierer har Vækstforum opstillet følgende mission, vision og mål for det strategiske arbejde til gavn for det bornholmske samfund. Mission Bornholms Vækstforum arbejder for at skabe et sundt, vækstorienteret erhvervsklima for virksomheder og iværksættere på Bornholm gennem en målrettet strategi og overvågning af vækstvilkår, der tillader prioritering, investering og læring i samarbejde med erhvervs-, uddannelses- og videninstitutioner. Vision for det bornholmske erhvervsliv, 2020 Bornholm er i 2020 kendetegnet ved vækst og udvikling drevet af iværksætteri og vilje og evne til vækst, der sammen med den offentlige indsats har gjort Bornholm til et bæredygtigt samfund, attraktivt for omverdenen som leve-, forretnings-, forsøgs- og besøgssted. 7

8 Udfordringen er, at de bornholmske virksomheder i højere grad mangler interne organisatoriske resurser til at realisere ambitionerne f.eks. medarbejdere med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og en nedskrevet forretningsplan. 8

9 mål Det er vækstforums ambition at ruste samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser, der øger konkurrenceevnen, og derved øge værditilvæksten og beskæftigelsen. Mål for beskæftigelsen: Vækstforums mål for øget jobskabelse er, at den samlede indsats medvirker til, at der i 2020 er sket en stigning på 5 % i antallet af beskæftigede i virksomheder inden for strategiens forretningsområder, med øget værdiskabelse til følge (med udgangspunkt i tal for 2013 svarer dette til nye jobs). Mål for kompetencer og resurser: Vækstforums mål for udvikling af kompetencer og resurser er, at der er sket en stigning på minimum 36 % af virksomheder, der har organisatoriske resurser til vækst 2. Vækstforum vil løbende monitorere indikatorerne for at understøtte, at disse mål indfries. Ønske om vækst Målet vurderes at være realistisk, idet ca. 45 % af virksomhederne har ambitioner om en højere vækst end andre virksomheder i samme branche. Dermed er de bornholmske virksomheder lige så vækstorienterede som virksomheder i det øvrige land. Udfordringen er, at de bornholmske virksomheder i højere grad mangler interne organisatoriske resurser til at realisere ambitionerne f.eks. medarbejdere med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og en nedskrevet forretningsplan. Den gennemsnitlige bornholmske produktivitet halter samtidig noget efter både landsgennemsnittet og sammenlignelige områder i Danmark, ligesom investeringerne i forskning og udvikling er lave, og de bornholmske iværksættere skaber færre jobs og mindre vækst end i landet som helhed. Den bornholmske vækstkultur Ifølge REG LAB s analyse af Vækstkulturens DNA hører Bornholm hjemme i Sæt-i-gang-land. Det er især et midtjysk fænomen, der særligt er præget af kulturlagene Lokalaktive og Risikovillige. I flg. analysen betyder det, at man er villig til at flytte sig og gøre noget ved tingene. Det er især iværksætterkulturen, der skaber vækst i Sæt-i-gang-land, dog ikke i samme grad som i Initiativ-land. Ved at skubbe denne grundlæggende handlekraftige kultur mere i retning af en iværksætterkultur uden at tabe det lokalaktive, der især er med til at skabe liv i lokalområder og gennem foreninger, kan Bornholm flyttes fra at være Sæt-i-gang-land til at være Initiativ-land, hvor effekten af iværksætteri ifølge analysen er størst. 2 Målet er baseret på Vækstanalyse, 2013, hvor 28 % af de bornholmske virksomheder med to eller flere ansatte har svaret ja til at virksomheden har stærke forudsætninger for vækst. Forudsætninger for vækst betyder, at virksomheden har mindst to ud af følgende tre organisatoriske resurser: 1) Akademiker ansat, 2) En professionel bestyrelse, 3) En nedskrevet forretningsplan. En forøgelse på minimum 36 % betyder, at mindst 38 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte skal have forudsætninger for vækst. 9

10 Produktions- og serviceerhverv med vækstpotentiale * Fødevarer Turisme Social inklusion Grøn innovation Virksomheds- og kompetenceudvikling * Vækstpotentiale defineres hovedsageligt som virksomheder, der ønsker øget afsætning af varer- og tjenesteydelser på udenøs markeder inden for industrisektoren, bygge- og anlægssektoren, vaskeriteknologi, maritime virksomheder, m.fl. 10

11 Erhvervsspecialisering Bornholms Vækstforum har udvalgt a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turisme som strategiske forretningsområder. Fokuseringen på disse områder er et udtryk for ønsket om at koncentrere indsatserne til brancher og virksomheder med produkter og serviceydelser, der henvender sig til udenøs kunder og markeder. Vækstforum betragter virksomheds- og kompetenceudvikling som en grundforudsætning for vækst, således som det er illustreret i figuren ovenfor. Det er afgørende, at uddannelsesniveauet og kvalifikationerne i arbejdsstyrken matcher de krav, som erhvervet efterspørger. Den bornholmske arbejdsstyrke er præget af en højere andel med erhvervsfaglig uddannelse eller ingen faglært eller videregående uddannelse end det øvrige land. Det betyder, at flere specialiserede virksomheder og brancher enten mangler eller vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, idet behovet iflg. prognoserne vokser i årene fremover. Strategien for vækst og udvikling på Bornholm bygger derfor i høj grad på aktiviteter, der kan øge ledelses- og medarbejderkompetencerne gennem specifikke kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. Indsatserne er rettet mod bornholmske virksomheder med vækstpotentiale med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med øget innovation og eksport for øje. Tværgående indsatser Vækstforum vil desuden investere i de brancheuafhængige indsatser: Grøn innovation med det formål at udvikle grønne produkter og energi- og ressourceeffektiv produktion. Social inklusion med det formål at øge arbejdsstyrken gennem socialøkonomisk virksomhed. Gennem tværgående indsatser skaber Vækstforum en attraktiv ramme for vækst i virksomhederne. Gennem grøn innovation opdyrkes nye forretningsområder, der samtidig bidrager til løse samfundets udfordring om knappe ressourcer. Grøn innovation bakkes op af Bornholms Regionskommunes reviderede Bright Green Island strategi der fokuserer på: Produkt- og service udvikling, ressourceforvaltning, profilering og identitet/kulturforståelse. Særlig produkt- og serviceudvikling og ressourceforvaltning kan indeholde grønne erhvervsrettede innovationsindsatser. I forhold til social inklusion er formålet at skabe vækst gennem udvidelse af arbejdsstyrken, men den konkrete udfoldelse afventer effekterne af kontanthjælpsreformer, uddannelsesreformer m.v., da dette har særlig indflydelse på målgruppen for disse indsatser. Strategien for vækst og udvikling på Bornholm bygger på aktiviteter, der kan øge ledelses- og medarbejderkompetencerne samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. 11

12 Rammebetingelser Transport Bredbånd Logistik Uddannelse Skatter og afgifter mv. POLITIK Kommunale afgifter Fællesmarkedsføring Befolkningssammensætning Skoler KOLLEKTIV Facilitering Infrastruktur INDIVIDUEL Innovation Kompetencer Dagpasning Image/BGI Kapital Virksomhed Iværksætter Afsætning Iværksætter sted Teknologi Øvrig myndighed Bestyrelse Forretningsplan Kultur Netværk/klynger Kurser/konferencer Gå-hjemmøder Miljøgodkendelse Tilflytterservice Byggesagsbehandling Øvrige trusler og svagheder Øvrige styrker og muligheder Erhvervslivet har gavn af indsatser på flere niveauer. Lige fra direkte indsatser, der er målrettet individuelle behov, til kollektive indsatser, der er målrettet grupper af virksomheder, til regionalpolitiske indsatser, der gavner alle virksomheder. Erhvervsudvikling er naturligvis underlagt de regionale og nationale rammebetingelser som fx infrastruktur dvs. pris og kapacitet på færgetransport til og fra Bornholm, bredbånds-/mobildækning og -kapacitet, uddannelsesmuligheder mv., som ikke bare Bornholms Vækstforum men også andre aktører løbende arbejder på at forbedre. 12

13 Målrettede indsatser på flere niveauer Målgruppen for indsatserne er virksomheder og iværksættere, der har vilje til vækst. Med afsæt i den enkelte virksomhed og iværksætter vil Vækstforum tilbyde vækstinitiativer på flere niveauer: a) Individuelle aktiviteter: Direkte i form af individuelle forløb, tilpasset den enkelte virksomhed b) Kollektive aktiviteter: Indirekte gennem kollektive indsatser på brancheniveau eller på tværs af værdikæder c) Regionalpolitiske aktiviteter: På samfundsniveau gennem rammeskabende indsatser og aktiviteter Eksempler på konkrete aktiviteter inden for hvert af disse tre niveauer fremgår af figuren på modsatte side, samt i Appendiks 1: Aktiviteter og indikatorer på side 28. Regionale og nationale samarbejder Bornholms Vækstforum vil gennem den lokale erhvervsservice og Vækstforumsekretariatet fremme de bornholmske virksomheders deltagelse i nationale vækst- og innovationsprogrammer. En nylig analyse 3 viser, at Bornholm af alle regioner er længst fra programmer som Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer og i altovervejende grad kun gør brug af egne strukturfonds- og regionale udviklingsmidler. På lignende vis er Vækstforum sammen med virksomhederne og erhvervsfremmeaktørerne opmærksom på nye samarbejder med de øvrige regioner i tværregionale udviklingsprojekter. På fødevareområdet indgår Bornholms Vækstforum allerede i flere netværkssamarbejder, og på turismeområdet er Dansk Kyst- og Naturturisme og Østersøpartnerskabet særlig relevant for det fremtidige tværregionale samarbejde på områder som International synlighed, Produktfornyelse og Bedre destinationskvalitet. GREATER CoPENHAGEN er på mange måder et godt afsæt for øget samarbejde med grænseregionerne Hovedstaden og Sjælland, samt Skåne. Bornholms Regionskommune indgår allerede i samarbejdet om modtagerapparat og investorportal samt fælles modtagelse af internationale borgere i International House Copenhagen og forventer at medvirke i flere initiativer, efterhånden som samarbejdet tager form. 3 Sammenhæng for vækst og innovation en databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem, DAMVAD for Styrelsen for Forskning og Innovation, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

14

15 Resultatorientering er centralt På internationalt niveau indgår Bornholm i samarbejder i regi af CPMR og South Baltic. Et projekt skal målbart bidrage til at indfri de specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, som projektet matcher. Forud for beslutning om finansiering af et projekt skal årsag-virkningsforhold illustreres i en logisk effektkæde, der beskriver sammenhængen mellem projektets aktiviteter, umiddelbare resultater og langsigtede effekter, samt de kritiske antagelser for hvordan projektet kommer til at virke efter hensigten. Første trin er screening af behov og muligheder i dialog med erhvervslivet. På den baggrund og i forhold til finansieringsmulighederne sammensættes en aktivitetspakke som Vækstforum kan anbefale. Aktiviteterne kan være målrettet de enkelte virksomheder, grupper af virksomheder eller rammevilkårene i form af uddannelse og kompetenceudvikling. For at sikre fremdrift udvælges indikatorer for hvad indsatsen umiddelbart forventes at resultere i. Dette er uddybet i afsnittet Målrettede indsatser på flere niveauer på side 12, samt i Appendiks 1: Aktiviteter og indikatorer på side 28. Det er afgørende, at virksomheder der indgår i vækstforums erhvervsudviklingsprojekter, har et højt ambitionsniveau og committer sig til at implementere de vækstplaner mv., der potentielt kan øge beskæftigelsen. Dialogen med potentielle vækstvirksomheder er gjort smidig gennem den stærke samarbejdsorganisation, som Bornholms Regionskommune og Bornholms Vækstforum har etableret i samarbejde med Business Center Bornholm, Væksthus Hovedstadsregionen og Jobcentret i Center for Erhverv-, Uddannelse og Beskæftigelse. Ved at samle disse nøgleaktører under samme tag, er det blevet nemt for erhvervslivet, at komme i dialog om udviklingsmulighederne. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune bakker op om erhvervsudviklingen gennem et vedholdende fokus på rammebetingelserne. Især er overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse et fokusområde, der følges tæt. Vækstforums tre strategiske forretningsområder I det følgende beskrives udfordringer og muligheder for vækst i de tre prioriterede strategiske forretningsområder: Produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Turisme Fødevarer Indsatserne er rettet mod bornholmske virksomheder med vækstpotentiale med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med øget innovation og eksport for øje. 15

16 Produktions- og SERvicevirksomheder og iværksættere Indikatorer Iværksætterforløb Nye produkter eller processer Virksomhedsnære udviklingsforløb der øger virksomhedernes organisatoriske kapacitet Individuelle vækstplaner Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter Praktikpladser Deltagere i specialtilrettede forløb Forventede effektmål Øget beskæftigelse Øget værdiskabelse Flere vækstiværksættere Øget eksport Øget organisatorisk kapacitet Reduceret ressourceforbrug (eller blot reduceret CO 2 udledning) Øget inklusion gennem beskæftigelse Vækstforum arbejder for et attraktivt uddannelsesmiljø, med en stærk iværksætter- og innovationskultur. 16

17 Nogle virksomheder bidrager til forskning og udvikling, andre har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, mens andre igen er kreative og bidrager til dynamik, innovation og iværksætteri i mindre skala. For at omsætte virksomhedens vilje til vækst til faktisk vækst vil vækstforum sikre adgang til viden og netværk, der kan fremme innovation og eksport. Udfordring Omfanget af kommercielle forsknings- og udviklingsaktiviteter på Bornholm er beskedent. Derfor skal Bornholm blive bedre til at udnytte de offentlige erhvervsfremmeordninger, der netop støtter viden- og kapitaltilførsel til innovation i virksomheder og hos iværksættere. Den grundlæggende udfordring er at gøre det attraktivt for især de mange mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk, der kan opveje ulempen ved at være lille virksomhed i den store globaliserede verden. Flere virksomheder skal få mod på vækst og oparbejde kompetencer til innovation såvel om vækst på udenøs markeder. Mange virksomheder oplever allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft, og fremskrivningerne af arbejdskraftbalancen peget tydeligt på en stigende udfordring i at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Muligheder Den bornholmske erhvervsstruktur er forskelligartet, ligesom muligheder og behov for den enkelte produktions- og servicevirksomhed er det. Vækstforum ønsker særligt at fremme innovation med afsæt i det potentiale, som de enkelte virksomheder repræsenterer. Også konkurrenceevne, herunder ressourceforbrug, er fokus for en målrettet indsats. Initiativer Bornholms Vækstforum vil investere i ledelses- og medarbejderkompetencer i de bornholmske virksomheder med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med innovation og øget eksport for øje. Det kan ske gennem kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. Udover kvalificeret arbejdskraft har de bornholmske virksomheder peget på mangel på risikovillig kapital og begrænsningerne i det bornholmske hjemmemarked som barrierer for vækst. Vækstforum vil derfor arbejde for bedre at synliggøre mulighederne for adgang til kapital og markeder. For at gøre erhvervsfremmetilbud og tilgængelig arbejdskraft mere overskueligt har Bornholms Regionskommune etableret én indgang for virksomheder og iværksættere, der vil bevare eller skabe nye arbejdspladser og vækst på Bornholm. Ingen må gå forgæves. Indgangen kan ses som en tragt, således at jo større potentiale og vilje til vækst en virksomhed har, jo flere tilbud er der adgang til. Tilbuddene til vækstorienterede produktions- og servicevirksomheder og iværksættere vil dels bestå af faste tilbud og projekter, der er rettet mod virksomhedernes grundlæggende forudsætninger for vækst, og dels af projekt-orienterede tilbud, der er rettet mod grupper af virksomheder med sammenlignelige behov og muligheder. Indgangen vil også lette adgangen til relevante nationale innovations- og erhvervsfremmetilbud og interregionale indsatser.

18 Delmålet er, at Bornholm i 2017 fungerer som en outdoorpark med god infrastruktur og et varieret udbud af kvalitetssikrede produkter, som er synlige og bookbare hele året.

19 Turisme Bornholm skal måle sig med de bedste destinationer i Europa. Vækstforum bakker op om visionen i turismestrategien Bornholm - rigere på oplevelser fra Strategien bygger på, at generel opkvalificering af overnatningstilbud, spisesteder samt infrastruktur sammen med strategiske fokusområder skal sikre, at omsætningen indenfor turistbranchen (attraktioner, overnatningssteder og spisesteder) øges med mindst 10 % ved strategiperiodens udløb i 2020 (i forhold til 2015). Vækstforum betragter turisterhvervet som et ligeværdigt, eksporterende erhverv, idet afsætningen sker til udenøs markeder, både nationale og internationale. De offentlige erhvervsfremmetilbud er således åbne for turismebranchen på lige fod med andre erhverv med ambitioner om vækst gennem eksport. Udfordring Den bornholmske andel af de kommercielle overnatninger i Danmark er i perioden faldet fra 4,6 % til 2,8 %. Mens Danmark samlet set, primært pga. vækst i storbyturismen, har oplevet fremgang, er antallet af overnatninger på Bornholm som i mange andre kystdestinationer i de seneste 20 år faldet fra 1,9 mio. overnatninger i 1992 til 1,3 mio. overnatninger iflg. de seneste tal fra Danmarks Statistik 4 et fald på godt 30 %. Faldet i overnatninger skyldes blandt andet det ændrede rejsemønster med flere ferier af kortere varighed frem for få men længere ferier tidligere. Bornholms turisme er fortsat afhængig af få markeder og har oplevet et skifte fra en dominans af tyske turister til i dag, hvor danske turister med 56 % i 2012 mod 27 % i 1992 fylder stadigt mere på de bornholmske overnatningssteder. Bornholms turisme har en markant sæsonkurve. I 2012 kom langt hovedparten af gæsterne i lighed med foregående år i juli (32 %) og august (24 %). Danske turister finder i større grad til Bornholm uden for højsæsonen end udenlandske turister. Konkurrencen fra hjemmemarkederne for Bornholms primære markeder, Tyskland, Sverige, Norge og Polen, er stor. Der er investeret i nye anlæg og faciliteter og skabt større konkurrenceevne gennem sænket hotelmoms og lignende. Der er således behov for at arbejde for at skabe bedre oplevelser og service for gæsterne, få flere af dem til Bornholm, diversificere markederne og udjævne sæsonkurven med flere overnatninger i for- og eftersæson. Muligheder Turismens værdikæde er omfattende. Derfor er turismen som økonomisk aktivitet betydningsfuld for et samfund som Bornholm med et begrænset hjemmemarked. Turismen har umiddelbar betydning for hotel- og restaurationsbranchen, men også detailhandel, håndværksvirksomheder og oplevelsesproducenter som fx museerne har stor gavn af turisterne. Turismen har høj beskæftigelse, og turismevirksomheder er særligt gode til at inkludere medarbejdere med vidt forskellige kvalifikationer og baggrund. Jobs i og afledt af turismen er ydermere altovervejende lokale og kan ikke flyttes til andre landsdele eller udlandet. I 2014 blev der vedtaget en ny lov om organisering af dansk turisme og en vækstplan. Det giver nye muligheder for samarbejde på tværs af regioner. Det er særligt Dansk Kyst- og Naturturisme, det nye tværregionale udviklingsselskab herunder Østersøpartnerskabet -, der har Bornholms interesse. Bornholm er Danmarks tredjestørste kystturismekommune og er med et stærkt og unikt brand derfor en meget væsentlig destination i national sammenhæng. Der er også andre fordelagtige ændringer på vej. Kommunen får nye muligheder for at tilbyde wifi til turister, der ad den vej kan få nemmere overblik over oplevelses- og indkøbsmuligheder under deres ophold. Der vil også blive gennemført forsøg med nye anlæg i kystbeskyttelseszonen som led i en mulig revision af Planloven. Sidst men ikke mindst er turismeefterspørgslen på globalt plan fortsat i vækst. 4 Danmarks Statistik medtager ikke alle overnatningsformer. De seneste tal estimeret til 2,6 mio. turismerelaterede overnatninger. 19

20 Indikatorer Virksomheders deltagelse i fælles klyngeaktiviteter Ledere og medarbejderes deltagelse i kompetenceudviklingsforløb Lancering af nye produkter og processer, der til tiltrækker turister Gæster ved eksisterende og nye events Vækstplaner i virksomheder Praktikpladser Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter Forventede effektmål Øget antal turister Øget beskæftigelse Øget værdiskabelse Øget døgnforbrug Øget organisatorisk kapacitet Reduceret ressourceforbrug (eller blot reduceret CO 2 udledning) Øget inklusion gennem beskæftigelse Deltagere i specialtilrettede forløb 20