Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Ikast-Brande Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ikast-Brande kommune ligger midt på den jyske højderyg med dens vidtstrakte hedearealer, i en egn, som blev formet under den sidste istid. Indbyggere: Areal: 736,41 km2 Ældreområdet i Ikast-Brande kommune er opdelt i 4 distrikter Nørre Snede, Brande, Ikast vest og Ikast øst Distrikt Brande: I distriktet er der 4 sygeplejeruter, 3 hjemmeplejegrupper og 2 plejecentre (Engparken og Åparken). Distrikt Ikast Vest: I distriktet er der 4 sygeplejeruter, 2 hjemmeplejegrupper (Frisenborgparken, BHI og midtjyden) og 3 plejecentre (Frisenborgparken, Grønneparken og Højris Have). I Frisenborgparken er der genoptrænings- & aflastningsafdeling. Side 1 af 15

2 Distrikt Ikast Øst: I distriktet er der 3 sygeplejeruter, 3 hjemmeplejegruppe (Rolighedsparken, Bording og Engesvang) og 3 plejecentre (Rolighedsparken, Kærmindeparken og Dybdalsparken). Distrikt Nørre Snede I distrikt Nørre Snede er der 3 lokalområder: Ejstrupholm, Nørre Snede og Klovborg. Der i alt 3 sygeplejeruter, 4 hjemmeplejegrupper og 3 plejecentre (Solbakken, Bavnehøj og Østervang). Desuden er der 2 fagområder, Træningsområdet og køkkenområdet, der dækker alle 4 distrikter. Ønskes mere information f.eks. en organisationsplan for ældreafdelingen, klik på nedenstående link, så kommer du til Ikast-Brande Kommunes hjemmeside for studerende. Desuden kan uddannelseskonsulent Birthe Foldbjerg kontaktes på mail bifol@ikast-brande.dk eller telefon: Samarbejdsrelationer Der er samarbejde med relevante sygehusafdelinger, rehabiliteringscenter, plejehjem og visitationsenheden i forbindelse med planlægning af udskrivelse og borgerens fremadrettede behov for sygepleje. Der er endvidere samarbejde med praktiserende læger, speciallæger, fysio- og ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, pædagoger, social og sundhedshjælpere, daghjemsledere, sygeplejersker med specialfunktioner, konsulentteamet, embedslæge, hospice, præster, sygehuse, apotek, med flere. Patient/borger kategorier Distrikt Brande. Overordnet dækker distriktet såvel land- som større og mindre byområde. Der er plejeboliger, ældreboliger, villakvarterer og boliger med lejligheder af varierende størrelse Plejeboliger: Engparken: Her er plads til 48 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er opdelt i 6 mindre afdelinger med 8 lejligheder i hver. Der arbejdes efter Leve-bo tanken. Åparken: Her er plads til 12 beboer med særlig behov ofte demente. Huset er indrettet i 2 små afdelinger med 6 lejligheder i hver. Der arbejdes efter leve bo tanken. Side 2 af 15

3 Centre: Brandlundparken: I de fysiske rammer er der: Aflastning: Ældreboliger Aflastningspladser Frisør Fodpleje Aktivitetscenter & daghjem Træningssal Produktionskøkken Administration Hjemmepleje Hjemmesygepleje Sygeplejeklinik. Der er i alt 6 aflastningspladser. Fordelt med 2 på Engparken og 4 i Brandlundparken. Hjemmeplejen / hjemmesygeplejen har kontakt med ca. 250 borgere i alle aldersgruppe med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Aktivitetscenter / daghjem: Der er aktuelt 53 pladser i daghjem fordelt på hel og halvdagspladser. I det åbne dagcenter tilbydes mere end 30 forskellige aktiviteter, som primært ledes af frivillige. Distrikt Nørre Snede. Overordnet dækker distriktet såvel land- som byområder. Der er plejeboliger, ældreboliger, villakvarterer og boliger med lejligheder af varierende størrelse Distriktet har integreret ordning. Det betyder, at sygeplejerskerne og øvrige plejepersonale har opgaver både på centre og i hjemmeplejen. Der arbejdes ud fra et borgerrelateret værdigrundlag. Plejeboliger: Solbakken: Er et aktivitets- og plejecenter. Her er plads til 30 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er i 2 etager med 2 aflastningspladser på hver sal. Der arbejdes efter en tilpasset "Leve-bo tanke. Der er en lille enhed for demente. Bavnehøj: Her er plads til 8 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Østervang: Centret er i øjeblikket under ombygning og vil 1. oktober 2009 have plads til 34 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. De fysiske rammer inddeler centret i 3 afdelinger heraf en skærmet enhed med plads til 8 beboere. Side 3 af 15

4 Aflastning: Der er i alt 8 aflastningspladser. Fordelt med 4 på Solbakken 2 på Bavnehøj og 2 på Østervang. Hjemmeplejen / hjemmesygeplejen har kontakt med ca. 260 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Sygeplejerskerne varetager opgaverne både i plejeboligerne/centrene og i hjemmeplejen. Aktivitetscenter / daghjem: Der er dagcentre på Solbakken og Bavnehøj og Østervang. Daghjemstilbud findes på Solbakken og Bavnehøj. Pladserne er fordelt på hel og halvdagspladser. I det åbne dagcenter tilbydes forskellige aktiviteter, som det faste personale og frivillige varetager i samarbejde. Distrikt Ikast Vest. Overordnet dækker distriktet den vestlige del af Ikast by og de landområder, der ligger nordvest og sydvest for Ikast by. I distriktet er der plejeboliger, ældreboliger og private boliger med lejligheder/huse af varierende størrelser. Plejeboliger: Frisenborgparken: Her er plads til 24 beboere, fordelt på 2 afdelinger. Der arbejdes efter Leve-bo tanken. Der er både social- og sundhedsassistenter og hjælpere i afdelingen. Lederen er uddannet sygeplejerske. Grønneparken: Her er plads til 40 beboere fordelt på 2 etager, der hver er opdelt i 2 afsnit. Der arbejdes efter leve bo tanken. Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Endvidere er der ansat en sygeplejerske. Ældreboliger: Midtjyden: Her er 21 boliger, heraf kan der bo ægtepar i 2 af lejlighederne. Der er fast personale i dagog aftenvagt, social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Om natten betjenes stedet af døgnplejen. Hjemmesygeplejersker inddrages i komplekse opgaver. Centre: Frisenborgparken: I de fysiske rammer er der: Plejeboliger (se ovenfor) Aflastningspladser Hjemmepleje Hjemmesygepleje Aktivitetscenter & daghjem Administration Terapeuter/Træningssal Produktionskøkken Side 4 af 15

5 Aflastningsafdeling: Forebyggende hjemmesygeplejersker Høreomsorg Fodpleje Der er 12 aflastningspladser. Personalet består hovedsagelig af social- og sundhedsassistenter. Hjemmesygeplejersker inddrages i komplekse opgaver. Hjemmeplejen / hjemmesygeplejen har kontakt med ca. 300 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Aktivitetscenter / daghjem: Der er 19 pladser i daghjem fordelt på hel og halvdagspladser. I det åbne dagcenter tilbydes mange forskellige aktiviteter, som primært ledes af frivillige. Det åbne dagcenter benyttes af brugere om ugen. Distrikt Ikast Øst Distriktet dækker den østlige del af Ikast By, Bording og Engesvang. Der er plejeboliger, ældreboliger, villakvarterer og boliger med lejligheder af varierende størrelse. Centre: Rolighedsparken: Rolighedsparken ligger i Ikast By. Her er der 20 plejeboliger og 32 ældreboliger. Hertil visiteres ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er opdelt i 5 mindre afdelinger med 9-13 lejligheder i hver. Der arbejdes efter Leve-bo tanken. På Rolighedsparken er der ansat 45 medarbejdere Dybdalsparken: Dybdalsparken ligger i Engesvang. Her er 24 plejeboliger og 2 aflastningspladser. Hertil visiteres ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er indrettet i 2 afdelinger med 13 lejligheder i hver. Der arbejdes efter leve bo tanken. På Dybdalsparken er der ansat 27 medarbejdere. Kærmindeparken: Kærmindeparken ligger i Bording og er ejet og drevet af Danske Diakonhjem. Her er 56 plejeboliger og 2 aflastningspladser. Hertil visiteres ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er indrettet i 3 afdelinger. På den ene afdeling bor der udelukkende demente borgere. Der arbejdes i alle afdelinger efter "leve-bo" tanken. På Kærmindeparken er der ansat 61 medarbejdere. Hjemmeplejen: Hjemmehjælpen/Hjemmesygeplejen: Hjemmehjælpen er delt i 3 grupper - Ikast, Bording og Engesvang. Hjemmesygeplejen består af en gruppe som har administration på Rolighedsparken i Ikast, hvorfra de kører ud. Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen har sammen kontakt med ca. 360 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. I Hjemmeplejen er der ansat ca. 45 social- og sundhedshjælpere / assistenter samt 11 sygeplejersker. Side 5 af 15

6 Daghjem/Dagscentre: Kærmindeparken: På Kærmindeparken er der et daghjem, med 9 visiterede pladser og et åbent dagscenter, der bliver besøgt af ca. 300 forskellige mennesker om året. Dybdalsparken: På Dybdalsparken er der et daghjem med 10 visiterede pladser og et åbent dagscenter, der bliver besøgt af 100 mennesker i 30 uger/år. Norgesgade: Dagscenter Norgesgade er et åbent dagscenter, der drives af et frivilligt brugerråd. I dagscenteret kommer 110 brugere, der deltager i forskellige aktiviteter. Centrale kliniske problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunerne er meget brede og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne i Ikast-Brande kommer hos borgere: fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge med forskellig livsstil, livsvilkår, religion med dårlig mestringsevne med livsstilssygdomme med forskellige former for kroniske sygdomme og terminale forløb til akutte situationer ved tilkald /nødkald i kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst/operation med behov for oplæring i /støtte til at leve med en sygdom der har brug for undervisning i at mestre deres sygdom med behov for hjælp til håndtering af medicin Tværfaglige og tværsektorielle forhold Gruppen, der varetager sygeplejeopgaver omfatter: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Organisering af indsatsen er opdelt efter kompetence. Sygeplejersken er tovholder på komplicerede borgerforløb og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Social- og sundhedsassistenter / plejehjemsassistenter varetager opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje i henhold til deres individuelle kompetenceniveau. Social- og sundhedshjælpere varetager elementære sygeplejeopgaver, kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Der er alle kategorier af personalet i dagvagt, men forskellige kategorier i de forskellige dele af kommunen i aften og nattevagt. Der er sygeplejedækning i døgnets 24 timer. Side 6 af 15

7 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener De nuværende målgrupper for sygeplejen i primær sundhedstjeneste kan klassificeres på forskellige måder. Generelt set er der potentielle klienter i alle aldre men en meget stor del er ældre mennesker. Hovedparten af borgerne er visiteret via egen læge eller sygehuset, dog kan der også være tale om henvendelser fra andre steder såsom sagsbehandlere i Socialforvaltningen, hjemmeplejens egne rækker eller borgerne selv og deres pårørende. Hvad er hjemmesygepleje? Herunder er et kort uddrag fra Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje gældende fra 1/ Formålet med hjemmesygepleje er: at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til borgere der har brug for det. Den kommunale hjemmesygepleje retter sig mod alle personer uanset alder og boform med behov for sygepleje. Følgende generelle funktioner varetages i hjemmesygeplejen: Udfører sygepleje o udfører sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl.a. til borgere med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende o udfører lægeordinerede behandlingsopgaver o observerer patientens tilstand og effekten af sygepleje og behandling o yder borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke den enkelte borgers og grupper af borgeres sundhed Planlægger og leder sygepleje o planlægger og leder sundhedsfremme og forebyggelse, sygepleje-, rehabiliteringsog palliative forløb samt lægeordinerede behandlingsopgaver o planlægger og leder indlæggelses- og udskrivningsforløb med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed o sikre sammenhæng i forhold til sociale ydelser Formidler sygepleje o rådgiver, vejleder og underviser borgere, patienter, pårørende og hjemmeplejens øvrige faggrupper, herunder elever og studerende o medvirker til at bevare og styrke borgernes sundhed via borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Udvikler sygepleje o udvikler og forbedrer kvaliteten og patientsikkerheden, bl.a. via dokumentation og kvalitetsudvikling o medvirker i relevant regionalt udviklings- og forskningsarbejde o medvirker i analyser af lokale sundhedsbehov og rådgiver om det lokale sundhedsvæsens udvikling, bl.a. når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, palliation og sammenhæng mellem sundheds- og sociale tilbud mv. Sygeplejefaglige opgaver Målet er, at den studerende opnår viden om og forståelse for at Identificere og vurdere behov for sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje til Side 7 af 15

8 udvalgte grupper. Støtte enkeltpersoner, familie eller gruppe i et lokalsamfund, så de kan deltage i beslutninger vedrørende egen sundhed. Planlægge og under supervision udføre og evaluere sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og lindrende sygepleje inden for sygepleje i forhold til patienter / borgere med kroniske sygdomme. Folkesundhedsvidenskab Målet er, at den studerende udvikler Viden om og forståelse for folkesundhedsvidenskab. Forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelses betydning for den enkelte og for folkesundheden, Indsigt i nationale og internationale politiske i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Viden om og forståelse for miljøets indflydelse på befolkningens livsstil og levevilkår i forhold til sundhed og trivsel. Evne til at indgå i sundhedsvæsenets opgaver i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Kompetence til at identificere sundhedsadfærd og risikofaktorer hos det enkelte menneske og grupper af mennesker. Færdigheder til at udføre afgrænsede sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende handlinger. Emner i forhold til temaet: At leve med kronisk sygdom / funktionsnedsættelse herunder svækkelsesproblematik: Indsatsområder i forhold til kroniske lidelser: KRAM og forløbsprogrammer. Generelle problemstillinger i forhold til at leve med kronisk sygdom. At leve med en kronisk lungelidelse. At leve med Diabetes Mellitus Type 2. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Fokusområder i Ikast-Brande Kommune Sundhedsfremme og forebyggelse Borgere med kronisk sygdom Demens Sårpleje Tryksårsforebyggelse / risikovurdering Pleje af terminal syge Forflytningsteknik ud fra en sundhedsfremmende tilgang Et godt hverdagsliv for borgere Sygeplejeprofiler Side 8 af 15

9 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Sundhedsfremme Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere Kollegial vejledning refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder / personalemøder Elektronisk omsorgssystem til dokumentation Hjemmeplejebogen med udarbejdelse og anvendelse af individuelle handle- og plejeplaner Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Modul 6-4 uger Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Den kliniske vejleder er ansvarlig for den første kontakt til den studerende. Den kliniske vejleder vil introducere den studerende til arbejdspladsen, kommunens sundhedspolitik og primærsygeplejerskens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Den studerende får tildelt 2-3 borgere med kronisk sygdom, som den studerende, i samarbejde med øvrigt personale og den kliniske vejleder, skal varetage sygeplejen for. Grundlæggende sygepleje Undervisning og vejledning Håndtering af medicin Der vil være fokus på følgende: Forståelse for det enkelte menneskes livssituation Respekt for selvbestemmelsesretten Respekt for forskellige kulturer Reflektere over etiske problemstillinger og identificere etiske dilemmaer Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag - herunder samtale med udviklingskonsulent på området. Målrettet undervisning og vejledning Sundhedsfremmende samtaler med udgangspunkt i borgerens forståelse af egen livssituation. Under vejledning, medicinadministration af medicin til 2-3 borgere Brug af Care Side 9 af 15

10 Læringsmiljø /Studiemiljø I Ikast-Brande Kommune er der ansat en uddannelseskonsulent som i samarbejde med de kliniske vejledere koordinerer hvor de studerende skal være i klinikken. I god tid inden den studerende starter i området sendes en mail med mødetid, sted og arbejdstider. I mailen beskrives brug af uniform, mulighed for mad og drikke, hvordan den studerende kommer rundt i området og andre praktiske oplysninger. Der vil desuden være en startdrøftelse med den kliniske vejleder angående gensidige forventninger og planlægning af det kliniske uddannelsesforløb. I Ikast-Brande kommune har med-udvalget udarbejdet en samarbejdsaftale som har udgangspunkt i værdierne dialog, tillid og ansvarlighed. Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er adgang til IT og litteratur. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil jf. individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder og de daglige vejledere, sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter, vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuelle fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger Studiebesøg er også en del af studierummet I modul 6 tilrettelægges: Et undervisnings og refleksionsmøde: Hvor de studerende, kliniske vejledere, sygeplejersker, uddannelseskonsulenten og andre faggrupper kan deltage. Den studerende kommer med et oplæg fra en konkret situation og inddrager relevant teori. Alle deltagere bidrager med overvejelser, spørgsmål og erfaringer. Den kliniske vejleder vil hjælpe med at diskutere og problematisere opgaverne, være med til Side 10 af 15

11 at reflektere, give modspil og stille krav. Vi anser det som en nødvendig forudsætning for læring og et godt læringsmiljø, at den studerende oplever tryghed i samværet og samarbejdet med kolleger. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende vil blive Introduceret til området. Planlægning af klinikken med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan. Den studerende samarbejder med den kliniske vejleder, sygeplejerske eller social og sundhedsassistent. Den kliniske vejleder udvælger i samarbejde med sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, hvilke borgerrelaterede opgaver den studerende skal have. Der vil være vejledning til opgaverne både før, under og efter. Den studerendes oplevelser vil efterfølgende danne baggrund for fordybelse og refleksion. Desuden vil den kliniske vejleder stille krav til bearbejdning / refleksion af relevante emner. Ved behov afholdes der møde med den studerende og sygeplejelæren angående den studerendes studieforløb i klinikken. Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse. hvor den studerende, og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets kompetencer og den individuelle kliniske studieplan. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt et spørgeskema Evaluering af din kliniske undervisningsperiode som drøftes med den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Distrikt Brande: Mødested: Brandlundparken 1, 3. sal, 7330 Brande, tlf (hovednummer) Klinisk vejleder: Lene Fasdal, mail: lefas@ikast-brande.dk, tlf (kl ) Distrikt Ikast Vest: Mødested: Frisenborgparken, Frisenborgparken 26, 1. sal, 7430 Ikast, tlf (hovednummer). Klinisk vejleder: Bodil Andresen, boand@ikast-brande.dk, tlf (kl ). Distrikt Ikast Øst: Mødested: Rolighedsparken, Rolighedsvej 1, 2. sal, 7430 Ikast, tlf (hovednummer) Klinisk vejleder: Helle Schou, hesch@ikast-brande.dk, tlf (kl ). Klinisk vejleder: Malle Saksø, masak@ikast-brande.dk, tlf (kl ). Distrikt Nørre Snede: Lokalområde Ejstrupholm: Mødested: Solbakken, Smedevænget 14, 7361 Ejstrupholm, tlf (hovednummer). Klinisk vejleder: Elsebeth Andersen, mail: elsan@ikast-brande.dk, tlf (kl ) og Bente Damgren Nielsen, mail: bdnie@ikast-brande.dk, tlf (kl Side 11 af 15

12 14.45). Lokalområde Klovborg: Mødested: Østervang, Storegade 2, 8765 Klovborg, tlf (hovednummer). Klinisk vejleder: Pia Svaneklink, mail: tlf (kl ). Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Sygepleje som etisk know-how. Hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. (s ) Torben K. Jensen Grundlagsproblemer i sygeplejen. Etik, videnskabsteori, ledelse & samfund. Philosophia udgave 6. oplag Sundhedsfremme i teori og praksis (Kapitel 1-5) Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen 1. udgave 1. Oplag Sundhedsfremme afdelingen Ringkøbing Amt 2000 Helbred er, hvordan man har det- Sundhed er, hvordan man tager det - Om Antonovskys salutogenetiske ide` Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Publiceret i Klinisk sygepleje nr Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik "Den motiverende samtale", Dansk Selskab for Almen Medicin, nr Den etiske fordring (s.17-33) K.E. Løgstrup Gyldendal 2. udgave oplag Sundhedsstyrelsen: Vejledning af 30.juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Sygdomslære i forhold til borgerens konkrete lidelser. Forebyggende sundhedsarbejde Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind, Bjarne Bruun Jensen Munksgaard Udgave Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer / uge Sammen med klinisk vejleder udarbejder studieplan 1-2 uger forud Er velforberedt og deltager aktivt i den formaliserede undervisning / evaluering Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets kompetencer Er reflekterende i tanke ord og på skrift f.eks. via brug af logbog praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme Side 12 af 15

13 forståelsen mellem teori og praksis Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer Studieaktivitet 1. periode Formål Formålet er, at den studerende foretager en risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Rammer for studieaktiviteten Studieaktiviteten er obligatorisk Den studerende afleverer max 3 siders skriftlig oplæg forud for fremlægningen, tidspunkt aftales med den kliniske vejleder Der afsættes 45 minutter til præsentation, refleksion og evaluering per studerende Tager udgangspunkt i en epidemiologisk undersøgelse, der har relevans for problemstillinger i den aktuelle klinik Afholdes på det kliniske undervisningssted i første periode indenfor de sidste 2 uger Med deltagelse af studerende, kliniske vejledere og ansatte tilknyttet undervisningsstedet Studieaktiviteten afholdes som et oplæg i forbindelse med et organiseret sygeplejefagligt møde med deltagelse af personale og studerende Den studerende præsenterer sin analyse og vurdering af en konkret undersøgelse i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende aspekter. Præsentationens indhold drøftes i forhold til praksis på det aktuelle kliniske undervisningssted Den kliniske vejleder på undervisningsstedet forestår evalueringen Evaluering af studieaktiviteten: Evalueringen foregår umiddelbart efter præsentationen. Evalueringen fokuserer på: At den studerende selvstændigt kan udvælge og formidle praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og på baggrund af dette kan foretager en risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Deltagere til fremlæggelse: Kliniske vejledere Uddannelseskonsulent Den sygeplejestuderende inviterer selv relevant plejepersonale 2. periode: Intern klinisk prøve på modul 6 Det er en forudsætning for at kunne gå til prøve, at den studerende har deltaget i den fastlagte studieaktivitet samt at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle kliniske studieplan. Side 13 af 15

14 Formål: At den studerende udfører sundhedspædagogisk virksomhed i primær eller sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familier eller ældre med en kronisk lidelse. Læringsmål: At den studerende fremragende og udtømmende, med ingen eller få uvæsentlige mangler kan: Selvstændigt observere og identificere fænomener knyttet til folkesundhed / - diskutere og forholde sig til forskellige sundhedsopfattelser Selvstændigt kan begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter / borgere. Selvstændigt kan tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere en udvalgt klinisk opgave indenfor sundhedsfremmende og forebyggende sundheds- og sygepleje til udvalgte patienter / borgere under hensyn til deres livssituation. Viser engagement i borgerens livssituation og giver plads til borgerens selvformulerede problemer og valg- Selvstændigt kan indgå i relation, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier eller ældre patienter / borgere og undervise, vejlede og informere disse. Forklarer hensigten med sygeplejehandlingerne og redegør for og diskuterer sine prioriteringer og vurderinger. Selvstændigt kan udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Rammer Organiseres med udgangspunkt i en udvalgt klinisk opgave og foregår i et autentisk borger- og patientforløb. Afholdes ude på det kliniske undervisningssted i slutningen af anden kliniske periode. Med deltagelse af studerende, klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer. Emnefeltet aftales mellem den kliniske vejleder og den kliniske sygeplejelærer og formidles til den studerende senest ugen forinden. Den kliniske vejleder og den studerende vælger den konkrete situation senest dagen før prøven afholdes. På prøvedagen arbejder den studerende og den kliniske vejleder sammen på det kliniske studiested, hvor den studerende demonstrerer sundhedsfremmende og forebyggende handling(er), der tager udgangspunkt i patientens / borgerens / familiens situation. Tidsrammen er ½ -1 time til udførelse af handlingerne på klinikstedet. Samme dag eksamineres den studerende af den kliniske sygeplejelærer og den kliniske vejleder. Eksaminationen har en tidsramme på ¾ time: Den studerende redegør indledningsvis for situationen, og de udførte sundhedsfremmende og forebyggende handlinger, herunder sin egen prioritering og vurdering (ca. 10 min.), hvorefter den kliniske sygeplejelærer og kliniske vejleder eksaminerer i 20 min.. Der er afsat 15 min. til votering og tilbagemelding til den studerende. Den kliniske sygeplejelærer formidler voteringen til den studerende Bedømmelse Bedømmelse: bestået / ikke bestået. Side 14 af 15

15 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom. At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter / borgere med kroniske sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter / borgere med kroniske sygdomme. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter / borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter / borgere. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter / borgere. At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter / borgere. At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter / borgere og undervise, vejlede og informere disse. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Side 15 af 15