Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Herning Kommune Hjemmesygeplejen

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering På modul 11, er du tilknyttet hjemmesygeplejen, som er en del af den primære sundhedssektor. Hjemmesygeplejen i Herning kommune er organiseret i afdelingen Sundhed og Ældre under forvaltningen Social, Sundhed og beskæftigelse. Se organisationsdiagram for hele Herning kommune. Se mere på og Sundhed og Ældre omfatter ca medarbejdere og indeholder både området for hjemmepleje og plejecentre. Sundhed og Ældre er opdelt i et Sygeplejeområde, et område for Sundhedsfremme, kost, træning og hjælpemidler samt Visitationsenheden. Det hele ledes af en Sundhed- og Ældrechef. Sygeplejen er geografisk opdelt i fire områder Nord, Syd, Øst og Vest. Sygeplejen følger værdierne i kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog. Se mere om sygeplejen på kommunens hjemmeside. Som studerende er du tilknyttet en klinisk vejleder i en af de 4 områder. Område Nord mødested Østergade 5 I Aulum. Område Syd mødested i Lind Plejecenter, Gadegårdsvej 121 Lind Område Øst Møllegade 1 C, Markedspladsen i Herning midtby. Område Vest mødested på Plejecenter Vesterled, Vestergade Herning De fire områder er fordelt således: I hvert af de fire områder er der ansat en gruppe sygeplejersker, der arbejder fordelt mellem Side 1 af 12

2 dag, - aften og nattevagt. Hjemmesygeplejerskerne møder ind på mødestedet ved vagtens begyndelse og afslutter også vagten der. Som studerende bliver du inkluderet i sygeplejerskekollektivet og du deltager i gruppens planlægning og arbejdsfællesskab. Du får herved mulighed for, at få et godt indblik i en hjemmesygeplejerskes arbejde og i hvordan gruppen vedligeholder og udvikler kvaliteten af plejen. Hjemmesygeplejen er organiseret i faste borgerruter, du bliver tilknyttet den rute din kliniske vejleder har. Herved bliver du godt kendt med borgerne, og kan opnå øvelse i at inkludere helheden i borgerens livssituation i sygeplejen. Du får også mulighed for at samarbejde med den faste hjemmehjælpergruppe og opnå øvelse i at lede sygeplejen og koordinere plejeforløb tværfagligt og tværsektorielt. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejegruppen omfatter: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Organisering af indsatsen er opdelt efter kompetence. Hjemmesygeplejersken er tovholder på plejeforløbet hos de enkelte borgere og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Kommunen har desuden sygeplejefagligt akutteam. Social- og sundhedsassistenter / plejehjemsassistenter varetager opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje i henhold til deres individuelle kompetenceniveau. Social- og sundhedshjælpere varetager grundlæggende plejeopgaver, praktiks bistand i hjemmet, samt opgaver efter individuel oplæring. Ufaglærte afløsere varetager elementære opgaver, specielt i ferieperioder. Der er alle kategorier af personale i dagvagt, men forskellige kategorier i de forskellige dele af kommunen i aften og nattevagt. Der er sygeplejedækning i døgnets 24 timer Elever og studerende: I hjemmesygeplejen er der sygeplejestuderende på modul 1, 6 og 11 og 12. herudover Grundforløbselever, Social - og sundhedshjælperelever, Social- og sundhedsassistentelever og ergo-og fys. studerende. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejder vi med: Kommunens akut team, ergoterapeuter og fysioterapeuter inden for vedligeholdelsestræning og genoptræning samt aktivitet og arbejdsmiljø. Rehabiliteringscenteret og Fuglsangsøcentret, som indeholder en stor del af kommunens aflastningspladser. Kommunens øvrige plejecentre og visitationsenheden, blandt andet i forbindelse med planlægning af udskrivelse og borgerens fremadrettede behov for sygepleje. Relevante sygehusafdelinger I Region midt, Praktiserende læger, speciallæger, f. eks i forhold Side 2 af 12

3 til behandling af sår. Patientkategorier/borgerkategorier Borgerne i hjemmeplejen har en bred vifte af fysiologiske, psykologiske, social eller eksistentielle problemstillinger og behov, som oftest har baggrund i alders- og livsstilsbetingede sygdomme og svækkelser. De har behov for sygepleje af varierende kompleksitet og har brug for såvel sundhedsfremmende og forebyggende, lindrende og behandlende sygeplejefaglige tiltag. Borgere der modtager hjemmesygepleje, kan være: Mennesker i alle aldre, som er/eller har været i behandlede på sygehuset og som fortsat har brug for behandling, specialiseret sygepleje samt sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje eller rehabilitering. F. eks. Mennesker med alders- og livsstilsbetingede sygdomme f. eks. KOL, diabetes, kredsløbslidelser samt følgelidelser heraf, samt andre kroniske sygdomme. Mennesker i med cancersygdomme i såvel stabile forløb som palliative plejeforløb ved livets afslutning. Mennesker med psykologiske og sociale problemstillinger så som misbrugsproblemer (alkohol og/eller medicin) og/eller psykiske lidelser som depression, skizofreni, psykoser, fobier m.v. Mennesker med demenssygdomme eller andre hjernelidelser Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hemmesygeplejersken har til opgave at lede sygeplejen. Blandt andet at vurdere plejebehovet, og igangsætte plejeydelser på baggrund af visitationen og områdets rammebeskrivelser. Fx hvis der henvises en ny borger til hjemmesygeplejen, er det hjemmesygeplejerskens opgave at vurdere og planlægge sygeplejeydelsen samt at oprette borgeren i Care systemet. I primærsektoren udspringer de kliniske problemstillinger af de enkelte patientforløb og den enkelte patients behov og problemer. Kompleksiteten hos patienten er individuel. Hjemmesygeplejersken har ansvaret for at oprette og fastholde en tillidsfuld kontakt og samarbejde med både borgeren og hans eller hendes pårørende. Sygeplejeopgaverne udføres i borgerens hjem og tilpasses borgerens hverdagsliv. Sygeplejen tilrettelægges og udføres i tæt samarbejde med borgeren, de pårørende og tilpasset de ressourcer og muligheder der er tilstede i det enkelte hjem. Flere borgere har fast hjemmepleje til såvel personlig pleje eller til praktisk bistand i hjemmet. Det er hjemmesygeplejerskens opgave og ansvar at sikre et godt samarbejde med Side 3 af 12

4 hjemmehjælperne og være faglige konsulenter ift. observationer og eventuelle problemstillinger omkring den enkelte borger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger: Planlægning og koordinering af sammenhængende plejeforløb fx. rehabiliteringsforløb og sygepleje ved indlæggelse/ udskrivelse og indflytning på plejecenter At hjælpe og støtte patienten til at mestre egen sundhed og egenomsorg Observationer knyttet til sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger samt rapportering og dokumentation heraf. Borgerrettet information vejledning undervisning indenfor såvel sundhedsfremende, sygdomsforebyggende, behandlende og lindrende problemstillinger. Sygepleje til borgere og deres pårørende i terminale forløb Medicin håndtering (herunder administration dosering/injektion) Sygepleje til demente borgere og deres pårørende Sygepleje til borgere med smerter Sygepleje til borgere med ernæringsproblemer Sygepleje til borgere med inkontinens Sygepleje til borgere med sår Sygepleje ved udskillelsesproblemer At tilpasse og sikre hygiejniske principper/retningslinjer Sygepleje til borgere med særlige behov - fysisk/psykisk/socialt Hjemmesygeplejersken har mulighed for at hente hjælp hos kommunens akut team fx hvis en borger udskrives med en specialbehandling fra sygehuset, eller hvis der opstår akutte problemer i hjemmet. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver retter sig mod: Det udførende aspekt: Sygepleje til borgere med sammensatte og komplekse sygdomme Akut sygepleje, Samtaler om krise, sorg og konflikter, Pleje af døende (palliation) Omsorg, nærvær og kontakt, Sundhedsfremme og forebyggelse Deltage i opfølgende hjemmebesøg. Vurdering af behov for grundlæggende sygepleje Tekniske og instrumentelle sygeplejeopgaver fx sondeernæring, topkath og iv behandling. Medicinhåndtering, Undersøgelser, Sårpleje mm Undervisning, vejledning og rådgivning til borgerer og pårørende Det ledende aspekt: Planlægge, koordinere og lede sygepleje i sammensatte og komplekse forløb. Side 4 af 12

5 Det kan f. eks. være ved akutte tilfælde, i situationer, hvor behovet for pleje er meget skiftende, og ved uafklarede sundhedsproblemer. Vi samarbejder om opgaven med andre faggrupper. Vi evaluerer forløbene, så vi kan justere og forbedre plejen og undgå fejl. Vi uddelegerer opgaver på baggrund af observationer og faglig vurdering. Vi har fokus på såvel borgerens sikkerhed, såvel som sygeplejerskens og plejepersonalets arbejdsmiljø Det formidlende aspekt: Omfatter blandt andet formidling af viden om sygepleje og etiske problemstillinger til: Plejepersonale og kolleger inden for andre faggrupper, Praktiserende læger, sygehuse, sygeplejestuderende, elever m.m. Vi dokumenterer sygepleje i borgerens hjemmejournal samt ved brug af Rambøll Care. Det udviklende aspekt: Ved at planlægge, evaluere og dokumentere indsatsen i plejeplaner med sigte på at fastholde og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Gennem det nære samarbejde med praktiserende læger, sygehuse, apoteker, visitatorer, ergo - og fysioterapeuter m.m. hvor problemstillinger opstår, drøftes og bearbejdes således at sammenhæng i pleje og behandlingsforløb understøttes. Ved at forebygge fejl og ved at lære af fejl (utilsigtede hændelser og uhensigtsmæssige indlæggelser) Opmærksomhed på ny faglig viden og udvikling af sygepleje Sygeplejeopgaverne er beskrevet på websiden Hjemmesygepleje i Herning Kommune, fx kvalitet standarder og sygeplejeydelser. Dokumenteres i borgerens hjemmejournal svarende til Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Forslag til hvordan du som studerende kan arbejde med læringsudbyttet for modul 11: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte borgere og grupper af borgere. Være kontaktsygeplejerske for 1-4 ikke komplekse borgere. Samt 1 3 lettere komplekse borgere. Og/eller 1 kompleks borger. Dokumentere selvstændigt i hjemmejournalen Opstart samt ajour føre handleplaner Medinddrage borgeren og evt. pårørende i sygeplejen, sætte mål for sygeplejen ud fra borgerens ønsker, ressourcer eller risici i sygeplejen Varetage sundhedsfremmende - og forebyggende sygepleje Varetage sundhedsbevarende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Side 5 af 12

6 Guide patienten til at følge ordineret behandling At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Kende og anvende kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder Være opsøgende for at finde, vurdere, formidle og anvende den nyeste viden sammen med plejegruppen eller andre ressourcepersoner, fx de sygeplejefaglige konsulenter og Farmaceuten. Begrunde den udførte sygepleje mundtlig og skriftligt At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog Kommunikere professionelt og målrettet Overvejelser om, og anvende forskellige samtaleformer fx small talk Give mundtlig rapport Dokumentere i Care system og handleplaner Inddrage didaktiske overvejelser i vejledningen af patient og pårørende i forbindelse med at Planlægge, udføre og evaluere undervisning og vejledning til borgeren og pårørende. Vejlede studerende på andre moduler, eller andre fagprofessionelle Undervise samarbejdspartnere, sygeplejersker, social - og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse patientsituationer Udvise ansvarsbevidsthed hos borgeren og over for samarbejdspartnere Udføre og begrunde såvel grundlæggede som kompleks sygepleje Lede og koordinere og evt. uddelegere sygeplejen ud fra fagkompetencer Selvstændigt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver. Have overblik over udvalgte borgerforløb Samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt Planlægge borgerforløb: udskrivelse fra sygehus, indlæggelse på sygehus i samarbejde med borgeren og evt. pårørende Varetage de administrative opgaver som f. eks: dokumentere i handleplan, udfylde ark tilhørende plejeplanen, udfylde fax til sygehus, læge, samt dosisdispensering af medicin til apotek. Forstå og kende de opgaver dagligdagen består af. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Kende og anvende de kliniske retningslinjer og standarder Kende, begrunde og bruge ABCDE-principperne (førstehjælpsprincipperne) Side 6 af 12

7 Gennemføre måling og vurdering af BT, puls, temperatur, blodsukker og urinstiks, Anvende screeningsredskaber fx VAS, (smerteskala) og ernæringsrisikovurdering, Udføre sondeernæring og sårpleje ved såvel u komplekse og komplekse sår fx oprensning, og VAC, At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper Selvstændigt beherske medicinadministration til udvalgte borgere (kende og anvende indikation, dispensering, administrationsvej) administrationsteknikker, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner, kontraindikationer. Overholde hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Undervise den udvalgte patient i dennes medicinhåndtering Selvstændigt søge information om lægemidler - fastlagt studieaktivitet: medicinadministration At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger Formidler viden under hensyntagen til borgerens ret til medinddragelse Indgå i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient Handler moralsk i relationelle magtforhold Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Formidler og vejleder borgene og evt. pårørende om behovet for undersøgelser og om hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering og hvad aktuelle undersøgelser og behandlinger fortæller om borgerens helbredstilstand Inddragelse af de fagprofessionelle i de komplekse borgerforløb, Fx hos demente borgere. Hvor der er henvisning til demenskonsulenter eller egen læge ifm. blodprøver eller demenstest. Samarbejde med Geronto psykiatri hos den ældre sindslidende borger. Hos socialt udsatte samarbejde med Udsatte team, Hos den kroniske lunge patient samarbejde med kommunens KOL sygeplejerske, Hos den urininkontinente borger samarbejde med urininkontinens sygeplejerske. Hos den terminale borger samarbejde med det palliative team. Side 7 af 12

8 Typiske patientforløb/borgerforløb I Hjemmesygeplejen vil der altid være et helhedsblik på borgeren, således at der ud over borgerens sygdomsbillede indgår en vurdering af og støtte til borgeren ud fra personlige og sociale ressourcer. Fx kommer hjemmesygeplejersken i årevis hos borgere, hvor det er den støttende samtale og vejledning relateret til borgeres psykiske eller somatiske lidelse og ressourcerne til egenomsorg der er i fokus. Eller hjemmesygeplejersken kommer i kortere eller længere tid hos borgere der alene har behov for instrumentel sygepleje. Konkrete eksempler på sygeplejen: Besøg hos en 7o årig mand med lungecancer. Han er for nylig opereret og fået fjernet dele af lungen gennem kikkertoperation, han har derfor tre små sår som tilses og renses. På forespørgsel fra sygeplejersken fortæller manden om manglende appetit, vægttab og begyndende obstipation. Sygeplejersken gennemfører en omfattende dataindsamling og giver vejledning ift. ernæring og behandling af obstipationen. Et besøg er hos en ældre eneboer, der har sin egen mening og liv og sygdom, og helst vil klare alt selv. Men alligevel har givet hjemmesygeplejerskerne lov til at komme og måle BT én gang i måneden og herigennem støtte manden i at fastholde behandlingen af blodtrykket. Et besøg hos en kvinde med en psykiatrisk diagnose. Besøget foregår gennem en lille åbning i døren. Efter en vedholdende banken og præsentation, det er sygeplejersken der er her. Kommer hun ind og får kontakt gennem en sprække i døren. Kvinden er tydelig træt og mat i stemmen og fortæller at det er fordi jeg sover om dagen, har ikke styr på min dagsrytme. Sygeplejersken spørger til hvordan hun har det og får et meget nølende svar, måske ikke så godt. Hun bliver derfor stående og siger til kvinden at hun er bekymret for hende, har du behov for hjælp? Kvinden siger ikke tydelig ja, men heller ikke nej, efter lidt tid siger hun, jeg vil så gerne have en kat igen. Hjemmesygeplejersken tager tråden op og fortæller om en ældre mand i byen hun ved har flere små katte gående, hun kunne nok få én derfra. Kvinden bliver tydeligvis interesseret, stemmen bliver mere klar og hun fortæller at hun faktisk har købt kattemad og har forberedt sig til at få en kat igen. Det vil være godt for mig siger kvinden og sygeplejersken bekræfter det og fortæller at hun på mandag vil komme igen og tage et telefon nummer med på ham der har kattene. Kontakten er gjort og den skal følges op. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Sygeplejeprocessen med henblik på aktuelle og potentielle sundhedsproblemer, risikoområder og ressourcer. Borgerens livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Side 8 af 12

9 Observation og refleksion i forhold til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige og etiske dilemmaer. Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter/borgere og pårørende. Dokumentation i borgerens hjemmejournal, ud fra vejledning i brug hjemmejournal. Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. Vidensdeling og -udvikling på mono- og tværfaglige møder. Tilrettelagt sundhedsfaglig undervisning og kollegial vejledning. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling af kliniske retningslinjer eller procedurer, samarbejde med sygeplejekonsulent Slip sundheden fri, samarbejde med projektansvarlig Udvikling af fællessprog Hverdagsrehabilitering Akut sygepleje i samarbejde kommunens Akutteam Demens, frontallabs skadede, akutte pladser på Fuglsang sø, demensbiblioteket samarbejde med demenskoordinatorerne. Kvalicare udvikling og implementering af sårbehandling Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Herning Kommune er der ansat en uddannelseskonsulent der i samarbejde med de kliniske vejledere og de sygepleje ansvarlige områdeledere koordinerer, hvor de studerende skal være i klinikken. I alle områder er der ansat kliniske vejledere, som varetager planlægningen og vejledningen i dit kliniske forløb. De kliniske vejledere har hver uge afsat til vejledning og evaluering. Ud over den kliniske vejlede, vil du have mulighed for at få daglig vejledning og sparre med de hjemmesygeplejersker der er i dit område og som kender, eller har ansvaret for den borgerrute du er tilknyttet. Den klinisk vejleder vil, sammen med dig vurdere og vælge de sygeplejeområder du har interesse i, og behov for at lære og tilrettelægge dit studieforløb herudfra. I god tid inden du starter i området sendes en mail med mødetid, sted og arbejdstider. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne på hverdage. I mailen beskrives brug af uniform, mulighed for mad og drikke, hvordan du kommer rundt i området og andre praktiske oplysninger. Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for den gode sygepleje og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få udfordringer, ansvar og udvikle selvstændighed i sygeplejen. Men Side 9 af 12

10 altid med vejlederen eller en sygeplejerske i baghånden. Hjemmesygeplejersken er aldrig længere væk en et telefonopkald. Der er adgang til IT f. eks. Har alle hjemmesygeplejersker I Pad med rund på ruten og en fast PC til de daglige administrative opgaver. Vi tager udgangspunkt i din læringsprofil jf. den individuelle kliniske studieplan. Og vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog, så vores samarbejde kan blive præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Aftaler om vejledning samt evaluering planlægges ud fra individuelt behov. I den kliniske periode er du i direkte samspil med borgeren, du observerer sygeplejerskens virke og udøver selv sygepleje, samt reflekterer over praksis og de vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder vil udfordre dine i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Der tages udgangspunkt i at klinikperioden inddeles i 3 faser: 1. Fase: Gensidig at blive kendt, ved at vejlederen opnår kendskab til dine forudsætninger og interesser samt, at du kommer til at kende området, personalet og sygeplejeopgaverne. 2. fase: Opnå øvelse og rutine du bliver udfordret og evalueret i læreprocessen. 3. Fase: Arbejde selvstændigt og viser dine kompetencer. Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning: Der planlægges start-, midtvejs og slutdrøftelse samt uge - og evalueringssamtaler, som det er aftalt i den individuelle kliniske studieplan. Startdrøftelsen tager udgangspunkt i din personlige kompetence profil og modulets læringsudbytte. Studieaktiviteter og eksamen drøftes og aftales. Ved midtvejsdrøftelsen dannes et overblik over dit studieforløb, din vej mod målene og det drøftet hvordan den sidste del af perioden skal udnyttes. Spørgeskemaet Evaluering af din kliniske undervisningsperiode anvendes. Ved slutdrøftelsen anvendes det udfyldte spørgeskema. Undervejs tilbydes Før, under - og efter vejledning i relation til den udførte sygepleje. Blandt andet vejledning med mulighed for at observere de erfarne sygeplejersker og blive vejledt eller guidet undervejs i den konkrete sygeplejesituation. Og selvfølgelig refleksion med klinisk vejleder eller den daglige vejleder om planen for sygeplejen og den gennemførte sygepleje. Efter aftale følges du med klinisk vejleder og modtage feedback på udført sygepleje. Deltagelse i planlægningsmøder og faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Selvstudium. Relevant informationssøgning i forhold til borgergruppen. Anvendelse af den individuelle kliniske studieplan på e portfolien Forventninger til den studerende Side 10 af 12

11 I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Sammen med klinisk vejleder udarbejder studieplan 1-2 uger forud. Har mødepligt på 30 timer ugentlig. Er velforberedt og deltager aktivt i den aftalte undervisning og evaluering. Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur og IT. Arbejder målrettet med modulets læringsudbytte ved brug af E-portfolien. Er reflekterende i tanke ord og på skrift via brug af den individuelle kliniske studie plan, ugeplaner, praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis. Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber. I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg. Udvikle større grad af selvstændighed mod mere komplekse sygeplejeopgaver Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Uddannede Kliniske vejledere der samarbejde med kommunens uddannelseskonsulent og studiekonsulent omkring organisation og udvikling af klinisk undervisning. Pensum Den kliniske vejleder udarbejder pensumliste svarende til ca. 500 sider og du skal, herudover som studerende selv vælge pensum svarende til ca. 250 sider. Pensumlisten sende ud sammen med velkomstbrevet og denne, samt dine egne forlag til pensumlitteratur drøftes og aftales med den kliniske vejleder og indføres i din e portfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Af studieordningen fremgår det, at den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til gennemsnitlig 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer pr uge, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagerpligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten kontakter den kliniske vejleder den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvordan den studerende kan opfylde deltagelsespligten og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Modul 11 indeholder 2 studieaktiviteter og en intern klinisk prøve. Den fastlagte studieaktivitet er en individuel studieaktivitet med fokus på fordybelse i en udvalgt kliniske metoder p.t. retter studieaktiviteten sig mod nedenstående læringsudbytte: At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige Side 11 af 12

12 problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Den planlagte studieaktivitet er seminaret. Deltagelse i den fastlagte og planlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende er indstillet til den kliniske prøve. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Side 12 af 12