Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune
|
|
- Mads Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune April 2012
2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Bygninger...4 Fokusområde I: Kommunale bygninger...4 Fokusområde II: Sommerhuse...5 Fokusområde III: Klima i kommune- og lokalplaner...5 Fokusområde IIII: Fyrtårn...6 Indsatsområde 2: Indkøb og udbud...7 Indsatsområde 3: Adfærd...8 Fokusområde I: Inddragelse af medarbejderne i klimaarbejdet...8 Fokusområde II: Børn og unge...9 Fokusområde III: Information til boligejerne...9 Fokusområde IIII: Samarbejde med erhvervslivet...10 Indsatsområde 4: Transport...11 Fokusområde I: Udbygning og forbedring af stisystemet...11 Fokusområde II: Forbedring af den kollektive trafik...11 Fokusområde III: Klima som del af en prioriteret infrastruktur-handleplan...12 Fokusområde IIII: Fremme af alternative transportmidler...12 Indsatsområde 5: Vand...12 Indsatsområde 6: Energiforsyning...13 Fokusområde I: Udarbejdelse af strategisk energiplan...13 Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 2
3 Indledning Gribskov Kommune har vedtaget en klimapolitik med en overordnet vision om, at Gribskov Kommune skal være en klimabevidst kommune hvor planlægning og udvikling sker ud fra hensyn til både reducering af CO2 og klimatilpasning. Gribskov kommune skal være et foregangseksempel, således at kommunen gennem handlinger og samarbejder er med til at påvirke og hjælpe kommunens borgere og erhvervsliv til klimarigtig adfærd. Klimaarbejdet skal tænktes bredt, skal knyttes til den generelle kvalitetsforståelse, skal øge bevidstheden om hvordan vi håndterer ressourcer og skal tage udgangspunkt i de karakteristika og udfordringer, der er netop hér i kommunen. I klimapolitikken er der udover den overordnede vision vedtaget en række indsatsområder hvorunder der er fastsat en række målsætninger for kommunens fremtidige klimaarbejde. Klimahandlingsplanen tager udgangspunkt i visionen, indsatsområder og målsætninger fra klimapolitikken og skal derved være med til at sikre, at der følges op på disse. Den gælder for perioden hvorefter den skal revideres og følges op med en ny handlingsplan. Handlingsplanen vedrører hele kommunens organisation og skal derfor forankres bredt i alle kommunens afdelinger. Den er derfor også udarbejdet på baggrund af input fra de forskellige afdelinger i kommunen. I klimahandlingsplanen tages der udgangspunkt i de seks overordnede indsatsområder som fremgår af klimapolitikken, herunder: Bygninger Indkøb, udbud og forbrug Adfærd Transport Vand Energiforsyning Under hvert indsatsområde er der fastsat et eller flere overordnede fokusområder. Det er de områder der skal arbejdes med i Under hvert fokusområde er der eksempler på tiltag som allerede er vedtaget og/eller forslag til konkrete tiltag som kan igangsættes. Tiltagene kan både være målrettet kommunen som virksomhed og/eller kommunen som geografisk enhed. Der er en række af tiltagene som går på tværs af initiativområderne og de er derfor nævnt flere steder. Inddelingen i overordnede fokusområder er valgt ud fra den betragtning, at klimaarbejdet er en dynamisk proces hvor der hele tiden genereres ny viden og nye erfaringer. Der er derfor behov for løbende at kunne tage stilling til, hvilke tiltag der skal igangsættes for at opnå få største effekt. Derfor er det besluttet, at de overordnede fokusområder skal angive hvor fokus skal ligge, men at det herunder løbende skal besluttes hvilke konkrete tiltag der skal igangsættes. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 3
4 Indsatsområde 1: Bygninger Der er i klimapolitikken vedtaget følgende målsætning: Både kommunens bygninger og private boliger, erhvervsbygninger og sommerhuse har minimeret energiforbrug. Der er fokus på klimavenlig energiforsyning, herunder brug af vedvarende energi og tilslutning til kollektive energiforsyningsanlæg. Håndtering af regnvand og risiko for oversvømmelser indtænkes ved udformning af bygning og areal tilknyttet bygningen, samt ved placering af bygningen på grunden. Klimaarbejdet omhandler både nybyggeri og renovering. Mange eksisterende bygninger kan mindske deres energiforbrug, enten gennem bygningsforbedringer eller gennem mere effektiv styring af varme- og elforbruget eller ved at der udskiftes til udstyr der kræver mindre energi. Indsatsen for nedbringelse af energiforbruget i bygninger sker især gennem skærpede energibestemmelser i Bygningsreglementet og Gribskov Kommune arbejder løbende med muligheden for energioptimering af kommunens egne bygninger. Men på trods af gode tiltag, der allerede er igangsat, er der stadig stort potentiale for yderligere besparelser i kommunens bygninger, både gennem bygningsoptimering og gennem adfærdsændringer. Dette gælder også i de enkelte private boliger. Fokusområde I: Kommunale bygninger For kommunens bygninger er der både fokus på fremtidigt kommunalt nybyggeri, samt renovering og ombygning af eksisterende bygninger. Derudover er der også fokus på selve brugen af bygningerne. Gribskov Kommune har indgået en ESCO 1 aftale for 91 af de kommunale bygninger, hvilket betyder, at disse har gennemgået de mest nærliggende renoveringer og udskiftninger af anlæg mv. Der er for de 91 bygninger opsat målere så der kan holdes øje med el, vand og varmeforbrug (for en del af bygninger dog kun el-forbrug). Derudover har man i mange år haft fokus på generelt at sikre, at udskiftninger af anlæg, udstyr mv. altid sker med fokus på energibesparelser og energieffektivitet. Sikre, at det i anlægsmodellen skrives ind, at der ved fremtidigt kommunalt nybyggeri skal tages højde for hvad der vil være det mest optimale i forhold til klima og energi. At der i forbindelse med nyanlæg og renovering ses på bæredygtighed og ressourcebevidsthed. Sikre løbende måling på udvalgte bygninger og opfølgning på energiforbrug i alle kommunale bygninger. 1En ESCO er en virksomhed, som tilbyder energitjenester, der strækker sig over hele processen fra kortlægning af energibesparende tiltag, projektering, implementering, drift og vedligehold samt dokumentering af de opnåede besparelser. Der indgås en energi performans kontrakt med ESCO'en, hvor kommunen garanteres en energibesparelse, som er stor nok til at dække alle udgifter, der er til forbedringer, investeringer og drift af ESCO'en i kontraktperioden. I tilfælde af, at ESCO en ikke kan realisere den aftalte besparelse, skal firmaet betale den mistede besparelse til kommunen. Efter kontrakten er udløbet, vil alle besparelserne tilgå kommunen direkte. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 4
5 Løbende vurdering af hvorvidt udskiftning af lyskilder, radiatorer, pumper mv. vil kunne nedbringe energiforbruget. Nedbringelse af energiforbrug gennem forbedring af klimaskærmen ifbm. genopretning af kommunale bygninger. Bedre sammentænkning af brugen af bygningerne. Driftsmæssigt fokus på vandafledning fx etablering af dræn/faskine samt renovering af kloarkforhold. Øge fokus på energibevidsthed gennem opfølgning på uddannelse af serviceledere, informationskampagne mm. Undersøge muligheden for at omlægge til vedvarende energikilder på plejecentrene. Fokusområde II: Sommerhuse I Gribskov Kommune er der mere end sommerhuse, og af disse er knap elopvarmet. CO2 beregningen for Gribskov Kommune har således vist, at ca. 25 % af elforbruget i 2010 kom fra kommunens sommerhuse. På baggrund af dette blev der i 2011 foretaget en undersøgelse af kommunens sommerhusområder hvor parametre såsom årstal for opførelse, opvarmningsform, karakteristika blev undersøgt samtidig med, at der blev foreslået en række forskellige tiltag, som kan målrettes sommerhusene med fokus på reduktion af energiforbruget. Der skal derfor arbejdes videre med dette og der skal ses nærmere på hvilke(t) tiltag der skal igangsættes. Demonstrationsprojekt for renovering af sommerhus - fokus på hus opført i perioden Oplysningskampagne målrettet ejere af sommerhuse, der anvendes hele året, herunder medsende information om energibesparelser i forbindelse med, at der gives dispensation til helårsbrug. Udarbejdelse af publikation/vejledning til energioptimering af sommerhuse, med fokus på arkitektonisk kvalitet (ansøgning hos Realdania). Samarbejde med grundejerforening i et konkret sommerhusområde om pilotprojekt som kan bruges som model for indsats i andre sommerhusområder. Større messe om klima og byggeri. Mini-messe om klima og byggeri Brochure omkring miljørigtigt byggeri Fokusområde III: Klima i kommune- og lokalplaner Kommunen har i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner nogle muligheder for at forsøge at samarbejde med bygherre omkring inddragelse af klimahensyn i fremtidigt byggeri. Samtidig kan kommunen gennem kommuneplanen fastsætte en række retningslinier i forhold til hvordan kommunen ønsker at arbejde med klima og energi. Klima indgår som et tema i Planstrategi 2012 og der skal på baggrund af Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 5
6 dette ses nærmere på hvilken praksis der skal være i kommunen i forhold til at inddrage klima i kommune- og lokalplaner. Vidensopbygning i forhold til muligheder for at stille krav til klima og energihensyn i lokalplaner. Fokusområde IIII: Fyrtårn Et fyrtårn skal vise det gode eksempel. Det skal vise hvordan klima og energihensyn kan indgå når der renoveres og bygges nyt og inspirere andre til at indtænke nye løsninger. Der skal derfor ses nærmere på, om der skal udpeges et eller flere fyrtårne som kan bruges som det gode eksempel. Dette kunne eksempelvis være opførsel af lavenergibyggeri som kunne bruges som lokalt eksempel eller opførsel af større solcelleanlæg på større tagflader, som eksempelvis genbrugsstationen eller skoler/institutioner. Her vil solcellerne få stor betydning for elforbruget, samtidig med at projektet vil være synligt for mange borgere. Fyrtårnet kan både være et projekt vedr. kommunens egne bygninger, men det kan også være som samarbejde med private eller virksomheder. Projekterne kan være af større eller mindre karakter. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 6
7 Indsatsområde 2: Indkøb og udbud Der er vedtaget følgende målsætning i klimapolitikken: Ved valg af varer og tjeneste inddrages overvejelser om transportafstand, energieffektive produkter og energieffektiv produktion. Det egentlige behov for anskaffelse overvejes og afstemmes i forhold til muligheden for genbrug og nødvendig kvalitet, både på kort og langt sigt. Der er i dag kun få stoffer og materialer, der efter at have udlevet sin brugsfunktion ét sted, ikke kan genbruges og have nytteeffekt et andet sted. Udfordringen i forhold til at udnytte de tilgængelige ressourcer optimalt består derfor i at skabe forbindelse mellem ressourcerne og behovet for brug. I nogle tilfælde er det et enkelt spørgsmål om oplysning og ændrede vaner, og i andre tilfælde kræver det udvikling af nye samarbejder eller nytænkende løsningsforslag. Eksempler på ressourcestrømme er vareforbrug såsom dagligvarer og tøj, der i mange tilfælde kræver megen transport og som generelt kan udnyttes bedre ved eksempelvis at højne kvaliteten og derved så brugstiden. Samtidig er affaldsfraktioner som både husholdningsaffald og grønt affald ressourcer, der kan blive til både el og varme. En effektiv anvendelse betyder dog, at det stadig er vigtigt ikke at producere mere affald end højest nødvendigt. Fokusområde I: Indkøb og udbud Der er i Gribskov Kommune allerede en indkøbspolitik og en udbudspolitik og begge disse inddrager hensyn til klima. I henhold til indkøbspolitikken skal miljøhensyn indgå på lige fod med kriterier som pris, kvalitet, service, leveringsbetingelser og betalingsvilkår, mens det i udbudspolitikken fastsættes, at der som led i fastsættelsen af udbudsvilkårene bl.a. skal tages stilling til, hvorvidt der skal kræves særlige vilkår vedr. miljøforhold. Miljøhensyn og miljøforhold omfatter også klima, men hvordan udmøntes dette i hverdagen, hvordan vægtes de forskellige kriterier og kan vi styrke indkøb og udbud således at klima i højere grad bliver inddraget som parameter? Der er overordnet behov for en vurdering af hvorvidt, der kan iværksættes tiltag der kan gøre det nemmere at tage højde for klima og miljø når der foretages indkøb og udarbejdes udbud. Undersøgelse af hvordan klima og energi inddrages i forbindelse med indkøb og udbud, samt om der er behov for vejledning og klarere retningslinier der kan sikre at klima inddrages som parameter. Udarbejdelse af informationsmateriale eller indkøbsvejledning til indkøbere, samt evt. uddannelse af indkøbere. Klima som fast punkt i alle udvalgssager under punktet miljøforhold. Udvælgelse af pilotprojekt som kan bruges som eksempel på hvordan klima kan indgå i forbindelse med udbud og indkøb. Dette kunne eksempelvis være inden for mad, hvor der kunne sættes fokus på hvordan kommunen kan øge udbuddet af klimavenlig mad. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 7
8 Indsatsområde 3: Adfærd Der er i klimapolitikken vedtaget følgende målsætning: Kommunens medarbejdere, erhvervsliv og borgere, herunder særligt børn og unge, har forståelse for og er bevidste om, ressourcekredsløb, betydningen af brug af vedvarende energi, muligheder for at spare energi og klimaforandringer, så som oversvømmelser og temperaturstigninger. De kender til egne muligheder for klimavenlig adfærd og inddrager denne viden konstruktivt i deres hverdag. Dette indsatsområder omhandler således både kommunens medarbejdere, erhvervslivet og borgerne i kommunen. Det handler om at gøre opmærksom på de muligheder der er for selv at gøre en indsats. Gribskov Kommune ønsker således at være med til at gøre det nemmere for medarbejdere, erhverv og borgere at handle mere klima venligt. Fokusområde I: Inddragelse af medarbejderne i klimaarbejdet Visionen om Gribskov Kommune som foregangskommune kan kun realiseres, hvis alle medarbejdere i kommunen er med til at tænke klima og energi ind i deres hverdag. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget således, at de kan forholde sig til hvad klima er for dem i deres hverdag og de bliver opmærksomme på hvad de kan gøre anderledes. Der har i 2010 været gennemført en energisparekampagne på Rådhuset i Helsinge og det er vigtigt løbende at følge op på dette. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af en kommunikationsplan der skal redegøre for hvordan klima skal kommunikeres ud til medarbejderne i kommunen. Kampagner, både på rådhuset og i kommunens øvrige institutioner. Konkurrencer mellem kommunens forskellige afdelinger hvem kan spare mest. Udvikling af incitamentsystemer til at reducere forbrug. Løbende oplysning om energirigtig adfærd. Finde gulerødder som motiverer til at ændre adfærd. Netværk for klimaambassadører som kan mødes og udveksle erfaringer. Klimaambassadører er tænkt som medarbejdere der er udvalgt fra de forskellige afdelinger i kommunen til at være med til at skabe mere viden om hvad der sker på klimaområdet og forankre klimatiltag i den enkelte afdeling. Klimaambassadørerne skal således bl.a. være med til at motivere og sikre vidensudveksling på tværs af hele organisationen. Synliggøre forbrug for at motivere til at reducere forbruget og finde nye måder at gøre tingene på. Eksempelvis papirforbrug. Klimaportal hvor man hurtigt og nemt kan finde oplysninger og information. Brug af virtuelle løsninger til mødeafvikling for at reducere kørsel til og fra møder. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 8
9 Fokusområde II: Børn og unge Børn og unge er en vigtig målgruppe i forhold til klimaområdet. Både i forhold til at oplyse dem om klimaforandringer og hvad de selv kan gøre i deres hverdag, men også i forhold til, at de kan være med til at bringe denne viden med hjem til deres forældre. Samtidig er området koblet tæt sammen med hele kultur- og idrætsområdet gennem de aktiviteter og de faciliteter som kultur- og idrætsområdet har til børn og unge. Der arbejdes pt. i samarbejde med børne- og ungeområdet på at klarlægge hvordan klima kan inddrages og der er derfor ikke udvalgt konkrete tiltag på området endnu. Nedenstående er derfor kun eksempler på tiltag som kan drøftes nærmere i forhold til den fremtidige indsats: Konkurrencer mellem institutioner eller skoler hvem kan spare mest? Udvikling af incitamentsystemer til at reducere forbrug. Brug af MinEnergi i skolerne her kan de få mulighed for at følge forbruget på deres egen skole og bruge dette i undervisningen. Inspiration fra affaldsområdet hvor der undervises i affald og genbrug er det en tilgang der kunne bruges? Inspirationsmøder for lærere og pædagoger hvor det er muligt på tværs af skoler og institutioner at få input til hvordan klima kan inddrages, eksempelvis via eksterne oplæg og drøftelse af hvordan andre arbejder med klima. Klimaambassadørnetværk se fokusområde I. Samarbejde med Børn og ungeområdet om læreplaner og fagteams. Undersøge hvordan klima kan indarbejdes i brugen af aktiviteter og faciliteter på kultur- og idrætsområdet. Fokusområde III: Information til boligejerne Både i forhold til nybyggeri og renovering af den eksisterende boligmasse, skal der es nærmere på hvad der kan gøres for at give bedre information til boligejerne omkring deres muligheder for at tage hensyn til klimaet når de renoverer eller bygger nyt. Det kan både være i forbindelse med valg af materialer, isolering mv. og gennem valg af energiform. Tjek af bygherrevejledning med gode råd til hvordan der kan bygges mere klima- og energivenligt. Opdatering af kommunens hjemmeside med information om muligheder for at bruge vedvarende energi. Indkøb af termografi kamera borgerne kan låne til at se hvor deres bolig ikke er isoleret. Brochure om miljørigtigt byggeri. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 9
10 Undersøge muligheden for at udbrede brugen af energirådgivere, evt. indgå samarbejde med udbydere af interaktive rådgiverfunktioner herunder HusetsWeb og CO2-guide Større messe om klima og byggeri. Mini-messe om klima og byggeri. Stande ved byfester, kulturnatarrangementer etc. Videreformidling af landsdækkende kampagner og finansieringsmuligheder. Fokusområde IIII: Samarbejde med erhvervslivet Gribskov Kommune har stor fokus på, hvordan der kan skabes synenergi mellem boligejere og erhvervsliv i Gribskov Kommune således, at en stigende efterspørgsel på energioptimering af boligerne i kommunen bliver grebet af det lokale erhvervsliv og således understøtter dette. Indsatsen skal således både støtte boligejerne og det lokale erhvervsliv for at medvirke til en øget lokal beskæftigelse. Større messe om klima og byggeri. Mini-messe om klima og byggeri ESCO-light eller lignende tiltag der kan understøtte kompetenceniveauet hos håndværkere. Brochure om miljørigtigt byggeri Dialog med lokale erhvervsforeninger, energirådgivere og lokale finansieringsvirksomheder omkring muligheder for at støtte op om det lokale erhvervsliv. Igangsættelse af energi-netværk for lokale virksomheder. Energinetværket skal gennem fagindlæg og videndeling gøre det nemt for virksomheder i Gribskov Kommune at reducere energiforbruget. I netværket kan der bl.a. være fokus på hvordan virksomhederne selv kan reducere energiforbruget, vidensdeling om hvad der sker på klimaområdet inden for de forskellige brancher og styrkelse af det lokale erhvervsliv gennem øget samarbejde mellem virksomhederne. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 10
11 Indsatsområde 4: Transport I klimapolitikken er der vedtaget følgende målsætninger: Andelen af fossile brændsler på transportområdet mindskes både i kraft af et lavere energiforbrug generelt, samt ved større brug af vedvarende energi. Transportområdet udgør en væsentlig del af CO2 udledningen fra kommunen. Samtidig har Gribskov Kommune nogle udfordringer i forhold til, at kommunen har et højt antal af borgere der pendler til arbejder uden for kommunen. Fokusområde I: Udbygning og forbedring af stisystemet En udbygning og forbedring af stisystemet skal være med til at øge antallet af cyklister og gående, også ved at forbedre mulighederne for at kombinere cyklisme med kollektiv trafik. I relation til dette initiativ er det allerede vedtaget, at der skal ske en udbygning af det rekreative stinet omkring Græsted og Gilleleje, udbygning af en grøn centerring omkring Helsinge, udfyldning af missing links og manglende strækninger i stinettet og forbedring af strækningerne: Valbyvej og Udsholt Strandvej. Tiltag under dette fokusområde kan derudover omfatte: Registrering af alle rekreative stier i kommunen. Inddragelse af lokale foreninger og borgere med henblik på at få viden om stier og missing links, samt ønsker til nye stiforbindelser. Fokus på muligheder for at kombinere cyklisme med kollektiv trafik, f.eks. cyklen med i bussen. Fokusområde II: Forbedring af den kollektive trafik Forbedring af den kollektive trafik skal gøre det mere attraktivt at lade bilen stå. Alternativt gøre det nemmere at kombinere bilisme med den kollektive trafik. Under dette initiativ hører en løbende indsats for at optimere busruterne. Derudover er der i Planstrategi 2012 vedtaget følgende tiltag: Deltage i forundersøgelser omkring alternativ linjeføring for jernbanestrækningen mellem Hillerød og Helsinge, således at Helsinge fremover bliver knudepunkt. Derved kan der skabes direkte forbindelse mellem Helsinge og Græsted. Forundersøgelser og eventuelt anlæg af pendler-parkering ved trafikale knudepunkter. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 11
12 Fokusområde III: Klima som del af en prioriteret infrastruktur-handleplan Det er vedtaget, at der skal udarbejdes en prioriteret infrastrukturplan som skal angive hvilke at de større infrastruktur projekter som kommunen vil prioritere. I denne forbindelse skal der arbejdes for, at klima kommer til at indgå som et parameter når anlæggene prioriteres. Fokusområde IIII: Fremme af alternative transportmidler Teknologien inden for alternative transportmidler som el-biler og hybridbiler er løbende under udvikling. Kommunen ønsker at fokusere på mulighederne for at fremme brugen af bl.a. el-biler, både blandt borgerne og i kommunens egen vognpark. Samtidig er det dog også vigtigt at fokusere på, hvordan kørsel i benzin og dieseldrevne biler kan gøres mere effektivt for at mindske CO2 udledningen. Undersøge muligheden for at deltage i projekt test en el-bil eller lignende kampagner. Undersøge muligheden for at afprøve el-biler i kommunens drift. Udarbejde analyse af kommunens egen vognpark med fokus på hvilke biler der på sigt kan udskiftes til el-biler evt. på baggrund af erfaringer med afprøvning af biler i nogle af kommunens afdelinger. Undersøge mulighederne for udbrede net af ladestationer i kommunen. Udbyde kursus i miljørigtig kørsel til alle medarbejdere Løbende sikre kommunikation på hjemmesiden der henviser til relevante projekter og indsatser på transportområdet, herunder eksempelvis pendlernet.dk, tomgangsregulativ, oversigt over stiforbindelser og oversigt over ladestandere til el-biler. Indsatsområde 5: Vand I klimapolitikken er der vedtaget følgende målsætninger: Håndteringen af overfladevand sker ud fra en forebyggende tilgang, hvor en risikovurdering ligger til grund for en prioritering af klimaarbejdet. Vi forholde os til klimaforandringerne ved at arbejde med rekreative og innovative løsninger for håndtering af overfaldevand. Det er vedtaget, at der i forhold til dette indsatsområde skal udarbejdes en selvstændig handleplan. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 12
13 Indsatsområde 6: Energiforsyning Der er i klimapolitikken vedtaget følgende målsætninger: Energiforsyningen i Gribskov Kommune udnytter energien mere effektivt og anvendelsen af vedvarende energi er forøget. Der er en samlet plan for energiforsyning, der har fokus på sammenhængen mellem produktion og forbrug af energi, såvel som sammenhængen med omkringliggende kommuner og hovedstadsregionen i øvrigt. Der er i disse år fokus på nedbringelse af antallet af oliefyr og kommunens fjernvarmeværker søger løbende at få nye tilslutninger. Der er meget fokus på udviklingen af mere miljøvenlige energiformer og markedet og udbuddet af miljøvenlige energiteknologier er konstant i forandring. Når der i fremtiden skal ændres energiforsyning fra én teknologi til en anden er det derfor mest hensigtsmæssigt at ændringen kan ske centralt, som på et fjernvarmeværk og ikke behøver ske ved hver husstand. I kraft af den decentrale bystruktur i Gribskov Kommune er det imidlertid i dag ikke rentabelt at forsyne alle mindre lokalsamfund og landsbyer med fjernvarme, da det vil kræve lange forsyningsledninger og ledningstabet derfor vil være for stort. En energiform, der ikke er har store tab ved transport over længere afstande er el. I dag er elproduktionen imidlertid ikke specielt miljøvenlig, da en del produceret på kul, men med mulighed for at i fremtiden at have en større elproduktion fra blandt andet vindmøller og solceller, forventes el på sigt at være den primære energiform. Fokusområde I: Udarbejdelse af strategisk energiplan Det er vedtaget, at der skal udarbejdes en strategisk energiplan for Gribskov Kommune. I denne skal der ses nærmere på både forbrug og produktion af energi. Der vil her blive set nærmere på hvilke vedvarende energikilder der kan komme i spil i Gribskov Kommune og hvordan energiforbruget kan reduceres, så dette på lang sigt kan blive dækket af vedvarende energikilder. Der er i forbindelse med den strategiske energiplanlægning allerede vedtaget, at det skal undersøges hvorvidt der kan udpeges områder til store vindmøller i kommunen og hvorvidt der er basis for etablering af et biogasanlæg. Klimahandlingsplan for Gribskov Kommune 13
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereStatus for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013
Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereKlima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013
Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereKlima- og Energipolitik. Svendborg Kommune
Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Inklusiv igangsatte og mulige fremtidige handlinger August 2013 1 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik... 3 Målsætninger... 4 Statslige
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereTema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere
Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereBudget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.
Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereUdviklingsplan 2011-2013
Udviklingsplan 2011-2013 Teknik og Miljøforvaltningen Indhold Forord... 2 Indsatsområder Udviklingsplan 2011-2013... 3 1. Klima og energi... 3 2. Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt... 4 3. Trafiksikkerhed...
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT
ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.
Læs mereGlobale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald
Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereKLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING
FRA KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING Roskilde Kommunes forvaltning har på baggrund af klimapolitikken og baggrundsnotatet "Roskilde Kommunes klimapolitik - ", vedtaget sept. 2010, udarbejdet en. Nedenfor
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereWorkshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11
Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI
ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDanskerne og energibesparelser adfærd og holdninger
Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser
Læs mereTelefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)
Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereUdkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereEnergistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget
en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereErhvervspolitik 2015-2019
Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være
Læs mereFjernvarme Fyn A/S. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a
Fjernvarme Fyn A/S Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 2013 CSR-Erklæring fra Fjernvarme Fyn A/S Samfundsansvar og bæredygtighed CSR-redegørelsen udgør en del af ledelsesberetningen
Læs mereAllerød Kommunes Klimastrategi. - forslag
Allerød Kommunes Klimastrategi - forslag Indhold 1. Byrådets forord 1 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden... 2 3. Udgangspunktet - og de centrale udfordringer 2 1. Status på CO2 udledningen 2 2. Status
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereREFERAT. for. Det Grønne Råd
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen REFERAT for Det Grønne Råd Torsdag den 28.08.2014, kl. 16.30 startede Rådet på ekskursion i Høje Gladsaxe Parken og hørte om VandPlus projektet v/bo Brøndum fra
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mere