ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE"

Transkript

1 MAJ 2015 JOBCENTER AALBORG OG ARBEJDSMARKEDSKONTOR NORD ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2015 JOBCENTER AALBORG OG ARBEJDSMARKEDSKONTOR NORD ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 14. maj 2015 UDARBEJDET DEKR/JBAK/NAN KONTROLLERET HLE GODKENDT NAN

4

5 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag 8 2 Hovedkonklusion, sammenfatning og anbefalinger Hovedkonklusion Sammenfatning Anbefalinger 16 3 Hvad kendetegner de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i Aalborg? Indledning Karakteristika ved de udfaldsramte 20 4 Hvilke karakteristika har betydning for ledighedsforløbets varighed og overgangen til beskæftigelse? Indledning Generelt om ledighedsperiodens varighed Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse/ uddannelse efter ledigheden Ledighedsperiodens varighed 37 5 Hvilke barrierer står de udfaldsramte overfor? Årsager til ledighed Årsager til at det ikke er lykkedes at få job igen Ledighed og trivsel Den lediges tilgang til jobsøgning 50

6 6 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 6 Hvad kendetegner indsatsen? Den aktuelle indsats Tidspunkt for indsats Jobsøgnings-adfærd og tilbud Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse 61 7 Hvor er de udfaldsramte i dag? De udfaldsramtes situation en måned efter de er faldet ud Hvor er de udfaldsramte i dag? Nuværende forsørgelse Den økonomiske situation 68 8 Hvordan kan der sættes målrettet ind tidligere? De lediges forslag til, hvad der kunne have været anderledes Forslag til fokus for den fremtidlige indsats 71 9 Litteraturliste 76 BILAG Bilag A Den anvendte metode i varighedsanalysen 77 Bilag B Flow-diagrammer 78

7 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af de udfaldsramte dagpengemodtagere i Aalborg Kommune, det vil sige dagpengemodtagere, der har mistet retten til dagpenge. Analysen er gennemført i perioden primo november 2014 til ultimo maj Baggrund 1.1 Baggrund og formål Som reaktion på finanskrisen udarbejdede Aalborg Kommune i fællesskab med LO i 2011 en fælles strategi og handleplan, der skulle imødegå de særlige udfordringer, som krisen medførte for gruppen af langtidsledige i Aalborg Kommune. Strategi og plan blev godkendt af Aalborg Byråd i Strategien er løbende blevet tilpasset, men udfald af dagpengesystemet er i dag fortsat en stor udfordring. Aalborg Kommune har i den forbindelse opsat et mål om at 5 % færre skal miste dagpengeretten i 2015 i forhold til i Denne analyse er således et led i strategien om at forebygge udfald fra dagpengesystemet. Formål Formålet med analysen er at opnå et detaljeret billede af, hvad der kendetegner de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i Aalborg Kommune, og af hvad der er de afgørende risikofaktorer for udfald af dagpengesystemet. Formålet med analysen er mere konkret at opnå en større viden om: Hvad der kendetegner de ledige i Aalborg Kommune, som faldt ud af dagpengesystemet i foråret 2014, med hensyn til en række karakteristika som køn, al- 1 Kilde: Aalborg Kommunes beskæftigelsesplan Kilde: Aalborg Kommunes beskæftigelsesplan 2015

8 8 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE der, uddannelse, civilstand, familiestatus, herkomst, branche for seneste ansættelse, antal indlæggelser og indikation på en psykisk lidelse? Hvilke karakteristika der øger risikoen for langvarig ledighed og hvilke øger chancerne for beskæftigelse eller uddannelse? Hvilke barrierer de udfaldsramte står overfor i forhold til at genopnå fodfæste på arbejdsmarkedet? Hvilken indsats de udfaldsramte har fået undervejs i ledighedsforløbet? Hvor de udfaldsramte er i dag, og hvordan de selv oplevet har deres ledighedsforløb og handlemuligheder særligt i slutningen af dagpengeperioden? Hvordan der kan sættes målrettet ind tidligere, så færre falder ud af dagpengesystemet i Aalborg Kommune? Mål Målet med analysen er at skabe grundlaget for målretning af det videre arbejde med og samarbejde om Aalborg Kommunes dagpengemodtagere. Datakilder 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er foretaget på grundlag af følgende datakilder: Desk Research gennemgang af eksisterende analyser af hvad der kendetegner de langtidsledige og ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Datagrundlaget for denne analyse er registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database koblet med data fra udvalgte registre i Danmarks Statistik samt Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygesikringsregisteret. Analyserne er foretaget på Danmarks Statistiks forskermaskine. Oplysninger om de ledige, som er faldet ud af dagpengesystemet i første halvdel af 2014 fra registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Gennemgang af 100 personsager på basis af et elektronisk spørgeskema. Fokusgruppeinterview med relevante sagsbehandlere og ledere i Jobcenter Aalborg. Interview med 5 udvalgte a-kasser (FOA, HK, 3F, AAK og Dansk Metal). Telefoninterview med 20 af de ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet i foråret Workshop med deltagelse af medarbejdere fra hhv. jobcentret og a-kasser.

9 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 9 2 Hovedkonklusion, sammenfatning og anbefalinger 2.1 Hovedkonklusion Den kvantitative analyse viser, at ledige dagpengemodtagere, der ikke får beskæftigelse, inden deres dagpengeperiode udløber, adskiller sig på en række punkter fra den gruppe, der kommer tilbage i job eller uddannelse på kortere tid. For flere af disse punkter eller karakteristika gælder imidlertid, at de nok øger risikoen for at blive udfaldsramt, men de forekommer ikke meget hyppigere i gruppen af udfaldsramte end i gruppen med kort ledighed. Resultaterne tyder derfor på, at det også er andre og vigtigere faktorer, der er afgørende for, om man bliver udfaldsramt. Den kvalitative analyse viser samtidigt, at de ledige, som falder ud af dagpengesystemet ofte har andre problemer end manglende ledighed at slås med i form af forskellige grader af mistrivselsproblemer, helbredsmæssige problemer og/eller problemer med den personlige fremtoning. Disse problemer kan have været en del af årsagen til, at de blev ledige i første omgang, men de kan også være opstået i forbindelse med ledigheden i takt med, at deres ledighedsperiode er blevet længere og længere. Undersøgelsen viser endvidere, at manglende uddannelse og erhvervserfaring spiller en væsentlig rolle for ledighedsperiodens længde og overgangen til beskæftigelse. Blandt de udfaldsramte er således både borgere med forældede kvalifikationer og dimittender. Dimittenderne har typisk søgt snævert inden for deres fagområde i starten og er fortsat med at fastholde deres søgestrategi, selvom det ikke er lykkedes at få ønskejobbet. I takt med at der er kommet nye nyuddannede ud på arbejdsmarkedet er de efterhånden gledet længere og længere tilbage i jobkøen. Den beskæftigelsesrettede indsats for dagpengemodtagerne i Aalborg Kommune som samlet set varetages af henholdsvis a-kasser og Jobcenter Aalborg er ikke som udgangspunkt indrettet til at opfange, tage højde for og yde særlig støtte til de mere personlige barrierer af trivselsmæssig, social og helbredsmæssig karakter. Dagpengemodtagerne er pr. definition jobparate og dagpengeindsatsen er i tråd hermed typisk tilrettelagt og designet med udgangspunkt i denne definition af de ledige. De redskaber, der bringes i anvendelse over for denne gruppe er således

10 10 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE typisk korterevarende opkvalificerings- og/eller jobsøgningskurser samt virksomhedsrettede indsatser form af virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Der er således behov for etablering af fælles procedurer og sprog i Jobcentret og a- kasserne i forhold til, hvordan begge aktører enkeltvis og i fællesskab kan spotte og tage hånd om denne type af barrierer, såvel som en arbejdsform, hvor den nævnte type barrierer åbent kan italesættes og adresseres på enkeltsagsniveau så tidligt som muligt i ledighedsperioden. Det vil være afgørende, at ledige med et særligt behov kan tilbydes en mere håndholdt indsats, der medtænker de givne trivselsmæssige barrierer (som f.eks. en personlig jobformidler/ coach, der også har blik og tæft for sociale forhold). For at dette kan lykkes, er det helt afgørende, at samarbejdet baseret på gensidig tillid mellem Jobcentret og A-kasserne, og en gensidig forpligtelse til at hjælpe hinanden med at sikre, at de ledige dagpengemodtagere kommer så hurtigt som muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Antallet af udfaldsramte 2.2 Sammenfatning 2 % af de borgere i Aalborg kommune, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, mistede retten til dagpenge i løbet af 1. halvår Det svarer til 216 personer. Samtidig havde yderligere 5 %, tidligere mistet retten til dagpenge svarende til 573 personer. Til sammenligning var næsten halvdelen af de, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, kun ramt af korterevarende ledighed på mellem 1 og 26 ugers ledighed målt fra begyndelsen af deres dagpengeperiode og frem til og med uge Køn Der var lidt flere kvinder end mænd blandt de udfaldsramte i 1. kvartal Samtidig var der lidt flere kvinder blandt de udfaldsramte end blandt ledige med kortevarende ledighed, hvilket kan ses som udtryk for, at de kvinder, der blev ledige i perioden fra januar 2009 juni 2012, havde lidt sværere ved at finde et job før dagpengeperioden udløb end mændene. Etnisk baggrund 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 var indvandrere eller efterkommere. 11 % stammede fra ikke-vestlige lande, 6 % stammede fra vestlige lande. Set i forhold til borgere med kortere ledighed, udgjorde indvandrere og efterkommere både en større del af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 og af de, der var faldet ud af dagpengesystemet tidligere. Civilstatus De ugifte udgjorde en større del af de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 eller havde gjort det tidligere, end af borgerne med kortere ledighed. Det ser med andre ord ud til, at ugifte alt andet lige har en større sandsynlighed for at blive langtidsledige end andre grupper af ledige. Familiebaggrund En væsentligt større del af de, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014, eller som havde gjort det tidligere, var samtidig enlige uden børn set i forhold til borgere med kortere ledighed. I gruppen, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår 2014,

11 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 11 var 41 % enlige uden børn, mens den tilsvarende andel var 24 % i gruppen med 1-26 ugers ledighed. Omvendt levede væsentligt færre af de, der faldt ud af dagpengesystemet, som gifte eller samlevende med børn. Der kan være mange årsager til dette resultat. En af årsagerne kan være, at nogle af de ikke-registrerbare forhold, der har betydning for chancerne for at få et job, også er nogle af de forhold, der har betydning for hvor let eller svært, det er at finde en partner, som er interesseret i at stifte familie. En anden årsag kan være, at borgere, der er gift og har børn måske er mere indstillede på at søge alternative jobmuligheder, fordi også andre er afhængige deraf og måske samtidig får mere opbakning til at fortsætte deres jobsøgning, selv når det ser sort ud efter afslag på afslag. Branchetilknytning 18 % af de der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 arbejdede senest i industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed). Andelen er forholdsvis høj, men adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed. Borgere, der har været beskæftiget inden for handel og transport mv. er derimod overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, sammenlignet med borgere med korterevarende ledighed (1-26 uger). Lønmodtagere inden for handel og transport mv. kommer således hyppigere i klemme, når de bliver ledige, som følge af begrænsningen af dagpengeperioden. 28 % af de personer, der mistede retten til dagpenge, var beskæftiget som lønmodtagere inden for handel og transport mv. før deres dagpengeperiode. Den tilsvarende andel var 20 % blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. 14 % af de udfaldsramte kommer fra erhvervsservice, hvor rengøringsbranchen bl.a. indgår. Til sammenligning kommer 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed fra denne branche. Lønmodtagere inden for erhvervsservice er således overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, hvilket tyder på, at de har relativt svært ved at finde nye stabile beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. Offentlig administration, undervisning og sundhed bidrager også med en stor andel af de udfaldsramte. 26 % af de, der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014, kom således fra denne sektor, der alt overvejende består af offentlige arbejdspladser. Andelen adskiller sig dog ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed. Psykisk lidelse eller problem Resultaterne peger på, at borgere, der havde indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem i 2013, udgør en større del af de udfaldsramte i første halvår 2014 end af de ledige med korterevarende ledighed. 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 havde således indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem året før. Til sammenligning udgjorde gruppen 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed. Resultatet kan både skyldes, at personer med en psykisk lidelse eller et psykisk problem har større risiko for at blive ramt af begrænsningen af dagpengeperioden, og at langvarig ledighed i sig selv kan forårsage psykiske problemer og lidelser.

12 12 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Ledighedsgrad de to foregående år før dagpengeperioden Stort set alle udfaldsramte, dvs. ni ud af ti, var kun ramt af begrænset ledighed i en periode på to år før dagpengeperioden begyndte. 86 % af de udfaldsramte havde således en ledighedsgrad på mindre end 25 % i en periode på to år før indplaceringsdatoen, dvs. den første dag i dagpengeperioden. Resultatet tyder på, at det for langt de fleste var en pludselig ændring i deres forhold - som f.eks. en fyring i forbindelse med finanskrisen - der gjorde dem udsatte og dermed igangsatte kæden af begivenheder og den eller de ledighedsperioder, der førte til, at de faldt ud af dagpengesystemet i foråret Og her finder vi måske også en del af svaret på, hvorfor begrænsningen af dagpengeperioden har resulteret i, at langt flere er faldet ud af dagpengesystemet end forventet. Når langt de fleste af de borgere, der er faldet ud af dagpengesystemet kun var ramt af begrænset ledighed før dagpengeperioden, skal deres efterfølgende langvarige ledighed derfor antageligt snarere tolkes som et tegn på, at de bliver frasorteret af virksomhederne, end at de savner incitament til at arbejde. Analyserne tyder samtidig på, at de borgere, der er ramt af væsentlig ledighed før dagpengeperioden samtidig har haft større risiko for at miste retten til dagpenge i 1. halvår A-kasse Herudover viser analyserne, at FOA og HK's arbejdsløshedskasse er overrepræsenteret blandt de udfaldsramte, når vi sammenligner med fordelingen blandt de korterevarende ledighedsforløb med 1-26 ugers ledighed 3. Det er udtryk for, at medlemmer af disse to a-kasser har relativt svært ved at finde ny beskæftigelse, før dagpengeperioden ophører Karakteristika der påvirker sandsynligheden for at kommer i arbejde efter ledighed og ledighedsperiodens varighed I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en analyse af hvilke karakteristika, der påvirker sandsynligheden for at komme i arbejde efter ledighed samt ledighedsperiodens varighed. Alder Køn Uddannelse Analyserne indikerer at det især er ældre, som er i risikogruppen for at blive langvarigt ledige, da ældre ledige i mindre grad kommer i beskæftigelse og har længere forventede ledighedsperioder. Samtidig har kvinder generelt en lidt forhøjet risiko for at blive langtidsledige og desuden forhøjet risiko for ikke at komme i beskæftigelse efter ledighedsperioden. De ledige som har det laveste uddannelsesniveau, grundskolens klasse, har også den laveste sandsynlighed for at afslutte ledighedsforløbet til fordel for beskæftigelse. Samtidig forventes borgere, hvis højst fuldførte uddannelse er grund- 3 Målt på grundlag af seneste a-kasse medlemskab.

13 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 13 skolens klasse, at have de længste ledighedsperioder. Herudover er der den forventede varighed af ledighedsperioden alt andet lige længere for nyuddannede end for andre uddannede. Borgere der er gift eller samlevende og har børn har større sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed end enlige med børn. Analyserne viser desuden, at ledighedsperiodens forventede varighed er kortere blandt gifte og samlevende. Borgere, der er gift eller samlevende, har således en forventet ledighedslængde, der er noget kortere end enliges. Samlevende/ægtepar med børn har således en forventet ledighedsperiode på 19,7 uger, mens enlige uden børn har en forventet ledighed på 30,9 uger. Etnisk baggrund Ikke-vestlige indvandrere har samtidig mindre sandsynlighed for overgå til beskæftigelse eller uddannelse end borgere med dansk baggrund. Det er dog ikke tilfældet, når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen, herunder bl.a. graden af ledighed i de foregående to år før dagpengeperioden. Borgernes etniske baggrund har væsentlig betydning for ledighedens længde. Borgere med dansk baggrund har således væsentlig højere sandsynlighed for at komme ud af ledigheden end borgere med vestlig og i særlig grad ikke-vestlig oprindelse. Forudgående ledighed Psykiske lidelser og hospitalsindlæggelse Seneste branche Sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse er betydeligt mindre blandt borgere, som har været som har en ledighedsgrad på mindst 80 % i de seneste to år før dagpengeperioden. Som nævnt er der dog kun få personer i denne kategori. Personer med psykiske lidelser har væsentlig mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efter ledigheden. At en person har været indlagt for nylig mindsker ligeledes sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Disse to parametre har derimod meget lidt effekt på ledighedsperiodens varighed. Ledige, som senest arbejdede inden for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger er i større risiko for ikke at komme i beskæftigelse efter ledighedsperioden. Samtidig har ledige som senest arbejdede inden for engroshandel og detailhandel de længste forventede ledighedsperioder Hvor er de udfaldsramte 6 måneder senere De udfaldsramtes forsørgelsesstatus 6 måneder efter de mistede retten til dagpenge er vist i Figur 2-1 ved hjælp af data fra jobindsats.dk. Lønmodtager Som det ses er andelen af de udfaldsramte, der har fået beskæftigelse med løn steget i løbet i perioden, så den efter 6 måneder udgjorde 26 %. Studerende/ SU Det samme gælder andelen, der modtager SU, svarende til at de er studerende. 5 % modtog SU 6 måneder efter ophøret af dagpenge.

14 Andel 14 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Genoptjent dagpengeret Andelen med genoptjent dagpengeret er efter 6 måneder 5 %, og andelen der modtager særlig uddannelsesydelse er faldet til 0 % i takt med udfasningen af denne ordning. Arbejdsmarkedsydelse Sygedagpenge og andre ydelser Hverken offentlig forsørgelse eller lønindkomst Borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse udgør en meget stor, men let faldende del af gruppen, selv her 6 måneder efter, at de mistede retten til dagpenge. 44 % modtager arbejdsmarkedsydelse 6 måneder efter udfaldet. Andelen, der har været på sygedagpenge er 7 % 6 måneder efter. Andelen der modtager andre ydelser dvs. først og fremmest kontanthjælp/ uddannelseshjælp eller jobrotation har været stigende og er 4 % 6 måneder efter. Andelen af de udfaldsramte, der hverken modtager offentlig forsørgelse eller lønindkomst, og som efter alt at dømme bliver forsørget af ægtefælle eller venner eller lever af opsparing eller formue har været nogenlunde konstant siden dagpengeophøret 4. Andelen er 8 % 6 måneder efter, at borgerne mistede retten til dagpenge. Figur Forsørgelsesstatus for borgere i Aalborg kommune, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår måneder efter udfald Måneder Selvforsørgende uden løn Andre ydelser Sygedagpenge Arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Genoptjent dagpengeret SU Lønmodtager Kilde: Jobindsats.dk Udfordring Ifølge 3F Aalborg ser man et massivt fald i ledigheden blandt a-kassens medlemmer lige nu, men ikke et fald blandt borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse. Den store udfordring bliver således at undgå, at den store gruppe, der modtager 4 Borgere, der er startet som selvstændige, kan ikke identificeres her, og indgår også i denne gruppe. Andelen antages at være meget lille.

15 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 15 arbejdsmarkedsydelse ender uden beskæftigelse og i særlig grad uden forsørgelse, dvs. at sikre at de ikke ender i gruppen selvforsørgende uden løn 5. Barrierer Hvilke barrierer står de udfaldsramte overfor? Den kvalitative undersøgelse peger på, at størstedelen af de ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet i Aalborg Kommune, er personer, der har oplevet at miste deres arbejde pga. finanskrisen, og samtidig har haft underliggende barrierer, der har gjort det svært for dem at klare sig i en tid, hvor der har været hård konkurrence om arbejdspladserne. De underliggende barrierer er af individuel karakter og kalder på en mere individuel indsats. Der er ledige udfaldsramte, der trives dårligt allerede ved den indledende kontakt med jobcentret. Det er en hindring for en individuel målretning af indsatsen, at der ikke findes en standard, der sikrer en tidlig identifikation af eventuelle væsentlige barrierer af personlig, trivselsmæssig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Der synes at være berøringsangst over for at italesætte og agere i forhold til disse barrierer, der hvor de alligevel tydeligt fremstår herunder etablering af samarbejde omkring den enkelte sag med øvrige beskæftigelsesfaglige personer (jobcenter, a- kasse og eventuelt sygedagpengeafdeling). Der er behov for en procedure til at spotte personer i risiko for langtidsledighed. Hvad angår barrierer af personlig, trivselsmæssig, social og/eller helbredsmæssig karakter, kan den lediges eget syn på mulighederne for at komme i job og dennes adfærd i forhold til de krav, vedkommende mødes med i indsatsen, være vigtige ledetråde. For at anvende viden om risiko for langtidsledighed aktivt, er det væsentligt, at der føres en åben dialog, der også omfatter væsentlige barrierer af mere personlig karakter, og at denne dialog også går på tværs af jobcenter, a-kasse (og evt. sygedagpengeafdeling). Indsatsen Hvad kendetegner indsatsen? De udfaldsramte dagpengemodtagere, hvis sager er gennemgået i sagsgennemgangen har i mange tilfælde været mødt af en indsats, der bar præg af, at ressourcerne i jobcentret har været koncentreret om at gøre en indsats for de dagpengemodtagere, der stod til at falde ud af dagpengesystemet. De har således ikke været mødt af en 'tidlig' indsats, selvom jobcentret havde et ønske om at kunne tilbyde dette. Rammerne for indsatsen har således i højere grad været afgørende for indsatsen, end hensynet til viden om beskæftigelsesmæssige effekter af forskellige tilbudstyper. Dette ses eksempelvis på, at de udfaldsramte i langt højere grad har modtaget 5 Med mindre det skyldes, at de begynder som selvstændige.

16 16 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE tilbud om jobsøgning og opkvalificering, end tilbud om virksomhedsrettede forløb, samtidig med, at de virksomhedsrettede forløb ofte har bestået af offentlige løntilskudsjob, hvor der ikke var reelle jobmuligheder for de ledige efterfølgende. Interviewene med de ledige viser, at der er flere ledige, der efterspørger en tidlig indsats, uden at de tilsyneladende selv opsøger den. Gentagne afslag på job giver dalende motivation for jobsøgning, og jobsøgning bliver hurtigt rutinepræget. Flere ledige fortæller, at de godt kan finde ud af tilpasse deres jobsøgningsstrategi til den arbejdsplads, der søges hos, men de har behov for hjælp til at fastholde fokus og bevare motivationen. I disse tilfælde kan en individuel jobcoach/-formidler være et bedre alternativ end et jobsøgningskursus. De udfaldsramte, der har deltaget i interview, er alle enige om, at de har været mødt af to parallelle indsatser i jobcentret og a-kassen og dette har gjort det vanskeligt at navigere i systemet. Et samarbejde med en tydelig og klar ansvars- og rollefordeling, vurderes derfor at give bedre udnyttelse af hinandens kompetencer til gavn for den ledige. I det hele taget synes der at være behov for et tættere samarbejde omkring den enkelte ledige for bedre at kunne spotte og afhjælpe eventuelle underliggende barrierer, der risikerer at skubbe den ledige ud i langtidsledighed. Anbefalinger 2.3 Anbefalinger Resultaterne af denne analyse peger på, at Jobcenter Aalborg og A-kasserne med fordel kan målrette indsatsen over for dagpengemodtagerne yderligere, således at færre ledige bliver langtidsledige og færre ledige ender med at falde ud af dagpengeperioden. Overordnet handler det både om at få etableret et tæt og tillidsbaseret samarbejde mellem Jobcentret og A-kasserne i forhold til så tidligt som muligt at få spurgt ind til og afdækket om dagpengemodtagerne har andre problemer end manglende beskæftigelse, således der kan tages højde herfor i forbindelse med aktiveringsindsatsen. Udfordringen bliver at finde en balanceret tilgang, hvor der både er fokus på den lediges ressourcer og muligheder, og der samtidigt gives plads til at tale om, de ting, der potentielt kan komme til at betyde, at den ledige ikke kan påtage sig bestemte typer af jobs og/eller ikke kan påtage sig et job før der er kommet styr på konkrete helbredsmæssige og/eller trivselsmæssige problematikker. Sådanne typer af samtaler fordre en høj grad af tillid mellem sagsbehandlerne på den ene side og den ledige på den anden side. Det vil i den henseende være vigtigt, at Jobcentret og A-kasserne bliver enige om, indholdet af deres fælles samtaler med de ledige, herunder hvordan der kan spørges ind til, de mere helbredsmæssige og trivselsmæssige problemer, samt grænserne for, hvornår der er tale om et spørgsmål om rådighed. Overordnet handler det endvidere om, at der sættes yderligere fokus på at sikre, at indsatsen sker tidligere og i højere grad er virksomhedsrettede og det inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. I forhold til sidstnævnte kunne Jobcentret og a-kasserne med fordel gøre brug af hinandens viden og koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde.

17 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 17 Nedenfor følger en række mere konkrete forslag. Screening Det anbefales at der ved indgangen til et nyt dagpengeforløb arbejdes med en screening af de nyledige. Dette vil give nye muligheder for tidligt at intensivere indsatsen for borgere i særlig risiko for langtidsledighed. Der kan med fordel udarbejdes (eller anvendes allerede eksisterende) screeningsværktøjer til understøttelse af en sådan vurdering. Screening kan både omfatte borgerens kompetencer i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, men kan også med fordel omfatte screening af borgerens helbred og trivsel. Helhedsorienteret journalføring Inddragelse af forsørgelseshistorikken Tidlig og aktiv indsats Der er behov for indførelse af en arbejdsmetode, hvor det fremgår af jobcentrets journalnotater, at der systematisk opsættes mål og delmål for den enkelte lediges beskæftigelsesrettede indsats, og hvordan de aftalte aktiviteter relaterer sig til disse mål. Den ledige skal inddrages i opsætningen af mål og delmål, hvor en forudgående screening kan være med til at åbne samtalen op og belyse, om det er nødvendigt at lægge planer, der strækker sig ud over de tre måneder frem til næste kontaktsamtale. Det anbefales i sammenhæng med ovenstående, at forsørgelseshistorikken i højere grad inddrages i det indledende arbejde med tilrettelæggelse af indsatsen. Borgere, der har været mere ledige (eller sygemeldt), end de har været i arbejde de sidste 5-7 år, kan have et mønster i deres forsørgelseshistorik, der er afgørende for planlægningen af indsatsen. Generelt set vurderes det at være en afgørende parameter for, at der kan skabes progression i sagerne for de ledige dagpengemodtagere, at der i højere grad fokuseres på at involvere de ledige i en aktiv indsats, hvor der afgives tilbud, som der er enighed om kan bidrage til at bringe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Lovens udgangspunkt med ned til 14 dages aktivering én gang i ledighedsperioden stiller høje krav om en håndholdt og tæt opfølgning på den lediges egne aktiviteter. Ledige, der ved en indledende screening vurderes i særlig risiko for langtidsledighed, kan med fordel tilbydes en langt mere intensiv indsats. Personlig jobformidler/coach Netværk mellem de ledige Den eksisterende funktion, hvor en virksomhedskonsulent fungerer som personlig jobformidler kan med fordel tilbydes til flere på et tidligere tidspunkt. Ledige, der ved en indledende screening vurderes at være i dårlig trivsel kan med fordel tilbydes en personlig jobformidler, der også har kompetencer og ressourcer til at coache den ledige på et mere personligt plan. Individuel og professionel coaching i forhold til den videre jobsøgningsproces sikrer, at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete ståsted, uden at det medfører fastlåsning i tilbud i en længere periode. I forbindelse med jobsøgningskurser anbefales det at skabe netværk mellem de ledige, som har størst sandsynlighed for langtidsledighed. Netværkene bør bl.a. baseres på gensidig hjælp, opfølgning og erfaringsudveksling også med de ledige, der

18 18 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE efterhånden får job med henblik på at udveksle erfaringer, om hvordan det lykkedes for dem. Flere ud i det private Det anbefales, at der satses massivt på at opdyrke løntilskudsstillinger i det private. Det anbefales endvidere, at alle tilbud - herunder løntilskudsjobs - afgives med udgangspunkt i den lediges behov 6 og med forudgående vurdering af, hvordan det afgivne tilbud vil bidrage til at bringe den ledige tættere på at komme i job. Det anbefales, at virksomhedsservice giver en ekstra håndsrækning til borgere, der vurderes i risiko for langtidsledighed ved tidligt i ledighedsperioden at bistå med at finde relevant, privat løntilskudsjob, hvor der kan være behov for optræning af kompetencer i forhold til jobbet. Selvom private løntilskudsjobs er effektive til at få ledige tilbage i arbejde, har de dog også den ulempe at have en stor fastlåsningseffekt, hvorfor indsatsen bør koncentreres om de ledige, der har de dårligste forudsætninger for at skabe jobmuligheder for sig selv. Flere tilbud i virksomhedspraktik Øget informationsindsats ved valg af uddannelse Det anbefales, at der satses massivt på tidligt at hjælpe ledige i virksomhedsrettet tilbud. I modsætning til løntilskud, har virksomhedspraktik ikke en fastlåsningseffekt og for arbejdsmarkedsparate borgere er der endda tale om en positiv effekt i forhold til adgangen til arbejdsmarkedet 4. Da udsigten til aktivering i sig selv kan være en motiverende faktor for selv at finde arbejde, og da et godt match mellem borger og virksomhed også er en motivationsfaktor, anbefales det, at der gives tilbud om virksomhedspraktik så tidligt som muligt også selvom borgeren ikke selv er i stand til at stille med en praktikplads. Dette vil samtidig sikre, at dagpengemodtagerne får en mere aktiv (og tidlig!) indsats end tilfældet er i dag. I forhold til brugen af dette redskab vil det være relevant, som Jobcentret allerede gør i dag, at fortsætte den praksis, der består i at bruge de mere ressourcestærke ledige, som døråbner for de svagere grupper af ledige. Herved bliver det lettere for Jobcentret efterfølgende at komme med ledige, der måske ikke lever 100 procent op til virksomhedens umiddelbare ønsker. Det kunne endvidere overvejes, at kombinere virksomhedspraktik med jobsøgningskurser, således, at den ledige i forbindelse med virksomhedspraktikken løbende har "pauser", hvor de går på jobsøgningskurser. Det anbefales at informationsindsatsen omkring uddannelsesvalg øges. Ledige, der ønsker at omskole sig eller opkvalificere sig via ordinær uddannelse skal uanset tidspunkt i ledighedsperioden have information, der kan hjælpe dem med at vælge uddannelser med baggrund i fakta-baseret viden om, hvilke kompetencer der vil blive efterspørgsel efter i fremtiden. I den forbindelse kan en tilpasset version af Silkeborg-modellen være relevant. Silkeborg-modellen bygger på en kompetence- 6 Der er både efter gamle og nye regler en risiko for, at tilbud afgives for at imødekomme "borgerens behov" for fortsat at være berettiget til en ydelse (arbejdsmarkedsydelse/kontantydelse). "Borgerens behov" skal omfatte, hvordan forsørgelsesgrundlaget sikres på den lange bane gennem genindplacering på arbejdsmarkedet. Med den afkortede dagpengeperiode er der ikke tid til aktivering, der ikke målrettet bidrager til at få borgeren i job (eller uddannelse).

19 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 19 garanti, der indebærer, at de ledige efter 6 måneders ledighed og efter samtale med en jobcoach har mulighed for at vælge, hvilken kompetenceudvikling, dvs. uddannelse eller kursus mv., de ønsker. Ved en tilpasning af modellen anbefales det, at uddannelsesgarantien først og fremmest rettes imod uddannelser og kompetencer, hvor der er udsigt til øget efterspørgsel i de kommende år.

20 20 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 3 Hvad kendetegner de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i Aalborg? Formål 3.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at undersøge, hvad der kendetegner de ledige i Aalborg Kommune, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår Spørgsmålet er, om og hvordan de, der faldt ud, adskiller sig fra de øvrige dagpengemodtagere, hvis dagpengeforløb startede i den samme periode, men som ikke har mistet retten til dagpenge. Spørgsmålet er, om der kan udledes viden om særlige karakteristika hos de dagpengemodtagere, der har haft svært ved at vinde eller genvinde en plads på arbejdsmarkedet - karakteristika, der kan gøre medarbejderne i jobcentre og a-kasser i stand til at spotte dem tidligere. Datagrundlag Datagrundlaget for denne analyse er registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database koblet med data fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, uddannelsesregistre samt Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygesikringsregisteret. Herudover er data blevet koblet med oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om de personer, der mistede retten til dagpenge i første halvår af Karakteristika ved de udfaldsramte Afgrænsning Afgrænsning Dette afsnit belyser hvilke registerbaserede karakteristika, der kendetegner borgere i Aalborg kommune, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår I analysen tages der udgangspunkt i borgere i Aalborg kommune, der var i alderen op til 64 år den 1. januar 2014, og hvis seneste dagpengeperiode startede i perioden 1. januar juni De borgere, der mistede retten til dagpenge i første halvår 2014, sammenlignes med de øvrige borgere i samme aldersgruppe i Aalborg kommune, hvis seneste dagpengeperiode startede i den samme periode. Vi har i

21 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 21 den forbindelse valgt at opdele de ledige i forskellige grupper alt efter, hvor lang tid de har været ledige. Konkret skelnes der mellem borgere, der faldt ud af dagpengesystemet i første halvår 2014, borgere der tidligere er faldet ud og borgere med kortere eller længere ledighed i perioden fra starten af deres seneste dagpengeperiode til den 30. juni Svarende til metoden i Jonassen (2014) indgår kun oplysninger om ledighedsforløb, hvor udbetalingen af dagpenge ifølge DREAM-databasen, svarer til a-kassens indrapportering af indplaceringsdatoen (svarende til starten på et nyt dagpengeforløb). Dette er gjort for at sikre størst mulig grad af sikkerhed om starttidspunktet af dagpengeforløbet og dermed ledighedsperioden længde. Samtidig er der svarende til reglerne vedrørende opgørelsen af ledighed i dagpengeperioden taget udgangspunkt i, at de første 6 uger af et eventuelt sygedagpengeforløb fra ledighed er talt med i dagpengeforløbet. Antallet af udfaldsramte Registerbaserede karakteristika 2 % af de borgere i Aalborg, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, mistede retten til dagpenge i løbet af 1. halvår 2014 (Figur 3-1). I absolutte tal svarer det til i alt 216 personer. Samtidig var der yderligere 5 % af gruppen (dvs. af de borgere hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012), som tidligere havde mistet retten til dagpenge. Denne gruppe er karakteriseret ved, at de ikke faldt ud i 1. halvår 2014, men at de modtog arbejdsmarkedsydelse eller uddannelsesydelse efter deres seneste dagpengeperiode. Denne gruppe omfatter 573 personer. Til sammenligning var næsten halvdelen af de, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, kun ramt af korterevarende ledighed. 46 % har således mellem 1 og 26 ugers ledighed fra starten af deres dagpengeperiode og frem til og med uge Køn Ser vi på hvad der kendetegner de forskellige grupper af ledige, som er i fokus i dette kapitel, kan vi konstatere, at der var lidt flere kvinder (55 %) end mænd (45 %), blandt de der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014 (Figur 3-2). Og kvinder udgør samtidig en større del af både de, der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014, og af de der mistede den tidligere sammenlignet med gruppen med korterevarende ledighed (1-26 uger).

22 22 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 3-1 Dagpengeledige fordelt efter antallet af uger med dagpenge, samt andelen der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 eller har modtaget arbejdsmarkedsydelse eller uddannelsesydelse efter den seneste dagpengeperiode. Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / uger 46% uger 20% uger uger 105+ uger Modtaget Arbejdsmarkedseller udd.ydelse Mistet DP-ret 1. halvår % 9% 6% 5% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen summer til 100 %. Borgere der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014 indgår således alene i 'Mistet DP-ret 1. halvår 2014'. De første 6 uger af et eventuelt sygedagpengeforløb er regnet med i dagpengeforløbet. Alder Hvad angår alder, så var 26 % af de borgere, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår 2014 i alderen 50+ år (Figur 3-3). Halvdelen var år, og 24 % var år. Der var ikke signifikant flere 50+ årige blandt de udfaldsramte end i gruppen med korterevarende ledighed. Figur 3-2 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter køn. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 59% 41% uger 53% 47% 79+ uger 54% 46% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 53% 47% Mistet DP-ret 1. halvår % 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mand Kvinde Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar /

23 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 23 De 50+ årige udgør dog en relativt stor del af gruppen med længerevarende ledighed (79+ uger). Det tyder på, at nogle af de ældre ledige er overgået til andre forsørgelsesformer før eller i forbindelse med at de faldt ud af de dagpengesystemet. Figur 3-3 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter alder. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 29% 50% 21% uger 29% 48% 23% 79+ uger 20% 45% 35% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 16% 59% 25% Mistet DP-ret 1. halvår % 50% 26% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år år 50+ år Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Figur 3-4 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter uddannelse. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 14% 3% 43% 40% 1% uger 15% 4% 43% 36% 1% 79+ uger 22% 4% 43% 30% 1% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 22% 4% 41% 31% 2% Mistet DP-ret 1. halvår % 3% 44% 35% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundskole Erhvervsfaglig uddannelse Uoplyst Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Højst fuldførte uddannelse Omkring en tredjedel af de borgere, der faldt ud dagpengesystemet i 1. halvår 2014 (35 %) eller som tidligere er faldet ud, har en videregående uddannelse. 44 % har en erhvervsfaglig uddannelse og 22 % har ikke fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse (Figur 3-4).

24 24 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Der er ikke afgørende forskel i uddannelsesfordelingen blandt de borgere, der faldt ud dagpengesystemet i 1. halvår 2014, eller som tidligere var faldet ud sammenlignet med borgere med korterevarende ledighed (1-26 uger). Analysen tyder således ikke umiddelbart på, at begrænsningen af dagpengeretten i mindre grad rammer borgere med en videregående uddannelse. Figur 3-5 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter etnisk baggrund. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 95% 2% 3% uger 92% 3% 5% 79+ uger 88% 5% 7% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 84% 5% 12% Mistet DP-ret 1. halvår % 6% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansk Vestlige lande Ikke vestlige lande Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Etnisk baggrund 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 var indvandrere eller efterkommere. 11 % stammede fra ikke-vestlige lande, 6 % stammede fra vestlige lande (Figur 3-5). Sammenlignet med borgere med kortere ledighed, udgjorde indvandrere og efterkommere både en større del af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 og af de, der var faldet ud af dagpengesystemet tidligere. I gruppen med 1-26 ugers ledighed var der til sammenligning kun 3 % med ikke-vestlig baggrund og 2 % med vestlig baggrund. Civilstatus 59 % af de borgere, der mistede retten til dagpenge i første halvår 2014 var ugifte. 28 % var gifte, mens 13 % var fraskilte eller enker/ enkemænd (Figur 3-6). De ugifte udgjorde en større del af de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 eller havde gjort det tidligere, end af borgerne med kortere ledighed. 49 % af de borgere, der havde 1-26 ugers ledighed i perioden var f.eks. ugifte. Med andre ord ser det ud til, at ugifte alt andet lige har en større sandsynlighed for at blive langtidsledige end andre grupper af ledige.

25 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 25 Figur 3-6 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter civilstand. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 49% 42% 10% uger 50% 38% 11% 79+ uger 49% 38% 14% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 57% 27% 16% Mistet DP-ret 1. halvår % 28% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ugift Gift Fraskilt/Enke/Enkemand Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Figur 3-7 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter familiestatus. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 0% 24% 31% 5% 39% uger 1% 29% 29% 6% 35% 79+ uger 1% 36% 31% 6% 26% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 0% 45% 21% 10% 24% Mistet DP-ret 1. halvår % 41% 27% 5% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hjemmeboende uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Ægtepar/samlevende med børn Enlig uden børn Enlig med børn Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Familiebaggrund En væsentligt større del af de, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014, eller som havde gjort det tidligere, var enlige uden børn sammenlignet med borgere med kortere ledighed. I gruppen, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår 2014, var 41 % enlige uden børn, mens den tilsvarende andel var 24 % i gruppen med 1-26 ugers ledighed (Figur 3-7). Omvendt levede væsentligt færre af de, der faldt ud af dagpengesystemet, som gifte eller samlevende med børn.

26 26 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Der kan være mange årsager til dette resultat. En af årsagerne kan være, at nogle af de ikke-registrerbare forhold, der har betydning for chancerne for at få et job, også er nogle af de forhold, der har betydning for hvor let eller svært, det er at finde en partner, som er interesseret i at stifte familie. En anden årsag kan være, at borgere, der er gift og har børn måske er mere indstillede på at søge alternative jobmuligheder, fordi også andre er afhængige deraf og måske samtidig får mere opbakning til at fortsætte deres jobsøgning, selv når det ser sort ud efter afslag på afslag. Figur 3-8 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter seneste branche. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 1% 19% 13% 20% 4% 1% 9% 1% 24% 3% 5% uger 1% 18% 10% 25% 3% 1% 10% 1% 22% 4% 6% 79+ uger 1% 20% 7% 26% 4% 1% 10% 2% 20% 3% 5% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 1% 16% 6% 27% 3% 2% 9% 2% 25% 3% 6% Mistet DP-ret 1. halvår % 18% 4% 28% 2% 1% 14% 0% 26% 3% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Beskæftigelse men uoplyst Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Branche Hvilken branche arbejdede de udfaldsramte sidst i? Vi har set på den seneste branchetilknytning før dagpengeperioden startede for personer, der har været beskæftiget som lønmodtagere på et tidspunkt i perioden fra 1. januar 2008 til indplaceringsdatoen, dvs. starten af deres dagpengeperiode. 18 % af de der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 arbejdede senest i industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed). Denne andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed (Figur 3-8). Borgere, der har været beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen før starten på deres dagpengeperiode, er underrepræsenteret blandt de udfaldsramte set i forhold gruppen med 1-26 ugers ledighed. 4 % af de udfaldsramte kom således fra bygge- og anlæg, og denne andel er betydeligt mindre end andelen end den tilsvarende andel blandt borgere med korterevarende ledighed (13 %). Det skal bl.a. ses i lyset af branchens særlige struktur og tendensen til hyppige perioder med kortere ledighed. Resultatet kan ses som udtryk for, at de lønmodtagere, der arbejder inden for bygge- og anlæg har relativt let ved at finde nye beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. Borgere, der har været beskæftiget inden for handel og transport mv. er derimod overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, sammenlignet med borgere med korterevarende ledighed (1-26 uger). Lønmodtagere inden for denne branche kommer

27 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 27 således hyppigere i klemme, når de bliver ledige, som følge af begrænsningen af dagpengeperioden. 28 % af de personer, der mistede retten til dagpenge, var således beskæftiget som lønmodtagere inden for handel og transport mv. før deres dagpengeperiode, mens den tilsvarende andel var 20 % blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. 2 % af de udfaldsramte kommer fra branchegruppen information og kommunikation. Denne andel er halvt så stor som den tilsvarende andel blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. Lønmodtagere inden for information og kommunikation har således relativt let ved at finde nye beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. 14 % af de udfaldsramte kommer fra erhvervsservice, hvor rengøringsbranchen bl.a. indgår. Til sammenligning kommer 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed fra denne branche. Lønmodtagere inden for erhvervsservice er således overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, hvilket tyder på, at de har relativt svært ved at finde nye stabile beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. Offentlig administration, undervisning og sundhed bidrager også med en stor andel af de udfaldsramte. 26 % af de, der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014, kom således fra denne sektor, der alt overvejende består af offentlige arbejdspladser. Denne andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed. Figur 3-9 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter antal indlæggelser i Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 91% 7% 2% uger 89% 8% 3% 79+ uger 92% 6% 2% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 92% 6% 2% Mistet DP-ret 1. halvår % 8% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 indlæggelser 1 indlæggelse 2 el. flere indlæggelser Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar /

28 28 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Hospitalsindlæggelse Psykisk lidelse eller psykisk problem Analysen tyder ikke umiddelbart på, at borgere, der bliver indlagt på et hospital, hyppigere mister retten til dagpenge end andre ledige % af de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 var indlagt på et sygehus året før, dvs. i % var indlagt en gang, 2 % var indlagt 2 eller flere gange. Andelen der var indlagt året før blandt de udfaldsramte adskiller sig ikke væsentligt fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed (Figur 3-9). Derimod peger resultaterne på, at borgere, der havde indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem i 2013, udgør en større del af de udfaldsramte i første halvår 2014 end af de ledige med korterevarende ledighed. 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 havde således indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem året før. Til sammenligning udgjorde gruppen 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed (Figur 3-10). Resultatet kan både skyldes, at personer med en psykisk lidelse eller et psykisk problem har større risiko for at blive ramt af begrænsningen af dagpengeperioden, og at langvarig ledighed i sig selv kan forårsage psykiske problemer og lidelser. Figur 3-10 Borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014, fordelt efter om der er indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem i Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 9% 91% uger 14% 86% 79+ uger 16% 84% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 14% 86% Mistet DP-ret 1. halvår % 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Afgrænsningen af, hvorvidt den enkelte borger havde en psykisk lidelse eller et psykisk problem i 2013, er foretaget på grundlag af registerbaserede oplysninger i henholdsvis Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen. 7 På grund af for få observationer har det ikke været muligt at fastslå, om visse diagnoser optræder hyppigere blandt de udfaldsramte end blandt andre ledige.

29 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 29 I analysen har vi afgrænset borgere med indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem som personer, der opfylder et af de følgende tre kriterier: Personer, der har modtaget ydelser jf. Sygesikringsregisteret i 2013 med en af følgende specialekoder: 24 Psykiatri eller 63: Psykologhjælp (som tegn på henvisning til disse ydelser) Personer der ifølge Landspatientregisteret har været indlagt eller behandlet ambulant i løbet af 2013 med en aktionsdiagnose eller bidiagnose i diagnosegrupperne DF00 DF99, der omfatter kontakter i forbindelse med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Personer der ifølge Lægemiddeldatabasen har indløst recepter i løbet af 2013 på medicin inden for en eller flere af ATC-kode grupperne N05A, N05B, N06A (ekskl. N06AX12), N06BA04, N06BA09, N06BA12. Afgræsningen er foretaget i samarbejde med og valideret af speciallæge i psykiatri Per Vendsborg. Psykisk lidelse For at komme tættere på en afgrænsning af de borgere, som havde en psykisk lidelse i 2013, har vi tillige undersøgt effekten af at udelade personer, der udelukkende er blevet henvist til psykologhjælp (specialekode 63 i Sygesikringsregisteret), af definitionen. Med denne definition af indikation for en psykisk lidelse, er resultatet, at 13 % af de udfaldsramte i første halvår 2014 havde indikation for en psykisk lidelse året før, mens den tilsvarende andel var 7 % blandt ledige med 1-26 ugers ledighed. Borgere med indikation for en psykisk lidelse er altså fortsat overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, uanset hvilken af disse to definitioner vi benytter. Ledighedsgrad de to foregående år før dagpengeperioden Stort set alle udfaldsramte, dvs. ni ud af ti, var kun ramt af begrænset ledighed i en periode på to år før dagpengeperioden begyndte. 86 % af de udfaldsramte havde således en ledighedsgrad på mindre end 25 % i en periode på to år før indplaceringsdatoen, dvs. den første dag i dagpengeperioden. Resultatet tyder på, at det for langt de fleste var en pludselig ændring i deres forhold - som f.eks. en fyring i forbindelse med finanskrisen - der gjorde dem udsatte og dermed igangsatte kæden af begivenheder og den eller de ledighedsperioder, der førte til, at de faldt ud af dagpengesystemet i foråret Og her finder vi måske også en del af svaret på, hvorfor begrænsningen af dagpengeperioden har resulteret i, at langt flere er faldet ud af dagpengesystemet end forventet. Når langt de fleste af de borgere, der er faldet ud af dagpengesystemet kun var ramt af begrænset ledighed før dagpengeperioden, skal deres efterfølgende langvarige ledighed derfor antageligt snarere tolkes som et tegn på, at de bliver frasorteret af virksomhederne, end at de savner incitament til at arbejde. 10 % af de udfaldsramte havde en ledighedsgrad % i to år før deres seneste dagpengeperiode begyndte, og yderligere 4 % havde en ledighedsgrad på 50 % eller derover. Til sammenligning var de tilsvarende andele henholdsvis 4 % og 1 % blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. Dette resultat tyder på, at de borgere, der

30 30 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE er ramt af væsentlig ledighed før dagpengeperioden samtidig har haft større risiko for at miste retten til dagpenge i 1. halvår Figur 3-11 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter deres ledighedsgrad i to år før seneste dagpengeperiode begyndte. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 95% 4% 1% uger 93% 6% 1% 79+ uger 89% 8% 3% Modtaget AM- el Udd.ydelse på et tidspkt 86% 9% 4% Mistet DP-ret 1. halvår % 10% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad % Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / I beregningen af ledighedsgraden er perioder med sygedagpenge fra arbejdsløshedsdagpenge regnet som perioder med ledighed. A-kasse Herudover viser analyserne, at FOA og HK's arbejdsløshedskasse er overrepræsenteret blandt de udfaldsramte, når vi sammenligner med fordelingen blandt de korterevarende ledighedsforløb med 1-26 ugers ledighed 8. Det er udtryk for, at medlemmer af disse to a-kasser har relativt svært ved at finde ny beskæftigelse, før dagpengeperioden ophører. 8 Målt på grundlag af seneste a-kasse medlemskab.

31 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 31 4 Hvilke karakteristika har betydning for ledighedsforløbets varighed og overgangen til beskæftigelse? Indhold Datagrundlag Afgrænsning 4.1 Indledning Det foregående kapitel belyser, hvilke karakteristika, der kendetegner de udfaldsramte dagpengemodtagere. I dette afsnit belyser vi gennem statistiske analyser af ledighedsforløbene, hvilke karakteristika, der har betydning for ledighedsforløbets varighed, og for om borgerne kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Analyserne er gennemført på baggrund af registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database koblet med data fra udvalgte registre i Danmarks Statistik samt Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygesikringsregisteret. I analysen starter et ledighedsforløb med, at en person begynder at modtage dagpenge ved starten af en ny dagpengeperiode. Personen følges efterfølgende i hele ledighedsperioden inklusive perioder med arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp. Vi definerer ledighedsperioden som afsluttet, når der optræder 5 sammenhængende uger, hvor borgeren ikke er ledig 9. En borger, som afslutter et ledighedsforløb kan overgå til tre forskellige kategorier: Beskæftigelse/uddannelse: Borgere som kommer i lønnet arbejde eller uddannelse indgår i denne kategori. 9 Det vil sige, hvor borgeren ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge fra ledighed, kontanthjælp, uddannelseshjælp, særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse. De første 6 uger af et eventuelt sygedagpengeforløb fra ledighed regnes dog med som arbejdsløshedsdagpenge.

32 32 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Andre ydelser: Borgere som modtager anden offentlig forsørgelse f.eks. pension, efterløn, barsel og længerevarende sygedagpengeforløb indgår i denne kategori. Selvforsørgende uden lønarbejde: Borgere i denne kategori modtager hverken løn eller anden offentlig forsørgelse, og forsørges derfor antagelig af ægtefælle/samlevende, venner eller lever af opsparing eller formue. Personer, der bliver selvstændige efter ledigheden indgår også i denne kategori. Analysen af hvilke karakteristika, der har betydning for ledighedsforløbet varighed, er baseret på alle borgere i Aalborg kommune i alderen op til 65 år den 1/1 2014, som påbegyndte et dagpengeforløb i perioden 1/ / Vi følger personerne frem til afslutningen af ledighedsforløbet dog senest til og med uge Det indebærer, at en lille del af de analyserede personer stadig var ledige i den sidste uge. Analyserne tager højde for uafsluttede ledighedsforløb. 10 Analysen af hvilke karakteristika, der har betydning for, om borgerne kommer i beskæftigelse eller uddannelse, er baseret på alle borgere i Aalborg kommune i alderen op til 65 år den 1/1 2014, som påbegyndte et dagpengeforløb i perioden 1/ /6 2012, og som afsluttede ledighedsforløbet senest uge 26 af Generelt om ledighedsperiodens varighed Af de ledighedsforløb, som er analyseret, ender knap 80 % med, at borgeren kommer i beskæftigelse. Den forventede varighed af et ledighedsforløb, der begynder med dagpenge, er beregnet til at være 26,3 uger. 11 Figur 4-1 viser sandsynligheden for, at en borger, som bliver ledig, forbliver ledig i en given periode. Grafen starter således på 100 % sandsynlighed i ugen, hvor personen bliver ledig, og hvor personen med sikkerhed er ledig. Kurvens hældning viser afgangen fra ledighed. Det er således positivt, hvis kurven er stejl, da det indikerer, at mange forlader ledigheden tidligt. De første uger af ledighedsperioden er der stor sandsynlighed for, at borgeren forlader ledigheden. Således er sandsynligheden for at forlade ledigheden i de første 26,3 uger ca. 50 %, og i de første 45 uger ca. 75 %. Chancerne for at komme ud af ledigheden inden for de første 6 måneder er altså ca. fifty-fifty. Efter de første uger aftager hældningen dog kraftigt, hvilket indikerer, at det er meget svært at komme ud af ledigheden, hvis man ikke kommer det inden for det første år. 10 Se bilaget for en beskrivelse af metoden. 11 Den forventede værdi for den enkelte beregnes som det varighed, hvor varighedsmodellen estimerer, at der er 50 % sandsynlighed for at afslutte ledighedsperioden inden for denne tidsramme.

33 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 33 Figur 4-1 Lediges sandsynlighed for at forblive ledige over tid. Sammenlignes der med borgere, som afslutter deres ledighed ved at overgå til andre ydelser eller ved at blive selvforsørgende uden arbejde, ses det, at de borgere, som kommer i beskæftigelse, generelt har tendens til kortere ledighedsforløb end andre. Nedenstående figur viser sandsynligheden for at forblive i ledigheden (over tid) for de tre mulige afgangstyper. Det fremgår, at især ledige, som efter ledigheden bliver selvforsørgende uden arbejde, har tendens til at have længere ledighedsforløb end andre. Således har disse borgere efter 55 uger ca. 50 % sandsynlighed for fortsat at være ledige. For de som kommer i beskæftigelse nås dette punkt efter ca. 22 uger, altså en forskel på 33 uger. Da borgere, som modtager kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse og lign. anses for at være ledige, dækker kategorien "Andre ydelser" over ydelser, hvor borgeren ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. revalidering og barsel. Denne gruppes sandsynlighed for at forlade ledigheden udvikler sig nogenlunde som for gruppen af ledige, som kommer i beskæftigelse. Der er dog forskel på det tempo, hvormed borgerne kan forventes at forlade ledigheden til fordel for andre ydelser. Dette gælder særligt i starten, hvor der er færre af de ledige, som forventes at forlade ledigheden til fordel for andre ydelser end til fordel for beskæftigelse. Dette indikerer, at relativt mange nyledige forlader ledigheden til fordel for beskæftigelse tidligt i ledighedsforløbet, hvilket bl.a. afspejler, at det i højere grad er de "stærke" ledige, som hurtigt kommer i beskæftigelse.

34 34 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 4-2 Lediges sandsynlighed for at forblive ledige over tid, opgjort efter beskæftigelsesstatus efter ledighedsperioden. Note: Arbejde = lønarbejde De følgende afsnit beskriver udvalgte karakteristikas betydning for sandsynligheden for at afslutte ledighedsforløbet til fordel for beskæftigelse og for ledighedsforløbets varighed. 4.3 Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse/ uddannelse efter ledigheden Spørgsmålet er nu, hvilke karakteristika, der øger eller reducerer sandsynligheden for at afslutte ledighedsforløbet med beskæftigelse eller uddannelse. Det belyser vi i dette afsnit 12. Alder De lediges alder har betydning for sandsynligheden for, om ledighedsperioden afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse. Som det ses af Figur 4-3, stiger sandsynligheden for at afslutte ledigheden til fordel for beskæftigelse eller uddannelse med alderen indtil 30 års alderen. Herefter udjævnes stigningen, og fra ca. 35 år er der en faldende tendens svarende til, at sandsynligheden for at afslutte ledighedsforløbet til fordel for beskæftigelse herefter falder. 33 årige har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed, mens sandsynligheden er lavest for 64 årige. 12 Analyserne er foretaget ved hjælp af logistisk regressionsanalyse. Det indebærer, at analysen tager højde for betydningen af alle de forhold, der indgår i analysen.

35 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 35 Figur 4-3 Alderens betydning for sandsynligheden for at afslutte ledighed til fordel for beskæftigelse. Køn Der er stor forskel på de to køns sandsynlighed for at afslutte ledigheden til fordel for beskæftigelse eller uddannelse. Mænd har således større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse end kvinder. Effekten er størst for unge ledige og falder en smule med alderen. Figur 4-4 Kønnets betydning for sandsynligheden for at afslutte ledighed til fordel for beskæftigelse. Uddannelse Uddannelsesniveauet har væsentlig betydning for sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Borgere hvis højst fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter deres ledighedsperiode. Det skal ses i lyset af, at mange i denne gruppe fortsætter med uddannelse. Faktisk er der 13 % større sandsynlighed for, at disse personer kommer i beskæftigelse eller uddannelse efter ledigheden sammenlignet med borgere med en videregående uddannelse, der igen har den næst højeste sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse/ uddannelse. Ledige, hvis højst fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, har den laveste sandsynlighed for at afslutte deres ledighed med beskæftigelse eller uddannelse. Borgere der udelukkende har en grundskoleuddannelse har således halvt så stor

36 36 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE sandsynlighed for at ende i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed som borgere med en gymnasial uddannelse. Nyuddannede Familietype Etnisk baggrund Forudgående ledighed Hospitalsindlæggelse Indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem Seneste branche Der er ikke fundet signifikant forskel på nyuddannede og ikke-nyuddannedes muligheder for at afslutte ledighedsperioden til beskæftigelse eller uddannelse 13, når der tages højde for de øvrige forhold i analysen. Borgere der er gift eller samlevende og har børn har større sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed end enlige med børn. Ikke-vestlige indvandrere har samtidig mindre sandsynlighed for overgå til beskæftigelse eller uddannelse end borgere med dansk baggrund. Det er dog ikke tilfældet, når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen, herunder bl.a. de foregående to års ledighed før dagpengeperioden. Sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse er mindst for de borgere, som har været mest ramt af ledighed, dvs. som har en ledighedsgrad på mindst 80 % i de seneste to år før dagpengeperioden. Der er dog kun få personer i denne kategori. Der er ikke signifikant forskel på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighedsperioden mellem borgere med lavere ledighedsgrad i de to forudgående år. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighedsperioden påvirkes i høj grad af, om borgeren har været indlagt på et hospital i løbet af Der er således væsentlig lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse, hvis borgeren har været indlagt en eller flere gange i Samtidig har borgere med indikation på psykiske lidelser under halvt så stor sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed som borgere, der ikke har indikation for psykiske lidelser. I lighed med resultatet i forrige kapitel kan dette både hænge sammen med, at personer med en psykisk lidelse eller et psykisk problem har større risiko for at blive frasorteret i rekrutteringsprocessen, og med at langvarig ledighed og vanskeligheder med at få beskæftigelse i sig selv kan forårsage psykiske problemer og lidelser. Hvilken branche var de ledige sidst tilknyttet, og hvilken rolle spiller branchen for sandsynligheden for at afslutte ledighedsperioden med overgang til beskæftigelse eller uddannelse? Analyserne viser, at borgere, som kommer fra bygge- og anlægsvirksomhed, er den gruppe, som har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efter endt ledighed. Sandsynligheden er væsentligt større end for borgere fra branchen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, der er den branche med lavest sandsynlighed for at afslutte ledigheden med beskæftigelse eller uddannelse. 13 En ledig er defineret som nyuddannet, hvis personen inden for det seneste år inden ledighedens begyndelse har gennemført sin højst gennemførte uddannelse.

37 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Ledighedsperiodens varighed Hvilke karakteristika ser især ud til at have betydning for, hvor lang ledighedsperioden bliver? Det sætter vi fokus på i det følgende. Alder Alderen har stor effekt på varigheden af ledighedsforløbet. Den forventede ledighedslængde stiger således med alderen, især indtil 55 års alderen, hvorefter stigningen aftager. Alt andet lige er den forventede ledighedslængde for en 18-årig 14,0 uger, mens den for en 64-årig er 37,4 uger. Figur 4-5 viser sammenhængen mellem alder og den forventede ledighedslængde for nyledige. Figur 4-5 Forventet varighed af ledighed efter alder for borgere efter ledighedsperioden. Køn Kvinder har en tendens til at have lidt længere ledighedsforløb end mænd. Den gennemsnitlige forventede ledighedslængde for kvinder er 27,8 uger, mens den tilsvarende værdi for mænd er 25,1 uger. Forskellen i den forventede ledighedslængde er således 2,7 uger. Figur 4-6 viser sandsynligheden for at forblive i ledighed over tid for mænd og kvinder. Som det ses har kvinder lidt større risiko for at forblive ledige end mænd. Samtidig viser analysen, at forskellen mellem mænd og kvinder er stigende med alderen. Forskellen mellem de forventede forløbslængder for en 18-årig mand og en 18-årig kvinde er således 1,2 uger, mens forskellen er 3,4 uger for en 64 årig mand og en 64 årig kvinde.

38 38 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 4-6 Lediges sandsynlighed for at forblive ledige over tid, opgjort efter køn. Figur 4-7 viser udviklingen i den forventede forløbslængde for kvinder og mænd i takt med stigende alder. Figur 4-7 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, efter alder og køn. Uddannelse Som tidligere beskrevet har uddannelsesniveauet indflydelse på sandsynligheden for at overgå fra ledighed til beskæftigelse eller uddannelse. På samme måde er der forskel i den forventede ledighedslængde for de forskellige uddannelsesgrupper. Figur 4-8 viser den gennemsnitlige varighed opgjort efter uddannelsesniveau. Der sammenlignes desuden med den gennemsnitlige varighed for alle borgere i analysen under ét.

39 Varighed (uger) ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 39 Figur 4-8 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige opgjort efter højst fuldførte uddannelse samt gennemsnit for alle personer. Som det ses er den forventede varighed af ledighedsforløbet især kortere blandt borgere, der har en videregående uddannelse end blandt borgere, der alene har fuldført grundskolens 9. eller 10. klasse. Der er ikke signifikant forskel på den forventede varighed mellem de øvrige kategorier. Nyuddannede Familiebaggrund Herudover fremgår det af analysen, at den forventede varighed af ledighedsforløbet stiger med 6,2 uger, når borgeren er nyuddannet. Analyserne viser desuden, at ledighedsperiodens forventede varighed er kortere blandt gifte og samlevende. Borgere, der er gift eller samlevende, har således en forventet ledighedslængde, der er noget kortere end enliges (Figur 4-9). Figur 4-9 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige opgjort efter familiebaggrund samt gennemsnit for alle personer , , ,5 27, ,7 15 Hjemmeboende Enlig uden børn Samlevende/ ægtepar uden børn Enlig med børn Samlevende/ ægtepar med børn Gns. alle - 26,3 Samlevende/ægtepar med børn har således en forventet ledighedsperiode på 19,7 uger, mens enlige uden børn har en forventet ledighed på 30,9 uger. Hjemmeboen-

40 40 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE de har den længste forventede ledighed (35,4 uger). Personer som har børn har i gennemsnit en forventet ledighedsperiode som er ca. 3-4 uger kortere end personer uden børn. Etnisk baggrund Borgernes etniske baggrund har også væsentlig betydning for ledighedens længde. Borgere med dansk baggrund har således væsentlig højere sandsynlighed for at komme ud af ledigheden end borgere med vestlig og i særlig grad ikke-vestlig oprindelse. Borgere med ikke-vestlig baggrund har særligt tidligt i ledighedsforløbet mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end andre borgere. Figur 4-10 Lediges sandsynlighed for at forblive ledig over tid, opgjort efter etnisk baggrund. Figur 4-11 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter etnisk baggrund, samt gennemsnit for alle personer. Figur 4-11 viser den forventede varighed af ledighedsperioden efter etnisk baggrund. Som det ses, er der f.eks. alt andet lige 16,5 ugers forskel på den forventede ledighed mellem en person med dansk baggrund og en person et ikke-vestligt land.

41 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 41 Forudgående ledighed Figur 4-12 viser de forventede ledighedslængder opdelt efter borgernes ledighedsgrad i to år før dagpengeperioden, sammenlignet med gennemsnittet for alle personer. Som det ses, er der væsentlig forskel på den forventede varighed af ledighedsforløbet alt efter ledighedsgraden i de to år inden forløbet. Dette skal dog ses i lyset af, at 94 % af alle ledige, som efterfølgende kommer i beskæftigelse eller uddannelse, tilhører gruppen med en ledighedsgrad på under 25 % i den to-årige periode op til dagpengeperioden. Samtidig er der kun en lille andel, som i perioden op til første dagpengeuge havde en ledighedsgrad på 80 % %. Figur 4-12 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter ledighedsgraden de seneste to år inden første dagpengeuge, samt gennemsnitsvarighed for alle. Hospitalsindlæggelse Borgere, som har været indlagt mindst en gang i 2013, har et kortere forventet ledighedsforløb end personer, som ikke har haft indlæggelser. Forskellen er 1,4 uger. En forklaring på dette kan være, at borgere, som har haft sygedagpengeforløb på 11 sammenhængende uger eller mere, ifølge vores definition har forladt ledigheden til fordel for andre ydelser. 14 En del af de personer, som har været indlagt, er således antagelig overgået til andre ydelser. 14 De første 6 uger af et sygedagpenge forløb er defineret som dagpengeuger, hvis den forudgående uge var dagpenge. Dette skyldes, at ledige i denne periode bruger af dagpengeretten. Hvis personen efter de 6 uger har yderligere 5 sammenhængende uger på sygedagpenge forlader personen altså ledigheden, på samme måde som hvis der var tale om 5 sammenhængende uger på andre ydelser eller beskæftigelse/ uddannelse.

42 42 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 4-13 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter om den ledige har været indlagt i 2013 eller ej, samt gennemsnitsvarighed for alle. Indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem Indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem ser ikke ud til at have den store betydning for ledighedsforløbets varighed. Borgere, som har en indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem, har en forventet varighed på 26,9 uger, mens de øvrige borgere har en forventet varighed af ledighedsforløbet på 26,3 uger. Forskellen i den forventede varighed for de to grupper er således 0,6 uger eller 3-4 dage. Figur 4-14 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter om den ledige har en indikeret psykisk lidelse eller ej, samt gennemsnitsvarighed for alle. Seneste branche Borgere, der før deres dagpengeforløb arbejdede inden for bygge- og anlægsvirksomhed, har alt andet lige et kortere forventet ledighedsforløb end borgere inden for andre brancher. En person, der før dagpengeperioden var tilknyttet bygge- og anlægsbranchen, forventes at have en ledighedsperiode på 17,3 uger. Det er ca. 13 uger mindre end den forventede varighed af ledighedsforløb for borgere, der var tilknyttet engros- og detailhandelen.

ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE HOVEDRESULTATER

ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE HOVEDRESULTATER MAJ 2015 JOBCENTER AALBORG OG ARBEJDSMARKEDSKONTOR NORD ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE HOVEDRESULTATER PIXI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med. November 2015

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med. November 2015 1 Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med November 2015 2 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner. Faldet

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Danske Bank 9402 4800 1976 86

Danske Bank 9402 4800 1976 86 ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen

Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen Punkt 3. Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen 2014-33589 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningenindstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender At kontaktforløbet afvikles i henhold til

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

ISSN 2246-171X. Analyserapport 2013

ISSN 2246-171X. Analyserapport 2013 ISSN 2246-171X 2013 Analyserapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I 2015...2 TO OVERLIGGERE FOR INDSATSEN I 2015...2 DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I 2015...2 MINISTERENS

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere