ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 MAJ 2015 JOBCENTER AALBORG OG ARBEJDSMARKEDSKONTOR NORD ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2015 JOBCENTER AALBORG OG ARBEJDSMARKEDSKONTOR NORD ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 14. maj 2015 UDARBEJDET DEKR/JBAK/NAN KONTROLLERET HLE GODKENDT NAN

4

5 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag 8 2 Hovedkonklusion, sammenfatning og anbefalinger Hovedkonklusion Sammenfatning Anbefalinger 16 3 Hvad kendetegner de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i Aalborg? Indledning Karakteristika ved de udfaldsramte 20 4 Hvilke karakteristika har betydning for ledighedsforløbets varighed og overgangen til beskæftigelse? Indledning Generelt om ledighedsperiodens varighed Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse/ uddannelse efter ledigheden Ledighedsperiodens varighed 37 5 Hvilke barrierer står de udfaldsramte overfor? Årsager til ledighed Årsager til at det ikke er lykkedes at få job igen Ledighed og trivsel Den lediges tilgang til jobsøgning 50

6 6 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 6 Hvad kendetegner indsatsen? Den aktuelle indsats Tidspunkt for indsats Jobsøgnings-adfærd og tilbud Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse 61 7 Hvor er de udfaldsramte i dag? De udfaldsramtes situation en måned efter de er faldet ud Hvor er de udfaldsramte i dag? Nuværende forsørgelse Den økonomiske situation 68 8 Hvordan kan der sættes målrettet ind tidligere? De lediges forslag til, hvad der kunne have været anderledes Forslag til fokus for den fremtidlige indsats 71 9 Litteraturliste 76 BILAG Bilag A Den anvendte metode i varighedsanalysen 77 Bilag B Flow-diagrammer 78

7 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af de udfaldsramte dagpengemodtagere i Aalborg Kommune, det vil sige dagpengemodtagere, der har mistet retten til dagpenge. Analysen er gennemført i perioden primo november 2014 til ultimo maj Baggrund 1.1 Baggrund og formål Som reaktion på finanskrisen udarbejdede Aalborg Kommune i fællesskab med LO i 2011 en fælles strategi og handleplan, der skulle imødegå de særlige udfordringer, som krisen medførte for gruppen af langtidsledige i Aalborg Kommune. Strategi og plan blev godkendt af Aalborg Byråd i Strategien er løbende blevet tilpasset, men udfald af dagpengesystemet er i dag fortsat en stor udfordring. Aalborg Kommune har i den forbindelse opsat et mål om at 5 % færre skal miste dagpengeretten i 2015 i forhold til i Denne analyse er således et led i strategien om at forebygge udfald fra dagpengesystemet. Formål Formålet med analysen er at opnå et detaljeret billede af, hvad der kendetegner de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i Aalborg Kommune, og af hvad der er de afgørende risikofaktorer for udfald af dagpengesystemet. Formålet med analysen er mere konkret at opnå en større viden om: Hvad der kendetegner de ledige i Aalborg Kommune, som faldt ud af dagpengesystemet i foråret 2014, med hensyn til en række karakteristika som køn, al- 1 Kilde: Aalborg Kommunes beskæftigelsesplan Kilde: Aalborg Kommunes beskæftigelsesplan 2015

8 8 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE der, uddannelse, civilstand, familiestatus, herkomst, branche for seneste ansættelse, antal indlæggelser og indikation på en psykisk lidelse? Hvilke karakteristika der øger risikoen for langvarig ledighed og hvilke øger chancerne for beskæftigelse eller uddannelse? Hvilke barrierer de udfaldsramte står overfor i forhold til at genopnå fodfæste på arbejdsmarkedet? Hvilken indsats de udfaldsramte har fået undervejs i ledighedsforløbet? Hvor de udfaldsramte er i dag, og hvordan de selv oplevet har deres ledighedsforløb og handlemuligheder særligt i slutningen af dagpengeperioden? Hvordan der kan sættes målrettet ind tidligere, så færre falder ud af dagpengesystemet i Aalborg Kommune? Mål Målet med analysen er at skabe grundlaget for målretning af det videre arbejde med og samarbejde om Aalborg Kommunes dagpengemodtagere. Datakilder 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er foretaget på grundlag af følgende datakilder: Desk Research gennemgang af eksisterende analyser af hvad der kendetegner de langtidsledige og ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Datagrundlaget for denne analyse er registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database koblet med data fra udvalgte registre i Danmarks Statistik samt Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygesikringsregisteret. Analyserne er foretaget på Danmarks Statistiks forskermaskine. Oplysninger om de ledige, som er faldet ud af dagpengesystemet i første halvdel af 2014 fra registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Gennemgang af 100 personsager på basis af et elektronisk spørgeskema. Fokusgruppeinterview med relevante sagsbehandlere og ledere i Jobcenter Aalborg. Interview med 5 udvalgte a-kasser (FOA, HK, 3F, AAK og Dansk Metal). Telefoninterview med 20 af de ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet i foråret Workshop med deltagelse af medarbejdere fra hhv. jobcentret og a-kasser.

9 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 9 2 Hovedkonklusion, sammenfatning og anbefalinger 2.1 Hovedkonklusion Den kvantitative analyse viser, at ledige dagpengemodtagere, der ikke får beskæftigelse, inden deres dagpengeperiode udløber, adskiller sig på en række punkter fra den gruppe, der kommer tilbage i job eller uddannelse på kortere tid. For flere af disse punkter eller karakteristika gælder imidlertid, at de nok øger risikoen for at blive udfaldsramt, men de forekommer ikke meget hyppigere i gruppen af udfaldsramte end i gruppen med kort ledighed. Resultaterne tyder derfor på, at det også er andre og vigtigere faktorer, der er afgørende for, om man bliver udfaldsramt. Den kvalitative analyse viser samtidigt, at de ledige, som falder ud af dagpengesystemet ofte har andre problemer end manglende ledighed at slås med i form af forskellige grader af mistrivselsproblemer, helbredsmæssige problemer og/eller problemer med den personlige fremtoning. Disse problemer kan have været en del af årsagen til, at de blev ledige i første omgang, men de kan også være opstået i forbindelse med ledigheden i takt med, at deres ledighedsperiode er blevet længere og længere. Undersøgelsen viser endvidere, at manglende uddannelse og erhvervserfaring spiller en væsentlig rolle for ledighedsperiodens længde og overgangen til beskæftigelse. Blandt de udfaldsramte er således både borgere med forældede kvalifikationer og dimittender. Dimittenderne har typisk søgt snævert inden for deres fagområde i starten og er fortsat med at fastholde deres søgestrategi, selvom det ikke er lykkedes at få ønskejobbet. I takt med at der er kommet nye nyuddannede ud på arbejdsmarkedet er de efterhånden gledet længere og længere tilbage i jobkøen. Den beskæftigelsesrettede indsats for dagpengemodtagerne i Aalborg Kommune som samlet set varetages af henholdsvis a-kasser og Jobcenter Aalborg er ikke som udgangspunkt indrettet til at opfange, tage højde for og yde særlig støtte til de mere personlige barrierer af trivselsmæssig, social og helbredsmæssig karakter. Dagpengemodtagerne er pr. definition jobparate og dagpengeindsatsen er i tråd hermed typisk tilrettelagt og designet med udgangspunkt i denne definition af de ledige. De redskaber, der bringes i anvendelse over for denne gruppe er således

10 10 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE typisk korterevarende opkvalificerings- og/eller jobsøgningskurser samt virksomhedsrettede indsatser form af virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Der er således behov for etablering af fælles procedurer og sprog i Jobcentret og a- kasserne i forhold til, hvordan begge aktører enkeltvis og i fællesskab kan spotte og tage hånd om denne type af barrierer, såvel som en arbejdsform, hvor den nævnte type barrierer åbent kan italesættes og adresseres på enkeltsagsniveau så tidligt som muligt i ledighedsperioden. Det vil være afgørende, at ledige med et særligt behov kan tilbydes en mere håndholdt indsats, der medtænker de givne trivselsmæssige barrierer (som f.eks. en personlig jobformidler/ coach, der også har blik og tæft for sociale forhold). For at dette kan lykkes, er det helt afgørende, at samarbejdet baseret på gensidig tillid mellem Jobcentret og A-kasserne, og en gensidig forpligtelse til at hjælpe hinanden med at sikre, at de ledige dagpengemodtagere kommer så hurtigt som muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Antallet af udfaldsramte 2.2 Sammenfatning 2 % af de borgere i Aalborg kommune, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, mistede retten til dagpenge i løbet af 1. halvår Det svarer til 216 personer. Samtidig havde yderligere 5 %, tidligere mistet retten til dagpenge svarende til 573 personer. Til sammenligning var næsten halvdelen af de, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, kun ramt af korterevarende ledighed på mellem 1 og 26 ugers ledighed målt fra begyndelsen af deres dagpengeperiode og frem til og med uge Køn Der var lidt flere kvinder end mænd blandt de udfaldsramte i 1. kvartal Samtidig var der lidt flere kvinder blandt de udfaldsramte end blandt ledige med kortevarende ledighed, hvilket kan ses som udtryk for, at de kvinder, der blev ledige i perioden fra januar 2009 juni 2012, havde lidt sværere ved at finde et job før dagpengeperioden udløb end mændene. Etnisk baggrund 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 var indvandrere eller efterkommere. 11 % stammede fra ikke-vestlige lande, 6 % stammede fra vestlige lande. Set i forhold til borgere med kortere ledighed, udgjorde indvandrere og efterkommere både en større del af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 og af de, der var faldet ud af dagpengesystemet tidligere. Civilstatus De ugifte udgjorde en større del af de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 eller havde gjort det tidligere, end af borgerne med kortere ledighed. Det ser med andre ord ud til, at ugifte alt andet lige har en større sandsynlighed for at blive langtidsledige end andre grupper af ledige. Familiebaggrund En væsentligt større del af de, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014, eller som havde gjort det tidligere, var samtidig enlige uden børn set i forhold til borgere med kortere ledighed. I gruppen, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår 2014,

11 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 11 var 41 % enlige uden børn, mens den tilsvarende andel var 24 % i gruppen med 1-26 ugers ledighed. Omvendt levede væsentligt færre af de, der faldt ud af dagpengesystemet, som gifte eller samlevende med børn. Der kan være mange årsager til dette resultat. En af årsagerne kan være, at nogle af de ikke-registrerbare forhold, der har betydning for chancerne for at få et job, også er nogle af de forhold, der har betydning for hvor let eller svært, det er at finde en partner, som er interesseret i at stifte familie. En anden årsag kan være, at borgere, der er gift og har børn måske er mere indstillede på at søge alternative jobmuligheder, fordi også andre er afhængige deraf og måske samtidig får mere opbakning til at fortsætte deres jobsøgning, selv når det ser sort ud efter afslag på afslag. Branchetilknytning 18 % af de der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 arbejdede senest i industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed). Andelen er forholdsvis høj, men adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed. Borgere, der har været beskæftiget inden for handel og transport mv. er derimod overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, sammenlignet med borgere med korterevarende ledighed (1-26 uger). Lønmodtagere inden for handel og transport mv. kommer således hyppigere i klemme, når de bliver ledige, som følge af begrænsningen af dagpengeperioden. 28 % af de personer, der mistede retten til dagpenge, var beskæftiget som lønmodtagere inden for handel og transport mv. før deres dagpengeperiode. Den tilsvarende andel var 20 % blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. 14 % af de udfaldsramte kommer fra erhvervsservice, hvor rengøringsbranchen bl.a. indgår. Til sammenligning kommer 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed fra denne branche. Lønmodtagere inden for erhvervsservice er således overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, hvilket tyder på, at de har relativt svært ved at finde nye stabile beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. Offentlig administration, undervisning og sundhed bidrager også med en stor andel af de udfaldsramte. 26 % af de, der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014, kom således fra denne sektor, der alt overvejende består af offentlige arbejdspladser. Andelen adskiller sig dog ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed. Psykisk lidelse eller problem Resultaterne peger på, at borgere, der havde indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem i 2013, udgør en større del af de udfaldsramte i første halvår 2014 end af de ledige med korterevarende ledighed. 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 havde således indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem året før. Til sammenligning udgjorde gruppen 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed. Resultatet kan både skyldes, at personer med en psykisk lidelse eller et psykisk problem har større risiko for at blive ramt af begrænsningen af dagpengeperioden, og at langvarig ledighed i sig selv kan forårsage psykiske problemer og lidelser.

12 12 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Ledighedsgrad de to foregående år før dagpengeperioden Stort set alle udfaldsramte, dvs. ni ud af ti, var kun ramt af begrænset ledighed i en periode på to år før dagpengeperioden begyndte. 86 % af de udfaldsramte havde således en ledighedsgrad på mindre end 25 % i en periode på to år før indplaceringsdatoen, dvs. den første dag i dagpengeperioden. Resultatet tyder på, at det for langt de fleste var en pludselig ændring i deres forhold - som f.eks. en fyring i forbindelse med finanskrisen - der gjorde dem udsatte og dermed igangsatte kæden af begivenheder og den eller de ledighedsperioder, der førte til, at de faldt ud af dagpengesystemet i foråret Og her finder vi måske også en del af svaret på, hvorfor begrænsningen af dagpengeperioden har resulteret i, at langt flere er faldet ud af dagpengesystemet end forventet. Når langt de fleste af de borgere, der er faldet ud af dagpengesystemet kun var ramt af begrænset ledighed før dagpengeperioden, skal deres efterfølgende langvarige ledighed derfor antageligt snarere tolkes som et tegn på, at de bliver frasorteret af virksomhederne, end at de savner incitament til at arbejde. Analyserne tyder samtidig på, at de borgere, der er ramt af væsentlig ledighed før dagpengeperioden samtidig har haft større risiko for at miste retten til dagpenge i 1. halvår A-kasse Herudover viser analyserne, at FOA og HK's arbejdsløshedskasse er overrepræsenteret blandt de udfaldsramte, når vi sammenligner med fordelingen blandt de korterevarende ledighedsforløb med 1-26 ugers ledighed 3. Det er udtryk for, at medlemmer af disse to a-kasser har relativt svært ved at finde ny beskæftigelse, før dagpengeperioden ophører Karakteristika der påvirker sandsynligheden for at kommer i arbejde efter ledighed og ledighedsperiodens varighed I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en analyse af hvilke karakteristika, der påvirker sandsynligheden for at komme i arbejde efter ledighed samt ledighedsperiodens varighed. Alder Køn Uddannelse Analyserne indikerer at det især er ældre, som er i risikogruppen for at blive langvarigt ledige, da ældre ledige i mindre grad kommer i beskæftigelse og har længere forventede ledighedsperioder. Samtidig har kvinder generelt en lidt forhøjet risiko for at blive langtidsledige og desuden forhøjet risiko for ikke at komme i beskæftigelse efter ledighedsperioden. De ledige som har det laveste uddannelsesniveau, grundskolens klasse, har også den laveste sandsynlighed for at afslutte ledighedsforløbet til fordel for beskæftigelse. Samtidig forventes borgere, hvis højst fuldførte uddannelse er grund- 3 Målt på grundlag af seneste a-kasse medlemskab.

13 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 13 skolens klasse, at have de længste ledighedsperioder. Herudover er der den forventede varighed af ledighedsperioden alt andet lige længere for nyuddannede end for andre uddannede. Borgere der er gift eller samlevende og har børn har større sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed end enlige med børn. Analyserne viser desuden, at ledighedsperiodens forventede varighed er kortere blandt gifte og samlevende. Borgere, der er gift eller samlevende, har således en forventet ledighedslængde, der er noget kortere end enliges. Samlevende/ægtepar med børn har således en forventet ledighedsperiode på 19,7 uger, mens enlige uden børn har en forventet ledighed på 30,9 uger. Etnisk baggrund Ikke-vestlige indvandrere har samtidig mindre sandsynlighed for overgå til beskæftigelse eller uddannelse end borgere med dansk baggrund. Det er dog ikke tilfældet, når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen, herunder bl.a. graden af ledighed i de foregående to år før dagpengeperioden. Borgernes etniske baggrund har væsentlig betydning for ledighedens længde. Borgere med dansk baggrund har således væsentlig højere sandsynlighed for at komme ud af ledigheden end borgere med vestlig og i særlig grad ikke-vestlig oprindelse. Forudgående ledighed Psykiske lidelser og hospitalsindlæggelse Seneste branche Sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse er betydeligt mindre blandt borgere, som har været som har en ledighedsgrad på mindst 80 % i de seneste to år før dagpengeperioden. Som nævnt er der dog kun få personer i denne kategori. Personer med psykiske lidelser har væsentlig mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efter ledigheden. At en person har været indlagt for nylig mindsker ligeledes sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Disse to parametre har derimod meget lidt effekt på ledighedsperiodens varighed. Ledige, som senest arbejdede inden for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger er i større risiko for ikke at komme i beskæftigelse efter ledighedsperioden. Samtidig har ledige som senest arbejdede inden for engroshandel og detailhandel de længste forventede ledighedsperioder Hvor er de udfaldsramte 6 måneder senere De udfaldsramtes forsørgelsesstatus 6 måneder efter de mistede retten til dagpenge er vist i Figur 2-1 ved hjælp af data fra jobindsats.dk. Lønmodtager Som det ses er andelen af de udfaldsramte, der har fået beskæftigelse med løn steget i løbet i perioden, så den efter 6 måneder udgjorde 26 %. Studerende/ SU Det samme gælder andelen, der modtager SU, svarende til at de er studerende. 5 % modtog SU 6 måneder efter ophøret af dagpenge.

14 Andel 14 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Genoptjent dagpengeret Andelen med genoptjent dagpengeret er efter 6 måneder 5 %, og andelen der modtager særlig uddannelsesydelse er faldet til 0 % i takt med udfasningen af denne ordning. Arbejdsmarkedsydelse Sygedagpenge og andre ydelser Hverken offentlig forsørgelse eller lønindkomst Borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse udgør en meget stor, men let faldende del af gruppen, selv her 6 måneder efter, at de mistede retten til dagpenge. 44 % modtager arbejdsmarkedsydelse 6 måneder efter udfaldet. Andelen, der har været på sygedagpenge er 7 % 6 måneder efter. Andelen der modtager andre ydelser dvs. først og fremmest kontanthjælp/ uddannelseshjælp eller jobrotation har været stigende og er 4 % 6 måneder efter. Andelen af de udfaldsramte, der hverken modtager offentlig forsørgelse eller lønindkomst, og som efter alt at dømme bliver forsørget af ægtefælle eller venner eller lever af opsparing eller formue har været nogenlunde konstant siden dagpengeophøret 4. Andelen er 8 % 6 måneder efter, at borgerne mistede retten til dagpenge. Figur Forsørgelsesstatus for borgere i Aalborg kommune, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår måneder efter udfald Måneder Selvforsørgende uden løn Andre ydelser Sygedagpenge Arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Genoptjent dagpengeret SU Lønmodtager Kilde: Jobindsats.dk Udfordring Ifølge 3F Aalborg ser man et massivt fald i ledigheden blandt a-kassens medlemmer lige nu, men ikke et fald blandt borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse. Den store udfordring bliver således at undgå, at den store gruppe, der modtager 4 Borgere, der er startet som selvstændige, kan ikke identificeres her, og indgår også i denne gruppe. Andelen antages at være meget lille.

15 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 15 arbejdsmarkedsydelse ender uden beskæftigelse og i særlig grad uden forsørgelse, dvs. at sikre at de ikke ender i gruppen selvforsørgende uden løn 5. Barrierer Hvilke barrierer står de udfaldsramte overfor? Den kvalitative undersøgelse peger på, at størstedelen af de ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet i Aalborg Kommune, er personer, der har oplevet at miste deres arbejde pga. finanskrisen, og samtidig har haft underliggende barrierer, der har gjort det svært for dem at klare sig i en tid, hvor der har været hård konkurrence om arbejdspladserne. De underliggende barrierer er af individuel karakter og kalder på en mere individuel indsats. Der er ledige udfaldsramte, der trives dårligt allerede ved den indledende kontakt med jobcentret. Det er en hindring for en individuel målretning af indsatsen, at der ikke findes en standard, der sikrer en tidlig identifikation af eventuelle væsentlige barrierer af personlig, trivselsmæssig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Der synes at være berøringsangst over for at italesætte og agere i forhold til disse barrierer, der hvor de alligevel tydeligt fremstår herunder etablering af samarbejde omkring den enkelte sag med øvrige beskæftigelsesfaglige personer (jobcenter, a- kasse og eventuelt sygedagpengeafdeling). Der er behov for en procedure til at spotte personer i risiko for langtidsledighed. Hvad angår barrierer af personlig, trivselsmæssig, social og/eller helbredsmæssig karakter, kan den lediges eget syn på mulighederne for at komme i job og dennes adfærd i forhold til de krav, vedkommende mødes med i indsatsen, være vigtige ledetråde. For at anvende viden om risiko for langtidsledighed aktivt, er det væsentligt, at der føres en åben dialog, der også omfatter væsentlige barrierer af mere personlig karakter, og at denne dialog også går på tværs af jobcenter, a-kasse (og evt. sygedagpengeafdeling). Indsatsen Hvad kendetegner indsatsen? De udfaldsramte dagpengemodtagere, hvis sager er gennemgået i sagsgennemgangen har i mange tilfælde været mødt af en indsats, der bar præg af, at ressourcerne i jobcentret har været koncentreret om at gøre en indsats for de dagpengemodtagere, der stod til at falde ud af dagpengesystemet. De har således ikke været mødt af en 'tidlig' indsats, selvom jobcentret havde et ønske om at kunne tilbyde dette. Rammerne for indsatsen har således i højere grad været afgørende for indsatsen, end hensynet til viden om beskæftigelsesmæssige effekter af forskellige tilbudstyper. Dette ses eksempelvis på, at de udfaldsramte i langt højere grad har modtaget 5 Med mindre det skyldes, at de begynder som selvstændige.

16 16 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE tilbud om jobsøgning og opkvalificering, end tilbud om virksomhedsrettede forløb, samtidig med, at de virksomhedsrettede forløb ofte har bestået af offentlige løntilskudsjob, hvor der ikke var reelle jobmuligheder for de ledige efterfølgende. Interviewene med de ledige viser, at der er flere ledige, der efterspørger en tidlig indsats, uden at de tilsyneladende selv opsøger den. Gentagne afslag på job giver dalende motivation for jobsøgning, og jobsøgning bliver hurtigt rutinepræget. Flere ledige fortæller, at de godt kan finde ud af tilpasse deres jobsøgningsstrategi til den arbejdsplads, der søges hos, men de har behov for hjælp til at fastholde fokus og bevare motivationen. I disse tilfælde kan en individuel jobcoach/-formidler være et bedre alternativ end et jobsøgningskursus. De udfaldsramte, der har deltaget i interview, er alle enige om, at de har været mødt af to parallelle indsatser i jobcentret og a-kassen og dette har gjort det vanskeligt at navigere i systemet. Et samarbejde med en tydelig og klar ansvars- og rollefordeling, vurderes derfor at give bedre udnyttelse af hinandens kompetencer til gavn for den ledige. I det hele taget synes der at være behov for et tættere samarbejde omkring den enkelte ledige for bedre at kunne spotte og afhjælpe eventuelle underliggende barrierer, der risikerer at skubbe den ledige ud i langtidsledighed. Anbefalinger 2.3 Anbefalinger Resultaterne af denne analyse peger på, at Jobcenter Aalborg og A-kasserne med fordel kan målrette indsatsen over for dagpengemodtagerne yderligere, således at færre ledige bliver langtidsledige og færre ledige ender med at falde ud af dagpengeperioden. Overordnet handler det både om at få etableret et tæt og tillidsbaseret samarbejde mellem Jobcentret og A-kasserne i forhold til så tidligt som muligt at få spurgt ind til og afdækket om dagpengemodtagerne har andre problemer end manglende beskæftigelse, således der kan tages højde herfor i forbindelse med aktiveringsindsatsen. Udfordringen bliver at finde en balanceret tilgang, hvor der både er fokus på den lediges ressourcer og muligheder, og der samtidigt gives plads til at tale om, de ting, der potentielt kan komme til at betyde, at den ledige ikke kan påtage sig bestemte typer af jobs og/eller ikke kan påtage sig et job før der er kommet styr på konkrete helbredsmæssige og/eller trivselsmæssige problematikker. Sådanne typer af samtaler fordre en høj grad af tillid mellem sagsbehandlerne på den ene side og den ledige på den anden side. Det vil i den henseende være vigtigt, at Jobcentret og A-kasserne bliver enige om, indholdet af deres fælles samtaler med de ledige, herunder hvordan der kan spørges ind til, de mere helbredsmæssige og trivselsmæssige problemer, samt grænserne for, hvornår der er tale om et spørgsmål om rådighed. Overordnet handler det endvidere om, at der sættes yderligere fokus på at sikre, at indsatsen sker tidligere og i højere grad er virksomhedsrettede og det inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. I forhold til sidstnævnte kunne Jobcentret og a-kasserne med fordel gøre brug af hinandens viden og koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde.

17 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 17 Nedenfor følger en række mere konkrete forslag. Screening Det anbefales at der ved indgangen til et nyt dagpengeforløb arbejdes med en screening af de nyledige. Dette vil give nye muligheder for tidligt at intensivere indsatsen for borgere i særlig risiko for langtidsledighed. Der kan med fordel udarbejdes (eller anvendes allerede eksisterende) screeningsværktøjer til understøttelse af en sådan vurdering. Screening kan både omfatte borgerens kompetencer i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, men kan også med fordel omfatte screening af borgerens helbred og trivsel. Helhedsorienteret journalføring Inddragelse af forsørgelseshistorikken Tidlig og aktiv indsats Der er behov for indførelse af en arbejdsmetode, hvor det fremgår af jobcentrets journalnotater, at der systematisk opsættes mål og delmål for den enkelte lediges beskæftigelsesrettede indsats, og hvordan de aftalte aktiviteter relaterer sig til disse mål. Den ledige skal inddrages i opsætningen af mål og delmål, hvor en forudgående screening kan være med til at åbne samtalen op og belyse, om det er nødvendigt at lægge planer, der strækker sig ud over de tre måneder frem til næste kontaktsamtale. Det anbefales i sammenhæng med ovenstående, at forsørgelseshistorikken i højere grad inddrages i det indledende arbejde med tilrettelæggelse af indsatsen. Borgere, der har været mere ledige (eller sygemeldt), end de har været i arbejde de sidste 5-7 år, kan have et mønster i deres forsørgelseshistorik, der er afgørende for planlægningen af indsatsen. Generelt set vurderes det at være en afgørende parameter for, at der kan skabes progression i sagerne for de ledige dagpengemodtagere, at der i højere grad fokuseres på at involvere de ledige i en aktiv indsats, hvor der afgives tilbud, som der er enighed om kan bidrage til at bringe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Lovens udgangspunkt med ned til 14 dages aktivering én gang i ledighedsperioden stiller høje krav om en håndholdt og tæt opfølgning på den lediges egne aktiviteter. Ledige, der ved en indledende screening vurderes i særlig risiko for langtidsledighed, kan med fordel tilbydes en langt mere intensiv indsats. Personlig jobformidler/coach Netværk mellem de ledige Den eksisterende funktion, hvor en virksomhedskonsulent fungerer som personlig jobformidler kan med fordel tilbydes til flere på et tidligere tidspunkt. Ledige, der ved en indledende screening vurderes at være i dårlig trivsel kan med fordel tilbydes en personlig jobformidler, der også har kompetencer og ressourcer til at coache den ledige på et mere personligt plan. Individuel og professionel coaching i forhold til den videre jobsøgningsproces sikrer, at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete ståsted, uden at det medfører fastlåsning i tilbud i en længere periode. I forbindelse med jobsøgningskurser anbefales det at skabe netværk mellem de ledige, som har størst sandsynlighed for langtidsledighed. Netværkene bør bl.a. baseres på gensidig hjælp, opfølgning og erfaringsudveksling også med de ledige, der

18 18 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE efterhånden får job med henblik på at udveksle erfaringer, om hvordan det lykkedes for dem. Flere ud i det private Det anbefales, at der satses massivt på at opdyrke løntilskudsstillinger i det private. Det anbefales endvidere, at alle tilbud - herunder løntilskudsjobs - afgives med udgangspunkt i den lediges behov 6 og med forudgående vurdering af, hvordan det afgivne tilbud vil bidrage til at bringe den ledige tættere på at komme i job. Det anbefales, at virksomhedsservice giver en ekstra håndsrækning til borgere, der vurderes i risiko for langtidsledighed ved tidligt i ledighedsperioden at bistå med at finde relevant, privat løntilskudsjob, hvor der kan være behov for optræning af kompetencer i forhold til jobbet. Selvom private løntilskudsjobs er effektive til at få ledige tilbage i arbejde, har de dog også den ulempe at have en stor fastlåsningseffekt, hvorfor indsatsen bør koncentreres om de ledige, der har de dårligste forudsætninger for at skabe jobmuligheder for sig selv. Flere tilbud i virksomhedspraktik Øget informationsindsats ved valg af uddannelse Det anbefales, at der satses massivt på tidligt at hjælpe ledige i virksomhedsrettet tilbud. I modsætning til løntilskud, har virksomhedspraktik ikke en fastlåsningseffekt og for arbejdsmarkedsparate borgere er der endda tale om en positiv effekt i forhold til adgangen til arbejdsmarkedet 4. Da udsigten til aktivering i sig selv kan være en motiverende faktor for selv at finde arbejde, og da et godt match mellem borger og virksomhed også er en motivationsfaktor, anbefales det, at der gives tilbud om virksomhedspraktik så tidligt som muligt også selvom borgeren ikke selv er i stand til at stille med en praktikplads. Dette vil samtidig sikre, at dagpengemodtagerne får en mere aktiv (og tidlig!) indsats end tilfældet er i dag. I forhold til brugen af dette redskab vil det være relevant, som Jobcentret allerede gør i dag, at fortsætte den praksis, der består i at bruge de mere ressourcestærke ledige, som døråbner for de svagere grupper af ledige. Herved bliver det lettere for Jobcentret efterfølgende at komme med ledige, der måske ikke lever 100 procent op til virksomhedens umiddelbare ønsker. Det kunne endvidere overvejes, at kombinere virksomhedspraktik med jobsøgningskurser, således, at den ledige i forbindelse med virksomhedspraktikken løbende har "pauser", hvor de går på jobsøgningskurser. Det anbefales at informationsindsatsen omkring uddannelsesvalg øges. Ledige, der ønsker at omskole sig eller opkvalificere sig via ordinær uddannelse skal uanset tidspunkt i ledighedsperioden have information, der kan hjælpe dem med at vælge uddannelser med baggrund i fakta-baseret viden om, hvilke kompetencer der vil blive efterspørgsel efter i fremtiden. I den forbindelse kan en tilpasset version af Silkeborg-modellen være relevant. Silkeborg-modellen bygger på en kompetence- 6 Der er både efter gamle og nye regler en risiko for, at tilbud afgives for at imødekomme "borgerens behov" for fortsat at være berettiget til en ydelse (arbejdsmarkedsydelse/kontantydelse). "Borgerens behov" skal omfatte, hvordan forsørgelsesgrundlaget sikres på den lange bane gennem genindplacering på arbejdsmarkedet. Med den afkortede dagpengeperiode er der ikke tid til aktivering, der ikke målrettet bidrager til at få borgeren i job (eller uddannelse).

19 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 19 garanti, der indebærer, at de ledige efter 6 måneders ledighed og efter samtale med en jobcoach har mulighed for at vælge, hvilken kompetenceudvikling, dvs. uddannelse eller kursus mv., de ønsker. Ved en tilpasning af modellen anbefales det, at uddannelsesgarantien først og fremmest rettes imod uddannelser og kompetencer, hvor der er udsigt til øget efterspørgsel i de kommende år.

20 20 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 3 Hvad kendetegner de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i Aalborg? Formål 3.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at undersøge, hvad der kendetegner de ledige i Aalborg Kommune, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår Spørgsmålet er, om og hvordan de, der faldt ud, adskiller sig fra de øvrige dagpengemodtagere, hvis dagpengeforløb startede i den samme periode, men som ikke har mistet retten til dagpenge. Spørgsmålet er, om der kan udledes viden om særlige karakteristika hos de dagpengemodtagere, der har haft svært ved at vinde eller genvinde en plads på arbejdsmarkedet - karakteristika, der kan gøre medarbejderne i jobcentre og a-kasser i stand til at spotte dem tidligere. Datagrundlag Datagrundlaget for denne analyse er registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database koblet med data fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, uddannelsesregistre samt Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygesikringsregisteret. Herudover er data blevet koblet med oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om de personer, der mistede retten til dagpenge i første halvår af Karakteristika ved de udfaldsramte Afgrænsning Afgrænsning Dette afsnit belyser hvilke registerbaserede karakteristika, der kendetegner borgere i Aalborg kommune, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår I analysen tages der udgangspunkt i borgere i Aalborg kommune, der var i alderen op til 64 år den 1. januar 2014, og hvis seneste dagpengeperiode startede i perioden 1. januar juni De borgere, der mistede retten til dagpenge i første halvår 2014, sammenlignes med de øvrige borgere i samme aldersgruppe i Aalborg kommune, hvis seneste dagpengeperiode startede i den samme periode. Vi har i

21 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 21 den forbindelse valgt at opdele de ledige i forskellige grupper alt efter, hvor lang tid de har været ledige. Konkret skelnes der mellem borgere, der faldt ud af dagpengesystemet i første halvår 2014, borgere der tidligere er faldet ud og borgere med kortere eller længere ledighed i perioden fra starten af deres seneste dagpengeperiode til den 30. juni Svarende til metoden i Jonassen (2014) indgår kun oplysninger om ledighedsforløb, hvor udbetalingen af dagpenge ifølge DREAM-databasen, svarer til a-kassens indrapportering af indplaceringsdatoen (svarende til starten på et nyt dagpengeforløb). Dette er gjort for at sikre størst mulig grad af sikkerhed om starttidspunktet af dagpengeforløbet og dermed ledighedsperioden længde. Samtidig er der svarende til reglerne vedrørende opgørelsen af ledighed i dagpengeperioden taget udgangspunkt i, at de første 6 uger af et eventuelt sygedagpengeforløb fra ledighed er talt med i dagpengeforløbet. Antallet af udfaldsramte Registerbaserede karakteristika 2 % af de borgere i Aalborg, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, mistede retten til dagpenge i løbet af 1. halvår 2014 (Figur 3-1). I absolutte tal svarer det til i alt 216 personer. Samtidig var der yderligere 5 % af gruppen (dvs. af de borgere hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012), som tidligere havde mistet retten til dagpenge. Denne gruppe er karakteriseret ved, at de ikke faldt ud i 1. halvår 2014, men at de modtog arbejdsmarkedsydelse eller uddannelsesydelse efter deres seneste dagpengeperiode. Denne gruppe omfatter 573 personer. Til sammenligning var næsten halvdelen af de, hvis seneste dagpengeperiode begyndte i perioden 1. januar juni 2012, kun ramt af korterevarende ledighed. 46 % har således mellem 1 og 26 ugers ledighed fra starten af deres dagpengeperiode og frem til og med uge Køn Ser vi på hvad der kendetegner de forskellige grupper af ledige, som er i fokus i dette kapitel, kan vi konstatere, at der var lidt flere kvinder (55 %) end mænd (45 %), blandt de der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014 (Figur 3-2). Og kvinder udgør samtidig en større del af både de, der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014, og af de der mistede den tidligere sammenlignet med gruppen med korterevarende ledighed (1-26 uger).

22 22 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 3-1 Dagpengeledige fordelt efter antallet af uger med dagpenge, samt andelen der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 eller har modtaget arbejdsmarkedsydelse eller uddannelsesydelse efter den seneste dagpengeperiode. Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / uger 46% uger 20% uger uger 105+ uger Modtaget Arbejdsmarkedseller udd.ydelse Mistet DP-ret 1. halvår % 9% 6% 5% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen summer til 100 %. Borgere der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014 indgår således alene i 'Mistet DP-ret 1. halvår 2014'. De første 6 uger af et eventuelt sygedagpengeforløb er regnet med i dagpengeforløbet. Alder Hvad angår alder, så var 26 % af de borgere, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår 2014 i alderen 50+ år (Figur 3-3). Halvdelen var år, og 24 % var år. Der var ikke signifikant flere 50+ årige blandt de udfaldsramte end i gruppen med korterevarende ledighed. Figur 3-2 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter køn. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 59% 41% uger 53% 47% 79+ uger 54% 46% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 53% 47% Mistet DP-ret 1. halvår % 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mand Kvinde Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar /

23 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 23 De 50+ årige udgør dog en relativt stor del af gruppen med længerevarende ledighed (79+ uger). Det tyder på, at nogle af de ældre ledige er overgået til andre forsørgelsesformer før eller i forbindelse med at de faldt ud af de dagpengesystemet. Figur 3-3 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter alder. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 29% 50% 21% uger 29% 48% 23% 79+ uger 20% 45% 35% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 16% 59% 25% Mistet DP-ret 1. halvår % 50% 26% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år år 50+ år Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Figur 3-4 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter uddannelse. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 14% 3% 43% 40% 1% uger 15% 4% 43% 36% 1% 79+ uger 22% 4% 43% 30% 1% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 22% 4% 41% 31% 2% Mistet DP-ret 1. halvår % 3% 44% 35% 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundskole Erhvervsfaglig uddannelse Uoplyst Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Højst fuldførte uddannelse Omkring en tredjedel af de borgere, der faldt ud dagpengesystemet i 1. halvår 2014 (35 %) eller som tidligere er faldet ud, har en videregående uddannelse. 44 % har en erhvervsfaglig uddannelse og 22 % har ikke fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse (Figur 3-4).

24 24 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Der er ikke afgørende forskel i uddannelsesfordelingen blandt de borgere, der faldt ud dagpengesystemet i 1. halvår 2014, eller som tidligere var faldet ud sammenlignet med borgere med korterevarende ledighed (1-26 uger). Analysen tyder således ikke umiddelbart på, at begrænsningen af dagpengeretten i mindre grad rammer borgere med en videregående uddannelse. Figur 3-5 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter etnisk baggrund. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 95% 2% 3% uger 92% 3% 5% 79+ uger 88% 5% 7% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 84% 5% 12% Mistet DP-ret 1. halvår % 6% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansk Vestlige lande Ikke vestlige lande Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Etnisk baggrund 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 var indvandrere eller efterkommere. 11 % stammede fra ikke-vestlige lande, 6 % stammede fra vestlige lande (Figur 3-5). Sammenlignet med borgere med kortere ledighed, udgjorde indvandrere og efterkommere både en større del af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 og af de, der var faldet ud af dagpengesystemet tidligere. I gruppen med 1-26 ugers ledighed var der til sammenligning kun 3 % med ikke-vestlig baggrund og 2 % med vestlig baggrund. Civilstatus 59 % af de borgere, der mistede retten til dagpenge i første halvår 2014 var ugifte. 28 % var gifte, mens 13 % var fraskilte eller enker/ enkemænd (Figur 3-6). De ugifte udgjorde en større del af de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 eller havde gjort det tidligere, end af borgerne med kortere ledighed. 49 % af de borgere, der havde 1-26 ugers ledighed i perioden var f.eks. ugifte. Med andre ord ser det ud til, at ugifte alt andet lige har en større sandsynlighed for at blive langtidsledige end andre grupper af ledige.

25 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 25 Figur 3-6 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter civilstand. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 49% 42% 10% uger 50% 38% 11% 79+ uger 49% 38% 14% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 57% 27% 16% Mistet DP-ret 1. halvår % 28% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ugift Gift Fraskilt/Enke/Enkemand Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Figur 3-7 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter familiestatus. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 0% 24% 31% 5% 39% uger 1% 29% 29% 6% 35% 79+ uger 1% 36% 31% 6% 26% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 0% 45% 21% 10% 24% Mistet DP-ret 1. halvår % 41% 27% 5% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hjemmeboende uden børn Ægtepar/samlevende uden børn Ægtepar/samlevende med børn Enlig uden børn Enlig med børn Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Familiebaggrund En væsentligt større del af de, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014, eller som havde gjort det tidligere, var enlige uden børn sammenlignet med borgere med kortere ledighed. I gruppen, der faldt ud af dagpengesystemet i 1. halvår 2014, var 41 % enlige uden børn, mens den tilsvarende andel var 24 % i gruppen med 1-26 ugers ledighed (Figur 3-7). Omvendt levede væsentligt færre af de, der faldt ud af dagpengesystemet, som gifte eller samlevende med børn.

26 26 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Der kan være mange årsager til dette resultat. En af årsagerne kan være, at nogle af de ikke-registrerbare forhold, der har betydning for chancerne for at få et job, også er nogle af de forhold, der har betydning for hvor let eller svært, det er at finde en partner, som er interesseret i at stifte familie. En anden årsag kan være, at borgere, der er gift og har børn måske er mere indstillede på at søge alternative jobmuligheder, fordi også andre er afhængige deraf og måske samtidig får mere opbakning til at fortsætte deres jobsøgning, selv når det ser sort ud efter afslag på afslag. Figur 3-8 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter seneste branche. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 1% 19% 13% 20% 4% 1% 9% 1% 24% 3% 5% uger 1% 18% 10% 25% 3% 1% 10% 1% 22% 4% 6% 79+ uger 1% 20% 7% 26% 4% 1% 10% 2% 20% 3% 5% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 1% 16% 6% 27% 3% 2% 9% 2% 25% 3% 6% Mistet DP-ret 1. halvår % 18% 4% 28% 2% 1% 14% 0% 26% 3% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Beskæftigelse men uoplyst Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Branche Hvilken branche arbejdede de udfaldsramte sidst i? Vi har set på den seneste branchetilknytning før dagpengeperioden startede for personer, der har været beskæftiget som lønmodtagere på et tidspunkt i perioden fra 1. januar 2008 til indplaceringsdatoen, dvs. starten af deres dagpengeperiode. 18 % af de der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 arbejdede senest i industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed). Denne andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed (Figur 3-8). Borgere, der har været beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen før starten på deres dagpengeperiode, er underrepræsenteret blandt de udfaldsramte set i forhold gruppen med 1-26 ugers ledighed. 4 % af de udfaldsramte kom således fra bygge- og anlæg, og denne andel er betydeligt mindre end andelen end den tilsvarende andel blandt borgere med korterevarende ledighed (13 %). Det skal bl.a. ses i lyset af branchens særlige struktur og tendensen til hyppige perioder med kortere ledighed. Resultatet kan ses som udtryk for, at de lønmodtagere, der arbejder inden for bygge- og anlæg har relativt let ved at finde nye beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. Borgere, der har været beskæftiget inden for handel og transport mv. er derimod overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, sammenlignet med borgere med korterevarende ledighed (1-26 uger). Lønmodtagere inden for denne branche kommer

27 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 27 således hyppigere i klemme, når de bliver ledige, som følge af begrænsningen af dagpengeperioden. 28 % af de personer, der mistede retten til dagpenge, var således beskæftiget som lønmodtagere inden for handel og transport mv. før deres dagpengeperiode, mens den tilsvarende andel var 20 % blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. 2 % af de udfaldsramte kommer fra branchegruppen information og kommunikation. Denne andel er halvt så stor som den tilsvarende andel blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. Lønmodtagere inden for information og kommunikation har således relativt let ved at finde nye beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. 14 % af de udfaldsramte kommer fra erhvervsservice, hvor rengøringsbranchen bl.a. indgår. Til sammenligning kommer 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed fra denne branche. Lønmodtagere inden for erhvervsservice er således overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, hvilket tyder på, at de har relativt svært ved at finde nye stabile beskæftigelsesmuligheder, før dagpengeperioden ophører, når de bliver ledige. Offentlig administration, undervisning og sundhed bidrager også med en stor andel af de udfaldsramte. 26 % af de, der mistede dagpengeretten i 1. halvår 2014, kom således fra denne sektor, der alt overvejende består af offentlige arbejdspladser. Denne andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed. Figur 3-9 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter antal indlæggelser i Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 91% 7% 2% uger 89% 8% 3% 79+ uger 92% 6% 2% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 92% 6% 2% Mistet DP-ret 1. halvår % 8% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 indlæggelser 1 indlæggelse 2 el. flere indlæggelser Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar /

28 28 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Hospitalsindlæggelse Psykisk lidelse eller psykisk problem Analysen tyder ikke umiddelbart på, at borgere, der bliver indlagt på et hospital, hyppigere mister retten til dagpenge end andre ledige % af de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 var indlagt på et sygehus året før, dvs. i % var indlagt en gang, 2 % var indlagt 2 eller flere gange. Andelen der var indlagt året før blandt de udfaldsramte adskiller sig ikke væsentligt fra den tilsvarende andel blandt borgere med kortere ledighed (Figur 3-9). Derimod peger resultaterne på, at borgere, der havde indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem i 2013, udgør en større del af de udfaldsramte i første halvår 2014 end af de ledige med korterevarende ledighed. 17 % af de udfaldsramte i 1. halvår 2014 havde således indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem året før. Til sammenligning udgjorde gruppen 9 % af borgerne med 1-26 ugers ledighed (Figur 3-10). Resultatet kan både skyldes, at personer med en psykisk lidelse eller et psykisk problem har større risiko for at blive ramt af begrænsningen af dagpengeperioden, og at langvarig ledighed i sig selv kan forårsage psykiske problemer og lidelser. Figur 3-10 Borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014, fordelt efter om der er indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem i Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 9% 91% uger 14% 86% 79+ uger 16% 84% Modtaget Arbejdsmarkeds- eller udd.ydelse 14% 86% Mistet DP-ret 1. halvår % 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / Afgrænsningen af, hvorvidt den enkelte borger havde en psykisk lidelse eller et psykisk problem i 2013, er foretaget på grundlag af registerbaserede oplysninger i henholdsvis Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen. 7 På grund af for få observationer har det ikke været muligt at fastslå, om visse diagnoser optræder hyppigere blandt de udfaldsramte end blandt andre ledige.

29 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 29 I analysen har vi afgrænset borgere med indikation på en psykisk lidelse eller et psykisk problem som personer, der opfylder et af de følgende tre kriterier: Personer, der har modtaget ydelser jf. Sygesikringsregisteret i 2013 med en af følgende specialekoder: 24 Psykiatri eller 63: Psykologhjælp (som tegn på henvisning til disse ydelser) Personer der ifølge Landspatientregisteret har været indlagt eller behandlet ambulant i løbet af 2013 med en aktionsdiagnose eller bidiagnose i diagnosegrupperne DF00 DF99, der omfatter kontakter i forbindelse med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Personer der ifølge Lægemiddeldatabasen har indløst recepter i løbet af 2013 på medicin inden for en eller flere af ATC-kode grupperne N05A, N05B, N06A (ekskl. N06AX12), N06BA04, N06BA09, N06BA12. Afgræsningen er foretaget i samarbejde med og valideret af speciallæge i psykiatri Per Vendsborg. Psykisk lidelse For at komme tættere på en afgrænsning af de borgere, som havde en psykisk lidelse i 2013, har vi tillige undersøgt effekten af at udelade personer, der udelukkende er blevet henvist til psykologhjælp (specialekode 63 i Sygesikringsregisteret), af definitionen. Med denne definition af indikation for en psykisk lidelse, er resultatet, at 13 % af de udfaldsramte i første halvår 2014 havde indikation for en psykisk lidelse året før, mens den tilsvarende andel var 7 % blandt ledige med 1-26 ugers ledighed. Borgere med indikation for en psykisk lidelse er altså fortsat overrepræsenterede blandt de udfaldsramte, uanset hvilken af disse to definitioner vi benytter. Ledighedsgrad de to foregående år før dagpengeperioden Stort set alle udfaldsramte, dvs. ni ud af ti, var kun ramt af begrænset ledighed i en periode på to år før dagpengeperioden begyndte. 86 % af de udfaldsramte havde således en ledighedsgrad på mindre end 25 % i en periode på to år før indplaceringsdatoen, dvs. den første dag i dagpengeperioden. Resultatet tyder på, at det for langt de fleste var en pludselig ændring i deres forhold - som f.eks. en fyring i forbindelse med finanskrisen - der gjorde dem udsatte og dermed igangsatte kæden af begivenheder og den eller de ledighedsperioder, der førte til, at de faldt ud af dagpengesystemet i foråret Og her finder vi måske også en del af svaret på, hvorfor begrænsningen af dagpengeperioden har resulteret i, at langt flere er faldet ud af dagpengesystemet end forventet. Når langt de fleste af de borgere, der er faldet ud af dagpengesystemet kun var ramt af begrænset ledighed før dagpengeperioden, skal deres efterfølgende langvarige ledighed derfor antageligt snarere tolkes som et tegn på, at de bliver frasorteret af virksomhederne, end at de savner incitament til at arbejde. 10 % af de udfaldsramte havde en ledighedsgrad % i to år før deres seneste dagpengeperiode begyndte, og yderligere 4 % havde en ledighedsgrad på 50 % eller derover. Til sammenligning var de tilsvarende andele henholdsvis 4 % og 1 % blandt borgere med 1-26 ugers ledighed. Dette resultat tyder på, at de borgere, der

30 30 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE er ramt af væsentlig ledighed før dagpengeperioden samtidig har haft større risiko for at miste retten til dagpenge i 1. halvår Figur 3-11 Borgere der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 fordelt efter deres ledighedsgrad i to år før seneste dagpengeperiode begyndte. Set i forhold til borgere med kortere dagpengeledighed i seneste dagpengeperiode og borgere der tidligere har mistet retten til dagpenge uger 95% 4% 1% uger 93% 6% 1% 79+ uger 89% 8% 3% Modtaget AM- el Udd.ydelse på et tidspkt 86% 9% 4% Mistet DP-ret 1. halvår % 10% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad % Borgere i Aalborg kommune hvis seneste dagpengeperiode startede 1. januar / I beregningen af ledighedsgraden er perioder med sygedagpenge fra arbejdsløshedsdagpenge regnet som perioder med ledighed. A-kasse Herudover viser analyserne, at FOA og HK's arbejdsløshedskasse er overrepræsenteret blandt de udfaldsramte, når vi sammenligner med fordelingen blandt de korterevarende ledighedsforløb med 1-26 ugers ledighed 8. Det er udtryk for, at medlemmer af disse to a-kasser har relativt svært ved at finde ny beskæftigelse, før dagpengeperioden ophører. 8 Målt på grundlag af seneste a-kasse medlemskab.

31 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 31 4 Hvilke karakteristika har betydning for ledighedsforløbets varighed og overgangen til beskæftigelse? Indhold Datagrundlag Afgrænsning 4.1 Indledning Det foregående kapitel belyser, hvilke karakteristika, der kendetegner de udfaldsramte dagpengemodtagere. I dette afsnit belyser vi gennem statistiske analyser af ledighedsforløbene, hvilke karakteristika, der har betydning for ledighedsforløbets varighed, og for om borgerne kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Analyserne er gennemført på baggrund af registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database koblet med data fra udvalgte registre i Danmarks Statistik samt Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Sygesikringsregisteret. I analysen starter et ledighedsforløb med, at en person begynder at modtage dagpenge ved starten af en ny dagpengeperiode. Personen følges efterfølgende i hele ledighedsperioden inklusive perioder med arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp. Vi definerer ledighedsperioden som afsluttet, når der optræder 5 sammenhængende uger, hvor borgeren ikke er ledig 9. En borger, som afslutter et ledighedsforløb kan overgå til tre forskellige kategorier: Beskæftigelse/uddannelse: Borgere som kommer i lønnet arbejde eller uddannelse indgår i denne kategori. 9 Det vil sige, hvor borgeren ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge fra ledighed, kontanthjælp, uddannelseshjælp, særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse. De første 6 uger af et eventuelt sygedagpengeforløb fra ledighed regnes dog med som arbejdsløshedsdagpenge.

32 32 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Andre ydelser: Borgere som modtager anden offentlig forsørgelse f.eks. pension, efterløn, barsel og længerevarende sygedagpengeforløb indgår i denne kategori. Selvforsørgende uden lønarbejde: Borgere i denne kategori modtager hverken løn eller anden offentlig forsørgelse, og forsørges derfor antagelig af ægtefælle/samlevende, venner eller lever af opsparing eller formue. Personer, der bliver selvstændige efter ledigheden indgår også i denne kategori. Analysen af hvilke karakteristika, der har betydning for ledighedsforløbet varighed, er baseret på alle borgere i Aalborg kommune i alderen op til 65 år den 1/1 2014, som påbegyndte et dagpengeforløb i perioden 1/ / Vi følger personerne frem til afslutningen af ledighedsforløbet dog senest til og med uge Det indebærer, at en lille del af de analyserede personer stadig var ledige i den sidste uge. Analyserne tager højde for uafsluttede ledighedsforløb. 10 Analysen af hvilke karakteristika, der har betydning for, om borgerne kommer i beskæftigelse eller uddannelse, er baseret på alle borgere i Aalborg kommune i alderen op til 65 år den 1/1 2014, som påbegyndte et dagpengeforløb i perioden 1/ /6 2012, og som afsluttede ledighedsforløbet senest uge 26 af Generelt om ledighedsperiodens varighed Af de ledighedsforløb, som er analyseret, ender knap 80 % med, at borgeren kommer i beskæftigelse. Den forventede varighed af et ledighedsforløb, der begynder med dagpenge, er beregnet til at være 26,3 uger. 11 Figur 4-1 viser sandsynligheden for, at en borger, som bliver ledig, forbliver ledig i en given periode. Grafen starter således på 100 % sandsynlighed i ugen, hvor personen bliver ledig, og hvor personen med sikkerhed er ledig. Kurvens hældning viser afgangen fra ledighed. Det er således positivt, hvis kurven er stejl, da det indikerer, at mange forlader ledigheden tidligt. De første uger af ledighedsperioden er der stor sandsynlighed for, at borgeren forlader ledigheden. Således er sandsynligheden for at forlade ledigheden i de første 26,3 uger ca. 50 %, og i de første 45 uger ca. 75 %. Chancerne for at komme ud af ledigheden inden for de første 6 måneder er altså ca. fifty-fifty. Efter de første uger aftager hældningen dog kraftigt, hvilket indikerer, at det er meget svært at komme ud af ledigheden, hvis man ikke kommer det inden for det første år. 10 Se bilaget for en beskrivelse af metoden. 11 Den forventede værdi for den enkelte beregnes som det varighed, hvor varighedsmodellen estimerer, at der er 50 % sandsynlighed for at afslutte ledighedsperioden inden for denne tidsramme.

33 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 33 Figur 4-1 Lediges sandsynlighed for at forblive ledige over tid. Sammenlignes der med borgere, som afslutter deres ledighed ved at overgå til andre ydelser eller ved at blive selvforsørgende uden arbejde, ses det, at de borgere, som kommer i beskæftigelse, generelt har tendens til kortere ledighedsforløb end andre. Nedenstående figur viser sandsynligheden for at forblive i ledigheden (over tid) for de tre mulige afgangstyper. Det fremgår, at især ledige, som efter ledigheden bliver selvforsørgende uden arbejde, har tendens til at have længere ledighedsforløb end andre. Således har disse borgere efter 55 uger ca. 50 % sandsynlighed for fortsat at være ledige. For de som kommer i beskæftigelse nås dette punkt efter ca. 22 uger, altså en forskel på 33 uger. Da borgere, som modtager kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse og lign. anses for at være ledige, dækker kategorien "Andre ydelser" over ydelser, hvor borgeren ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. revalidering og barsel. Denne gruppes sandsynlighed for at forlade ledigheden udvikler sig nogenlunde som for gruppen af ledige, som kommer i beskæftigelse. Der er dog forskel på det tempo, hvormed borgerne kan forventes at forlade ledigheden til fordel for andre ydelser. Dette gælder særligt i starten, hvor der er færre af de ledige, som forventes at forlade ledigheden til fordel for andre ydelser end til fordel for beskæftigelse. Dette indikerer, at relativt mange nyledige forlader ledigheden til fordel for beskæftigelse tidligt i ledighedsforløbet, hvilket bl.a. afspejler, at det i højere grad er de "stærke" ledige, som hurtigt kommer i beskæftigelse.

34 34 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 4-2 Lediges sandsynlighed for at forblive ledige over tid, opgjort efter beskæftigelsesstatus efter ledighedsperioden. Note: Arbejde = lønarbejde De følgende afsnit beskriver udvalgte karakteristikas betydning for sandsynligheden for at afslutte ledighedsforløbet til fordel for beskæftigelse og for ledighedsforløbets varighed. 4.3 Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse/ uddannelse efter ledigheden Spørgsmålet er nu, hvilke karakteristika, der øger eller reducerer sandsynligheden for at afslutte ledighedsforløbet med beskæftigelse eller uddannelse. Det belyser vi i dette afsnit 12. Alder De lediges alder har betydning for sandsynligheden for, om ledighedsperioden afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse. Som det ses af Figur 4-3, stiger sandsynligheden for at afslutte ledigheden til fordel for beskæftigelse eller uddannelse med alderen indtil 30 års alderen. Herefter udjævnes stigningen, og fra ca. 35 år er der en faldende tendens svarende til, at sandsynligheden for at afslutte ledighedsforløbet til fordel for beskæftigelse herefter falder. 33 årige har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed, mens sandsynligheden er lavest for 64 årige. 12 Analyserne er foretaget ved hjælp af logistisk regressionsanalyse. Det indebærer, at analysen tager højde for betydningen af alle de forhold, der indgår i analysen.

35 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 35 Figur 4-3 Alderens betydning for sandsynligheden for at afslutte ledighed til fordel for beskæftigelse. Køn Der er stor forskel på de to køns sandsynlighed for at afslutte ledigheden til fordel for beskæftigelse eller uddannelse. Mænd har således større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse end kvinder. Effekten er størst for unge ledige og falder en smule med alderen. Figur 4-4 Kønnets betydning for sandsynligheden for at afslutte ledighed til fordel for beskæftigelse. Uddannelse Uddannelsesniveauet har væsentlig betydning for sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Borgere hvis højst fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter deres ledighedsperiode. Det skal ses i lyset af, at mange i denne gruppe fortsætter med uddannelse. Faktisk er der 13 % større sandsynlighed for, at disse personer kommer i beskæftigelse eller uddannelse efter ledigheden sammenlignet med borgere med en videregående uddannelse, der igen har den næst højeste sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse/ uddannelse. Ledige, hvis højst fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, har den laveste sandsynlighed for at afslutte deres ledighed med beskæftigelse eller uddannelse. Borgere der udelukkende har en grundskoleuddannelse har således halvt så stor

36 36 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE sandsynlighed for at ende i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed som borgere med en gymnasial uddannelse. Nyuddannede Familietype Etnisk baggrund Forudgående ledighed Hospitalsindlæggelse Indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem Seneste branche Der er ikke fundet signifikant forskel på nyuddannede og ikke-nyuddannedes muligheder for at afslutte ledighedsperioden til beskæftigelse eller uddannelse 13, når der tages højde for de øvrige forhold i analysen. Borgere der er gift eller samlevende og har børn har større sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed end enlige med børn. Ikke-vestlige indvandrere har samtidig mindre sandsynlighed for overgå til beskæftigelse eller uddannelse end borgere med dansk baggrund. Det er dog ikke tilfældet, når vi tager højde for de øvrige forhold i analysen, herunder bl.a. de foregående to års ledighed før dagpengeperioden. Sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse er mindst for de borgere, som har været mest ramt af ledighed, dvs. som har en ledighedsgrad på mindst 80 % i de seneste to år før dagpengeperioden. Der er dog kun få personer i denne kategori. Der er ikke signifikant forskel på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighedsperioden mellem borgere med lavere ledighedsgrad i de to forudgående år. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighedsperioden påvirkes i høj grad af, om borgeren har været indlagt på et hospital i løbet af Der er således væsentlig lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse, hvis borgeren har været indlagt en eller flere gange i Samtidig har borgere med indikation på psykiske lidelser under halvt så stor sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse efter ledighed som borgere, der ikke har indikation for psykiske lidelser. I lighed med resultatet i forrige kapitel kan dette både hænge sammen med, at personer med en psykisk lidelse eller et psykisk problem har større risiko for at blive frasorteret i rekrutteringsprocessen, og med at langvarig ledighed og vanskeligheder med at få beskæftigelse i sig selv kan forårsage psykiske problemer og lidelser. Hvilken branche var de ledige sidst tilknyttet, og hvilken rolle spiller branchen for sandsynligheden for at afslutte ledighedsperioden med overgang til beskæftigelse eller uddannelse? Analyserne viser, at borgere, som kommer fra bygge- og anlægsvirksomhed, er den gruppe, som har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efter endt ledighed. Sandsynligheden er væsentligt større end for borgere fra branchen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, der er den branche med lavest sandsynlighed for at afslutte ledigheden med beskæftigelse eller uddannelse. 13 En ledig er defineret som nyuddannet, hvis personen inden for det seneste år inden ledighedens begyndelse har gennemført sin højst gennemførte uddannelse.

37 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Ledighedsperiodens varighed Hvilke karakteristika ser især ud til at have betydning for, hvor lang ledighedsperioden bliver? Det sætter vi fokus på i det følgende. Alder Alderen har stor effekt på varigheden af ledighedsforløbet. Den forventede ledighedslængde stiger således med alderen, især indtil 55 års alderen, hvorefter stigningen aftager. Alt andet lige er den forventede ledighedslængde for en 18-årig 14,0 uger, mens den for en 64-årig er 37,4 uger. Figur 4-5 viser sammenhængen mellem alder og den forventede ledighedslængde for nyledige. Figur 4-5 Forventet varighed af ledighed efter alder for borgere efter ledighedsperioden. Køn Kvinder har en tendens til at have lidt længere ledighedsforløb end mænd. Den gennemsnitlige forventede ledighedslængde for kvinder er 27,8 uger, mens den tilsvarende værdi for mænd er 25,1 uger. Forskellen i den forventede ledighedslængde er således 2,7 uger. Figur 4-6 viser sandsynligheden for at forblive i ledighed over tid for mænd og kvinder. Som det ses har kvinder lidt større risiko for at forblive ledige end mænd. Samtidig viser analysen, at forskellen mellem mænd og kvinder er stigende med alderen. Forskellen mellem de forventede forløbslængder for en 18-årig mand og en 18-årig kvinde er således 1,2 uger, mens forskellen er 3,4 uger for en 64 årig mand og en 64 årig kvinde.

38 38 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 4-6 Lediges sandsynlighed for at forblive ledige over tid, opgjort efter køn. Figur 4-7 viser udviklingen i den forventede forløbslængde for kvinder og mænd i takt med stigende alder. Figur 4-7 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, efter alder og køn. Uddannelse Som tidligere beskrevet har uddannelsesniveauet indflydelse på sandsynligheden for at overgå fra ledighed til beskæftigelse eller uddannelse. På samme måde er der forskel i den forventede ledighedslængde for de forskellige uddannelsesgrupper. Figur 4-8 viser den gennemsnitlige varighed opgjort efter uddannelsesniveau. Der sammenlignes desuden med den gennemsnitlige varighed for alle borgere i analysen under ét.

39 Varighed (uger) ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 39 Figur 4-8 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige opgjort efter højst fuldførte uddannelse samt gennemsnit for alle personer. Som det ses er den forventede varighed af ledighedsforløbet især kortere blandt borgere, der har en videregående uddannelse end blandt borgere, der alene har fuldført grundskolens 9. eller 10. klasse. Der er ikke signifikant forskel på den forventede varighed mellem de øvrige kategorier. Nyuddannede Familiebaggrund Herudover fremgår det af analysen, at den forventede varighed af ledighedsforløbet stiger med 6,2 uger, når borgeren er nyuddannet. Analyserne viser desuden, at ledighedsperiodens forventede varighed er kortere blandt gifte og samlevende. Borgere, der er gift eller samlevende, har således en forventet ledighedslængde, der er noget kortere end enliges (Figur 4-9). Figur 4-9 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige opgjort efter familiebaggrund samt gennemsnit for alle personer , , ,5 27, ,7 15 Hjemmeboende Enlig uden børn Samlevende/ ægtepar uden børn Enlig med børn Samlevende/ ægtepar med børn Gns. alle - 26,3 Samlevende/ægtepar med børn har således en forventet ledighedsperiode på 19,7 uger, mens enlige uden børn har en forventet ledighed på 30,9 uger. Hjemmeboen-

40 40 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE de har den længste forventede ledighed (35,4 uger). Personer som har børn har i gennemsnit en forventet ledighedsperiode som er ca. 3-4 uger kortere end personer uden børn. Etnisk baggrund Borgernes etniske baggrund har også væsentlig betydning for ledighedens længde. Borgere med dansk baggrund har således væsentlig højere sandsynlighed for at komme ud af ledigheden end borgere med vestlig og i særlig grad ikke-vestlig oprindelse. Borgere med ikke-vestlig baggrund har særligt tidligt i ledighedsforløbet mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end andre borgere. Figur 4-10 Lediges sandsynlighed for at forblive ledig over tid, opgjort efter etnisk baggrund. Figur 4-11 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter etnisk baggrund, samt gennemsnit for alle personer. Figur 4-11 viser den forventede varighed af ledighedsperioden efter etnisk baggrund. Som det ses, er der f.eks. alt andet lige 16,5 ugers forskel på den forventede ledighed mellem en person med dansk baggrund og en person et ikke-vestligt land.

41 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 41 Forudgående ledighed Figur 4-12 viser de forventede ledighedslængder opdelt efter borgernes ledighedsgrad i to år før dagpengeperioden, sammenlignet med gennemsnittet for alle personer. Som det ses, er der væsentlig forskel på den forventede varighed af ledighedsforløbet alt efter ledighedsgraden i de to år inden forløbet. Dette skal dog ses i lyset af, at 94 % af alle ledige, som efterfølgende kommer i beskæftigelse eller uddannelse, tilhører gruppen med en ledighedsgrad på under 25 % i den to-årige periode op til dagpengeperioden. Samtidig er der kun en lille andel, som i perioden op til første dagpengeuge havde en ledighedsgrad på 80 % %. Figur 4-12 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter ledighedsgraden de seneste to år inden første dagpengeuge, samt gennemsnitsvarighed for alle. Hospitalsindlæggelse Borgere, som har været indlagt mindst en gang i 2013, har et kortere forventet ledighedsforløb end personer, som ikke har haft indlæggelser. Forskellen er 1,4 uger. En forklaring på dette kan være, at borgere, som har haft sygedagpengeforløb på 11 sammenhængende uger eller mere, ifølge vores definition har forladt ledigheden til fordel for andre ydelser. 14 En del af de personer, som har været indlagt, er således antagelig overgået til andre ydelser. 14 De første 6 uger af et sygedagpenge forløb er defineret som dagpengeuger, hvis den forudgående uge var dagpenge. Dette skyldes, at ledige i denne periode bruger af dagpengeretten. Hvis personen efter de 6 uger har yderligere 5 sammenhængende uger på sygedagpenge forlader personen altså ledigheden, på samme måde som hvis der var tale om 5 sammenhængende uger på andre ydelser eller beskæftigelse/ uddannelse.

42 42 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur 4-13 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter om den ledige har været indlagt i 2013 eller ej, samt gennemsnitsvarighed for alle. Indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem Indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem ser ikke ud til at have den store betydning for ledighedsforløbets varighed. Borgere, som har en indikation for en psykisk lidelse eller et psykisk problem, har en forventet varighed på 26,9 uger, mens de øvrige borgere har en forventet varighed af ledighedsforløbet på 26,3 uger. Forskellen i den forventede varighed for de to grupper er således 0,6 uger eller 3-4 dage. Figur 4-14 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter om den ledige har en indikeret psykisk lidelse eller ej, samt gennemsnitsvarighed for alle. Seneste branche Borgere, der før deres dagpengeforløb arbejdede inden for bygge- og anlægsvirksomhed, har alt andet lige et kortere forventet ledighedsforløb end borgere inden for andre brancher. En person, der før dagpengeperioden var tilknyttet bygge- og anlægsbranchen, forventes at have en ledighedsperiode på 17,3 uger. Det er ca. 13 uger mindre end den forventede varighed af ledighedsforløb for borgere, der var tilknyttet engros- og detailhandelen.

43 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 43 Figur 4-15 Forventet varighed af ledighedsperiode for nyledige, opgjort efter senest tilknyttede branche inden første dagpengeuge. Bygge- og anlægsvirksomhed 17,3 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 21,6 Den ene person er en dansk mand på 25 år, som er samlevende/gift og har børn, har en erhvervsfaglig uddannelse og senest arbejdede inden for bygge- og anlægsbranchen. Fremstillingsvirksomhed 24,7 Administrative tjenesteydelser og offentlig forvaltning 25,8 Andre brancher 26,3 Engroshandel og detailhandel 30, Varighed (uger) De længste og korteste forventede ledighedsperioder For at få et indtryk af den samlede betydning af de enkelte karakteristika, har vi på grundlag af analysen beregnet den forventede ledighedslængde for to fiktive personer. Den anden person er en ikke-vestlig enlig kvinde på 60 år uden børn, som har et lavt uddannelsesniveau og senest arbejdede inden for engros- og detailhandel. Alle karakteristika for de to personer ses i tabellen nedenfor.

44 44 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE De to fiktive personer er karakteriseret på følgende vis: Variabel Kort forventet ledighedsforløb Langt forventet ledighedsforløb Køn Mand Kvinde Alder 25 år 60 år Uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole klasse Nyuddannet Nej Nej Seneste branche Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel Etnisk oprindelse Dansk Ikke-vestlig Familietype Samlevende/gift med børn Enlig uden børn Ledighedsgrad to år inden dagpenge start Under 25 % % Resultaterne viser, at personen med den korteste forventede ledighedsperiode forventes at være ledig i ca. 13 uger. Persontypen med den længste forventede ledighed forventes derimod samlet set at være ledig (inkl. kontanthjælp og lignende) i ca. 91 uger. Samlet set tyder analysen således på, at disse karakteristika har stor betydning for den forventede varighed af ledighedsforløbet.

45 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 45 Indhold Formål Datagrundlag 5 Hvilke barrierer står de udfaldsramte overfor? I dette kapitel belyses de barrierer, som de udfaldsramte står overfor dels i form af årsager til ledigheden og dels i form af årsager til, at det ikke er lykkedes dem at vinde eller genvinde en plads på arbejdsmarkedet. Formålet er at få et billede af de barrierer, som har forhindret de udfaldsramte i at få job, for dermed at få et billede af den indsats, der skal til for at få de udfaldsramte tilbage på arbejdsmarkedet. Kapitlet bygger på resultater af en sagsgennemgang af 100 sager og interviews med udfaldsramte ledige, samt interview med medarbejdere og ledere i Jobcenter Aalborg. Årsager til ledighed 5.1 Årsager til ledighed Finanskrisen ser ud til at have spillet en stor rolle for mange af de udfaldsramte. Blandt de borgere, der er interviewet til undersøgelsen, fortæller størstedelen således, at de mistede deres job på grund af finanskrisen og den deraf følgende nedgang i opgaver og ordrer til den virksomhed, hvor de var ansat 15. Der gives dog også følgende forklaringer: Sygemeldt 'on and off' i flere perioder Selvforskyldt frafald fra uddannelse Udløb af midlertidig ansættelse Nyuddannet 15 Årsag til ledighed kunne ikke udledes af jounalnotaterne i de sager, der indgik i sagsgennemgangen.

46 46 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Vi skelner her imellem årsager til ledighed (Hvorfor blev du ledig?) og årsager til langtidsledighed (Hvorfor er det ikke lykkedes at vinde eller genvinde adgang til arbejdsmarkedet?). Sidstnævnte vil vi se nærmere på i det følgende. 5.2 Årsager til at det ikke er lykkedes at få job igen Finanskrisen angives også som den hyppigste forklaring på, hvorfor det ikke er lykkedes at komme i beskæftigelse igen inden for dagpengeperioden. For alle de interviewede udfaldsramte gælder det dog, at finanskrisen kan ses som en overordnet forklaring, og ikke er den eneste forklaring på, hvorfor det ikke er lykkedes at vinde eller genvinde beskæftigelse. Ofte består forklaringen af flere elementer, som i følgende eksempel: CASE: Sanne er midt i 30-erne og har i 2008 afsluttet en kandidatuddannelse. Hun har erfaring fra studiejob og fra projektansættelse efter endt uddannelse. Alligevel er det ikke lykkedes for Sanne at bide sig fast på arbejdsmarkedet. I starten af sin ledighed var Sanne optimistisk, men som tiden er gået, synes hun, det bliver sværere og sværere. Vil hun have job inden for sit felt, må hun søge geografisk bredt, men hun er enlig med børn og har ikke råd til bil. "Min største barriere er, at jeg har været ledig så længe. Der er flere og flere nyuddannede, der kommer ud. Jeg kommer bag i køen." Kilde: Borgerinterview Det er kendetegnende for de interviewede udfaldsramte, at forklaringen om "krisetid" suppleres med forklaringer om underliggende individuelle barrierer for den enkelte. For de fleste drejer det sig om forklaringer på, hvorfor de kommer bagerst i køen i ansættelsessituationer, men for nogle er der også tale om forklaringer på, at de ikke har søgt målrettet og helhjertet. Der er tale om alt lige fra "fremmedklingende navn", "har ikke råd til at have bil", "har ondt i ryggen", "dårlig selvtillid" til "min verden er faldet sammen" etc. I nogle tilfælde er der tale om barrierer, som den ledige ikke nødvendigvis har bragt på banen til kontaktforløbssamtaler i jobcentret eller a-kassen. Sagsgennemgangen og interviews med medarbejdere i Jobcenteret og i A-kasserne bekræfter eksistensen af underliggende barrierer, der gør det vanskeligt for de ledige dagpengemodtagere at klare sig i konkurrencen om jobbene. "Det er at gøre folk en bjørnetjeneste ikke at kalde en spade for en spade helt fra starten af" Kilde: Citat fra medarbejder i jobcentret De fortæller, at det ofte er tydeligt allerede fra første møde, at man har en person foran sig, som har nogle personlige barrierer, der vil gøre det meget svært for vedkommende at få arbejde. Samtidig fortæller de dog også, at underliggende barrierer af en mere personlig karakter sjældent italesættes direkte dels fordi det kan være grænseoverskridende at udpege 'fejl og mangler' ved personen, og dels fordi der

47 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 47 kan være tale om barrierer, hvor man kan risikere at rejse tvivl om de lediges rådighed for ordinært arbejde. Samtidig kan det være uhensigtsmæssigt at åbne op for noget, der ikke efterfølgende er mulighed for at arbejde med gennem en passende foranstaltning eller tilbud. Sagsgennemgang/ Survey Sagsbehandlerne i jobcenteret har i en survey angivet, hvilken barriere de vurderer som den væsentligste for de ledige i de gennemgåede sager 16. Sagsbehandlerne har peget på følgende primære barrierer hos hver af de ledige: Figur 5-1 Sagsbehandlernes vurdering af den væsentligste barriere for beskæftigelse hos de ledige fra sagsgennemgangen Uddannelsesniveau Manglende erhvervserfaring Fysiske helbredsproblemer Urealistiske ønsker Mangel på danskkundskaber Hård konkurrence Manglende arbejdsidentitet Personlig fremtræden Manglende motivation for uddannelse grundet økonomi Psykisk sygdom (uden diagnose) Sociale kompetencer Læse- staveproblemer Manglende motivation for uddannelse, anden begrundelse Psykisk sygdom (med diagnose) Alkoholproblemer Nedsat præstationsforvening Psykosociale problemer Handicap Plettet straffeattest Mødestabilitet Andet Kilde: Survey blandt sagsbehandlere i Jobcenter Aalborg. Som det fremgår af Figur 5-1, peger sagsbehandlerne i 44 tilfælde på uddannelsesniveau, som den mest centrale barriere. Manglende erhvervserfaring, urealistiske ønsker, manglende danskkundskaber, hård konkurrence og læse- staveproblemer går også igen flere gange. Højt på listen findes imidlertid også helbred, ligesom listen også rummer andre barrierer, som kan tyde på, at der for disse personer er behov for en helhedsorienteret og særligt tilrettelagt indsats for at vedkommende kan komme i varig beskæftigelse, herunder eksempelvis manglende arbejdsidentitet, personlig fremtræden, sociale kompetencer og alkoholproblemer. 16 Surveyen blev foretaget som en ekstra opfølgning, da notater i sagerne altovervejende begrænser sig til beskrivelser af de lediges jobsøgningsadfærd.

48 48 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Sagsbehandlerne har haft mulighed for at knytte en kommentar til den enkelte sag. Kommentarerne viser sagernes kompleksitet: Udvalgte kommentarer fra sagsbehandlere: "Borger har skadede knæ og kan ikke påtage sig ufaglærte jobs. Hun søger inden for kontor og her mangler hun kompetencer inden for økonomi. Har prøvet at motivere til at tage anden uddannelse, men hun mener ikke, at hun har råd. Ellers er hun parat til at tage de jobs, vi anviser hende." "En kombination af at være introvert samtidig med, at det har været fordelagtigt for familien, at kandidaten har været hjemmegående med børnene. Udfordringerne har været italesat flere gange, og der er afgivet tilbud i forhold til at give kandidaten redskaber til at være mere aggressiv i sin jobsøgning." "En lidt skæv personlighed i kombination med at være pædagog, som ikke længere ønsker at arbejde inden for specialområdet med udadreagerende borgere. Har været sygemeldt pga. overfald. Er undervejs med omskoling til ældreplejen." "Manglende motivation grundet fordelagtige økonomiske forhold og små børn." "Er ofte syg." Kilde: Sagsbehandler-survey Der er blandt respondenterne dog også eksempler på, at barriererne er af strukturel karakter, der ikke har med sociale eller trivselsmæssige forhold at gøre: CASE: Lisbeth på 52 år var fuld af optimisme om hurtigt at få nyt job, da hun sagde sit gode job i vuggestuen op for at prøve noget nyt - f.eks. i en børnehave. Med pædagoguddannelse og meget erfaring måtte det være forholdsvis nemt. Det skulle dog vise sig, at netop dette blev en hæmsko for hende. Ved ansættelse inden for eget fagområde skulle hun indplaceres på et højt løntrin og oplevede at komme bag i køen i forhold til billigere (og yngre) arbejdskraft. Hun er i dag tilbage i arbejde. Denne gang som rengøringsassistent. Kilde: Borgerinterview Blandt de udfaldsramte dagpengemodtagere, der er indgået i den kvalitative del af analysen, ser vi altså flere, hvor den mulige forklaring på, at det ikke er lykkedes at vinde eller genvinde beskæftigelse er en kompleks sammensætning af udefra og indefra kommende faktorer. Faktorer, der ikke nødvendigvis forhindrer den ledige i at påtage sig arbejde, men som enten gør det svært at slå konkurrenterne af banen i ansættelsessituationen,

49 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 49 eller som kan gøre ansættelsesforholdet skrøbeligt på den lange bane særligt i en tid med hård konkurrence om jobbene. Interviews og sagsgennemgang tegner et billede af, at barrierer af en mere personlig karakter ikke omfattes af en åben dialog mellem ledig, jobcenter og a-kasse, og at der således ikke arbejdes målrettet med sådanne underliggende barrierer. Trivsel 5.3 Ledighed og trivsel I den kvalitative undersøgelse ses flere eksempler på ledige med nedsat eller dårlig trivsel. Ud af de 100 gennemgåede sager har 55 været på sygedagpenge én eller flere gange siden 1/ i gennemsnit 8,9 måneder i denne periode. Heraf har 26 har været på sygedagpenge 2 eller flere gange i referenceperioden. En enkelt person har været på sygedagpenge 15 gange og en anden 10 gange. Årsagen til sygemeldingen fremgår yderst sjældent af notater i sagen. En undersøgelse foretaget af Momentum i viser, at ledige dagpengemodtagere i højere grad sygemeldes, jo længere de kommer hen i dagpengeperioden. Medarbejderne i både Jobcenteret og i a-kasserne taler i fokusgruppeinterviews om den stresspåvirkning, som ledigheden er i sig selv. "Der går nok flere rundt, der ikke har det så godt, end vi lige ved", siger en a-kassemedarbejder. Flere interviewede udfaldsramte fortæller om et stigende mismod og forringelse af selvværd, efterhånden som ledighedsperioden trækkes i langdrag, men der er også flere, der allerede ved sagens indledning trives dårligt. I sagsgennemgangen ses flere sager, hvor den ledige har haft en periode på sygedagpenge, allerede inden de blev meldt ledige. Blandt de borgere, der er interviewet til undersøgelsen, fortæller tre, at sygdom er årsagen til, at de blev ledige til at starte med, og flere fortæller om dårlig fysisk eller psykisk trivsel som barriere for en helhjertet jobsøgningsproces. "Det er svært at søge jobs, når man skal sige, man måske bliver syg. Virksomhederne tager ikke godt imod det. Så er man nødt til at lyve om sygdommen, og det er ikke særlig rart" Kilde: Borgerinterview CASE: Jette på 25 år befinder sig midt i en livskrise, og selvtilliden er helt i bund. Hun er faldet ud af uddannelse pga. manglende motivation for faget, og samtidig har kæresten brudt med hende. Økonomien har gjort det nødvendigt at flytte hjem til forældrene. Om hendes muligheder for at komme i job eller uddannelse siger hun: "Lige nu er alt så sort, at jeg ikke kan se en hånd for mig. Hvordan skal jeg så kunne finde et job. Hvem vil have sådan en, som falder fra?" 17 Kuhdahl, Søren (2013): "Ledige bliver mere og mere syge, jo længere de er ledige", Momentum, 2013 Kilde: Borgerinterview

50 50 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE CASE: Jørgen er midt i 50-erne og færdiggjorde for små 20 år siden en grunduddannelse inden for ingeniørområdet. Som nyuddannet lykkedes det ham ikke at få arbejde inden for faget, og han har derfor i alle årene arbejdet i ufaglært arbejde senest som selvstændig. Krisen kom, og Jørgens firma klarede ikke skærene. Jørgen blev ledig, og kom på dagpenge og fik en psykisk nedtur over det. Han fik det så dårligt, at han kun med nød og næppe magtede at gøre det allermest nødvendige i dagligdagen. Jobsøgning var kun proforma. I jobcenteret og i a-kassen talte Jørgen om jobsøgning og forældede kompetencer. Det var helt rart at have forældede kompetencer at gemme sig bag, for det var svært for Jørgen at indrømme, at han havde det dårligt at han var svag. Men indeni længtes han efter nogen at tale med. Kilde: Borgerinterview Blandt de udfaldsramte ledige, der har indgået i den kvalitative analyse, ser vi altså flere personer, der trives dårligt, og derfor ikke er parate til at profitere af en indsats, der udelukkende fokuserer på jobsøgningsstrategi og opkvalificering og netværksdannelse. Der er ikke etableret en standardprocedure, som forsøger at spotte disse personer tidligt, ligesom der synes at være en vis berøringsangst overfor at italesætte barrierer, der kalder på tiltag, der ligger uden for den strømlinede indsats. Der synes derfor at være behov for, at der udarbejdes en procedure for at forsøge at spotte disse personer tidligt med henblik på iværksættelse af en mere helhedsorienteret indsats, herunder et styrket samarbejde med Sygedagpengeafdeling og a- kasse. Tilgang til jobsøgning 5.4 Den lediges tilgang til jobsøgning Respondenterne til interviewundersøgelsen deler sig i tre grupper, hvad angår deres syn på mulighederne for at komme i job. Den ene gruppe fortæller, at de var meget optimistiske i starten, men at optimismen hurtigt dalede. I denne gruppe ses både højtuddannede personer, personer med mellemlange uddannelser og ufaglærte dimittender såvel som personer med længere arbejdserfaring. En borger siger: "Jo flere afslag jo mere deprimerende". Den anden gruppe fortæller, at de var pessimistiske fra starten ofte fordi det var tydeligt for dem selv, at deres kompetencer var forældede i forhold til den aktuelle efterspørgsel efter arbejdskraft. En borger fortæller, at han egentlig vil vurdere sine faglige kompetencer som gode og tidssvarende, men at han i en krisetid kommer bag i køen grundet etnicitet. Denne gruppe består af faglærte såvel som ufaglærte. Den tredje gruppe var pessimistiske omkring muligheder for at komme i job, fordi de havde negative forventninger til eget præstationsniveau grundet fysiske- såvel som psykiske helbredsproblemer. Rygproblemer, depression og ge-

51 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 51 nerelt lavt selvværd bliver nævnt, ligesom på hinanden følgende graviditeter og deraf følgende udsigtsløs jobsøgning. Specifik viden om den lediges eget syn på mulighederne for at finde job er en vigtig kilde til identifikation af de underliggende barrierer og dermed grundlag for udarbejdelse af en realistisk jobsøgningsstrategi. Dette kan naturligvis være yderst vanskeligt i de tilfælde, hvor den ledige ikke deler sine negative forventninger og reelle bekymringer med medarbejderen i a-kassen eller jobcentret. I interviewundersøgelsen peges der imidlertid på en mulighed for, at der kan opstilles en række objektive kriterier, der kan tages udgangspunkt i for at åbne op for en dybdegående snak om borgerens syn på muligheder for job og uddannelse: Input fra medarbejder i en a-kasse: "Vi kan ikke så godt spotte dem på de første 3 måneder, men efter 6 måneder kan vi godt." Medarbejderen giver følgende bud på indikatorer på, at den ledige kan have brug for en ekstra indsats: En der ikke åbner sine breve En der ikke gør de ting, der er aftalt En der ikke er omhyggelig med sit CV En der ikke booker sig i systemet En der ikke har læst indkaldelsesbrevet igennem og gjort de ting, der står i det En der ikke opdaterer sit skema med jobsøgning En der ikke sender kopier af sine ansøgninger En der glemmer at 7. dages registrere En der ikke tjekker sin e-boks Kilde: Interview med A-kasse

52 52 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 6 Hvad kendetegner indsatsen? Indhold Formål Datagrundlag I det følgende ser vi nærmere på de aktiveringsforløb, som de udfaldsramte dagpengemodtagere har modtaget. Formålet er at give et billede af den beskæftigelsesindsats, de udfaldsramte er blevet mødt af. Dette vil kunne bidrage til at belyse, om der er konkrete typer af aktiveringsredskaber eller opkvalificeringsmuligheder, der med fordel kan opprioriteres i forhold til de ledige, det ikke lykkes at komme i beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden. Kapitlet bygger på resultater fra sagsgennemgangen, interviews med udfaldsramte ledige, samt interview med medarbejdere og ledere i Jobcenter Aalborg. I udvalgte sagsforløb er aktiviteterne i jobcenterets indsats kortlagt i flowdiagrammer, som er tilgængelige i bilaget til rapporten. 6.1 Den aktuelle indsats Tilbud De anvendte tilbudstyper Blandt interviewede borgere og gennemgåede sager, har følgende tilbud været anvendt: Afklaringskurser, jobsøgningskurser, AMU og FVU undervisning Interne projekter Jobsøgningskurser Personlig coach Offentligt løntilskud Privat løntilskud Jobrotation Virksomhedspraktik I de 100 gennemgåede sager, er der samlet afgivet 212 tilbud (inklusive tilbud, hvor den ledige ikke er mødt op).

53 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 53 Figur 6-1 Fordeling af de afgivne tilbud. 7% 46% 24% 23% Virksomhedspraktik Løntilskud Jobrotation Jobsøgningskursus Øvrige kurser Kilde: Sagsgennemgang Som det fremgår af Figur 6-1 er godt to tredjedele af de afgivne tilbud et kursustilbud, hvoraf jobsøgningskurser udgør en tredjedel. Af det samlede antal forløb, har kun de 31 % været virksomhedsrettede (virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation 7 ). Samlet set afgives der således flere tilbud om jobsøgning og opkvalificering, end tilbud om virksomhedsrettede forløb Fordeling af tilbud på personer Som nævnt oven for, er der samlet afgivet 212 tilbud til de 100 personer, der har været omfattet af sagsgennemgangen svarende til 2,1 tilbud pr. person Spørgsmålet er nu, hvordan disse forløb fordeler sig på personer, idet mange har modtaget mere end ét tilbud i sit ledighedsforløb, mens andre kun har modtaget et tilbud eller slet ingen. I opgørelsen opererer vi med fire overordnede tilbudstyper: Løntilskud, virksomhedspraktik, jobsøgningskursus og øvrig opkvalificering. Figur 6-2 viser, hvilke kombinationer af tilbud de udfaldsramte i sagsgennemgangen har modtaget. Som det fremgår af figuren, er øvrig opkvalificering det tilbud, der hyppigst står alene. Samlet set har knap halvdelen (47 %) af de udfaldsramte fra sagsgennemgangen kun modtaget 0-1 tilbudstype i deres ledighedsperiode 18 (inklusive medtalte periode på arbejdsmarkedsydelse). 38 % har modtaget 2 tilbudstyper og 15 % har modtaget 3-4 tilbudstyper. 18 Flere af disse har modtaget samme tilbudstype flere gange i ledighedsperioden. Eksempelvis har en ledig været på jobsøgningskursus tre gange.

54 Ingen tilbud Kun jobsøgning Kun øvrig opkval. Kun løntilskud Jobsøgning og øvrig opkval. Jobsøgning og løntilskud Løntilskud og øvrig opkval. Virksomhedspraktik og øvrig opkval. Løntilskud, praktik og øvrig opkval. Løntilskud, jobsøgning og øvrig opkval. Praktik, Jobsøgning og Øvrig opkvalificering Løntilskud, praktik, jobsøgning og øvrig opkval. 54 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Figur Fordeling af tilbudstyper på personer. En type To typer Tre el. flere typer Kilde: Sagsgennemgang Figur 6-3 viser andelen af ledige i sagsgennemgangen, der har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud. Figur 6-3 Andel der har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 11% 49% 40% Personer med virksomhedsrettet tilbud Personer uden tilbud Personer uden virksomhedsrettet tilbud Kilde: Sagsgennemgang Samlet set har 40 % af de udfaldsramte fra de gennemgåede sager været mødt med en indsats, der både omfattede opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud - omend ren opkvalificering, jobsøgningskurser mv. også ofte har stået alene. Vi vil vende tilbage til de virksomhedsrettede tilbud nedenfor i afsnit

55 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 55 Opkvalificeringsforløb De tilbudte opkvalificeringsforløb I den kategori, vi har valgt at kalde Jobsøgning og øvrig opkvalificering findes en lang række forskelligartede tilbud om både faglig afklaring og opkvalificering (mange omfattet af 6 ugers selvvalgt kursus), jobsøgningsforløb og andre interne forløb, danskundervisning, coachingforløb og meget andet. Den komplette oversigt er vist i Figur 6-4. Figur 6-4 Tilbudte kursustitler fordelt efter antal forekomster i sagsgennemgangen (antal forekomster ikke personer). Øvrig opkvalificering Jobklar AVU (?) Hygiejnebevis Revit Servicemedarbejder E-handel Markedsføring Projektledelse Køkkenmedarbejder F/I ÅLC Råderummet Vejen til job og uddannelse Inventor Krop og kompetencer Fra idé til tryk Haveprojekt Erhvervsrengøring SSH-uddannelse Erhvervsøkonomi GVU Gastronom Sundhedsservicesekretær Engelsk kommunikation Årsregnskab Coachingforløb AH-dp EDB-bogføring Sikkerheduddannelse Særlig tilrettelagt forløb for unge Fremstilling af filer til web Iværksætterkursus Åbent læringscenter AY FVU Kvalificering til nye job Dansk som andetsprog Få styr på kompetencerne Jobsøgningskursus Kilde: Sagsgennemgang I alt er der tale om næsten 40 forskellige titler inden for de ikke-virksomhedsrettede tilbud (fordelt på 82 personer) med kompetenceafklaringskurser og jobsøgningskurser som de hyppigst forekommende. I de sager, hvor øvrig opkvalificering er givet som den eneste tilbudstype ses det ofte, at personen har været i gang med "Få styr på kompetencerne" over flere omgange, eller en anden form for et længerevarende opkvalificeringstilbud, som f.eks. "Dansk som andetsprog" eller et særligt tilrettelagt forløb for unge.

56 56 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Både interviewede borgere og interviewede a-kassemedarbejdere fortæller, at det opleves som forholdsvis uproblematisk at få bevilling til ønskede kurser i jobcentret. En medarbejder i jobcentret bemærker til dette, at ledige, der i forvejen er højtuddannede, i højere grad efterspørger mere skole, end ledige, der ikke er så skolevante. Dermed er det ofte ikke dem med det største uddannelsesbehov, der opkvalificeres 19. En undersøgelse foretaget af KORA 20 tyder på, at jobsøgningskurser og andre former for korte kurser sjældent øger de lediges chancer for at få job. Samtidig er der indikationer for, at vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering dels har en markant fastlåsningseffekt, og dels er indsatser med risiko for deciderede negative effekter 21. Virksomhedsrettede forløb De virksomhedsrettede forløb I kategorien med virksomhedsrettede tilbud finder vi i sagsgennemgangen følgende fordeling af sammenlagt 65 forløb: Figur 6-5 Fordeling af virksomhedsrettede tilbud, iht. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 og 12. 2% 23% 75% Virksomhedspraktik Løntilskud Jobrotation Kilde: Sagsgennemgang Forløbene er fordelt på 49 personer (med gennemsnit på 1,3 forløb pr. person med forløb). Tilbuddene om løntilskud er overvejende givet i forbindelse med overgang til arbejdsmarkedsydelse og er i de fleste tilfælde i en offentlig institution oftest i en pædagogmedhjælper-funktion. 19 Kilde: Fokusgruppeinterview med medarbejdere i jobcentret. 20 Nielsen Arendt, J (2014): Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige, KORA, Der skelnes mellem korte uddannelsesforløb som aktivering og ordinær uddannelse.

57 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 57 Figur 6-6 viser, hvordan de tilbudte løntilskudsstillinger er fordelt på stillingsbetegnelser. Figur 6-6 Tilbudte løntilskudsstillinger fordelt efter stillingsbetegnelse. Placeringer i løntilskud (49) Kilde: Sagsgennemgang Figur 6-7 viser andelen af henholdsvis offentlige og private løntilskudsstillinger 22. Figur 6-7 Fordeling af løntilskudsjobs offentligt og privat. 12% 19% 70% Offentlig Private Uoplyst Kilde: Sagsgennemgang Minimum 69,5 % af de løntilskudsstillinger, der har været tilbudt til de udfaldsramte fra sagsgennemgangen, har således været i det offentlige, hvilket muligvis af- 22 Betegnelsen 'uoplyst' er anvendt, hvor det ud fra de tilgængelige oplysninger ikke har været muligt at udlede, om der var tale om en offentlig eller privat løntilskudsstilling.

58 58 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE spejler kvotesystemet, der i perioden har været gældende på området. Det høje antal løntilskudsstillinger i offentlige institutioner afspejler på denne måde en tilbudsgivning, der ikke er styret af hensynet til de forventede beskæftigelsesmæssige effekter af tilbuddet. De beskæftigelsesmæssige effekter er generelt bedre i private løntilskudsstillinger end i offentlige 23, og det gælder i særlig grad for dagpengemodtagere. Her er det også væsentligt at skele til, at løntilskudsjob kan fastlåse den ledige i tilskudsperioden 24. Som det fremgik af Figur 6-5 ovenfor, udgør tilbud om virksomhedspraktik en forholdsvis begrænset andel af de samlede tilbud. Dette skal imidlertid også ses i sammenhæng med tidspunktet for indsatsen (jf. afsnit 6.2), idet der er forskellige krav til tilbudstyper på forskellige tidspunkter i ledighedsperioden 25. Siden sagsgennemgangen i efteråret 2014 har Jobcenter Aalborg opprioriteret virksomhedsindsatsen og igangsat et udviklingsarbejde for den strategiske tilgang til den virksomhedsrettede indsats. Samtidig sker der med den nye beskæftigelsesreform en ændring i reglerne omkring bevilling af offentlige og private løntilskudsjobs til dagpengemodtagere 26, som må forventes at få den positive effekt at færre (end før reformen) oplever at få tilbud om offentligt løntilskud, hvor de ikke reelt har en mulighed for efterfølgende at komme i job. Tidspunkt for indsats 6.2 Tidspunkt for indsats Jobcenter Aalborg har jævnfør Beskæftigelsesplan et ønske om at fokusere på en tidlig og aktiv indsats. En hensigtsmæssig strategi, idet forskning viser, at der opnås bedre resultater for de dagpengemodtagere, der aktiveres inden for 12 uger 28. I 2014 har Jobcenteret imidlertid fundet det nødvendigt at koncentrere ressourcerne om at yde en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der stod til at falde ud af dagpengesystemet, og som potentielt stod til at havne i en situation helt uden ydelse. Det har betydet, at ressourcerne i forhold til aktivering i praksis har været fokuseret på et sent tidspunkt i dagpengemodtagernes ledighedsforløb frem for i den tidlige aktive indsats 29, som der ellers lægges op til i Beskæftigelsesplanen Lykke Sørensen, K., Nielsen Arendt, J og Lindegaard Andersen, H (2014) 24 Rosholm M. og Svarer M. (2011): Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik. 25 Ledige, der overgår til arbejdsmarkedsydelse skal tilbydes job med løntilskud eller nyttejob og virksomhedspraktik er derfor kun relevant tidligere i ledighedsforløbet. 26 Her tænkes særligt på fjernelse af kvote for offentlige løntilskudsjobs, samme krav til forudgående ledighed som til private løntilskud, samt formindsket bevillingsperiode på offentlige løntilskud. 27 Jobcenter Aalborg (2015) 28 Lykke Sørensen, K., Nielsen Arendt, J og Lindegaard Andersen, H (2014) 29 Kilde: Fokusgruppeinterview med ledelsen i Jobcenter Aalborg 30 Jobcenter Aalborg (2015)

59 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 59 Dette forhold afspejles i de gennemgåede sager, hvor det er et gennemgående træk, at de udfaldsramte ikke har været mødt med en indsats, der har været fremrykket i forhold til det lovbestemte grundlag 31. Der er flere af de interviewende borgere, der fortæller, at de følte, at der gik lang tid, før de hørte fra jobcentret - og nogle mener, at en tidligere indsats kunne have gjort en forskel i deres forløb. Dette gælder særligt for de borgere, der af den ene eller anden grund fra starten var pessimistiske omkring deres muligheder for job. CASE: Efter 6 måneders ledighed blev Jørgen på 55 år aktiveret i de grønne områder. Han var ikke glad for at skulle være sammen med nye mennesker, men i tilbuddet kunne han gå lidt for sig selv, og den positive feedback på hans indsats var med til at få ham op af det sorte hul, han befandt sig i. "Min aktivering i de grønne områder var første gang, jeg har følt mig værdsat. Det ville have været godt for mig og få de negative tanker på afstand tidligere." Kilde: Borgerinterview Jobcenter Aalborg har således ikke har oplevet at have ressourcer til at tilbyde den indsats, de gerne ville en indsats, der er flere af de interviewede borgere, der efterspørger. Det er også værd at hæfte sig ved, at der tilsyneladende er borgere, der føler, at de har brug for en tidlig indsats, uden at de selv tager initiativ til at kontakte jobcentret. Jobsøgningsadfærd og tilbud 6.3 Jobsøgnings-adfærd og tilbud Flere respondenter fortæller, at deres jobsøgning var mest intensiv i starten, men hurtigt blev rutinepræget og vedblev med at være rutinepræget, indtil deres udfald af dagpengesystemet var nært forestående. Op til udfaldet blev jobsøgningen for en dels vedkommende igen intensiveret, ligesom der også var flere, der begyndte at se opstart i uddannelse som et brugbart alternativ til at stå uden ydelse. For andre havde det forestående udfald derimod en negativt indgribende effekt: "Jeg ændrede ikke adfærd op til jeg faldt ud. Faktisk blev ansøgningerne mere kludrede - det hjalp ikke at have udfaldet i baghovedet, og jeg spekulerede meget på, hvordan jeg skulle overleve " Kilde: Borgerinterview Nogle af de ledige fortæller, at de har søgt alt hele tiden, og at intensiteten har været bestemt af udbuddet af relevante jobs, snarere end tidspunktet i ledighedspe- 31 Det skal understreges, at dette ikke handler om rettidighed for tilbud (hvor Jobcenter Aalborg er bedre til at give dagpengemodtagerne rettidige tilbud, end det det er tilfældet generelt for hele landet).

60 60 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE rioden. For nyuddannede gælder det, at de starter med at søge alt uddannelsesrelevant, hvorefter de udvider søgefeltet. Jo mere søgefeltet udvides, og jo længere, man bevæger sig væk fra sit oprindelige område, jo sværere er det at lave en motiveret ansøgning. CASE: Ivan har efter en periode med mange afslag mistet motivationen for at søge. Han kommer på jobsøgningskursus og oplever, at det er godt for motivationen at arbejde med sin ansøgning og sit CV. Det at komme ud blandt andre mennesker er også med til at få motivationen til at stige lidt igen. Men selvom det er godt at bryde den daglige trummerum og komme ud blandt andre mennesker, bliver han alligevel irriteret over at blive sendt på jobsøgningskursus flere gange: " Har været på jobsøgningskursus 2-3 gange, og det er unødvendigt." Kilde: Borgerinterview De ledige har forskellige holdninger til, hvilke jobsøgningsstrategier der er mest hensigtsmæssige. Nogle foretrækker at søge telefonisk eller ved fremmøde i virksomhederne, mens andre foretrækker skriftlige ansøgninger og begrunder valg af strategi med, hvad de forventer, arbejdsgiverne foretrækker. For de flestes vedkommende gælder det, at de efter udfald fra dagpengesystemet søger bredere, end de gjorde tidligere i forløbet, og at de også har udvidet måderne at søge på. CITAT: "Kurset i at skrive ansøgninger og CV var godt, men kort. Jeg var dog ikke tilfreds med slutproduktet på mit CV, da jeg syntes, at det blev for kort og amputeret og endte med at ligne det, alle de andre har" Kilde: Borgerinterview Det er individuelt hvor meget støtte og motivation, den ledige har behov for, men det gælder generelt for de ledige, vi har talt med, at motivationen kan blive udfordret af mange afslag. På disse tidspunkter er input og sparring til jobsøgningsprocessen en vigtigt kilde til at vække motivationen igen. Et jobsøgningskursus omhandler primært rådgivning om at udforme en ansøgning og et CV. Det kan være rådgivning, det er vigtigt at få tidligt i ledighedsperioden, mens den sparring, de ledige efterspørger senere hen i ledighedsperioden, primært har til formål at "fastholde gejsten". I disse tilfælde kan en individuel jobcoach/- formidler være et bedre alternativ end endnu et jobsøgningskursus, da motivation lettere opstår på baggrund af tilbud, der er indrettet individuelt til den ledige og ikke blot er en gentagelse af noget, de allerede har hørt tidligere i jobsøgningsprocessen. For en minutiøs og kronologisk gennemgang af tre eksempelsager henvises til bilaget.

61 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 61 Jobcenter og a-kasse 6.4 Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse De interviewede ledige fortæller samstemmigt, at de har en oplevelse af, at kommunikationen mellem jobcenter og a-kasse begrænser sig til den, der foregår elektronisk gennem indberetninger i systemer, og at der i høj grad er tale om to parallelle indsatser uden samarbejde omkring den enkelte ledige. Flere har følt sig forvirrede over at skulle henvende sig to steder, over ikke at kunne finde ud af, hvem der gør hvad, og til tider endda over at få forskellig information om samme emne de to steder (her nævner flere voksenlærlingeordningen som eksempel). Der gives udtryk for frustration over, at den systembaserede kommunikation betyder, at der kan gå op til 8 uger, inden a-kasse og jobcenter bliver opdateret på hinandens aktiviteter, eller at vigtige oplysninger såsom overgang til løn med løntilskud helt udebliver. Flere borgere beskriver at have oplevet et decideret dårligt samarbejde mellem a-kasse og jobcenter - som de netop begrunder med dårlig kommunikation omkring den enkelte sag. Der savnes således èn indgang. Flere har oplevet, at der går koks i udbetalingen grundet miskommunikation, f.eks. pga. ferie, eller at man bare ikke kan få et klart svar omkring udbetalingen, fordi der henvises til hinanden på kryds og tværs. Citat fra borger: "Jeg aftalte en praktik med a-kassen, men bevillingen skulle gå igennem kommunen, som ikke gav a-kassen besked, da den var etableret. Kilde: Borgerinterview De lediges oplevelse af samarbejde står i kontrast til den oplevelse de professionelle har omkring samarbejdet. Der opleves generelt at være et godt samarbejde mellem jobcenter og a-kasser - både fra a-kassernes og jobcentrets side. Kun i én af de interviewede a-kasser omfatter samarbejdet et formaliseret samarbejde på enkeltsagsniveau; de øvrige beskrivelser af samarbejdet er således overvejende på et overordnet strategisk niveau 32. Rollefordeling Aktørernes rollefordeling Ifølge jobcentret opfatter de ledige jobcenteret som aktøren, mens a-kassen er pengekassen, mens det er a-kassernes opfattelse, at de ledige opfatter jobcenteret som myndigheden og a-kassen som advokaten. De ledige selv definerer rollefordelingen således, at de aktive a-kasser hjælper dem med jobsøgning, mens jobcenteret hjælper med aktivering. 32 De interviewede a-kasser (HK, FOA, 3F, AAK og KRIFA) blev udpeget af jobcentret til at være de a-kasser, der tilsammen kunne dække størstedelen af de ledige dagpengemodtagere. KRIFA ønskede ikke at deltage med interview til analysen, hvorfor Dansk Metal deltog i stedet for.

62 62 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Det skinner dog også igennem i borgerinterviewene, at nogle ledige ikke adskiller a-kasse og fagforening. Adspurgt, hvilke forventninger, de ledige havde til deres a- kasse, da de blev ledige, svarer flere, at de ingen forventninger havde, da a- kassernes job er at hjælpe dem, mens de er i arbejde. CASE: Lisa på 24 har dagpengeperioden igennem forsøgt at finde job som rengøringsassistent, men det er kun blevet til to korte vikariater hver af to ugers varighed. Da hun efter endt dagpengeperiode overgår til arbejdsmarkedsydelse kommer hun i løntilskudsjob i en børnehave og fatter interesse for området, man har svært ved at få hjælp til at komme videre. "Jeg kunne godt have brugt en, der kunne hjælpe og rådgive mig om mine muligheder, når jeg nu endelig havde fundet noget, der interesserede mig, men jeg fik bare at vide: Du er på Arbejdsmarkedsydelse, så det finder du bare selv ud af. Lisa fortæller, at det er hendes næste handlemulighed at forsøge at google sig frem til, om hun har mulighed for at komme i voksenlære eller lignende, men det er svært at finde ud af. Hun har ikke modtaget rådgivning om fremtidig efterspørgsel efter pædagogmedhjælpere, men mener at vide, at der er stigende børnetal, hvilket må betyde, at der er gode jobmuligheder. Kilde: Borgerinterview De to parallelle indsatser i jobcentret og a-kassen synes at smitte negativt af på den gennemsigtighed, hvormed de ledige kan navigere i 'systemet'. En ansvars- og rollefordeling, der er tydelig for alle, vil muliggøre professionel rådgivning om alle emner hos rette vedkommende, samt en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer. En mere personlig kontakt mellem de professionelle omkring den ledige kan bidrage til at forebygge langtidsledighed på enkeltsagsniveau, hvilket vi nu vil adressere nærmere. Rådigheds-paradokset Rådigheds-paradokset og journalnotater Vi har både i denne analyse og i tidligere analyser med sagsgennemgang erfaret, at det kan være en udfordring at få et detaljeret og nuanceret overblik over borgernes ressourcer og barrierer gennem læsning af journalnotater alene. Dette skyldes, at journalnotater i dagpengesager ofte begrænses til det lovpligtige (som for dagpengemodtageres vedkommende ikke omfatter en helhedsvurdering af borgerens situation). Notater, som beskriver den ledige og den lediges trivsel og personlige kompetencer, er derfor langt mindre hyppige end i eksempelvis kontanthjælpssager, hvor en helhedsvurdering er lovpligtig. Som det er fremgået er man dog nødt til at anerkende, at der findes en gruppe af dagpengemodtagerne, for hvem et bredere fokus i beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt, hvis man vil forebygge langtidsledighed. Ved denne gruppe er man nødt til at se på mere end den lediges faglige kompetencer og jobsøgningsadfærd. Derfor er det vigtigt, at der bliver spurgt ind til andre emner og ikke mindst ligeså

63 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 63 vigtigt, at dette noteres i journalen, således at der kan arbejdes målrettet med eventuelle problemstillinger og barrierer. Nogle af medarbejderne i jobcenteret er tilbageholdende med at tale åbent med de ledige om, hvilke underliggende barrierer, de ser hos den ledige og ikke mindst med at notere underliggende barrierer i journalen. Dette forklares med, at de ikke har kontrol over, om dette vil medføre en rådighedssanktion fra a-kassens side. Paradokset opstår ved, at medarbejderne i jobcenteret udelukkende oplever sanktioner fra a-kasserne, når jobcenteret har indgivet en elektronisk anmodning herom. Der synes altså at være tale om en overdreven forsigtighed, der er hindrende for et målrettet sagsarbejde, og som samtidig giver stor risiko for informationstab ved overleverings af sagen til en ny sagsbehandler. Andre medarbejdere har dog gode erfaringer med at imødekomme 'rådighedsparadokset' ved at tage personlig telefonkontakt til sagsbehandleren i a-kassen og sammen lægge en strategi, der omfatter den/de underliggende barriere(r). Sagsbehandlerne har en stærkt individuel tilgang til måden at angribe dette på, og der er ikke en fælles standard for, hvordan man håndterer viden om underliggende barrierer, der potentielt kan have indflydelse på den lediges rådighed (f.eks. en mistanke om alkoholmisbrug). Der er således behov for en fælles standard for sagsarbejdet på dette område, der tager højde for og italesætter at rådighedsbegrebet ikke altid er sort/hvidt, men nogle gange en gråzone, hvor rettidig og målrettet omhu kan være afgørende for om en ledig i gråzonen bevæger sig tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet.

64 64 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Indhold Formål Datagrundlag 7 Hvor er de udfaldsramte i dag? Dette kapitel belyser de udfaldsramtes situation efter, de er faldet ud af dagpengesystemet. Formålet er at give et billede af de udfaldsramtes forsørgelsesstatus 1 og 6 måneder efter de er mistede retten til dagpenge. Kapitlet indledes med nogle af de resultater, der kan udledes af de registerbaserede oplysninger, og derefter følger resultaterne af interview med nogle af de udfaldsramte. En måned efter 7.1 De udfaldsramtes situation en måned efter de er faldet ud Flertallet 58 % - af de udfaldsramte modtog arbejdsmarkeds- eller uddannelsesydelse en måned efter, at de mistede retten til dagpenge. 19 % var selvforsørgende som lønmodtagere, hvilket vil sige, at der var indbetalt arbejdsmarkedsbidrag af deres lønindtægt i juni 2014 og at de ikke modtog nogen offentlig forsørgelse i uge Yderligere 1 % var i gang med en uddannelse. Det ses af Figur 7-1, der viser forsørgelsessituationen i uge for borgere i alderen år, der boede i Aalborg den 1/1 2014, og som mistede retten til dagpenge i perioden fra januar til maj % af de udfaldsramte modtog hverken offentlige ydelser i uge eller havde en lønindkomst i juni Disse borgere kan i princippet være begyndt som selvstændige, men det må antages kun at gælde for meget få. Størstedelen af disse 6 % må i stedet antages at bliver forsørget af familie eller venner eller være henvist til at leve af en eventuel opsparing eller formue. 9 % af de udfaldsramte modtog dagpenge i uge , svarende til at de allerede havde genoptjent dagpengeretten igen. 6 % modtog andre midlertidige ydelser som rotationsvikarer, barsels- og sygedagpenge og 1 % modtog en permanent ydelse som efterløn eller folkepension.

65 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 65 Figur 7-1 Forsørgelsesstatus i uge for borgere i Aalborg den 1/1 2014, der mistede retten til dagpenge i perioden januar maj Dagpenge 9% Arbejdsmarkeds- el. uddannelsesydelse 58% Anden midlertidig ydelse Permanent ydelse Uddannelse 1% 1% 6% Selvforsørgelse, lønmodtager 19% Selvforsørgelse, ej lønmodtager 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 7-2 Forsørgelsesstatus i uge for borgere i Aalborg den 1/1 2014, der mistede retten til dagpenge i perioden januar maj Opdelt efter alder. Dagpenge Arbejdsmarkeds- el. uddannelsesydelse Anden midlertidig ydelse Permanent ydelse Uddannelse Selvforsørgelse, lønmodtager Selvforsørgelse, ej lønmodtager 7% 13% 7% 3% 0% 5% 1% 0% 23% 8% 7% 5% 55% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% år 50+ år Alder Etnisk baggrund Undersøgelsen tyder umiddelbart på, at de 50+ åriges har væsentlig mindre chance for at komme i beskæftigelse igen end de yngre. Borgere i alderen 50+ år havde således i væsentlig mindre grad fundet beskæftigelse som lønmodtagere i uge 26 end de årige. 8 % af de 50+ årige var selvforsørgende som lønmodtagere i uge mod 23 % af de årige (Figur 7-2). Samtidig modtog en større del af de 50+ årige (5 %) end af de årige (0 %) en permanent ydelse, svarende til en del af udfaldsramte 50+ årige har valgt at forlade arbejdsmarkedet, efter at de mistede retten til dagpenge. Herudover viser undersøgelsen på, at indvandrere/ efterkommere ikke i samme grad var i beskæftigelse som lønmodtagere i uge som udfaldsramte med dansk baggrund. 8 % af de udfaldsramte indvandrere/ efterkommere var således

66 66 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE selvforsørgende som lønmodtagere i uge 26, mens den tilsvarende andel var 21 % blandt de udfaldsramte med dansk baggrund. Desuden var der ingen indvandrere/ efterkommere, der modtog dagpenge i uge 26, hvorimod dette var tilfældet for 10 % af de udfaldsramte med dansk baggrund (Figur 7-3) 33. Figur 7-3 Forsørgelsesstatus i uge for borgere i Aalborg den 1/1 2014, der mistede retten til dagpenge i perioden januar maj Opdelt efter etnisk baggrund. Dagpenge Arbejdsmarkeds- el. uddannelsesydelse Anden midlertidig ydelse Permanent ydelse Uddannelse Selvforsørgelse, lønmodtager Selvforsørgelse, ej lønmodtager 10% 0% 6% 8% 1% 0% 1% 0% 21% 8% 4% 16% 56% 68% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dansk Indvandrer/ efterkommer 7.2 Hvor er de udfaldsramte i dag? 6 måneder efter På grundlag jobindsats.dk har vi undersøgt udviklingen i forsørgelsesstatus for de borgere, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår 2014 op til 6 måneder efter de faldt ud af dagpengesystemet. Som det ses er andelen af de udfaldsramte, der har fået beskæftigelse med løn steget i løbet i perioden, så den efter 6 måneder udgjorde 26 %. Det samme gælder andelen, der modtager SU, som tegn på at de er studerende. Andelen var 5 % 6 måneder efter ophøret af dagpenge. Andelen med genoptjent dagpengeret har været let faldende, og er efter 6 måneder 5 %, og andelen der modtog særlig uddannelsesydelse er faldet til 0 % i takt med udfasningen af denne ordning. Borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse udgør en meget stor, men let faldende del af gruppen, selv her 6 måneder efter, at de mistede retten til dagpenge. 44 % modtager arbejdsmarkedsydelse 6 måneder efter udfaldet. 33 På grund af relativt få observationer er der ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem baggrundskarakteristika og andelen af selvforsørgende med lønindkomst.

67 Andel ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 67 Andelen der har været på sygedagpenge har været nogenlunde konstant siden ophøret af dagpenge, og var 7 % 6 måneder efter. Andelen der modtog andre ydelser dvs. først og fremmest kontanthjælp/ uddannelseshjælp eller jobrotation har været stigende og var 4 % 6 måneder efter. Andelen af de udfaldsramte, der hverken modtog offentlig forsørgelse eller lønindkomst, og som efter alt at dømme blev forsørget af ægtefælle eller venner eller levede af opsparing eller formue har været nogenlunde konstant siden dagpengeophøret 34. Andelen var 8 %, 6 måneder efter borgerne mistede retten til dagpenge. Figur Forsørgelsesstatus for borgere i Aalborg kommune, der mistede retten til dagpenge i 1. halvår måneder efter udfald Måneder Selvforsørgende uden løn Andre ydelser Sygedagpenge Arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Genoptjent dagpengeret SU Lønmodtager Kilde: Jobindsats.dk Udfordring Ifølge 3F Aalborg ser man et massivt fald i ledigheden blandt a-kassens medlemmer lige nu, men ikke et fald blandt borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse. Den store udfordring bliver således at undgå, at den store gruppe, der modtager arbejdsmarkedsydelse ender uden beskæftigelse og i særlig grad uden forsørgelse, dvs. at sikre at de ikke ender i gruppen selvforsørgende uden løn 35. Forsørgelse efter ophør af arbejdsmarkedsydelse 7.3 Nuværende forsørgelse Når en ledig ikke længere er berettiget til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, er der sjældent kontakt med "systemet" (dvs. jobcenteret eller a-kassen). Arbejdsmarkedsydelsen har givet a-kasserne en kontakt med de ledige ud over dagpengeperioden, men ingen har kontakt med ledige, der er faldet helt ud af systemet, selvom de 34 Borgere, der er startet som selvstændige, kan ikke identificeres her, og indgår også i denne gruppe. Andelen antages at være meget lille. 35 Med mindre det skyldes, at de begynder som selvstændige.

68 68 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE udfaldsramte er velkomne i jobcaféer og øvrige arrangementer for ledige. Der er derfor sparsom viden om, hvordan det går de udfaldsramte, når de ikke længere er berettiget til arbejdsmarkedsydelse. I afsnittet tages udgangspunkt i de 20 kvalitative interview og 7 geninterview med ledige i undersøgelsen for at komme nærmere en besvarelse af spørgsmålet. Omkring halvdelen af de interviewede er forsørget af kontanthjælp efter ophør af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Denne gruppe indeholder bl.a. personer med store barrierer i forhold til arbejdsmarkedet herunder personlige, sociale og helbredsmæssige problemer men også personer, det bare ikke er lykkedes at finde et job endnu. Forholdsvis få står helt uden ydelse og må forsørges af en ægtefælle. Nogle af de interviewede er aktuelt i et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i forbindelse med ophør af arbejdsmarkedsydelse. Enkelte får voksenelevløn, mens størstedelen får SU. Gruppen, der har valgt uddannelse indeholder både faglærte og ufaglærte. CASE: Jeppe på 31 år har tidligere været i gang med en grunduddannelse til maler, men han færdiggjorde den ikke og gik i stedet ud og fik et job som ufaglært. De sidste to år har han været sygemeldt flere gange pga. en kronisk sygdom, og det er derfor ikke lykkedes ham at komme i job inden udløb af dagpengeperioden. Ved udfald fra arbejdsmarkedsydelse besluttede han at færdiggøre sin uddannelse, så han fortsat havde en indkomst. Nu afhænger fremtiden af, om det lykkes at skaffe en læreplads. Kilde: Borgerinterview Generelt er det tydeligt, at den lange ledighedsperiode for de fleste af de fortsat ledige har betydet, at de har mistet håbet om at finde vej tilbage i arbejde foreløbigt. 7.4 Den økonomiske situation Det er kendetegnende for de interviewede ledige, at de op til ophør af arbejdsmarkedsydelse har haft mange spekulationer omkring, hvordan de skulle klare sig økonomisk. Efter udfald har mange dog fået tilpasset deres økonomi og fortæller, at "det løber rundt", men at økonomien er meget stram. Der er ikke plads til uforudsete regninger eller til at komme på ferie med børnene. Efter at have tilpasset sig den nye økonomiske situation er det imidlertid ikke økonomien, der angives at være mest det mest belastende i de udfaldsramtes liv. De, der ikke er i arbejde eller uddannelse, er mere belastede af ikke at have arbejde.

69 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 69 Det er svært for familier at bevare optimismen, når man skal bekymre sig om, hvordan det løber rundt. Der er hele familier på kontanthjælp. Kilde: Interview i a-kasse De udfaldsramte respondenter vurderer overvejende deres muligheder for at komme i arbejde som ringe og har svært ved at svare på, hvilke handlemuligheder, de har i forhold til at komme i job. Følelsen af at have prøvet alt og være offer for en krisetid er dominerende. Omkring halvdelen af de interviewede vurderer deres muligheder for at få job som ringe på grund af hård konkurrence. Det er i høj grad også i denne gruppe finanskrisen og den efterfølgende hårde konkurrence om job - ses som den primære årsag til deres ledighed. En del af respondenterne vurderer, at omskoling eller opkvalificering vil kunne give dem bedre odds for at komme i beskæftigelse. En anden del vurderer sig aktuelt ikke i stand til at finde og varetage et arbejde af helbredsmæssige, sociale eller personlige årsager. Et eksempel på dette er den nedenstående case om Jørgen: CASE: I januar kom Jørgen på kontanthjælp. Han har mistet håbet om en fremtid på arbejdsmarkedet, men er fortrøstningsfuld i forhold til sin fremtid som kontanthjælpsmodtager: "Jeg forventer ikke, at kontanthjælpssystemet kan hjælpe mig i fast arbejde. Men der er lagt op til, at man kan blive aktiveret, og det tror jeg kunne være rigtig godt for mig. Det ville være godt for mig som menneske - rent psykisk." Kilde: Borgerinterview Blandt de ledige, der i forbindelse med interviewet endnu ikke var kommet i beskæftigelse eller uddannelse, var der fortsat nogle, der have bevaret et optimistisk syn på deres muligheder for at få job, bl.a. fordi de havde en konkret jobmulighed i udsigt. Flere af de interviewede fortæller, at de har overvejet brancheskift og ny uddannelse. Kun en enkelt har dog undersøgt, om den ønskede nye faglighed også er en faglighed, der vil være efterspørgsel på i fremtiden. Ingen mener at have fået rådgivning omkring dette på jobcentret. CASE: Det lykkedes ikke Lea på 30 år at få job, da hun blev færdig med sin uddannelse til grafisk designteknolog. Heller ikke selvom hun også søgte job i butik eller med rengøring. Op til udfald af dagpengeperioden droppede hun alle planer om arbejde med grafisk design og fik en elevplads på et kontor. Hun er optimistisk om fremtiden, da hun mener, at der er mange muligheder for at finde et kontorjob i Aalborg. Kilde: Borgerinterview

70 70 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 8 Hvordan kan der sættes målrettet ind tidligere? I dette afsnit vil vi opstille mulige svar på, hvordan der kan sættes målrettet ind tidligere. Afsnittet indledes med de interviewede lediges egne bud på en besvarelse af dette spørgsmål, hvorefter vi tager udgangspunkt i den læring, der kan uddrages af rapportens øvrige kapitler. På den baggrund opstiller vi anbefalinger til en tidlig og målrettet indsats. De lediges forslag 8.1 De lediges forslag til, hvad der kunne have været anderledes Respondenterne er blevet spurgt om deres syn på deres eget ledighedsforløb, og hvordan de selv vurderer, det kunne være gået anderledes. Som beskrevet oven for, angiver en stor del af respondenterne finanskrisen som den overordnede årsag til deres situation, og som følge heraf, er mange også i tvivl om, hvorvidt Jobcentret kunne have gjort noget for, at de var kommet i job tidligere. Respondenterne forholder sig imidlertid også til de underliggende barrierer og her fordeler besvarelserne sig i følgende bud på, hvordan det kunne være gået dem anderledes: Trivsel det være sig fysisk og psykisk helbred samt generelt velbefindende har været en afgørende faktor for en stor del af respondenterne og deres formåen i forhold til arbejdsmarkedet. Denne gruppe har behov for en indsats og hjælp til styrkelse af egne personlige og sociale kompetencer, samt en mere håndholdt og personligt tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes aktuelle ståsted. Kompetencegivende opkvalificering efterspørges af en stor gruppe, da de enten er ufaglærte eller deres uddannelser er forældede. I denne kategori efterspørges også et tættere samarbejde om kompetenceudvikling med private virksomheder. En mere personlig indsats herunder en mere koordineret indsats i samarbejdet mellem jobcenter og a-kasse nævnes af flere respondenter som en mangel i forløbet.

71 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 71 Tidligere indsats eksempelvis, at virksomhedspraktik blev tilbudt allerede i starten af ledighedsforløbet. Mere virksomhedsrettet indsats samt konkret jobformidling fra jobcentrets side efterspørges også. "Jeg har savnet mere fokus på mig som person. Jobcentret skal ikke skyde med spredehagl, men arbejde målrettet med private virksomheder om de lediges kompetencer" Ovenstående er udtalt af en ung ledig, der fortæller at have oplevet, at han uden nærmere begrundelse blev stillet over for følgende valg: "Du kan gå i gang med at uddanne dig til advokat, eller du kan blive dagplejer." Han fortsætter: "Jeg havde brug for at høre, at jeg var god nok. Men det er selvfølgelig heller ikke deres primære formål." Kilde: Borgerinterview Netop det håndholdte og det individuelle synes at gå igen som en overordnet grundparameter i en meget stor del af forslagene. Beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige tager ellers udgangspunkt i, at de ledige kan selv og ikke har behov for tæt opfølgning og støtte. Her afspejler forslagene fra de ledige det modsatte - og måske netop det faktum, at der særlig blandt de udfaldsramte findes personer, der enten hele tiden har haft et ekstra støttebehov, eller at der er tale om personer, der undervejs har fået så mange nederlag, at de har fået det ekstra støttebehov. I det følgende vil vi gennemgå COWIs konkrete forslag til, hvordan der målrettet kan sættes ind tidligere. COWIs forslag 8.2 Forslag til fokus for den fremtidlige indsats De følgende forslag til, hvordan der målrettet kan sættes ind tidligere for at forebygge langtidsledighed, tager udgangspunkt i den viden, der er genereret i den samlede analyse. Dagpengemodtagere er den gruppe af ledige, der står arbejdsmarkedet nærmest, og overordnet set er der tale om en gruppe, der både kan og skal klare sig selv meget langt hen ad vejen. For at kunne sætte målrettet ind tidligere, er det imidlertid altafgørende at erkende, at der blandt den samlede gruppe af dagpengemodtagere findes ledige, der har barrierer, der gør det særligt vanskeligt at opnå eller fastholde beskæftigelse herunder udfordringer med helbred, personlighed og/eller fysisk og psykisk trivsel. Screening Vil man sætte målrettet ind tidligere, må man spotte disse personer tidligt, og tilbyde dem en ekstra håndsrækning, f.eks. ved hjælp af en rutinemæssig screening

72 72 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE af de nyledige. Nogle a-kasser arbejder allerede i dag med at screene ledige ud fra samkøring af faglige kompetencer med udbud af arbejdskraft, men analysen viser, at der også er et behov for at screene for ledige i mistrivsel. Som vi så i den kvantitative del af analysen kan det imidlertid være vanskeligt at opstille objektive kriterier for mistrivsel, da de ledige udfaldsramte i mange tilfælde har de samme karakteristika, som dem det lykkes at komme tilbage i job/uddannelse. Screening kan derfor med fordel omfatte den lediges generelle helbred og trivsel 36. Eksempelvis kan den lediges eget syn på mulighederne for at få job være en god indikator for eventuelle underliggende barrierer/mistrivsel. Dette vil give nye muligheder for tidligt at intensivere indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed, bl.a. ved at der skabes en åbning for en mere åben og ærlig dialog med den ledige om dennes aktuelle trivsel. Nogle a-kasser monitorerer stillingsopslag og har et godt overblik over, hvilke kompetencer der er mest efterspurgt og i hvilke jobs. A-kasserne har samtidig en særlig indsigt i, hvilke jobfunktioner, der svinder ind og skaber risiko for nye grupper af ledige. Det synes derfor oplagt at arbejde tæt sammen med a-kasserne omkring en screening af de faglige kompetencer i forhold til det aktuelle arbejdsmarked. Identifikation af nøglebarrierer Der er dokumentation for, at ledige dagpengemodtagere bliver sygemeldt i længere perioder, jo længere de kommer hen i dagpengeperioden 37. Uanset om dette skyldes, at de ledige bliver syge af den stress, der er forbundet med at være ledig, eller om dagpengelovens bestemmelse om forlængelse af dagpengeperioden ved sygemelding i mere end seks uger kan være en forklaringsmodel, er der her tale om et afgørende argument for en tidlig indsats: Begge forhold er en forlængelse af perioden på offentlig forsørgelse, som foranlediges af systemet selv. I tilfælde, hvor helbreds-/trivselsmæssige faktorer bærer en del af forklaringen på, at de udfaldsramte ikke er nået i job/uddannelse inden dagpengeperiodens udløb, er det ikke blot tidspunktet for indsatsen, der er afgørende, men også om indsatsen er bredspektret og dybdeborende nok til at afhjælpe den type problematikker. Både i interview med a-kassen og i jobcentret nævnes det eksempelvis, at der savnes tilbud, der medtager sociale aspekter. I det omfang, der for en dagpengemodtager er tale om faktorer, der virker som en underliggende barriere for beskæftigelse eller kompetenceudvikling, kan det for- 36 Et godt eksempel på et sådant screeningsværktøj for trivsel er det såkaldte WHO-5, som kan ses på Sundhedsstyrelses hjemmeside. Et andet værktøj er det såkaldte AUDIT, som er et screeningsværktøj for alkoholmisbrug. Dette findes både i en udgave til den professionelle og til borgeren ligeledes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 37 Kuhdahl, Søren (2013): "Ledige bliver mere og mere syge, jo længere de er ledige", Momentum, 2013

73 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 73 ventes, at der er tale om en barriere, der er unik for den enkelte ledige. Denne kan være "nøglen" til beskæftigelse for denne person. Den stærkt individuelle karakter af de underliggende barrierer er en god mulig forklaring på, hvorfor de udfaldsramte ledige, der har været interviewet til denne analyse, ikke har følt sig hjulpet i systemet, der angriber ledighed som et kollektivt strukturelt problem. På samme måde bør overforbrug og misbrug af alkohol opspores tidligt og adresseres 38, ligesom dårlig hygiejne og manglende initiativ eller mistanke om manglende sociale kompetencer også bør påkalde sig åben opmærksomhed og en mere helhedsorienteret indsats. "Som ufaglært og samtidig flygtning/indvandrer har man alle odds imod sig. Tilbuddene til denne gruppe har været alt for dårlige og er kommet for sent i forløbet." Kilde: Sagsbehandler-survey Helhedsorienteret journalføring Inddragelse af forsørgelseshistorikken Tidlig og aktiv indsats Der er behov for indførelse af en arbejdsmetode, hvor det fremgår af jobcentrets journalnotater, at der systematisk opsættes mål og delmål for den enkelte lediges beskæftigelsesrettede indsats, og hvordan de aftalte aktiviteter relaterer sig til disse mål. Den ledige skal inddrages i opsætningen af mål og delmål, hvor en forudgående screening kan være med til at åbne samtalen op og belyse, om det er nødvendigt at lægge planer, der strækker sig ud over de tre måneder frem til næste kontaktsamtale. Det anbefales i sammenhæng med ovenstående, at forsørgelseshistorikken i højere grad inddrages i det indledende arbejde med tilrettelæggelse af indsatsen. Borgere, der har været mere ledige (eller sygemeldt), end de har været i arbejde de sidste 5-7 år, kan have et mønster i deres forsørgelseshistorik, der er afgørende for planlægningen af indsatsen. Generelt set vurderes det at være en afgørende parameter for, at der kan skabes progression i sagerne for de ledige dagpengemodtagere, at der i højere grad fokuseres på at involvere de ledige i en aktiv indsats, hvor der afgives tilbud, som der er enighed om kan bidrage til at bringe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Lovens udgangspunkt med ned til 14 dages aktivering én gang i ledighedsperioden stiller høje krav om en håndholdt og tæt opfølgning på den lediges egne aktiviteter. Ledige, der ved en indledende screening vurderes i særlig risiko for langtidsledighed, kan med fordel tilbydes en langt mere intensiv indsats. 38 Eksempelvis med screenings-værktøjet AUDIT: hvortil der også er udarbejdet en samtaleguide med fif til den svære alkohol-samtale.

74 74 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Personlig jobformidling/ coach Netværk mellem de ledige Flere ud i det private Den eksisterende funktion, hvor en virksomhedskonsulent fungerer som personlig jobformidler kan med fordel tilbydes til flere på et tidligere tidspunkt. Ledige, der ved en indledende screening vurderes at være i dårlig trivsel kan med fordel tilbydes en personlig jobformidler, der også har kompetencer og ressourcer til at coache den ledige på et mere personligt plan. Individuel og professionel coaching i forhold til den videre jobsøgningsproces sikrer, at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete ståsted, uden at det medfører fastlåsning i tilbud i en længere periode. I forbindelse med jobsøgningskurser anbefales det at skabe netværk mellem de ledige, som har størst sandsynlighed for langtidsledighed. Netværkene bør bl.a. baseres på gensidig hjælp, opfølgning og erfaringsudveksling også med de ledige, der efterhånden får job med henblik på at udveksle erfaringer, om hvordan det lykkedes for dem. Det anbefales, at der satses massivt på at opdyrke løntilskudsstillinger i det private. Det anbefales endvidere, at alle tilbud - herunder løntilskudsjobs - afgives med udgangspunkt i den lediges behov 39 og med forudgående vurdering af, hvordan det afgivne tilbud vil bidrage til at bringe den ledige tættere på at komme i job. Med den nye beskæftigelsesreform sker der ændring i reglerne omkring bevilling af offentlige og private løntilskudsjobs til dagpengemodtagere. Reglerne tager udgangspunkt i viden om, at beskæftigelseseffekterne for dagpengemodtagere er bedre i private løntilskudsjobs end i offentlige 40 og de må forventes at have den positive effekt, at færre (end før reformen) oplever at få tilbud om offentligt løntilskud, hvor de ikke reelt har en mulighed for efterfølgende at komme i job. Det anbefales, at virksomhedsservice giver en ekstra håndsrækning til borgere, der vurderes i risiko for langtidsledighed ved tidligt i ledighedsperioden at bistå med at finde relevant, privat løntilskudsjob, hvor der kan være behov for optræning af kompetencer i forhold til jobbet. Selvom private løntilskudsjobs er effektive til at få ledige tilbage i arbejde, har de dog også den ulempe at have en stor fastlåsningseffekt, hvorfor indsatsen bør koncentreres om de ledige, der har de dårligste forudsætninger for at skabe jobmuligheder for sig selv. Flere tilbud i virksomhedspraktik Det anbefales, at der satses massivt på tidligt at hjælpe ledige i virksomhedsrettet tilbud. I modsætning til løntilskud, har virksomhedspraktik ikke en fastlåsningseffekt og for arbejdsmarkedsparate borgere er der endda tale om en positiv effekt i 39 Der er både efter gamle og nye regler en risiko for, at tilbud afgives for at imødekomme "borgerens behov" for fortsat at være berettiget til en ydelse (arbejdsmarkedsydelse/kontantydelse). "Borgerens behov" skal omfatte, hvordan forsørgelsesgrundlaget sikres på den lange bane gennem genindplacering på arbejdsmarkedet. Med den afkortede dagpengeperiode er der ikke tid til aktivering, der ikke målrettet bidrager til at få borgeren i job (eller uddannelse). 40 Rosholm M. og Svarer M. (2011): Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

75 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 75 forhold til adgangen til arbejdsmarkedet 4. Da udsigten til aktivering i sig selv kan være en motiverende faktor for selv at finde arbejde, og da et godt match mellem borger og virksomhed også er en motivationsfaktor, anbefales det, at der gives tilbud om virksomhedspraktik så tidligt som muligt også selvom borgeren ikke selv er i stand til at stille med en praktikplads. Dette vil samtidig sikre, at dagpengemodtagerne får en mere aktiv (og tidlig!) indsats end tilfældet er i dag. I forhold til brugen af dette redskab vil det være relevant, som Jobcentret allerede gør i dag, at fortsætte den praksis, der består i at bruge de mere ressourcestærke ledige, som døråbner for de svagere grupper af ledige. Herved bliver det lettere for Jobcentret efterfølgende at komme med ledige, der måske ikke lever 100 procent op til virksomhedens umiddelbare ønsker. Det kunne endvidere overvejes, at kombinere virksomhedspraktik med jobsøgningskurser, således, at den ledige i forbindelse med virksomhedspraktikken løbende har "pauser", hvor de går på jobsøgningskurser. Øget informationsindsats ved valg af uddannelse Det anbefales at informationsindsatsen omkring uddannelsesvalg øges. Ledige, der ønsker at omskole sig eller opkvalificere sig via ordinær uddannelse skal uanset tidspunkt i ledighedsperioden have information, der kan hjælpe dem med at vælge uddannelser med baggrund i fakta-baseret viden om, hvilke kompetencer der vil blive efterspørgsel efter i fremtiden. I den forbindelse kan en tilpasset version af Silkeborg-modellen være relevant. Silkeborg-modellen bygger på en kompetencegaranti, der indebærer, at de ledige efter 6 måneders ledighed og efter samtale med en jobcoach har mulighed for at vælge, hvilken kompetenceudvikling, dvs. uddannelse eller kursus mv., de ønsker. Ved en tilpasning af modellen anbefales det, at uddannelsesgarantien først og fremmest rettes imod uddannelser og kompetencer, hvor der er udsigt til øget efterspørgsel i de kommende år.

76 76 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 9 Litteraturliste Nielsen Arendt, J (2014): Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige, KORA, 2014 Bach, Henning B. og Larsen, Malene R. (2014), "Dagpengemodtageres situation omkring dagpengeophør", SFI, Beskæftigelsesministeriet (2015), "Seniorer risikerer Langtidsledighed", Perspektiv på arbejdsmarkedet No. 1, april Internetudgivelse. Jobcenter Aalborg (2015): Beskæftigelsesplan 2015 for Jobcenter Aalborg. Jonassen, A. B. (2014): Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering. En kvantitativ undersøgelse af effekten for de ledige. SFI, Kuhdahl, Søren (2013): "Ledige bliver mere og mere syge, jo længere de er ledige", Momentum, Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Lykke Sørensen, K., Nielsen Arendt, J og Lindegaard Andersen, H (2014): "Effekter af uddannelsesaktivering for forsikrede ledige", KORA Rosholm M. og Svarer M. (2012): Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik (2012). På internettet: ublikationer/overordnede%20effekter%20af%20aktiv%20arbejdsmarkedspolitik.ashx Rosholm M. og Svarer M. (2011): Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik. På internettet 20om%20virksomhedsrettet%20aktiveringpdf.ashx

77 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE 77 Bilag A Den anvendte metode i varighedsanalysen Definition af ledighedsperiode Starten af et ledighedsforløb defineres som den seneste indplaceringsdato som er oplyst af A-kasserne, hvis denne stemmer overens med data fra DREAM databasen om seneste dagpengeperiodes begyndelse. Forskellen mellem de to metoder er i hvor høj grad en dagpengeperiode påvirkes af at blive afbrudt af sygedagpengeforløb. I begge metoder er de første 6 uger af et sygedagpengeforløb i forlængelse af dagpenge behandlet som at personen fortsat er på dagpenge. Dette skyldes, at der stadig bruges af dagpengeretten de første 6 uger af sygedagpengeforløbet. I analysen er et ledighedsforløb afsluttet når en person i fem sammenhængende uger ikke har modtaget dagpenge, kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse eller uddannelseshjælp. Denne metode svarer til metoden, som blev brugt af SFI, da de analyserede dagpengereformen. 41 Fremgangsmåde varighedsanalyse Analysen er gennemført på Danmarks Statistiks forskermaskine, hvor data først er blevet struktureret til formålet, hvorefter de nødvendige variable er blevet dannet og tilpasset. Analysen er gennemført på baggrund af en Weibull model, som er en parametrisk model, der estimeres ud fra maximum likelihood estimatorer. At modellen er parametrisk betyder, at der antages en fast udvikling over tid ift. sandsynligheden for at forlade ledighedsperioden. Den største fordel ved denne statistiske metode er, at den gør det muligt at inkludere variable som ændres over tid, f.eks. alder. For hver person i analysen er der maksimalt kigget på et ledighedsforløb, som altid er det seneste forløb inden for dataperioden (frem til og med uge 26 i 2014). Modellen estimerer de inkluderede variables påvirkning af hazard rate, som er en sandsynlighed for at forlade ledighedsforløbet. Dette vil sige, at en variabel som påvirker hazard rate positivt indikerer, at sandsynligheden for at forlade ledigheden er større hvis variablen er opfyldt, end i tilfælde, hvor den ikke er opfyldt. Ledighedsforløb, som i datagrundlagets sidste uge ikke er afsluttet behandles som censurerede forløb, hvilket er meget almindeligt i denne type data. Dette betyder, at ledighedsforløbet indgår, indtil dataperioden udløber, men at der ikke registreres en afgang fra ledigheden. 41 Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering En kvantitativ undersøgelse af effekten for de ledige; Anders Bruun Jonassen, SFI, 2014.

78 78 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Bilag B Flow-diagrammer

79 Bilag C Ufaglært kvinde, 38 år (hørehandicappet) Beskæftigelsesmål: Rengøringsassistent Lagermedarbejder "Du oplyser, at du har et handikap. Vi undersøger muligheder for støtte" "Du oplyser, at du har et handikap. Vi undersøger muligheder for støtte. Du har modtaget brev" Opfølgning pr brev d Opfølgning pr brev d Uden ydelse. Årsag fremgår ikke - Job? Meldes fuldt ledig Samtale i JC Samtale i JC Samtale i JC Virksomhedspraktik Privat løntilskud (Rengøring) Meldes atter ledig Samtale i JC (14 uger) (14 uger) (7,5 uge) (4 uger til ) (0 dage) (13 uger til ) (38 uger) (3 uger) (2 uger) Opfølgning pr. mail d Notat: Skift i OBS. beskæftigelsesmål. Falddato d. Ønsker truckcertifikat Ønsker truckcertifikat Overgang til arbejdsmarkedsydelse Samtidig FVUundervisning for personer med pgls. handikap (7 uger) Handikap identificeres som barriere for at opnå beskæftigelse Offentlig løntilskud (Rengøring) Samtale i JC Samtale i JC Samtale i JC (17 uger til ) (10 uger) (17 uger) (10 uger) Tager truckcertifikat på uddannelsesydelse Samtale i JC Periode fremgår ikke af sagen. (14,5 uger) (3 uger) Offentligt løntilskud: Rengøring Samtale i JC (16 uger frem til ) (2 uger) (1,5 uge) Fortsat i gang med FVU-undervisning. Kontakt i forh. t. offentligt løntilskud. FVU-undervisning færdig (for i år). Tilbud om løntilskud. Arbejdsmarkedsydelse stopper FVU-undervisning for personer med pgls. handikap genoptages Samtale i JC Samtale i JC (16 uger frem til d ) (8 uger, 6 dage) (8 uger, 2 dage)

80 Ufaglært kvinde, 38 år (hørehandicappet) Beskæftigelsesmål: Rengøringsassistent Lagermedarbejder Der er tale om en ufaglært kvinde sidst i 30'erne, som meldes fuldt ledig i december I de første 9 måneder af sin ledighed deltager hun i de lovpligtige opfølgningssamtaler. Kvinden er døv, og ved samtalerne fortæller hun, at hun oplever, at arbejdsgiverne vælger hende fra pga. hendes handicap. Sidst i oktober måned 2010 kommer kvinden i fire ugers virksomhedspraktik i en privat virksomhed. Virksomhedspraktikken videreføres herefter med 13 ugers løntilskud. Noget tyder på, at dette løntilskudsjob fører til beskæftigelse, for kvinden er nu "ude af systemet" i 38 uger. Det fremgår dog ikke direkte af journalnotaterne. Midt i oktober 2012 melder kvinden sig atter fuldt ledig. Det fremgår ikke, hvor hun har været i arbejde eller hvorfor hun atter er ledig. Jobcentret handler hurtigt og efter blot én måned starter kvinden atter i løntilskudsjob, hvor hun er i 17 uger indtil sidst i marts 2013 denne gang i det offentlige. I samme periode tager hun hygiejnebevis. I løbet af det næste år deltager kvinden i de lovpligtige samtaler, falder ud af dagpengesystemet (i september 2013), har en periode på uddannelsesydelse, hvor hun tager truckcertifikat og overgår til arbejdsmarkedsydelse. Kort efter starter kvinden i et særligt FVU-forløb for døve i 16 uger, hvorefter det i et journalnotat konstateres, at kvindes handicap er en barriere for at opnå beskæftigelse. FVUundervisningen fortsættes indtil udgangen af Arbejdsmarkedsydelsen udløber midt i marts Journalen tegner et billede af en sag, hvor der kunne arbejdes mere målrettet med at hjælpe kvinden ind i en virksomhed, så hun ikke bliver valgt fra pga. handicap. Første gang hun kommer i praktik og løntilskud, fører det faktisk til en periode med selvforsørgelse, hvilket kunne være en positiv erfaring, der kunne bygges videre på, da hun atter bliver ledig. Det offentlige løntilskudsjob fører ikke til job, hvilket kunne vække mistanke om, at kvinden enten har barrierer ud over de beskrevne eller at det offentlige løntilskudsjob ikke var oprettet i forbindelse med en mulig jobåbning Handicappede har jf. Bekendtgørelse af lov om handicappede i erhverv m.v. 3 fortrinsadgang til jobs i det offentlige, hvis de har samme kvalifikationer som andre ansøgere. 80

81 Erhvervsuddannet kvinde med flere sygeperioder, 48 år Beskæftigelsesmål: Kontorassistent Meldes delvis ledig. Deltidsbeskæftigelse ukendt. Ændret kategori: Tilmeldt uden ydelse Sags-notater fremgår ikke af den aktuelle sag Notat om, at pgl. er i aktivering. Tilbuddet fremgår dog ikke af tilsendte. Sted ukendt. Notat om, at pgl. er i aktivering. Tilbuddet fremgår dog ikke af tilsendte. Std ukendt. I arbejde. Sted ukendt. Meldes fuldt ledig Samtale i JC Samtale i JC Opfølgning pr. brev Opfølgning pr. brev (5 år og 5 mdr.) (25 uger) (1 år og 9 mdr.) (29 uger) (6 uger) (9 uger) (9 uger) (12,5 uger) Notat om at vedkommende har søgt ind på PAUuddannelse. Opfølgning pr. brev under aktivering d Notat om ret og pligt til opstart i aktivering i "Få styr på kompetencerne" Oprettet tilbud fra til Jobsamtale i JC (?) Jobsamtale i JC (14 uger) (7 uger) Tilbud: Ballisager 2+2 Jobsamtale i JC Sygemeldes. Årsag ukendt (4 uger frem til ) (10,5 uger) (12 uger) Raskmeldes: Fuldt ledig Jobsamtale Sygemeldes. Årsag ukendt 1 år og 9,5 måned (88 uger) (7 uger) (2 uger) (2 dage) Oprettet tilbud fra til Notat om ophør af dagpenge d Henvisning til løntilskud i børnehave, men det bliver ikke til noget. Henvisning til løntilskud i fritiscenter Raskmeldes: Fuldt ledig Sygemeldes. Årsag ukendt Raskmeldes: Fuldt ledig Jobsamtale i JC Kommer på Arbejedsmarkedsydelse Jobsamtale i JC Jobsamtale i JC (?) Løntilskud i Fritidscenter (3 uger) (5 dage) (3 uger) (8,5 uger) (2 uger) (5 uger) (2 uger) (14 uger frem til ) (5 uger) Fortsættes på næste side 81

82 AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Fortsat fra foregående side: Henvises til jobkonsulent og infomøde vedr. realkompetencevur dering. Jobkonsulent skal kontakte muligt praktiksted Der skal etableres praktik - jobsamtale primo januar Drøftelser om praktik eller nytteaktivering Borger ringer med afklarende spørgsmål om nyttejob/praktik. Nyttejobpraktik i Enghuset blev ikke til noget. Borger opfordres til at finde praktik Borger ringer: har fundet praktikplads i et bowlinghcenter - fra Praktik i bowlingcenter. Kommer på kontanthjælp Samtale i JC Samtale i JC Telefonisk kontakt med jobkonsulent Kontakt med jobkonsulent. Telefonkontakt med JC Samtale i JC Telefonisk kontakt med JC Start virksomhedspraktik (13 uger) (1 dag) (14 dage) (6 uger) (4,5 uger) (8 dage) (8 dage) (3 dage) (6 dage)

83 Erhvervsuddannet kvinde med flere sygeperioder, 48 år Beskæftigelsesmål: Kontorassistent Det er tale om en kvinde på knap 50 år, der har haft flere perioder med hel og delvis ledighed de sidste 12 år. Hun har i en meget lang periode fra 2002 til 2007 været registreret som delvist ledig. I december 2009 registreres hun ledig på fuld tid efter en periode på 1 2/3 år med fuldtidsarbejde. Det fremgår ikke af sagen, hvad hun har arbejdet med. De næste 21 måneder er det lidt uklart, hvad der sker i sagen. Der er i oktober og december 2010 notater om, at der følges op pr. brev, fordi kvinden er i aktivering, men tilbuddet fremgår ikke af aktiveringsoversigt eller jobplan, og det er derfor uvist, hvilken aktivering, der er tale om. I marts måned 2011 er der et notat om, at kvinden har søgt ind på PAU-uddannelsen, men hun kommer tilsyneladende ikke ind, for i august 2011 er hun aktiveret i fire uger i Ballisager. I starten af februar 2014 bliver kvinden sygemeldt. Årsagen fremgår ikke af sagen. Hun er sygemeldt i 1 år og 9 måneder. I oktober 2013 raskmeldes kvinden igen, men sygemelder sig inden for den første måned yderligere to gange i forbindelse med planlagt opstart i aktivering "Få styr på kompetencerne". Midt i februar 2014 ophører dagpengene og hun kommer på arbejdsmarkedsydelse. Hun tilbringer de tre sommermåneder 2014 i et løntilskudsjob på et fritidshjem og overgår herefter til kontanthjælp. Vores sidste optegnelse stammer fra februar 2015, hvor kvinden starter i en virksomhedspraktik, hun selv har fundet i et bowlingcenter. Der synes at være tale om en kvinde med en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ud af de sidste 12,5 år, har hun haft fuldtidsarbejde i 1 år og 9 måneder, samt deltidsarbejde (timetal ukendt) i 5 år og 5 måneder. I dag har hun været fuldt ledig i mere end 5 år. Det fremgår, at det samlede sagsforløb har været præget af sygdom, men derudover er det ikke tydeligt, hvad kvindes primære barriere er - men det synes at være tydeligt, at der er behov for særlig støtte. 83

84 Ufaglært indvandrer fra ikke-vestligt land, mand, 45 år (bestået dansktrin 1 og 2) Beskæftigelsesmål: Rengøringsassistent Søgt ind på kursus på AOF, men kurset oprettes ikke. "Du overvejer at deltage i informationsmøde om rotation" Tilbuddet indeholder "FVU for tosprogede" i peridoen til (4 uger) Meldes fuldt ledig Samtale i JC Samtale i JC Frameldes til ordinær uddannelse grundet sprogproblemer Meldes fuldt ledig Samtale i JC (informationsmøde vedr. 1. aktivering) (11,5 uger) (14 uger) (11,5 uger) (8 uger) (2 uger) (2 uger) Tilbud: Jobklar på AOF Sygemeldes, årsag ukendt (9 uger - afbrydes ved sygemelding) (0 uger) (12.5 uger) Forsøgt henvist til danskunderisning på VUC, men ikke i målgruppen Borger henvender sig selv for at ansøge om hygiejnebevis Tilføjer pædagogmedhjælper til jobønsker Meldes fuldt ledig Telefonisk Jobsamtale Samtale i JC Telefonisk kontakt om henvisning til løntilskudsjob Sygemeldes Meldes fuldt ledig "Få styr på kompetencerne" Telefonisk Jobsamtale (8,5 uge) (13 uger) (2,5 uger) (2 uger) (14 uger) (1 uge) (1 uge frem til ) (14 uger) (5 uger) 84

85 Det ser ikke ud til, at løntilskudsjobbet bliver til noget. Ønsker at benytte ret til 8 ugers uddannelse - åbent VUC efter ferieafholdelse. Overgang til Arbejdsmarkedsydelse Jobsamtale i JC Henvises til løntilskud i børnehave pr Jobsamtale i JC (0 uger) (4 uger) (19 uger, 6 dage) Ufaglært indvandrer fra ikke-vestligt land, mand, 45 år (bestået dansktrin 1 og 2) Beskæftigelsesmål: Rengøringsassistent Der er tale om en ufaglært 45-årig mandlig indvandrer fra et ikkevestligt land, som meldes fuldt ledig midt i december Han har bestået dansktrin 1 og 2 og stiler mod at finde sig et rengøringsjob. De første syv måneders ledighed går med deltagelse i to samtaler i jobcentret. I august måned forsøger han sig med SOSU-uddannelsen, men frameldes efter få uger pga. sprogproblemer. Efter to måneder uden ydelse, melder han sig igen fuldt ledig sidst i oktober Denne gang går der imidlertid kun fire uger, før manden skal starte i tilbud. Tilbuddet er FVU-undervisning for tosprogede, men forløbet afbrydes efter 9 uger, fordi manden sygemelder sig. Efter 3 måneder (sidst i april 2013) raskmeldes han igen. I september måned 2013 forsøger Jobcentret at henvise manden til forløb på VUC, men VUC vurderer, at han ikke er i målgruppen. FVU forsøges ikke genoptaget. I maj 2014 overgår han til arbejdsmarkedsydelse, hvor han i juni henvises til løntilskud. Da vi slipper sagen sidst i oktober 2014 ser løntilskudsjobbet ikke ud til at være igangsat endnu. Det er kendetegnende for dette forløb, at det er svært at opstarte og fastholde manden i aktivering. Da tidspunktet for ret og pligt til aktivering oprinder, presser jobcentret på for at få manden i aktivering, hvilket to gange fører til sygemelding. I de knap tre år, hvor manden er inde i systemet (heraf nogle måneder sygemeldt) er han kun aktiveret i samlet 3 måneder. Der er visse begivenheder i sagen, som må have givet anledning til eftertanke i jobcentret, men dette afspejles ikke i journalens notater. Det faktum, at manden efter 14 ugers sygemelding raskmelder sig og samtidig søger om at få bevilget kursus til hygiejnebevis: Her fremgår det ikke af sagen, hvordan behovet for et hygiejnebevis er opstået, eller i hvilken sammenhæng dette formodes at kunne få manden tættere på arbejdsmarkedet. I oktober 2013 ringer jobcentret til manden og informerer ham om, at han vil blive henvist til løntilskud. To uger senere melder han sig atter syg. 14 uger senere henvender manden sig igen i jobcentret og melder sig rask. Ved samme lejlighed, anmoder han om at få bevilget hygiejnebevis, hvilket han tager i januar Ved næste jobsamtale tilføjes "pædagogmedhjælper" til jobønsker. 85

86 86 ANALYSE AF UDFALDSRAMTE DAGPENGEMODTAGERE I AALBORG KOMMUNE Pointer fra analysen Vi har ovenfor gennemgået fund fra sagsgennemgangen og skitseret og beskrevet tre af de gennemgåede sagsforløb minutiøst og kronologisk. Den kronologiske skitsering muliggør et helhedsblik på det forløb, de ledige udfaldsramte har gennemgået i deres ledighedsperiode og kan vise andre sammenhænge, end de der kommer frem, når sagen anskues fra samtale til samtale. Som nævnt indledningsvist rummer sagerne sandsynligvis langt flere (og måske endda helt andre) nuancer, end det billede der tegnes i journalens kortfattede notater, men de tilgængelige notater giver anledning til følgende betragtninger om disse sager specifikt: I ingen af de tre sager nedfældes en vurdering af, hvad der kan være nøglen til at hjælpe den ledige tilbage i beskæftigelse. Sagerne kunne med fordel dokumenteres i et mere helhedsorienteret perspektiv ud fra borgernes samlede situation: a) handicappets indvirkning, b) sygdommens indvirkning og c) hvad borgeren skal bruge et hygiejnebevis til. Dette gælder generelt for de gennemgåede sager I alle tre sager er inaktive perioder lig med "døde perioder", hvor der ikke synes at være progression i sagen (bortset fra i én sag, hvor borgeren selv er mere aktiv med at finde praktikplads efter overgang til kontanthjælp). Det er først, når jobcenteret vil aktivere borgerne, at borgernes vanskeligheder i forhold til job/uddannelse kommer for dagen. I disse tre sager havde tidligere aktivering med stor sandsynlighed gjort det muligt at sætte målrettet ind tidligere.