SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE"

Transkript

1 Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet. For sygefravær blandt de ca pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere er højt. I 2011 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på ca. 14 dagsværk pr. ansat. Det er til sammenligning omkring 30 pct. højere end for en folkeskolelærer, som i 2011 havde et fravær på godt dagsværk. Men det er ikke kun det gennemsnitlige sygefravær, som er højt. På tværs af kommunerne er variationen i sygefraværet også meget stor. En sammenligning viser, at Ishøj Kommune har landets højeste sygefravær på gennemsnitligt 19,5 dagsværk pr. ansat. Det er knap 6 gange højere end kommunen med det laveste sygefravær, Læsø Kommune, som har et sygefravær på 3,4 dagsværk pr. ansat. Resultatet synes ikke tilfældigt. Faktisk er sygefraværet meget stabilt over årene. CEPOS har i forbindelse med udarbejdelse af dette notat foretaget kvalitative interviews med de ansvarlige dagtilbudschefer og HR-konsulenter i kommunerne. Ifølge disse interviews skal forklaringen på et ekstraordinært højt sygefravær findes hos institutionernes ledelse. Fx ser nogle ledere sygefraværet som et tabu, mens andre ikke lykkes i at motivere deres medarbejdere. Af samme årsag fokuserer mange af de kommuner, som vi har talt med, på, at opkvalificere deres ledere. Lykkes det kommunerne at nedbringe sygefraværet, er potentialet stort. For det første vil et lavere sygefravær øge kvaliteten af børnepasningen for både børn og forældre. For det andet kan en indsats på dette område resultere i et bedre arbejdsmiljø for det pædagogiske personale. For det tredje vil et lavere sygefravær give en betydelig økonomisk besparelse. Hvis man fx reducerede sygefraværet for det kommunalansatte pædagogiske personale til gennemsnittet for de 25 bedste kommuner (hvilket omtrent svarer til det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere), ville kommunerne kunne spare ca. 440 mio. kr., svarende til arbejdsindsatsen fra knap 1200 ekstra pædagoger årligt. Hvis man reducerede sygefraværet for det kommunalansatte pædagogiske personale til det gennemsnitlige niveau for de 5 bedste kommuner (hvilket omtrent svarer til, at alle pædagoger og pædagogmedhjælpere fik samme sygefravær som de pædagogiske ledere), så ville kommunerne spare ca. 750 mio. kr. svarende til arbejdsindsatsen fra knap 2000 ekstra pædagoger årligt. 1. SYGEFRAVÆRET I KOMMUNERNE 1.1 Sygefraværet fordelt på udvalgte overenskomstområder Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale. For set i forhold til andre kommunale overenskomstgrupper, er der dels relativt mange ansatte og dels ligger det gennemsnitlige sygefravær relativt højt, jf. figur 1. Figur 1. Sygefraværet pr. ansat fordelt på udvalgte kommunale overenskomstområder (2011) Dagsværk Akademikere (15.522) Folkeskolelærere m.fl. (57.997) Pædagogisk personale (74.652) SOSU-personale (88.700) Anm.: Kategorierne Lærere og pæd. ledere, Sankt Annæ gymn. og Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. er udeladt for pædagoger. Tallet i parentes angiver antal ansatte. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Læsø Aabenraa Struer Kerteminde Haderslev Rebild Vesthimmerland Sorø Faaborg-Midtfyn Hjørring Odsherred Odder Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Vejen Solrød Silkeborg Dragør Lyngby-Taarbæk Horsens Guldborgsund Bornholm Assens Ærø Århus Mariagerfjord Skanderborg Holstebro Favrskov Aalborg Fredensborg Roskilde Hvidovre Odense Thisted Hedensted Ballerup Glostrup Tårnby Ringsted Greve Middelfart Allerød Albertslund Faxe Gladsaxe Vallensbæk København Norddjurs Analysenotat juli 2012 Faktisk er sygefraværet blandt pædagogisk personale 1 godt 30 pct. højere end for folkeskolelærere. Omvendt er det ca. pct. lavere end for SOSU-personale. Sygefraværet blandt SOSU-ansatte har CEPOS behandlet i et tidligere notat Typer af fravær Der findes flere forskellige typer af sygefravær. Gennem de interviews vi har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse, har vi identificeret fire typer: - Aftalebaseret fravær, dvs. helt regulært fravær fx i forbindelse med ferie eller orlov. - Diagnosebaseret fravær, dvs. fravær som skyldes sygdom. Det kan fx være influenza eller et brækket ben. - Privatbaseret fravær, dvs. fravær som er knyttet til medarbejderens privatliv. Det kan fx være fravær i forbindelse med en skilsmisse, dårlig økonomi eller dødsfald i familien. - Kontekstbaseret fravær, dvs. fravær som er knyttet til arbejdspladsen. Det kan fx være dårlig ledelse eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mens nogle typer af fravær særligt aftalebaseret fravær og diagnosebaseret fravær almindeligvis er helt i orden, kan andre typer af fravær særligt kontekstbaseret fravær og privatbaseret fravær udgøre et problem for både institutionen, den berørte medarbejder og ikke mindst for de familier, der benytter daginstitutionen. I denne analyse belyses sygefraværet (som typisk dækker over det diagnosebaserede, privatbaserede og kontekstbaserede fravær) blandt pædagogisk personale i kommunerne 3. Sygefravær defineres som egen sygdom, herunder arbejdsskader. Dvs. der ses bort fra børns sygdom og anden orlov. 1.3 Sygefravær blandt pædagogisk personale Blandt pædagogisk personale er det kommunale sygefravær højt. I 2011 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på ca. 14 dagsværk pr. ansat (~ ca. 6 pct. af 224 arbejdsdage om året) 4. Til sammenligning har en folkeskolelære et fravær på godt dagsværk årligt. 5 Figur 2. Samlet gns. sygefravær pr. ansat for pædagogisk personale (2011) Dagsværk Fravær Simpelt gennemsnit Anm.: Sygefravær for alle kommuner findes i appendiks 1. Den røde streg angiver gennemsnittet blandt kommunerne. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik og egne beregninger. 1 Pædagogisk personale dækker over pædagogisk personale, daginstitutioner/klub/skolefritidsordning, pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter samt pædagogisk uddannede ledere, jf. fldnet.dk. 2 CEPOS 2012: Dobbelt så højt sygefravær i den kommunale ældrepleje som i den private. 3 Det er fldnet s vurdering, at der kun i meget begrænset omfang (hvis overhovedet) vil indgå selvejende institutioner i datamaterialet, dvs. kun hvis det er tilfældet, at disse institutioner har rapporteret løn via de kommunale datacentraler. 4 Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik. 5 Kilde: Statistikbanken.dk, tabel FRA011 og LBESK1. 2

3 20 Analysenotat juli 2012 En sammenligning på tværs af kommunerne viser, at det pædagogiske personale i Læsø Kommune har Danmarks laveste sygefravær på 3,4 dagsværk pr. ansat lige efterfulgt af Samsø Kommune og Aabenraa Kommune med et sygefravær på hhv. 8,1 og 9,6 fraværsdagsværk. Listen toppes af Ishøj Kommune med 19,5 dagsværk pr. ansat efterfulgt af Norddjurs og Langeland med et sygefravær på hhv. 18,9 og 18,7 fraværsdage, jf. figur 2. Man kan undre sig over, hvad der er forklaringen på disse forskelle i sygefraværet på tværs af kommunerne. Både de kvalitative interviews og den økonometriske analyse tyder på, at daginstitutionernes ledelse spiller vigtig rolle i forklaringen af disse forskelle, jf. afsnit samt afsnit Resultatet er ikke tilfældigt Indledningsvist er det relevant at undersøge, om kommunernes placering i figur 2 er tilfældig. Dette gøres ved hjælp af en kvartilanalyse, jf. tabel 1. Kvartilanalysen viser kommunernes relative placering fordelt på 25 pct.- kvartiler i årene 20 og Således udgør kommunerne i 1. kvartil den fjerdedel af kommunerne med det laveste sygefravær, mens kommunerne i 4. kvartil udgøres af den fjerdel med det højeste sygefravær. Tabel 1. Sygefraværet blandt pædagogisk personale i 2011 sammenholdt med 20 (kvartiler) 2011 Kvartiler % 4 % 3 % 0 % 2. 3 % 14 % 7 % 1 % 3. 2 % 5 % 8 % % 4. 2 % 2 % 7 % 13 % Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik og egne beregninger. Af kvartilanalysen fremgår det, at kommunernes placering i figur 2 ikke er tilfældig, men faktisk meget stabil over tid. Det fremgår, at knap 55 pct. af kommunerne befandt sig i samme kvartil i 2011, som de gjorde i 20. Det samme billede tegner sig for de foregående år. 6 En anden måde, hvorpå man kan undersøge, hvor stabilt resultatet er over tid, er, at undersøge hvor mange pladser kommunerne flytter sig over årene. Fra 20 til 2011 flyttede knap 60 pct. af kommunerne sig pladser eller derunder, mens ca. 80 pct. af kommunerne flyttede sig 25 pladser eller derunder. På denne baggrund må man konkludere, at kommunernes relative placering ikke er tilfældig over tid. 1.5 Største ændringer Selvom resultatet er meget stabilt fra år til år, har nogle kommuner ændret sygefraværet blandt pædagogisk personale markant fra 2007 til Fx har Kerteminde reduceret sygefraværet med knap 40 pct. fra 2007 til Derimod har Langeland øget sygefraværet med lige over 40 pct. fra 2007 til 2011, jf. tabel 2 og 3. Tabel 2. Største reduktion i sygefraværet blandt pædagogisk personale ( ) Kommune Ansatte, 2011 Sygefravær, 2007 Sygefravær, 2011 Ændring Læsø 15 6,7 3,4-49,0 % Kerteminde ,7,4-37,7 % Sorø ,9 11,7-30,9 % Lemvig ,6,2-30,1 % Frederikshavn ,0,8-28,1 % Anm.: Sygefraværet er opgjort i fraværsdage. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 6 Fx befandt ca. 57 pct. af kommunerne sig samme kvartil i 20 som i 2009, ca. 59 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2009 som i 2008, og 52 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2008 som i

4 Tabel 3. Største forøgelse i sygefraværet blandt pædagogisk personale ( ) Kommune Ansatte, 2011 Sygefravær, 2007 Sygefravær, 2011 Ændring Tønder 442,3 12,8 24,3 % Sønderborg 837,9 13,6 24,5 % Langeland ,2 18,7 42,4 % Ærø 44 8,7 13,6 56,4 % Gribskov* 465 7,1 14,2 99,2 % Anm.: Sygefraværet er opgjort i fraværsdage. *Tallet for Gribskov er fra 2008, da der ikke var oplysninger fra Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 1.6 Hvad kan forklare variationer i sygefraværet? Der kan opstilles mange hypoteser for, hvad der kan forklare variationen i sygefraværet mellem kommuner indenfor pædagogisk personale. Fx kan man forestille sig, at noget af variationen i sygefraværet kan forklares ud fra personalesammensætningen fordelt på køn, alder og stilling, borgernes sociale og økonomiske ressourcer 7, ledernes fravær, antallet af ansatte pr. barn, antallet af pladser pr. daginstitution mv. Det bør understreges, at formålet med denne analyse ikke er at foretage en økonometrisk analyse af sygefraværet blandt det pædagogiske personale i kommunerne. Formålet med analysen er at præsenterer sygefraværet samt at foretage en række kvalitative interviews for at undersøge, hvad, kommunerne selv mener, er forklaringen på et højt eller lavt sygefravær. Alligevel har vi på kommuneniveau 8 foretaget en økonometrisk analyse (vha. af en seemingly unrelated -regression) af sygefraværet. Resultatet af analysen er, at personalesammensætningen fordelt på stilling har betydning for sygefraværet. Helt konkret, så er der en positiv sammenhæng mellem en høj andel af pædagogmedhjælpere og et højt sygefravær. Endvidere så har de forskellige stillingsgrupper en forskellig følsomhed overfor de variable, som kan forventes at forklare sygefraværet. Fx er der en stærk sammenhæng mellem pædagogmedhjælpernes sygefravær og kommunens socioøkonomiske indeks. Sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere er højere, hvis kommunens borgere er relativt ressourcesvage sammenlignet med andre kommuner. Omvendt så er der en tendens til, at køns- og aldersfordelingen kun har mindre betydning for sygefraværet samt at lederes fravær, antallet af ansatte pr. barn, antallet af pladser pr. daginstitution mv. umiddelbart ikke har betydning for sygefraværet blandt det pædagogiske personale på kommuneniveau. Og selv når man korrigerer for de faktorer, der ifølge denne økonometriske analysen har betydning for sygefraværet, er der stadigt en betydelig forskel på kommunernes sygefravær. Forklaringen må findes blandt det, som der ikke kontrolleres for i analysen, men som har stor betydning for sygefraværet. Det kan fx være ledernes evne til at italesætte sygefraværet og motivere deres medarbejdere, som det fremgår af de kvalitative interviews. Resultaterne af den økonometriske analyse er vedlagt i appendiks Sygefraværet på stillingsniveau Idet ovenstående økonometriske analyse bl.a. pegede på, at personalesammensætningen fordelt på stilling har betydning for sygefraværet, har vi valgt at uddybe sygefraværet på stillingsniveau. 7 Borgernes sociale og økonomiske ressourcer er målt ved det socioøkonomiske indeks. Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række sociale og økonomiske kriterier. I dette mål indgår fx antallet af ledige og antallet af psykiatriske patienter. Groft sagt angiver dette mål, hvor mange sociale og økonomiske ressourcer kommunens borgere har. Jo højere det socioøkonomiske indeks er, desto relativt færre socioøkonomiske ressourcer har kommunens borgere. Kilde: De Kommunale Nøgletal. 8 Det ville principielt være muligt at lave en endnu mere detaljeret undersøgelse, hvis man har data for sygefravær på individ- eller institutionsniveau. Dette data er dog ikke været tilgængeligt. 4

5 Indenfor gruppen af pædagogisk personale har de knap kommunalansatte pædagogmedhjælpere det højeste sygefravær. I gennemsnit har pædagogmedhjælpere et årligt sygefravær på knap 16 dagsværk pr. ansat. Herefter følger de ca kommunalansatte pædagoger, hvis gennemsnitlige årlige sygefravær er på 15 dagsværk pr. ansat. Til sidst finder man de ca pædagogisk uddannede ledere 9, hvis sygefravær er næsten halvt så stort som sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere og pædagoger, nemlig 8 dagsværk pr. ansat. Dette fremgår af figur 3 nedenfor. Figur 3. Samlet gennemsnitligt sygefravær pr. ansat pr. stilling (2011) Dagsværk ,1 14,2 8 8, Pædagogmedhjælpere Pædagogisk personale Pædagogisk uddannede ledere Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. Sygefraværet opdelt på stilling for samtlige kommuner fremgår af appendiks 3. Det er interessant at bemærke, at flere kommuner med omtrent samme socioøkonomiske indeks varierer betydeligt i sygefravær på stillingsniveau, jf. tabel 4. Tabel 4. Eksempler på kommuner med stor forskel i sygefraværet Kommune Socioøkonomisk Sygefravær pr. ansat indeks Pædagoger Pædagogmedhjælpere Pædagogiske ledere Norddjurs 1,06 19,3 20,1 11,2 Vesthimmerland 1,03 12,5 12,1 3,1 Ballerup 1,2 15,7 16,2 11,5 Rødovre 1,2 12,7 15,2 5,4 Slagelse 1,2 15,2 16,8 12,6 Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. Dette tyder på, at det ikke alene er personalesammensætningen fordelt på fx stilling og socioøkonomisk indeks, der forklarer sygefraværet, men at forklaringerne også skal findes i andre faktorer, fx ledelse, arbejdsmiljø mv. Faktisk viser en Ph.D-afhandling fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt en analyse foretaget af arbejdsmiljøinstituttet 11, at hhv. 9 Det fremgår af vores interviews, at pædagogisk uddannede ledere modsat distriktsledere typisk også på daglig basis har tæt kontakt til børnene i daginstitutionerne. Ph.D-afhandling fra Sundhedsvidenskabelig Fakultet v. Lindhardt Nielsen 20: Psychosocial work environment and sickness absence A two-year follow-up on the IPAW study. 11 Arbejdsmiljøinstituttet 2002: Arbejdsmiljø og fravær. 5

6 29 og 38 pct. af fraværet blandt lønmodtagere i al almindelighed kan forklares ved arbejdsmiljøet. Vores kvalitative interviews tyder også på, at arbejdsmiljø har stor betydning for fraværet indenfor pædagoger. 2. ÅRSAGER TIL LAVT SYGEFRAVÆR Vi har i forbindelse med denne analyse foretaget kvalitative interviews med de ansvarlige ledere og HR-konsulenter indenfor daginstitutionsområdet. De interviews er både foretaget blandt kommuner, som har øget deres sygefravær meget og kommuner, som har reduceret deres sygefravær meget. Formålet med disse interviews har været at afdække, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når en kommune ønsker at reducere sygefraværet. Centrale pointer fra disse interviews er gengivet herunder. 2.1 Læsø Kommune har fokus på nærvær og fleksibilitet Læsø havde i 2011 et sygefravær på 3,4 dagsværk, hvilket var det laveste sygefravær blandt pædagogisk personale i Danmark. Fra 2007 til 2011 reducerede Læsø sit sygefravær med knap 50 pct. Det lave sygefravær på Læsø skyldes ifølge Dagtilbudschef i Læsø Dagpleje og Børnehave, Susanne Paulsen opmærksomhed, nærvær og fleksibilitet, jf. boks 1. Boks 1. Lavt sygefravær på Læsø Jeg tror, at vores lave sygefravær hænger sammen med flere ting. For det første sætter vi opmærksomhed og nærvær højt. Alle skal føle sig tilpas under sygdomsforløbet. Vi har ved længerevarende sygdomsforløb løbende kontakt med den sygemeldte. Vi sender måske en buket blomster, ringer og/eller besøger kollegaen. For det andet er vi meget fleksible. Har medarbejderen brug for at få en dag fri, så får hun det, hvis det overhovedet er muligt. For i det større billede er det jo bedre med en feriedag end en sygedag. Denne fleksibilitet går dog begge veje, for vi forventer også at medarbejderne er meget fleksible overfor virksomheden. Derudover vil vi generelt gerne tage hensyn til medarbejderne. Hvis de i en periode ikke kan løfte, så prøver vi at give dem opgaver, hvor man ikke skal løfte så meget. Men bliver der for mange hensyn, bliver det en belastning for arbejdspladsen. Mange hensyn over længere tid giver anledning til en samtale om fremtiden i jobbet. For det tredje går vi op i sundhed og alle har billig adgang til et motionscenter og Læsø Kur alle mennesker kan jo godt lide at blive forkælet. Vores fysiske rammer i den gamle institution var ikke optimale. Vi havde mange børn på lidt plads, hvilket ellers almindeligvis vil bidrage til at øge sygefraværet. Det gjorde det dog ikke hos os. Som pædagog er man nok mere udsat overfor smitte, men man bliver også hærdet med tiden. Særligt kan vi se det, når der kommer nye pædagoger. De er ofte mere syge i starten af deres ansættelse. Vi gør dog hvad vi kan, for at mindske smittefaren for pædagoger og børn. Helt konkret har vi nedskrevet en sygepolitik for børnene i fællesskab med Lægehuset på Læsø. Denne politik er forældrene bekendt med. Med sygepolitikken behøver vi ikke så ofte at diskutere, hvorvidt et barn er for sygt til at komme i daginstitution. Udover reglerne for, hvornår børnene må komme i institutionen, lærer vi fx også børnene at vende hovedet ind mod skulderen, når de hoster, flittighed med håndvask og vi har årligt besøg af en hygiejnesygeplejerske for at få råd og vejledning til at nedsætte smittefare. Endeligt skal man huske på, at vi er et lille samfund. Man føler ganske enkelt ikke, at man kan optræde i Brugsen, hvis man tidligere på dagen har meldt sig for syg til at gå på arbejdet. Det giver måske mindre lyst til en rask hjemmedag. Og så er der en forståelse imellem medarbejdere om, at hvis man melder sig syg, så skal de andre løbe ekstra stærkt. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 2.2 Ringkøbing-Skjern Kommune har sat ledelse i fokus Ringkøbing-Skjern havde i 2011 et sygefravær på 12,4 dagsværk, og havde altså et sygefravær under landsgennemsnittet for pædagogisk personale. Ifølge Annette Ørskov, afdelingsleder for dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune, går sygefraværet helt tilbage til ledelsen og afhænger i høj grad af, hvor god ledelsen er. Hun påpeger dog samtidigt, at sygefraværet også afhænger af forventningsdannelse, tillid og indflydelse på egne arbejdsgange, jf. boks 2. Boks 2. Ringkøbing-Skjern Kommune sætter fokus på ledelsen 6

7 Det er vigtigt, at lederen tager sin lederrolle på sig, og ikke agerer som første blandt ligemænd, og dermed bliver en del af personalet. Man kan ikke spille på to heste - enten er man leder eller også er man medarbejder. En medarbejder har krav på, at have en leder, som går foran, sætter retning og tør træffe de fornødne beslutninger - også de upolulære af slagsen. Det giver tryghed for medarbejderen. Og en tryg medarbejder yder mere til virksomheden end en medarbejder, som ikke ved, hvor han/hun har sin leder. Jeg mener, at et lavt sygefravær langt hen ad vejen er et spørgsmål om god ledelse. Det er fx helt centralt, at den enkelte medarbejder føler opbakning og tillid fra ledelsen, og at hun inden for de faste rammer oplever en fleksibilitet fra arbejdspladsen samt handlefrihed til at gøre tingene på sin egen måde - selvfølgelig indenfor den værdimæssige ramme, som er defineret af virksomheden/organisationen. Derudover er det vigtigt, at medarbejderen brænder for sit arbejde, og det kræver en forståelse af hvorfor vi er her og hvor skal vi hen. Det er lederens job at give sine medarbejdere denne forståelse. Og det er vigtigt at kende sin rolle, hvad enten det er som leder eller som medarbejder. Jeg mener ikke, at sygefraværet blandt pædagoger skyldes syge børn faktisk ser jeg ingen sammenhæng mellem pædagogers og børns sygdom. Tværtimod bliver man næsten hærdet af at arbejde som pædagog. Det høje sygefravær blandt pædagoger i nogle kommuner tror jeg bl.a. skyldes, at lederen og pædagogerne ikke har gjort sig deres rolle fuldstændig klar. Omverdenen, (forældre, det politiske system, og samfundsudviklingen generelt) definerer institutionens rolle og funktion. En institution er en servicevirksomhed. Og det er de krav, som forældre og samfundet stiller til indholdet i en daginstitution, som skal være gældende. Pædagogernes indflydelse gør sig gældende, ved at de vælger metoder, som sikrer, at den faglige kvalitet i dagtilbuddet er hensigtsmæssig i relation til lovgivning på området, forskningsbaseret viden indenfor arbejdsområdet og til virksomhedens overordnede værdier. Generelt vil jeg mene, at man i institutionskulturer får en bedre arbejdsplads, hvis man sikrer en god dialog og sætter ord på det, man gør. Det er vigtigt at man forholder sig til sin hverdag og brænder for sin arbejdsplads. Dette vil bl.a. komme til udtryk via et lavt sygefravær. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 2.3 Kerteminde Kommune fokuserer på dialog og klare retningslinier Kerteminde Kommune er den kommune, der har reduceret sygefraværet næstmest. Det pædagogiske personale i Kerteminde kommune reducerede fra 2007 til 2011 sygefraværet med knap 40 pct. I 2011 var sygefraværet på,4 dagsværk. Ifølge løn- og personalechef Inge Jacobsen fra Kerteminde Kommune, er dialog og klare retningslinjer vejen til et lavt sygefravær, jf. boks 3. Boks 3. Kerteminde Kommunes vej til et lavt sygefravær I vores kommune har vi en sygefraværspolitik, som indebærer, at hvis en medarbejder har mere end sammenhængende sygedage, så bliver han eller hun kaldt ind til en samtale med chefen. For sygdom er ikke bare en privat sag. Det går ud over kollegaer og arbejdspladsen, hvis man er fraværende. Og der kan jo være mange årsager til at man er syg. Det kan være problemer derhjemme, at man har et dårligt immunforsvar eller fordi man ikke trives på arbejdspladsen. Problemerne skal på bordet og man skal have talt om dem. Efter vi indførte denne ordning, har vi set et markant fald i sygefraværet. Og det kan næsten ikke understreges nok. Det er vigtigt at være i dialog. Medarbejderne skal høres og ses også når de ikke har det godt. Nogle medarbejdere har måske svært ved at tale med deres daglige leder, og i de tilfælde finder vi en anden, de kan tale med. Endvidere har vi en psykologordning, som medarbejderne kan bruge anonymt, hvis de fx. bliver skilt, oplever en sorg, bliver ramt af en svær sygdom eller har problemer på arbejdspladsen. Endeligt så kan det komme dertil, hvor vi bliver nødt til at afskedige medarbejdere. Det kan fx være, hvis man har et meget skrantende helbred, men det er noget vi er nødt til at gøre af hensyn til de andre kollegaer. Det er vores erfaring, at der er brug for klare retningslinjer. Både ledere og medarbejdere skal vide, hvad de har at forholde sig til. Og det er centralt med dialog. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 7

8 2.4 Holbæk Kommunes holistiske tilgang til nedbringelse af sygefraværet Holbæk havde i 2011 et sygefravær blandt det pædagogiske personale på 15 dagsværk. I perioden fra har de nedbragt sygefraværet med 23 pct. Dette resultat skyldes primært, at Holbæk Kommune gennem projektet Fra fravær til fremmøde har sat fokus på sygefraværet. Projektet havde 4 fokusområder: 1. At skabe en bedre dialogkultur omkring fravær. 2. At implementerer et IT-system, som lederne kunne følge medarbejdernes sygefravær. 3. At sætte øget fokus på social kapital. 4. At øge fokus på lederudvikling. Her fortæller HR-konsulent Line Holm Jacobsen om Holbæk Kommunes erfaringer med projekt Fra fravær til fremmøde, jf. boks 4. Boks 4. Holbæk Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet I Holbæk Kommune har vi i høj grad fokus på at reducere sygefraværet. Og et lavt sygefravær mener vi hænger uløseligt sammen med, at der er en god dialog mellem leder og medarbejder. Sygefravær er noget der skal italesættes. Og det er vigtigt, at lederen har fremlagt klare retningslinjer for, hvad hun forventer af sine medarbejdere. Faktisk mener vi, at godt lederskab har den største betydning for trivsel og fremmøde på arbejdspladsen. Vores analyser viser desuden, at der er en meget tæt sammenhæng mellem de institutioner, som har et lavt sygefravær og de institutioner, som har gode trivselsmålinger. Det tror jeg også er årsagen til, at vi i denne proces har haft gode erfaringer med af at sætte fokus på social kapital, dvs. helt konkret på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Det er nemlig vigtigt, at medarbejderne har tillid til ledelsen, at de føler at vagter og løn fordeles retfærdigt og at der er et godt samarbejde på arbejdspladsen. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 2.5 Andre erfaringer Blandt interviews med kommuner, der har øget deres sygefravær meget i perioden , finder vi, at særligt tre elementer har stor betydning for et højt sygefravær. At sygefravær ikke italesættes. Pædagogers fagidentitet er kendetegnet ved omsorg. De uddannes i at have empati og omsorg for børnene, og dette smitter af på det øvrige pædagogiske personale. Derfor er det ikke naturligt for lederen, at stille spørgsmålstegn ved medarbejderes sygdom. Nogle af de kommuner, vi har talt med, har derfor haft gode erfaringer med at etablere regler for, hvornår og hvordan en leder skal tage kontakt til en syg medarbejder. Fx er der kommuner, som har krav om, at lederen tager kontakt dag 1, 5, 14 og 28. Det gør det lettere for lederne at få taget dialogen, og medarbejderen ved, hvad han/hun skal forvente. Desuden er det vigtigt, at ledere får undersøgt, om der er noget i medarbejderens sygemelding, der tyder på, at medarbejderen ikke trives på arbejdspladsen. At lederen ikke formår at motivere medarbejderne. Flere kommuner har haft gode erfaringer med at sætte fokus på social kapital. Dvs. få skabt en bevidsthed i institutionerne om, hvad deres kerneydelser er. Det er centralt for pædagogernes motivation, at der skabes en fælles forståelse for, hvorfor de går på arbejde, og hvilken værdi de skaber. Samtidigt er det også vigtigt at skabe en kultur, hvor medarbejderne tænker over, at hvis en medarbejder melder sig syg, så skal de andre løbe ekstra stærkt. Desuden er det vigtigt, at lederen er en god rollemodel og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvorfor mange kommuner har fokus på at kompetenceudvikle deres ledere. At institutionerne har de forkerte medarbejdere. Flere af de kommuner, vi har talt med, understreger, at det er vigtigt at sætte grænser for, hvor mange hensyn man kan tage til en enkelt medarbejder. Hvis der tages for mange hensyn til en medarbejder, kan det blive en belastning for de øvrige ansatte, og lederen bør derfor vurdere, om den enkelte medarbejder passer ind i virksomheden. Det er altid svært at afskediget en medarbejder, og det kan også være årsagen til, at nogle kommuner i lange perioder har 8

9 et meget højt sygefravær. Her er det vigtigt, at lederen træder i karakter og tør træffe de fornødne beslutninger også selvom de kan være svære. For hverken medarbejderen eller arbejdspladsen er godt stillet ved et forkert match. Samlet tyder vores interviews på, at en betydelig del af sygefraværet blandt pædagoger er enten kontekstbaseret eller privatbaseret. Begge typer af fravær kan man gøre noget ved. Det kontekstbaserede fravær kan man afhjælpe ved at sætte fokus på ledelsen og arbejdsmiljøet. Som gennemgået ovenfor er der en række kommuner, som har meget positive erfaringer med dette. Det privatbaserede fravær kan også afhjælpes. Der er fx nogle kommuner som har indgået aftaler med økonomiske konsulenter, psykologer og sågar præster, så den ansatte har nogle at tale med i tilfældet af, at han/hun fx har problemer med økonomien eller gennemlever en sorg. 4. MILLIONER AT SPARE VED REDUCERET SYGEFRAVÆR Det høje sygefravær på daginstitutionsområdet er dyrt for samfundet. Hvis alle de kommuner, der i 2011 havde et sygefravær, der var højere end gennemsnittet, fik reduceret deres sygefravær til gennemsnittet, ville samfundet spare ca. 135 mio. kr. årligt. 12 Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 360 pædagoger. 13 Det gennemsnitlige sygefravær for de 25 kommuner, som har det laveste sygefravær er,8 fraværsdage pr. ansat. Hvis det var muligt for alle kommuner, der i 2011 havde et sygefravær, der lå højere end dette niveau, at reducerede deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 25 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare knap 440 mio. kr. årligt. Dette synes ikke urealistisk, da skolelærere i gennemsnit har et sygefravær på omtrent dette niveau. Denne besparelse svarer til, at man årligt kunne ansætte knap 1200 ekstra pædagoger. Det gennemsnitlige sygefravær for de 5 kommuner, som har det laveste sygefravær er 8,2 fraværsdage pr. ansat. Hvis det var muligt for alle kommuner, der i 2011 havde et sygefravær, der lå højere end dette niveau, at reducerede deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 5 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare ca. 750 mio. kr. årligt. Dette svarer omtrent til besparelsen, som man ville høste, hvis at alle pædagoger og pædagogmedhjælpere, reducerede deres sygefravær til niveauet for de pædagogiske ledere. 14 For 750 mio. kr. kunne kommunerne have råd til at ansætte yderligere ca pædagoger. 5. KONKLUSION Det er vigtigt at se på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedre, så vi sikrer mest mulig omsorg for pengene. For et unødigt højt sygefravær på daginstitutionsområdet er både en belastning for de berørte familier, det pædagogiske personale og dyrt for samfundet. 12 Disse besparelser er beregnet efter samme metode, som Beskæftigelsesministeriet tidligere har beregnet besparelserne ved at nedsætte sygefraværet på daginstitutionsområdet med pct., jf. Folketingets Socialudvalg, socialministerens svar på spørgsmål nr. 1 (Alm. del bilag B 16. bilag 2) af. december Det skal i forhold til disse besparelsesberegninger bemærkes, at besparelserne kun bliver realiseret i det omfang at fraværet bliver dækket af vikarer. I realiteten vil der ikke altid være fuld vikardækning ved sygdom. Dette vil isoleret set trække i retning af, at det ikke er hele besparelsen, der kan realiseres. Omvendt er det ved denne besparelsesberegning antaget, at evt. vikarløn svarer til den sygemeldte medarbejders løn. Hyres vikaren via et vikarbureau vil en vikarløn almindeligvis være højere. Endvidere er der institutioner, hvor de i stedet for at bruge vikarer ansætter en ekstra 20-timers medhjælper. Dette vil isoleret set trække i retningen af, at besparelsen er undervurderet. 13 Det antages, at tabte lønomkostninger ved sygefravær udgør den mulige besparelse ved nedbringelse af sygefraværet. Ved omregning fra besparelse til antal fuldtidsansatte pædagoger bruges en bruttomånedsløn på kr., jf. fldnet.dk, lønudviklingsstatistik for Det kunne her indvendes, at de pædagogisk uddannede ledere har lavere sygefravær grundet mindre kontakt med børnene. Af interviews med forskellige kommuner fremgår det dog, at de pædagogiske ledere også er i kontakt med børnene i dagligdagen. At sygefraværet blandt lederne er lavere må derfor have en anden årsag. Det kan fx være, at lederen ser sig selv som forgangskvinde og derfor er mere tilbageholden med at tage en fraværsdag eller at lederen føler mere ansvar og større motivation på arbejdspladsen. 9

10 Et lavere sygefravær vil derfor først og fremmest betyde en øget kvalitetsoplevelse for børnene og deres forældre. Lavt sygefravær betyder nemlig, at børnene vil opleve en mere konsistent omsorg, idet der ikke vil være en så høj grad af udskiftning blandt personalet. Derudover vil en indsats for at reducere sygefraværet, fx ved at sætte fokus på godt lederskab, formentligt også forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale. De vil være gladere for at gå på arbejde og det reducerede sygefravær vil betyde, at de er mindre pressede i hverdagen. Endeligt vil et reduceret sygefravær på det kommunale daginstitutionsområde give en økonomiske gevinst for samfundet. Hvis det er muligt at reducere det kommunale sygefravær for hele landet til det gennemsnitlige niveau for de 25 bedste kommuner, så kan kommunerne høste en økonomisk gevinst på ca.440 mio. kr. årligt svarende til, at de kunne ansætte knap 1200 ekstra pædagoger årligt. Hvis det er muligt at reducere det kommunale sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 5 bedste kommuner, så kan kommunerne høste en økonomisk gevinst på ca.750 mio. kr. årligt svarende til, at de kunne ansætte knap 2000 ekstra pædagoger årligt.

11 Appendiks 1 Figur A1. Sygefravær for pædagogisk personale i dagværk pr. person (2011) Læsø 3,4 Herning 12,5 Mariagerfjord 13,8 Nyborg 15,5 Samsø 8,1 Ikast-Brande 12,5 Hørsholm 13,9 Tårnby 15,5 Aabenraa 9,6 Kolding 12,5 Skanderborg 14,1 Helsingør 15,5 Morsø 9,9 Vejen 12,7 Gribskov 14,2 Ringsted 15,7 Struer 9,9 Nordfyns 12,7 Holstebro 14,2 Rudersdal 15,8 Lemvig,2 Solrød 12,8 Kalundborg 14,2 Greve 16,0 Kerteminde,4 Tønder 12,8 Favrskov 14,2 Høje-Taastrup 16,1 Frederikshavn,8 Silkeborg 12,9 Fredericia 14,3 Middelfart 16,5 Haderslev,8 Lejre 12,9 Aalborg 14,4 Vordingborg 16,6 Varde,9 Dragør 13,0 Egedal 14,5 Allerød 16,7 Rebild 11,0 Rødovre 13,0 Fredensborg 14,5 Brøndby 16,8 Skive 11,3 Lyngby-Taarbæk 13,0 Furesø 14,6 Albertslund 16,8 Vesthimmerland 11,3 Syddjurs 13,1 Roskilde 14,7 Frederiksberg 16,8 Lolland 11,4 Horsens 13,1 Køge 14,7 Faxe 16,9 Sorø 11,7 Esbjerg 13,2 Hvidovre 14,9 Halsnæs 17,0 Viborg 11,7 Guldborgsund 13,3 Holbæk 15,0 Gladsaxe 17,3 Faaborg-Midtfyn 11,7 Randers 13,3 Odense 15,1 Frederikssund 17,4 Brønderslev 11,7 Bornholm 13,4 Næstved 15,1 Vallensbæk 17,5 Hjørring 11,9 Jammerbugt 13,4 Thisted 15,1 Herlev 17,8 Fanø 12,0 Assens 13,5 Hillerød 15,2 København 18,1 Odsherred 12,0 Svendborg 13,5 Hedensted 15,3 Langeland 18,7 Vejle 12,1 Ærø 13,6 Slagelse 15,4 Norddjurs 18,9 Odder 12,2 Sønderborg 13,6 Ballerup 15,4 Ishøj 19,5 Billund 12,3 Århus 13,7 Stevns 15,4 Ringkøbing-Skjern 12,4 Gentofte 13,7 Glostrup 15,4 Kilde: Fldnet.dk s Sygefraværsstatistik. 11

12 Appendiks 2 Nedenstående tabel viser resultatet af seemingly unrelated -regressionen. Tabel A2. Regressionsresultater Pædagoger Pædagogmedhjælpere Pædagogiske ledere Koefficient Koefficient Koefficient Fraværet blandt ledere -0,015-0,039 (0,050) (0,047) - Andel 20_99 årige 0,333 ** 0,382 ** 0,303 (0,162) (0,154) (0,327) Andel 40_49 årige 0,007 0,223 * 0,255 (0,138) (0,131) (0,278) Andel 50_59 årige 0,186 (0,116) 0,021 (0,1) 0,213 (0,235) Andel 60_69 årige 0,275 (0,220) 0,303 (0,209) 0,289 (0,445) Andel 70_79 årige -0,637 (8,373) 6,226 (7,947) -13,933 (16,928) Andel kvinder -1,219 5,045 ** 5,090 (2,348) (2,229) (4,737) Andel ledere 0,054 (0,137) -0,057 (0,130) -0,348 (0,276) Andel 0,185 *** 0,099 ** 0,207 ** pædagogmedhjælpere (0,049) (0,047) (0,097) Pladser pr. daginstitution 0,000 (0,000) 0,000 (0,000) 0,000 (0,000) Ansatte pr. barn -9,352 (9,515) -9,751 (9,031) -28,420 (19,090) Socioøkonomisk indeks 1,303 4,560 *** 1,637 (1,224) (1,162) (2,477) Konstant -2,194 (8,458) -7,684 (8,028) -14,731 (17,096) Observations R 2 0,31 0,42 0,11 RMSE 2,40 2,28 4,88 Chi 2 44,93 71,68 12,57 Anm.: Standardfejlen er angivet i parentesen. Signifikansen er angivet med *P<0,, **P<0,05, ***P>0,01. Baseline er en pædagog år. Aldersgruppen -19-årige er udeladt af analysen, da der var så relativt få. Kilde: CEPOS. Analysen viser bl.a., at der er en positiv sammenhæng mellem en høj andel af pædagogmedhjælpere og et højt sygefravær. Dette slår igennem for alle stillingsgrupper. Endvidere viser analysen, at alle tre stillingsgrupper har en forskellig følsomhed overfor de variable, som kan forventes at forklare sygefraværet. Fx er der en stærk sammenhæng mellem pædagogmedhjælpernes sygefravær og kommunens socioøkonomiske indeks. Sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere er altså højere, hvis kommunens borgere er relativt ressourcesvage sammenlignet med andre kommuner. Der er desuden en tendens til, at unge mennesker er mere syge. Denne tendens kommer til udtryk for både pædagoger og pædagogmedhjælpere. Analysen finder ingen sammenhæng mellem antallet af ansatte pr. barn, pladser pr. daginstitution, ledernes fravær mv. Når man korrigerer for alt det, der ifølge tabel A2 har betydning for sygefraværet, så er der stadigt en betydelig forskel på kommunernes sygefravær, hvilket også understreges ved, at det langt fra er hele sygefraværet, der forklares (jf. R 2 ). Man må forvente, at en stor del af forklaringen ligger blandt noget af det, som der ikke kontrolleres for i analysen, fx ledelse og arbejdsmiljø. 12

13 Billund Ærø Langeland Ikast-Brande Vesthimmerland Lejre Ringsted Samsø Herning Lolland Solrød Vejen Nordfyns Dragør Struer Roskilde Thisted Lyngby-Taarbæk Horsens Haderslev Ringkøbing-Skjern Rødovre Viborg Gentofte Morsø Gladsaxe Skive Tønder Hillerød Rebild Jammerbugt Svendborg Køge Fredericia Syddjurs Varde Randers Brønderslev Allerød Aabenraa Brøndby Kalundborg Lemvig Vordingborg Frederiksberg Fredensborg Faaborg-Midtfyn Sorø Kolding Odense Århus Silkeborg Odder Aalborg Favrskov Egedal Nyborg Sønderborg Frederikshavn Helsingør Hvidovre Rudersdal Middelfart Holstebro Faxe Hjørring Høje-Taastrup Guldborgsund Esbjerg Skanderborg Vejle Odsherred Næstved Hedensted Holbæk Halsnæs Glostrup Mariagerfjord Furesø Norddjurs Hørsholm Gribskov København Ballerup Stevns Tårnby Frederikssund Assens Albertslund Slagelse Bornholm Herlev Kerteminde Greve Ishøj Vallensbæk Fanø Samsø Aabenraa Fanø Kerteminde Bornholm Ærø Faaborg-Midtfyn Vesthimmerland Varde Syddjurs Vejle Ringkøbing-Skjern Struer Odsherred Horsens Morsø Solrød Svendborg Sønderborg Sorø Gribskov Hjørring Lemvig Nordfyns Tønder Favrskov Silkeborg Holstebro Lejre Esbjerg Rebild Dragør Furesø Frederikshavn Haderslev Viborg Brønderslev Assens Odder Ikast-Brande Guldborgsund Gentofte Kalundborg Mariagerfjord Århus Kolding Skive Stevns Lyngby-Taarbæk Hørsholm Vallensbæk Fredericia Randers Rødovre Skanderborg Hvidovre Holbæk Vejen Herning Lolland Tårnby Næstved Jammerbugt Hedensted Ballerup Middelfart Egedal Thisted Greve Langeland Rudersdal Billund Køge Slagelse Høje-Taastrup Helsingør Frederiksberg Aalborg København Hillerød Faxe Odense Fredensborg Nyborg Roskilde Glostrup Frederikssund Allerød Gladsaxe Halsnæs Brøndby Albertslund Norddjurs Ringsted Vordingborg Herlev Ishøj Læsø Fanø Morsø Kerteminde Lemvig Struer Frederikshavn Samsø Haderslev Skive Aabenraa Rebild Lolland Varde Brønderslev Sorø Viborg Hjørring Herning Odsherred Odder Billund Kolding Vejle Vesthimmerland Rødovre Vejen Faaborg-Midtfyn Ikast-Brande Jammerbugt Lyngby-Taarbæk Randers Assens Fredensborg Guldborgsund Hørsholm Esbjerg Ringsted Ringkøbing-Skjern Silkeborg Dragør Mariagerfjord Skanderborg Lejre Nordfyns Roskilde Gentofte Solrød Egedal Tønder Århus Horsens Aalborg Bornholm Køge Hillerød Syddjurs Sønderborg Slagelse Fredericia Svendborg Odense Glostrup Holbæk Helsingør Hvidovre Nyborg Kalundborg Næstved Holstebro Furesø Greve Ballerup Hedensted Gribskov Favrskov Albertslund Tårnby Halsnæs Rudersdal Ishøj Høje-Taastrup Vordingborg Brøndby Stevns Herlev Thisted Allerød Faxe Frederiksberg Middelfart Frederikssund Gladsaxe Vallensbæk Ærø Norddjurs København Langeland Analysenotat juli 2012 Appendiks 3 Figur A3. Samlet gennemsnitligt sygefravær pr. ansat for pædagogisk personale fordelt på stilling (2011) Pædagoger Pædagogmedhjælpere Pædagogiske uddannede ledere Anm.: Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit blandt kommunerne. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 13

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE

DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE Læsø Morsø Thisted Lemvig Ikast-Brande Tønder Hvidovre Varde Odsherred Hedensted Svendborg Lejre Gentofte Vallensbæk Kalundborg Horsens Aalborg Vejle Holstebro Glostrup Esbjerg Kerteminde Hørsholm Ringkøbing-

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere