SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE"

Transkript

1 Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet. For sygefravær blandt de ca pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere er højt. I 2011 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på ca. 14 dagsværk pr. ansat. Det er til sammenligning omkring 30 pct. højere end for en folkeskolelærer, som i 2011 havde et fravær på godt dagsværk. Men det er ikke kun det gennemsnitlige sygefravær, som er højt. På tværs af kommunerne er variationen i sygefraværet også meget stor. En sammenligning viser, at Ishøj Kommune har landets højeste sygefravær på gennemsnitligt 19,5 dagsværk pr. ansat. Det er knap 6 gange højere end kommunen med det laveste sygefravær, Læsø Kommune, som har et sygefravær på 3,4 dagsværk pr. ansat. Resultatet synes ikke tilfældigt. Faktisk er sygefraværet meget stabilt over årene. CEPOS har i forbindelse med udarbejdelse af dette notat foretaget kvalitative interviews med de ansvarlige dagtilbudschefer og HR-konsulenter i kommunerne. Ifølge disse interviews skal forklaringen på et ekstraordinært højt sygefravær findes hos institutionernes ledelse. Fx ser nogle ledere sygefraværet som et tabu, mens andre ikke lykkes i at motivere deres medarbejdere. Af samme årsag fokuserer mange af de kommuner, som vi har talt med, på, at opkvalificere deres ledere. Lykkes det kommunerne at nedbringe sygefraværet, er potentialet stort. For det første vil et lavere sygefravær øge kvaliteten af børnepasningen for både børn og forældre. For det andet kan en indsats på dette område resultere i et bedre arbejdsmiljø for det pædagogiske personale. For det tredje vil et lavere sygefravær give en betydelig økonomisk besparelse. Hvis man fx reducerede sygefraværet for det kommunalansatte pædagogiske personale til gennemsnittet for de 25 bedste kommuner (hvilket omtrent svarer til det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere), ville kommunerne kunne spare ca. 440 mio. kr., svarende til arbejdsindsatsen fra knap 1200 ekstra pædagoger årligt. Hvis man reducerede sygefraværet for det kommunalansatte pædagogiske personale til det gennemsnitlige niveau for de 5 bedste kommuner (hvilket omtrent svarer til, at alle pædagoger og pædagogmedhjælpere fik samme sygefravær som de pædagogiske ledere), så ville kommunerne spare ca. 750 mio. kr. svarende til arbejdsindsatsen fra knap 2000 ekstra pædagoger årligt. 1. SYGEFRAVÆRET I KOMMUNERNE 1.1 Sygefraværet fordelt på udvalgte overenskomstområder Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale. For set i forhold til andre kommunale overenskomstgrupper, er der dels relativt mange ansatte og dels ligger det gennemsnitlige sygefravær relativt højt, jf. figur 1. Figur 1. Sygefraværet pr. ansat fordelt på udvalgte kommunale overenskomstområder (2011) Dagsværk Akademikere (15.522) Folkeskolelærere m.fl. (57.997) Pædagogisk personale (74.652) SOSU-personale (88.700) Anm.: Kategorierne Lærere og pæd. ledere, Sankt Annæ gymn. og Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. er udeladt for pædagoger. Tallet i parentes angiver antal ansatte. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Læsø Aabenraa Struer Kerteminde Haderslev Rebild Vesthimmerland Sorø Faaborg-Midtfyn Hjørring Odsherred Odder Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Vejen Solrød Silkeborg Dragør Lyngby-Taarbæk Horsens Guldborgsund Bornholm Assens Ærø Århus Mariagerfjord Skanderborg Holstebro Favrskov Aalborg Fredensborg Roskilde Hvidovre Odense Thisted Hedensted Ballerup Glostrup Tårnby Ringsted Greve Middelfart Allerød Albertslund Faxe Gladsaxe Vallensbæk København Norddjurs Analysenotat juli 2012 Faktisk er sygefraværet blandt pædagogisk personale 1 godt 30 pct. højere end for folkeskolelærere. Omvendt er det ca. pct. lavere end for SOSU-personale. Sygefraværet blandt SOSU-ansatte har CEPOS behandlet i et tidligere notat Typer af fravær Der findes flere forskellige typer af sygefravær. Gennem de interviews vi har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse, har vi identificeret fire typer: - Aftalebaseret fravær, dvs. helt regulært fravær fx i forbindelse med ferie eller orlov. - Diagnosebaseret fravær, dvs. fravær som skyldes sygdom. Det kan fx være influenza eller et brækket ben. - Privatbaseret fravær, dvs. fravær som er knyttet til medarbejderens privatliv. Det kan fx være fravær i forbindelse med en skilsmisse, dårlig økonomi eller dødsfald i familien. - Kontekstbaseret fravær, dvs. fravær som er knyttet til arbejdspladsen. Det kan fx være dårlig ledelse eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mens nogle typer af fravær særligt aftalebaseret fravær og diagnosebaseret fravær almindeligvis er helt i orden, kan andre typer af fravær særligt kontekstbaseret fravær og privatbaseret fravær udgøre et problem for både institutionen, den berørte medarbejder og ikke mindst for de familier, der benytter daginstitutionen. I denne analyse belyses sygefraværet (som typisk dækker over det diagnosebaserede, privatbaserede og kontekstbaserede fravær) blandt pædagogisk personale i kommunerne 3. Sygefravær defineres som egen sygdom, herunder arbejdsskader. Dvs. der ses bort fra børns sygdom og anden orlov. 1.3 Sygefravær blandt pædagogisk personale Blandt pædagogisk personale er det kommunale sygefravær højt. I 2011 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på ca. 14 dagsværk pr. ansat (~ ca. 6 pct. af 224 arbejdsdage om året) 4. Til sammenligning har en folkeskolelære et fravær på godt dagsværk årligt. 5 Figur 2. Samlet gns. sygefravær pr. ansat for pædagogisk personale (2011) Dagsværk Fravær Simpelt gennemsnit Anm.: Sygefravær for alle kommuner findes i appendiks 1. Den røde streg angiver gennemsnittet blandt kommunerne. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik og egne beregninger. 1 Pædagogisk personale dækker over pædagogisk personale, daginstitutioner/klub/skolefritidsordning, pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter samt pædagogisk uddannede ledere, jf. fldnet.dk. 2 CEPOS 2012: Dobbelt så højt sygefravær i den kommunale ældrepleje som i den private. 3 Det er fldnet s vurdering, at der kun i meget begrænset omfang (hvis overhovedet) vil indgå selvejende institutioner i datamaterialet, dvs. kun hvis det er tilfældet, at disse institutioner har rapporteret løn via de kommunale datacentraler. 4 Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik. 5 Kilde: Statistikbanken.dk, tabel FRA011 og LBESK1. 2

3 20 Analysenotat juli 2012 En sammenligning på tværs af kommunerne viser, at det pædagogiske personale i Læsø Kommune har Danmarks laveste sygefravær på 3,4 dagsværk pr. ansat lige efterfulgt af Samsø Kommune og Aabenraa Kommune med et sygefravær på hhv. 8,1 og 9,6 fraværsdagsværk. Listen toppes af Ishøj Kommune med 19,5 dagsværk pr. ansat efterfulgt af Norddjurs og Langeland med et sygefravær på hhv. 18,9 og 18,7 fraværsdage, jf. figur 2. Man kan undre sig over, hvad der er forklaringen på disse forskelle i sygefraværet på tværs af kommunerne. Både de kvalitative interviews og den økonometriske analyse tyder på, at daginstitutionernes ledelse spiller vigtig rolle i forklaringen af disse forskelle, jf. afsnit samt afsnit Resultatet er ikke tilfældigt Indledningsvist er det relevant at undersøge, om kommunernes placering i figur 2 er tilfældig. Dette gøres ved hjælp af en kvartilanalyse, jf. tabel 1. Kvartilanalysen viser kommunernes relative placering fordelt på 25 pct.- kvartiler i årene 20 og Således udgør kommunerne i 1. kvartil den fjerdedel af kommunerne med det laveste sygefravær, mens kommunerne i 4. kvartil udgøres af den fjerdel med det højeste sygefravær. Tabel 1. Sygefraværet blandt pædagogisk personale i 2011 sammenholdt med 20 (kvartiler) 2011 Kvartiler % 4 % 3 % 0 % 2. 3 % 14 % 7 % 1 % 3. 2 % 5 % 8 % % 4. 2 % 2 % 7 % 13 % Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik og egne beregninger. Af kvartilanalysen fremgår det, at kommunernes placering i figur 2 ikke er tilfældig, men faktisk meget stabil over tid. Det fremgår, at knap 55 pct. af kommunerne befandt sig i samme kvartil i 2011, som de gjorde i 20. Det samme billede tegner sig for de foregående år. 6 En anden måde, hvorpå man kan undersøge, hvor stabilt resultatet er over tid, er, at undersøge hvor mange pladser kommunerne flytter sig over årene. Fra 20 til 2011 flyttede knap 60 pct. af kommunerne sig pladser eller derunder, mens ca. 80 pct. af kommunerne flyttede sig 25 pladser eller derunder. På denne baggrund må man konkludere, at kommunernes relative placering ikke er tilfældig over tid. 1.5 Største ændringer Selvom resultatet er meget stabilt fra år til år, har nogle kommuner ændret sygefraværet blandt pædagogisk personale markant fra 2007 til Fx har Kerteminde reduceret sygefraværet med knap 40 pct. fra 2007 til Derimod har Langeland øget sygefraværet med lige over 40 pct. fra 2007 til 2011, jf. tabel 2 og 3. Tabel 2. Største reduktion i sygefraværet blandt pædagogisk personale ( ) Kommune Ansatte, 2011 Sygefravær, 2007 Sygefravær, 2011 Ændring Læsø 15 6,7 3,4-49,0 % Kerteminde ,7,4-37,7 % Sorø ,9 11,7-30,9 % Lemvig ,6,2-30,1 % Frederikshavn ,0,8-28,1 % Anm.: Sygefraværet er opgjort i fraværsdage. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 6 Fx befandt ca. 57 pct. af kommunerne sig samme kvartil i 20 som i 2009, ca. 59 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2009 som i 2008, og 52 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2008 som i

4 Tabel 3. Største forøgelse i sygefraværet blandt pædagogisk personale ( ) Kommune Ansatte, 2011 Sygefravær, 2007 Sygefravær, 2011 Ændring Tønder 442,3 12,8 24,3 % Sønderborg 837,9 13,6 24,5 % Langeland ,2 18,7 42,4 % Ærø 44 8,7 13,6 56,4 % Gribskov* 465 7,1 14,2 99,2 % Anm.: Sygefraværet er opgjort i fraværsdage. *Tallet for Gribskov er fra 2008, da der ikke var oplysninger fra Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 1.6 Hvad kan forklare variationer i sygefraværet? Der kan opstilles mange hypoteser for, hvad der kan forklare variationen i sygefraværet mellem kommuner indenfor pædagogisk personale. Fx kan man forestille sig, at noget af variationen i sygefraværet kan forklares ud fra personalesammensætningen fordelt på køn, alder og stilling, borgernes sociale og økonomiske ressourcer 7, ledernes fravær, antallet af ansatte pr. barn, antallet af pladser pr. daginstitution mv. Det bør understreges, at formålet med denne analyse ikke er at foretage en økonometrisk analyse af sygefraværet blandt det pædagogiske personale i kommunerne. Formålet med analysen er at præsenterer sygefraværet samt at foretage en række kvalitative interviews for at undersøge, hvad, kommunerne selv mener, er forklaringen på et højt eller lavt sygefravær. Alligevel har vi på kommuneniveau 8 foretaget en økonometrisk analyse (vha. af en seemingly unrelated -regression) af sygefraværet. Resultatet af analysen er, at personalesammensætningen fordelt på stilling har betydning for sygefraværet. Helt konkret, så er der en positiv sammenhæng mellem en høj andel af pædagogmedhjælpere og et højt sygefravær. Endvidere så har de forskellige stillingsgrupper en forskellig følsomhed overfor de variable, som kan forventes at forklare sygefraværet. Fx er der en stærk sammenhæng mellem pædagogmedhjælpernes sygefravær og kommunens socioøkonomiske indeks. Sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere er højere, hvis kommunens borgere er relativt ressourcesvage sammenlignet med andre kommuner. Omvendt så er der en tendens til, at køns- og aldersfordelingen kun har mindre betydning for sygefraværet samt at lederes fravær, antallet af ansatte pr. barn, antallet af pladser pr. daginstitution mv. umiddelbart ikke har betydning for sygefraværet blandt det pædagogiske personale på kommuneniveau. Og selv når man korrigerer for de faktorer, der ifølge denne økonometriske analysen har betydning for sygefraværet, er der stadigt en betydelig forskel på kommunernes sygefravær. Forklaringen må findes blandt det, som der ikke kontrolleres for i analysen, men som har stor betydning for sygefraværet. Det kan fx være ledernes evne til at italesætte sygefraværet og motivere deres medarbejdere, som det fremgår af de kvalitative interviews. Resultaterne af den økonometriske analyse er vedlagt i appendiks Sygefraværet på stillingsniveau Idet ovenstående økonometriske analyse bl.a. pegede på, at personalesammensætningen fordelt på stilling har betydning for sygefraværet, har vi valgt at uddybe sygefraværet på stillingsniveau. 7 Borgernes sociale og økonomiske ressourcer er målt ved det socioøkonomiske indeks. Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række sociale og økonomiske kriterier. I dette mål indgår fx antallet af ledige og antallet af psykiatriske patienter. Groft sagt angiver dette mål, hvor mange sociale og økonomiske ressourcer kommunens borgere har. Jo højere det socioøkonomiske indeks er, desto relativt færre socioøkonomiske ressourcer har kommunens borgere. Kilde: De Kommunale Nøgletal. 8 Det ville principielt være muligt at lave en endnu mere detaljeret undersøgelse, hvis man har data for sygefravær på individ- eller institutionsniveau. Dette data er dog ikke været tilgængeligt. 4

5 Indenfor gruppen af pædagogisk personale har de knap kommunalansatte pædagogmedhjælpere det højeste sygefravær. I gennemsnit har pædagogmedhjælpere et årligt sygefravær på knap 16 dagsværk pr. ansat. Herefter følger de ca kommunalansatte pædagoger, hvis gennemsnitlige årlige sygefravær er på 15 dagsværk pr. ansat. Til sidst finder man de ca pædagogisk uddannede ledere 9, hvis sygefravær er næsten halvt så stort som sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere og pædagoger, nemlig 8 dagsværk pr. ansat. Dette fremgår af figur 3 nedenfor. Figur 3. Samlet gennemsnitligt sygefravær pr. ansat pr. stilling (2011) Dagsværk ,1 14,2 8 8, Pædagogmedhjælpere Pædagogisk personale Pædagogisk uddannede ledere Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. Sygefraværet opdelt på stilling for samtlige kommuner fremgår af appendiks 3. Det er interessant at bemærke, at flere kommuner med omtrent samme socioøkonomiske indeks varierer betydeligt i sygefravær på stillingsniveau, jf. tabel 4. Tabel 4. Eksempler på kommuner med stor forskel i sygefraværet Kommune Socioøkonomisk Sygefravær pr. ansat indeks Pædagoger Pædagogmedhjælpere Pædagogiske ledere Norddjurs 1,06 19,3 20,1 11,2 Vesthimmerland 1,03 12,5 12,1 3,1 Ballerup 1,2 15,7 16,2 11,5 Rødovre 1,2 12,7 15,2 5,4 Slagelse 1,2 15,2 16,8 12,6 Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. Dette tyder på, at det ikke alene er personalesammensætningen fordelt på fx stilling og socioøkonomisk indeks, der forklarer sygefraværet, men at forklaringerne også skal findes i andre faktorer, fx ledelse, arbejdsmiljø mv. Faktisk viser en Ph.D-afhandling fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt en analyse foretaget af arbejdsmiljøinstituttet 11, at hhv. 9 Det fremgår af vores interviews, at pædagogisk uddannede ledere modsat distriktsledere typisk også på daglig basis har tæt kontakt til børnene i daginstitutionerne. Ph.D-afhandling fra Sundhedsvidenskabelig Fakultet v. Lindhardt Nielsen 20: Psychosocial work environment and sickness absence A two-year follow-up on the IPAW study. 11 Arbejdsmiljøinstituttet 2002: Arbejdsmiljø og fravær. 5

6 29 og 38 pct. af fraværet blandt lønmodtagere i al almindelighed kan forklares ved arbejdsmiljøet. Vores kvalitative interviews tyder også på, at arbejdsmiljø har stor betydning for fraværet indenfor pædagoger. 2. ÅRSAGER TIL LAVT SYGEFRAVÆR Vi har i forbindelse med denne analyse foretaget kvalitative interviews med de ansvarlige ledere og HR-konsulenter indenfor daginstitutionsområdet. De interviews er både foretaget blandt kommuner, som har øget deres sygefravær meget og kommuner, som har reduceret deres sygefravær meget. Formålet med disse interviews har været at afdække, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når en kommune ønsker at reducere sygefraværet. Centrale pointer fra disse interviews er gengivet herunder. 2.1 Læsø Kommune har fokus på nærvær og fleksibilitet Læsø havde i 2011 et sygefravær på 3,4 dagsværk, hvilket var det laveste sygefravær blandt pædagogisk personale i Danmark. Fra 2007 til 2011 reducerede Læsø sit sygefravær med knap 50 pct. Det lave sygefravær på Læsø skyldes ifølge Dagtilbudschef i Læsø Dagpleje og Børnehave, Susanne Paulsen opmærksomhed, nærvær og fleksibilitet, jf. boks 1. Boks 1. Lavt sygefravær på Læsø Jeg tror, at vores lave sygefravær hænger sammen med flere ting. For det første sætter vi opmærksomhed og nærvær højt. Alle skal føle sig tilpas under sygdomsforløbet. Vi har ved længerevarende sygdomsforløb løbende kontakt med den sygemeldte. Vi sender måske en buket blomster, ringer og/eller besøger kollegaen. For det andet er vi meget fleksible. Har medarbejderen brug for at få en dag fri, så får hun det, hvis det overhovedet er muligt. For i det større billede er det jo bedre med en feriedag end en sygedag. Denne fleksibilitet går dog begge veje, for vi forventer også at medarbejderne er meget fleksible overfor virksomheden. Derudover vil vi generelt gerne tage hensyn til medarbejderne. Hvis de i en periode ikke kan løfte, så prøver vi at give dem opgaver, hvor man ikke skal løfte så meget. Men bliver der for mange hensyn, bliver det en belastning for arbejdspladsen. Mange hensyn over længere tid giver anledning til en samtale om fremtiden i jobbet. For det tredje går vi op i sundhed og alle har billig adgang til et motionscenter og Læsø Kur alle mennesker kan jo godt lide at blive forkælet. Vores fysiske rammer i den gamle institution var ikke optimale. Vi havde mange børn på lidt plads, hvilket ellers almindeligvis vil bidrage til at øge sygefraværet. Det gjorde det dog ikke hos os. Som pædagog er man nok mere udsat overfor smitte, men man bliver også hærdet med tiden. Særligt kan vi se det, når der kommer nye pædagoger. De er ofte mere syge i starten af deres ansættelse. Vi gør dog hvad vi kan, for at mindske smittefaren for pædagoger og børn. Helt konkret har vi nedskrevet en sygepolitik for børnene i fællesskab med Lægehuset på Læsø. Denne politik er forældrene bekendt med. Med sygepolitikken behøver vi ikke så ofte at diskutere, hvorvidt et barn er for sygt til at komme i daginstitution. Udover reglerne for, hvornår børnene må komme i institutionen, lærer vi fx også børnene at vende hovedet ind mod skulderen, når de hoster, flittighed med håndvask og vi har årligt besøg af en hygiejnesygeplejerske for at få råd og vejledning til at nedsætte smittefare. Endeligt skal man huske på, at vi er et lille samfund. Man føler ganske enkelt ikke, at man kan optræde i Brugsen, hvis man tidligere på dagen har meldt sig for syg til at gå på arbejdet. Det giver måske mindre lyst til en rask hjemmedag. Og så er der en forståelse imellem medarbejdere om, at hvis man melder sig syg, så skal de andre løbe ekstra stærkt. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 2.2 Ringkøbing-Skjern Kommune har sat ledelse i fokus Ringkøbing-Skjern havde i 2011 et sygefravær på 12,4 dagsværk, og havde altså et sygefravær under landsgennemsnittet for pædagogisk personale. Ifølge Annette Ørskov, afdelingsleder for dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune, går sygefraværet helt tilbage til ledelsen og afhænger i høj grad af, hvor god ledelsen er. Hun påpeger dog samtidigt, at sygefraværet også afhænger af forventningsdannelse, tillid og indflydelse på egne arbejdsgange, jf. boks 2. Boks 2. Ringkøbing-Skjern Kommune sætter fokus på ledelsen 6

7 Det er vigtigt, at lederen tager sin lederrolle på sig, og ikke agerer som første blandt ligemænd, og dermed bliver en del af personalet. Man kan ikke spille på to heste - enten er man leder eller også er man medarbejder. En medarbejder har krav på, at have en leder, som går foran, sætter retning og tør træffe de fornødne beslutninger - også de upolulære af slagsen. Det giver tryghed for medarbejderen. Og en tryg medarbejder yder mere til virksomheden end en medarbejder, som ikke ved, hvor han/hun har sin leder. Jeg mener, at et lavt sygefravær langt hen ad vejen er et spørgsmål om god ledelse. Det er fx helt centralt, at den enkelte medarbejder føler opbakning og tillid fra ledelsen, og at hun inden for de faste rammer oplever en fleksibilitet fra arbejdspladsen samt handlefrihed til at gøre tingene på sin egen måde - selvfølgelig indenfor den værdimæssige ramme, som er defineret af virksomheden/organisationen. Derudover er det vigtigt, at medarbejderen brænder for sit arbejde, og det kræver en forståelse af hvorfor vi er her og hvor skal vi hen. Det er lederens job at give sine medarbejdere denne forståelse. Og det er vigtigt at kende sin rolle, hvad enten det er som leder eller som medarbejder. Jeg mener ikke, at sygefraværet blandt pædagoger skyldes syge børn faktisk ser jeg ingen sammenhæng mellem pædagogers og børns sygdom. Tværtimod bliver man næsten hærdet af at arbejde som pædagog. Det høje sygefravær blandt pædagoger i nogle kommuner tror jeg bl.a. skyldes, at lederen og pædagogerne ikke har gjort sig deres rolle fuldstændig klar. Omverdenen, (forældre, det politiske system, og samfundsudviklingen generelt) definerer institutionens rolle og funktion. En institution er en servicevirksomhed. Og det er de krav, som forældre og samfundet stiller til indholdet i en daginstitution, som skal være gældende. Pædagogernes indflydelse gør sig gældende, ved at de vælger metoder, som sikrer, at den faglige kvalitet i dagtilbuddet er hensigtsmæssig i relation til lovgivning på området, forskningsbaseret viden indenfor arbejdsområdet og til virksomhedens overordnede værdier. Generelt vil jeg mene, at man i institutionskulturer får en bedre arbejdsplads, hvis man sikrer en god dialog og sætter ord på det, man gør. Det er vigtigt at man forholder sig til sin hverdag og brænder for sin arbejdsplads. Dette vil bl.a. komme til udtryk via et lavt sygefravær. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 2.3 Kerteminde Kommune fokuserer på dialog og klare retningslinier Kerteminde Kommune er den kommune, der har reduceret sygefraværet næstmest. Det pædagogiske personale i Kerteminde kommune reducerede fra 2007 til 2011 sygefraværet med knap 40 pct. I 2011 var sygefraværet på,4 dagsværk. Ifølge løn- og personalechef Inge Jacobsen fra Kerteminde Kommune, er dialog og klare retningslinjer vejen til et lavt sygefravær, jf. boks 3. Boks 3. Kerteminde Kommunes vej til et lavt sygefravær I vores kommune har vi en sygefraværspolitik, som indebærer, at hvis en medarbejder har mere end sammenhængende sygedage, så bliver han eller hun kaldt ind til en samtale med chefen. For sygdom er ikke bare en privat sag. Det går ud over kollegaer og arbejdspladsen, hvis man er fraværende. Og der kan jo være mange årsager til at man er syg. Det kan være problemer derhjemme, at man har et dårligt immunforsvar eller fordi man ikke trives på arbejdspladsen. Problemerne skal på bordet og man skal have talt om dem. Efter vi indførte denne ordning, har vi set et markant fald i sygefraværet. Og det kan næsten ikke understreges nok. Det er vigtigt at være i dialog. Medarbejderne skal høres og ses også når de ikke har det godt. Nogle medarbejdere har måske svært ved at tale med deres daglige leder, og i de tilfælde finder vi en anden, de kan tale med. Endvidere har vi en psykologordning, som medarbejderne kan bruge anonymt, hvis de fx. bliver skilt, oplever en sorg, bliver ramt af en svær sygdom eller har problemer på arbejdspladsen. Endeligt så kan det komme dertil, hvor vi bliver nødt til at afskedige medarbejdere. Det kan fx være, hvis man har et meget skrantende helbred, men det er noget vi er nødt til at gøre af hensyn til de andre kollegaer. Det er vores erfaring, at der er brug for klare retningslinjer. Både ledere og medarbejdere skal vide, hvad de har at forholde sig til. Og det er centralt med dialog. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 7

8 2.4 Holbæk Kommunes holistiske tilgang til nedbringelse af sygefraværet Holbæk havde i 2011 et sygefravær blandt det pædagogiske personale på 15 dagsværk. I perioden fra har de nedbragt sygefraværet med 23 pct. Dette resultat skyldes primært, at Holbæk Kommune gennem projektet Fra fravær til fremmøde har sat fokus på sygefraværet. Projektet havde 4 fokusområder: 1. At skabe en bedre dialogkultur omkring fravær. 2. At implementerer et IT-system, som lederne kunne følge medarbejdernes sygefravær. 3. At sætte øget fokus på social kapital. 4. At øge fokus på lederudvikling. Her fortæller HR-konsulent Line Holm Jacobsen om Holbæk Kommunes erfaringer med projekt Fra fravær til fremmøde, jf. boks 4. Boks 4. Holbæk Kommunes målrettede indsats for at nedbringe sygefraværet I Holbæk Kommune har vi i høj grad fokus på at reducere sygefraværet. Og et lavt sygefravær mener vi hænger uløseligt sammen med, at der er en god dialog mellem leder og medarbejder. Sygefravær er noget der skal italesættes. Og det er vigtigt, at lederen har fremlagt klare retningslinjer for, hvad hun forventer af sine medarbejdere. Faktisk mener vi, at godt lederskab har den største betydning for trivsel og fremmøde på arbejdspladsen. Vores analyser viser desuden, at der er en meget tæt sammenhæng mellem de institutioner, som har et lavt sygefravær og de institutioner, som har gode trivselsmålinger. Det tror jeg også er årsagen til, at vi i denne proces har haft gode erfaringer med af at sætte fokus på social kapital, dvs. helt konkret på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Det er nemlig vigtigt, at medarbejderne har tillid til ledelsen, at de føler at vagter og løn fordeles retfærdigt og at der er et godt samarbejde på arbejdspladsen. Kilde: Interview foretaget af CEPOS 2.5 Andre erfaringer Blandt interviews med kommuner, der har øget deres sygefravær meget i perioden , finder vi, at særligt tre elementer har stor betydning for et højt sygefravær. At sygefravær ikke italesættes. Pædagogers fagidentitet er kendetegnet ved omsorg. De uddannes i at have empati og omsorg for børnene, og dette smitter af på det øvrige pædagogiske personale. Derfor er det ikke naturligt for lederen, at stille spørgsmålstegn ved medarbejderes sygdom. Nogle af de kommuner, vi har talt med, har derfor haft gode erfaringer med at etablere regler for, hvornår og hvordan en leder skal tage kontakt til en syg medarbejder. Fx er der kommuner, som har krav om, at lederen tager kontakt dag 1, 5, 14 og 28. Det gør det lettere for lederne at få taget dialogen, og medarbejderen ved, hvad han/hun skal forvente. Desuden er det vigtigt, at ledere får undersøgt, om der er noget i medarbejderens sygemelding, der tyder på, at medarbejderen ikke trives på arbejdspladsen. At lederen ikke formår at motivere medarbejderne. Flere kommuner har haft gode erfaringer med at sætte fokus på social kapital. Dvs. få skabt en bevidsthed i institutionerne om, hvad deres kerneydelser er. Det er centralt for pædagogernes motivation, at der skabes en fælles forståelse for, hvorfor de går på arbejde, og hvilken værdi de skaber. Samtidigt er det også vigtigt at skabe en kultur, hvor medarbejderne tænker over, at hvis en medarbejder melder sig syg, så skal de andre løbe ekstra stærkt. Desuden er det vigtigt, at lederen er en god rollemodel og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvorfor mange kommuner har fokus på at kompetenceudvikle deres ledere. At institutionerne har de forkerte medarbejdere. Flere af de kommuner, vi har talt med, understreger, at det er vigtigt at sætte grænser for, hvor mange hensyn man kan tage til en enkelt medarbejder. Hvis der tages for mange hensyn til en medarbejder, kan det blive en belastning for de øvrige ansatte, og lederen bør derfor vurdere, om den enkelte medarbejder passer ind i virksomheden. Det er altid svært at afskediget en medarbejder, og det kan også være årsagen til, at nogle kommuner i lange perioder har 8

9 et meget højt sygefravær. Her er det vigtigt, at lederen træder i karakter og tør træffe de fornødne beslutninger også selvom de kan være svære. For hverken medarbejderen eller arbejdspladsen er godt stillet ved et forkert match. Samlet tyder vores interviews på, at en betydelig del af sygefraværet blandt pædagoger er enten kontekstbaseret eller privatbaseret. Begge typer af fravær kan man gøre noget ved. Det kontekstbaserede fravær kan man afhjælpe ved at sætte fokus på ledelsen og arbejdsmiljøet. Som gennemgået ovenfor er der en række kommuner, som har meget positive erfaringer med dette. Det privatbaserede fravær kan også afhjælpes. Der er fx nogle kommuner som har indgået aftaler med økonomiske konsulenter, psykologer og sågar præster, så den ansatte har nogle at tale med i tilfældet af, at han/hun fx har problemer med økonomien eller gennemlever en sorg. 4. MILLIONER AT SPARE VED REDUCERET SYGEFRAVÆR Det høje sygefravær på daginstitutionsområdet er dyrt for samfundet. Hvis alle de kommuner, der i 2011 havde et sygefravær, der var højere end gennemsnittet, fik reduceret deres sygefravær til gennemsnittet, ville samfundet spare ca. 135 mio. kr. årligt. 12 Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 360 pædagoger. 13 Det gennemsnitlige sygefravær for de 25 kommuner, som har det laveste sygefravær er,8 fraværsdage pr. ansat. Hvis det var muligt for alle kommuner, der i 2011 havde et sygefravær, der lå højere end dette niveau, at reducerede deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 25 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare knap 440 mio. kr. årligt. Dette synes ikke urealistisk, da skolelærere i gennemsnit har et sygefravær på omtrent dette niveau. Denne besparelse svarer til, at man årligt kunne ansætte knap 1200 ekstra pædagoger. Det gennemsnitlige sygefravær for de 5 kommuner, som har det laveste sygefravær er 8,2 fraværsdage pr. ansat. Hvis det var muligt for alle kommuner, der i 2011 havde et sygefravær, der lå højere end dette niveau, at reducerede deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 5 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare ca. 750 mio. kr. årligt. Dette svarer omtrent til besparelsen, som man ville høste, hvis at alle pædagoger og pædagogmedhjælpere, reducerede deres sygefravær til niveauet for de pædagogiske ledere. 14 For 750 mio. kr. kunne kommunerne have råd til at ansætte yderligere ca pædagoger. 5. KONKLUSION Det er vigtigt at se på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedre, så vi sikrer mest mulig omsorg for pengene. For et unødigt højt sygefravær på daginstitutionsområdet er både en belastning for de berørte familier, det pædagogiske personale og dyrt for samfundet. 12 Disse besparelser er beregnet efter samme metode, som Beskæftigelsesministeriet tidligere har beregnet besparelserne ved at nedsætte sygefraværet på daginstitutionsområdet med pct., jf. Folketingets Socialudvalg, socialministerens svar på spørgsmål nr. 1 (Alm. del bilag B 16. bilag 2) af. december Det skal i forhold til disse besparelsesberegninger bemærkes, at besparelserne kun bliver realiseret i det omfang at fraværet bliver dækket af vikarer. I realiteten vil der ikke altid være fuld vikardækning ved sygdom. Dette vil isoleret set trække i retning af, at det ikke er hele besparelsen, der kan realiseres. Omvendt er det ved denne besparelsesberegning antaget, at evt. vikarløn svarer til den sygemeldte medarbejders løn. Hyres vikaren via et vikarbureau vil en vikarløn almindeligvis være højere. Endvidere er der institutioner, hvor de i stedet for at bruge vikarer ansætter en ekstra 20-timers medhjælper. Dette vil isoleret set trække i retningen af, at besparelsen er undervurderet. 13 Det antages, at tabte lønomkostninger ved sygefravær udgør den mulige besparelse ved nedbringelse af sygefraværet. Ved omregning fra besparelse til antal fuldtidsansatte pædagoger bruges en bruttomånedsløn på kr., jf. fldnet.dk, lønudviklingsstatistik for Det kunne her indvendes, at de pædagogisk uddannede ledere har lavere sygefravær grundet mindre kontakt med børnene. Af interviews med forskellige kommuner fremgår det dog, at de pædagogiske ledere også er i kontakt med børnene i dagligdagen. At sygefraværet blandt lederne er lavere må derfor have en anden årsag. Det kan fx være, at lederen ser sig selv som forgangskvinde og derfor er mere tilbageholden med at tage en fraværsdag eller at lederen føler mere ansvar og større motivation på arbejdspladsen. 9

10 Et lavere sygefravær vil derfor først og fremmest betyde en øget kvalitetsoplevelse for børnene og deres forældre. Lavt sygefravær betyder nemlig, at børnene vil opleve en mere konsistent omsorg, idet der ikke vil være en så høj grad af udskiftning blandt personalet. Derudover vil en indsats for at reducere sygefraværet, fx ved at sætte fokus på godt lederskab, formentligt også forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale. De vil være gladere for at gå på arbejde og det reducerede sygefravær vil betyde, at de er mindre pressede i hverdagen. Endeligt vil et reduceret sygefravær på det kommunale daginstitutionsområde give en økonomiske gevinst for samfundet. Hvis det er muligt at reducere det kommunale sygefravær for hele landet til det gennemsnitlige niveau for de 25 bedste kommuner, så kan kommunerne høste en økonomisk gevinst på ca.440 mio. kr. årligt svarende til, at de kunne ansætte knap 1200 ekstra pædagoger årligt. Hvis det er muligt at reducere det kommunale sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 5 bedste kommuner, så kan kommunerne høste en økonomisk gevinst på ca.750 mio. kr. årligt svarende til, at de kunne ansætte knap 2000 ekstra pædagoger årligt.

11 Appendiks 1 Figur A1. Sygefravær for pædagogisk personale i dagværk pr. person (2011) Læsø 3,4 Herning 12,5 Mariagerfjord 13,8 Nyborg 15,5 Samsø 8,1 Ikast-Brande 12,5 Hørsholm 13,9 Tårnby 15,5 Aabenraa 9,6 Kolding 12,5 Skanderborg 14,1 Helsingør 15,5 Morsø 9,9 Vejen 12,7 Gribskov 14,2 Ringsted 15,7 Struer 9,9 Nordfyns 12,7 Holstebro 14,2 Rudersdal 15,8 Lemvig,2 Solrød 12,8 Kalundborg 14,2 Greve 16,0 Kerteminde,4 Tønder 12,8 Favrskov 14,2 Høje-Taastrup 16,1 Frederikshavn,8 Silkeborg 12,9 Fredericia 14,3 Middelfart 16,5 Haderslev,8 Lejre 12,9 Aalborg 14,4 Vordingborg 16,6 Varde,9 Dragør 13,0 Egedal 14,5 Allerød 16,7 Rebild 11,0 Rødovre 13,0 Fredensborg 14,5 Brøndby 16,8 Skive 11,3 Lyngby-Taarbæk 13,0 Furesø 14,6 Albertslund 16,8 Vesthimmerland 11,3 Syddjurs 13,1 Roskilde 14,7 Frederiksberg 16,8 Lolland 11,4 Horsens 13,1 Køge 14,7 Faxe 16,9 Sorø 11,7 Esbjerg 13,2 Hvidovre 14,9 Halsnæs 17,0 Viborg 11,7 Guldborgsund 13,3 Holbæk 15,0 Gladsaxe 17,3 Faaborg-Midtfyn 11,7 Randers 13,3 Odense 15,1 Frederikssund 17,4 Brønderslev 11,7 Bornholm 13,4 Næstved 15,1 Vallensbæk 17,5 Hjørring 11,9 Jammerbugt 13,4 Thisted 15,1 Herlev 17,8 Fanø 12,0 Assens 13,5 Hillerød 15,2 København 18,1 Odsherred 12,0 Svendborg 13,5 Hedensted 15,3 Langeland 18,7 Vejle 12,1 Ærø 13,6 Slagelse 15,4 Norddjurs 18,9 Odder 12,2 Sønderborg 13,6 Ballerup 15,4 Ishøj 19,5 Billund 12,3 Århus 13,7 Stevns 15,4 Ringkøbing-Skjern 12,4 Gentofte 13,7 Glostrup 15,4 Kilde: Fldnet.dk s Sygefraværsstatistik. 11

12 Appendiks 2 Nedenstående tabel viser resultatet af seemingly unrelated -regressionen. Tabel A2. Regressionsresultater Pædagoger Pædagogmedhjælpere Pædagogiske ledere Koefficient Koefficient Koefficient Fraværet blandt ledere -0,015-0,039 (0,050) (0,047) - Andel 20_99 årige 0,333 ** 0,382 ** 0,303 (0,162) (0,154) (0,327) Andel 40_49 årige 0,007 0,223 * 0,255 (0,138) (0,131) (0,278) Andel 50_59 årige 0,186 (0,116) 0,021 (0,1) 0,213 (0,235) Andel 60_69 årige 0,275 (0,220) 0,303 (0,209) 0,289 (0,445) Andel 70_79 årige -0,637 (8,373) 6,226 (7,947) -13,933 (16,928) Andel kvinder -1,219 5,045 ** 5,090 (2,348) (2,229) (4,737) Andel ledere 0,054 (0,137) -0,057 (0,130) -0,348 (0,276) Andel 0,185 *** 0,099 ** 0,207 ** pædagogmedhjælpere (0,049) (0,047) (0,097) Pladser pr. daginstitution 0,000 (0,000) 0,000 (0,000) 0,000 (0,000) Ansatte pr. barn -9,352 (9,515) -9,751 (9,031) -28,420 (19,090) Socioøkonomisk indeks 1,303 4,560 *** 1,637 (1,224) (1,162) (2,477) Konstant -2,194 (8,458) -7,684 (8,028) -14,731 (17,096) Observations R 2 0,31 0,42 0,11 RMSE 2,40 2,28 4,88 Chi 2 44,93 71,68 12,57 Anm.: Standardfejlen er angivet i parentesen. Signifikansen er angivet med *P<0,, **P<0,05, ***P>0,01. Baseline er en pædagog år. Aldersgruppen -19-årige er udeladt af analysen, da der var så relativt få. Kilde: CEPOS. Analysen viser bl.a., at der er en positiv sammenhæng mellem en høj andel af pædagogmedhjælpere og et højt sygefravær. Dette slår igennem for alle stillingsgrupper. Endvidere viser analysen, at alle tre stillingsgrupper har en forskellig følsomhed overfor de variable, som kan forventes at forklare sygefraværet. Fx er der en stærk sammenhæng mellem pædagogmedhjælpernes sygefravær og kommunens socioøkonomiske indeks. Sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere er altså højere, hvis kommunens borgere er relativt ressourcesvage sammenlignet med andre kommuner. Der er desuden en tendens til, at unge mennesker er mere syge. Denne tendens kommer til udtryk for både pædagoger og pædagogmedhjælpere. Analysen finder ingen sammenhæng mellem antallet af ansatte pr. barn, pladser pr. daginstitution, ledernes fravær mv. Når man korrigerer for alt det, der ifølge tabel A2 har betydning for sygefraværet, så er der stadigt en betydelig forskel på kommunernes sygefravær, hvilket også understreges ved, at det langt fra er hele sygefraværet, der forklares (jf. R 2 ). Man må forvente, at en stor del af forklaringen ligger blandt noget af det, som der ikke kontrolleres for i analysen, fx ledelse og arbejdsmiljø. 12

13 Billund Ærø Langeland Ikast-Brande Vesthimmerland Lejre Ringsted Samsø Herning Lolland Solrød Vejen Nordfyns Dragør Struer Roskilde Thisted Lyngby-Taarbæk Horsens Haderslev Ringkøbing-Skjern Rødovre Viborg Gentofte Morsø Gladsaxe Skive Tønder Hillerød Rebild Jammerbugt Svendborg Køge Fredericia Syddjurs Varde Randers Brønderslev Allerød Aabenraa Brøndby Kalundborg Lemvig Vordingborg Frederiksberg Fredensborg Faaborg-Midtfyn Sorø Kolding Odense Århus Silkeborg Odder Aalborg Favrskov Egedal Nyborg Sønderborg Frederikshavn Helsingør Hvidovre Rudersdal Middelfart Holstebro Faxe Hjørring Høje-Taastrup Guldborgsund Esbjerg Skanderborg Vejle Odsherred Næstved Hedensted Holbæk Halsnæs Glostrup Mariagerfjord Furesø Norddjurs Hørsholm Gribskov København Ballerup Stevns Tårnby Frederikssund Assens Albertslund Slagelse Bornholm Herlev Kerteminde Greve Ishøj Vallensbæk Fanø Samsø Aabenraa Fanø Kerteminde Bornholm Ærø Faaborg-Midtfyn Vesthimmerland Varde Syddjurs Vejle Ringkøbing-Skjern Struer Odsherred Horsens Morsø Solrød Svendborg Sønderborg Sorø Gribskov Hjørring Lemvig Nordfyns Tønder Favrskov Silkeborg Holstebro Lejre Esbjerg Rebild Dragør Furesø Frederikshavn Haderslev Viborg Brønderslev Assens Odder Ikast-Brande Guldborgsund Gentofte Kalundborg Mariagerfjord Århus Kolding Skive Stevns Lyngby-Taarbæk Hørsholm Vallensbæk Fredericia Randers Rødovre Skanderborg Hvidovre Holbæk Vejen Herning Lolland Tårnby Næstved Jammerbugt Hedensted Ballerup Middelfart Egedal Thisted Greve Langeland Rudersdal Billund Køge Slagelse Høje-Taastrup Helsingør Frederiksberg Aalborg København Hillerød Faxe Odense Fredensborg Nyborg Roskilde Glostrup Frederikssund Allerød Gladsaxe Halsnæs Brøndby Albertslund Norddjurs Ringsted Vordingborg Herlev Ishøj Læsø Fanø Morsø Kerteminde Lemvig Struer Frederikshavn Samsø Haderslev Skive Aabenraa Rebild Lolland Varde Brønderslev Sorø Viborg Hjørring Herning Odsherred Odder Billund Kolding Vejle Vesthimmerland Rødovre Vejen Faaborg-Midtfyn Ikast-Brande Jammerbugt Lyngby-Taarbæk Randers Assens Fredensborg Guldborgsund Hørsholm Esbjerg Ringsted Ringkøbing-Skjern Silkeborg Dragør Mariagerfjord Skanderborg Lejre Nordfyns Roskilde Gentofte Solrød Egedal Tønder Århus Horsens Aalborg Bornholm Køge Hillerød Syddjurs Sønderborg Slagelse Fredericia Svendborg Odense Glostrup Holbæk Helsingør Hvidovre Nyborg Kalundborg Næstved Holstebro Furesø Greve Ballerup Hedensted Gribskov Favrskov Albertslund Tårnby Halsnæs Rudersdal Ishøj Høje-Taastrup Vordingborg Brøndby Stevns Herlev Thisted Allerød Faxe Frederiksberg Middelfart Frederikssund Gladsaxe Vallensbæk Ærø Norddjurs København Langeland Analysenotat juli 2012 Appendiks 3 Figur A3. Samlet gennemsnitligt sygefravær pr. ansat for pædagogisk personale fordelt på stilling (2011) Pædagoger Pædagogmedhjælpere Pædagogiske uddannede ledere Anm.: Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit blandt kommunerne. Kilde: Fldnet s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 13

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere