KØRESPORTEN. Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

Transkript

1 KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April Køresporten

2 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund, og udkommer medio februar, april, juni, august, november. Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , Redaktionelt stof Stine Vieth Kjerside, Engbækvej 8, Gundsømagle, 4000 Roskilde, tlf , Torsten Tomra Andersen, Markvejen 65, 9220 Aalborg Ø tlf. og fax , Meddelelser fra selskaber og annoncering Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax , Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf , fax Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Hjemmeside: Pris 28,- kr. inkl. moms Oplag stk. 2ISSN X Køresporten Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf , allanbjerre@privat.dk Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Kulturhistorisk udvalg Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , ole@ekvipage.dk Køreudvalg Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf , fax , jens@get2vet.dk Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf Uddannelsesudvalg Inge Luise Ratzow, Skyttegården, Nr. Bjert, 6000 Kolding tlf , skyttegaarden@skyttegaarden.dk Forside De små ponyer kan også være med. Her ses Pia Jensen, VKS med sine shetlændere. Foto Ole Jespersen. Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der indsendes uopfordret. Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF s interesser.

3 Så går det løs Så er der forår, siger i hvert fald kalenderen. Men i skrivende stund er temperaturen under frysepunktet, og det er stadig koldt for de kuske, der har taget fat på køretræningen for at være klar til stævnesæsonen. Snart går det for alvor løs med køreaktiviteterne, og i dette nummer af Køresporten kan du læse om et bredt udvalg af tilbud. Midt i maj indbyder Dansk Køre Selskab fx til endnu et internationalt kørestævne på Dorthealyst. Det forventes, at ekvipager deltager, og foruden danske kuske bliver der deltagelse fra lande som Belgien, Tyskland, Sverige og Finland. Spændende bliver det, og har du mulighed, så læg vejen forbi Dorthealyst i St. bededagene, der bliver helt sikkert noget at kigge på. I dette nummer af bladet kan du også læse et sjældent interview med firspandskusken Ole Buch Jensen, som Stine Vieth har besøgt hjemme på gården i Karlslunde. Ole fortæller om sin dagligdag med hestene og om den træning, der har givet ham de mange danmarksmesterskaber. Velkommen til endnu et nummer af Køresporten. Indhold Altid gang i hestene Thomas Stræde in memoriam En flyttevogns sidste flyttedag Concours de Tradition Køreture på Vilhelmsborg Andelslandsbyen Nyvang får ny ledelse Sparresholm Vognsamling og Nyvang Andelslandsbyens beretning Historien om en coach Min barndomshest Nye bøger Brug og misbrug af DKF s logo Vognauktion i Reading Fra formanden Nyt fra pløjeudvalget Pløjedommerkonference Møde i kulturhistorisk udvalg Køreselskaberne Køb-Salg-Bytte Nu er det forår, og tiden er inde til at gå i gang med træningen. Foto Ole Jespersen. Køresporten

4 Altid gang i hestene For nogen er han tømrermesteren Ole Buch. For andre er han danmarksmesteren i firspandskørsel gennem fjorten år. Eller ham, der har opvist med at køre 8-spand og 10- spand ved Roskilde Dyrskue. Til stævnerne kender vi ham på de røde hætter, han sætter på hestene under maratonen. For elegant at folde firspandet ind og ud gennem forhindringerne. Og for at sammenligne sine tider med tospandenes, når han skal vurdere sin præstation. Men hvad ved vi om hans træning? Køresporten har besøgt Ole Buch. Af Stine Vieth Kjerside En søndag morgen i marts har Thomas og jeg sat kursen mod Karlslunde for at drikke morgenkaffen hos Ole Buch Jensen. Thomas skal desuden hente hø til vores egne heste, og jeg har planer om at følge Ole Buchs træningsprogram for en søndag i marts. Det første, der fanger øjet, da bilen drejer ned ad indkørslen til den røde murstensgård, er den store sorte silhuette af et firspand for vogn. Den er lavet af jern og hænger på gavlen til stalden. Selv om silhuetten oprindeligt er skåret efter et billede af Niels Giversen, så virker figuren som et passende vartegn for gården, hvor der bor en kusk med ni danmarksmestertitler - de første to vandt han som tospandskusk, de næste syv som firspandskusk. Ole Buch har faktisk været Danmarksmester i firspandskørsel lige siden Det var dengang Thomas kørte med på Oles træningsture hver lørdag eller søndag. Og det var fast rutine, at de mødtes til morgenmad hos Ole præcis klokken 8.30, så de kunne være i stalden senest klokken Ole Buch Jensen som vi kender ham på de røde hætter på hestene i maraton. Her ved VM i Rom Foto Ole Jespersen. 4 Køresporten

5 Denne søndag i 2003 mødes vi klokken kvart i ti til et veldækket morgenbord. Ane, der bor sammen med Ole, har kogt morgenæg, te og kaffe. Thomas har sørget for basserne, og der er ægte søndagsmorgen-stemning. Smeden er også kommet forbi. Han skal slå en sko på en af hestene. Og Anita, der rider hestene, skal med på dagens træningsture. Ingen kigger på uret. Ole og Thomas diskuterer om morgenbrødet skal være med eller uden birkes, mens alle kan blive enige om at give Ole lidt røg, for hans eminente evne til at forsvinde, hver gang der skal strigles. Da vi har slubret og sludret en times tid, trækker vi stille og roligt i det varme tøj. En, to, seks heste Der står otte heste i stalden. Ole har seks, og Ane har to. De vender nysgerrigt hovederne, da vi træder ind i stalden, men ellers står de bare og slapper af i deres spiltove. Smeden giver hesten sko på. Anita går i gang med at strigle, og Ane strør op, mens Ole henter hø til Thomas. Senere overtager Ole udmugningen, gør maratonvognen klar til firspand og seler fire af hestene op. Trods mobningen ser vi stadig intet til hans strigleevner. Han griner bare skælmsk, og gør hestene klar til at køre. Ole købte den første hest i Det var ikke mig, der ville have heste. Det var Majbrit, for hun ville til at ride, fortæller Ole. Majbrit er Oles tidligere kone. De var gift i 21 år og fik sammen tre dejlige sønner - Tim, Sam og efternøleren Paw - inden Majbrit døde i Og det var altså Majbrit, der for 26 år siden bragte en hest ind i Oles liv. Så vi købte en hest, og jeg begyndte at ride, fortæller Ole videre. Jeg nød det og kunne godt finde på at ride om morgenen, inden jeg tog på arbejde. Vi flyttede herud i 1978, og begyndte at ride på Gammeltofte Rideskole, og dér kørte de. Dét Ole muger ud inden træningen. Foto Stine Vieth Kjerside. Køresporten

6 syntes jeg var interessant! Så vi købte en jumbe og en gammel Frederiksborg, og så begyndte vi at køre. Jeg begyndte at køre med tospand i , og jeg kørte min første konkurrence i 1983 Sidst i 1983 slog jeg dem, der var udtaget til at køre DM, fortæller Ole. 20 år senere kan man stadig fornemme overraskelsen og stoltheden over den præstation. Det ligger på finurlig vis og gemmer sig i Oles stemme og i det drømmende, gavtyveagtige blik. Majbrit s hest var dog ikke den første, Ole klappede: Da jeg var knægt var der nogen, der havde hest i baghaven, og den red vi lidt og kørte lidt med. Men at jeg selv skulle ha med heste at gøre, det drømte jeg da aldrig om, og slet ikke så meget...selv om jeg altid godt har kunnet li heste. Kolde skridtture i februar Fire af Oles heste er nu striglede, selet op og spændt for maratonvognen, der stadig er godt mudret til efter gårsdagens tre tospandsture. Paw, der er blevet syv år gammel, henter et par varme vanter og en pose slik til turen, og så hopper han op bag på maratonvognen, hvor Anita og schæferhunden Luffe allerede har taget plads. Ane kører også med. Hun har spændt gamle Casal for sin egen maratonvogn. Vi skridter afsted op til landevejen og ned mod Karlslunde by. Hver en bilist, der kører forbi hilser på Ole, og det bliver ikke til så få endda. Jeg tænker, at enten kender Ole rigtig mange mennesker her omkring - hvilket han sikkert også gør efter 25 år - eller også vinker de, fordi de meget tit ser ham køre i hestevogn. Før i tiden kørte jeg seks gange om ugen, fortæller Ole. I dag kører jeg fire gange om ugen. Men hestene bliver motioneret hver dag. De dage de ikke kommer for vogn, ryger de i skridtmaskinen i 45 minutter. Jeg mener, det giver færre skader på hestene, at de bliver holdt i gang hele tiden. Om vinteren kan han selvfølgelig kun køre i Efter staldarbejdet gør Ole Buch maratonvognen klar. Foto Stine Vieth Kjerside. 6 Køresporten

7 Hestene seles op, inden de trækkes ud af stalden. weekenden, men det gør han så også: Vi kører hver weekend året rundt. Kun is kan holde mig inde. Sidst i februar begynder Oles træningsprogram igen. Weekendens ture går nu til Hedeland på de famøse tre timers skridtture: Fem kilometer på asfalt og 16 kilometer op og ned i kuperet terræn. Ti ture tilsiger planen ham at køre hvert år. Svenskerne sagde i sin tid, at det er den bedste måde at træne på. Vi gør stop på vej op af de stejle bakker, så hestene lærer at sætte i gang igen Jeg har én gang siddet på en bakke og ikke kunnet komme de sidste meter op. Det har jeg ikke lyst til at prøve igen, griner Ole og fortsætter. Men det er da ikke det sjoveste dér sidst i februar. Det er edderma me koldt! Så det er om at have nogen med, der vil snakke. Når der er fire heste spændt for vognen, er der ikke noget med at køre alene, så Ole er som altid afhængig af, at der er nogen, der vil køre med ham på de lange skridtture. Smeden har selv samme morgen grinet af, at Ole år efter år prøver at lokke ham med. Andre tager med på en tur eller to med udsigt til luft, kaffe og hjemmebag. Dressur, dressur, dressur Foto Stine Vieth Kjerside. Vi kører gennem Karlslunde og kommer forbi landsbyens lille hvide kirke. Da vi passerer, slår det mig, at sidst jeg var her, var til Majbrit s begravelse. Et kort øjeblik ser jeg for mig, da Ole efter den kirkelige ceremoni kører Majbrit ud på den sidste hestevognstur, i en sort rustvogn trukket af firspandet. Men det er snart syv år siden, så jeg ryster mig fri af tankerne, og koncentrerer mig i stedet om turen, jeg er med på. Det er den første weekend i lange tider uden Køresporten

8 frost i luften, og solen skinner. De sidste par dages varme luft har tøet det øverste lag af jorden, og fjernet isen fra pytterne. Vi er alle oplivede af de første spæde forårstegn, og Ole til særdeleshed. Så kan vi køre ned i mosen, siger kusken med gejst og kraft i stemmen. Endelig! For det har godt nok været kedeligt at ligge og banke asfalt de sidste mange uger. Det er Ole meget imod at køre på den hårde asfalt. Han mener ikke, det er godt for hestene. Derfor glæder det ham også, at han ikke behøver køre mere end 4-5 kilometer på asfalt under en træningstur. Resten foregår på grusveje og på banerne, der ligger i det område, Ole kalder Mosen. Jeg har altid trænet uhyggeligt meget dressur og aldrig maraton, siger Ole. En normal træningstur er på kilometer, hvoraf de fire kilometer forgår på dressurbanen. Det er ikke noget under, at Ole Buch så præcist kan angive, hvor mange kilometer dressur, han kører på en træningstur, for der sidder tre cykelcomputere på hans maratonvogn. En angiver hastigheden, en anden bruges som triptæller, mens den tredje computer angiver den kørte tid og klokken. Jeg er ikke længere så flink til at køre enspænder, som jeg har været, selv om jeg absolut mener, det er den bedste træning, indrømmer Ole blankt. Jeg træner cirka tre uger tospand og en uge firspand med hestene. Man kan nå langt ved at træne i tospand men skulle jeg til det helt store, ville jeg køre dem som enspænder, enspænder, enspænder og meget lidt firspand. Sådan Dressurtræning i mosen. Foto Stine Vieth Kjerside. 8 Køresporten

9 ville jeg træne, hvis jeg skulle til VM eller, hvis der var mange firspand til et DM. Og hvis jeg har problemer med en af hestene, så kører jeg den også som enspænder, det er da klart. Hvad fatter siger Vi er nået ned i mosen, og hestene traver raskt ud af de små stier. Der er kraft i sådan et firspand, og selv om jeg er vant til at køre i hestevogn, så giver det alligevel et sus i maven. Det er bemærkelsesværdigt, som de otte ører hele tiden vender ned mod vognen, parat til at tage imod kommandoer og irettesættelser. Ole bruger stemmen meget til at sætte gang i spandet og til at rette på hestene enkeltvis - Lukas, Matt, Liron, Vital! Det bliver kun til et par volter på banen, for den er helt blød efter de sidste dages tøvejr og regn. I stedet kører vi videre ud i mosen. Undervejs kommer vi forbi et kryds, hvor det er oplagt at træne volter mellem træerne, fordi det minder om en rundkørsel med porte, så det gør vi: rundt, rundt og rundt, højre, venstre og så den anden vej. Vi kører videre i almindeligt trav, indtil Ole med et enkelt kald sætter fuld fart på spandet. 50 meter med fuld knald på, og så er de taget ned igen. To gange sætter han hestene i gang, og så traver vi roligt videre. Hestene damper nu. En behagelig duft af læder og varm hest møder min næse. Ole Buch har - bortset fra den første hest - altid kørt med oldenborgheste. Den første hed Mille. Den næste Lukas, og så var det afgjort. Ole Buch kører med oldenborg. Det gør jeg, fordi det er en god hest. Oldenborgen har et godt hoved og et stille og roligt temperament. Når Ole skal sætte et firspand sammen, sørger han for, at de to forløbere er nogen, der meget gerne vil frem. De må gerne prale, når de kommer løbende, stille sig og have en kanon fri trav. Stanghestene skal til gengæld være nogen, der gerne vil lave en helvedes masse, som han siger. En typisk hest i Oles stald, beskriver han således: Den er meget smidig, og den er lydig. Jeg går meget op i, at hestene lystrer mig meget på stemmen, så jeg kan dæmpe dem, sætte mere skub på, stoppe op eller sætte fuld fart på, når vi kører. Det er vigtigt for mig, at hesten og jeg har en gensidig respekt for hinanden, og den er gerne oparbejdet i løbet af tre måneder. Jeg kan bedst lide at forme hestene selv, så vi får dem stort set altid rå, måske er de redet. Jeg køber mange af hestene som 3-års, kigger efter gangen og størrelsen. I øjeblikket synes jeg den ideelle størrelse er , men jeg synes nu altid, de vokser sig større end beregnet. Temperamentet kan du ikke lure, før du har haft fat i dem. Første gang for vogn Når hesten kommer hjem, kigger vi hinanden an en uges tid. Den kommer lidt i skridtmaskine, og så begynder jeg at gå og styre lidt bagfra, så den stifter bekendtskab med sele, hintertøj og skyklapper. Når hesten så stopper på min stemme, går i skridt og trav på min stemme, så tager jeg skaglerne ned, så de dasker og kan dreje ind om bagbenet. Når hesten finder sig i det, sætter jeg den sammen med en gammel hest. Vi spænder for nede ved laden, og satser på at hesten er nede på jorden, når vi når vejen. Det er ca. 50 meter senere. Når vi drejer ud, mærker hesten stangen for første gang. Det foregår altid i skridt. Vi skridter ned i byen, kører over lidt hajtænder, fodgængerovergange, brosten, stopper ved alle kryds og holder helt stille. Jeg kører en tur på tre kilometer og kører hjem igen. Det gør vi 5-6 dage i træk, og begynder derefter så småt at trave og køre lidt længere ture. Efter 10 ture, mener jeg, hesten viser, om der kommer et udbrud fra den. Derefter giver jeg hesten fred en sommer og tager fat i den om efteråret. Hvor meget power, der er i hesten, afgør, om den bliver i stalden. Hvis jeg ikke føler den arbejder nok, hvis den slår hurtigt over, eller hvis den ikke går frem, så ryger den ud. Målet er selvfølgelig at finde fire heste, der går så ens som muligt. De skal helst være ens, men du får aldrig fire, Køresporten

10 der er helt ens. Det kan man så regulere lidt i biddene. Nogen går med stangbid, andre med almindelige ridebid. Lukas var den bedste Vi er nået tilbage på den landevej, der fører ud til gården, og midt mellem de åbne marker begynder det at føles koldt. Ole må da også indrømme, at det ikke er fordi han ligefrem brænder for at spænde de sidste to for derhjemme og køre sig en tur mere - og i dag har han endda sparet sig for den ene træningstur ved at køre firspand i stedet for tre gange tospand. Når du drager afsted med det sidste spand er lysten sjældent ret stor. Derfor gemmer jeg altid de bedste heste til tredje tur. Den bedste hest, der nogen sinde var i Oles stald, var Lukas. Da jeg be r ham fortælle, hvad han har haft af mindeværdige oplevelser til de mange stævner, svarer han Lukas, Lukas, Lukas, får et drømmende blik i øjnene og et blødt smil på læberne. Lukas var den bedste hest, jeg nogensinde får. Han var lydig, god og vågen. Jeg vidste altid, hvor jeg havde ham, også når der var narrestreger i ham. Lukas gik med i spandet fra den var fire år gammel, og her gjorde den Ole glad de næste 16 år. Under træningen, til DM, VM, på brudeture og studenterkørsler. Lukas var med, da jeg blev danmarksmester første gang i 1986, og den var med, da jeg blev Danmarksmester i Dronninglund i Men efter 16 år var Lukas ved at være træt, og en dag stod den sidst i flokken, da hestene skulle ind fra folden. Så ringede Ole efter dyrlægen. Når den forreste hest pludselig står sidst, så ved man, hvad klokken er slået. Lukas har været en god ven til mig i mange år. Han skulle ikke stå derude bare for min skyld, bare for at blive gammel. Fedt at køre fire Tilbage på gården spændes hestene fra og får en tur med højtryksrenseren, inden maratonvognen omstilles til tospand og de sidste to spændes for. For at vise mig lidt mere af området kører Ole ned til stranden. Da vi igen vender hjemad, må Ole indrømme, at han alligevel nyder det, når først han er kommet afsted. Anita, Paw og Luffe er stadig med på vognen, mens Ane er kørt ud for sig selv på den første genoptræningstur med Prins. Tilbage igen en time senere ordnes de sidste heste, og mens Ole rydder vogne på plads, fodrer Ane. Da vi kommer ind i huset, har Paw dækket frokostbord, og vi sætter os alle sultne og dvaske af al den friske luft. Klokken er halv fem. Der går meget tid med at køre og træne et firspand, slår Ole fast. Og på den konto går der nok lidt familie, og lidt hygge fra. Men det er sjovt at køre med firspand, og det er en stor udfordring, for spandet er jo ikke bedre end den dårligste hest. Aller fedest er det, når jeg kommer hjem fra en godt stresset arbejdsdag, lægger mobiltelefonen og kører med fire heste, der går blødt. Så glemmer jeg alt om stress, og solen står højt på himlen. Ole Buch Jensen kører dressur ved DM Foto Ole Jespersen. 10 Køresporten

11 Thomas Stræde in memoriam Af Olaf Nøbbe, VKS Den 24. januar mistede Vestjysk Køre Selskab et af sine højt skattede medlemmer. Thomas måtte i en alder af 65 år bukke under for en svær sygdom. Det at måtte opgive, var ellers ikke Thomas stil. Vi er mange der har nydt godt af hans meget praktisk orienterede viden og kunnen. At køre med heste var grundlaget for hans foreningsarbejde i VKS. Thomas nød i selskab med os andre at få brugt vores heste, få nye kørt til og meget andet. Hvem husker ikke den dramatiske kørsel på Nr. Wosborg, hvor Thomas med Lise og Bølle, fik rigelig med fart på med det resultat, at Thomas fik lidt ekstra smedearbejde på vognen, men hverken mennesker eller dyr led nogen overlast. Det med kørsel trådte lidt i baggrunden de senere år, dels for at hjælpe andre, dels for at løse opgaver, der tog sit udspring i gamle håndværkstraditioner: lave en gammel håndbremse, på foreningens landauer, være med til at bygge gamle vogne om og meget andet. Bliver uddannet banebygger Det blev så med tiden mere på det praktiske organisatoriske plan, Thomas gjorde sin indsats. Således har Thomas i mange år været primus motor for banebygning i VKS, og han var da også en af de første i foreningen til at få papir på sin kunnen. Han aflagde prøve og blev autoriseret banebygger under DKF. En af de sidste opgaver Thomas påtog sig i den forbindelse var at være den ledende kraft Det var et smukt syn, da Thomas Stræde kørte sin sidste tur fra kirken. Privatfoto. Køresporten

12 som banebygger ved det sidste afholdte Danmarksmesterskab i 2002, der som bekendt blev arrangeret af VKS og MKS. Foreningens første fanebærer Thomas holdt af traditioner og værnede om det nationale. Han påtog sig med stor ære at være foreningens første fanebærer og mødte op, når der var noget, der skulle markeres. Stolt var han, da Hendes Majestæt Dronningen aflagde byen et besøg, og byens foreninger var af hus - for VKS s vedkommende med Thomas som fanebærer. Følge gennem hele byen Det var et smukt syn, der kunne skues til Thomas Strædes begravelse. Et følge, der fulgte efter den flotte, hestetrukne rustvogn, strakte sig igennem hele byen til kirkegården. Det var vennerne og familien, der fulgte Thomas det sidste stykke, for igennem deltagelse at vise Thomas Stræde den sidste ære. Æret være Thomas Strædes minde. For en hestemand som Thomas Stræde var det helt naturligt, at den sidste køretur også skulle være med hest og vogn. 12 Køresporten

13 En flyttevogns sidste flyttedag Den sidste hestetrukne flyttevogn fra Møbeltransport Danmark A/S er overdraget vognsamlingen i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Af Per Ole Schovsbo Den 18. marts 2003 kl trak Anders Hansens (DKS) to belgiere den 6,35 m. lange, 2,4 m. brede og 3,35 m. høje flyttevogn fra Møbeltransport Danmark A/S gennem porten til Andelslandsbyen Nyvang. På bukken ved siden af kusken Anders Hansen sad den 79-årige Kurt Månsson, der fra 1947 kørte flyttevognen rundt i Københavns gader. Man bliver aldrig forkølet, når man kører hestevogn, sagde den gamle kusk, da han kravlede op til Anders Hansen på kuskesædet flere meter over hestene. Ved Møbeltransport Danmarks 50-års jubilæum i 1986 blev vognen grundigt restaureret af firmaets egne karetmagere og vognmalere. Siden var den ude at repræsentere firmaet ved begivenheder som Fagenes Fest - men den stod det meste af tiden og samlede støv i firmaets garage i Rødovre. Overdraget til Andelslandsbyen Nyvang 2002 blev Møbeltransport Danmark A/S overtaget af firmaet Bach & Salicath. Pladsen blev trang i Rødovre, og man besluttede derfor i begyndelsen af 2003 at overdrage flyttevognen til Andelslandsbyen Nyvang, så den kunne bevares for eftertiden i landets største hestevognssamling. Ved overdragelsen i Andelslandsbyen var afdelingsleder Elo Grave, Bach & Salicath til stede sammen med fhv. direktør Niels Rasmussen, søn af Møbeltransport Danmarks Grundlægger, Gunnar Rasmussen - og som nævnt firmaets gamle kusk, Kurt Månsson. Andelslandsbyens formand Bent Kristiansen og Andelslandsbyens leder Erik Willemoes Larsen takkede for den prægtige vogn og lovede, at der i fremtiden bliver passet godt på den. Vi kender ikke meget til flyttevognens historie - men formoder, at den er bygget i slutning af 1930 erne på et af de store værksteder i København, der også kunne have været leveringsdygtig i beboelsesvogne og fx sporvogne. Bundrammen af stål og de ret små pladejernshjul med fast gummi kan være monteret senere for at Den sidste hestetrukne flyttevogn fra Møbeltransport Danmark A/S er flyttet til Nyvang. Foto Børge Schnack. Køresporten

14 reducere vognens højde. Herved kunne man lettere komme igennem portene i hovedstaden eller under broer, når vognen blev transporteret med jernbane. Vognen har en parkeringsbremse og et par klodser til blokering af hjulene. Møbeltransport Danmark A/S i Rødovre var grundlagt af Gunnar Rasmussen i 1936, der købte en fritidsgård i Ordrup i Odsherred. Her holdt familien til og her mødtes også mange af firmaets medarbejdere, der bosatte sig forskellige steder i Odsherred. Man fik efterhånden det indtryk, at Møbeltransport Danmark A/S var hjemmehørende i Odsherred, selvom firmaadressen var i Rødovre. Brugt til illegale transporter under krigen Et barnebarn til en af firmaets kuske, Emanuel Andersen, fortæller, at vognen under besættelsen blev brugt til illegale transporter af våben og illegale blade - godt pakket ned mellem møblerne. Tyskerne fik heldigvis aldrig mistanke til de påfaldende mange transporter - så Emanuel Andersen kørte den 5. maj 1945 rundt i København med sin store vogn og købte danske aviser med frihedsbudskabet. Aviserne eksisterer skam Bemærk det krumme tag i flyttevognen. endnu, fortæller barnebarnet Ole Rensbro, Nykøbing Sjælland. Smukke detaljer inde i flyttevognen. På bukken ses kusk Anders Hansen og den 76-årige flyttekusk Kurt Månsson. Fotos Børge Schnack. 14 Køresporten

15 Concours de Tradition I år afholder DKS to arrangementer indenfor Concours de Tradition. Det første afholdes i anledning af Dansk Køre Forbunds 30-års jubilæum, og finder sted i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, søndag den 22. juni. Nyvang har nu samlet flere større sjællandske vognsamlinger under et tag. Enkelte af disse vogne vil således deltage i Concouren. Det andet arrangement afholdes som sædvanligt på Christiansborg i København. I år bliver det søndag den 31. august. Konkurrencerne Begge konkurrencer afholdes efter reglerne som bliver brugt ved de franske Concours d Attelage de Tradition. Dog med enkelte justeringer på tidskrav og sværhedsgraden på forhindringsbanen. Begge konkurrencer afvikles så alle kan være med uanset hvilket niveau, man kører på. Dagen starter med en præsentation, hvor heste, seletøj, vogn, påklædning og helhedsindtryk bedømmes. Herefter bliver ekvipagerne enkeltvis sendt ud på en km. lang rute. Efterhånden som ekvipagerne kommer tilbage gennemfører de fem små prøver. Herefter er der en lille pause indtil alle er hjemme fra ruten. Til sidst køres en let forhindringsbane. Når præmieoverrækkelsen har fundet sted og hestene er spændt fra, er der mulighed for fællesspisning af medbragt mad. Vi opfordrer hermed alle til at tilmelde sig i god tid, da det giver bedre muligheder for en ordentlig planlægning. Vi opfordrer især kuske med heste af de tungere racer som fx Oldenborger, Belgier, Jyder, Fjordheste m.v. til at tilmelde sig, da vi meget gerne ser nogle erhvervs- og landbrugsvogne deltage. Tilmelding Tilmelding sendes til Henrik Køier Andersen, Smidstrupvej 8, 4733 Tappernøje, mail@koier.com. Tilmeldingsfrist: Nyvang 1. juni og Christiansborg 10. august. Husk af hensyn til speaker at skrive en udførlig beskrivelse af ekvipagen. Fra arrangementet på Christiansborg sidste år. Foto Ole Jespersen. Køresporten

16 Køreture på Vilhelmsborg Af Ib Møller Kørslen er desværre endnu ikke særlig kraftigt repræsenteret på Vilhelmsborg. I et par år er der dog knyttet kørsel til det årlige møde i Driftsaktieselskabet med dets aktionærer, sponsorer og ledelse. Efter mødet har man, takket være sponsorstøtte fra Poul-Jørn Lindberg, kunnet mønstre knap en halv snes ekvipager, som har kørt alle en tur i området. Køreturene er værdsatte og en god reklame for vor sport. Blandt kuskene de sidste par år kan nævnes Poul Andersen og Børge B. Petersen, Vagn Axel, Svend Ove Jensen, Knud Jørgensen med 4-spand, Ejnar Madsen, Jørn Wolff Madsen, Holger Wendelboe og Poul Wetterling. Da man i sin tid skulle finde sponsorer til at opbygge Flyinge, Sveriges svar på Vilhelmsborg, kørte man mulige sponsorer rundt i det herlige terræn. Det gav resultat. Siden er køresporten fortsat stærkt repræsenteret på Flyinge med undervisning, et halvt hundrede vogne og seler samt aktive hestefolk, der har kastet deres kærlighed på køresporten. Forhåbentlig bliver der en stigende interesse herfor såvel på som udenfor Vilhelmsborg. På udflugt med Vilhelmsborgs Ridehus i baggrunden. I et par år er aktionærer, sponsorer og ledelse blevet kørt med hesteforspand ved det årlige møde. Fotos Vilhelmsborg. 16 Køresporten

17 Andelslandsbyen Nyvang får ny ledelse Andelslandsbyens chef, Erik Willemoes Larsen, har anmodet Holbæk Kommune om at blive overført til andre opgaver, med virkning fra den 25. april 2003, dagen før Andelslandsbyens nye sæson begynder. Hermed er et frugtbart og spændende kapitel af Andelslandsbyens historie afsluttet - samtidigt med, at vejen er banet for et nyt. Der er allerede indsat en midlertidig ledelse af Andelslandsbyen, der sammen med den aktive bestyrelse, et effektivt personale og over 150 organiserede frivillige vil sikre sæson Den midlertidige ledelse udgøres af Tom Christensen og Per Ole Schovsbo. Vestsjællands største attraktion Erik Willemoes Larsen var i mange år forvaltningschef for Holbæk Kommunes skatteforvaltning, indtil han i 1996 blev opfordret til at rede trådene ud i Andelslandsbyen på Nyvang, der var truet på sin eksistens. I løbet af de følgende seks år udvikledes institutionen år for år i en driftig og aktiv atmosfære, således at sæsonen 2002 blev den hidtil bedste - målt i besøgstal, aktiviteter og omsætning. Andelslandsbyen er - med de over besøgende - Vestsjællands største og mest aktive attraktion blev også præget af en række nye initiativer: Erhvervelsen af Sparresholm Vognsamling, etableringen af Oldvejens Slagter, startskuddet til flytning af Sct. Stefanskirken fra Igelsø til Andelslandsbyen, etableringen af institutionens første lejrskole, udredningsarbejdet om et kommende Vej- og Bromuseum på Nyvang i samarbejde med Dansk Vejhistorisk Selskab og Kulturarvsstyrelsen, realiseringen af det første fællesprojekt for specialmuseerne i Vestsjællands Amt, nye løfterige samarbejdsaftaler med Museet for Holbæk og Omegn mm. At Willemoes i den samme periode har beklædt en lang række tillidsposter, heriblandt været en meget aktiv formand for Holbæk Turistforening, kan kun øge respekten for den meget aktive og visionære personlighed med rettidig omhu. Sparresholm Vognsamling og Nyvang Referat af møde med kuskelauget den 4. marts 2003 kl og med vognlauget den 5. marts 2003 kl i Nyvangs hovedbygning - efter en fælles dagsorden. Af Per Ole Schovsbo De to laug var etableret i overensstemmelse med de interesser, som hvert enkelt medlem har givet udtryk for i en lille undersøgelse for et års tid siden. Der er registreret ca. 40 vogn- og køreinteresserede i Andelslandsbyens database. Begge grupper mødte talstærkt op. 14 kuske og 11 vogninteresserede er meget flot, og vidner om levende og stor interesse for Andelslandsbyens virksomhed. Begge grupper gav udtryk for, at man gerne vil registreres i ét laug - vognlauget. I forbindelse med medlemslisten noterer vi hver enkeltes særlige interesser for at deltage i aktiviteterne i Andelslandsbyen. Sæson 2002 var forløbet over alle forventninger. Andelslandsbyen havde over besøgende i løbet af en sæson på seks måneder - og det var rekord - samtidigt med, at der var mange arrangementer, hvor de historiske hestevogne kom ud at køre på terrænet. Mange frivillige kuske har hjulpet utroligt meget og været rede til - med kort varsel - at træde til, når der var behov. Hestevognskørsel i historiske rammer I årevis har der jo været hestevognskørsel i Andelslandsbyen. Det nye i 2002 har været, at man har kunnet få hestevognskørslen ind i de historiske rammer med de forskellige vogntyper, der passer til miljøet. Mælkevognen ved mejeriet - slagtervognen ved den nyåbnede slagterbutik - kugleposten ved det nyåbnede postfordelingssted osv. Køresporten

18 Problemet er imidlertid, at flere af de historiske vogne i vognhallen bliver så udtørrede om sommeren, at hjulene skal opfugtes, før vognene kan køre i terrænet. Det problem kender museerne ikke, fordi de udstillede (og udtørrede) vogn ikke bliver brugt til kørsel. Sæson 2003 lægger op til flere arrangementer for de historiske hestevogne i Andelslandsbyen, med kusk og hjælper iklædt tidstypisk tøj. Vi er ved at få etableret et tekstillaug og indretter et særligt værksted, hvor man kan blive ekviperet. Når dette projekt er blevet gennemført, kunne det være spændende også at få et skomagerværksted - bemandet af en skomager. Værkstedet er allerede hjemtaget men kan tidligst opsættes i At vi gerne vil have et aktivt sadelmageri i Andelslandslandsbyen, er lige så indlysende. Det fine værksted, der er opstillet i vognhallen, kunne bemandes af en fagmand - og måske udvides efter behov, således at der kan repareres noget seletøj i en snæver vending. Der er i sæsonen 2003 planlagt et antal arrangementer, hvor kørsel med de historiske vogne indgår. Koordinatorer er Jørn Lynge Nielsen og Leif Andersen. Først og fremmest gælder det optoget fra Holbæk by den 26. april, hvor Andelslandsbyens sæsonåbning markeres. Det ville være spændende, hvis der kom mange hestevogne med i optoget. Det næste arrangement er Andelslandsbyens Pilemarked den 31. maj til den 1. juni, (samtidigt med dyrskuet i Roskilde). Her ville de historiske vogne også kunne give et spændende liv på området. Herefter kommer den særlige week-end for hestevognskørsel i Andelslandsbyen den juni, hvor vi kunne være med til at markere Dansk Køre Forbunds 30-års jubilæum med præsentation af så mange historiske vogne som muligt. Jørn Lynge Nielsen arbejder derudover med planer om et kørearrangement med char-à-banc fra Andelslandsbyen til Dragerup Skov ved Tjæpperup den juli. Skovrider Fritz Møller har givet lov til at køre i skoven i en weekend uden afgift. Andelslandsbyen har planer om et høstmarked den september, men da der samtidigt er et åbent køresportstævne på Dorthealyst, har vi valgt at foreslå historisk hestevognskørsel i Andelslandsbyen i tilslutning til tærskeweekends den og september. Herudover er der altid lejlighed til at køre med hestevogne i Andelslandsbyen i week-enderne i hele sæsonen - efter koordination med Leif Andersen. Det er velset, at man kører med historiske (ikke moderne) hestevogne og, at man er klædt i tidstypisk tøj. Andelslandsbyens beretning om vognsamlingen Af Per Ole Schovsbo Vi tager den 26. april hul på sæson 2003 med mange nyheder og spændende attraktioner. Ved indvielsen af vognhallen for ét år siden spåede Preben Garth-Grüner, at den hurtigt ville blive for lille - og Peter Strauss rådede os til at blive gode til at sige nej tak til ret mange flere hestevogne. Vi har gjort hvad vi kunne - alligevel gik det som det gik. Vi er jo pæne mennesker. Jørn Lynge Nielsen har gjort status og resultatet er, at vi i dag har 153 enheder - og dermed har sprængt alle rammer, men råder over Europas største og mest varierede samling af brugsvogne - og formentlig landets største hestevognssamling. Bjergbygaardsamlingen til Nyvang Den største og mest spændende tilvækst siden åbningen er vognene fra Hestevognsmuseet på Bjergbygaard - hvor den åbne ligvogn og den tyske militærvogn er de mest sjældne. Den åbne ligvogn fra Bjergbygaard Museet er malet hvid - og giver derfor en kommentar til det nedlagte selskab til den hestetrukne ligkørsels 18 Køresporten

19 fremme De sorte ekvipager. Ligvogne behøver altså ikke altid at være sorte - og man ser da også i andre forbindelser, at sorgen kan have mange farver. Der er flere meget spændende luksusvogne fra Bjergbygaard Museet - vedligeholdt og restaureret, så de er i køreklar stand. Luksusvognenes mange forskellige typer og varianter er efterhånden rigt repræsenteret i Andelslandsbyens vognsamling, så vi er ved at nærme os et mætningspunkt, hvor kun de helt specielle - eller meget gamle - vil have interesse. Desværre havde vi ikke plads til de mange restaurerede landsbrugsmaskiner fra Bjergbygaard Museet og der foregår endnu forhandlinger om udstillingen af et komplet mælkekontroludstyr i Andelslandsbyens mejeri. Da jeg arbejdede i Haderslev med Den Slesvigske Vognsamling, fandt vi på en gård stumperne af en militærvogn fra 1. verdenskrig, der var ombygget til en stiv landbrugsvogn. Sådanne vogne blev bygget overalt i det tyske kejserrige - også på vognfabrikkerne i Haderslev - så det var jo ikke så mærkeligt, at vi kunne finde resterne i nærheden. Men den tyske vogn fra Bjergbygaard stammer fra 2. verdenskrig - og det er første gang jeg ser sådan en i virkeligheden. Gad vide, om der overhovedet er bevaret flere i Danmark - end denne ene? Det viser sig, at vognen er bygget nøjagtigt som vognene fra 1. verdenskrig, så den er et eksempel på, at den tyske krigsmaskine ikke har været i stand til at udvikle det hestetrukne materiel ret meget i år. Flyttevognen Den nyeste vogn, som kommer til at indgå i vognsamlingen er en hestetrukket flyttevogn fra flyttefirmaet Danmark, der siden er opslugt af firmaet Bach & Salicath. Vognen blev restaureret i 1985 i anledning af Danmarks 50-års jubilæum, men vi ved ikke, hvem der har bygget vognen eller hvornår. Den er udstyret med ret små stålpladehjul med massive gummiringe med påløbsbremser, og det er usikkert, om vognen tidligere har haft træhjul. Bundrammen er af I-jern og selve kassen er meget tog-agtig i sin opbygning. Måske kommer den fra et centralværksted for tog eller sporvogne i Randers eller København. Efterlyser karetmager Seletøjet er ved at være ophængt i vognhallen og Jørn har færdiggjort beslagsmedeafdelingen og saddelmagerværkstedet, mens karetmagerværkstedet endnu mangler at blive opstillet. Der arbejdes på at få skiltene monteret på de særlige stativer, som nu er fremstillet til vognhallen. Samarbejdet med karetmager John Nielsen i Roskilde blev desværre ikke til noget - og Andelslandsbyens egen karetmager, Jens Haugaard, har fået andet arbejde. Andelslandsbyen er derfor helt uden karetmager. Måske kender I en karetmager, der vil være med til at vedligeholde vognene - især hjul og vognstænger - i Andelslandsbyen. Vi mangler også værktøjerne til pålægning af fast gummi omkring hjulene - og kontakten til en fagmand, der kan bruge værktøjerne. Indtil videre er det ikke muligt for os at restaurere hestevogne, hvorfor vi siger nej tak til mange spændende vogne, der trænger til en grundig overhaling. Vi har også modtaget en række kørekapper, lygter og andet hestevognstilbehør, som understreger behovet for, at vi får udbygget vognhallen, så der kan opsættes egentlige udstillinger eller miljøer. De nuværende m2 kunne godt udvides til m2 - uden at det gjorde noget. Særligt spændende er en maskine fra ca til fremstilling af seler som har været brugt af firmaet Søren Skifter i København. Spændende fordi vi har firmaets hestetrukne varevogn fra 1940 erne stående - og det ville være nærliggende at lade maskine og vogn indgå i et samlet miljø. Også bødkerværksted til Nyvang Andelslandsbyen har for nyligt indsamlet et bødkerværksted fra Haslev mellem Ringsted og Næstved og det har givet mange oplysninger, blandt andet om hvorledes man fremstillede Køresporten

20 ajletønder af træ til de stive landsbrugsvogne. At der er forskel på størrelsen af tønderne, vidste vi godt - men at tønderne blev fremstillet i en rund og en oval udgave - hvor den sidste faktisk er et rent kunstværk - det vidste jeg ikke. Katalog mangler Arbejdet med vognsamlingens katalog er ikke kommet videre. Det er en beklagelig kendsgerning, men vi satser på at få gjort noget ved sagen i år. Vi har overvejet at skrive et antal mindre temahæfter om vognene - og måske lægge materialet ud på internettet - men mere end overvejelserne er det ikke blevet til. Det kunne jo være, at vi i et samarbejde med Dansk Køre Forbunds Kulturhistoriske Udvalg kunne præsentere vognsamlingen i en større sammenhæng. Vejhistorisk Samling I Vejhistorisk Samling er der et mindre antal hestetrukne vejmaskiner - først og fremmest en vejhøvl (grader), et par tromler af jern, en sneplov mm. - og så en kopi af Jens Sørensens milevogn fra ca Det er faktisk en tidstypisk postkarriol med tælleværk. Om vi får nogle af disse maskiner køreklare i Andelslandsbyen i løbet af sæsonen, ved vi endnu ikke. Jørn Lynge Nielsen udfører et meget stort og imponerende arbejde som leder af vognhallen. Både bekæmpelsen af støvplagen, som ville have drevet enhver anden til vanvid, har Jørn gennemført med knusende ro - ligesom alle de øvrige projekter. Men Jørn står også for at gøre vognene klar til at blive brugt, og her har vognhallens høje temperaturer om sommeren været et stort problem. Træværket i hjulene tørrede ud, så de måtte opfugtes dagen før vognene skulle ud at køre. Vi takker de aktive kuske for den store interesse de har vist for Andelslandsbyen - og det kan jo være, at vi fremover kan få nogle køresportsopvisninger i Andelslandsbyen - ligesom vi har haft pløjestævner. Vi er jo leveringsdygtige i kaffe med Richs - så der er jo næsten ingen gyldige undskyldninger for at lægge opvisningsstævnerne andre steder. Den hvide ligvogn er kommet fra Bjergbygårdsamlingen. Foto Børge Schnack. 20 Køresporten