Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. Denne praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i juni Den bliver ajourført løbende, men da Hjerm Dagtilbud er en daginstitution i bevægelse kan der være enkelte elementer som ikke er helt dækkende. 1

2 Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Integreret institution med dagpleje med plads til 35 børn, vuggestue med plads til 30 børn, børnehave med plads til 100 børn. I vuggestuen ansat 2 pædagoger og 2 medhjælpere. Herudover 1 studerende afhængig af børnetal I børnehaven ansat 6 pædagoger og 2 medhjælpere Herudover 1 studerende afhængig af børnetal Praktikvejledere: I børnehaven er Gitte Sørensen praktikvejleder. Gitte har PD modulet i vejledning og social inklusion. I vuggestuen er Elsebeth Kristensen praktikvejleder. Elsebeth har en fuld diplomuddannelse, men ikke praktikvejledermodulet. Dagtilbudsleder Lisbeth Korsgaard er ansvarlig for praktikkens afvikling. Formål: jf. lovgrundlag. Uddrag fra dagtilbudsloven: Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 2

3 Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger: Vuggestuebørn i alderen 0,6 2,11 år Børnehavebørn i alderen 2,11 6 år I Struer Kommune arbejder vi med inkluderende pædagogik, hvorfor institutionen rummer alle børn uanset udviklingsniveau I Hjerm Dagtilbud arbejder alle ansatte ud fra en anerkendende tilgang til mennesker. Vi arbejder blandt andet med SMITTE-modellen og Marte Meo Tale/høre-konsulent Psykolog PPR Sundhedsplejerske Skolens lærer Den studerende vil ikke arbejde alene i institutionen, men det vil forekomme, at den studerende er alene med en børnegruppe i ydertimerne. Hjerm Dagtilbud består af børnehave, vuggestue og dagpleje. Derudover er vi fra 1. januar 2013 ledelsesmæssigt knyttet sammen med den lokale SFO. 3

4 Hjerm er et lille socialt og lokalt samfund hvor borgerne er meget engageret i byens udvikling og trivsel. Hjerm Dagtilbud har en forældredrevet støtteforening som hjælper fysisk og økonomisk med projekter institutionen måtte have ønsker om. Vi er en personalegruppe som samarbejder godt og er gode til at bruge hinanden til faglig sparring. Vi arbejder blandt andet ud fra SMITTE-modellen og de pædagogiske læreplaner. Vi arbejder i forskellige temaer hele året, som relaterer sig til de pædagogiske læreplaner. Vi har en certificeret Marte Meo-terapeut i huset, som vi blandt andet bruger i forbindelse med vores fokusbørn. Vi arbejder endvidere med inklusion og har en ressourcepædagog ansat. I vuggestuen har vi to stuer og i børnehaven tre. På alle stuer er børnene aldersintegreret. Vi har et stort fælles alrum, hvor vi mødes til forskellige aktiviteter på tværs af stuerne. Ude har vi en dejlig legeplads med bl.a. bålplads, træværksted og et stort ujævnt terræn, hvor børnene kan boltre sig. Vuggestuen har en seperat legeplads, tilpasset aldersgruppen. 4

5 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Du skal aktivt indgå i dagligdagens arbejde med børnene i samarbejde med det øvrige personale. Du skal være nærværende samt indgå i relationer med det enkelte barn og gruppen. Du skal udvise situationsfornemmelse og empati overfor børnene. I samarbejde med vejleder skal du planlægge, udføre og evaluere en aktivitet eventuelt i forhold til dit linjefag. Både i hverdagen og til vejledning skabes rum for den studerendes refleksion Du skal løbende i din praktik opsamle personlige erfaringer i din logbog, som skal danne baggrund for dialog og refleksion i vejledningstimerne. Du skal være undrende, opsøgende og reflekterende. Vi er alle i personalegruppen åbne for dialog i dagligdagen. Afhængigt af din alder og erfaring skal du forholde dig til relationer og sociale forudsætninger 5

6 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Fælles for dem er: Du skal forholde dig til Hjerm dagtilbuds værdigrundlag og læreplaner (I Hjerm Dagtilbud findes en fyldigere og dybere beskrivelse af vores pædagogiske praksis) Du vil få vejledning af lederen i Hjerm Dagtilbud i forhold til organisation og ledelse, samt samfundsmæssige opgaver og funktioner. Du skal gøre dig tanker om, hvilken påvirkning den samfundsmæssige udvikling har på barnets opvækst og adfærd F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? Du skal tilegne dig viden om det enkelte barns udvikling. Du skal iagttage og reflektere over det i vejledningstimerne. Du skal opnå indsigt i aktiviteter, der svarer til barnets alder og udvikling. Du skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang overfor børn, kollegaer og forældre. Vi anbefaler at du blandt andet læser: Lynge, Bente: anerkendende pædagogik (findes på institutionen) e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Du skal deltage i stuemøder, personalemøder og evt. pædagogiske temadage, hvor vi deler iagttagelser og refleksioner med hinanden. Du skal deltage i forældremøde og forældresamtaler. 6

7 F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Du skal være med i vores planlægning og kommende tiltag i forhold til tema, gruppen og eller det enkelte barn. I institutionen anvendes SMITTE-modellen som arbejdsredskab. Du skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer og få et indblik i at opsamle og reflektere over dine egne erfaringer i praksis, samt kunne begrunde og forholde dig etisk og kritisk reflekterende til det. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? Du skal vise en personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder, da det er en vigtig forudsætning for at kunne forklare og forstå både egne og andres måder at handle og reagere på. I en gruppe af børn vil der ofte opstå små magtkampe og konflikter. I Hjerm Dagtilbud forsøger vi etisk at vurdere, om det er konflikter, som børnene selv er i stand til at håndtere, eller om det kræver hjælp fra en voksen. Vi er en personalegruppe med en anerkendende tilgang til kommunikation, samspil og konflikter. I vuggestuen hjælper og guider vi børnene ud fra en anerkendende tilgang i forhold til at indgå i sociale relationer. I børnehaven arbejder vi med Trin For Trin hvor børnene ud fra kropssprog og mimik lærer at aflæse andres børn og voksnes følelser. Vi lærer også børnene at klare konflikterne ved at få sat ord på følelserne. Vi er bevidste om den magt, vi som voksne har i gruppen gennem vores arbejde. Med det for øje har vi en anerkendende tilgang til børnenes konflikter. Du skal opnå viden om og forståelse for den anerkendende tilgang, og at alle børn føler sig værdsat og af betydning. Du skal opnå indsigt i, hvilken betydning børnenes 7

8 indbyrdes samspil og relationer har for det enkelte barns udvikling i Hjerm Dagtilbud. d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Du skal kunne tilpasse udfordringer, der fremmer udvikling og trivsel. Du skal udvise tillid til og som udgangspunkt altid have positive forventninger til barnet. Du skal opnå indsigt i og forståelse for, at det er den voksne, der har ansvaret for, at der skabes frugtbare relationer mellem barnet og den voksne. Du skal være bevidst om at afstemme dig i forhold til barnets følelsesmæssige tilstand og intentioner med øje for at styrke samarbejdet med barnet. Ligeledes at du er bevidst om det at inddrage børnene, så de lærer de demokratiske spilleregler i børnehaven. Blive fortrolig med SMITTE-modellen som refleksionsredskab Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer: at du på førstedagen i institutionen præsenterer dig for børn og forældre mundtligt og skriftligt ved opslag. at du til hver vejledning har en dagsorden og er velforberedt. at du deltager i de relevante møder, som udover personalemøder måtte byde sig. Som f.eks. forældremøde og forældresamtaler at du ved skriftligt materiale lader det øvrige personale få tilgang til dine mål for praktikken og løbende orienterer om status at du efter vejleders ønske løser opgaver med relevans for praktikken Vi har personalemøder ca. én gang månedligt på skiftende hverdage fra 17 20, heri er der indlagt en times stuemøde. Vi har udarbejdet en beskrivelse af os som institution, som du får udleveret på dit første besøg i Hjerm dagtilbud. Mødeplanen i Hjerm Dagtilbud revideres jævnligt efter 8

9 behov. Som studerende skal du som udgangspunkt ikke åbne eller lukke, så din arbejdstid vil ligge imellem 6:45 og 16:15. Angivelse af relevant litteratur: Relevant litteratur er afhængig af den studerendes målbeskrivelse. Vi vil dog altid anbefale: Anerkendende pædagogik af Bente Lyhne. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen m. fl. Vi har en hel del af den nyeste litteratur indenfor det pædagogiske fagområde, ovennævnte bøger findes naturligvis i institutionen. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Som udgangspunkt er der sat 1½ time af til vejledning hver uge. Tidspunktet for vejledningen planlægges af institutionens leder i forbindelse med hele institutionens mødeplan, og vil fremgå af denne. Afhængig af børnetal vil forekomme, at de to studerende i Hjerm Dagtilbud har fælles vejledning med en af praktikvejlederne eller med institutionens leder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejlederen/ansvarlig for praktik i institutionen kontakter praktiklæreren på uddannelsesinstitutionen, hvis der er bekymringer, forinden vil den studerende være underrettet. 9

10 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Se kompetencemålene for 1. pratikperiode, her følger overbygningen: Du skal aktivt deltage i tilrettelæggelse, organisering og udførelse af det daglige pædagogiske såvel som praktiske arbejde i Lindegården. Du skal være reflekterende i forhold til det pædagogiske arbejde (gøre brug af din logbog) og bidrage til udviklingsprocesser. Du skal med vejledning planlægge, gennemføre og evaluere en eller flere mindre pædagogiske processer/aktiviteter. (Linjefag) Der er mulighed for at afprøve alle linjefag. Du skal deltage i at formidle pædagogisk praksis til blandt andet forældre. Dette ved dialog i forbindelse med aflevering/afhentning, beskeder til hjemmet på tavle eller via et af vores elektroniske medier. Du får evt. mulighed for at medvirke ved en forældresamtale. Du skal forholde dig etisk og kritisk reflekterende både overfor egen og dine kollegaers pædagogiske praksis. (sige til fra - og stå ved) 10

11 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF ere for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. Du skal opnå indblik i, hvilken rolle Hjerm Dagtilbud som daginstitution har i forhold til specifikke krav, ud fra de politiske og forvaltningsmæssige beslutninger og opnå overblik over Hjerm Dagtilbud som helhed. (Hertil vil du få vejledning af lederen). Du skal være reflekterende over stedets opgaver i forhold til omsorg, opdragelse og udvikling. Herunder udvikling i trivsel, læring, socialisering og dannelse. Være medvirkende til at arbejde målrettet med at gøre børnene klar til deres videre liv. Du skal forholde dig til de kulturelle vilkår i Lindegården, og hvilke samfundsmæssige vilkår vi har i et lille landsbysamfund. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Du skal forholde dig til Hjerm Dagtilbuds kultur, ledelse og pædagogiske principper. Du skal bidrage til den fortsatte udvikling med vægt på trivsel og sundhed. Du vil opleve et meget velfungerende tværfagligt samarbejde i Hjerm Dagtilbud, du vil få kendskab til institutionens øvrige afdelinger, tale- /hørekonsulenten, skolen, og lokalområdet generelt. 11

12 Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Du vil opnå indsigt i et pædagogisk arbejde, som er båret af værdier vi er en personalegruppe med forskellige værdier i rygsækken. Vi har en anerkendende tilgang med fælles værdisæt, som vores pædagogiske arbejde bygger på. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer: at du på førstedagen i institutionen præsenterer dig for børn og forældre mundtligt, og skriftligt ved opslag. At du til hver vejledning har udarbejdet en dagsorden og er velforberedt. At du deltager i de relevante møder, som udover stuemøder/personalemøder måtte byde sig. Som f.eks. pædagogisk-dag, forældremøde og forældresamtaler. At du ved skriftligt materiale lader det øvrige personale få tilgang til dine mål for praktikken og løbende orienterer om status At du efter vejleders ønske løser opgaver med relevans for praktikken Vi har personalemøder ca. en gang månedligt på skiftende hverdage fra 17 20, heri er der indlagt en times stuemøde. Herudover kan der aftales ekstra møder efter behov. Vi har udarbejdet en beskrivelse af os som institution, som du får udleveret på dit første besøg i Hjerm Dagtilbud. Mødeplanen i Hjerm Dagtilbud revideres jævnligt efter behov. Som studerende skal du som udgangspunkt ikke åbne eller lukke, så din arbejdstid vil ligge imellem 6:45 og 16:15. Angivelse af relevant litteratur: Relevant litteratur er afhængig af den studerendes 12

13 målbeskrivelse. Vi vil dig altid anbefale: Anerkendende pædagogik af Bente Lyhne. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen m. fl. Vi har en hel del af den nyeste litteratur indenfor det pædagogiske fagområde, ovennævnte bøger findes naturligvis i institutionen. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Som udgangspunkt er der sat 1½ time af til vejledning hver uge. Tidspunktet for vejledningen planlægges af institutionens leder i forbindelse med hele institutionens mødeplan og vil fremgå af denne. Afhængig af børnetal vil det forekomme, at de to studerende i Hjerm dagtilbud har fælles vejledning med én af praktikvejlederne eller med institutionens leder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejlederen/ansvarlig for praktik i institutionen kontakter praktiklæreren på uddannelsesinstitutionen, hvis der er bekymringer, forinden vil den studerende være underrettet. 13

14 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF ere og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik:

15 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og Se kompetencemålene for 1. og 2. pratikperiode, her følger overbygningen: Du skal aktivt indgå i det pædagogiske arbejde i Hjerm Dagtilbud. Du skal selvstændigt kunne udføre en pædagogs arbejde og selvstændigt gennemføre aktiviteter i større og mindre grupper. Du skal bidrage med din viden og din erfaring. Du skal arbejde anerkendende med fokus på inklusion og rummelighed (vi arbejder med SMITTE-modellen) Du skal kunne begrunde din pædagogiske praksis ud fra både teoretisk og praktisk viden. (Eventuelt arbejde med et emne i en periode i forhold til læringsmål) Du skal gennem pædagogiske opgaver få færdigheder i at analysere og reflektere over egen praksis. (Eventuelt et skriftligt produkt og gerne indenfor linjefag eller læreplanstema.) Du skal ud fra det foretage en kritisk analyse, beskrive og komme med fagligt begrundede og udviklende løsningsforslag. e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Du skal ud fra dine refleksioner over egen praksis (logbog) forholde dig til dig selv som en del af den generelle profession som pædagog, men også som pædagog i Hjerm Dagtilbud, der arbejder ud fra vores læreplan og vores pædagogiske værdigrundlag. Du skal kunne arbejde med dine svage sider og blive svagheden bevidst, så du fremadrettet kan styrkes eller på anden måde kompensere for svagheden. Du skal aktivt indgå i og tage medansvar for samarbejdet. Du skal reflektere over samarbejde og evaluere dette og komme med forslag til udvikling heraf. Du skal forberede og afholde en forældresamtale i samarbejde med vejleder. 15

16 Du skal lave iagttagelser af børn og kunne se udviklingsmuligheder hos det enkelte barn og gruppen og igangsætte forandrende processer i samarbejde med relevante faggrupper Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Du skal kunne støtte, lede og udfordre barnets læring. Du skal kunne se værdien i legen, både den igangsatte og den af barnets eget initiativ Du skal ud fra det enkelte barn og gruppen fagligt begrunde pædagogiske mål hensigter og aktiviteter. Du skal være kritisk reflekterende, undrende og spørgende overfor vores pædagogiske arbejde i Hjerm Dagtilbud. Dette ud fra teori, forskning og praktisk forståelse. (Viden fra uddannelsesinstitutionen.) Du skal kunne udvise forståelse for både profession og etiske aspekter i dit pædagogiske arbejde i Hjerm Dagtilbud. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF ere for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? I Hjerm Dagtilbud består det pædagogiske arbejde i at fremme børns udvikling, guide og igangsætte aktiviteter, som er tilpasset barnets alderstrin og kunnen, og herigennem skabe nære relation til det enkelte barn. Vi arbejder ud fra de seks læreplanstemaer. Vi arbejder i temaer fire gange årligt, hvor vi har fokus rettet mod relevante temaer, som knyttes til læreplanen. Vi laver billeddokumentation og evaluerer igennem SMITTE-modellen og på vores p-møder. 16

17 Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, hvor vi italesætter - i stedet for skældud. Humor er en vigtig del af hverdagen, og vi bestræber os på at imødekomme alle de forskelligheder, der findes i institutionen. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? Vi tilbyder og afholder løbende forældresamtaler, hvor vi inddrager forældrene i handlemuligheder for barnet. Vi arbejder tværfagligt med flere faggrupper, og den studerende kan få mulighed for at være med i samtalen. Grundkernen i vores pædagogik er den anerkendende tilgang. Vores mål er at møde både børn, forældre og kollegaer på en måde, så de føler sig set, hørt og forstået. Vi arbejder med SMITTE-modellen, sociogrammer, temaer og marte meo. (Vi har certificeret Marte Meoterapeut.) c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. Vi arbejder ud fra de lovbestemte læreplanstemaer. Dette er en integreret del af vores hverdag i Hjerm Dagtilbud. Vi har forskellige temaer gennemåret. Ser vi nogle områder, der kræver fokus, arbejder vi ud fra SMITTE-modellen og inddrager eventuelt vores ressourcepædagog. Vi vægter en nær relation til barnet højt og er bevidste om den voksnes ansvar for relationen. Vi har fokus på nærmeste udviklingszone og benytter dette som et redskab i det pædagogiske arbejde. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? 17

18 Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og -identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Vi er en institution, som er fagligt bevidste. Vi er løbende på kurser og diplommoduler. Vi er en personalegruppe med forskellige faglige forudsætninger men som supplerer hinanden godt. I Hjerm Dagtilbud har vi et godt samarbejde med bl.a. høre/ tale konsulent, skolepsykolog med flere. Vi bidrager alle med at give det enkelte barn så god en begyndelse på livet som muligt. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer: at du på førstedagen i institutionen præsenterer dig for børn og forældre mundtligt og skriftligt ved opslag. at du til hver vejledning har en dagsorden og er velforberedt. at du deltager i de relevante møder, som udover personalemøder måtte byde sig. Som f.eks. forældremøde og forældresamtaler at du ved skriftligt materiale lader det øvrige personale få tilgang til dine mål for praktikken og løbende orienterer om status at du efter vejleders ønske løser opgaver med relevans for praktikken 18

19 Vi har personalemøder ca. en gang månedligt på skiftende hverdage fra 17 20, heri er der indlagt en times stuemøde. Vi har udarbejdet en beskrivelse af os som institution, som du får udleveret på dit første besøg i Hjerm Dagtilbud. Mødeplanen i Hjerm Dagtilbud revideres jævnligt efter behov. Som studerende skal du som udgangspunkt ikke åbne eller lukke, så din arbejdstid vil ligge imellem 6:45 og 16:15. Angivelse af relevant litteratur: Relevant litteratur er afhængig af den studerendes målbeskrivelse. Vi vil dig altid anbefale: Anerkendende pædagogik af Bente Lyhne. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen m. fl. Vi har en hel del af den nyeste litteratur indenfor det pædagogiske fagområde, ovennævnte bøger findes naturligvis i institutionen. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Som udgangspunkt er der sat 1½ time af til vejledning hver uge. Tidspunktet for vejledningen planlægges af institutionens leder i forbindelse med hele institutionens mødeplan, og vil fremgå af denne. Afhængig af børnetal vil det forekomme, at de to studerende i Hjerm Dagtilbud har fælles vejledning med en af praktikvejlederne eller med institutionens leder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejlederen/ansvarlig for praktik i institutionen kontakter praktiklæreren på uddannelsesinstitutionen, hvis der er bekymringer, forinden vil den studerende være underrettet. 19

20 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. I Hjerm Dagtilbud arbejder vi ud fra den anerkendende pædagogik både i forhold til personale, forældre og børn. Vi ser på det barnet kan, tager udgangspunkt og styrker det i dets eksisterende kompetencer og ressourcer. Vi vægter en nær relation mellem barn og voksen højt, ligesom vi støtter op om børns indbyrdes relationer. Vi arbejder med inklusion og bruger hinanden stuerne imellem til at opnå venskaber. Vi fortæller de gode historier om barnet. Vi har meget fokus på fællesskabet og arbejder målrette på at give alle børn gode betingelser for at få en god og indholdsrig hverdag i Hjerm Dagtilbud. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Vi har fokus på det sociale fællesskab. Med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer skaber vi læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn føler sig værdifulde og betydningsfulde og deltager i fællesskabet hvor alle børn ses og anerkendes og dermed trives og udvikler deres kompetencer. Praksisfortællinger implementeres som metode til refleksion over egen praksis med fokus på inkluderende pædagogik. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. I det anerkendende arbejde er relationsdannelse et 20

21 F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børneog ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? nøgleord. Vi er vores magt bevidst ift. guidning ved konflikter, ligesom vi er bevidste om vores magtposition ift. at fortælle barnets gode historie. Børne- og ungekulturen er præget af samfundets udvikling. Det være sig både på det materielle område, det sociale, det familiære og det følelsesmæssige område. Børns lege afspejler den tid og de rollemodeller de er iblandt. At børnene er produkt af den samfundsmæssige udvikling, ser vi bl.a. ved deres fortrolige måde at bruge de mange forskellige medier på, deres måde at lege rollelege med travle forældre og bonusforældre, der går til møder og er på kurser, ligesom deres MPG-lege er et produkt af samtiden. Vores forældresamarbejde har stor prioritet i Lindegården. Det er i det gode forældresamarbejde, at vi finder den bedste løsning for det enkelte barn. Herudover har vi tværfaglige grupper, som giver råd og vejledning til det enkelte barns trivsel og udvikling. Hjerm Dagtilbud har en aktiv støtteforening,som selvstændigt arrangerer aktiviteter til glæde for institutionens brugere. Vi deltager aktivt i lokalområdets mange forskelligartede aktiviteter og gør brug af lokalområdets faciliteter. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? Vi mener at alle børn skal ses med lige stor værdi og arbejder grundlæggende ud fra et anerkendende grundsyn. Vi har fokus på barnets nærmeste udviklingszone og det tværfaglige samarbejde. Vi arbejder ressourcefokuseret og med en narrativ tilgang at fortælle den gode historie h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Ved iagttagelse og refleksion finder vi barnets og gruppens styrker og udnytter de ressourcer og kompetencer, der er. Med den narrative og 21

22 F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. anerkendende tilgang bygges der bro mellem forskellighed og temperament. Ved mistrivsel eller sen udvikling benyttes bl.a. Kompetencehjulet, handleplan og matrix, Tras, Sprogpakkens sprogvurderingsmateriale samt Kuno Beller med henblik på tidlig indsats overfor børn med særlige behov. Den forebyggende indsats iværksættes altid i tæt samarbejde med forældrene. Vores arbejde defineres af dagtilbudsloven, Struer Kommunes værdigrundlag, børne- ungeværdier og Struer Kommunes dagtilbudspolitik. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Vi arbejder ud fra de seks lovbestemte læreplanstemaer. Udover at de er en integreret del af vores hverdag, arbejder vi i forskellige temaer, som knytter sig til læreplanstemaer. Vi har udarbejdet en SMITTE-model over alle temaerne. Vi arbejder med sprogvuderinger ud fra behov. Vi har et godt samarbejde med SFO og skole for at skabe gode overgange for børnene. Når et barn skal begynde i skole, afholder vi først forældresamtaler i børnehaven herefter en samtale mellem pædagogen og SFO/skole. Forældrene bliver inviteret til møde i sfo/skole med henblik på at skabe den bedst mulige begyndelse på skolelivet. I Struer kommune begynder børnene i førskolegruppe den 1. april. 22