Livet skal leves hele livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet skal leves hele livet"

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing stod bag nedsættelsen af en Hjemmehjælpskommission i juni Kommissionen afrapporterede den 1. juli 2013 med i alt 29 anbefalinger om fremtidens hjemmehjælp. Fælles for kommissionens anbefalinger er, at de tager udgangspunkt i det mere differentierede ældrebillede, der tegner sig nu og i årene fremover. Kommissionen skelner mellem tre grupper: Ældre borgere, som kan klare sig helt uden hjælp. De er raske, økonomisk mere velstillede, bedre uddannet og har stabile netværk. Denne gruppe af ældre har ikke behov for hjælp, men kan være i målgruppen for en forebyggende indsats. Ældre borgere, der rammes af funktionstab som følge af sygdom og alderdom. De vil få brug for hjælp primært i form af rehabilitering og eventuelt understøttet af teknologiske hjælperedskaber. Ældre med omfattende plejebehov i eget hjem. De gennemgår ofte komplekse pleje- og behandlingsforløb, som går på tværs af social- og sundhedsområdet. Denne gruppe af ældre har brug for øget opmærksomhed. Fremtidens ældrepleje bør ifølge kommissionen tage afsæt i dette mere differentierede billede. Ældreplejen bør tilrettelægges sådan, at den i langt højere grad støtter ældre i at leve et så uafhængigt liv som muligt. De ældre skal kunne forvente, at alle deres ressourcer bringes i spil. Samtidig skal det sikres, at der er den rette indsats til de ældre, som har brug for omfattende hjælp. Finanslovsaftalen for 2014 Med finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et markant og permanent løft af ældreområdet. Midlerne kan anvendes bredt på ældreområdet og skabe grundlag for, at kommunerne kan levere en bedre ældrepleje. Det følger af aftalen, at kommunerne får mulighed for at anvende pengene på en måde, der sikrer mest velfærd for pengene. Det kan både være ved at hjælpe borgere med at genvinde og bevare deres kræfter og ved at hjælpe borgere, som har omfattende og sammensatte plejebehov. Midlerne kan fx bruges til en styrket indsats til de svageste ældre, til bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad) og til en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Det er i tråd med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, som peger på, at et differentieret ældrebillede kræver en differentieret indsats. II. Oplæg til sikring af bedre kvalitet i ældreplejen Side 1 af 7

2 Regeringen ønsker en bedre kvalitet i ældreplejen. Med finanslovsaftalen for 2014 sikrer vi et markant økonomisk løft af hele ældreområdet og skaber grundlag for, at kommunerne kan foretage de nødvendige investeringer i ældreplejen. Det er nu op til kommunerne at sikre, at midlerne anvendes på en måde, der giver mest mulig velfærd for pengene. Med dette oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens rapport ønsker regeringen at sikre, at det varige økonomiske løft til ældreområdet suppleres af en opdateret lovgivning, som kan være med til at understøtte en kvalitetsudvikling på området. Det er væsentligt for regeringen, at de lovgivningsmæssige rammer for kommunernes indsats på området er gearet til fremtidens mere differentierede ældregruppe. Regeringen er særligt optaget af de anbefalinger, som vedrører den forebyggende indsats (målretning af de forebyggende hjemmebesøg), den igangværende omlægning til rehabiliterende indsatser i kommunerne (understøttelse via lovgivning), samt sikring af en hjemmehjælp af høj kvalitet målrettet de svageste ældre. Det er endvidere vigtigt for regeringen at medvirke til afbureaukratisering i kommunerne. Opfølgningen på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger skal desuden ses i lyset af eksisterende indsatser, herunder den fællesoffentlige strategi for digital velfærd, der blev lanceret i efteråret 2013 og bl.a. skal fremme brugen af velfærdsteknologi på ældreområdet, digitaliseringsreformen på sundhedsområdet, der indeholder en række markante tiltag til at styrke digitaliseringen og informationsudvekslingen i forhold til borgere i den kommunale ældrepleje samt den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, der skal skabe mere sammenhængende forløb for syge ældre mennesker og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Målsætninger for ældreområdet Regeringen har to overordnede målsætninger for den sociale indsats på ældreområdet: 1. målsætning: Ældre borgere skal være selvhjulpne længst muligt Regeringens mål er at understøtte ældre borgere, som kan selv, i at forblive selvhjulpne og uafhængige af hjælp så længe som muligt. Dette skal ske gennem en målrettet og effektiv forebyggelsesindsats og ved hjælp af systematiske og kvalificerede rehabiliteringsforløb. Målet er at sikre, at forebyggelses- og rehabiliteringsindsatserne gør en positiv forskel og bidrager til en mere selvstændig hverdag for borgeren med mere livskvalitet til følge. 2. målsætning: Øget kvalitet og sammenhæng i indsatsen overfor svage ældre borgere Regeringens mål er, at ældre borgere som modtager meget hjælp og støtte i hjemmet på grund af komplekse plejebehov, skal sikres en pleje af høj kvalitet. Målet er endvidere, at disse borgere oplever en større tryghed og mere værdighed i plejen. Det skal ske ved at sikre, at hjælpen er koordineret, sammenhængende og forudsigelig, så det er den enkelte borgers behov, der er omdrejningspunktet for indsatsen og ikke systemet. Regeringens ønsker desuden at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre borgere, så de støttes i igen at blive en del af fællesskabet. Det vil understøtte regeringens to overordnede målsætninger. Ufrivillig ensomhed er medvirkende årsag til øget utryghed og påvirker ofte den ældres samlede helbredssituation i negativ retning med dårlig livskvalitet til følge. Regeringen ønsker derfor en øget opmærksomhed omkring den sociale dimension i hjemmeplejen, så de medarbejdere, der dagligt kommer i hjemmet, gør mere Side 2 af 7

3 aktivt brug af deres kendskab til borgerens almene trivsel og livskvalitet og støtter ensomme ældre borgere i at deltage i forebyggende og sociale aktiviteter. Målsætningerne skal være med til at fokusere indsatsen på ældreområdet, så pengene bliver brugt bedst muligt. Regeringen vil sætte ind med initiativer på tre områder: 1) Målrettet og effektiv forebyggelse, 2) Borgeren i centrum for en bedre og mere systematisk rehabilitering, og 3) Bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen til de svage ældre. De enkelte initiativer udgør regeringens oplæg til, hvordan der fra centralt hold bør følges op på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. 1. MÅLRETTET OG EFFEKTIV FOREBYGGELSE Der er et stort potentiale i at forbedre den forebyggende indsats til ældre borgere. En effektiv forebyggelse kan være med til at sikre ældre borgere et liv med mindst mulig sygdom, tab af funktionsevne og afhængighed af hjælp. Samtidig kan en god forebyggende indsats hjælpe den enkelte til at få en dagligdag med social kontakt og meningsfulde gøremål, hvor egne ressourcer bringes i spil. Ordningen med de forebyggende hjemmebesøg spiller en central rolle i forhold til at få kontakt til borgere, der kan have gavn af en forebyggende indsats. Hjemmehjælpskommissionen har peget på, at de forebyggende hjemmebesøg bør tage afsæt i, hvordan de nuværende og de kommende ældregenerationer tegner sig. De nye ældregenerationer har generelt et bedre helbred og er mindre nedslidte end de ældregenerationer, der var grundlaget for indførelse af forebyggende hjemmebesøg i midten af 1990 erne. I dag lever mange +75-årige et aktivt liv, og de har hverken behov for eller lyst til et forebyggende hjemmebesøg. Samtidig mener Hjemmehjælpskommissionen, at der er ældre borgere under 75 år, som vil kunne have betydelig gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Det kan fx være ældre borgere som er i en særlig risikosituation blandt andet som følge af ensomhed, sygdom eller tab af ægtefælle. Regeringen mener, at der er behov for at gentænke ordningen og i højere grad målrette besøgene til de ældre borgere, som har reel gavn af den form for forebyggende indsatser. Det bør i højere grad være borgerens samlede ressourcer samt deres risiko for tab af funktionsevne, som bestemmer, om der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Regeringen ønsker: Større fleksibilitet og øget målretning af de forebyggende hjemmebesøg Aldersgrænsen for tilbagevendende årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 år til 80 år. Vi ved, at effekten af de forebyggende hjemmebesøg er større for de 80-årige end for de 75-årige. Derfor skal de tilbagevendende årlige besøg målrettes de over 80-årige. Borgere mellem 65 og 79 år i særlige risikogrupper skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Vi ved, at tidlig forebyggelse kan være afgørende for at undgå, at problemerne vokser sig store. Derfor skal borgere, som er i vanskelige livssituationer tilbydes et hjemmebesøg. Det gælder fx borgere, som lige har mistet deres ægtefælle, borgere med misbrugsproblemer og borgere, der er isoleret i særlig grad. Alle 75-årige skal fortsat tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Besøget skal bl.a. bruges til af- Side 3 af 7

4 klaring af behovet for fremtidige besøg, herunder identificere ældre borgere i risikogrupper. Der bliver mulighed for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem. Fordelen ved gruppebaserede tilbud er, at de kan få borgere i tale, som normalt vil sige nej tak til et hjemmebesøg, ligesom de kan have en effekt i forhold til netværksdannelse. Opsporing af ældre med behov for forebyggende hjemmebesøg Der skal udarbejdes en vejledning med redskaber til opsporing af ældre med behov for et forebyggende hjemmebesøg. Redskaberne har til formål at understøtte kommunerne i vurderingen af, om en borger har behov for et forebyggende hjemmebesøg. 2. BORGEREN I CENTRUM FOR EN BEDRE OG MERE SYSTEMATISK REHABILITERINGSINDSATS Det er regeringens klare holdning, at hvis vi ved hjælp af rehabiliterende indsatser på meningsfuld vis kan hjælpe ældre borgere til en mere selvstændig hverdag, så er det den vej, vi skal gå. Behovet for at klare sig selv og bevare kontrollen over egen hverdag forsvinder ikke, blot fordi vi bliver gamle. Derfor skal ældre borgere også som udgangspunkt hjælpes til igen at blive i stand til at klare sig selv og leve et liv i overensstemmelse med deres egne ønsker og værdier. Stort set alle kommuner arbejder med rehabilitering eller hjælp til selvhjælp men på meget forskellig vis. Hjemmehjælpskommissionen peger på, at kommunernes meget forskelligartede praksis og tilgang til rehabilitering giver betydelige forskelle i forhold til målgrupper, indholdet i tilbuddet og i forhold til brugerinddragelsen omkring rehabiliteringsforløbet. Det har betydning for kvaliteten af den rehabiliteringsindsats, som den enkelte borger modtager. Regeringen ønsker at sætte en klar kvalitetsdagsorden på rehabiliteringsområdet en dagsorden, der fokuserer på, at rehabilitering skal gøre en positiv forskel for den enkelte borger og reelt hjælpe borgeren til en bedre hverdag mest muligt uafhængig af hjælp. Regeringen ønsker derfor at følge op på Hjemmehjælpskommissionens anbefaling om aktivt at understøtte både kommunernes rehabiliteringsarbejde og borgerens retssikkerhed gennem klar og entydig lovgivning. Afsættet for at lovgive på området er, at borgere, der har ressourcerne til det, skal have ansvar og mulighed for aktivt at indgå i et samarbejde med kommunen om, hvordan de bedst kan fastholde en hverdag i overensstemmelse med deres hidtidige liv. Det skal ske gennem systematiske rehabiliteringsforløb, der fx kan bestå af fysisk træning samt støtte og vejledning i, hvordan borgerne igen kan blive i stand til selv at mestre hverdagen. Under forløbet kan borgerne få hjælp til det, som de (endnu) ikke selv kan klare. Samtidig skal det sikres, at for de borgere, hvor det ikke giver mening at igangsætte et rehabiliteringsforløb, der skal der selvfølgelig være den nødvendige hjemmehjælp som hidtil. Med afsæt i Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger ønsker regeringen at præcisere, at hjemmehjælpen skal gives med et rehabiliterende sigte, hvor der sættes fokus på, hvordan hjælpen ydes, og på hvordan hjælpen kan understøtte en aktiv inddragelse af borgerens egne ressourcer. Side 4 af 7

5 Det skal samtidig tydeliggøres, at hjælpen altid løbende skal tilpasses den enkelte borgers behov. Selvom en borgers funktionsniveau er varigt nedsat, kan borgerens konkrete behov for hjælp ændre sig undervejs i både op- og nedadgående retning. I tråd med Hjemmehjælpskommissionens anbefaling ønsker regeringen derfor at ophæve sondringen mellem midlertidig og varig hjælp, og i stedet sikre, at hjælpen til enhver tid matcher borgerens aktuelle behov. For at understøtte kvalitetsdagsordenen skal der sikres en bedre kvalitativ og kvantitativ dokumentation af den rehabiliterende indsats. Der skal fokus på, om indsatsen gør en positiv forskel for borgeren, og der skal tilvejebringes viden om, hvilke metoder der giver den bedste effekt. Regeringen ønsker: En ny rehabiliteringsbestemmelse i serviceloven, som skal: Sikre at kommunerne tilbyder tidsafgrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb. Kommunerne skal tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer, som modtager eller søger om hjemmehjælp, og hvor det vurderes, at borgeren har ressourcer og potentiale for at forbedre funktionsevnen. Rehabiliteringsforløbet skal ske i tæt samarbejde med borgeren og med afsæt i mål, som borgeren har været med til at fastsætte. Understøtte kommunerne i at arbejde systematisk med rehabiliteringsforløb. Kommunerne skal arbejde med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Der skal opstilles nogle fælles grundprincipper for at sikre, at der arbejdes rehabiliterende og ud fra viden om, hvad der virker. Præcisere målgruppen for rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløb skal tilbydes borgere, som har et rehabiliteringspotentiale. Dvs. at det er muligt at forbedre borgerens funktionsevne og dermed mindske behovet for hjælp. Forbedre borgernes retssikkerhed. Det skal bl.a. tydeliggøres, hvilke rettigheder borgeren har i forhold til afgørelse om rehabiliteringsforløb, herunder klageadgang, samt hvordan borgeren er stillet med hensyn til selv at kunne vælge leverandør under et rehabiliteringsforløb. Præcisere borgernes eget ansvar. Et rehabiliteringsforløb vil som hovedregel gå forud for visitation til hjemmehjælp. En opdatering af servicelovens hjemmehjælpsbestemmelse: Fastholdelse af hjemmehjælpen til de svage ældre. Præcisering af, at hjemmehjælp skal gives til de borgere, som ikke på meningsfuld vis kan hjælpes til en nemmere hverdag via rehabilitering. Det rehabiliterende sigte med hjælpen præciseres. Hjemmehjælpen vil være den samme som i dag, men det skal præciseres, hvad målet med hjælpen er, og hvad der skal til for at nå de mål. Løbende tilpasning af hjemmehjælpen. Hjemmehjælpen skal løbende tilpasses borgerens aktuelle behov, og skal derfor ophæves sondringen mellem midlertidig og varig hjælp. Det indbefatter samtidig, at borgerne ikke længere vil kunne opkræves betaling for en midlertidig hjælp. Side 5 af 7

6 3. KVALITET OG VÆRDIGHED I INDSATSEN TIL DE SVAGE ÆLDRE Ældre borgere, der modtager omfattende hjælp i eget hjem, gennemgår ofte komplekse pleje- og behandlingsforløb, som går på tværs af social- og sundhedsområdet, og som involverer flere forskellige former for hjælp og flere forskellige faggrupper. Tendensen går i retning af endnu flere ældre i eget hjem med komplekse plejebehov. Dels som følge af udviklingen med flere ældre, der lever længere, og som rammes af langvarige sygdomme, herunder især demenssygdomme. Dels som følge af øget ambulant behandling og kortere indlæggelsestider. De mere komplekse forløb giver øgede udfordringer til kommunerne i forhold til at sikre en sammenhængende og integreret indsats på tværs af social- og sundhedsområdet. Hvis hjælpen til borgeren ikke hænger sammen, skaber det først og fremmest utryghed og bekymring hos borgeren. Derudover kan borgerens tilstand forværres, og det kan medføre unødige hospitalsindlæggelser. Regeringen ønsker at sikre øget sammenhæng i indsatsen til hjemmeboende ældre borgere med komplekse plejebehov, og som modtager meget hjælp (fx både hjemmehjælp og hjemmesygepleje). De forskellige kommunale indsatser skal være koordinerede og udgøre et sammenhængende forløb for den enkelte borger uanset hvilke faggrupper eller forvaltninger, der er involveret. Samtidig skal der arbejdes på at give den enkelte borger mere struktur og forudsigelighed i hjælpen i hverdagen, så borgeren ved, hvem der kommer og hvornår. Regeringen ønsker endvidere at tage mere konkret fat på udfordringerne med ensomhed og social isolation blandt de svage ældre, som modtager meget hjælp. Alt for mange svage ældre oplever at føle sig ensomme mod deres egen vilje, og det kan have alvorlige konsekvenser både for deres helbred og trivsel. Det er ikke hjemmeplejens opgave at være ældre borgers sociale netværk, men der kan gøres mere aktivt brug af de udførende medarbejderes kendskab til den ældres almene trivsel og livskvalitet herunder eventuelle ensomhedsproblemer. Medarbejderen kan således støtte ensomme borgere og facilitere, at borgeren eksempelvis kommer i et dagcenter eller får kontakt til tilbud i frivilligt regi. Regeringen vil derfor følge op på Hjemmehjælpskommissionens anbefaling om at styrke den sociale og forebyggende indsats i hjemmeplejen. Regeringen ønsker at få mere viden om, hvorvidt der er positiv effekt ved at bruge hjemmeplejens udførende medarbejdere til aktivt at modvirke social isolation og ensomhed blandt ældre, der modtager meget hjælp. Regeringen ønsker: En mere sammenhængende indsats Kommunerne skal opstille fælles mål og sikre løbende opfølgning. Som led i opdatering af hjemmehjælpsbestemmelsen i serviceloven skal kommunerne forpligtes til at arbejde med mål for borgerne og sikre løbende opfølgning. Arbejdet med mål og opfølgning skal gå på tværs af ydelser, fx hjemmehjemmehjælp og hjemmesygepleje, så der sikres sammenhængen i indsatsen for borgere med komplekse behov. Udvikling af en national generel beskrivelse for det gode forløb. Der skal udvikles en national generel beskrivelse for det gode forløb målrettet gruppen af ældre borgere med omfattende og komplekse plejebehov. Den generelle beskrivelse skal redegøre for gode metoder og principper til at skabe en mere sammenhængende indsats. Side 6 af 7

7 Mere struktur og forudsigelighed i hjælpen. Borgere med omfattende plejebehov bør dagligt have besked om, hvornår på dagen de kan forvente et besøg, og hvem der kommer. Der igangsættes et projekt, som skal medvirke til, at de oplysninger, som allerede findes i kommunernes omsorgssystemer, også når ud til borgeren. Borgeren opnår på den måde øget tryghed og bedre mulighed for at planlægge dagligdagen. Social dimension i hjemmeplejen Styrket indsats mod ensomhed blandt modtagere af hjemmehjælp. Der igangsættes et udviklingsprojekt, hvor kommuner i samarbejde med frivillige organisationer skal arbejde med at støtte ældre, der modtager hjælp, og som har vanskeligt ved at opretholde et socialt aktivt liv, i at deltage i forebyggende og aktiverende tilbud. Projektet skal bidrage til evidensbaseret viden om, hvilken rolle hjemmeplejen kan spille i forhold til at modvirke social isolation og ensomhed blandt ældre, der modtager meget hjælp. Ophævelse af kontaktpersonordningen Ophævelse af kontaktpersonordningen. Hjemmehjælpskommissionen har vurderet, at servicelovens regler om en fast kontaktperson på myndighedsniveau ikke bidrager væsentligt til at skabe mere sammenhængende forløb og mere kvalitet for borgerne. Kravet om en fast kontaktperson ophæves derfor med henblik på at frigøre midler til en styrket indsats mod ensomhed blandt modtagere af hjemmehjælp. Side 7 af 7

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 25 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

jemme jælps ommis ionen

jemme jælps ommis ionen Den fremadrettede indsats / 1 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen jemme jælps ommis ionen rapport fra Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats KL og PLO (2011):

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp).

Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp). Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Att.: sm@sm.dk og chs@sm.dk 15. september 2014 OF Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om social service

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Ideerne er formuleret af lederne af de decentrale enheder på ældreområdet, medlemmer af Sektorudvalget og nogle medarbejdere i C-SS.

Ideerne er formuleret af lederne af de decentrale enheder på ældreområdet, medlemmer af Sektorudvalget og nogle medarbejdere i C-SS. Ideer til indsatser der kan søges penge til fra Puljen til løft af ældreområdet Indledning Dette notat indeholder ideer til indsatser, der kan søges om penge til fra Puljen til løft af ældreområdet. Ideerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28 Dagsorden Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. februar 2014 Tid 09:00 Sted ML 0.28 NB. Gæster: Kl. 9.30 Under pkt. 6 deltager socialudvalgsformand Jørgen Tousgaard Kl. 12 Under pkt. 13 deltager centerchef

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven) Afsnit I. Indledning. Kapitel 1. Forord

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven) Afsnit I. Indledning. Kapitel 1. Forord Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Forord [Forord og indledning udestår]

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET 1 of 11 Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere