I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen."

Transkript

1 Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: G Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen Forvaltning: Sekretariatet Sundhed og ældre Dato: Sendes til: Indledning Den 21. maj 2015 godkendte udvalget Retningspile for fremtidens rehabilitering på sundheds- og ældreområdet, der sætter de overordnede rammer for en øget satsning på rehabilitering på områderne. Siden retningspilene blev godkendt, er der i marts etableret en træningshøjskole på plejecenter Åbakken. I løbet af 2016 har sundheds- og omsorgsområdet med repræsentanter fra forvaltningen, ledelsen og forskellige faggrupper arbejdet med, hvordan der kan sættes skub på omstillingen til den rehabiliterende tilgang, som beskrevet i retningspilene. Ud fra dette arbejde, er der formuleret et udkast til en rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet for borgere med behov for ydelser fra omsorgsområdet. Modellen er bl.a. inspireret af egne erfaringer fra organisationen, Roskilde Kommunes omsorgsområde, der har gennemført en tilsvarende proces samt håndbog for rehabiliteringsforløb på ældreområdet, som sundhedsstyrelsen med flere har udgivet i kølvandet på servicelovens 83 a. I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Vision Visionen med rehabiliteringsmodellen er at fremme den enkeltes borgers mulighed for størst og længst mulig aktiv deltagelse i eget hverdagsliv. Målet er at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb, hvor omdrejningspunktet er borgernes egne ressourcer, behov og ønsker og hvor fokus er på, at borgeren udvikler eller genvinder den samlede funktionsevne. Med modellen ønskes altså en systematisk rehabiliterende tilgang på tværs af omsorgsområdet, hvor fokus for alvor ændres fra kompenserende ydelser til at arbejde med borgeren udviklingspotentialer.

2 På sigt forventes den rehabiliterende tilgang at være med til at skabe råderum til at passe flere borgere, der kommer som følge af stigende ældre befolkning, flere multisyge og flere opgaver til kommunerne. Dette ved: At flere borgere har behov for mindre hjælp som følge af en effektiv og helhedsorienteret indsats. At der sættes ind med de rette ressourcer og fagpersoner på rette tidspunkt, som dermed sikrer mere stabile forløb og forebygger forværringer. Rehabiliteringsmodel for borgerforløb på omsorgsområdet. Rehabiliteringsmodellen for borgerforløb på sundheds- og omsorgsområdet i Randers Kommune bygger på Marselisborgcentrets hvidbogsdefinition af rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Den følger endvidere anbefalingerne fra håndbog for rehabiliteringsforløb på ældreområdet og dermed indfrier den kravene, som udspringer af servicelovens 83a. Samlet vil det sige, at forslaget beskriver en tilgang til borgere, der Involverer borgeren og evt. dennes pårørende i fastsættelse af mål og valg af indsatser. Er helhedsorienteret og tager afsæt i hele borgerens hverdagsliv og funktionsevne både fysisk, psykisk og socialt Er tidsbegrænset eller dynamisk Sikrer tværfagligt samarbejde og koordinering Er individuelt og fleksibelt tilrettelagt på baggrund af borgerens individuelle mål Baseres på en faglig udredning og løbende revurderes. Indholdet i rehabiliteringsmodellen Det er tanken, at rehabiliteringsmodellen skal ses som en fælles og overordnet model, der beskriver, hvordan indsatsen og hjælpen tilrettelægges for borgere, der får eller må forventes at skulle have ydelser fra omsorgsområdet, hvilke faser, der er i borgerens forløb og hvordan der sikres en systematisk samarbejdsproces mellem fagpersonalet, borgeren og de pårørende. Derfor vil det også gælde personer, der henvises til genoptræning fra hospitalet eller personer, der deltager i forløbsprogrammer selv om de ikke pt. modtager ydelser fra omsorgsområdet, men som forventes inden for en overskuelig fremtid at ville skulle visiteres til omsorgsområdet. Forslaget er en overordnet model og når den skal omsættes til praksis, skal den følges op med konkrete arbejdsgangsbeskrivelser. Nedenfor beskrives, hvordan faserne i modellen:

3 1. Indgang Der er mange måder at henvende sig til sundheds- og omsorgsområdet. Borgere og pårørende kan henvende sig selv, henvises fra egen læge eller komme direkte fra sygehuset. Der iværksættes ligeledes den nødvendige hjælp til borgeren løbende fra dag til dag. Sådan vil det forsat være. Indgangen til ydelser og rehabiliteringsforløb starter dog altid med en formel visitation. Det er vigtigt, at visitationen sker hurtigst muligt sammen med borger, en myndighedsperson og en forløbsansvarlig fra det område, som borger tilhører for at undgå gentagne samtaler med borger om borgerens livssituation, ønsker, behov, motivation og ressourcer. Det er et bærende princip at mindst to forskellige faggrupper er repræsenteret og evt. flere efter en konkret vurdering. Ud fra en første tværfaglig vurdering, herunder funktionsvurdering, træffer myndighed en afgørelse, hvor borgeren visiteres til det fagligt mest relevante tilbud. Dette kan være til et rehabiliteringsforløb i tværfagligt team, hjælp fra hjemmeplejen, bolig på et plejecenter, forløb på træningshøjskolen eller andet. Afgørelsen rummer en første tidsmæssig ramme, ydelsesniveau og et første overordnet mål. Det kan være svært allerede i første fase at afgøre, hvordan den ældres behov for hjælp vil udvikle sig og i det videre borgerforløb vil det team, som arbejder rundt om borgeren i det konkrete lokalområde i mange tilfælde finde ud af flere ting om borgeren. Det er derfor vigtigt at den første vurdering, overordnet mål og tilbud opfattes som et første skridt i samarbejdet med borger. Den mere konkrete indsats og de konkrete mål tilrettelægges således naturligt ud fra den videre tværfaglige og monofaglige udredning samt borgerens mål, hvilket beskrives i de kommende faser. 2. Tværfaglig udredning Når borgeren er visiteret til det relevante tilbud vil teamet i området arbejde videre med den tværfaglige udredning af borgeren og kan præcisere de oplysninger, der allerede er om borgeren. Den tværfaglige udredning skal baseres på en kombination af samtaler med borgeren og de pårørende, fagpersonernes vurdering og observationer samt screeninger og test. Den tværfaglige udredning skal være en helhedsorienteret og systematisk afdækning af borgerens livssituation, behov, ressourcer og ønsker samt med fokus på underliggende årsager til borgerens behov for hjælp. 3. Borgerens individuelle mål Med udgangspunkt i den tværfaglige udredning skal der sættes individuelle mål sammen med borgeren og evt. de pårørende for den enkelte borgers forløb. Målene skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker, ressourcer og behov. Nogle borgere vil have sværere ved at formulere ønsker end andre og derfor vil det være vigtigt, at fagpersoner kan identificere det, som har betydning for borgeren. Mål kunne f.eks. være at kunne tage en tur i byen med bussen eller kunne komme i svømmehallen, selv kunne klare de daglige toiletbesøg, få styr på tryghed ved at være alene eller ved at leve med en kronisk sygdom som f.eks. KOL.

4 4. Målrettede indsatser og aktiviteter Borgerens individuelle mål vil herefter nedbrydes i konkrete indsatser og aktiviteter i en fælles plan for borgeren på tværs af de fagpersoner, der er involveret i borgerens forløb. I og med der er tale om individuelle mål, vil borgerens indsatser også blive tilrettelagt individuelt og fleksibelt. Dermed lægger forslaget op til, at der kan være en bredere palet af indsatser ligesom indsatserne kan involvere en bredere vifte af fagpersoner end det typisk er tilfældet i dag sundhedsfagligt, socialfagligt m.m. Eksempler på indsatser kunne være behandling af sygdom, træning i dagligdagens aktiviteter, indsatser mod ensomhed, forebyggende indsatser f.eks. ift. til fald, håndtering af angst, mestring af kroniske sygdomme m.m. Der vil skulle følges løbende op på indsatser og aktiviteter af de relevante faggrupper på tværfaglige møder, der ledes af en erfaren mødeleder/tovholder. 5. Evaluering Efter et bestemt aftalt periode vil indsatserne evalueres ift. i hvilken grad de individuelle mål er opfyldt. Her gentages screeninger og test fra udredningsfasen. 6. Afslutning eller justering af nye mål og indsatser. På baggrund af evaluering vil det vurderes, om borgeren fortsat har brug for en indsats. Nogle borgere vil efter endt forløb kunne klare sig selv uden kommunens hjælp. Mange borgere har behov for kontinuerlig hjælp og støtte. Det afgørende er her, at der er tale om dynamiske forløb, hvor borgerens mål og indsatser løbende er tilpasset de aktuelle behov, ressourcer og ønsker i borgerens tilværelse. Der kan således bevilliges et nyt forløb/indsatser. Centrale elementer i modellen I forbindelse med udarbejdelse af modellen har der været drøftet en række centrale elementer. Når modellen skal omsættes til praksis, vil disse elementer blive nærmere konkretiseret. Nedenfor er principperne for modellen. Gælder modellen alle borgerforløb Det lægges i dette forslag op til, at modellen i udgangspunktet skal gælde alle borgerforløb på sundheds- og omsorgsområdet for borgere, der får eller kan forventes at skulle have ydelser på omsorgsområdet. Dette er for at sikre, at alle forløb tager udgangspunkt i borgernes ressourcer, behov og ønsker og for at sikre systematik og tværfaglig udredning. På den anden side skal indsatsen også matche de konkret behov hos borgerne, sådan omsorgsområdets ressourcerne ikke anvendes forkert. Det betyder, at hvis en borger f.eks. har et behov, der kan dækkes ved en enkelt ydelse i en kortere periode eller et enkelt hjælpemiddel, så vil det ikke ressourcemæssigt give mening, at borgeren skal igennem en tværfaglig udredning m.m. Dette skal vurderes fra borger til borger.

5 Der vil altså være forskel på intensiteten af de forskellige faser og på graden af involvering af forskellige faggrupper (tværfaglighed) afhængig af borgerens behov. Skal og kan alle borgere rehabiliteres: Det har været drøftet, at der er forskel på borgernes udviklingspotentiale og på, om borgeren kan blive uafhængig af hjælp. Det fremhæves, at for flere borgere vil indsatsen handle om at vedligeholde borgernes funktionsniveau længst muligt, bevare så meget livskvalitet som mulig eller sikre trygge rammer dette kan f.eks. være i forhold til demente borgere. Men selvom indsatsen i en vis forstand er varig, så lægges det op til, at den konkrete indsats stadig løbende revurderes i forhold til borgerens ønsker og behov. Hjælpen er på den måde dynamisk og justeres efter modellens anvisninger. Hvor brede og forskelligartede mål og indsatser rummer rehabiliteringsindsatsen efter modellen og hvad betyder individuelle mål for kvalitetsstandarderne: Det helhedsorienterede og individuelle fokus er et vigtigt element i rehabiliteringstanken. Derfor lægges op til, at rehabiliteringsindsatsen skal rumme mål bredt set og både handle om det fysiske, psykiske og sociale aspekt dog indenfor det, man kan betegne som hverdagslivet. Dette betyder, at rehabiliteringsindsatsen kan handle om mange forskellige ting, f.eks. selv at klare hverdagens aktiviteter, kunne komme i svømmehallen eller få et netværk og nogle sociale relationer. Individuelle mål betyder også individuel tilrettelagt indsats. Derfor lægges op til en bredere palet af indsatser end i dag og dermed også mulighed for at inddrage en bredere palet af fagpersoner end tilfældet i dag. Dette betyder ikke, at den enkelte borger nødvendigvis får flere ydelser, men at den samlede vifte af indsatser kan blive mere varierede. Dette betyder også, at de enkeltes borgers hjælp ikke sammenlignes. Det har været drøftet, om dette har nogen konsekvenser for Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau på omsorgsområdet og dermed udgangspunktet for den enkeltes borgers hjælp. Kvalitetsstandarderne skal dog afviges, hvis en individuel konkret vurdering af borgerens behov tilsiger det. I praksis er det dog typisk mere undtagelsen end reglen. I og med der lægges op til bredere vifte af ydelser kan der blive behov for at justere i kvalitetsstandarderne. Forvaltningen vil løbende vurdere behovet herfor. Hvad er nyt for borgerne og for medarbejderne med modellen På sundheds- og omsorgsområdet arbejdes allerede nu med rehabilitering på flere måder og dermed er alle elementerne i rehabiliteringsmodellen ikke nye. Forskellen er, at modellen skal bidrage til, at der samlet arbejdes mere systematisk ud fra den rehabiliterende tilgang. Nedenfor gives nogle bud på, hvad udkastet til modellen på forventes at kunne betyde for borgere og medarbejdere: Når modellen er implementeret forventes borgerne at opleve:

6 Større fokus på udredning af bagvedliggende årsager: Når en borger fremadrettet har behov for hjælp f.eks. bad, rengøring, mad, skal der være fokus på årsagen til borgerens behov for hjælp. Det kan være ensomhed, at borgeren er bange for at falde, dårlig ernæring eller andet. Et skift til, at mål for indsatsen udarbejdes i et samarbejde mellem fagpersonerne, borgeren og evt. de pårørende med udgangspunkt i det, der er meningsgivende for borgeren. Dette er et skift ift. den nuværende hverdagstræning, hvor fokusset er på borgeren bliver selvhjulpen ift. de ydelser, som han/hun har søgt hjælp til. Fremadrettet vil der være fokus på det, der motiverer borgeren/er meningsgivende og ad den vej arbejde med at gøre borgeren selvhjulpen. Større fokus på sammenhæng: Der vil blive investeret i det tværfaglige samarbejde og koordination, sådan at borgeren vil opleve en sammenhængende indsats, hvor de forskellige personer omkring borgeren ved, hvilke indsatser og mål der arbejdes med. En bredere palet af indsatser: Med individuelle mål, vil borgerne også opleve en større palet af indsatser ikke nødvendigvis forstået på den måde, at den enkelte borgere ikke nødvendigvis får flere ydelser, men forstået sådan, at der kan være en større variation i det, der er fokus på i borgerens forløb. Hvor en del indsatser i dag måske typisk kan være rettet mod den fysiske funktionsevne vil borgeren opleve indsatser rettet mod den sociale og kognitive funktionsevne. For medarbejderne forventes modellen at betyde: Én fælles overordnet tilgang, hvor der arbejdes mere systematisk på baggrund af screeninger, test og observationer i større omfang end der typisk har været tradition fra på omsorgsområdet. Større mulighed for at tilrettelægge individuelle løsninger og indsatser for borgerne Større ramme og rum for det tværfaglige arbejde, hvor det tværfaglige samarbejde og koordination omkring borgen.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Velkommen. Myndighedsafdelingen Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Dermed er alle borgere, som har behov for hjælp i udgangspunktet i målgruppen for et forløb.

Dermed er alle borgere, som har behov for hjælp i udgangspunktet i målgruppen for et forløb. Arbejdsgangsbeskrivelser for tværfagligt forløb i Bakkegården/Rosenvænget. 1. Indledning: Den 17. januar 2017 vedtog sundheds- og omsorgsudvalget en rehabiliteringsmodel for borgerforløb på omsorgsområdet

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed ......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering ......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019 Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med vedligeholdende træning?... 3 4. Hvem kan

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018 Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a Albertslund Kommune 2018 se Indledning Visionen livet skal leves sundt hele livet Vores hjælp og støtte tager udgangspunkt i at livet

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Anretning af mad Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Øst... 3 Hvem r indsatsen?... 3 Hvem kan modtage indsatsen?...

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad af uafhængighed

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv

Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv VELFÆRD OG SUNDHED Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator.

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem

Læs mere

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser

Læs mere

Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138

Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvor kan man henvende sig om forebyggende hjemmebesøg?... 3 3.1 Klageadgang... 3 4.0 Målgruppe -

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19 Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med genoptræningen?... 3 4. Hvem kan

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere