Lejrplads Matr. nr. Stednavn Kommune 1 10c Ø. Bregninge By, Bregninge Eskebæk - Vesteraas Ærø

Transkript

1 Naturturisme I/S, Att. Jens Øyås Møller Abildvej 5A, Svendborg Sendes pr. mail til: Det åbne land J.nr. NST NST NST NST Ref. kimar Den 24. januar 2013 Afslag til etablering af 17 blå støttepunkter inden for naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje ( 15) på en række strande i det sydfynske øhav, beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland Kommune. Ansøgning Du har ved brev af den 30. november 2012 fremsendt ansøgning om dispensation til etablering af 17 blå støttepunkter på følgende 17 matrikler: Lejrplads Matr. nr. Stednavn Kommune 1 10c Ø. Bregninge By, Bregninge Eskebæk - Vesteraas Ærø 2 Uangiven. Nærmeste matrikel: 23, Ommel, Marstal Ommelshoved Ærø h Dunkær By, Rise Dunkær Mark - Sjoen Ærø 4 4a Birkholm, Marstal Birkholm Ærø 5 29c Ristinge By, Humble Ristinge Havn Langeland 6 3al/3e Lykkesholm Hgd., Fodslette Bukkemose strand Langeland 7 9a Tranekær By, Tranekær Bukkeskovvej Langeland 8 1f Korsebølle, Tranekær Korsebøllevej Langeland 9 8a Drejø, Svendborg jorder Drejø Svendborg 10 27b Strammelse by, Landet Vornæs Skov (Tåsinge) Svendborg 11 23c Oure By, Oure Elsehoved Svendborg 12 57f Vormark By, Hesselager Bøsøre Svendborg Skovsbo by, Egense Tankefuld Skoven Svendborg 14 7c Strandhuse, Ulbølle Fjellebroen Svendborg 15 1b Dyreborg by, Horne Dyreborg Skov Faaborg-Midfyn 16 4l Østerby by, Svanninge Millinge Klint Faaborg-Midfyn 17 7n Bøjden by, Horne Horne Næs Faaborg-Midfyn Afgørelse Naturstyrelsen giver hermed afslag på ansøgningen om dispensation til etablering af 17 blå støttepunkter med de ansøgte faciliteter i medfør af naturbeskyttelseslovens 1 65, stk. 1, jf Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk

2 Redegørelse for sagen Arealerne hvor shelterne ønskes etableret er både ejet af private lodsejere, samt de fire kommuner som indgår i projektet. På samtlige, matrikler vil der endvidere blive opsat skilte som formidling af området. For den geografiske placering af de 17 støttepunkter se kort 1. Ærø Kommune Svendborg Kommune Lejrplads nr. 1 Lejrplads nr. 9 Shelter 9 pers Sauna Toilet Lejrplads nr. 10 Sauna Toilet Lejrplads nr. 2 Madpakkehus Lejrplads nr. 3 Lejrplads nr. 4 Lejrplads nr. 11 Lejrplads nr. 12 Langeland Kommune Lejrplads nr. 5 Shelter 9 pers Lejrplads nr. 13 Kajakhotel Depot+omklædning Lejrplads nr. 6 Lejrplads nr. 14 Madpakkehus Lejrplads nr. 7 Toilet Faaborg-Midtfyn Kommune Lejrplads nr. 15 Madpakkehus Lejrplads nr. 8 Depot Toilet Shelter 6 pr Toilet Lejrplads nr. 16 Genetablering af trappe Lejrplads nr. 17 2

3 NB: på lejrplads nr. 16 i Faaborg-Midtfyn ønsker man endvidere at etablere 3 shelters til 9 pr., en shelter til 6 pr. og en sauna udenfor strandbeskyttelseslinjen. Lejrplads nr. 2, 3, 4, 5 og 9 er beliggende i eller op til Natura 2000-område nr. 127 (habitatområde nr. 111, fuglebeskyttelsesområde nr. 71) og Ramsarområde nr. 17, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter. 3

4 Kort 1: Den geografiske placering af de 17 støttepunkter 4

5 Lovgivning Af naturbeskyttelseslovens 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. 65, stk. 1. Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Et primitivt overnatningssted beskrives i VEJ nr. 62 af 30/06/2010 om camping som værende: For at kunne betegnes som en primitiv overnatningssted forudsættes det således ( ) at der af faciliteter kun forefindes et multlokum, shelters samt mulighed for vand. På primitive overnatningssteder kan der således ikke opstilles faste konstruktioner, såsom sanitetsbygninger, hytter e.l., ligesom der ikke må placeres campingvogne I Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone, kap. 5.3 står følgende: Det er nævnt i bemærkningerne til kystlovforslaget, at der som hidtil bør dispenseres til begrænsede udvidelser og nyanlæg af foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed fremme af turismen. Der sigtes herved til anlæg af mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med kysten, anbringelse af toiletbygninger ( ) samt andre beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet. Det forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. 5

6 Naturstyrelsen vurderer, at der i den konkrete sag hverken er tale om primitive overnatningssteder eller beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet. Udformningen af shelterne, som er beskrevet i Idekataloget, bilag 1 i ansøgningen, falder efter styrelsens opfattelse ikke ind under begrebet shelters. De skitserede shelters kan lukkes af og har ståhøjde/flere etager, og materialer og udformningen gør, at de ansøgte shelters har karakter af hytter i stil med campinghytter. Saunaer, madpakkehuse, depoter, tørreskabe, omklædningsfaciliteter, kajakhoteller og shelters med brændeovne er anlæg/byggeri, som Naturstyrelsen finder ikke kan betegnes som beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet. Ansøgninger om etablering af nye, bebyggede lejrpladser, campingpladser og lign. i strandbeskyttelseszonen administreres ikke lempeligere end ansøgninger om andre anlæg, og der kan kun dispenseres i ganske særlige tilfælde, som ikke vil kunne danne præcedens. I den konkrete sag finder Naturstyrelsen, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til nye lejrpladser med de placeringer, det omfang og de udformninger, der søges om. Placeringen af de blå støttepunkter er i flere tilfælde meget synligt. Det ansøgte byggeri er flere steder placeret så det ikke er meget afskærmet af buske, træer eller andet, og er dermed meget synligt i landskabet og ikke mindst fra kysten. Forudsætningen for etablering af opholdsfaciliteter for friluftsliv er at disse placeres og udføres med hensynstagen til den omkringliggende natur. Det er Naturstyrelsens vurdering at dette ikke er tilfældet i denne konkrete ansøgning. Øvrige bemærkninger Naturstyrelsen finder, at etablering af offentligt tilgængelige, primitive overnatningspladser på udvalgte steder langs kysten kan understøtte de rekreative muligheder. Såfremt sådanne pladser tilpasses de landskabelige forhold på stedet, kan styrelsen i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det er Naturstyrelsen vurdering, at hvis det ansøgte projekt tilpasses, kan der dispenseres til primitive overnatningspladser på en række af de blå støttepunkter. Styrelsen er ikke sindet at meddele dispensation til saunaer, madpakkehuse, depoter, tørreskabe, omklædningsfaciliteter, kajakhoteller og hyttelignende shelters/byggeri. Primitive shelters med en tilpasset antal, udformning og placering samt bålplads ligger inden for rammerne af en primitiv overnatningsplads. Toiletter skal så vidt muligt søges placeret i tilknytning til eksisterende byggeri i området, dog i gåafstand fra overnatningspladsen. Etablering af depot ved en overnatningsplads til lokale organisationer bør ske i eller i tilknytning til eksisterende byggeri i området, og må bero på lokale aftaler med lodsejere. Naturstyrelsen er endvidere sindet at give tilladelse til genopførelse af trappen ved Millinge Klint, såframt trappen placeres hvor den gamle trappe lå og dens udseende tilpasses omgivelserne. 6

7 Natura 2000 og bilag IV Naturstyrelsen har med denne afgørelse ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens 86: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagen skal sendes til Naturstyrelsen, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens behandling. Du får kopi af styrelsens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis der bliver klaget, vil Naturstyrelsen underrette dig hurtigst muligt. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til nævnet. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Naturstyrelsen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 7

8 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Med venlig hilsen Kirstine Marchman Rønne Geograf, Cand. scient. kimar@nst.dk Dir. tlf. nr.: (+45) Kopi er sendt til: Faaborg-Midtfyn Kommune, mailadresse fmk@faaborgmidtfyn.dk Danmarks Naturfredningsforening, mailadresse dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, mailadresse natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening Faaborg, mailadresse faaborg@dof.dk Dansk Botanisk Forenings Fynskreds, mailadresse toni.reese@get2net.dk Friluftsrådet v/ Christian Jensen, mailadresse sydfyn@friluftsraadet.dk Langeland Kommune, mailadresse post@langelandkommune.dk Dansk Ornitologisk Forening Langeland, mailadresse langeland@dof.dk Svendborg Kommune, mailadresse mt@svendborg.dk Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, mailadresse svendborg@dof.dk Svendborg Museum, mailadresse per.thomsen@svendborgmuseum.dk Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn v/ Rudi Rusfort Kragh, mailadresse formanden@byogland-sydfyn.dk Ærø Kommune, mailadresse post@aeroekommune.dk Dansk Ornitologisk Forening Ærø, mailadresse aeroe@dof.dk 8