Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Transkript

1 Aalborg Universitet Projekt Cykeljakke Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard; Madsen, Tanja Kidholm Osmann; Olesen, Anne Vingaard; Thedchanamoorthy, Shaline; Bloch, Anna-Grethe Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Lahrmann, H., Madsen, J. C. O., Madsen, T. K. O., Olesen, A. V., Thedchannamoorthy, S., & Bloch, A-G. (2014). Projekt Cykeljakke: Den sikkerhedsmæssige effekt af en gul cykeljakke. Aalborg: Department of Civil Engineering, Aalborg University. (DCE Technical Reports; Nr. 167). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: July 06, 2016

2 Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej Aalborg Tlf: Projekt Cykeljakken den sikkerhedsmæssige effekt af en gul cykeljakke

3 Kolofon Udgiver Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet Titel Projekt Cykeljakken den sikkerhedsmæssige effekt af en gul cykeljakke Forfattere Harry Lahrmann Jens Chr. Overgaard Madsen Tanja Kidholm Osmann Madsen Anne Vingaard Olesen Sasja Hansen Shaline Thedchanamoorthy Anna-Grethe Bloch Foto Sasja Hansen Tor Thirslund Grafisk tilrettelæggelse Kristian Kjærgaard DCE Technical Reports nr. 167 ISSN X

4 INDHOLD Forord...4 Læsevejledning...5 Sammenfatning Indledning Metode Projektdesign Effektmål selvrapporterede uheld Forsøgssetup Rekruttering af projektdeltagere Udvælgelse af projektdeltagere og projektforløb Den praktiske afvikling af projektet Det store spørgeskema Dataanalyse Anvendelsesdata Uheldsdata Analyse af uheldsdata Resultater Sikkerhedsmæssig effekt af cykeljakken Deltagernes vurdering/anvendelse af cykeljakken og andet udstyr, der forbedrer cyklisters synlighed Diskussion Rekruttering af deltagere Selvrapporterede uheld som effektmål Anvendelsesgraden af cykeljakken Sikkerhedsmæssig effekt af cykeljakken Cykeljakkens funktionalitet Konklusion Det videre arbejde Referencer...29 Appendix 1 - Statistisk analyse...30

5 Forord Trafikforskningsgruppen har i dette projekt undersøgt, om en gul cykeljakke i pangfarve kan reducere cyklisters uheldsrisiko. Projektet ligger i forlængelse af gruppens arbejde med cyklisters trafiksikkerhed, hvor vi blandt andet i Projekt Kørelys på cykel har undersøgt den sikkerhedsmæssige effekt af kørelys på cykler. Begge projekter bruger de fra sundhedsverdenen velkendte randomiserede forsøg, hvor en stor deltagergruppe tilfældigt deles i to grupper, men hvor så kun den ene gruppe får behandlingen. Denne type studier har os bekendt ikke tidligere været anvendt indenfor trafiksikkerhedsområdet, men på baggrund af vore erfaringer fra Projekt Cykeljakken og det tidligere gennemførte projekt er det vores vurdering, at metoden fortjener en større anvendelse indenfor trafiksikkerhedsforskningen. I særlig grad fordi metoden med stor fordel kan kombineres med udstrakt anvendelse af webbaseret indhentning af data fra deltagerne, hvilket gør det økonomisk overkommeligt at arbejde med endog meget store deltagergrupper. Projektet er finansieret af TrygFonden, som også stod for design, produktion og udsendelse af jakkerne til deltagerne. Forfatterne vil gerne benytte lejligheden til at takke TrygFonden for bevillingen og samarbejdet om projektet, herunder ikke mindst tak til Merete Konnerup og Marianne Bønding, som har været vores uvurderlige kontaktpunkter igennem hele projektforløbet. Også tak til Jesper Sølund, Sikker Trafik, for gode input i projektets idéfase. Men en særlig stor tak til de engagerede deltagere i projektet. Uden jeres fantastiske opbakning til projektet ville det ikke kunne være gennemført i forhold til normale svarprocenter på denne type undersøgelser er svarprocenterne på den byge af spørgeskemaer, vi sendte jer, ganske enkelt fantastisk. I har hele vejen igennem bakket op om projektet, og ikke alene var I flittige på projektets Facebookside I lavede også jeres egen Facebookside Os med Cykeljakken. Vi havde ikke et stort reklamebudget til rekrutteringsfasen, men måtte klare os med mediernes og gode samarbejdspartneres hjælp og ikke mindst mund-til-mundmetoden. Tak til alle for denne uvurderlige hjælp. Tak til mine medforfattere på denne rapport. Først og fremmest tak til seniorkonsulent, ph.d. Jens Christian Overgaard Madsen, Rambøll tidligere Trafikforskningsgruppen, som jeg udviklede projektet sammen med, og som valgte at følge projektet helt til dørs. Også en stor tak til adjunkt Anne Vingaard Olesen for dine og Jens Christians sikre bidrag til projektets statistiske del. Tak til videnskabelig assistent Tanja Kidholm Osmann Madsen, som har været en uvurderlig hjælp i projektets databehandlingsfase, og tak til ph.d.-studerende Bahar Nama ki Araghi, som bidrog med analyse af spørgeskemaer. Webudvikler Erik Jensen håndterede som altid på yderst kompetent vis de mange webbaserede spørgeskemaer og gav mange værdifulde input undervejs. Kommunika tionsmedarbejderne Sasja Hansen og Shaline Thedchana moorthy havde ansvaret for projektets hjemmeside, hotline samt aktiviteterne på de sociale medier og dokumenterede denne indsats på forbilledlig vis i et selvstændigt notat. Tak for det. Shaline Thedchanamoorthy udviklede projektets afsluttende spørgeskema, hvor ikke mindst deltagernes holdninger og adfærd blev belyst også tak for det. Endelig en stor tak til fuldmægtig Anna- Grethe Bloch som var administrativ og praktisk projektleder på projektet en opgave hun løste med sikker hånd. Aalborg den 25. april 2014 Harry Lahrmann 4

6 Læsevejledning Foruden denne rapport består afrapporteringen af dette projekt af tre selvstændige notater: Hansen, Sasja; Thedchanamoorthy, Shaline & Bloch, Anna-Grethe (2014): Projekt Cykeljakken, NOTAT, Rekruttering og gennemførelse. Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, Aalborg. Lahrmann, Harry & Madsen, Jens Chr. Overgaard (2014): Projekt Cykeljakken, NOTAT, To webbaserede spørgeskemaer. Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, Aalborg. Thedchanamoorthy, Shaline; Madsen, Tanja Kidholm Osmann; Araghi, Bahar Namaki & Lahrmann, Harry (2014): Projekt Cykel jakken, NOTAT, En spørgeskemaundersøgelse. Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, Aalborg. Rekrutterings- og gennemførelsesnotatet giver en detaljeret gennemgang af rekrutteringsprocessen og den efterfølgende drift af projektet, herunder ikke mindst anvendelse af Facebook og projektets hjemmeside som centrale elementer i kommunikationen med deltagerne. Vi håber, at notatet kan være nyttigt for andre, der planlægger lignende projekter. Ved projektets slutning fik deltagerne et ekstra spørgeskema. Nogle af svarene fra dette spørgeskema er anvendt i denne rapport, mens resten er beskrevet i ovennævnte notat, som giver en række supplerende oplysninger om cyklisters holdninger til og adfærd i trafikken. Denne rapport og begge overstående notater kan downloades fra 5

7 sammenfatning Hypotesen i dette projekt har været, at cyklisters sikkerhed kan forbedres ved at øge deres synlighed i trafikbilledet. I projektet har vi undersøgt denne hypotese ved at teste, om en cykeljakke med høj synlighed (farve og reflekser) øger cyklisters sikkerhed. Projektet er gennemført som et randomiseret forsøg, hvor vi har givet en cykeljakke til frivillige cyklister. Efter tilfældig udvælgelse fik halvdelen testgruppen cykeljakken med det samme, og lovede at køre med jakken, hver gang de cyklede i det år, projektet varede. Den anden halvdel udgjorde en såkaldt kontrolgruppe, som først fik cykeljakken, da projektperioden var omme. I løbet af året spurgte vi hver måned alle deltagere, om de siden sidst havde været involveret i en trafikulykke som cyklist. Da året var gået, talte vi op, hvor mange ulykker hver af de to grupper havde været involveret i, og forskellen mellem ulykkestallet i de to grupper er et estimat på den sikkerhedsmæssige effekt af cykeljakken. Vi spurgte også på en tilfældig dag i hver måned testgruppen, om de havde jakken på, sidst de cyklede, og anvendelsesgraden blev på denne måde målt til 77 %. De selvrapporterede uheld viste, at testgruppen havde 38 % færre personskadeuheld med andre trafikanter såkaldte flerpartsuheld end gruppen, der ikke brugte cykeljakke. Ses alene på uheld mellem deltagerne og motorkøretøjer, er forskellen på 48 %. Forskellene er statistisk signifikante på 5 % niveau. I testgruppen rapporterede 37 % af de uheldsimplicerede, at de ikke havde cykeljakken eller anden pangfarvet beklædningsgenstand på, da uheldet skete. 6

8 1 Indledning Cyklister er en udsat trafikantgruppe. Uheldsrisikoen for cyklister er væsentligt højere end for andre trafikantgrupper (Hansen & Jensen, 2012), og risikoen er reelt langt højere, end den officielle uheldsstatistik afspejler. Således blev der til den officielle uheldsstatistik i 2012 indberettet 826 personskader med cyklister, men tælles tal fra skadestuer og sygehuse med, kom ikke mindre end cyklister til skade i Heraf kunne tilskadekomster henføres til uheld med en anden trafikant involveret (Danmarks Statistik). Dertil kommer, at skaderne hos cyklisterne har en relativt høj alvorlighedsgrad (Danmarks Statistik). Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har som en arbejdshypotese anført, at manglende synlighed kan være blandt årsagerne til den højere uheldsrisiko hos cyklisterne (Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, 2008). Dette dokumenteres af et projekt gennemført i samarbejde mellem Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, og Odense Kommune omkring brugen af kørelys for cyklister. Projektet dokumenterer således, at brugen af permanent kørelys signifikant reducerer uheldsrisikoen for cyklister. Specifikt reduceres sandsynligheden for, at cyklisterne involveres i flerpartsuheld med 47 %. Dette er typisk de mest alvorlige uheld for cyklisterne, og reduktionen skyldes efter alt at dømme cyklisternes øgede synlighed (Madsen et al., 2013). Ses på den internationale litteratur, fandt et metastudie (Kwan & Mapstone, 2004) ingen undersøgelser, der direkte måler sikkerhedseffekten af cykellys, refleksveste, beklædning i pangfarver etc., men 42 projekter, der undersøger synlighedseffekten af synlighedshjælpemidler. Studiet konkluderer, at synlighedshjælpemidler har potentialet til at gøre bilister i stand til at opdage cyklister tidligere. Dette understøttes af en finsk dybdeundersøgelse af bil-cykeluheld, der konkluderer, at bilister ved uheld opdager cyklisten sent (Räsänen & Summala, 1998). I et studie i New Zealand blev cyklister spurgt om deres cykeluheld de seneste 12 måneder, og studiet viste, at antallet af selvrapporterede uheld var lavere blandt cyklister, der angav, at de altid bar tøj i fluorescerende farver (Thornley et al., 2008). I et australsk studie (Lacherez et al., 2013) blev 185 uheldscyklister interviewet, og kun 2 af dem angav deres egen manglende synlighed som faktor i uheldet, mens 61 % angav uopmærksomhed hos bilisten som faktor. Undersøgelsen konkluderer, at uheldscyklisterne underestimerer værdien af deres egen synlighed. Et andet australsk studie viser, at cyklister overvurderer deres egen synlighed om natten (Wood et al., 2013). En del af bil-cykeluheldene karakteriseres som looked-butfailed-to-see -uheld, hvor bilister ikke erkender cyklistens tilstedeværelse i tide, selv om bilisten fortæller, at han faktisk har orienteret sig til den side, som cyklisten kom fra. Antagelsen er, at antallet af disse situationer kan reduceres ved at øge cyklisternes synlighed, en synlighed, som kan have betydning for, om situationen ender i et uheld (Herslund & Jørgensen, 2003). Formålet med dette forskningsprojekt er derfor igennem et randomiseret forsøg (Randomized Controlled Trial) at undersøge, hvordan cyklisters brug af beklædning med høj synlighed på overkroppen påvirker cyklisters uheldsrisiko. Hypotesen er, at anvendelsen af en sådan beklædning vil øge cyklisternes synlighed markant og følgelig føre til en reduktion i cyklisternes uheldsrisiko. 7

9 2 Metode Figur 1 Projektets cykeljakke i gul pangfarve. 2.1 Projektdesign Projektet er som angivet et randomiseret forsøg, hvor der blandt en gruppe af tilmeldte tilfældigt udvælges deltagere til en testgruppe. Tilsvarende udvælges deltagere tilfældigt til en kontrolgruppe. Deltagerne i testgruppen skal igennem ét år bruge cykeljakken, hver gang de cykler. Kontrolgruppen skal i samme år anvende deres normale cykelbeklædning. Efter projektets afslutning får også kontrolgruppen en cykeljakke. Ved at udvælge deltagerne til test- og kontrolgruppen tilfældigt blandt de personer, der har tilmeldt sig forsøget, sikres det, at de to grupper er ens i statistisk forstand, og at eventuelle forskelle i deres uheldsrisiko som cyklister kan tilskrives anvendelsen af cykeljakken i testgruppen. Det ideelle randomiserede forsøg er dobbeltblindt, dvs. at deltagerne ikke ved, om de får den rigtige pille eller kun en kalkpille ligesom heller ikke forskerne ved, hvilke deltagere der har fået den rigtige pille. Dette studie er hverken blindt eller dobbeltblindt både deltagere og forskere ved, hvem der har fået jakken. Dette kan give skævheder i resultaterne, som vil blive diskuteret senere i denne rapport. Cykeljakken se figur 1 blev designet specielt til forsøget og var en skaljakke i pangfarver med begrænset reflekterende materiale på jakken. Målet var at skabe en synlig jakke, som cyklister syntes var smart, og som de havde lyst til at have på. Målet var ikke at skabe en jakke, som ville blive opfattet som et stykke sikkerhedsudstyr. Baggrunden herfor var, at en cykeljakke, der er sikkerhedsmæssigt effektiv, kun vil forbedre trafiksikkerheden i praksis, hvis den finder bred anvendelse blandt cyklister. 2.2 Effektmål selvrapporterede uheld Selv om tilskadekomne cyklister registreret årligt af politiet og på landets skadestuer/sygehuse efter uheld med andre trafikanter er mange, udgør dette tal kun 1 promille af Danmarks befolkning. Dermed er cykeluheld en sjælden begivenhed for den enkelte (Danmarks Statistik). Det ville derfor kræve et urealistisk stort (5-cifret) deltagertal, hvis skadestueregistrerede uheldshændelser skulle lægges til grund for dokumentationen af cykeljakkernes sikkerhedsmæssige effekter. Skulle antallet af politiregistrerede cyklistuheld lægges til grund, ville kravet til deltagerantallet være endnu større (6-cifret). Ud fra de gode erfaringer med selvrapporterede uheld baseret på en rapportering igennem internettet fra kørelysprojektet i Odense blev det besluttet også at anvende selvrapporterede uheld som effektmål i projektet (Madsen et al., 2013). 8

10 2.3 Forsøgssetup Både test- og kontrolgruppens deltagere fik den 1. hver måned en mail med et link til et internetbaseret spørgeskema. Her blev de spurgt, om de havde været involveret i et uheld på cykel i forrige måned; hvis ja, blev de ledt igennem et spørgeskema, hvis indhold svarer til de oplysninger, som politiet registrerer ved uheld. Det er oplysninger om tid, sted, uheldstype, modpart, føre, lysforhold, vejr, eventuelle personskader, om uheldet blev indberettet til politi og/eller forsikringsselskab, og om uheldet havde krævet besøg på skadestuen eller hos egen læge. Endelig blev de bedt om at stedfæste uheldet og give en prosabeskrivelse af uheldet. Testgruppen fik en tilfældig dag hver måned yderligere et webbaseret spørgeskema, hvor de blev spurgt, om de havde cykeljakken på sidst, de var ude at cykle. Målet med dette skema var at bestemme anvendelsesgraden af jakken. De webbaserede spørgeskemaer kan findes i (Lahrmann & Madsen, 2014). 2.4 Rekruttering af projektdeltagere Ud fra tidligere undersøgelser (Lohmann-Hansen et al., 2001, Madsen et al., 2013) blev det vurderet, at der ville være behov for deltagere deltagere i hver gruppe for at kunne dokumentere, hvorvidt cykeljakken har en sikkerhedsmæssig effekt. Det blev besluttet at rekruttere deltagere fra hele landet, dels fordi det ville gøre det lettere at nå det ønskede antal tilmeldte, dels fordi det ikke kan afvises, at en stor geografisk koncentration af deltagerne ville kunne medføre en Safety in Numbers effekt af jakken. Begrebet Safety in Numbers dækker over, at antal uheld pr. trafikant i en trafikantgruppe typisk falder, når antallet af trafikanter i gruppen stiger (Elvik, 2009). I denne sammenhæng ville hypotesen være, at hvis fx ¼ af alle cyklister i et område kørte med cykeljakken, ville opmærksomheden mod cyklister generelt blive øget, og dermed ville også gruppen uden jakke opnå en sikkerhedsgevinst. Endvidere blev det besluttet alene at rekruttere cyklister, der cykler mindst tre gange om ugen i sommerhalvåret, og som ved tilmeldingen var fyldt 18 år. Vurderingen var, at kvaliteten af rapporteringen ville være mindre for børn end for voksne, samtidig med at denne aldersbegrænsning ikke ville have betydning for resultaternes gyldighed for børn og unge under 18 år. For i sidste ende at have deltagere blev det vurderet, at det var nødvendigt at rekruttere 50 % flere i første omgang altså tilmeldte. Dels fordi der måtte påregnes et vist frafald, når deltagerne skulle bekræfte deres deltagelse endeligt, herunder oplyse CPR-nummer. Dels fordi projektet havde den særlige udfordring, at jakkerne fordelt på størrelse var produceret før rekrutteringen. Dette var sket for at minimere tidsrummet mellem tilmelding til projektet og projektets start. Med et overskud af deltagere ville et fejlskøn i forhåndsvurderingen af størrelsesfordelingen kunne opfanges. Deltagerne blev rekrutteret igennem projektets hjemmeside som foruden at modtage tilmeldinger også beskrev projektet og blev anvendt til at give information til deltagerne under projektperioden. Foruden hjemmesiden blev der oprettet en Facebookgruppe for projektet. For at skabe opmærksomhed om projektet og få cyklister til at tilmelde sig, blev der gennemført en intensiv pressekampagne, da projektet blev offentliggjort, og tilmeldingen blev åbnet den 5. september Både TrygFonden og Aalborg Universitet udsendte pressemeddelelser, og et samarbejde med DR sikrede, at projektet blev omtalt massivt på alle DR s platforme i løbet af den 5. september. Endvidere blev nyheden distribueret via mails Figur 2 Sum af tilmeldte og tippede i rekrutteringsperioden (tippede = mails, som de tilmeldte sendte til bekendte med opfordring til at deltage). 9

11 til faglige kontakter med opfordring om at sende mailen videre. Som det fremgår af den nederste kurve på figur 2, var der et stort antal tilmeldte i de første dage, men væksten gik hurtigt i stå, og derfor blev en ny rekrutteringsrunde igangsat. I perioden september blev information om projektet samt pressemeddelelsen sendt ud til en række trafikmedarbejdere fra forskellige kommuner, for også at aktivere kommunernes trafiknetværk i rekrutteringsprocessen. I denne fase fik vi også hjælp fra Dansk Cyklistforbund, TrygFonden, FDM, Sikker Trafik m.v. Endvidere blev alle, der tilmeldte sig projektet, opfordret til at tippe op til fem venner om projektet, som herefter fik sendt en mail med opfordring til at tilmelde sig projektet. Der blev udlovet en præmie til udtrækning blandt deltagere, der tippede venner. Den øverste kurve på figur 2 viser antallet af sendte tipsmails. Også projektets Facebookgruppe blev anvendt til at rekruttere deltagere; der blev fx i rekrutteringsperioden lavet opslag om, at projektet stadig manglede deltagere, og at man gerne måtte opfordre sine venner til at melde sig, se figur Udvælgelse af projektdeltagere og projektforløb Den 3. oktober 2012 nåede projektet tilmeldinger lidt under målet på og der blev lukket for tilmelding. Herefter blev der gennemført en oprensning af datasættet, hvor dobbelttilmeldte personer samt personer, der havde lavet falske ( Anders And ) tilmeldinger, blev udtrukket fra datasættet. Denne del af oprensningen betød konkret, at i alt 236 tilmeldte blev fjernet fra databasen. Kriteriet for at kunne deltage i forsøget var, at deltagerne skulle cykle mindst 3 gange ugentligt i sommerhalvåret. Blandt de tilmeldte var der imidlertid også personer, som cyklede mindre end 3 gange ugentligt om sommeren. Følgelig blev også disse personer 130 i alt trukket ud af deltagerdatabasen. Som nævnt var cykeljakkerne blevet produceret forud for tilmeldingen. I den forbindelse var cykeljakken blevet produceret med den i tabel 1 viste størrelsesfordeling. Figur 3 Klip fra projektets Facebookgruppe. 10

12 Tabel 1 Oversigt over antallet af producerede cykeljakker samt antallet af disponible jakker til uddeling til projektdeltagere fordelt på jakkestørrelse samt test- og kontrolgruppe. Producerede jakker Jakker i reserve Disponible jakker I alt Testgruppe Kontrolgruppe Small Medium Large X-large XX-large XXX-large I alt I forbindelse med tilmeldingen skulle de tilmeldte oplyse deres jakkestørrelse for at sikre, at de ville få tildelt en jakke, som passede dem. Forud for udvælgelsen af deltagerne randomiseringen til test- henholdsvis kontrolgruppen, blev de tilmeldte inddelt i undergrupper ud fra deres jakkestørrelse. De tilmeldtes fordeling på jakkestørrelse fremgår af tabel 2, som også viser de tilmeldtes køn. Sidstnævnte er medtaget for at illustrere, at der er en klar sammenhæng mellem de tilmeldtes jakkestørrelse og deres køn. Cykeljakkernes fordeling på størrelse har i et begrænset omfang favoriseret mændene i udvælgelsen af deltagere. Herefter blev deltagerne indenfor de enkelte størrelsesgrupperinger udvalgt tilfældigt i et antal svarende til det disponible antal cykeljakker og tilfældigt tilskrevet henholdsvis test- og kontrolgruppen. Tabel 2 Tilmeldtes fordeling på jakkestørrelse og køn. Kvinder Mænd I alt Small Medium Large X-large XX-large XXX-large I alt For jakkestørrelserne small, medium, large og XL var der et overskud af tilmeldte. De tilmeldte, der ikke blev udtaget til test- og kontrolgruppen, blev placeret i en reservegruppe. Fra disse blev der suppleret op ved tilfældig udvælgelse, dersom der indtrådte afbud blandt de udvalgte i test- og kontrolgruppen frem mod forsøgets start. Antallet af tilmeldte indenfor størrelserne XXL og XXXL var mindre end antallet af disponible jakker i disse størrelser. Konsekvensen heraf er, at alle tilmeldte i jakkestørrelserne XXL og XXXL fik tilbud om at deltage i forsøget, idet de tilfældigt blev placeret i henholdsvis test- og kontrolgruppen. For at sikre så mange deltagere i projektet som muligt fik knap 500 tilfældigt udvalgte tilmeldte i størrelse XL tilbud om at deltage under forudsætning af, at de ville få tildelt en jakke i størrelse XXL, idet de blev ligeligt, men tilfældigt placeret i henholdsvis test- og kontrolgruppen. De udvalgte deltagere modtog efterfølgende en mail om, at de var udtaget som deltagere enten i test- eller i kontrolgruppen. Herefter havde de udvalgte 3 døgn til at acceptere og bekræfte deres deltagelse, herunder at oplyse deres CPR-nummer. Heraf bekræftede ca. 90 % af de udvalgte deres deltagelse. For at sikre så mange deltagere som muligt, blev der herefter foretaget en supplerende tilfældig udvælgelse blandt de tilmeldte, som ikke var blevet udvalgt i første omgang. Det samlede antal tilfældigt udvalgte i test- og kontrolgruppen fordelt på jakkestørrelse fremgår af tabel 3 på linje med antallet af deltagere, der bekræftede deres deltagelse, svarende til antallet af deltagere ved forsøgets start. På grund af den skæve fordeling i jakkestørrelser lykkedes det ikke at komme op på i hver gruppe, selv om vi havde tilmeldte. Testgruppen endte på personer og kontrolgruppen på personer se figur 4, som viser et flowdiagram over udvælgelsen af forsøgsdeltagere. Ultimo oktober blev jakkerne udsendt, og projektet startede 1. november

13 Tabel 3 Oversigt over udvalgte deltagere til test- og kontrolgruppen samt antallet af bekræftede deltagere fordelt på jakkestørrelse. Udvalgte Bekræftede deltagere Testgruppe I alt Testgruppe Kontrolgruppe Kontrolgruppe I alt Small Medium Large X-large X-large => XX-large XX-large XXX-large I alt Som tidligere nævnt fik alle deltagere hver måned en mail med et link til et webbaseret spørgeskema om eventuelle uheld på cykel i den forløbne måned. Ved manglende svar fik deltagerne en rykker efter en uge, og svarede en deltager heller ikke på rykkeren, blev deltageren ekskluderet fra resultatet for den pågældende måned. Den efterfølgende måned var deltageren igen med i forsøget. Kun deltagere, der aktivt meldte sig ud af forsøget, blev ekskluderet fra alle efterfølgende udsendelser. Tabel 4 viser, hvor mange der svarede på de 12 uheldsspørgeskemaer. Tabel 5 viser, hvordan frafaldet har været igennem det år, projektet forløb. Svarkolonnen viser antallet, der svarede den pågældende måned. Kolonnen Udmeldte, angiver dem, som aktivt meldte sig ud. Kolonnen Frafaldne er dem, der ikke svarede i den pågældende måned og heller ikke på nogen af de efterfølgende måneder. Kolonnen Glemte, er de deltagere, som ikke svarede den pågældende måned, men efterfølgende svarede i mindst én af de efterfølgende måneder. Aktive er summen af kolonnen Svar og Glemte. Tabel 4 Besvarelser af uheldsskema. Testgruppe Kontrolgruppe Antal i startgruppe Antal der meldte sig ud i løbet af året Antal der aldrig svarede på et uheldsspørgeskema Antal der svarede på mellem 1 og 11 uheldsspørgeskemaer Antal der svarede på alle (12) uheldsspørgeskemaer Antal besvarede uheldsspørgeskemaer

14 Figur 4 Flowdiagram til forsøgsstart. Tabel 5 Bortfald af deltagere. Svar = antal besvarelser af spørgeskemaet. Udmeldte = deltagere, som aktivt melder sig ud den pågældende måned. Frafaldne = deltagere, som hverken besvarer det pågældende spørgeskema eller nogen af de efterfølgende spørgeskemaer. Glemte = deltagere, som ikke besvarer det pågældende, men mindst ét af de efterfølgende spørgeskemaer. Aktive deltagere = resterende antal deltagere, som hverken har meldt sig ud eller er frafaldet. Svar Udmeldte Frafaldne Glemte Aktive deltagere Uheldsskema Test Kontrol Test Kontrol Test Kontrol Test Kontrol Test Kontrol Studiestart Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt

15 Karakteristika Køn Til kommunikation med projektdeltagerne brugte vi projekthjemmesiden Facebookgruppen Cykeljakken og en hotline. Hotlinen modtog over henvendelser i projektperioden primært via mail. Som tidligere beskrevet skulle deltagerne, hvis de havde været involveret i et uheld på cykel, beskrive uheldet ved at udfylde et webbaseret spørgeskema. Vi havde gode erfaringer med denne form for selvrapportering fra projektet omkring kørelys på cykel (Madsen et al., 2013), men i dette projekt bad vi tillige deltagerne stedfæste uheldet. Vi havde ikke ressourcer til at udvikle en metode, hvor et zoombart kort var integreret i det webbaserede spørgeskema, men bad respondenterne gå ind på google.com, zoome ind på kortet til uheldsstedet, markere uheldspunktet og kopiere koordinaterne fra uheldsstedet over i spørgeskemaet. Havde respondenten problemer med at bruge denne stedfæstelsesmetode, bad vi dem om i ord at beskrive, hvor uheldet var sket. Efterfølgende ringede en projektmedarbejder deltageren op, og sammen fandt de koordinaterne til uheldet. Vi kender ikke til andre, der har anvendt en sådan metode til stedfæstelse af uheld, og vi var selvsagt spændt på, om deltagerne kunne bruge metoden. Resultatet var overraskende godt vi fik stedfæstet alle indberettede uheld og havde kontakt med under 50 af de uheldsimplicerede. Figur 5 viser et eksempel på et stedfæstet uheld. Projektets hjemmeside havde i perioden 1/ til 1/ i alt besøgende se figur 6. Facebookgruppen var blevet oprettet med rekrutteringsformål, og det blev overvejet at lukke gruppen i projektperioden, fordi det med projektets design som et randomiseret forsøg kunne give utilsigtede skævheder, hvis deltagerne, og ikke mindst test- og kontrolgruppen, påvirkede hinandens holdninger under projektperioden. På den anden side var vurderingen, at en lukning af gruppen kunne skabe en dårlig stemning blandt deltagerne, samtidig med at intet jo kunne hindre deltagerne i dagen efter at oprette deres egen Facebookgruppe. Det blev derfor besluttet, at Facebookgruppen skulle opretholdes, men kun skulle anvendes af projektet, når vigtige meddelelser skulle videreformidles til deltagerne. Så vidt det kunne lade sig gøre, blev siden anvendt til envejskommunikation til deltagerne, og siden blev dagligt overvåget af projektets kom- Testgruppe Kontrolgruppe Kvinde 42,7 % 43,7 % Mand 57,3 % 56,3 % Alder Middel 46,4 år 45,5 år Bilejerskab Ingen bil i husstanden 17,4 % 19,8 % 1 bil i husstanden 63,7 % 62,1 % Eftersom deltagerne er frivillige, kan det ikke forventes, at de er repræsentative for danske cyklister, der cykler mere end tre gange om ugen og er over 18 år hverken i holdninger eller adfærd. Tabel 6 viser en række deltagerkarakteristika for deltagere, der minimum har udfyldt ét uheldsskema: deltagerne er i gennemsnit 46 år og dermed sandsynligvis betydeligt ældre end gennemsnitscyklisten og sandsynligvis også langt mere sikkerhedsbevidste. De anvender cyklen næsten hver dag både sommer og vinter, hvor deres hyppigste turformål er arbejde/uddannelse, men selv om de cykler meget, har 80 % af husstandene mindst én bil. 2.6 Den praktiske afvikling af projektet 2 biler i husstanden 17,9 % 17,0 % > 2 biler i husstanden 0,9 % 1,1 % Brug af cykel vinter Dagligt 51,2 % 52,2 % 3-4 gange om ugen 38,1 % 38,1 % 1-2 gange om ugen 9,8 % 9,0 % Cirka hver 14. dag 0,5 % 0,5 % Månedligt 0,1 % 0,1 % Sjældnere 0,3 % 0,0 % Brug af cykel sommer Dagligt 73,1 % 74,1 % 3-4 gange om ugen 26,9 % 25,9 % 1-2 gange om ugen 0,0 % 0,0 % Cirka hver 14. dag 0,0 % 0,0 % Månedligt 0,0 % 0,0 % Sjældnere 0,0 % 0,0 % Hyppigste turformål Til/fra arbejde/uddannelse 72,6 % 73,4 % Til/fra indkøb 3,6 % 3,5 % Til/fra fritidsaktiviteter 4,2 % 3,9 % Til/fra besøg hos familie/venner 0,6 % 0,5 % Cykelture for oplevelsens/ motionens skyld Erhvervsture (fx udbringning af varer) 18,0 % 17,3 % 0,2 % 0,3 % Andet 0,8 % 1,1 % Tabel 6 Deltagerkarakteristika fordelt på test- og kontrolgruppe. Omfatter alle, der minimum har svaret én gang på uheldsspørgeskemaet (testgruppe n=3.324, kontrolgruppe n=3.337). 14

16 munikationsmedarbejder, der modererede, hvis diskussionerne på siden var ved at køre af sporet. Generelt var der en positiv stemning på Facebookgruppen, og det var i høj grad deltagere i testgruppen, der var aktive i gruppen. Figur 7 viser en sumkurve over antal likes i Facebookgruppen over projektåret. Nogle fra testgruppen oprettede deres egen Facebookgruppe kaldet Os med Cykeljakken, hvor ideen var, at deltagerne skulle hilse på hinanden, når de mødtes i trafikken. I gruppen blev der også lavet konkurrencer, hvor deltagerne skulle indsende billeder af cykel jakken på spændende steder, og andre skulle så gætte, hvor billedet var taget. Der blev også i gruppen lavet Endomondo udfordringer etc., se figur 8. En detaljeret beskrivelse af projektets rekruttering og gennemførelse findes i (Hansen et al., 2014). 2.7 Det store spørgeskema I projektets 11. måned september 2013 fik deltagerne tilsendt et ekstra spørgeskema. I dette skema blev deltagerne stillet en række spørgsmål, der blandt andet: supplerede de demografiske spørgsmål, som deltagerne havde svaret på ved tilmelding belyste deres holdning til / bedømmelse af forskellig cykeladfærd bedømte egen og andres (cyklisters, bilisters og fodgængeres) adfærd i trafikken belyste deres overtrædelser af færdselsloven Testgruppen blev foruden disse spørgsmål stillet en række spørgsmål om cykeljakkens funktionalitet. Svarprocenten for det store spørgeskema var på 93 % for testgruppen og på 90 % for kontrolgruppen. En detaljeret beskrivelse af det store spørgeskema og resultaterne heraf findes i (Thedchanamoorthy et al., 2014). I denne rapport er alene medtaget de resultater fra det store spørgeskema, der omhandler spørgsmål omkring cykeljakken og andet udstyr, som forbedrer cyklisters synlighed i trafikken. Figur 5 Eksempel på hvordan en deltager har markeret på hvor uheldet skete. Efterfølgende er koordinaterne kopieret over i spørgeskemaet. Figur 6 Uddrag fra Google Analytics for hjemmesiden for perioden 1/ til 1/ Figur 8 Klip fra Facebookgruppen Os med Cykeljakken. Figur 7 Facebook synes godt om. 15

17 3 Data analyse 3.1 Anvendelsesdata En usikkerhedsfaktor i dette projekt er, i hvor høj grad testgruppen anvender den udleverede jakke. For at estimere anvendelsesgraden fik deltagerne en tilfældig dag i hver måned en mail, hvor de først blev spurgt, om de havde cyklet den pågældende måned. Hvis ja, blev de spurgt, om de havde cykeljakken eller anden pangfarvet beklædning på på denne tur. Den gennemsnitlige anvendelsesgrad over året var 77 %, og tabel 7 viser svarfordelingen på de 12 projektmåneder. Læg mærke til den markante nedgang i anvendelsesgraden i sommermånederne, som dog i nogen grad bliver kompenseret af, at deltagerne her har anvendt anden gul/pangfarvet beklædning formentlig typisk en refleksvest. Anvendelsesgraden vil blive anvendt ved vurderingen af cykeljakkens effekt. 3.2 Uheldsdata Som tidligere nævnt modtog alle deltagere den 1. i hver måned et webbaseret spørgeskema, hvor de blev spurgt om deres cykeluheld i den foregående måned. Tabel 8 viser besvarelsesprocenterne for uheldsskemaerne fordelt på hvor mange af de 12 uheldsskemaer, deltagerne svarede på. Det bemærkes, at kontrolgruppen har højere besvarelsesprocenter end testgruppen. Baggrunden herfor er sandsynligvis, at kravene til testgruppen har været større end til kontrolgruppen. Testgruppen skulle køre med jakken, svare på anvendelsesspørgeskemaet og svare på uheldsskemaet, hvorimod kontrolgruppen alene skulle svare på uheldsskemaet. Derfor må det forventes, at testgruppen ville have lavere besvarelsesprocent på spørgeskemaerne. Tabel 5 viser en anden variant af denne forskel: testgruppen havde 333 frafaldne mod kun 251 i kontrolgruppen. Tabel 7 Anvendelse af cykeljakken. Måned Benyttede jakke Cyklede med anden gul/ pangfarvet beklædning 1 Cyklede uden jakke Cyklede ikke Intet svar Nov % 0 % 5 % 4 % 7 % Dec % 0 % 6 % 16 % 4 % Jan % 0 % 10 % 14 % 5 % Feb % 0 % 12 % 23 % 6 % Mar % 0 % 17 % 16 % 7 % Apr % 5 % 15 % 11 % 7 % Maj % 13 % 24 % 6 % 7 % Jun % 17 % 30 % 6 % 8 % Jul % 18 % 33 % 15 % 9 % Aug % 18 % 31 % 9 % 8 % Sep % 12 % 23 % 9 % 9 % Okt % 7 % 20 % 12 % 11 % 1 Muligheden for at angive anden gul/pangfarvet beklædning blev først medtaget fra april måned 16

18 Fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013 rapporterede deltagerne på disse månedlige uheldsindberetninger i alt 694 uheld. 274 uheld blev rapporteret af testgruppen og 420 uheld af kontrolgruppen deltagere fra testgruppen og deltagere fra kontrolgruppen rapporterede ingen uheld, se tabel 9. Et uheld blev defineret som en hændelse, hvor deltageren har cyklet, og hvor mindst én af følgende betingelser er opfyldt: Cyklisten har været i fysisk kontakt med en modpart Cyklisten er, som følge af en modparts adfærd, væltet og/eller kommet til skade herunder tæller også skade på vedkommendes ejendele selv om der ikke har været fysisk kontakt mellem trafikanterne Cyklisten er væltet og/eller kommet til skade ved cykling, uden at andre trafikanter har været involveret Kun uheld, som er indtruffet i Danmark og på offentlig vej er inkluderet i analysen. Figur 9 viser, hvor deltagerne boede samt uheldenes geografiske placering. Det bemærkes, at både deltagernes bopæl og uheldene er spredt over hele landet. På baggrund af deltagernes uheldsbeskrivelser er det desuden vurderet, hvorvidt uheldene havde karakter af et eneuheld eller et flerpartsuheld. Endelig er uheldets alvorlighed vurderet, således at personskadeuheld er uheld, hvor skaden er mere end blå mærker. Det betyder, at kolonnen Alle uheld i tabel 10 og 11 både omfatter uheld uden skader, uheld alene med materielskade, uheld med Figur deltagere og 694 rapporterede uhelds geografiske placering. Tabel 8 Besvarelse af uheldsskemaer. Antal besvarede uheldsskemaer Testgruppe Andel Kontrolgruppe 0 2,3 % 1,6 % 1 0,8 % 0,8 % 2 0,6 % 0,6 % 3 0,8 % 0,2 % 4 0,7 % 0,4 % 5 0,6 % 0,6 % 6 0,7 % 0,4 % 7 1,0 % 0,6 % 8 1,4 % 1,0 % 9 2,3 % 1,0 % 10 3,2 % 1,8 % 11 9,8 % 5,8 % 12 75,8 % 85,3 % Tabel 9 Uheld rapporteret af hhv. test- og kontrolgruppe. Gruppe Antal rapporterede cykeluheld Antal deltagere Testgruppe Kontrolgruppe I alt

19 Tabel 10 Uheldskarakteristika. Personskadeuheld dækker uheld, hvor deltageren har fået skader alvorligere end blå mærker. Uheldskarakteristika Testgruppe Kontrolgruppe Alle uheld Alle uheld Personskadeuheld Personskadeuheld Uheld i alt Type Eneuheld Flerpartsuheld Årstid Vinter Sommer Lysforhold Dagslys Tusmørke Mørke Risikovillighed Lille risikovillighed Stor risikovillighed Anvendelsesgrad af cykeljakke Lav anvendelse af cykeljakke Høj anvendelse af cykeljakke Ingen cykeljakke Kontakt med politi, skadestue og forsikring Politirapporterede uheld Uheld anmeldt til forsikringsselskab Behandling på skadestue/sygehus Behandling kun hos egen læge/vagtlæge Anvendelse af cykeljakke ved uheld Bar cykeljakke eller anden pangfarvet beklædning Bar ikke cykeljakke

20 Tabel 11 Uheldskarakteristika for flerpartsuheld. Personskadeuheld dækker uheld, hvor deltageren har fået skader alvorligere end blå mærker. Uheldskarakteristika Testgruppe Kontrolgruppe Alle uheld Personskadeuheld Alle uheld Personskadeuheld Flerpartsuheld i alt Årstid Vinter Sommer Lysforhold Dagslys Tusmørke Mørke Modpart Let modpart Motoriseret modpart Risikovillighed Lille risikovillighed Stor risikovillighed Anvendelsesgrad af cykeljakke Lav anvendelse af cykeljakke Høj anvendelse af cykeljakke Ingen cykeljakke Tabel 12 Personmåneder i projektet. Personmåneder i projekt Testgruppe Kontrolgruppe Total Vinter Sommer Lille risikovillighed Stor risikovillighed Lav anvendelse af cykeljakke Høj anvendelse af cykeljakke Ingen cykeljakke

21 blå mærker og uheld med alvorligere personskader. Kolonnen Personskadeuheld omfatter alene de alvorligere personskadeuheld, hvor skaden ikke blot begrænser sig til blå mærker. Karakteristika for deltagernes indberettede uheld er vist i tabel 10 og tabel 11 for henholdsvis alle uheld og flerpartsuheld, mens antallet af personmåneder i projektet fremgår af tabel Analyse af uheldsdata Cykeljakkens effekt undersøges ved en sammenligning af de såkaldte incidensrater mellem test- og kontrolgruppen og mellem forskellige undergrupperinger af uheldsdataene. Incidensraten beskriver antal uheld pr. personmåned. Eksempel: testgruppen kørte med jakken i måneder og indrapporterede i alt 274 uheld, hvilket giver en incidensrate på (274/37.526)=0,0073, og kontrolgruppen kørte uden jakken i måneder og indrapporterede i alt 420 uheld, hvilket giver en incidensrate på (420/38.489)=0,0109. Effekten af cykeljakken bestemmes nu ud fra den såkaldte incidensrateratio, som er givet ved forholdet mellem incidensraten for testgruppen og incidensraten for kontrolgruppen. I eksemplet fra før bliver incidensrateratioen så (0,0073/0,0109)=0,67. En incidensrateratio mindre end 1,0 markerer en positiv sikkerhedsmæssig effekt, og værdier over 1,0 markerer en negativ sikkerhedsmæssig effekt. For at undersøge om en effekt er statistisk signifikant, estimeres 95 %-konfidensintervallet for incidensrateratioen. I ovennævnte tilfælde kan intervallet estimeres til ± 0,1, og da 0,67 + 0,10 = 0,77 er mindre end 1, kan det umiddelbart konkluderes, at cykeljakken havde en signifikant effekt på alle indberettede uheld. Studeres tallene i tabel 10 imidlertid nærmere, bemærkes, at kontrolgruppen har 199 eneuheld og testgruppen 150 eneuheld, og denne forskel er statistisk signifikant. Umiddelbart kan dette undre, idet den højere synlighed, som jakken giver, næppe kan have haft indflydelse på antallet af eneuheld. Men hvorfor er der så flere eneuheld i kontrolgruppen i forhold til testgruppen? Projektet er et randomiseret forsøg, men ikke et blindt randomiseret forsøg, dvs. at projektdeltagerne ved, hvilken gruppe de tilhører, og dette forhold giver mulighed for fejlkilder. En nærliggende forklaring på de færre eneuheld i testgruppen er, at deltagerne i forsøget var frivillige, som tror på jakkens effekt. Det er en hypotese, der understøttes af deltagernes svar på spørgsmålet: I hvor høj grad tror du på, at en pangfarvet cykeljakke / vest generelt kan øge sikkerheden i trafikken?, som de blev stillet i projektets store spørgeskemaundersøgelse (Thedchanamoorthy et.al. 2014) se figur 10. Denne tro har sandsynligvis påvirket deres tilbøjelighed til at indberette uheld således, at testgruppen nok har indberettet lidt færre uheld, end de objektivt skulle have gjort, og kontrolgruppen nok lidt flere. Men har de gennemskuet, at de ikke skulle lade sig påvirke af dette ønske til projektets resultat, når de besluttede, om en given hændelse skulle indberettes som eneuheld? Vores vurdering er, at det har de næppe, og vi har derfor estimeret forskellen i rapporteringsgrad i de to grupper ved at nedskrive antallet af flerpartsuheld i kontrolgruppen med en korrektionsfaktor svarende til cykeljakkens tilsyneladende effekt på solouheld. Korrektionsfaktoren er lig med incidensrateratioen for solouheld. Vi bruger altså denne korrektionsfaktor ved sammenligning af incidensraterne for flerpartsuheld mellem test- og kontrolgruppen. Appendix 1 giver en matematisk beskrivelse af ovenstående. Det skal fremhæves, at uheld blandt deltagerne i testgruppen, der er indtruffet på tidspunkter, hvor deltagerne ikke bar cykeljakken, fortsat er talt med under testgruppen. Dette betyder, at den sikkerhedsmæssige effekt af cykeljakken beskrives med afsæt i den anvendelsesgrad, som der har været blandt deltagerne i testgruppen, jævnfør ovenstående. Figur 10 Deltagernes generelle vurdering af jakkens effekt fra spørgeskema til alle deltagere (K=kontrolgruppe og T=testgruppe). 20

22 4 resultater 4.1 Sikkerhedsmæssig effekt af cykeljakken Tabel 13 beskriver den sikkerhedsmæssige effekt af cykeljakken på baggrund af de registrerede flerpartsuheld og med korrektion for den formodede underrapportering i testgruppen. Det er valgt at lægge de registrerede personskadeuheld til grund for analysen, da dette sikrer den mest ensartede uheldsdefinition for såvel test- som kontrolgruppen. Der er anført effekter for en række undergrupper af de rapporterede flerpartsuheld. Det bemærkes, at alle incidensrateratioerne, på nær gruppen af uheld sket i tusmørke, er mindre end 1,0. Dette betyder, at der er positiv effekt for alle undergrupper, men det bemærkes også, at nogle konfidensintervaller går højere op end 1,0 hvilket betyder, at disse effekter ikke er statistisk signifikante. Et hovedresultat fra tabel 13 er, at der var 48 % færre personskadeuheld mellem cyklister og biler i testgruppen i forhold til kontrolgruppen, og at forskellen er statistisk sikker. Medtages også uheld mellem cyklister og fodgængere, har testgruppen 38 % færre uheld end kontrolgruppen også denne forskel er statistisk signifikant. Forskellen mellem grupperne er større om vinteren end om sommeren og større i dagslys end i mørke, hvilket indikerer, at de største sikkerhedsmæssige gevinster knytter sig til anvendelse af cykeljakken i dagtimerne og i vinterhalvåret. En forskel der kan hænge sammen med, at dagtimerne om vinteren er en periode, hvor dagslyset er svagt, samtidig med at cyklerne ikke har lys på, og at anvendelsesgraden om vinteren var størst. Det er også undersøgt, om den sikkerhedsmæssige effekt af brugen af cykeljakke er størst blandt cyklister, som har en høj risikovillighed, og mindst blandt cyklis ter, Tabel 13 Incidensrater, incidensrateratioer og 95 %-konfidensintervaller for flerpartsuheld med personskade, korrigeret for underrapportering af uheld i testgruppen. Flerpartsuheld med personskade Flerpartsuheld Incidensrater * 10-3 Kontrolgruppe IRR 95% CI (IRR) Testgruppe (korrigeret) Alle 1,15 1,84 0,62 [0,39 ; 1,00] Vinter 0,89 1,73 0,52 [0,27 ; 0,98] Sommer 1,40 1,96 0,72 [0,41 ; 1,26] Dagslys 0,85 1,49 0,57 [0,34 ; 0,96] Tusmørke 0,13 0,13 1,00 [0,29 ; 3,40] Mørke 0,13 0,22 0,60 [0,20 ; 1,83] Modpart: Lastbil/bus, varevogn, personbil, MC, knallert 0,53 1,02 0,52 [0,29 ; 0,95] Modpart: cyklist, fodgænger 0,61 0,82 0,75 [0,41 ; 1,36] Lav risikovillighed 1,17 1,84 0,63 [0,37 ; 1,08]* Høj risikovillighed 1,25 1,87 0,67 [0,33 ; 1,38] Lav jakkebrug 1,45 1,84 0,79 [0,46 ; 1,34] Høj jakkebrug 0,86 1,84 0,47 [0,26 ; 0,86] * Signifikant på 10 % niveau. 21

23 som er mindre risikovillige. Deltagerne er opdelt i to grupper efter deres risikovillighed stor risikovillighed henholdsvis lille risikovillighed. Opdelingen er foretaget ud fra deltagernes svar på en række spørgsmål fra projektets store spørgeskemaundersøgelse (Thedchanamoorthy et al., 2014), hvor deltagerne blandt andet blev bedt om at bedømme en række udsagn om adfærd i trafikken på en skala fra meget sikkert til meget farligt se tabel 14. Ud fra svarfordelingerne er hver enkelt svarmulighed blevet tildelt en farve, således at der er ca. lige mange røde og grønne svar ved hvert udsagn. Herefter er deltagerne blevet opdelt i ovenstående to grupper, således at deltagere, der har tre, fire eller fem grønne svar, har lille risikovillighed, og deltagere, der har tre, fire eller fem røde svar, har stor risikovillighed. Som det fremgår af tabel 13, er der stort set ingen forskel på cykeljakkernes sikkerhedsmæssige effekt de to grupper imellem. Om det skyldes, at der ikke er forskel på cykeljakkens effekt i de to grupper, eller om svarene på de fem spørgsmål ikke afdækker deltagernes risikovillighed tilstrækkeligt detaljeret, er uvist. Endelig er det undersøgt, om den sikkerhedsmæssige effekt af cykeljakken er størst for den halvdel af testgruppen, der hyppigst anvendte cykeljakken, set i forhold til den halvdel af testgruppen, der mindre hyppigt anvendte cykeljakken. Her bemærkes det i tabel 13, at gruppen med høj jakkebrug har haft 53 % færre uheld end kontrolgruppen mod kun 21 % færre uheld til gruppen med lav jakkebrug, hvoraf kun førstnævnte er statistisk signifikant. Dermed viser studiet, at den sikkerhedsmæssige effekt af cykeljakken ikke overraskende varierer med anvendelsen. Følgelig er det relevant at understrege, at studiet beskriver den sikkerhedsmæssige effekt af brugen af cykeljakken med den anvendelse, der nu engang har været i forsøgets testgruppe. Øges anvendelsesgraden, øges den sikkerhedsmæssige effekt, og reduceres anvendelsesgraden, reduceres den sikkerhedsmæssige effekt. Dette understreger pointen om, at det er vigtigt at udvikle synlighedsgørende tiltag, der appellerer til anvendelse. Tabel 14 Opdeling af deltagerne i to grupper med hhv. stor og lille risikovillighed ud fra deres svar på fem spørgsmål om risikovillighed. Deltagere, der har tre, fire eller fem grønne svar, har lille risikovillighed, og deltagere, der har tre, fire eller fem røde svar, har stor risikovillighed. Meget sikkert Sikkert Næsten sikkert Lidt farligt Farligt Meget farligt Cykle over for rødt om natten, når du ikke kan se anden trafik Svinge til højre for rødt på cykel At undlade at give tegn, når du skal stoppe / dreje At lytte til musik, når du cykler At cykle uden cykelhjelm Figur 11 Anvendelse fordelt på turformål. 22