Religfonsf"g"t lnden for det humanfstiske hovedomrdde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religfonsf"g"t lnden for det humanfstiske hovedomrdde"

Transkript

1 Videnskabelige metoder i religion Religion som fag tilhører både det humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområde. Det betyder, at man kan arbejde med forskellige metoder, afhængigt af, hvad man vil undersøge. Ofte arbejder man i undervisningen både humanistisk og samfundsvidenskabeligt uden at tænke over det. Det kan dog være en fordel at få klargjort, hvornår man arbejder inden for henholdsvis det ene og det andet hovedområde, Religfonsf"g"t lnden for det humanfstiske hovedomrdde Når man arbejder inden for det humanistiske hovedområde, analyserer man en religions tekster, billeder, genstande og bygninger for derigennem at få en forståelse af religionen. Ved hjælp af den hermeneutiske metode søger man at fortolke sig frem til kildernes motiv, intention, forestillinger og værdier. Det kan fx være en læsning af Paulus'Romerbrev i Det Nye Testamente med henblik på at undersøge, hvilke forestillinger Paulus havde om forholdet mellem synd og frelse, og hvordan han kommunikerede dem ud til den kristne menighed i Rom. Eller man kan analysere et religiøst billede af den hinduistiske gud Ganesha og finde religiøse elementer, der viser, hvordan Ganesha bliver set som en aktør med ekstraordinære kræfter. Religionsfaget inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Når man arbejder inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, vender man blikket udad og væk fra de materielle kilder i sig selv. Man fokuserer i stedet på de mennesker, der bruger de religiøse kilder i deres sociale fællesskaber. Her ser man i høiere grad på praksis, dvs. på, hvad de religiøse udøvere rent faktisk gør, og ikke kun på, hvad de ifølge deres hellige skrifter bør gøre. Hvor man inden for det humanistiske hovedområde fortolker religiøse kilders intention, vil man inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde først og fremmest årsagsforklare. Det gør man gennem kvalitative og kvantitative metoder. Fx kan man lave en spørgeskemaundersøgelse blandt danske folkekirkekristne medhenblikpåatbestemme, hvilken rolle begreber som synd og frelse spiller for danske kristne i dag. Eller man kan analysere de handlinger, der foregår omkring et billede af Ganesha, og derved få en forståelse af, hvilken rolle billedet af Ganesha spiller i hinduers religiøse praksis. Det er inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, at de fleste teorier om religion er blevet udarbejdet. Således arbejder man her som regel hypotetisk-deduktivt, dvs. man opstiller og tester hypoteser, der kan forklare religionens rolle som en del af menneskelige fællesskaber.

2 Formålet med denne værkøjskasse er at give redskaber til at systemåtisere og kategorisere og religiøse mennesker. ved at bruge besiemte begrebei -religion og metoder får man sprog for noger, som gør det muhgl ar sammenh!'ne og karakterisere religiøsitet. Begreberne hyæ$er til, at mån kan fokuserå pa di aspektad gangen, sådan at man får øje på nuancer og væsentlige detaler, som man ellers kunne have overset. I faget religion forholder man sig ikke til, hvorvidt Gud eksisterer, da det ikke er muligt videnskabeligt hverken at bevise eller modbevise. Man er derimod interesseret i at forså, hvordan mennesket forstår og fortolker deres omverden. Man undersøger derfor især rekster og billeder med henblik på at få et indblik i menneskets forestillingsverden. Det følgende afsnit er et katalog over begreber og metoder, som man kan bruge i den konkrete analyse. Det er naturligvis forskelligt, hvilke analyseredskaber der er relevante i en konkret sammenhæng, alt efter, hvad man gerne vil undersøge. GRUNDBEGREBER Indefra (emic)/udefra (etic) Indefra/udefra-distinktionen er meget brugbar, når man vil undersøge, hvem der er kommet med et udsagn, og hvad der er formålet med det. Har afsenderen en indefra-synsvinkel, er han/hun personligt og positivt involveret i den pågældende religion.indefra-synsvinklen har altså til formål at sige noget, der skal få religionen til at fremstå som meningsfuld og overbevisende. Har afsenderen derimod enudefm-synsvinkel, kan der enten være tale om: 1. en objektiv videnskabelig analyse z. en subjektiv holdning. til formål enten at analysere, underminere eller forsvare det religiøse udsagn. En analyserende udefra-synsvinkel kan sagtens have en positiv holdning til den pågældende religion. De subjektive udsagn kan både være positive og negative. Udefra-synsvinkler kan have Et eksempel på en udefra-synsvinkel i førstnævnte betydning, en objektiv videnskabelig analyse, kan være kapitlerne om de forskellige religioner i denne lærebog. Et eksempel på den anden udefra-synsvinkel, den subjektive holdning, kunne være et læserbrev, hvor man udtaler sig om moskebyggeriet tæt på Ground Zero. Som ikke-muslim kan man både være tilhænger eller modstander af dette projekt. Desuden skal man være opmærksorn på, at en udefratekst godt kan indeholde elementer af indefra-synsvinklen i form af citater af troende personer. Her skal man være særlig kildekritisk og være opmærksom på, at et citat kan være taget ud af sin sammenhæng.

3 Holdning til omverdenen Det følgende handler om en række religionssociologiske begreber, som er nyttige, når man vil lave en religionsfaglig analyse af den troendes holdning til omverdenen. Os ogdem Når man taler om andre mennesker eller religiøse grupper, kan der være en tendens til, at man forsøger at dele verden op i os og dem oggøre "de andre" stereotype, dvs. ens. Det kan man kalde essentialisme. Det betyder, at man tillægger ilen ønden nogle bestemte egenskaber. Et lignende eksempel kunne være eventyr, hvor personer i bestemte roller har bestemte karaktertræk og bestemte fender: den onde stedmoder, den gode prins osv. Der er m,ange årsager til, at man forsøger at dæmonisere eller idealisere "den anden'1 En af årsagerne til, at man dæmoniserer "de andre", kan være, at man ligner "!enden" og har brug for at distancere sig fra "de andre'1 En anden årsag kan være konkurrenceforhold, som gør, at man vil markere sig over for den anden. Hvis man går til fodboldens verden, finder man den samme gensidige dæmonisering, fx mellem Liverpool og Manchester, hvor de to klubber set udefra ser temmelig ens ud. Ofte finder man imidlertid også en idealisering af "de andre", fx når indianernes harmoniske pagt med naturen idylliseres. Inklusit ogeksklusit Begreberne inklusiv og eksklusiv hører ofte sammen med os-og-dem-distinktionen. Inklusiv og eksklusiv er indefra-synspunkter, dvs. to måder, man som troende kan forholde sig til omverdenen på. Har man eninklusiv opåttelse, vil man gerne invitere andre indenfor og finde værdi i deres religion, selv om den er anderledes end ens egen opfattelse. Man vil fx sige: selv om jeg har min religion, og du har din, kan vi godt lære noget afhinanden. Har man en eksklusiv opåttelse, vil man derimod anse ikke-troende for fortabte, og i nogle tilfælde vil man kun omgås de andre, hvis de omvender sig. Har man en eksklusiv religionsopfattelse, vil man også dele verden ind i os og dem. Ninian Smarts syv dimensioner Alle har oplevet at have en diskussion, hvor man sidder med en fornemmelse af at tale forbi hinanden. I den offentlige debat sker det også igen og igen. Man kunne fx forestille sig en debat om, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at gifte sig i kirken. Måske siger den ene part, at det skal de ikke have lov til, fordi det er imod Bibelens ord. Den anden person kan derimod hævde, at det skal de have lov til, fordi kirken som insdrution har en forpligtelse over for alle dets medlemmer. Disse to personer vil aldrig nå til en forståelse af hinandens synspunktee fordi de taler om to forskellige ting. Den ene taler om religionens indhold, og den anden taler om religionens funktion. Med Ninian Smarts (r927-zoor) model kan man kvalificere en diskussion som den ovennævnte. Pointen er, at religion kan anskues fra syv forskellige vinkler. Nogl. grupper og personer lægger mere vægt på noget end andre, og skemaet er således meget brugbart, hvis man vil have overblik over, hvad en religion står for, og hvad dens medlemmer lægger vægt på.

4 De syv dimensioner kan ses i følgende skema: Tabel 3: Ninian Smarts model Dimension Forklarinq Eksempel Den praktiske og rituelle dimension Den oplevelsesmæssige og emotionelle dimension Handlingerne: Ritualer og skikke Oplevelserne/følelserne: Religiøse oplevelser psykologisk betragtet Overgangsriter Gudstienester Pilgrimsrejser Meditation Dans og sang Den narrative eller mytiske dimension Den dogmatiske eller filosofiske dimension Den etiske og juridiske dimension Den socille og institutionelle dimension Den materielle dimension Fortællingerne: Religiøse tekster og fortællinger Læren: Systematisering og fortolkning af religionens lære Normerne: Leveregler Påbud og forbud Fællesskabet: Forholdet til samfundet og en menighed Bygninger, religiøs kunst, hellige steder Fortællinger fra de hellige skrifter om centrale personer Myter Tolkninger afhelligskrifter, fx prædikener Normer fo' mad, påklædning og opførsel generelt Den religiøse institutions funktion og betydning. Hellige billeder, steder og bygninger. Kvantitativ og kvalitativ metode Kvantitativ og kvalitativ metode bruger man inden for alle fagområder, når man på en systematisk måde vil indsamle viden om et emne. Ordet kvalitøtit hentyder til, at man vil undersøge kvaliteten eller indholdet afnoget bestemt. Dvs. den kvalitative metode er god, når man gerne vil skaffe sig viden om bestemte personers eller gruppers holdninger. Her kan man foretage interviews og bruge alle sanser, så man ser og hører, hvad der foregår rundt om 6n. Ordet ktantitativ betyder "mængde". Her er man interesseret i antal og i at putte folk i de kasser eller kategorier, som man på forhånd har defineret. Bruger man en kvantitativ metode, kan man lave en større eiier mindre spørgeskemaundersøgelse eller selv lave en optælling af det, man er ude at undersøge.

5 Tekstanalyse Inden man starter med at analysere en tekst, er det vigtigt at gue sig klart, hvilken rype tekst der er tale om. Hvilke spørgsmål der er særligt relevante at stille, afhænger af, hvilken type tekst man arbejder med. Der skelnes mellem tre typer tekster:. Religiøse grundteksten dvs. tekster, hvor religionen udlægges, fx Bibelen, Koranen, Luthers Katekismus, prædikener og andre udlægninger af grundteksterne (spalte z).. Religionsteoretiske tekster og ønø$ser; dvs. tekster, som har til formål at analysere et emne inden for religion (spalte 3).. Argumenterende tekster: dvs. tekster, som har til formål at diskutere et emne (spalte 4). Kørnkteristik At karnkterisere en tekst vil sige, at man bestemmer dens særpræg. Følgende spørgsmål er på det redegørende niveau: Tabel4: Skema til tekstanalyse (del r) Modeltil religioirensgrundtekster ogtolkningerafdem Indefra-synsvinkel Modeltil religionsteoretiske og analyserende tekster Udefra-synsvinkel Modeltil argumenterede tekster Indefra- og udefrasynsvinkel ResumCaf teksten Hvordan er teksten opbvgget? Inddel den i hovedaftnit. Hvilken type tekst?,,: t:{ (i Klassisk, fx fra Veda'erne, Bibelen, Koranen, Luthers Katekismus, eller repræsentativ tekst, fx religiøse pjecer, plakater, prædikener Fremstilling, sociologi, teori m.v. Debatindlæg, interview, læserbrev m.v. Hvad: Genre Fx læretekst, myte, ritualbeskrivelse, prædiken Fx lærebog, videnskabelig artikel Fxdebatindlæg Hvem: Forfatter Kildekritik afafsender Er der en navngiven forfatter? Hvis ikke, undersøg i hvilken sammenhænger teksten blevet til Fakta om afsenderen ogsammenhængen, teksten indgår i Ekspert eller lægmand, religionsudøver eller religionsforsker Har teksten en tendens, fx tilhører forfatteren en bestemt retning inden for religionen, og gør han/hun direkte eller indirekte reklame for den? Hvornår erteksten skrevet? Kommunikationssituation Affattelsestidspunkt og begivenhedstidspunkt Er teksten svar på en aktuelbegivenhed?

6 Anølyse (det figtigste i tekstørbejdet) Tabel4: Skemetiltekstanalyse (del 2) Hvilke aspekter afdenpågældendereligion belyser teksten? Forklar religiøse begreber, der optræder i teksten, fx qynd, karma, dommedag, boddhisattva Hvilke afninian Smarts dimensioner berøres? Vis synsvinklen i teksten Hvem skal overbevises om hvad Hvordanlegitimererteksten sit budskab? Fxved at henvise til ekstraordinære situationersom mirakler, åbenbaringer eller andre beskeder fra guddommeligemagter Glidebaneargumentation Bruger forfatteren kvantitativ og kvalitativ metode? Ved at besvare spørgsmål af ovennævnte type giver du et bud på/din tolkning a{, hvad de vigtige begreber og centrale budskaber i teksten er. Perspekitering r. Du kan sammenligne med lignende tekster fra samme eller andre religioner. z. Du kan sammenligne med lignende problemstillinger. 3. Du kan relatere teksten til andet, du finder relevant. Fra: Grundbogen tit religion C (Lene Madsen m'fl')' Systime'2OL2' Side 259, 26L-262, '

7 Kildetekst: HVORDAN SER GUD PA VORES SYND? Spørgsmål: Her er et spørgsmå1, som jeg har gået og tænkt længe over. I et halvt år har jeg nu været sammen med den kvinde, som jeg ønsker at tilbringe resten af mit liv med. Vi er begge kristne og er Gud meget taknemmelig for alt det, han gør for os. Vi elsker begge Gud meget højtog tror fuldt og fast på Jesus som vores frelser. Men... til tider føler vi os meget syndige. Vi er ikke gift og bliver det ikke foreløbigt. Vi har sex jævnligt, som jo er en meget naturlig ting i vores alder fieg er 18, hun er 19). Vi går til fester og lever vores ungdom fuldt ud, eftersom der jo ikke er så meget tilbage af den. Vi har begge brudt næsten samtlige 10 bud, undtagen nr. 1 og 6 (dog er vi ikke kriminelle eller noget i den retning). Og ærlig talt, så tror vi begge langt fra på alt, hvad der står i Biblen. Det eneste, som holder os oppe i vores tro er... ja... at vi tror på og elsker Gud. Så mit spørgsmål lyder: På trods af at min kæreste og jeg lever et så syndigt liv og ikke vil lave om på vores levevis, men stadig elsker og tror på Gud, er vi så stadig frelst, og med hvilke øjne ser Gud på os? Svar: Du har tænkt længe over dit spørgsmå1, som du stiller sidst i brevet. 0g du har qjort dig mange tanker - godt at du lægger dem frem! Det at være et ungt menneske i verden og at være kristen er ikke altid så enkelt. Jeg læser i dit brev to store modsætninger: På den ene side erkender du, at I til tider føler jer meget syndige, at I lever et syndigt liv og ikke vil lave om på det. På den anden side elsker I Gud meget højt. Jeg kan godt fontå, at det har givet dig tanker, for sådanne modsætninger må være meget svære at leve med. Synd betyder at forfejle målet. Gud har et mål for mennesket, altså også for dig og din kæreste. Hvis du føler dig syndig, vil det være rimeligt at undersøge, om du forfejler Guds mål med dig. Hvordan kan man finde ud af det? Ved at læse i Guds ord, i Biblen. Det er i den, Gud fortæller om sig selv og om os mennesker. Biblen er ikke først og fremmest en lovbog eller en facitliste for livet. Den fortæller om Guds store kærlighed og frelse gennem Jesus Kristus. 0g I tror på Jesus som Frelser, skriver du. Fint nok. Men der hører noget mere til. Han ønsker også at være Herre i et menneskes liv. Han ønsker at mennesket skal følge ham, dvs. at vi ønsker og forsøger at leve livet efter hans vilje. Guds vilje er bl.a. udtrykt i de ti bud.

8 somdunævner.hvisdetersandt'hvadduskriver,atlikkeharbrudt det 6. bud, er I de første mennesker, der har kunnet det {vi dig med' synder også med vore tanker og fantasier)' Jeg må bedrøve (Du må ikke at dit brev netop vidner om overtrædelse af det første bud det 1. og Hvad er have andre guder end mig). Hvordan det? Jo, lad mig spørge: I langtfra det for en gud, du elsker så højt, når du samtidig siger' at om på lave at ikke ønsker i tror på alt det, han siger i sit ord, og øvrigt sådan' at en syndig livsførelse for hans skyld? Jeg kan kun forstå det passer det er en gud, som I skaber i jeres eget billede' sådan som han ham som til jeres lyst. Det er ikke Gud med stort G, når du kun ønsker frelser og ikke som Herre' ['..] ser Gud Dit spørgsmål lyder: Er vi så stadig frelst, og med hvilke øjne på os? lige et lille modspørgsmål: Hvordan ville du se på n' som ligeglad med' sagde, at han elskede dig, men i øvrigt var temmelig hvad du er og står for? Mit bedste råd er, at I begynder at studere Biblen sammen 0g vove atstolepå,atalthvadderstår,erudtrykforgudsvilje.vimøderalle tingibiblen,viikkeumidde bartkanforstå.ellersomviikkekanlide. end Men Gud er jo mere elskende og mere klog på menneskelivet nogen af os kan begribe- Så lad osvælge at stole på ham! Jesusnet.dk er lndre Missions portal. (Astrid Baun: Fra: Donske verdensreligioner: Kristendom (Annika Hvithamar), Gyldendal,2O0T ' Side

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken Mini-forløb med feltarbejde i folkekirken Forløbets formål: At eleverne bliver bedre til at kende og anvende religionsfaglig gennem feltstudier i den danske folkekirke. Dette sker i et forsøg på at koble

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Favrskov Gymnasium Stx Religion C Maria Elisabet Betinger Andersen 2e Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Er Hytten (The Shack) en kristen bog?

Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Bogen Hytten eller The Shack af William Paul Young er blevet en bestseller i særklasse, da den i dag er solgt i flere millioner eksemplarer. Jeg blev spurgt af oversætteren

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Dommedag nu?...eller om 5 mia. år?

Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? 1 Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? Menneskeheden har altid forholdt sig til, hvor vi kommer fra og hvortil alting går. Dette er afspejlet i næsten alle religioner,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Marts 2010 Simone Nøhr Bille Vordingborg Gymnasium 3.s 1

Marts 2010 Simone Nøhr Bille Vordingborg Gymnasium 3.s 1 FAG: Religion C og Historie A OVEREMNE: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 EMNE: Nietzsche Gud er død PROBLEMFORMULERING: Hvad gjorde sit udspil til, at Nietzsche fremsagde

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere