Læseplan for faget kristendomskundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for faget kristendomskundskab"

Transkript

1 Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra /8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: kl., kl. og 7./8. 9. kl. De fire kompetenceområder giver i samspil med hinanden eleverne færdigheder og viden, så de kan forstå og forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som udgør indholdet i faget, belyses gennem inddragelse stof fra flere af fagets kompetenceområder i hvert undervisningsforløb. De almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål vil med afsæt i elevernes forudsætninger og interesser oftest falde inden for kompetenceområdet Livsfilosofi og etik, hvorfra der naturligt kobles til mere konkrete stofområder inden for fagets øvrige kompetenceområder. På den måde kommer stof fra de forskellige kompetenceområder løbende til at komplementere hinanden op gennem skoleforløbet. Til hvert af fagets kompetenceområder hører to hovedspørgsmål, som giver arbejdet med kompetenceområdet retning. Livsfilosofi og etiks to hovedspørgsmål: 1. Hvad vil det sige at være menneske? 2. Hvordan lever man bedst sit liv? Kristendoms to hovedspørgsmål: 1. Hvad er kristendom? 2. Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu? Bibelske fortællingers to hovedspørgsmål: 1. Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om? 2. Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang? Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelsers to hovedspørgsmål: 1. Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser? 2. Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag? Disse hovedspørgsmål og de tilhørende indholdsområder er i princippet de samme op gennem hele skoleforløbet, men under hensyn til elevernes udvikling behandles stoffet med stigende grad af faglig dybde, nuancer og perspektiveringer på de forskellige niveauer. Dette som en opadgående spiral, hvor platformen, eleverne kommer til at stå på, bliver stadigt større. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning, hvor faglige aktiviteter og stof kombineres. Der er alene fastsat mål for kompetenceområdet Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser på klassetrin, da folkeskoleloven foreskriver, at kristendommen er fagets centrale kundskabsområde, men

2 at der i udskolingen undervises i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Man kan imidlertid vælge at inddrage området tidligere, fx allerede fra 1. klassetrin, hvis det er fagligt og pædagogisk begrundet. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lovforslag nr. L 150, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. 1. trinforløb klassetrin Undervisningen skal bygge videre på de erfaringer og forudsætninger, som eleverne har fra bl.a. den ikke-fagdelte undervisning i børnehaveklassen. Undervisningen skal fremme og imødekomme elevernes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen og skal tage udgangspunkt i elevernes interesser og umiddelbare erfaringer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om almene tilværelsesspørgsmål. Eleverne skal kende til og kunne gengive centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente, kende til enkle faglige begreber, symboler og ritualer. Slutteligt skal eleven opnå forståelse af, hvad kristendom er, og hvad kristendommen har betydet for dansk og vestlig kultur og samfund i historisk og nutid belysning. Livsfilosofi og etik Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen. Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar. Tro og tvivl fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer. Sprog og skriftsprog fokuserer på elevernes tilegnelse og begyndende anvendelse af fagord og begreber samt førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der arbejdes med elevernes begyndende anvendelse af fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier Livsfilosofi Livsfilosofien indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Hvorfor skal man dø? mv.

3 en begyndende fornemmelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil. Etik Etikken indkredser bud på belysning af kompetenceområdets andet hovedspørgsmål: Hvordan lever jeg bedst mit liv? Der arbejdes overordnet med udfoldelse af forskellige værdier i tilværelsen samt med disse værdiers relation til etiske principper og moralsk praksis. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Skal man altid sige sandheden? Hvad er rigtigt og forkert? Og hvorfor er det sådan? Hvorfor opfattes noget som ondt? mv. en begyndende fornemmelse af kriterier for godt og ondt, sandt og falsk samt rigtigt og forkert mv. Tro og tvivl Området tro og tvivl tager afsæt i det elementære forhold, at hovedparten af et menneskes handlinger baserer sig på trosvalg, der ikke på forhånd kan verificeres som rigtige eller forkerte. Dette livsvilkår er efter al sandsynlighed en af grundene til, at der findes religion. På grund af sin status som tro, implicerer religion naturligt også altid tvivl. I sig selv er tro og religion udtryk for en kritisk distance til omverdenen, og man må på samme måde som individ og samfund forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål, netop fordi de er bud på tydninger af tilværelsen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er det guddommelige? og findes det overhovedet? Hvordan kan jeg vide, om mine forældre elsker mig? Hvorfra kommer sandheden? og kan man stole på den? en begyndende færdighed i at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter samt til at tage stilling hertil. Sprog og skriftsprog Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i kristendomskundskab. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. I klasse er det vigtigt, at eleverne får kendskab til fagets centrale fagord og begreber, som har med tilværelsens grundlæggende tilværelsesspørgsmål og den religiøse dimension at gøre. Eleverne skal tilegne sig de religiøse aspekter ved sproget herunder det poetisk-mytiske og det billeddannende ved sproget. Karakteristika for dette sprog er, at det ikke lader sig afkode eksakt, men tværtimod taler i sprogbilleder og metaforer. Eleverne får på klassetrin begyndende indsigt i og forståelse for de forskellige aspekter ved fagets sprog. Eleverne skal i den forbindelse også lære førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har specifik betydning i netop faget kristendomskundskab. Eleverne skal også arbejde med ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord, udnyttelse af konteksten til forståelse samt ordbogsbrug. I klasse skal eleverne have viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur. Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, fx at berette, at beskrive, at forklare, at argumentere. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning, fx hen-

4 sigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, styring i forhold til læse- og skriveformål, læseteknik, afhjælpning til forståelsesproblemer. Bibelske fortællinger Kompetenceområdet bibelske fortællinger omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Bibelen fokuserer på Bibelens indhold og tilblivelse samt på dens status som væsentligt skriftgrundlag bag kristendommen. Fortælling og livstydning fokuserer på de bibelske fortællinger som bud på tydninger af tilværelsen i sin helhed som på mere specifikke livssituationer og problemstillinger. Fortælling og kultur fokuserer på de bibelske fortællingers brug og betydning i dansk og vestlig kultur samt globalt. Bibelen Arbejdet med dette underområde handler om elementær bibelkundskab om Bibelen som helligskrift og bog. Hvordan er Bibelen opbygget? Hvorfor ser den ud, som den gør? Hvornår og hvordan er den blevet til? Hvordan bliver den opfattet og brugt såvel i kirken og uden for kirken? Arbejdet tager sigte på at eleverne tilegner sig et dobbeltblik på de bibelske fortællinger som henholdsvis fakta og tydning samt en kritisk distance til begge dele. Fortælling og livstydning De bibelske fortællinger kredser i deres indhold til stadighed om grundlæggende menneskelige tilværelsesspørgsmål samt relationer og er gennem deres narrative forløb konkrete bud på løsningen af disse. Derved bliver hele det bibelske univers et reservoir af tydninger af tilværelsen, som elevernes kan spille bold op ad i deres egne overvejelser over disse og i håndteringen af tildragelser i tilværelsen herunder forholdet til det guddommelige og relationen hertil. I arbejdet med de bibelske fortællinger tilegner eleverne sig kendskab til en vifte af fortællinger fra Bibelen samt det værdigrundlag de udtrykker. Samtidig tilegner eleverne sig færdigheder i at forholde sig til disse tydninger af tilværelsen. Fortælling og kultur Det er et uomgængeligt faktum, at det bibelske univers i markant grad har præget såvel tænkning som moral og livsforståelse i vestlig og dermed også dansk kultur, hvorfor denne ikke forstås uden et grundigt kendskab i en række af de bibelske fortællinger. Det gælder såvel deres opkomst og oprindelige betydning som den nutidige brug af fortællinger og motiver i kunst og kultur. I arbejdet med de bibelske fortællinger tilegner eleverne sig færdigheder i at genkende bibelske motiver og temaer i kunst og kultur op gennem historien og i deres nutidige omgivelser, samt at forholde sig til brugen heraf. Kristendom Kompetenceområdet kristendom omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Kristendommens historie fokuserer på hovedtræk i kristendommens udvikling fra opkomst til i dag med særlig vægt på danske og vestlige forhold.

5 Kristne grundbegreber fokuserer på et sæt af begreber, som gør eleverne i stand til at udtrykke sig om hvad kristendom er. Kristne udtryk fokuserer på den måde, kristendommen manifesterer sig på i såvel det omgivende samfund som i dansk og vestlig kultur og mentalitet i almindelighed. Kristendommens historie Arbejdet med dette underområde sigter mod at give eleverne et overblik over hovedpunkterne i kristendommens historie fra dens opkomst til i dag. Indholdet organiseres i fire perioder: Oldkirken, kristendommens indførelse i Danmark, middelalderen, reformationen og nyere tid. en begyndende indsigt i hovedpunkterne i kristendommens historie. Kristne grundbegreber Arbejdet med dette underområde siger mod, at give eleverne en grundlæggende indsigt i, hvad kristendom er: Der arbejdes med følgende begreber: Skabelse, synd, skyld, tro, tvivl, barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed, næsten, dom, nåde, evigt liv, frelse, treenighed, Guds rige og håb. en begyndende viden om, hvad kristendom er og færdighed i at tage stilling hertil. Kristne udtryk Arbejdet med dette underområdet dækker over de forskellige måder kristendommen kommer til udtryk i Danmark og resten af verden. Det være sig i form af kirkebygninger, symboler og ritualer samt normer og værdier, men også gennem brug af bibelske fortællinger og motiver i billedkunst, film samt musik o.a. En særlig rolle spiller den danske salmeskat, som den kommer til udtryk i salmebogen og bruges i relation til højtider og i forbindelse med kirkelige handlinger en begyndende viden om, hvordan kristendommen kommer til udtryk i kulturen, og hvad den betyder samt færdighed i at tage stilling hertil. 2. forløb klassetrin Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til anvendelse af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv. Eleverne skal kunne gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente samt forholde sig til centrale fortællinger i et nutidigt og historisk perspektiv. Der arbejdes videre med ritualer og symboler samt andre genstande, ligesom sang og samtale om salmer og sange videreudvikles. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, problemløsning samt bevægelse og andre praktisk/musiske aktiviteter.

6 Livsfilosofi og etik Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen. Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar. Tro og tvivl fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer. Sprog og skriftsprog fokuserer på at udvide elevernes kendskab til fagord og begreber samt førfaglige ord, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der arbejdes fortsat med elevernes anvendelse af fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier. Livsfilosofi Livsfilosofien indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Hvorfor skal man dø? mv. en begyndende fornemmelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil. Etik Etikken indkredser bud på belysning af kompetenceområdets andet hovedspørgsmål: Hvordan lever jeg bedst mit liv? Der arbejdes overordnet med udfoldelse af forskellige værdier i tilværelsen samt med disse værdiers relation til etiske principper og moralsk praksis. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Skal man altid sige sandheden? Hvad er rigtigt og forkert? - og hvorfor er det sådan? Hvorfor opfattes noget som ondt? mv. en begyndende fornemmelse af kriterier for godt og ondt, sandt og falsk samt rigtigt og forkert mv. Tro og tvivl Området tro og tvivl tager afsæt i det elementære forhold, at hovedparten af et menneskes handlinger baserer sig på trosvalg, der ikke på forhånd kan verificeres som rigtige eller forkerte. Dette livsvilkår er efter al sandsynlighed en af grundene til, at der findes religion. På grund af sin status som tro, implicerer religion naturligt også altid tvivl. I sig selv er tro og religion udtryk for en kritisk distance til omverdenen, og man må på samme måde som individ og samfund forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål, netop fordi de er bud på tydninger af tilværelsen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er det guddommelige? og findes det overhovedet? Hvordan kan jeg vide, om mine forældre elsker mig? Hvorfra kommer sandheden? og kan man stole på den? en begyndende færdighed i at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter samt til at tage stilling hertil.

7 Sprog og skriftsprog Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i kristendom. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. Der arbejdes videre med elevernes kendskab til fagets centrale fagord og begreber, og der kommer fokus på elevernes brug af disse. Der arbejdes fortsat med elevernes forståelse for og brug af de religiøse aspekter ved sproget herunder det poetisk-mytiske og det billeddannende ved sproget. Karakteristika for dette sprog er, at det ikke lader sig afkode eksakt, men tværtimod taler i sprogbilleder og metaforer. Eleverne får på klassetrin forståelse for de forskellige aspekter ved fagets sprog og dets brug. Der er i undervisningen fortsat fokus på, at eleverne lærer førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har en specifik betydning i netop faget kristendomskundskab Eleverne skal også arbejde med ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord, udnyttelse af konteksten til forståelse af ord samt ordbogsbrug. I klasse arbejdes der videre med elevernes viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur, således at eleverne med begyndende sikkerhed kan forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, fx med fokus på at berette, at beskrive, at forklare, at argumentere m.m. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder videre med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning med fokus på hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning, informationsbearbejdning, tekstskrivning, tekstrevision, styring i forhold til læse-/skriveformål, justering af læsehastighed, læseteknik, afhjælpning af forståelsesproblemer. Bibelske fortællinger Kompetenceområdet bibelske fortællinger omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Bibelen fokuserer på Bibelens indhold og tilblivelse samt på dens status som væsentligt skriftgrundlag bag kristendommen. Fortælling og livstydning fokuserer på de bibelske fortællinger som bud på tydninger af tilværelsen i sin helhed som på mere specifikke livssituationer og problemstillinger. Fortælling og kultur fokuserer på de bibelske fortællingers brug og betydning i dansk og vestlig kultur samt globalt. Bibelen Arbejdet med dette underområde handler om elementær bibelkundskab om Bibelen som helligskrift og bog. Hvordan er Bibelen opbygget? Hvorfor ser den ud, som den gør? Hvornår og hvordan er den blevet til? Hvordan bliver den opfattet og brugt såvel i kirken og uden for kirken? Arbejdet tager sigte på at eleverne tilegner sig et dobbeltblik på de bibelske fortællinger som henholdsvis fakta og tydning samt en kritisk distance til begge dele. Fortælling og livstydning De bibelske fortællinger kredser i deres indhold til stadighed om grundlæggende menneskelige tilværelsesspørgsmål samt relationer og er gennem deres narrative forløb konkrete bud på løsningen af disse. Derved bliver hele det bibelske univers et reservoir af tydninger af tilværelsen, som elevernes kan spille bold op ad i deres egne overvejelser over disse og i håndteringen af tildragelser i tilværelsen herunder forholdet til det guddommelige og relationen hertil.

8 I arbejdet med de bibelske fortællinger tilegner eleverne sig kendskab til en vifte af fortællinger fra Bibelen samt det værdigrundlag de udtrykker. Samtidig tilegner eleverne sig færdigheder i at forholde sig til disse tydninger af tilværelsen. Fortælling og kultur Det er et uomgængeligt faktum, at det bibelske univers i markant grad har præget såvel tænkning som moral og livsforståelse i vestlig og dermed også dansk kultur, hvorfor denne ikke forstås uden et grundigt kendskab i en række af de bibelske fortællinger. Det gælder såvel deres opkomst og oprindelige betydning som den nutidige brug af fortællinger og motiver i kunst og kultur. I arbejdet med de bibelske fortællinger tilegner eleverne sig færdigheder i at genkende bibelske motiver og temaer i kunst og kultur op gennem historien og i deres nutidige omgivelser, samt at forholde sig til brugen heraf. Kristendom Kompetenceområdet kristendom omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Kristendommens historie fokuserer på hovedtræk i kristendommens udvikling fra opkomst til i dag med særlig vægt på danske og vestlige forhold. Kristne grundbegreber fokuserer på et sæt af begreber, som gør eleverne i stand til at udtrykke sig om hvad kristendom er. Kristne udtryk fokuserer på den måde, kristendommen manifesterer sig på i såvel det omgivende samfund som i dansk og vestlig kultur og mentalitet i almindelighed. Kristendommens historie Arbejdet med dette underområde sigter mod at give eleverne et overblik over hovedpunkterne i kristendommens historie fra dens opkomst til i dag. Indholdet organiseres i fire perioder: Oldkirken, kristendommens indførelse i Danmark, middelalderen, reformationen og nyere tid.. en begyndende indsigt i hovedpunkterne i kristendommens historie. Kristne grundbegreber Arbejdet med dette underområde siger mod, at give eleverne en grundlæggende indsigt i, hvad kristendom er: Der arbejdes med følgende begreber: Skabelse, synd, skyld, tro, tvivl, barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed, næsten, dom, nåde, evigt liv, frelse, treenighed, Guds rige og håb. en begyndende viden om, hvad kristendom er og færdighed i at tage stilling hertil. Kristne udtryk Arbejdet med dette underområdet dækker over de forskellige måder kristendommen kommer til udtryk i Danmark og resten af verden. Det være sig i form af kirkebygninger, symboler og ritualer samt normer og værdier, men også gennem brug af bibelske fortællinger og motiver i billedkunst, film samt musik o.a. En særlig rolle spiller den danske salmeskat, som den kommer til udtryk i salmebogen og bruges i relation til højtider og i forbindelse med kirkelige handlinger.

9 en begyndende viden om, hvordan kristendommen kommer til udtryk i kulturen, og hvad den betyder samt færdighed i at tage stilling hertil. 3. forløb 7./ klassetrin Livsspørgsmål belyses gennem etiske og filosofiske problemstillinger. Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig til at få et mere alment og generelt perspektiv. Det skal lede mod, at eleverne kan diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål på et fagligt grundlag. Eleverne skal arbejde med ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Der arbejdes hen mod, at eleverne får kendskab til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og andre livsopfattelser og bliver i stand til at diskutere og sammenholde værdierne bag disse og deres betydning for danske forhold. Livsfilosofi og etik Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen. Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar. Tro og tvivl fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer. Sprog og skriftsprog fokuserer på at udvide elevernes kendskab til fagord og begreber samt førfaglige ord, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der er fokus på, at eleverne sikkert kan anvende fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier. Livsfilosofi Livsfilosofien indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Hvorfor skal man dø? mv. en begyndende fornemmelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil. Etik Etikken indkredser bud på belysning af kompetenceområdets andet hovedspørgsmål: Hvordan lever jeg bedst mit liv? Der arbejdes overordnet med udfoldelse af forskellige værdier i tilværelsen samt med disse værdiers relation til etiske principper og moralsk praksis. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Skal man altid sige sandheden? Hvad er rigtigt og forkert? Og hvorfor er det sådan? Hvorfor opfattes noget som ondt? mv.

10 en begyndende fornemmelse af kriterier for godt og ondt, sandt og falsk samt rigtigt og forkert mv. Tro og tvivl Området tro og tvivl tager afsæt i det elementære forhold, at hovedparten af et menneskes handlinger baserer sig på trosvalg, der ikke på forhånd kan verificeres som rigtige eller forkerte. Eleverne skal lære at forholde sig kritisk til enhver religions bud på tilværelsens grundspørgsmål, netop fordi de er bud på tydninger af tilværelsen. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvad er det guddommelige? og findes det overhovedet? Hvordan kan jeg vide, om mine forældre elsker mig? Hvorfra kommer sandheden? og kan man stole på den? en begyndende færdighed i at forholde sig kritisk til emner og problemstillinger af religiøs og filosofisk karakter samt til at tage stilling hertil. Sprog og skriftsprog Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i [xx]. Sproglig udvikling har fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. I 7./8. 9. klasse er der fortsat fokus på elevernes tilegnelse af fagets centrale fagord og begreber, således at de forstår og kan anvende dem hensigtsmæssigt i forskellige kontekster. Ordkendskabet udvides, men ofte vil centrale fagord og begreber optræde i alle tre forløb. Der vil i dette sidste forløb derfor særligt være fokus på beherskelsesniveauet, hvormed eleverne kan anvende fagord og begreber. Der arbejdes fortsat med elevernes forståelse for og brug af de religiøse aspekter ved sproget herunder det poetisk-mytiske og det billeddannende ved sproget. Karakteristika for dette sprog er, at det ikke lader sig afkode eksakt, men tværtimod taler i sprogbilleder og metaforer. Eleverne skal på 7./8. 9. klassetrin have en forståelse for de forskellige aspekter ved fagets sprog og med stigende sikkerhed kunne analysere fagets sprog. Elevernes skal med selvstændigt kunne anvende deres førfaglige ordkendskab som en strategi i arbejdet med ordkendskab. Eleverne skal med sikkerhed kunne anvende ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, fx semantiske/morfologiske analyser af ord, udnyttelse af konteksten til forståelse af ord samt ordbogsbrug. I 7./8. 9. klasse skal eleverne have viden om fagets særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur. Eleverne skal selvstændigt kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper fx med fokus på at beskrive, at forklare, at tolke, at analysere, at argumentere. Herudover er det centralt, at eleverne fortsat arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning, herunder hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning, informationsbearbejdning, tekstskrivning, tekstrevision, styring i forhold til læse-/skriveformål, justering af læsehastighed, læseteknik, afhjælpning af forståelsesproblemer.

11 Bibelske fortællinger Kompetenceområdet bibelske fortællinger omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Bibelen fokuserer på Bibelens indhold og tilblivelse samt på dens status som væsentligt skriftgrundlag bag kristendommen. Fortælling og livstydning fokuserer på de bibelske fortællinger som bud på tydninger af tilværelsen i sin helhed som på mere specifikke livssituationer og problemstillinger. Fortælling og kultur fokuserer på de bibelske fortællingers brug og betydning i dansk og vestlig kultur samt globalt. Bibelen Arbejdet med dette underområde handler om elementær bibelkundskab om Bibelen som helligskrift og bog. Hvordan er Bibelen opbygget? Hvorfor ser den ud, som den gør? Hvornår og hvordan er den blevet til? Hvordan bliver den opfattet og brugt såvel i kirken og uden for kirken? Arbejdet tager sigte på at eleverne tilegner sig et dobbeltblik på de bibelske fortællinger som henholdsvis fakta og tydning samt en kritisk distance til begge dele. Fortælling og livstydning De bibelske fortællinger kredser i deres indhold til stadighed om grundlæggende menneskelige tilværelsesspørgsmål samt relationer og er gennem deres narrative forløb konkrete bud på løsningen af disse. Derved bliver hele det bibelske univers et reservoir af tydninger af tilværelsen, som elevernes kan spille bold op ad i deres egne overvejelser over disse og i håndteringen af tildragelser i tilværelsen herunder forholdet til det guddommelige og relationen hertil. I arbejdet med de bibelske fortællinger tilegner eleverne sig kendskab til en vifte af fortællinger fra Bibelen samt det værdigrundlag de udtrykker. Samtidig tilegner eleverne sig færdigheder i at forholde sig til disse tydninger af tilværelsen. Fortælling og kultur Det er et uomgængeligt faktum, at det bibelske univers i markant grad har præget såvel tænkning som moral og livsforståelse i vestlig og dermed også dansk kultur, hvorfor denne ikke forstås uden et grundigt kendskab i en række af de bibelske fortællinger. Det gælder såvel deres opkomst og oprindelige betydning som den nutidige brug af fortællinger og motiver i kunst og kultur. I arbejdet med de bibelske fortællinger tilegner eleverne sig færdigheder i at genkende bibelske motiver og temaer i kunst og kultur op gennem historien og i deres nutidige omgivelser, samt at forholde sig til brugen heraf. Kristendom Kompetenceområdet kristendom omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Kristendommens historie fokuserer på hovedtræk i kristendommens udvikling fra opkomst til i dag med særlig vægt på danske og vestlige forhold Kristne grundbegreber fokuserer på et sæt af begreber, som gør eleverne i stand til at udtrykke sig om hvad kristendom er.

12 Kristne udtryk fokuserer på den måde, kristendommen manifesterer sig på i såvel det omgivende samfund som i dansk og vestlig kultur og mentalitet i almindelighed. Kristendommens historie Arbejdet med dette underområde sigter mod at give eleverne et overblik over hovedpunkterne i kristendommens historie fra dens opkomst til i dag. Indholdet organiseres i fire perioder: Oldkirken, kristendommens indførelse i Danmark, middelalderen, reformationen og nyere tid. en begyndende indsigt i hovedpunkterne i kristendommens historie. Kristne grundbegreber Arbejdet med dette underområde siger mod, at give eleverne en grundlæggende indsigt i, hvad kristendom er: Der arbejdes med følgende begreber: Skabelse, synd, skyld, tro, tvivl, barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed, næsten, dom, nåde, evigt liv, frelse, treenighed, Guds rige og håb. en begyndende viden om, hvad kristendom er og færdighed i at tage stilling hertil. Kristne udtryk Arbejdet med dette underområdet dækker over de forskellige måder kristendommen kommer til udtryk i Danmark og resten af verden. Det være sig i form af kirkebygninger, symboler og ritualer samt normer og værdier, men også gennem brug af bibelske fortællinger og motiver i billedkunst, film samt musik o.a. En særlig rolle spiller den danske salmeskat, som den kommer til udtryk i salmebogen og bruges i relation til højtider og i forbindelse med kirkelige handlinger. en begyndende viden om, hvordan kristendommen kommer til udtryk i kulturen, og hvad den betyder samt færdighed i at tage stilling hertil. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Hovedtræk fokuserer på udvalgte religioner og livsopfattelsers opkomst, udvikling og centrale indhold samt deres aktuelle udtryk og udbredelse. Grundbegreber fokuserer på de særlige begreber og værdiforestillinger som konstituerer forståelsen i de behandlede religioner og livsopfattelser. Fremtrædelsesformer fokuserer på den måde de behandlede religioner og livsopfattelser fremtræder på og manifesterer sig i Danmark og andre steder i verden samt disse forholds relation til dansk kultur.

13 Hovedtræk Der arbejdes med et mindre udvalg af verdensreligioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold. Arbejdet omfatter indsigt i de valgte religioner og livsopfattelsers oprindelsessted, historiske udvikling, hovedindhold, udtryk og aktuelle udbredelse. en basal indsigt i substansen i de behandlede religioner og livsopfattelser og færdighed i at forholde sig til dem. Grundbegreber Arbejdet med grundbegreber sigter mod at give elevernes indsigt i forestillinger, værdier og tankemønstre i de valgte religioner og livsopfattelser. Der arbejdes med forestillinger om det hellige, med frelsesforestillinger og veje til frelse/indsigt i tilværelsen samt tilhørende centrale begreber. en basal indsigt i de behandlede religioner og livsopfattelsers begrebsverden og værdiforestillinger samt færdighed i at forholde sig til dem. Fremtrædelsesformer Forholdet mellem den indre og den ydre side i en religion eller livsopfattelse kommer bl.a. til udtryk på den ene side gennem forestillinger og begreber og på den anden side gennem materielle udtryk. Det være sig i læresætninger, myter, vaner og traditioner samt symboler, ritualer, helligsteder og religiøse genstande. Religioners og livsopfattelser ydre udtryk viser sig fx i fortællinger og myter, vaner og ritualer, symboler og helligsteder, som der arbejdes med. Eleverne tilegner sig gennem arbejdet kompetencer i at afkode og tolke grundtanker og værdier i forhold til de forskellige fremtrædelsesformer. It og medier Elektroniske værktøjer indgår naturligt i undervisningen i kristendomskundskab i forbindelse med elevernes research og dataindsamling på internettet samt i forbindelse med bearbejdning og formidling af stoffet gennem brug af diverse undervisnings- og hjælpeprogrammer. Eleverne skal I faget kristendomskundskab udvikle og bruge deres digitale kompetencer. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig I forhold til research og dataindsamlingsamt I forbindelse med formidling I faget. It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald - eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og eleven som ansvarlig deltager. Eleven skal som inden for fagets fire kompetenceområder udvikle kompetencer som kritisk undersøger. Eleven skal anvende digital dataopsamling og målrettede strategier til internetsøgning i arbejdet med fagets områder. Eleven skal tilegne sig kompetencer til at identificere og udvælge information og kunne forholde sig kritisk til brugbarhed og begrænsninger af digitale medier og informationskilder. Eleven skal i fagets fire kompetenceområder opnå færdigheder som analyserende modtager. Eleven skal have kompetencer til at analysere og vurdere digitale medier og informationers måder at repræsentere grundlæggende tilværelsesspørgsmål og den religiøse dimension på. Eleven skal reflektere over, hvilke digitale repræsentationer, der er mest anvendelig i arbejdet med et forløb, og hvilke indbyrdes og gensi-

14 dige relationer repræsentationen fremstiller. Eleven skal have kompetencer som målrettet og kreativ producent og skal anvende it og digitale platforme til at formidle og kommunikere den tilegnede faglige viden. Eleven skal reflektere over valg af præsentationsform, bl.a. grafisk præsentation, præsentationsprogram, video, billeder og kunne afpasse budskab og formål i forhold til forskellige målgrupper. Eleven skal kunne arbejde undersøgende og vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative og multimodale løsninger. Eleven skal også opnå kompetencer som ansvarlig deltager. Eleven skal i de fire kompetenceområder opnå færdigheder til at kommunikere, videndele og samarbejde om religiøse forhold ved anvendelse af digital teknologi, sociale medier og online undervisnings- og læringsplatforme. Eleven skal reflektere over etik forbundet med digital adfærd og digitale rettigheder i forhold til deling og genbrug af digitalt materiale. Endelig skal eleven kunne forholde sig til religionsfaglige problemstillinger i samfundsdebatten ved hjælp af sociale medier og andre it-platforme. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab kommer i kristendomskundskab primært til udtryk gennem de handlingskompetencer eleverne erhverver sig via undervisningens fokus på sammenhængen mellem værdier, etiske principper og moralsk praksis inden for de forskellige religioner og livsopfattelser. Fælles for disse er, at de alle opererer med forestillinger om det gode liv og principper for fællesskabers trivsel. I drøftelser af, forholden sig til og transformation af sådanne principper til levet liv ligger fagets handlingspotentiale som en løbende opmærksomhed på spørgsmål om, hvad det gode liv for og med hinanden er, og hvordan vilkårene for dette etableres i praksis.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2015 2016 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indledning Faget billedkunst er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 5. klasse. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 1 2. kl., 3. 5. klasse. I faget billedkunst

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.-2. klassetrin 4 Billedfremstilling 4 Billedanalyse 6 Billedkommunikation 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin 6 Billedfremstilling

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Digitale veje i danskfaget

Digitale veje i danskfaget Digitale veje i danskfaget Birgi&e Therkildsen Danskfaglig konsulent for grundskole og læreruddannelse i Dansklærerforeningens Hus Er det undervisningen læremidlerne eleverne læreren der er/ skal være

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere