Nyhedsbrev for udsendte

Transkript

1 Samlet på Axeltorvet i Fredericia til den 21. fødselsdag - eller var det til den første? Mens vi venter.. på det bedste. Om få dage besøger jeg ISAF hold 14, et besøg, som jeg ser meget frem til. Vi ses. Af regimentschef oberstløjtnant Erik Schwensen, Telegrafregimentet. Kære udsendte! I dette nyhedsbrev har jeg valgt at bringe min tale ved regimentets fødselsdag den 01. november Det gør jeg, fordi talen på samme tid bringer det budskab, jeg gerne vil give jer: At I gør en fantastisk indsats og jeg er dybt taknemmelig for det og fordi talen også bringer en kort status over, hvad vi sammen har gjort og hvilke muligheder det giver andre, hvis de går med på vores vision. I skrivende stund kender vi endnu ikke resultatet af forhandlingerne omkring forsvarsforliget, så vi må væbne os med tålmodighed og håbe 1 Regimentschefens tale ved fødselsdagsparaden 1. noveber Soldater, general, oberster, mine damer og herrer! Sidst vi stod her, fejrede vi 20-årsdagen for vort regiment. I dag står vi her og kan se tilbage på 12 hektiske måneder, de sidste 10 i en helt ny struktur og organisation, som nyt regiment og som Hærens Center for Føringsstøtte og EW. Vi ser tilbage på en lang, nærmest uendelig række af fantastiske resultater, skabt af jer og jeres enheder. Jeres indsats i de internationale operationer er fortsat på et meget højt professionelt niveau og høster stor anerkendelse nationalt og internationalt. Transformationen fra ISAF 12 til 13, 14 og nu snart 15, DCM-kompagniets

2 indsats i Kandahar, EW støtte til Søværnet og vore mange enkeltmands- og kvindeudsendelser er gode eksempler herpå. Jeres indsats herhjemme høster også mange roser fra nær og fjern. Støtten til MNC NE øvelse Crystal Eagle i foråret, Flyvevåbnets og Jægerkorpsets øvelse Night Hawk i efteråret og de mange missionsforberedende aktiviter er blot nogle få eksempler herpå. Jeres indsats i forbindelse med de mange materielanskaffelsesprojekter, som vi har gang i netop nu, er forbilledlig, ikke mindst jeres støtte til vore mange samarbejdspartnere, og vi må ikke glemme den kolossale uddannelses- og kursusmængde, dét fører med sig og som også får en super feedback fra deltagerne, og de kommer jo fra hele Forsvaret. Jeres indsats fra stabenes side, som binder det hele sammen, både når det gælder den daglige drift og når det gælder blikket mod fremtiden i vores studie- og udviklingsarbejde, er uvurderlig. Jo, når I ser tilbage på jeres indsats: SMUK med jeres vidunderlige musik på et utroligt højt niveau, regimentsstaben, HQ-bataljonen, CIS-bataljonen, EW-kompagniet og alle vore foreninger, som utrætteligt støtter os og bakker os op. Så har I mange gode grunde til at være stolt over jeres egen og jeres fælles indsats. Jeg skylder jer alle en stor tak for de resultater, I skaber, og den måde I gør det på. Tusind tak for det! tæller, er vi heller ikke længere i tvivl om. Jeg mener, at vi i dag kan sige, at: Vi er klar til fremtidens udfordringer grib chancen! For mens vi venter på, at det politiske stormvejr omkring fremtidens forsvar har raset ud og snart lægger sig, har vi ikke bygget læhegn. Vi har bygget vindmøller. Den værnsfælles tilgang, konceptet om Tactical Radio teams, samtænkningen og synergierne mellem HQ, CIS og EW, vor måde at lede og styre regimentet på, vores koncept om Mental Fitness og Cyber Warfare er eksempler på vindmøller. Vindmøller der griber og udnytter de dominerende vinde, der netop nu hersker inden for vores faglige speciale, nationalt og internationalt. Om vore kunder vil udnytte strømmen fra vore vindmøller, må tiden vise. Et er dog sikkert. Hvis vi ikke havde bygget vindmøllerne, havde der ikke været noget valg. Det er der nu! Jeg håber, at vinden bærer vores vej, så vi kan give vore kunder fuld valuta for pengene i forhold til vores vision og vore resultater. Samtidig skal vi også være klar over, at det er en politisk proces, som vi som medborgere i et demokrati må respektere, uanset hvad slutresultatet bliver. Endnu engang tusind tak for jeres indsats og tillykke med fødselsdagen! Jeg vurderer også, at vi allerede nu som 10 mdr. gammelt regiment - er nået langt i forhold til de strategiske mål, vi har sat os for På mine besøg hos jer ser jeg flere og flere synlige resultater af vort ledelsesgrundlag. Vores værnsfælles vision er i fokus overalt og det smitter. Vort fokus på at resultaterne skaber vi gennem motivation og kompetenceudvikling, har også båret frugt. Dét er udgangspunktet der 2 God jul og godt nytår til alle jer derude Pas godt på jer selv - og hinanden!

3 Night Hawk Øvelse Night Hawk - værnsfælles føringsstøtte til specialstyrkerne. Af kaptajn Kim Eg Pedersen, S3/ST/CISBTN og premierløjtnant Tommy Gohr Nielsen, FØ/ CISOC/CISBTN. Jeg troede, telegraftropperne var sådan noget med høje master og morsenøgler og så viser det sig, at der findes enheder i hæren, der kan levere feltmæssige IT-løsninger, der bringer os lysår foran vores tidligere muligheder under øvelser. Sådan ca. lød de generelle tilbagemeldinger fra flyvevåbnets personel 3 under årets øvelse Night Hawk, der blev gennemført på Flyvestation Aalborg. Der er ingen tvivl om, at transformationen af de gamle telegrafbataljoner, primært via deltagelse i NRF 14 projektet som føringsstøttebataljon, har tilført den nuværende CIS-bataljon væsentlige og værdifulde kompetencer. Det har vi nok selv været klar over et stykke tid, men nu ved man det også i resten af Forsvaret. Stigende behov for kvalificeret føringsstøtte Night Hawk var oprindelig en øvelse på enkeltmand/patruljeniveau i samvirke med helikopterbesætninger, men øvelsen har over de seneste år løftet sig til også at træne niveauet op til Task Group ved såvel Jægerkorpset som Helikopter Wing Karup. Dermed stiger behovet for føringsstøtte også og da hæren er lead på øvelsen, blev CIS-bataljonen befalet

4 til at stå for netværk og kommunikation. Store forberedelser Øvelsen planlægges i rammen af en Joint Exercise Control Group (JECG), hvor repræsentanter for de enkelte specialer mødes ca. en gang pr. måned og koordinerer. Som værende limen, der binder alt sammen, blev CIS-bataljonen naturligvis repræsenteret i JECG og ikke kun med det formål at indhente informationer til brug for vores egen planlægning, men også i høj grad for at bidrage til processen. Opstilling af Task Group er relativt nyt og øvelsesvirksomhed, hvor nationen selv tilvejebringer føringsstøtten, er begrænset. Derfor fik vi stor mulighed for selv at sætte præg på opgaveløsningen, både med hensyn til, hvordan vi ville opbygge og anvende ITinfrastrukturen på Flyvestation Aalborg, men også på hvilke services, brugerne skulle have til rådighed. Vi kunne derfor i stor udstrækning trække på CISBTN standardløsninger og valgte at bruge FKIT Roaming Clients sammen med eksisterende forbindelser på Flyvestation Aalborg til at binde de enkelte sites sammen og på de enkelte sites udbyde: øvelsesnetværk, FIIN, internet og VoiP. Øvelsesnetværket besluttede vi at lægge så tæt på et missionsnetværk som muligt, hvilket også betød, at de enkelte stabsmedlemmer hurtigt følte sig hjemme bag skærmen. 4 Bedre forberedt næste år Processen stiller dog større krav til fleksibiliteten, idet vi ved udpegningen til opgaven ikke kendte hverken omfang eller tidsrammer. Oprindeligt varslet til en øvelse i uge endte således med deployering og opbygning i uge 38, klarmelding på alle services i uge 39 og derefter næsten tre ugers indsættelse. Det er her vores ønske, at man til 2013 kan træffe nogle mere principielle beslutninger omkring føringsstøttebidrag og starttidspunkt som forudsætning for vores generelle arbejdstidsplanlægning. Omvendt var vi ikke bange for det uklare grundlag, når bare vi identificerer dette i vores opgaveanalyse. Vi kan sagtens deployere uden at kende floorplans og telefonlister forud, det kræver så bare, at det nødvendige personel og reservemateriel er til rådighed. Forud for deployeringen i uge 38 til flyvestation Aalborg lå mange ugers teknisk forberedelse, hvor der bl.a. skulle designes netværk, laves aftaler med andre myndigheder som f.eks. FKIT og gennemføres detaljeret rekognoscering på Flyvestation Aalborg samt på Flyvestation Karup og Skrydstrup, da Control and Reporting Center (CRC) Karup og enkelte personer ved Fighter Wing på Flyvestation Skrydstrup også skulle være med på øvelsesnetværket. Omfanget af føringsstøttebehovet I løbet af de mange møder i rammen af JECG forud for den tekniske forberedelse havde vi fået et godt billede af, hvor meget CIS-støtte BTN skulle levere til øvelsen, og det var ikke lidt. Alt i alt skulle de forskellige netværk designes til at kunne håndtere ca. 400 computere samt knap 200 telefoner. Derudover skulle der støttes med meget andet, som f.eks. 25 storskærme, ca. 60 lejrradioer samt trådløst internet til ca. 800 personer. Mens de tekniske forberedelser var i gang, kom endnu en opgave til listen, nemlig at støtte FMT med et test setup, som blev kaldt SOF C4I test. Denne test, som i bund og grund handlede

5 om at teste mulighederne for i f.eks. et Joint Operation Center at kunne følge de enkelte patruljer og helikoptere på en skærm, havde stor prioritet og der blev lagt meget energi i at få så godt et udbytte ud af denne test som muligt. Service - nødvendighed for andres virke Tirsdag i uge 38 drog 30 soldater med 17 KØTJ og meget store mængder materiel fra Fredericia af sted mod Flyvestation Aalborg for at påbegynde opbygning til øvelsen. Da der skulle etableres CIS-støtte tre forskellige steder på flyvestationen, var styrken delt op i tre grupper, så der kunne arbejdes samtidigt alle steder. Samtidig var der en gruppe hjemme i Fredericia, som havde ansvaret for at opbygge CIS-støtten på Flyvestation Karup og Skrydstrup. Grupperne angreb opgaverne med stor arbejdsvilje, og med deadline tirsdag i uge 39 skulle der arbejdes igennem og det blev der. Tirsdag i uge 39 ankom de første enheder fra flyvevåbnet for at påbegynde deres forberedelser til øvelsen. Flyvevåbnets enheder havde afsat tre dage til at gøre klar til øvelsen. En klargøring, som bl.a. omfattede at sætte sig grundig ind i, hvordan de forskellige netværk og telefonsystemer fungerede. Dette var en meget stor fornøjelse for CIS-styrken at opleve, for ved STAR- TEX var flyvevåbnets enheder klar. Mandag i uge 40 var STARTEX, og det var her, at den leverede CIS støtte skulle stå sin prøve. Grupperne var klar i de enkelte områder til at støtte de ankomne enheder med Oversigt over henvendelser til Servicedesk. 5 at komme i gang på netværkene og IT-teknikerne fik travlt med at få oprettet alle de nyankomne brugere på netværkene. Det var nok meget få, der ikke sov godt den nat. De første dage efter STARTEX gik med at løse diverse fejl og efterkomme diverse ønsker, som ikke var blevet identificeret i forbindelse med de forberedende møder og efterhånden som disse opgaver blev løst, begyndte driftsfasen ligeså stille at indfinde sig. Driftsfasen varede dog ikke mange dage, for allerede onsdag i uge 41 skulle nedbrydningen af CIS-støtten så småt gå i gang. Torsdag i uge 41 var der ENDEX og herefter gik grupperne hurtigt i gang med at få nedbrudt de enkelte områder. En meget ihærdig indsats fra grupperne gjorde, at torsdag var ca. 98% af hele CIS-setupet nedbrudt. Fredag morgen blev det sidste pakket sammen og derefter gik turen atter mod Ryes Kaserne. Alt i alt varede øvelse Night Hawk 24 dage for styrken fra CISBTN og det var 24 meget lærerige dage. Et helt nyt CIS-koncept var blevet testet - endda på en øvelse ikke set større siden NRF 14 engagementet og dette med et rigtig godt resultat og mange rosende ord til følge. God jul og godt nytår - til alle jer derude!

6 Ja, de andre naboer i det østlige Horsenskvarter kørte VW-polo, Renault Clio og Audi A4. Hvad fatter gør er altid det rigtige For nylig var jeg i Horsens for at fotografere en speciel muret postkasse. Postkassen var helt almindelig, men stativet til den var muret og 2,0 meter højt og 1,5 x 1,5 m. Ikke noget man lige render med. Jeg tænkte, hvem pokker får den idé at beskytte en postkasse til 179,- kr, ved at bygge et stativ rundt om den til over kr. Det nåede jeg ikke at tænke færdigt, førend jeg så naboens bil, en Land Rover malet i sand-farverne, som vi kender fra Afghanistan, men denne var på hvide plader. Før jeg fik tænkt mere, kom ejeren hjem i sit lille opklarings-krigs-kamp-køretøj. Okay - så er det helt i orden, at naboen har et specielt postkassestativ. På turen hjem tænkte jeg, hvad ville min kone sige, hvis jeg kom hjem og sagde: Øhh jeg har lige købt en lille kampvogn - er det ikke i orden? LAL/RED 6 I ønskes alle en god jul og et godt nytår

7 Forklædt som voksen Af Leon Lindholm, redaktionen. I dag - den 1. november. Telegrafregimentet fylder 21 år. Nu myndig og voksen. Forstår og lytter vores omgivelser så til os og de ting, vi gør, siger og skriver om regimentet og dets virke i den daglige samtale, nyhedsbreve eller gennem TELE- GRAFEN. Ja, i høj grad bliver vi hørt, læst og forstået - for nu er vi voksne. Den meget målrettede ind- og udadvendte kommunikation og markedsføring har været god i år. Siden regimentets kommunikationsstrategi forelå i januar med regimentschefen, stabschefen, bataljons- og kompagnicheferne i spidsen, er vores budskaber kommet ud. De er blevet hørt, læst og forstået. Alle fra nyeste konstabel til kompagnichefer har vi forstået at fortælle om vores resultater, men stadig fokuseret på de opgaver, der løbende er kommet ind. Overalt i Forsvaret, men også blandt de politiske ordførere og diverse journalister, er der blevet vist, forklaret og fortalt om det, som Telegrafregimentets soldater kan, vil og gør. Vi har synliggjort resultater og kompetencer. Vigtigheden af vores opgaver - for alle andre soldaters virke i kamp og for andre værns opgaveløsning er blevet trukket frem og forklaret igen og igen. Vi kan noget, der har værnsfælles værdi og vi har set fremtiden blive mere og mere parat til at gå værnsfælles på flere opgaveområder. Kommunikation, føringsstøtte og elekronikwarfare på højt teknisk niveau samt tackling af truslerne fra det store cyberspace er alt sammen indenfor de områder, hvor Telegrafregimentet har store kapaciteter og kompetencer. 7 Værnsfælles - mere i fremtiden Politikerne har fået øjnene op for de fordele, der er ved værnsfælles drift. Mange andre steder er man nu godt på vej mod værnsfælles løsninger. Overordnet er det ikke muligt at gøre alle Forsvarets ansatte til fælles målgruppe og til en enhed, det kan man ikke. Vi har forskelligheder i værn, bataljoner, kompagnier m.m., men i stedet for at fokusere på forskellighederne, har vi ved Telegrafregimentet tænkt mere på at arbejde sammen og finde ligheder frem for at differenciere og finde forskelligheder. Der er lavet nye synlige og forståede strategier og arbejdsgrundlag for hele regimentets virke. Store, men opnåelige visioner, og de er kommunikeret ud. Helt ned til enkeltmand er der nu forståelse for, at vi skal kommunikere bedre med andre, høre hvad de siger, og i fællesskab arbejde frem mod de mål, der er sat - med øje for at skabe gode resultater. Resultater vi godt vil måles på - for nu tager vi mod alle relevante udfordringer og opgaver. Vi vil være med forrest på alle plan - vi vil have indflydelse gennem vores resultater. Har soldaten idéer og evner, skal det frem i lyset, kan vi hjælpe med opgaver ud over regimentets egne grænser - så gør vi det. Vi er ikke bange for de andre, eller for at gå værnsfælles. Vi er 21 år og næsten voksne. 21 år eller nyfødt 21 år og voksen - og alligevel Danmarks yngste regiment, for ved årsskiftet til 2012 mistede Telegrafregimentet næsten 300 ansatte. Det krævede store forandringer. Hele regimentet blev tømt - posen rystet - og alle bestemmelser, planer og arbejdsgrundlag blev trimmet og omskrevet. Der var arbejdsgrupper for alt, og alle personelgrupper var

8 repræsenteret - de bedste til hver ting var de, der blev trukket ind. Sammen med et hold af dygtige udstikkere, der kendte regimentet, blev det nye Telegrafregiment sat sammen, så det passede til nutidens opgaver og fremtidens virke. Store tanker, planer og visioner. Arbejdsgrundlaget for regimentets virke er nu næsten på plads her i efteråret, og det arbejde blev gjort godt - og på den rigtige måde. Andre vender nu blikket mod os - det nyeste regiment, hvor alle er med og vil være med. Ikke alle på gulvet hører og forstår alt, men chefer og mellemledere er blevet klædt på til at få kommunikationen ud fra kontorerne ned til den enkelte i både skrift og tale. Alle er nu med til at trække i samme retning og kommunikationen nedad virker i dag meget bedre end nogensinde før. Folk ved godt, hvorfor de har en opgave, og hvordan den skal løses - de byder selv ind på opgaver og alle føler for resultaterne. Der tages ejerskab. Sker der fejl, rettes de, så man lærer af det. Ikke kun så fejlen rettes - se det er kommunikation, der virker. Der er så meget positiv energi, og vi ser igen korpsånden komme tilbage i både store og små ting i hverdagen. Venskaber og fællesskaber blomstrer - af og til også efter arbejdstid. Vi tør godt gå forrest i kampen På fællesværns opgaver - eks. i kampen mod pirater, så vi telegrafsoldater stå for kommunikation mellem skibe, fly, specialkorps og det civile samfund. Nye uddannelser som Tactical Radio Team uddannelsen viser, at vi godt ved, hvad der skal til, og vi kan leverer varen - det har politikerne også set. Her skal nævnes, at der ikke til nogen politikere er nævnt, hvad TGR mener, fremtiden skal bringe. Politikerne er kun blevet informeret om, hvad vi kan, påtænker at gøre, og så har de løbende 8 fået vore resultater gennem TELEGRAFEN, rapporter og ved selvsyn Værnsfælles fremtid På andre kanter er vi også gået værnsfælles. I staben har der været en kort indkøring på to uger, så var sagsbehandlingen på praktikantområdet omlagt til, at være fællesværns landet over. Nu kommer alt pair og henvendelser ind til FPT og går derfra til regimenter, flyve- og flådestationer. Sergent Peter Schmidt er den, der er bedst til dette, så nu leder han det med hård men følsom hånd i samarbejde med regimenterne. Vi fra Telegrafregimentets side har eks. bidraget med et skema lavet af major Gert A. Rasmussen og modificeret af Henrik Schiøler, hvor praktikanternes udstukne navne kopieres over i - herfra er der via referencer og links lavet, så alle deres oplysninger automatisk genereres til adgangskort, spisebilletter, brevlabels, navnelabels og værelseslister. Fra vi modtager en mail, til vi har trukket praktikanternes navne, lavet værelseslister, adgangskort og brev-/navnelabels, går der under 10 minutter. Så det var ikke så farligt at samle den del af administrationen og vores skema er sendt til alle andre, der gerne vil gøre hverdagen lidt lettere. På nævnte måde gøres administrationsdelen af erhvervspraktikken ens i hele Forsvaret. - Vi sparer to-tre timers arbejde for hver praktikuge, og alle skoler og deres uddannelsesvejledere får samme gode og professionelle behandling. Det virker, og vi taler nu sammen på tværs af værn og enheder. Vi tager hinandens praktikanter, hvis eksempelvis et regiments instruktørhold til praktikanterne bliver sat akut i anden opgave. Jo, det er blevet til et godt samarbejde med udbytte for alle parter. Mange andre taler om værnsfælles idéen. Militærpolitiet har uddannelse af MP er flere forskellige steder - det kunne gøres værnsfælles og stadig give masser af gode MP er.

9 - og på samme måde, kan nogle af Telegrafregimentets kompetencer tilbydes værnsfælles. Fremtiden går i værnsfælles retning. Med fokus på bekæmpelse af trusler fra cyberspace, vil man se, at Telegrafregimentet allerede har kapaciteter med det som speciale. Er vi 21 år eller et år? Vi fejre det, selvom det først skulle være 1. januar. Vi overtog den dag som var andre Telegrafenheders oprettelse dato - den 1. november. Men pyt - tillykke med dagen - og jeg håber, at I alle fik lidt at spise til fødselsdagen. Højt humør når de voksne tisser Af Leon Lindholm, redaktionen. For nogle år tilbage var TELEGRAFEN i alle landets medier, da det kom bag på mange, at vi har ligeberettigelse ved Telegrafregimentet trods forskelle. Vi har nogle, der sidder ned og tisser, ander står op og gør det. Uha, uha - store problemer, men ikke for hverken ansatte i Telegrafregimentet, mere for andre udenfor, der ikke troede, at vi altid stod side ved side - eller næsten altid. I Telegrafregimentet bruger alle make up Ingen tvivl om, at daværende regimentschef oberst Ib Bager, sammen med de tre tissende piger, der var afbilledet, fik fortalt familien Danmark, DR1 og TV2 på en god og ærlig måde, at ved Telegrafregimentet er der lige vilkår for kvinder og mænd. På øvelser er der ikke omklædningsrum eller toiletter med ud i skoven. Vi arbejder sammen uanset køn - og i Telegrafregimentet bruger alle samme make-up. Den er i hvide tuber. Fås som creme i farverne grøn, sort eller brun. Jo, der er sket meget i Telegrafregimentets historie. Vi var først med kvinder i stort tal. Vi var først med en kvindelig bataljonschef og først med en kvindelig regimentschef og en kvindelig oberst. Det er toilethumor. Herre-toiletterne på det mondæne Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia. En nærsynet pige, en med målebånd og en med forstørrelsesglas holder øje med de besøgende! 9 god jul og godt nytår