Af SKIPPER. »Roveren og verden af i dag«,»roveren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af SKIPPER. »Roveren og verden af i dag«,»roveren"

Transkript

1

2 Nogle a-f jer har sikkert hørt om Kandersteg i Schweiz, hvor det schweiziske spejderkorps har en stor lejrgrund, hvorpå ligger en international spe j der hytte. Lejrpladsen ligger meget smukt i ca. 12:; meters højde omgivet på tre s:d. r af høje bjerge. Hytten og pladsen har i mange år været centrum for internationale lejre og spejderkonferencer, og her blev det 5. Rover-Moot afholdt i sommer m2d deltagelse af ca rovere fra 26 nationer. Det danske hold b2stod af 64 rovere fra KFUMspejderne og vort eget korsp, delt op i 10-mandsgrupper og fordelt r~n d t i lejrens fire underlejre mellem andre natione:t. Det blev en stor oplevelse, for os der deltog, men det kunne unægtelig være lidt surt om morgenen de Jeg var til ROVER-MOOT første fem dage, når vi skulle op og lave mad. Det regnede nemlig konstant hele tiden de første fem af lejrens ti dage. Lejrens program var godt og fyldigt, og roverarbejdets formål lå hele tiden bagved. Således opgav programmet 6 konferenceemner, hvoraf vi kunne vælge og deltage i 3. Hver konference var opdelt i tre sproggrupper: engelsk, tysk og fransk, men i de fleste tilfælde blev indlederens tale oversat, idet f. eks. mange fra det engelske kontingent ønskede at høre en tysk indleder eller omvendt. Efter indledningen fri diskussion. Af SKIPPER»Roveren og verden af i dag«,»roveren og borgerpligt«,»roveren, international forståelse og fred«hed nogle af emnerne, og diskussionen blev videreført mand og mand imellem på vej ned til lejren, for konferencerne blev nemlig afholdt på et isoleret sted oppe i bjergene. Ofte fandt vi sammen i et telt eller i kantinerne om aftenen og fortsatte drøftelserne. Vores Goodturn (eller»tjeneste«, som vi kalder det mellem rovere) bestod dels i bygning af stengærder og høfder på bjergskråningerne, som beskyttelse mod laviner og skred, dels i rydning af et areal for træer, buske, sten og lyng, således at der blev en fin sæter for de lokale bønders køer. I flere dage arbejdede der store hold deroppe, alle udruste! med spader, hakker, Økse o. s. v., og det arbejde, der her blev udført, ville tage bønderne (som er fælles om den slags arbejde) ca. 20 år at udføre. I slutningen af lejren var vi på en dejlig 2 dages bike i bjergene. På tværs af alle grænser blev vi opdelt i grupper på mand, l SCHWEIZ og startede så på en af de hikeruter, vi kunne vælge imellem. Jeg kom f. eks. sammen med elleve englændere og een schweizer, og formålet med vores bike var dels at studere bjergbøndernes levemåde og landbrug samt deres imponerende vandingsanlæg på bjergsiderne til vanding af sæterne. Af lejrens program kan jeg iøvrigt nævne udflugter til særlige skønne turiststeder i omegnen. På en enkelt udflugtstur måtte man først køre et stykke med tog, derefter med damper over en sø, op på bjerget med tandhjulsbane og endelig helt op på toppen med skilift, hvor man jo sidder og svæver frit i luften på en lille stol højt oppe over bjergene. På grund af vejret havde vi desværre kun eet stort lejrbål, men hver aften var der indendørs lejrbål og underholdning i de to kantiner. Som i alle internationale lejre blev der knyttet en masse nye venskaber, venskaber som vil blive opfrisket, når vi mødes til næste Rover-Moot om 4 år. Dette internatio- nale samkvem skal vi som spejdere forsøge at hævde og udvide, for på denne måde at være med til at skabe fred og forståelse mellem nationerne. Skipper.

3 Troppen i Holsteinsborg modtog i Maj en gave bestående af 150 fyrretræer og 25 rødel. Alle disse træer blev plantet ud, dels ved embedsmandsboligerne, dels på kirkegården. Der føres nøje kontrol med træerne og de trives stadig vel. Man er meget spændt på, om de kan klare vinteren. Hvis de gør det, vil man næste år få sendt træer tiil en hel skov. Dette forsøg, udført af spejderne, følges med overordentlig stor interesse. I Sydgrønland findes en lille forkrøblet skov i en dal. Den trives dårligt, dels på grund af kulden og dels på grund af den dårlige jordbund, - men andre forsøg gøres. Troppen i Holsteinsborg består nu af 8 patruljer og har 24 drenge yderligere på ventelisten. Patruljerne hedder Nano k (IsbjØrnen), Nagtoralik (Ørnen), Tugtu (Rens- SPEJDERNE på Grønland planler skov dyr), Arnarok (Ulven), Ukalek (Haren), Kigssaviarssuk (Falken), Qupalorarssuk (Spurven) og Tugdlik (Islom). I Maj måned spillede troppen fodbold mod marinesoldater på»hejmdal«og vandt påskedag var der tropsskitur til Avssaqotaq, et udsted inde i Amerdlokfjorden. Turen var meget anstrengende, idet man skulle over den 760 m høje Kællingehæt. Halvvejs oppe kom man ind i regnvejr og tåge, hvilket er meget sjældent på den årstid. FØret var meget tungt og man måtte benytte snestylter i stedet for ski, men ingen gav op. Ved ankomsten til Amerdlok-fjorden blev alle spejderne inviteret ind i hytterne til en gang kaffemik. I Maj måned var man igen på pinselejr, denne gang i nye telte. Lejrpladsen lå ved foden af det høje Præstefjæld. Turen foregik med båd, men brændingen var så stor, så man måtte lægge til et betydeligt stykke vej fra lejrpladsen. 14 dage før havde nogle af troppens ældste spejdere været på lejrpladsen for at rydde den for sne. I Maj udførtes også en betydelig good-turn. I vinterens løb kastes al affald uden for husene og dækkes hurtigt af sneen, men når tøbruddet kommer om foråret afsløres alle konservesdåser og meget andet. Alle disse ting besluttede spejderne sig til at fjerne. Alene på een aften blev det til l 7 billæs fulde af affald, men det pyntede også på Holsteinsborg. Kommunen var også blevet interesseret og skænkede spejderne 100 kr. som belønning. Senere har man fået stillet en barak til rådighed som tropshus. 2 pigesepjdere havde fået chancen til at komme et år på bet Danske Pigespejderkorps' spejderskole i Korinth på Fyn, og i den anledning holdtes i Juni en sommeraftenfest for at skaffe penge til denne rejse. Overskudet blev på 680 kr. og de to piger fik de 500 kr. med på rejsen. Resten anvendes til årets sommerlejr, der i år gik til bunden af Iqertoqfjorden, hvor man havde fundet en dejlig lejrplads ved nogle, dejlige søer og med en lakseelv lige uden for. Et fuglefjeld fandtes også på stedet og i fjorden fangede man torsk, så turen kunne gennemføres for 15 kr. pr. mand. En vandledning l bjergene ved Kandersteg. I pinselejr ved præstefjældet. 163

4 Med spejdere til 164 Mange nationer var repræsenteret. Lidt musik l fritiden. D e r e r varmt i lejrgade n. Der a rbe jdes. Der sker så mange mærkelige ting her i Amerika.. Nu har jeg gået rundt i adskillige år og troet, at en Jamboree var et internationalt foretagende, der afholdes en gang hver 4. år efter et større slagsmål mellem spejderlande om, hvor den skal være næste gang. Det passer altså ikke. Jeg sidder lige nu i et telt på størrelse med Forum, reserveret for pressen på en amerikansk jamboree, der afholdes i de sydlige Californien midt i en Ørken. Det er et ganske voldsomt foretagende. Siden Januar har forsvarsministeriets ingeniører siddet og planlagt kloak, vand- og lysledninger og har haft travlt med at få dem installeret. Et par entreprenørfirmaer af anseelig størrelse har ved hjælp af ca. 60 bull-dozers lavet veje på et areal et stykke større end SØndermarken og store parkeringspladser spredt over lejrarealet. Den største er beregnet til gæster og besøgende. I går kørte der vogne ind på den, og ligeså mange ud, så den alene holder en anseelig styrke trafikbetjente og spejdere beskæftiget. Der er ca spejdere i lejr, og een repræsentant for Danmark. Og han er forresten fra KFUM og er her nærmest ved et tilfælde. Han var ovre og besøge sin onkel, da han hørte, der skulle være jamboree, og fik på een eller anden måde tegnet sig længe efter, at fristen var udløbet. Hvordan han bar sig ad, er jeg ikke helt klar over, det er næsten umuligt at komme til at tale med ham, fordi reportere af alle arter sværmer omkring ham som fluer om et stykke sukker. Onkel John og flere... Mens vi snakker om danskere, så er der forresten een til. En ældre herre med fipskæg, som kendes under navnet Onkel John over det meste af den spejderciviliserede verden. Onkel John blev spejder i Holbæk for 42 år siden, udvandrede til Venezuela for 25 år siden og er nu her i Californien som repræsentant for spejderne i Venezuela. Han bærer Venzeuelas højeste spejderdekoration, en sølvhest, som er blevet tildelt ham for hans enestående arbejde for spejderne i Venezuela. Her i lejren omtales han også som Sydamerikas Baden Pawel, men han er selv alt for genert til at indrømme, at der er nogen grund til dette smigreilde øgenavn. Og medens jeg skrev dette, er der ankommet endnu en dansk KFUM-spejder fra Tokyo. Han har gjort tjeneste ombord på det danske hospitalsskib»jutlandia << i Korea i _ to år, og er nu på vej hjem, men benyttede lejligheden til at stoppe over i Jamboree-City, da han hørte, der foregik noget. Han har i sinde at optage forbindelse på sin trops vegne med en trop fra Texas for at bevise d en gamle påstand om, at en jyde ikke behøver stikke op for nogen, når det gælder om at vogte køer. Lyngby og Mexico Det er heldigvis karakteristisk, blandt de fremmede spejdere h er i lejren, at de allesammen arbejder på at få stillet aftaler og arrangementer på benene for udveksling af spejdere med deres respektive lande. Og det ser ud til at ville føre til noget i en masse tilfælde. Jeg selv snakkede med en elegant udseend herre fra Mexico, som senere under vor samtale oplyste, at han var vice-spejderchef i Mexico, og at han ville sætte pris på om jeg ville arrangere en udveksling med Mexico City og min trop i Lyngby. Jeg lovede selvfølgelig at gå til sagen, såsnart jeg fik tid til at skrive et postkort til Danmark. Han sagde ovenikøbet, at han havde forbindelser, som måske kunne tage sig af den omkostningsmæssige side af sagen, hvilket naturligvis lyder særdeles lovende. Så skulle hans spejdere naturligvis også besøge os i Danmark. Han har for tiden 7 rovere på en motorcy'kle-tur i Skandinavien i forbindelse med sommerens Rovermoot.

5 JAMBOREE CALIFORNIEN l Der gøres meget fra ledelsens side for at opnå publicity og goodwill. For eksempel har man som nævnt reserveret et kæmpetelt for pressen, hvor der er skrivemaskiner, telefoner, mørkekamre, duplikatorer og stenografer til rådi~hed. I samme telt har Western Union opstillet 11 fjernskrivere, som har forbindelse med San Francisco, Detroit, Washington, D. C., og New Y o r k, foruden et par i reserve til forbindelse med de forskellige redaktionel og nyhedsbureauer. Lignende bekvemmeligheder er til rå- -' digherl for folk fra radio og fjernsyn, og hver dag er der mindst tre radiostationer og tre fjernsynsstationer, der har reportager herfra. Lejrbålene bliver alle udsendt pr. fjernsyn. To af dem sendes ved relæstationer over hele Amerika, og resten går kun til lokale modtagere. Boy Scouts of Arnerica har selv en større stab, som filmatiserer jamboreen fra den ene ende til den anden, og bagefter er det meningen at sende filmen til andre lande. Alle reportere og andre»gæster«med et ærinde får stillet et telt til rådighed til at sove i, og deres arbejdstelte er udstyret med fjernsyn og radio til deres fornøjelse. Adskiliige bilfirmaer 1 omegnen har lållt jamboreen vogne, som bruges! il a: transportere pressen rundt i lejren i. Også for spejderne er forholdene bekvemme, idet der er elektrisk gadebelysning, brusebad, luxus-triner, 6 forskellige»brugsforeninger«spredt ud over lejren. Det sparer en masse traven, idet lejren er over 5 km lang og oo. 3 km bred; ialt dækker den over 3000 acres. Der er 10 km hovedveje og 30 km biveje i lejren. Hovedvejene et overfladebehandlede, bivejene er nærmest en støvsky. Politi, radar og heste Lejren har i samarbejde med politi fra omegnen stillet et effektivt trafik-reguleringssystem op; naturligvis under anvendelse af radar, radiotelefoner, motorpatruljer og - for tjeneste rundt i vildmarken ridende politi. Amerika er jo et Magasinets udsendte medarbejder Steen Schellenberg beretter om denne fantastiske lejr i USA fremskridtsland, og de ridende betjente har naturligvis en radio-sender og -modtager indbygget i bagagen. FØdevarerne er rigelige og gode. Alt, undtagen mel, gryn, sukker og ting af den art udleveres et par timer før madtid. Så er man sikker på, at det er sundt og rent. Flåden har udlånt 6 kæmpe-isskabe, hvori let fordærvelig føde opbevares om dagen. Om natten, efter at spejderne er,gået til ro, bliver isskabene igen fyldt i hovedkvarteret, frugt og grøntsager og andre ting, der kan holde sig i en dagstid, bliver leveret pr. radio-dirigeret truck ( 8 ialt) til distrikt-hovedkvarterene, og om morgenen derfra til spejderne. En særlig gruppe af mænd er travlt beskæftiget med at få 10 sæt højttaler-systemer til at slå til. Alle lejrbålspladser og gudstjenestepladser, samt hoved-arenaen skal bruge højttalere, når der sker noget, og disse mænd flytter deres ti systemer rundt i hele lejren efter en meget snæver timeplan, så alle har, hvad de skal bruge, når de skal bruge det. 318 læger Deres sundhedstjeneste her i lejren er næsten det mest fantastiske. Der har været et enestående samarbejde med hæren i mange hen seender, men dette alene illti.strerer, at med lidt god vilje fra statens side kan spejdere udrette fantatiske ting. Her i lejren er der 164 fastboende læger og 154, som kun er her om dagen, samt 12 ambulancer på tjeneste i 24 timer i døgnet. Et komplet transportabelt felthospital med 75 senge er også stillet til rådighed af hæren. Her kan man i nødsfald foretage enhver operation, som, på et almindeligt hospital inclusive komplicerede operationer og simple blodprøver. Hæren lægger personel til. U. S. Coast Guard har stillet en 5-stols tandklinik til rådighed med 10 tandlæger, som arbejder - eller i hvert fald holder vagt 16 timer i døgnet. Flyvevåbnet og flåden har sammen med kystvagten taget sig af sikkerhedsforanstaltningerne ved badestranden. Stillehavet er jo ikke ufarligt at bade i på grund af de stærke dønninger og megen strøm. Dette tager man sig af ved hjælp af 5 amfibieflyvemaskiner, 3 helikoptere og et par patruljebåde samt alle de nødvendige oxygen-apparater og livreddere på stranden. I går badede spejdere. Det vil sige 1000 i timen hele dagen; i den uge lejren varer, skal alle spejdere have lejlighed til at svømme to gange. En kæmpesukkertop Der står pandekager på menuen en af dagene. Een eller anden har regnet ud, at hvis man vil drysse sukker på dem allesammen i een stak, skal man stille 7 Empire State Buildings oven på hinanden, pynte dem med et Eiffeltårn på topperl og stable en 30 meter flagstang oven på det hele, for at" man kommer højt nok til vejrs. Så jeg tror, han opgav tanken. Man har gjort alt for at rationa~ lisere foretagendet, for eksempel tænkte man på at spejle alle spejle æggene på en fælles pande. Det viste sig, at Amerikas største slagskib (med hele det største jerndæk i brug) lige ville kunne bruges sbrrt stegepande til æggene, men der mente flåden, at man skulle trække grænsen for sin hjælpsomhed, så nu sidder spejderne og spejler d"eres æg selv på almindelige pander. (Læs videre næste side') 165

6 Med spejdel'e til jambol'ee i USA fortsat fra forrige side Man har opnået specielle kontrakter med en del store føde-pakkerier, som leverer de nødvendige varer i enkeltmandsportioner. Et af dem, et kød-firma, oplyste på forespørgsel, at for at få middagen den 23. juli skåret ud, pakket og frosset til tiden, havde de set sig nødsaget til at begynde at skære kødet ud den 29. april. Transportafdelingen har regnet ud, at deltagerne i lejren tilsammen har rejst miles, hvilket vil sige lige så meget som een mand gange rundt om jorden ved ækvator okser okser er blevet slagtet til at klare forsyningen af oksekød pund smør vil blive spist, og et fjerkræslagteri fandt ud af, at for at sikre at hver spejder fik lige meget og lige godt at spise, den dag menuen stod på kylling, var det nødvendigt at slagte kyllinger. Hver dreng fik to ben, og slagteriet solgte så vinger og bryst fra de mange kyllinger i frossen tilstand til normale forbrugere. Dette førte til udbredelse af den fremragende ide, at man nu om kort tid kan gå ind i enhver købmandsforretning og købe så meget kylling man vil, og netop den del, man Ønsker (frosset naturligvis). 220 busser Hæren blev anmodet om at hjælpe med at tilrettelægge togtransporten af de mange spejdere, så de kunne ankomme inden for 4 dage. Hæren sagde: Det kunne vi ikke engang arrangere i en militær nørsituation, hvis vi ville. I skal bruge mindst een uge. VrØvl, sagde spejderne, og så gjorde de arbejdet selv. Alle drenge kom i løbet af 4 dage, og hærens eksperter gav dem en undskyldning og bad om opskriften. 220 store busser besørger den lokale trafik rundt i lejren og til badestranden. Det er ikke, fordi der 166 er sa langt, men man skal krydse en landevej for at komme derned, og den bedste måde at beskytte drengene på og at undgå at forstyrre trafikken, er at køre dem de 2 km fra lejren til stranden. Der har naturligvis været en masse fine mennesker på besøg i lejren. I går var vice-præsident Rich. M. Nixon herude og holde tale ved lejrbålet. Og det gjorde han godt, for han omtalte overhovedet ikke politik. Han erklærede derimod med stolthed følgende oplevelser fra sin dag i lejren: Han havde været til 6 forskellige slags gudstjenester i lejren: katolsk, protestantisk, jødisk, mormonsk, muhammedansk og buddhistisk; han havde også været ude og undersøge byttemarkedet og havde solgt autograferede visitkort, for snart sagt alt mellem himmel og jord. Da han ikke havde flere visitkort, solgte han sin guld-pen for et tørret slangeskind fra Texas til middag En af de mere imponerende begivenheder i lejren var, da en del af lejren (ca.1300 drenge) indbød ca mennesker til middag. De gravede et stort hul i jorden ca. 3 meter dybt, 6 meter langt og 4 meter bredt. Deri fyldte de brænde og tændte op. Da brændet var godt i gang, hældte de ca. 2 vognladninger trækul oven på, og ventede en times tid. Så lagde de en stor rist oven på kullene, pakkede ca. 800 kg oksekød, som var skåret i passende stykker, ind i papir, tinfolie, våde sække og forskelligt andet, bandt pakkerne til med hampereb og lagde dem på risten, hvorefter de dækkede hullet med brædder, en pressenning og et lag jord. 24 timer senere var maden færdig. J eg fik ikke taget tid på, hvor længe det tog dem at skrælle kartofler, men de serverede også hjemmebagte rundstykker, der blev bagt, mens vi ventede. De havde ca. 50 ovne i gang, hver kunne fremstille 2 dusin rundstykke minutter, og de havde travlt under hele middagen. Ialt var der ca. 400 kokke beskæftiget i foretagendet, og resten af drengene var enten fyrbødere eller tjenere, så det var en middag i den store stil. Man havde regnet ud, at når lejren var forbi, ville der have været ca gæster i ca biler. I betragtning af, at man tog 50 cent for ret til at parkere, betyder dette alene i indtægt til lejren henved en kvart million danske kroner, og dertil kommer så, hvad de mange gæster købte i udsalgene rundt om i lejren. Texas og smørrebrød Det er mit indtryk, at de amerikanske spejdere, der var med, nød lejren, og deres gæster fra fremmede lande var bestemt ikke mindre glade for at være der. Det var mig lidt af en skuffelse at se, at så mange af de fremmede spejdere var»gamle«gubber på 20 år og opefter. Det siger sig selv, at det selvfølgelig er dem, der bedst har råd til en så bekostelig lejr, men jeg kunne godt ønske mig at have set nogle rigtige spejdere dernede, i stedet for et alderdomshjem. Jeg følte mig ensom i lejren som eneste spejder fra DDS, og jeg håber, at»magasinet«s reporter på næste jamboree vil blive spare_t for denne følelse. Det er så flovt, når en dreng fra Texas serverer oksesteg med denne bemærkning:»well, that's how we do it in Texas; in Denmark there probably wouldn't be room for the kitchen«. Der står man så, mutters alene med en skarpskytte fra Texas og kan ikke engang sige:»come along home with my gang, and we'll show you RØdgrØd med fløde and other things you couldn't bellow corretly if all the cows in Texas helped YOU«. J eg havde indforskrevet en smørebrødsseddel fra en københavnsk restaurant. Den var et godt sty:l~ke længere end spejderen fra Texas, og han spurgte, hvad det var. J eg forklarede ham, at det var en»list of sandwiches«fra Oscar Davidsen, og at alle disse forskellige ting var forskellige sandwiches, som smurtes efter ordre i køkkenet på een restaurant i KØbenhavn, så han sagde forsigt1gt:»o.k. I'm sorry, you win. But tornarrow we'll make something bigger«. Og derved blev det. Desværre forlod jeg lejren s.amme dag, så jeg fik aldrig lejlighed til at overbevise mig om, hvad det blev til.

7 Den spyttende Guds dal En spændende beretning fra Indiens bjergegne Den mørke jungle syntes at slutte sig tæt om det lille lejrbål, da solen sank bag de savtakkede Papuan bjerge. Uden at tænke over det, trak de fire mænd sig tættere hen imod de slikkende flammer, over hvilke der hang et par kedler. Og dog var mændenes samtale munter nok, da Mac bøjede sig, frem for at røre i indholdet i den ene af kedlerne.»pas på dit skæg<<, advarede Sanger grinende den gulskæggede skotte,»hvis det går i brand - -«. Macs blå Øjne smilede, men det var en anden mand, der svarede. Som skotten var han skægget, men hans skæg var sort.»bliv bare ikke vigtig, unge mand«, lo J~m Winton, hans tale forrådte hans australske oprindelse.»du vil selv have skæg, før du kommer tilbage med rygsækken fuld af penge!«rick, en ung New Zealænder lo. I hans rygsæk var hans barberetui, som var hans forsikring mod den slags skæg, som forskønnede - eller rettere efter hans opfattelse misklædte - hans to fællers ansigter. For dengang han med jubel havde grebet chancen til at komme med på deres guldsøgende ekspedition i det indre af Papua, havde han meddelt sine fæller, at han lige var begyndt at barbere sig og havde til hensigt at blive ved på trods af denne jungletur. Det havde syntes en god spøg, da de startede, men mange gange havde han lidt under denne ekstra vægt, som etuiet betød. Under den brændende sol, eller ved deres gennemtrængen i den tætte jungle havde disse ekstra gram forekommet ham som tons. Han begyndte at forstå, hvorfor hans venner lod skægget gro fremfor at slæbe rundt på unødig vægt. Men hans medfødte stædighed forbød ham at ændre sin beslutning og lette sig for byrden. Imidlertid var alle turens ubehageligheder glemt i Øjeblikket. Jim Winton var ved at åbne en lille pose af læder for tyvende gang den aften. Den indeholdt en meget lille mængde tungt guldstøv.»guld,d Rich åndede tungt, næppe i stand til at tro, at de havde nået rigdommen til sidst. Men samme eftermiddag havde de prøver, som de havde vasket, vist gule spor. Og dog havde de ældre mænd kun arbejdet en time eller så, og havde så indstillet. Rick, der var blevet grebet af guldbegær, ville have fortsat til mørkets frembrud - og længere endnu, hvis det havde været muligt. Men Mac og Jim vidste mere om arbejdsmåden, end han gjorde, så han adlød dem, da han fik besked på at holde op.»så snart det er lyst, får vi travlt---ganske givet«, grinede Mac til ham,»men ikke med ;:tt vaske guld.<<»ikke vaske guld? Efter at vi har fundet sådan en svend? Hvorfor? I fortalte mig begge, at det så ud til at være den rigeste åre, I nogensinde havde fundet?«jim svarede ham.»ja, sådan er det. Det er for godt til at vaske. Det guld blev vasket ned fra et eller andet sted foroven ved moderåren. Det er det, vi skal finde - hele mængden, ikke småbidderne ved udløbet.vi drager op ad floden i morgen«, fortsatte Mac, idet han strø,g sit skæg.»skønt Bidi ikke er så glad for det.«det fjerde medlem af selskabet var en indfødt. Hans krøllede hår og hans skarpe næse gav ham et naturligt frygtsomt udseende. Men i hans sorte Øjne var endnu mere end et frygtsomt glimt. Der var umiskendelig skræk.»ikke gå«, sagde han, idet han pegede ind i mørket i retning af, hvorfra den guldmættede flod kom. >Ikke gå. Onde folk.«hans stemme sænkede sig, indtil den kun var som en hvisken.»al-ki-tonomoti Al-ki-tono-moti... guden, so~ spytter,«oversatte Mac. Han så overrasket ud og stillede nogle spørgsmål. Den indfødte sad stum, han ikke engang rystede på hovedet. Enten var hans ordforråd for ringe, til at han kunne forklare sig yderligere, eller han var for rædselsslagen til at kunne sige noget.»guden, som spytter<<, Jim Winton så tankefuldt ind i ilden. -»Stammerne i disse egne sætter sædvanligvis pris på noget, der har forbindelse med naturen.«han gjorde en pause, og foreslog så:»denne egn er vulkanisk - - <<»En vulkan?«brød Mac ind.»en vulkan, som spytter?«spurgte Rick vredt.»jeg kommer fra Aratoara og der er en mængde lava der, som er kommet fra vulk,aner. Hvis du så, hvor meget, ville du ikke tale om at spytte - det vælder ud!«(læs videre næste side) 167

8 Den spyttende Guds dal (fortsat)»nå, det betyder ikke noget«, grinede Mac, idet han løftede kedlerne af ilden med en grenet kæp.»vi drager op ad strømmen, vulkaner eller ikke vulkaner! Og med hensyn til onde folk«, han så på Bidi, så har vi den chance, at vi aldrig vil komme i kontakt med dem.. Det håber jeg<<, sagde Jim Winton, idet han fiskede maden op.»vi har ikke taget nogen sikkevhedsforanstaltninger indtil nu - men fra nu af må dette være anderledes. Rick fik den første vagt den nat. Medens de andre sov rundt om den hendøende ild, sad han vagt med riflen på knæene og ryggen mod en tyk træstamme. Mørket var fuldkomment gennemtrængt af flammerne, og stjerner, der kunne have oplyst det, var lukket ude af trætoppene under hvilke lejren lå. Men natten var fyldt med lyde. Noget ramte hans ansigt. Hans hud blev gåsehud i et sekund, før han rakte hånden op og strøg et langbenet insekt væk. Pludselig grinede han. Hvis han havde haft den samme slags ansigtsbedækning som sine kammerater, ville han have brugt lang tid til at fange insektet. Han ville minde sine to barber-modstandere om det den næste morgen! Da han grinede mindskedes grebet på hans riffel, men ikke hans årvågenhed. Han var lysvågen, da han gik hen til Mac og berørte hans skulder. Skotten var vågen Øjeblikkelig o-g uden et ord overtog han vagten. Hvis de havde talt sammen, ville de måske have vækket de andre, og hver eneste af dem trængte til al den søvn, de kune få. Med hensyn til sig selv håbede Rick, at intet ville vække ham før daggry. Men det forekom ham, at der kun var forløbet et kort sekund eller to, før en lysstråle gled over hans Øjne. Han vågnede Øjeblikkelig.»Bidi!«, gryntede Jim Winton.»Han er væk!<<»gled - sprang - kastede sin Økse!«Macs ansigt var meget mørkere end hans ord.»kidnappet - -«begyndte Rick.»Ingen tager sine ting med sig, når de bliver kidnappet«, sagde Mac til Rick. 168 Den unge New Zealænder nikkede. Den indfødtes ejendele var væk. Det, og den _kendsgerning, at Mac ikke havde hørt den ringeste lyd ved Bictis forsvinden, var beviser på, at han var taget bort af egen fri vilje. På samme tid gik alvoren i det op for Rick.»Han er bange for stammerne oppe ad floden <<, sagde Mac,»det er grunden til, at han er forduftet«. Han gjorde en pause, og vinklen på hans lyse skæ g viste, at han bed tænderne sammen.»vi har ikke nogen fører nu. Men vi fortsætter alligevel<<.»naturligvis gør vi det«, sagde Jim Winton, og Rick udstødte et befriende suk.»vi må blot følge floden. Det vil føre os til den åre, hvorfra guldet bliver vasket ned. Bictis fravær skal ikke standse os. Heller ikke nogen anden indfødt eller deres spyttende gud<<. Han strøg si,g eftertænksomt over skægget.»jeg gad vide, hvad det v i r keligt er«. Rick og Mac rystede på hovedet, og Risk gabede.»du har ret<<, grinede Mac,»Vi må ge at få noget mere søvn -«.»J eg vil overt1l,ge den vagt, som Bidi skulle have haft«, tilbød Rick.»Nej, du vil ikke«, sagde Mac til ham i en fast tone,»jim og jeg deler den<<. Intet af, hvad Rick sagde, kunne få dem til at ændre deres beslutning, og således var det Jim, som rystede ham vågen ved daggry. Rick sprang op og fandt bålet brændende.»jeg vil barbere mig«, sagde han, idet han følte på sin kind, og til trods for kammeraternes spøgefuldheder fik han trvalt med sæbe og barbermaskine.»der er ingen fare for, at fugle bygger rede i mit ansigt«, fastslog han, da han var færdig og satte sig ned til et hurtigt måltid. De banede sig vej gennem den lave buskagtige bevoksning, idet de anbragte deres ejendele på en sådan måde, at de havde hænderne fri til at bruge riflerne, som de holdt parat. Idet de drog af sted en og en, var de forberedt på ethvert angreb, der måtte opstå fra de indfødte, som havde skræmt deres fører. Og med tre-fire meter mellem sig var de tre mænd mindre udsat for angreb med pile og pusterør, som måtte korne fra junglen. Rick kunne ikke lade være med at skælve et Øjeblik. Disse samme pile og rør ville være dyppet i gift, således at en lille rift ville forårsage døden.»her er en sti <<. Det var Mac, der førte an, som meddelte denne nyhed.»godt. Det betyder,.at det bliver lettere at komme frem«.»og det betyder, at der er folk i nærheden<<, tilføjede Jim Winton. Mac bevægede sig fremad endnu mere forsigtigt. Rick og Jim fulgte efter ham, idet de stadig holdt en god afstand mellem sig. For en stund gik det hurtigere fremad på den snoede sti. Så, da Mac gik forbi en nedhængende gren, gav han et forskrækket hyl fra sig og forsvandt ud af sigte -- så pludseligt, som om jorden havde åbnet sig og opslugt ham.»hvad i alverden - -?«Rick sprang fremad, og Jim Winton var næsten ved siden af ham da de n3.ede stedet. '»Tilbage!<< Rick kastede sig bort fra kanten af den grav i hvilken han næsten var faldet. Jim Winton lykkedes det også at komme væk. Sammen så de ned i hullet på stien. Og der i bunden af graven, omgivet af noget af det forræderiske bladlag, der havde dækket hullet, sad Mac.»En dødsfælde«, råbte han. Han pegede på nogle hæsligt udseende skarpe stager, der stak opefter.»et held, at jeg ikke ramte dem! «Han gjorde en pause og grinede.»jeg var et fjols, at jeg ikke ventede sådan noget - jeg skulle dog have været længe nok i Papua til at kende disse triks!«ricks mund var helt tør. Hvis en af de stager havde spiddet Mac.. så tog han et tag i sig selv og smilte anstrengt.»måske kunne du ikke se på grund af dit skæg«, drillede han. Fælden, der var bestemt til at dræbe dyr - eller mennesker - havde lodrette sider og var 15 fod dyb.»vi skal snart få dig ud«, sagde Jim Winton. Han lagde sin riffel ned og tog sin ryksæk af. Idet han rodede i den, fandt han endelig et reb. Rick lagde sin riffel ned for at give en hånd med - og lige i det Øjeblik syntes de grønne junglemure at briste og frem fo'r en hor-

9 de skrigende, næsten nøgne sorte skikkelser.»jim - -<< Ricks advarsel druknede, da han faldt under en halv snes indfødtes samlede vægt. I et glimt så han lige Jim dukke sig efter sin riffel - for sent. Så ramte noget Ricks hoved og han gled ind en fuldkommen bevidstløshed. Skrigene var standset, da han åbnede Øjnene.»FØler du dig bedre tilpas?<< spurgte Mac.»Bestemt<<. Da Rick sagde dette, så han på Mac og Jim. Det gav et sæt i ham. Hans venner stod op, men deres arme var bundet på ryggen. Han prøvede at løfte hænderne til sit smertende hoved - men kunne ikke. Også hans arme var bundet. To indfødte rejste ham op. Rick så på de andre indfødte, der stod omkring ham. Der var mere end tyve af dem, vildt udseende, okkerfarvede og med buer og pile. Udtrykket på deres ansigter syntes at antyde, at de ikke ville være kede af at bruge våbnene. Der var ikke andet at gøre end adlyde dem, så Rick fik sig rejst med vanskelighed.»se, hvem der og:;å er her«, sagde Jim Winton mørkt.»bidi!<< Rick så på den indfødte fører, som var ført frem. Han så mere rædseisslagen ud end nogensinde før. Et sekund tænkte den unge New Zealænder, at Bidi havde forrådt dem. Så så han, at den indfødtes hænder også var bundet. Han var også fange. Bidi vendte sig mod ham, idet han hviskede mellem klaprende tænder, for bange til at tale i andet end sit indfødte mål.» - - alki-tono-moti<<.»de fører os til den spyttende guds dal<<, oversatte Mac. Han fik ikke tid til at sige mere, for de indfødte begyndte at drive deres fanger ned ad stien. Risk tumlede med, næppe i stand til at se for sig på grund af sit smertende hoved, men efter no.gen tids forløb lettede det, og han begyndte at lægge mærke til sine omgivelser. Da de gik fremad, skarpt bevogtet af de bevæbnede indfødte, en vandring, der skulle vare det meste af dagen, lagde han mærke til en ejendommelighed. De indfødte bevogtede Mac og Jim meget strengere end ham selv og Bidi. Vogterne syntes ude af stand til at få Øjnene fra de to mænds ansigter - deres skæg. Pludselig kendte Rick grunden. Disse stammer var hovedjægere. De var selv glatte i huden og muligheden for at få to indskrumpede skæggede hoveder i deres besiddelse var en umådelig triumf. Det måtte være langt hen på eftermiddagen, da junglen begyndte at blive tyndere. Og efter kort tids forløb nåede de ud til dalindgangen.»den spyttende guds dal«, sagde Mac, idet han fremtvang et smil. Der var fire eller fem meget lange, lave hytter, omgivet åf palisader, hver hytte var stor nok til at rumme et antal familier. Indenfor bambusmuren, men til den ene side, var en anden og større hytte.»det er der, de har de hoveder, de får fat i<<, gryntede Jim Winton. Rick rystede igen. Han så på Jim og Mac. De så på huset, og deres ansigter var rolige. Han så på Bidi, og til hans overraskelse så Bidi i en anden retning, hvor nogl ~:; høje pæle stod tæt sammen. Bag dem var en plads af forbavsende rent udseende klippestykker. P å disse groede slet intet.»eksekutionspladsen «, mumlede Jim Winton.»Al-ki-tono-moti<<, stønnede Bidi, og Rick følte en sugen i brystet - på een gang forstod han. På dette tidspunkt havde de indfødte gennet dem hen til pælene. I løbet af nogle Øjeblikke var de bundet til dem, så tæt at deres fingre næsten berørte hinanden. De indfødte var mærkelig tavse nu og kastede ærefrygtige Øjekast hen imod klipperne bagved. De indfødte, som havde båret fangernes rygsække, la.gde dem ned. Og medens de begyndte at gå væk fra de tilfangetagne, var deres Øj ne uafladelig fæstet på de to skæggede fanger.»jeg troede, at de ville gøre det af med os nu<<.»ikke endnu<<, sagde Mac.»Jeg har hørt, hvordan de bærer sig ad fra Bidi her. Han hørte, hvad de.' sagde. De har en slags gud, som de ærer i disse klipper. Vi bliver bundet her, så han kan anerkende os. Han spytter nu og da, og hvis han spytter, medens vi er her, betyder det, at de ikke skal tage vore hoveder. At de skal give os fri -<<»Hvis han spytter, er vi i sikkerhed?<<, råbte Rick.»J a, bestemt, men det er der ikke megen chance for -+.»Jeg må se at slippe løs!<< Rick rykkede i rebet om håndledet.»jeg har--<< (Læs videre næste side) 169

10 Den spyttende Guds dal (fortsat)»tag det roligt, unge mand«, sagde Jim Winton,»opgiv ikke endnu-jeg må slippe fri! De har ikke bundet mig så fast som j er. Kan I ikke få fingrene hen til knuderne?jeg kan«. Macs lange og meget stærke fingre berørte Ricks og arbejdede med hans knuder.»vi må give den unge mand en chance for at leve«, mumlede skotten.»hvis vi får dig løs - løb mod junglen«, sagde Jim Winton til tlen unge New Zealænder.»Det er vore hoveder, de gerne vil have og måske gør de sig ikke den ulejlighed at forfølge dig særligt langt - -Jeg er fri!«rick følte knuderne give sig, og skønt han holdt sine hænder i den stilling, i hvilken de var blevet bundet for at narre de indfødte, som ganske givet holdt skarpt udkig bag palisaderne, vidste han, at han kunne forlade pælen når som helst, idet hans ben ikke var bundet.»løb, bryd dig ikke om os<<, hviskede Mac,»held og lykke, unge mand!<< Så lagde mændene, der var bundet til pælene, mærke til den retning, i hvilken han løb - mod de renvaskede klipper, hvor Al-kitono-mati, den spyttende gud, boede.»du dumrian! << skreg Mac,»Ikke der. Løb mod junglen!<< Men Rick havde nået klipperne, kastede sin rygsæk ned og knælede ved siden af den. De forfølgende indfødte gjorde holdt, da de så, at han havde nået den hellige plads, fuldstændig slagne af hans dristighed. Men de gik langsomt nærmere for at danne en ring om ham.»den nar! Han kan ikke komme bort - << Mac var ved at eksplodere.»hvad er det, han laver? << Jim Winton anstrengte sine Øjne, men alt hvad han kunne få ud af det var, at Rick fumlede i sin rygsæk. Så rejste han sig - og der lød en hæs, gurglende lyd fra jorden. Idet han grinede bredt, vendte Ric k sig om og løb hen, imod de indfødte. Nogle få minutter før havde de prøvet at fange ham for at dræbe ham, men nu var der ikke en eneste, der lagde en hånd på ham, for i det Øjeblik steg den 170 gurglende lyd til en hvæsen, og en mægtig vandstråle skød op.»al-ki-tono-moti! Al-ki-tono-moti!<< hylede de indfødte - og Bidis stemme lød imellem dem.»det er den spyttende gud! << råbte Mac.»Det er en geyser!og fordi den spytter i tide, vil de lade os løse - vi er reddede nu! << råbte Rick, idet han kom løbende og begyndte at befri sine venner. De indfødte stod tæt ved siden af ham, men deres ansigter var venlige og smilede nu. En af dem, Øjensynlig deres fører, sagde noget. Bidi oversatte: Han siger, at den spyttende gud beskytter jer - han ønsker at vide, hvad han kan hjælpe jer med. Han Ønsker at være venlig mod den spyttende gud. <<»Hjælpe?<<, Jim Wintons Øjne var allerede fæstet på dalens vægge.»der er den slags klippe, som kunne indeholde moderåren<<, sagde han. >.'Jeg er ikke i tvivl om, at det er her<<. Hans Øjne vendte sig mod bunden af dalen. Han vendte sig til Bi di. ))Sig ham, at vi Ønsker tilladelse til at lade en flyvemaskine lande her. Tror du, han vil gå med til det? << Bidi nikkede voldsomt.»det vil han. Ellers bliver den spyttende gud vred på ham.<< Mac kluklo.»et held for os, at den geyser spyttede i tide - - Heldigt? << brød Rick ind.»det var ikke held. Det var fordi, jeg ikke har skæg!<< Både Mac og Jim stirrede forbavsede på ham og var for overraskede til at protestere, da han greb fat i deres skæg og blidt trak i det. Et held for os, at jeg barberer mig<<.»men--«rick lo.»l ved, jeg kommer fra Aratorra. Der er geysere der. De viser sig ikke altid, når vi ønsker, de skal gøre det, så vi må tvinge dem til det. Det er let nok. Vi lader blot noget sæbe falde ned i dem, og så sprøjter de - <<»Og du brugte din barbersæbe til denne! << råbte Mac.»Det alt sammen<<, grinede Rick.»Så jeg vil få skæg i løbet af nogle få dage<<. Han lo.»det er en væmmelig tanke. Jeg gad vidst, om det er det værd? <<»Alt er værd en ladning guld<<, grinede Jim Winton tilbage.»selv et skæg! << Lidt sjovt om Gryderne Definitionen for en gryde er en plade med en ophøjet kant og med en hank. - Hver patrulje er belemret med tre (3) af disse tingester, der er både modbydelige og unødvendige. - Nye spejdere er selvskrevne til at transportere disse torturredskaber både ud og hjem fra patruljens ture. Gryderne er undertiden umulige at spænde fast på bagagebæreren, men vær bare ikke rådvild. Hvad med f. eks. at hænge dem bag efter cyklen i et redningsreb? På denne lette og fikse måde bliver man fri for at sparke buler i gryderne, der som regel " anvendes til at spille fodbold med på næsten alle patruljeture. -"' 4~ ~~ -~ tfff'l}l'//øllp-0~~ -z"i~~ Hvis det er svært at få kartoffelvandet ud uden at brænde sine»pølser«, anbefales det at medbringe hammer og mejsel, med hvilke det går særdels let at få hamret hul i bunden. - Efter at patruljeføreren og patruljens Øvrige medlemmer i timevis har prøvet at gøre sig hæderlige anstrengelser med at få grydens yderside belagt med et særdeles tykt lag sod, overlades gryden til patruljens yngste spejder, der så skal prøve på at få det af igen. Er det aldeles umuligt at få gryden bare nogenlunde ren, kan man let arrangere et lille net forsvindingsnummer, f. eks. komme til at sende den til bunds i en nærliggende sø, eller lade den sejle til havs under høje klageskrig. (Egentlig frydeskrig l). I øvrigt tjener de ikke til noget fornuftigt formål. Tværtimod!!! Nogle mener, de virker krigsophidsende, idet de har en påfaldende lighed med stålhjælme. 3 ø.

11 Stormvarsler. Meddelelser om urolige vejrforhold udsendes på forskellig måde til de søfarende. Det sker først og fremmest ved meteorologisk instituts udsendelser gennem radioen, men desuden findes særlige stormvarselstationer oprettet følgende steder: KØbenhavn - Tuborg havn - Helsingør - Bandholm - Odense - Aalborg - Skagen fyr - Thorshavn. Signaler På disse stationer meldes storm, der nærmer sig, ved at hejse forskellige signaler på en signalmast. I København kan du finde den anbragt på Holmens gamle mastekran. Under mastens en rånok hejses følgende signaler: l ballon: Uro i vejret. l kegle med spidsen opad: Storm fra NV. 'Å/ -~- / l" DAG NRT: VtNOE.N DRejeR TIL H OJ RE (med '.>O/en) 1 kegle med spidsen nedad: Storm fra SV. 2 kegler med spidsen opad: Storm fra NØ. 2 kegler med spidsen nedad: Storm fra SØ. Balloner og kegler er sorte. Under den anden rånok kan hejses et eller to røde flag. l rødt flag, at vinden d rejer til højre (med solen). 2 røde flag, at vinden drejer til venstre (mod solen). Om natten erstattes signalerne med røde lanterner. Tuborg havn Ved Tuborg havn vises om natten stormens retning med to lanterner lodret over hinanden, således: 2 røde lanterner: Storm fra NV. 2 hvide lanterner: Storm fra SV. l rød over l hvid: Storm fra NØ. l hvid over l rød: Storm fra SØ. Hård knling Ved signalstationer i København, Tuborg havn, Helsingør og Ålborg vises desuden signaler, når der meldes hård eller stormende kuling et af følgende steder: Hammeren - Gedser - Fornæs - Skagen - Hanstholm - Blåvandshuk. Firkantede flag betyder hård kuling, trekantede flag stormende kuling. Af flagenes tegning og farve kan man se, fra hvilket sted, stormen meldes. TUBORG HRVN ~ l m N.V. T o SV l m ~ o T 6 ø l ~m NØ o ' sø Venstre hånd Der er sikkert mange, der har tænkt over, hvorfor vi spejdere "hilser på hinanden med venstre hand. Der har været givet mange forklaringer på det, men den, som vi nævner her, er sandsynligvis den rigtige. Den stammer fra en ung neger på Guldkysten. I år 1946 kom han til Gilwell Park i England for at gennemgå førertræningen der. Han fortalte, at da Kumasi blev indtaget af B.-P., kom høvdingen for ashantistammen, bedstefaderen til den unge negerspejder, frem mod B.-P. med den venstre hånd strakt frem. B.-P. rakte sin højre hånd frem, men negerhøvdingen sagde da:»nej, i mit land hilser de tapreste krigere på hinanden med venstre hånd<<. Da Lord Rowallan, den britiske spejderchef, for et år siden gæstede Vest-Afrika, hilste han den nuværende høvding for ashantistammen, som selv er spejder, med venstre hånd. Høvdingen blev meget forbavset o-ver at en hvid mand kendte venstrehånds-hilsenen, som var et hemmeligt tegn mellem ashantihøvdingene og de tapreste og mest fremragende krigere. Det fører altså en stor forpligtelse med sig, når vi hilser med venstre hånd. Vi skal være de bedste af de bedste! Turn-out. i Uro StOtr1"" fra. +sv - -:: R.ØOT FLft' {JJ ~ ~O L R NlCR~e (Ø Rji')O LANTERNE o HVID 171

12 B E R E D S K A B S MÆR K E T LONELY BULL fortæller i denne sidste artikel om panik m. m. Kravet under pkt. 4 lyder sådan: Kende farerne ved panik under katastrofer samt vide, hvorledes man i paniktilfælde bevarer ro og orden blandt nervøse menensker, i særdeleshed bland't børn. De allerfleste af jer har sikkert aldrig været ude for en situation, hvor der er opstået panik blandt en større samling menensker, men det er ikke usandsynligt, at du på et eller andet tidspunkt har været grebet af tilløb til panik hos dig selv. Hvor det kun er et enkelt menneske, der er tale om, er det ikke så vanskelig en situation at klare, idet denne person ved at sige til sig selv:»så, nu bare rolig << ofte kan klare skærene selv - eller en anden kan gøre det ved et par rolige bemærkninger. Langt alvorligere er det, hvor panikken breder sig blandt en større forsamling. Hvordan denne situation kan opstå er klart nok: een blandt mange menensker, der er i en farlig situation, bliver overvældet af panik, og denne breder sig som en løbeild til alle de tilstedeværende. De vil nu alle på een gang forsøge at unddrage sig faren - f. eks. ved at løbe ud af lokalet, og den farlige situation mangedobles, fordi disse mennesker er ude af stand til at handle fornuftigt og roligt. Brand i biografen Vi prøver at se en situation for os: Vi opholder os i en biograf, og på en eller anden måde opstår der brand i lokalet. Der opstår panik - en rædsel for at indebrænde opstår. Folk strømmer i vild forvirring mod dørene, der snart spærres af en»prop«. Folk, der er kommet ud, føler sig nu i sikkerhed og bliver stående udenfor - der opstår også en trafikprop her. Der mases og skubbes - råbes og skriges, en del bliver simpelt hen væltet og trådt ned, og redningsarbejdet hindres. Lad os se den samme situation, men under en anden udvikling: Så snart branden opdages, springer en myndig person op på en bænk eller foran lærredet. Han ved, hvad der skal gøres og maner til ro (ro smitter heldigvis også). Han leder på rolig vis rømningen af lokalet række for række - den nærmest brandstedet først - og lader folk forstå, hvor vigtigt det er, at de fortsætter deres gang ude i det fri. Der sættes et par rolige folk ved hver udgang til at forhindre»propdannelse«. Det hele kan ske let og hurtigt, og ulykker undgås. Ro og myndighed De bedste midler mod panik er ro, viden og en myndig optræden. I en katastrofesituation under eller efter et luftangreb kan der let opstå panik, og som før nævnt, vil denne forøge faren betydeligt. - Denne paniksituation undgås bedst, hvis så mange som muligt har en opgave og ved, hvad de skal gøre i pågældende situation. Folk, der ikke aner, hvad de skal foretage sig, bliver let forvildede. Du bør derfor overalt i din færden gøre dig klart, hvad du vil foretage dig, hvis der skulle ske en ulykke eller blot et uheld. Det er en storartet vane ved forskellige lejligheder at spørge sig selv:»hvad vil du gøre, hvis - -? Gør dig til en vane overalt, hvor du færdes og da især, hvor du har din daglige gang, at bemærke, hvor ildslukkere findes, hvor reserveudgange findes, hvor nærmeste telefon er osv. På et skib bemærkes, hvor redningsmateriel forefindes for at nævne et lidt ekstraordinært eksempel. Alle disse iagttagelser må naturligvis gøres så diskret, at ingen lægger mærke til det. Den blotte konstateren kan skabe unødig nervøsi'tet. Det vil normalt være en voksen, der tager ledelsen i sin hånd i en opstående paniksituation, og din opgave bliver da at udføre de givne ordrer roligt og hurtigt og samtidig drage andre med ind i løsningen af opgaverne. Men det kan i Øvrigt let tænkes, at du med dine spejderfærdigheder ved, hvad situationen kræver, hvorfor du med god samvittighed kan tage ledelsen, hvor ingen voksen gør det. Det er lettere at berolige børn end voksne, idet de førstnævnte normalt ikke er klar over den lurende fare. BØrn beroliges lettest ved at se rolige voksne. BØrnene må så vidt muligt skaffes bort først, og de må i andre tilfælde beskæftiges, og det, man lettest beskæftiger børn med, er leg. Det kan synes meningsløst at lege sanglege med børn i et brændende hus f. eks., men det kan i givet tilfælde være den eneste m å de at forhindre panikstemning blandt børnene i den tid, der går, før de alle kan komme i sikkerhed f. eks. ned ad en smal trappe. Du kan engang forsøge dig som legeonkel hos en flok børn, og din patrulje bør af og til forsøge, om den er i stand til at samarbejde om at give mindre børn instrukser og lede dem i leg. Det er tilsyneladende en umulig opgave at uddanne sig i at standse opstående panik, fordi man aldrig kan vide, under hvilke forhold den opstår. Men ved altid at sige til sig selv:»hvad nu, hvis - -?«, ja, så vænner man. sig.. til at»se«en situation og bedømme den. Hvad nu, hvis du i dette Øjeblik opdager, at dit hus brænder, og døren til dit værelse er spærret af ild? "' 172

13 !Jlf ftalkepatruljens krønike t-nus<?<jnaued~ ~~~~~~ft~e~ ~Patru~etur den 18. okfober /953. et rned,, /Jaref5 9an:; r I?O furen" 9ik. 9 pcf ;a c; t efl<>r alt t??uiigf t'sycisi<o 11e11. Ved 5franc/t?n / (ondf bo de u9le91j fp, son< V t pillede fra h/n ane/en o9 fandt rnuse/?noyler, r'nsekfer u seho"r de(l. Oc; v/ 5Øijle o3 fqndl eskrernenl l llll~ (?r af bc'i'de f G' V, hor~, rodljr OJ(froru/ nok,) 9ravlrn9. 1/, 9jorde be9r;ndel5en ttl e san-1/inc; q{' dt;n?behand/ede l?o9/er ay fane/t dengan:; e>r s ti? m pin p ej spcefte 17okf? ~ de, e9ern -oj OS5elnøc/dei. lqvede vt' n?od klqrc;>de den fti-d)- V/ havde n<>tnliy Std51e fqd$/ld, /l?ke mere af lo9e l t'ji? rnadpol>?ke; rned.!vce, selv lavet V/ har lovet en hern177e//9 Roy~- 01 r'9 ' i7cde opskriffer.' Efter m t'cldog<:>rz lavede vt hver for mødles 'gen o9 trak så lod orn De l blev 9an ske 9 od t T/1 slut kostee/e lll. rned red (vl havde lånt hos de andre potruf;'er, vor to orn h verf.) J træerne lo hqvde ~vef?d lq9t' en del /r'je t ;n c_;, o9 vi pr Ø v ede.s o.~~~ h urft'gl v, kunde hvert hol cl på.2 q f Fa 0,, kq5f~l'' e/en? nt?d lnc?d rt?bef Holdef 11o;' o9 V'9Jo blev bed.sf r vor nye ovet kok be51utlef ved f /Q de o y ker/e- 173

14 Bingo, BF Henrik Eifer, Tectonastammen, 13. Arhus flok. Sana, BF Per Bolbro, 5. Odense flok. BF Knud Erik Jørgensen, Skanseflokken, Fredericia. Baloo, Bo Cramer Johnsen, 3. Ordrup flok. Del gælder om al holde ud! I dag skal jeg fortælle dig en historie om en dreng, ikke en ulveunge, for ham her levede for mange, mange år siden i England - længe før der fandtes ulveunger - og han hed Ben. Han var ikke så særligt meget ældre end du, ja måske netop i din alder, men han måtte hver eneste dag gå til sit arbejde, for den gang skulle også drenge i ulvealderen arbejde med. Han havde et arbejde hos en bogtrykker, og på den lange travetur fra hans hjem til bogtrykkerens værksted passerede han hver eneste dag en boghandlers butik. Ulveunge H. O. Lund har sendt os denne morsomme tegning af to Indianere En dag lagde han mærke til, at der lå en opslået bog i vinduet - lige bag ved glasset. Han standsede og læste de to opslåede sider og stak videre til sit arbejde. Næste dag kiggede han igen, og lagde mærke til, at nu var bogens blade vendt til de næste to sider - et reklamenummer - og han læste nu også disse sider. Nu blev han interesseret og de følgende dage var han oppe i god tid og tog sig den nødvendige tid til rigtigt at læse de nye sider. Men bogen holdt jo op, men en ny bog fik plads i vinduet, og Ben fortsatte læsningen af denne nye bog. Nu havde boghandleren jo Øjne i hovedet, og han lagde nok mærke til drengen, der standsede uden for vinduet hver dag og læste bogen, og gav sig en dag i snak med ham. Da han blev klar over, at det interesserede Ben meget at læse bøger, gav han ham lov til at komme i hans forretning så tit, som han havde lyst, og læse alle de bøger, han havde lyst til. Ben blev større, og da han blev voksen, blev han en berømt forfatter, men man må også sige, at Ben havde gjort en indsats for at komme så vidt.i dag er det meget nemmere for dig at få dine Ønsker opfyldt, end det var for en dreng på Bens tid, men alligevel skal vi alle mase på og ikke give op. Gråulv. Et kvikt vindhjul Et morsomt vindhjul, som her beskrevet, er nemt at lave, og I kan åf megen morskab ud af det. Tegn først hjulet på et stykke stift papir enten med en passer eller tallerkener el. lign. Pas på, at den yderste kant bliver lige bred over det hele. Inddel cirklen i 16 lige store felter. Klip kransen i 16 lige store klip. Pas på - klip kun ind til den afmærkede cirkel. BØj derefter forsigtigt en del til h,øjre, den næste til venstre osv. Hjulet er nu færdigt. Se efter, at der er balance i hjulet. Stil det på bordet eller gulvet og pust til det - og det triller kvi~t af sted. I l. og 2. Kong Volmers flokkes sommerlejr i år gennemførte ialt 8 ulve 30 kilometerturen. 174

15 Fra sommerlejrene Set. JØrgens og Ørkils flok Hele vinteren har vi glædet os og set hen til sommerlejren, der fandt sted fra d. 25. juni-30. juni. Vi lejede Odense KFUK's sommerhytte, der ligger i Gelskov ved Kertinge Nor. Den 25. kl. 9,45 startede vi med højt humør fra Svendborg. Vi sang og morede os, men lidt før Kværndrup tabte 2 af ulvene deres huer og den ene tilmed sit tørklæde ud af vinduet. I Odense skulle flokassistent Birte hen til KFUK og hente nøglen til hytten; hun regnede med at kunne nå tilbage til banegården, inden vi skulle med det næste tog, og vi ventede og ventede og måtte køre uden birte. Vi var spændte på, hvordan vi så skulle komme ind i hytten, men da vi nåede hytten, stod Birte der. Hun havde hejst flaget og tog imod os. Hun havde taget turen ad landevejen. Hytten var vældig fin med en stor spisestue og køkken nedenunder, og med soveværelser med køjer ovenpå. Hytten lå i en skovkant lige ved en bæk, som vi pjaskede i dagen lang. Tomas og Bent legede med alt deres tøj på en dag, og selvfølgelig faldt de begge i og blev godt våde. Vi var godt sultne; hver dag spiste vi 3 rugbrød, 20 pund kartofler, 5 kg havregryn og drak 30 l mælk. Hver bande havde sin dag til at være på køkkenhold, vi skulle skrabe kartofler og hente brænde. Om mandagen var vi på tur til Ladbyskibet. I Ladby fik vi hver en is og en sodavand, og ved Ladbyskibet fortalte Birte os om skibet og om sagnet, der knytter sig til det. Hver aften havde vi lejrbål, og mandag aften, den sidste aften, fik vi uddelt præmier ved bålet for god opførsel i lejren; Aake fik l. præmie. Ligesom vi som allerbedst natten mellem mandag og tirsdag, blev vi vækket af spøgelser, der flagrede ind til os. Vi blev godt forskrækkede, indtil vi opdagede, at det var Birte og storspejderne, der gemte sig under lagnerne. Jørgen Tind-Christensen. (-- 1 Svendborg ulve på travetur Set. John flok LØrdag den 20. juni 1953 oprandt i strålende solskin. Vi skulle på sommerlejr i en hytte oppe i Nordsjælland. Vi havde flere gode øvelser. Vi malede os som indianere og lavede bastskørter. Vi delte os i to stammer (huroner og delawarer) og så sloges vi for at vinde høvdingesønnen Unkas og en totempæl. Vi havde også en skattejagt. Brun bande kom først,men rød bande var mest vågen, for de åbnede et låg til og reddede sig nogle lakridspiber. Set. Hans aftensdag holdt vi olympiade. Gråbror og Vildkat vandt i alt og fik en pose tyggegummi hver. Om aftenen kom vore forældre og så havde vi Set. Hans bål. Ved bålet underholdt vi med sketehes, bagefter fik vi æbleskiver, og vi fik sodavand af Vildkats far. Næste dag havde Stampe fødselsdag, og vi gav ham en lommekniv fra os alle sammen. Vi skulle også hjem den dag, og vi syntes alle, at det havde været en dejlig sommerlejr. Chil og Mowgli, Set. John flok. Niels Ebbesen riddersmanden, der i sin tid vog den kullede greve - deltog i Nørrejydske divisions ulveturnering i Randers. Han»steg<< ned fra sin sokkel, hvor han til daglig står i granit, og hilste ulveungerne velkommen til Randers. Der deltog 130 bander. Bedste flok blev Randelsborg flok, Randers. Hold dig sund og rask. Frisk luft, i hus, i by, på land, brug rigeligt det rene vand. Hold rent dit hus og klæ'r, dit legem' rent især. Vask ansigt, hals og hænder, skyl hals og mund, puds tænder hver aften før til sengs du går. Vask hænder før du spiser. Hold dine negle korte, hold smudset fra dem bor.te, for mangen sygdom fri du går, som ellers alt for let dig når. Klip dette ud og hæng det op og læs det flittigt, husk vor krop er lån kun fra Vorherre. Din pligt er vejen spærre for sygdom, ondskab, dovenskab, for alt som volder sundhedstab. 175

16 Fortsat fortælling af Peter Tini Da regnen var holdt helt op, og det var blevet dagslyst, gik man på jagt efter den forsvundne dreng og den bortløbne hest. Snart fandt man spor af hesten, de førte ind i skoven og helt ned til fjorden. Her forsvandt sporene ud i fjorden, og det varede ikke længe, før man på en lille, flad holm ude i fjorden fik Øje på h esten og en dreng, der måtte være Robin. Der blev skaffet en robåd til veje, og et par af drengene og gårdejeren stagede sig over til den lille Ø, hvor Robin, våd og forrevet men i godt humør, modtog dem. Han fortalte, at han havde søgt at få fat i hesten, han havde grebet den i manken og om halsen, men det opskræmte dyr havde pludselig sat over i et vildt løb. Så h avde Robin svunget sig op?å hesten og klamret sig fast til dens hals, mens den for over stok og sten gennem skov og krat. Da hesten var kommet til fjorden, var den vadet ud i vandet, til den ikke kunne bunde, hvorpå den havde givet sig til at svømme. Det kolde vand havde beroliget den, så da de kom til holmen, var den helt rolig og var begyndt at græsse. Hesten fik lov at blive lidt endnu på øen, men de andre tog tilbage til fastlandet og gik op til gården, hvor man var glade over, at det hele ikke var gået værre, end det var. Lægen havde set nøjere på Oles ben og var kommet til det resultat, at det kun var en alvorlig forstuvning, og dyrene var blevet anbragt på nabogården, hvor man havde god plads til dem. Robin Hood og hans mænd fik lov til at blive et par dage på gården som tak for, at de havde frelst de kostbare køer og heste, og det syntes vore venner var mægtig Tegninger: Thora Lund Hvor er Robin? morsomt sådan at bo på en rigtig bondegård og blive behandlet som hædersgæster. Hønsene, der forsvandt. En mils vej fra ThorskØbing midt i nogle Øde marker lå en forfalden h ytte med utæt tag og knuste ruder. Den blev aldrig kaldt andet end knaldhytten. Her levede den fattige daglejer, Lasse Nissen med sin udslidte kone og syv små børn, hvoraf den ældste, Kalle, kun var 10 år; han var en herlig gut, fuld af gavtyvestreger og højt humør. Tynd og ranglet og altid kulsort af snavs.»robin Hood og hans mænd«var på deres udflugter ofte kommet forbi den usle hytte og var derfor efterhånden kommet i iag med. Kaiie og var blevet mægtig gode venner med ham, så nu skete det ofte, at Kalle strejfede om med»robin Hood og hans mænd«, og også han var vældig glad for købstaddrengene. Bekendtskabet førte med sig, at Robin Hood og de andre ikke kunne undgå at lægge mærke til, at det ikke stod godt til i Hytten. De så, at Kalle altid havde en glubende appetit, og de så også, at Lasses far meget tit var beruset, og at Lasses mor gik omkring og så ulykkelig ud. Det pinte dem at se Kalle og hans små søskende således lide nød, og de prøvede at finde på en udvej. Ikke langt fra»knaldhytten«lå et gods med det stolte navn»ørneborg«; staldene var fyldte med kø- ~ er og heste, og til godset hørte et stort hønseri m ed høns i hundredvis, som daglig lagde mange æg. På godset var en dag stor opstand. Man havde lagt mærke til, at der var gået svind i hønsebestanden; ni:esten hver uge forsvandt der et par høns, og ofte manglede der æg i rederne. Det måtte der sættes en stopper for. Godsejeren mente, det måtte være nogle af hans folk, der stjal fra ham, og snart mistænkte alle hinanden for tyverierne. (fortsættes l næste nr.) 176

17 SPEJDERNYT FRA NÆR OG FJERN kg marmelade Godt Y2 mill. kg marmelade er der i årene kogt i skibsreder Lauritzens villa på Scherfigsvej i KØbenhavn. Det er Danske Kvinders Samfundstjeneste, der har stillet frivilligt arbejdskraft til rådighed, og en af vore gamle spejderkammerater Kirsten Lauritzen har været den, der fik det alt sammen til at glide. I husker nogle af jer, der læser dette, at I har været ude at samle frugt ind. Ungdomsorganisationerne har samlet noget over halvdelen af al den frugt, der er brugt kg af ialt kg. Det er da et tal. Syv ungdomskorps har været igang. Vort korps førte med kg, stærkt trængt af Det Danske Pigespejderkorps med kg. Selv om ungdomskorpsene har gjort en pæn indsats, kan det dog ikke sammenlignes med det vældige arbejde, som en række damer har gjort. Hvert år var en 75 damer beskæftiget med at skrælle og koge frugten. Gennem de 13 år arbejdet stod på, har man arbejdet 560 dage eller godt 1% år. Der er damer, der faktisk har brugt et år af deres liv med at skrælle, raspe og koge frugten. Nu bliver der sagt os tak, for den håndsrækning vi har givet. En og anden trop tænker måske: Vi kunne nu nok være gået lidt ivrigere op i denne good-turn. Men der er en fornøjelig ting ved sagen. Det var spejderne, der startede med good-turnen. Det bugnede med frugt i efteråret 1939, men en del af frugten blæste ned. Så var der en dame, der skrev en lille artikel i Berlingske Tidende. Hun lagde opgaven hen til spejderne, at samle al den dejlige nedfaldne frugt op og sørge for, at den blev kogt til marmelade. Vi var nogle stykker, der havde læst artiklen, og tænkte: Damen har ret. Thorkild Glad ringede mig op, og så rullede sagen. Kirsten Lauritzen gav os pengene til blikbeholderne til marmeladen. Mariaforbundet, KØbenhavns husmoderforening og et par skoler stillede lokaler til rådighed. En kreds af damer gik i gang med at ordne frugten. Spejderne samlede den ind, og børn i de københavnske børnehaver spiste marmeladen. Ja, sådan startede det, der gennem andres indsats blev til kg marmelade. Fritz Lerche. l. Tastrup trop har i sommer været i lejr på ÆbelØ og oplevet ting som den krybende medisterpølse, dovne snegls superkøkkenbord, natøvelse og mudderboksning. Et af lejrbålene samlede alle øens beboere med undtagelse af fyrmesteren, der skulle passe fyret. Efter lejren har der været etableret et»æbelø-museum«i tropslokalet. Ægyptiske søspejdere. Hurnslet troppen er i færd med at nedbryde deres gamle»rede«og ved at bygge en ny. 2. Tønder trop har ligget i sommerlejr ved Juelsminde. Herom berettes bl. a.: at man på grund af de mange pakker, der sendtes til troppen, måtte indrette et nyt posthus i Juelsminde, at deltagerne tilbragte mere tid under vandet end over, og at to skovmænd måtte på rekreation bagefter - på grund af deres store slid. Wakamba efterlysning. Frans LØvsehall, Fælledvej 47, Roskilde, udlånte fredag aften ved midnatstid en sangbog (Odense Divisions sangbo.g) til en spejder, men har ikke siden set den. Da den har en særlig værdi for Frans, bedes den sendt snarest til ham. Førere og- skovmænd fra 6. Godthåb trop har i sommer gennemført en 8 dages kanotur på Silke bor gsøerne. I To.ftlund har spejderne holdt rejsegilde på deres nye tropshus, der i sommerens løb af frivillig arbejdskraft er blevet opført ved Danetoftvej. 177

18 Den næste Jamboree finder sted i Canada i Det er jo lidt langt for danske spejdere at rejse dertil, men til gengæld holdes i 1957 en særlig jumilæumsjamboree i England med det formål at fejre 50-året for spejderbevægelsens start og 100-års dagen for B.-P.s fødsel. I denne jamboree vil der blive plads til ca spejdere, så mon ikke Danmark kan sende et skib som i 1929? Der vil nu blive dannet en international sammenslutning af forhenværende spejdere, her i landet repræsenteret af Set. Georgsgilderne. Bronce-ulven, den højeste internationale spejderdekoration, blev fornylig tildelt Sten Thiel, Sverige, Jean Salvaj, Schweiz og Dick Lund, der har været sekretær for det internationale bureau i London i 31 år. Kun ganske få verden over har tidligere modtaget Bronce-ulven, deriblandt vor spejderchef. John Wilson, der i en lang årrække har været direktør for det internationale bureau og berejst hele verden for at holde kontakt spejderlandene imellem, har i år nu definitivt trukket sig tilbage fra denne post. Han udnævntes i den anledning til ærespræsident for komiteen - en ære, der kun een gang før er vist en spejder, nemlig den senere afdøde Prins Gustav Adolf af Sverige..John Wllson beseger siamesiske spejdere. General Dan Spry, Canada har samtidig overtaget ledelsen af det internationale bureau og rejser i november måned til London for at bosætte sig der. Dan Spry ventes på besøg i Danmark til foråret spejder- og ulveførere - alle medlemmer af l. Gilwell Park trop - altså førere, der alle har gennemgået woodbadge kursus - mødtes den 12. september på Gilwell Park uden for London. Den engelske spejderchef, Lord Rowallan, var blandt deltagerne. 40 minutter af lejrbålet på den berømte lejrbålsplads blev gengivet i det engelske fjernsyn. Et betydeligt antal divisioner forventes i 1954 eller 1955 at ville afholde Jamboretter. Således har NØrrejydske og Lyngby divisioner planlagt sådanne i Ove Holm der i 14 år har været medlem af spejderbevægelsens internationale komite, kunne ved mødet i år ikke genvælges. Niels Engberg fra KFUM-spejderne valgtes til medlem af komiteen for en 6-årig pe ;riode. Ove Holm fortsætter som formand for komiteens finansudvalg. 200 spejdere fra Vestsjælland var i september måned ude på den h elt store øvelse langs Storebælts strand. Engelske skovmænd har aflagt et besøg på Østerbro, efter at have tilbragt 14 dage i lejr ved Arhus. I KØbenhavn var de indkvarteret hos spejdere, der viste dem KØbenhavn, Helsingør, Kronborg, Helsin g borg og Landskrona. Fra prøver og duelighedstegn kunne foretage reparationer p:i. et mindre fartøj. SPEJDER JUL Atter i år kan vi forvente et festligt og godt julehefte. Indenfor de 4 spejderkorps er salget nu steget så meget, at årets oplag er på eksemplarer. Spejder Jul er, såvidt vi ved, nu det danske julehefte, som har det næststørste oplag. Og dertil er det ubestridt det billigste julehefte - stadig kun kr. 1,50 - i forhold til kvaliteten. Der er en fin forside af Axel Mathiesen:»Til festligt julesamvær i tipien«og bagsiden er et spændende junglemotiv, tegnet af Aage Gotved. løvrigt bringer bladet: Erik Jensen:»Hvad er det største?<<, K. Magleby SØrensen:»Den gyldne ring«, Gunnar Jørgensen:»Anden mellem«, Aage J. Chr. Pedersen:»Havet kommer<<, Poul Nørgaard:»Storfangerens søn<<, Annesofie Hermann:»Tvillingerne udnytter deres sommerferie<<, Dines Skafte Jespersen:»Da Rasmus Dansker var på natøvelse«. Til disse fortællinger er der en række gode illustrationer af dygtige tegnere. Dertil kommer en fornøjelig helsidetegning af Thora Lund:»Spejderliv i vikingetiden«, en helside med internationale drenge- og pigespejderbilleder, helside-fotomontager,»søspejderliv«og»pigespejderliv«og en fornøjelig side med spejderhumor. Redaktionsudvalget har i år fået en virkelig god ide med et 4-sidet tillæg»nøddeknækkeren«, som bringer 7 fornøjelige nødder at knække og med spejdergavekort på ialt 500 kr. som præmier. Mon»Spejder Jul«så ikke - traditionen tro - vil blive en sukces og udsolgt meget hurtigt? 178

19 .. Med 2. Silkeborg trop til Harzen. l. juli var alle genvordigheder endelig overvundet, og vi kunne starte på alle tiders vikingefærd, vor store og længe planlagte sommerlejr til Hamborg og Harzen. Vi startede fulgt af en masse gode Ønsker fra den forsamlede forældreskare med toget ned gennem Jylland, Slesvig, Holsten, over den mægtige dæmning ved Kielerkanalen til Hamburg, der var målet for l. dag. Her blev vi modtaget af en tysk rover, og det viste sig snart, at dette bekendtskab skulle blive indledningen til et af de helt store eventyr. Vi drog så med ham som fører ud til det vandrehjem, der skulle huse os under vort første og på daværende tidspunkt eneste planlagte døgns ophold i hansestaden Hamburg. Efter at være blevet nettet lidt efter rejsen, drog vi så ud for at se lidt på byen, som jeg vist uden overdrivelse tør sige overvældede os, nok vidste vi, at den var stor, men så stor... Næste formiddag beså vi Hagenbeck og et udsigtspunkt, og om eftermiddagen drog vi så, efter at have lovet at gøre et par dages ophold i Hamborg på tilbagevejen med indkvartering ved tyske spe j dere, mod den smukke gamle kejserstad Goslar i Harzen, der var turens egentlige mål. Her tilbragte vi så et par dage med at indrette vor lejr og tage på udflugter i byen og dens smukke omegn. Den 4. dag om aftenen startede vi efter at have pakket telte og overflødig udrustning sammen på den firedages patruljehike, der kulle være og også blev turens Apejdermæssige højdepunkt, en firedages patruljevandring rundt i bjergene. Hver patrulje kunne selv bestemme, hvor de ville hen, hvad de ville se, hvilke bjerge de ville bestige, hvor og hvordan de ville overnatte. Her må jeg nøjes med at berette om den tur, jeg selv deltog i. Vi startede ad små bjergstier fra Goslar mod det 726 m høje Backsberg, der var hikens første mål, og hvor vi overnattede i fri luft og hvor vi inden vi næste morgen drog videre gennem de skønne dale og over skønne bjerge, nød den storslåede udsigt. Næste dag gik turen over Hanenklee, hvor vi så den store bobslædebane, Wildemanndalen, 1. Kong Volmer PF Per Mikkelsen Cort Adelers trop PF Henrik Clausen Erik Enegren Skansetroppen, Fredericia. PF JØrn Holst l. Korsør trop PF Ole Petersen Huronerstammen Torben Skovgaard PF Erik Brodersen Huronerstammen John Heitmann l. Kong Volmer PF Per Mikkelsen Cort Adelers trop PF Troles Østergaard f _ v~-~~~~ ~ Huronerstammen John Heitmann 100 km lluronerstammen PF Torben MØller PF Erik Brodersen l. Graasten trop PF Aage Hansen Børge Pedersen SM Erling Rolfsager 90 km Huronerstammen Torben Skovgaard John Heitmann Clausthal-Zellerfeld til i nærheden af Altenau, hvor vi fandt en velegnet plads til overnatning. 3. dag nåede vi Vestharzens højeste punkt, det 919 m høje Wolfs-Warte, hvor vi bivuakerede, og hvorfra vi havde en herlig udsigt til Brocken, som vi jo desværre ikke kunne komme op på, da det ligger i østzonen. 4. dag gik vi forbi de smukke Radauvandfald til Bad-Hartzburg, hvor vi bl. a. var en tur med svævebanen og på besøg i et af englænderne beslaglagt swimmingpool lig dem, man normalt kun ser i amerikanske udstyrsfilm, ih, hvor vi nød det oven på traveturens besværligheder. Næste dag gik turen så tilbage til Goslar, hvor vi gik i gang med at genrejse lejren og pleje evt. erhvervede vabler og sammenligne købte eller fundne souveniers. Endvidere aflagde vi et besøg ved østzonegrænsen, hvor vi fik lov at stå ved grænsebommen og se derover. På vor sidste dag i Goslar af- 1agde vi et besøg i Rammelsbergerbjergværket, hvor vi udrustet som minearbejdere bevægede os rundt i de underjordiske, mørke gange. Derpå drog vi så tilbage til Hamburg, hvor vi igen tilbragte nogle dage indkvarteret hos derværende spejdere og den begivenhedsrige tur sluttede med et lille lejrbål i Niendorf uden for Hamburg, hvor tyske, engelske og danske spejdere fandt sammen i et kammeratskab og venskab, der vil vare i årene, der kommer. Mads. 75 km l. Graasten trop PF Jørgen Gunther Schmidt 60 km l. Graasten trop Niels Henriksen Huronerstammen Sten Larsen Ole Bergh Per Bergh.John Rasmussen PF Torben Møller PF Erik Brodersen Ska.nsetroppPn, Fredericia PF Erik Andersen PF Flemming J acobsen P A Hans Mikkelsen l. Korsør trop fejrede i september måned sit 40 års jubilæum med en lang række spejderarrangementer. Farun1 spejderne holdt d. 5. september et stort høstmarked. Markedet indledtes med en modtagelse af selveste Claus Nar, der ankom i båd via Farum sø og kørte gennem byen i en flot kavalervogn. Ved Nordtoft, hvor 400 spejdere og ulve var opstillet, overrakte Claus Nar et budskab fra Kong Volmer til sognerådsformand Johs. Jespersen. Høstmarkedet gav et smukt overskud til spejderarbejdet i Farum. Nedsættelse Spejderloven af Roland E. Phillips heftet... 1,50 indb... 3,00 Vejledning til navigatørmærket Kr ,00 179

20 FART OVER FELTET med en træningsdragt fra DEPOTET Mørkeblå uldne korte, livv. Mørkeblå skibukser med foer Khakifarvede wilsonbukser Vi fører kun to kvaliteter, en billig god dragt med en enkelt lynlås - og så den allerbedste, der fremstilles i Danmark med 3 lynlåse. Begge dragter føres kun i farverne blå med hvide skuldre. Størrelse: Konkurrence kval. Ekstra prima 15,35 25,25 16,65 27,25 18,00 29,25 19,35 32,25 20,65 35,00 Til efterårets og vinterens ture: varme hukser ,50 21,50 22,50 23,50 24,50 25,50 34,50 35,50 36,50 37,50 38,50 39,50 38,50 39,50 40,50 41,50 42,50 44, år: 29,50-31,50-33,50 - voksne cm 26,50 28,50 41,00 42,85 35,50-39,50 t t Originale norske RAGGSOKKER Vi fører den bedste kvalitet: JANUS størr ,35 6,15 6,65 7,65 Vi har også de kendte VIKING- raggsokker som er bedst til gummistøvler 6,00 6,25 7,00 7,25 FELTFLASKER Vi kan tilbyde et parti prima 3/ 4 l feltflasker med skruelåg og karabinhage samt aftageligt filtovertræk. Kr. 12,85 DET DANSKE SPEJDERKORPS Spejdernes Magasin Red.: KØbmand Erik J essen TroldhØjc, Abenrå Spejderspor& Red.: Adjunkt Svend Ranvig SØgade 3, Sorø. ]- DEPOT Nørre Farimagsgade 39 KØbenhavn K, telf. Palæ 4526 Odense: Klostervej 19, telf. 12.<U8 Alborg: Kong Hansgade l, telf Ar hus: Frederiksgade 69, telf Depotet er korpsets egen forretning og giver bonus til korpsets afdelinger l{orpskontor Fiolstræde 19, KØbenhavn K Telefon PAlæ Kontortid: 8-16, lørdag Begge blades ekspedition: Korpskontoret 180 FR PALM GREJSEN BOGTRYKKERI. KBHVN.

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Velkommen til Blå Sommer 2009

Velkommen til Blå Sommer 2009 Odense, 21. juni 2009 Velkommen til Blå Sommer 2009 Praktiske oplysninger for Stjernegruppens TROP og deres forældre Side 2 af 5 Afgang: Hjemkomst: Adresse: Telefon: Medbring: Onsdag den 15. juli 2009

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere