VERDENSKUNST I FIRENZE

Transkript

1 VERDENSKUNST I FIRENZE Rejseleder: Kunsthistoriker, Lektor, mag. art.. Hans Jørgen Frederiksen Spændende kunst- og kulturhistorisk rejse til en af verdens kulturelle hovedstæder. 23. april 1. maj 2016 (9 dage) Firenzes domkirke med Brunelleschis kuppel. Firenze er uomtvisteligt en af den europæiske kulturs hovedstæder med verdensnavne som Giotto, Dante, Brunelleschi, Masaccio, Donatello, Botticelli, Leonardo da Vinci, Raphael, Michelangelo og mange andre. Byens historie tog sin begyndelse med Julius Cæsars anlæggelse af en romersk koloni ved Arnoflodens bredder i år 50 f. Kr. I dag er der ikke noget tilbage af det romerske Firenze over jordniveau; men ved udgravninger er der fundet betydelige rester af oldtidsbebyggelse, og endnu vidner det regelmæssige, skaktavlede gadeforløb i centrum om den antikke fortid. I den tidlige middelalder hører man ikke meget til byen; men at der i 1054 blev 1

2 holdt koncil (internationalt kirkemøde) i Firenze, og at pave Nikolaus II ( ) kom herfra, fortæller noget om stedets voksende betydning. Erobringen af den lille by Fiesole lidt oppe i bjergene nord for Arnodalen i 1125 oplevedes af florentinerne som en stor triumf. For Fiesole havde endnu ældre historiske aner end Firenze og kunne føre sin historie helt tilbage til etruskerne. I slutningen af 1100-tallet var den gamle romerske bymur efterhånden blevet alt for lille til at omfatte den stadigt ekspanderende by, og en ny og langt større mur opførtes i Da de nye tiggerordener, franciskanerne og dominikanerne, kom til Firenze i det tidlige 1200-tal, anlagde de kirker og klostre umiddelbart uden for denne mur mod henholdsvis øst og vest: Santa Croce og Santa Maria Novella. Det var ligeledes i 1200-tallet, at stridighederne mellem de store partidannelser, guelferne og ghibellinerne, kulminerede. Fra 1250 til 1260, i den periode der kaldes Il primo popolo (det første folkestyre), havde guelferne magten. Det var på den tid, det endnu eksisterende Bargello-palads opførtes til Il Capitano del Popolo. Efter en kort periode under ghibellinsk ledelse blev disse i 1266 fordrevet for altid. Magtkampen stod nu mellem den guelfiske adel og storkøbmændene bekræftedes en ny forfatning, og i praksis var det herefter de store laug, der havde magten. Byen voksede stadig, og det blev nødvendigt at opføre en ny fæstningsmur, Cosimo dei Medici - "Fædrelandets Fader". den tredje og sidste. Indtil slutningen af 1800-tallet var denne mur bevaret i sin fulde udstrækning; men af trafikale årsager besluttedes det at nedrive hele murstykket nord for Arno med undtagelse af tre porte. Syd for floden er muren endnu stort set intakt. Det sene 1200-tal var i det hele taget præget af stor byggeaktivitet. Det var i den periode, at bl.a. rådhuset (Palazzo Vecchio), domkirken (Santa Maria del Fiore), Orsanmichele og den nye Santa Croce-kirke opførtes. I 1348 hjemsøgtes Firenze som det meste af Europa af den frygtelige pestepidemi, Den sorte Død. Formentlig henved tre fjerdedele af byens indbyggere døde i løbet af kort tid, og store områder, der med opførelsen af den tredje mur var udlagt til bebyggelse, lå øde hen. Dette gjorde det senere muligt at anlægge de store haver ved Pitti-paladset syd for Arno. I 1402 stod Firenze alene over for den noritalienske stormagt Milanos fremrykkende styrker. Faren blev imidlertid afværget, og det var nu nogle få velhavende familier, der sad inde med den reelle magt, navnlig Albizzi-, Capponi-, Strozzi- og Medicifamilierne. I 1433 blev Cosimo dei Medici og hans familie sendt i eksil; men allerede året efter kaldtes de tilbage, og i de følgende 60 år var de om ikke af navn så af gavn byens ukronede konger: Cosimo , Piero , Lorenzo (il Magnifico) og Piero Igennem disse mange år, der i kunsthistorien benævnes ungrenæssancen, blomstrede alle kunstarterne, og byens kirker og paladser kom til at bugne med malerier og skulpturer, hvoraf mange endnu er bevaret. I 1494 blev Medicierne drevet i landflygtighed, og dominikanermunken Savonarola, der var prior i San Marco-klosteret, tog magten. Hans teokrati blev dog snart de indflydelsesrige kredse for meget. Savonarola blev dømt for kætteri, og den 23. maj blev han hængt og brændt foran rådhuset. Hvert år mindes florentinerne stadig den voldsomme begivenhed, og Savonarolas medbrødre, dominikanerne fra San Marco, går denne dag i procession til rådhuset. Efter 18 års landflygtighed vendte Medici-familien tilbage i Nu var deres magt ikke længere begrænset til Firenze. Fra hed paven i Rom Leo X, og han var ligesom pave Clemens VII ( ) af Medici-slægten. I 1527 det år kejser Karl V s hovedsageligt tyske landsknægte huserede i Rom ( Il Sacco di Roma Roms ødelæggelse) blev Medicierne atter fordrevet fra deres hjemby. Allieret med Kirkestaten oprustede de på kraft, og efter en længere belejring af Firenze i 1530 indtog de byen. Allessandro dei Medici, der var oldebarn af Lorenzo il Magnifico, blev hertug af Firenze, og i 1569 fik hans efterfølger, Cosimo (kaldet il Grande ), titlen Storhertug af Toscana. Kunsthistorisk var man nu i højrenæssancens og manierismens tid, og Firenze var ikke længere i samme grad som i 1400-tallet toneangivende kunstnerisk og kulturelt. 1. dag. Lørdag 23. april Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvor vort LUFTHANSA-fly afgår kl Vi lander i Frankfurt kl og fortsætter - atter med LUFTHANSA - kl vores flyvning mod Firenze. Hertil ankommer vi kl Efter bagageudlevering kører vi frem til vort centraltplacerede 4-stjernede hotel, der ligger blot 200 meter fra Firenzes domkirke. Firenze set fra nord. Træsnit fra slutningen af 1400-tallet dag. Søndag 24. april Efter morgenmaden begiver vi os først til dominikanerklosteret San Marco, hvor malermunken Fra Angelico boede, og hvor

3 Dominikaner-klosterkirken Santa Maria Novellas facade. han i årene udførte en lang række af sine hovedværker inden for fresko- og tavlemaleri. Vi ser de 44 munkeceller, han udsmykkede og et udvalg af de altertavler, han malede til forskellige kirker, og som sidenhen er samlet i San Marco-klosterets museum. Som Masaccio og Filippo Lippi tilhører Fra Angelico den tidlige ungrenæssance og er en af de fremmeste repræsentanter for denne fase i kunstens historie. Han endte sit liv i Rom, hvor han udførte udsmykningsarbejder i Vatikanet. Tæt ved San Marco-klosteret afslutter vi formiddagens program med besøg i Sant Apollonia-klosterets refektorium, hvor vi studerer Andrea del Castagnos fremragende nadverbillede fra Efter siesta går vi (i første omgang) forbi domkirken Santa Maria del Fiore og dåbskapellet San Giovanni in Fonte til Orsanmichele-kirken, der opførtes som kombineret kornmagasin og kirke. Under den voldsomme pestepidemi i 1348 skete der efter sigende flere mirakuløse helbredelser ved et Madonnabillede i kirken, hvorfor billedet udsmykkedes med et vældigt tabernakel af maleren og billedhuggeren Orcagna. Tabernaklet er rigt ornamenteret og fremviser bl.a. en serie relieffer med scener fra Jomfruens liv. Få skridt fra Orsanmichele finder vi rådhuspladsen med Palazzo Vecchio, Signoriaens, dvs. regeringens, hovedkvarter. Rådhuset opførtes formentlig med Arnolfo di Cambio som bygmester. Med sine råt tilhuggede kvadre, krenellering, vægtergang og forsvarstårn virker bygningen meget tilknappet og fortifikatorisk. Vi nøjes med at se Palazzo Vecchio udefra og begiver os til kirken Santa Trinita, der ligger tæt ved broen af samme navn. Kirken stammer hovedsageligt fra men er desuden præget af en del senere til- og ombygninger. Vi koncentrerer besøget om to af kirkens kapeller, nemlig Sassetti- og Bartolini-kapellerne. I førstnævnte finder vi en omfattende freskoudsmykning fra af Domenico Medici-storhertugens våbenskjold. Ghirlandaio. Motiverne er først og fremmest hentet fra Den Hellige Frans af Assisis liv. Ghirlandaio har også udført kapellets altertavle med det berømte billede af Hyrdernes Tilbedelse (1485). I Bartolomini-kapellet havde Lorenzo Monaco ansvaret for såvel freskerne med scener fra Jomfru Marias liv som altertavlens Bebudelsesbillede fra 1420 rne. 3. dag. Mandag 25. april Formiddagens første programpunkt er Firenzes domkirke Santa Maria del Fiore, der påbegyndtes i 1296 med Arnolfo di Cambio som hovedarkitekt. Fra 1334 til sin død i 1337 var tidens berømteste kunstner, Giotto di Bondone, capomaestro eller bygmester og nåede at sætte sit præg på kampanilen, det fritstående klokketårn ved facadens sydvesthjørne. Fra starten planlagdes en kuppel over korsskæringen, men grundet de vældige dimensioner (en indre diameter på omkring 40 meter) var det forbundet med store tekniske vanskeligheder. Disse løstes først, da Filippo Brunelleschi o overtog arbejdet og konstruerede den vidunderlige kuppel, der vel kan betegnes som Firenzes vartegn. Med en overlegen teknisk indsigt og inspiration fra bl.a. dåbskapellets kuppel kombinerede Brunelleschi ældgammel byggeteknologi med helt nye og originale opfindelser, og i løbet af ca. 16 år stod byggeriet stort set færdigt. Kun lanternen øverst oppe manglede, og den tilføjedes kort efter arkitektens død i På baggrund af det meget farvestrålende ydre er domkirkens 3

4 indre for mange måske lidt af en skuffelse. Det skyldes utvivlsomt især, at de fleste af de kunstværker, der oprindeligt smykkede den, i dag er forsvundet eller flyttet til domkirkemuseet (som vi besøger søndag formiddag). Efter besøget i domkirken går vi til kvarteret Oltrarno på den anden side af Arno til karmelitterklosterkirken Santa Maria del Carmine, hvor vi opsøger det berømte Brancacci-kapel. Her arbejdede Masaccio i årene , i starten sammen med Masolino, med udformning af et stort fresko-program. Fra september 1425 til juli 1427 var Masolino i Ungarn, og Masaccio kom derfor til at udføre det meste af arbejdet egenhændigt. Resultatet blev en udsmykning, der revolutionerede malerkunsten med en helt ny ungrenæssancestil, der på baggrund af den i tiden vidt udbredte internationale gotik introducerer en på én gang monumental og asketisk malemåde, der gør brug af den helt Domkirkekuplen og Palazzo Vecchio med Uffizi-gallerierne i forgrunden. 4 nye centralperspektiviske rumkonstruktion og efter en pause på ca. 900 år genindfører slagskygger. Siden har blandt mange andre kunstnere Raphael og Michelangelo nøje studeret freskerne og klart erkendt deres gæld dertil. Da Masaccio i 1428 rejste til Rom, hvor han døde kort tid efter, var freskoudsmykningen ikke helt færdig, og først i slutningen af 1400-tallet afsluttede Filippino Lippi arbejdet. Efter restaureringen i 1980 erne fremtræder freskerne med en bemærkelsesværdig friskhed, som havde Masaccio lige sluppet penslerne. Fra Santa Maria del Carmine går vi gennem Oltrarnokvarteret forbi det mægtige Palazzo Pitti, hvor storhertug Cosimo residerede fra 1540 erne til 60 erne. Via den berømte bro Ponte Vecchio vender vi tilbage til Firenzes centrale del. Af alle byens broer er Ponte Vecchio den eneste, der ikke ødelagdes under 2. Verdenskrig. Den opførtes fra 1345, og garvere og slagtere fik forretninger på broen. Efter at storhertug Cosimo i 1564 havde fået indrettet en løngang fra Palazzo Vecchio til Palazzo Pitti på den anden side af floden en løngang der passerer hen over Ponte Vecchio erstattedes de ildelugtende og forurenende erhverv med guldsmedeog juvelerbutikker, der stadig findes her i stort tal. Eftermiddagen er til fri disposition. 4. dag. Tirsdag 26. april Formiddagen står i Medici-familiens tegn. Vi begiver os først til Mediciernes sognekirke San Lorenzo, der opførtes af Filippo Brunellesci fra o I det ydre er kirken aldrig blevet bygget færdig, men i det indre fremtræder den i store træk, som arkitekten tænkte sig. I gulvet foran højalteret hviler den første af de store Medici, Cosimo den Ældre, Pater Patriae fædrelandets fader. Hans fader, Giovanni dei Bicci de Medici og dennes hustru er begravet i det gamle sakristi, Sacrestia Vecchia, der også udformedes af Brunelleschi. Vi ser desuden San Lorenzos klostergård og Michelangelos trappe til Biblioteca Laurenziana. Få meter fra San Lorenzokirken finder vi Palazzo Medici, hvorfra Medicifamilien regerede og ledede deres forretningsimperium i det meste af perioden fra Cosimo kom til magten i 1434, til familien måtte forlade byen i Paladset opførtes i af arkitekten Michelozzo og udvidedes betragteligt i 1700-tallet. Sidenhen og langt op i vor egen tid er paladset blevet opfattet som indbegrebet af bankarkitektur, hvilket bl.a. den gamle nationalbankbygning i København vidnede om. I Palazzo Medici ser vi først og fremmest privatkapellet med Benozzo Gozzolis fantastiske freskoudsmykning fra mellem 1446 og -49. På tre af kapellets fire vægge følger vi De Hellige Tre Konger med deres mægtige følge på vej til barnet i Bethlehem. Blandt de mange farvestrålende skikkelser indgår portrætter af en række af Medicifamiliens mest fremtrædende medlemmer. Tirsdag eftermiddag besøger vi dominikanerklosterkirken Santa Maria Novella og nogle af de dertil hørende bygninger. Kirken opførtes fra o i italiensk gotisk stil med spidsbuer og ribbehvælvinger og med grå pietra serena-søjler og piller samt hvidkalkede vægge. Facaden var først færdig o efter tegninger af den store renæssancearkitekt og kunstteoretiker m.m. Leon Battista Alberti. Inden døre byder Santa Maria Novella på en lang række væsentlige billedkunstneriske værker fra især og 1400-tallet, bl.a. Orcagnas Strozzi-altertavle fra , Ghirlandaios fresker i korkapellet fra 1485 og Filippino Lippis fresker i Strozzi-kapellet fra I venstre sideskib finder vi Masaccios berømte maleri Treenigheden fra o Billedet demonstrerer klart flere aspekter af det på den tid nyopdagede centralperspektiv. I klosteret ved siden af kirken studerer vi især Andrea da Firenzes store freskoudsmykning i Spaniolernes kapel fra Billederne udgør et mægtigt og særdeles gennemtænkt skolastisk billedprogram, der fremhæver dominikanerordenens idealer og historiske kald. Som afslutning på eftermiddagens program ser vi facaden til et af ungrenæssancens berømteste paladser, det af Alberti konstruerede Palazzo Rucellai fra

5 Firenzes dåbskapel San Giovanni in Fonte Her demonstrerer arkitekten tydeligt sin indsigt i antik romersk byggeskik. 5. dag. Onsdag 27. april Efter morgenmaden forlader vi Firenze med bus for at opsøge forskellige steder i Toscana, der fremviser værker af en af den italienske renæssances allerstørste kunstnere, maleren og matematikeren Piero della Francesca. Vi kører først til kunstnerens hjemby Sansepolcro ved grænsen mellem Toscana og Umbrien. Vi aflægger besøg i byens lille kunstmuseum, der huser Pieros Missericordia-altertavle (1445) samt hans stemningsfulde og ikoniske freskomaleri Kristi opstandelse (1458), der kunstnerisk og teologisk hører til renæssancens hovedværker. Efter en lille spadseretur og kaffepause i Sansepolcro kører vi til landsbyen Monterchi, hvor vi ser hans billede af Den svangre Jomfru Maria (1455). Herefter går turen til den større by Arezzo i det sydøstlige Toscana. Efter frokostpause i Arezzo studerer vi Piero della Francescas hovedværk, nemlig hans freskoudsmykning med Legenden om Det Hellige Kors ( ) i byens franciskanerkirke San Francesco. Det drejer sig om en omfattende billedkunstnerisk fortolkning af den berømte legende om, hvordan det gik til, at Jesus blev korsfæstet på Livets Træ. Efter en lille byvandring i Arezzo, der bl.a. bringer os omkring byens meget maleriske Piazza Grande, kører vi tilbage til vores hotel i Firenze. San Lorenzo-kirken med familien Medici's gravkapel. 6. dag. Torsdag 28. april Formiddagsprogrammet udgøres af besøg i Firenzes verdensberømte billedkunstmuseum Uffizigallerierne. Museets navn henviser til bygningernes oprindelige funktion. Her fandtes de vigtigste kontorer i den toscanske storhertug Cosimo I s mægtige regeringskompleks. De opførtes efter tegninger af 5

6 Giorgio Vasari i årene 1560 til -74 og er et berømt eksempel på såkaldt manieristisk arkitektur. Blandt de vigtigste navne, vi vil beskæftige os med, er Duccio, Cimabue, Giotto, Simone Martini, Fra Angelico, Masaccio, Paolo Uccello, Domenico Veneziano, Piero della Francesca, Filippo Lippi, Botticelli, Hugo van der Goes, Leonardo da Vinci, Mantegna, Albrecht Dürer, Lucas Cranach, Giovanni Bellini, Correggio, Michelangelo, Raphael, Pontormo, Bronzino, Parmigianino o.a.vi giver os god tid til at studere samlingerne og sørger for, at der bliver mulighed for at tage en lille kaffepause undervejs. Efter det ret intense formiddagsprogram er torsdag eftermiddag til fri disposition. Loggia Lei Lanzi ved siden af rådhuset dag. Fredag 29. april Om formiddagen går vi til den østlige del af den indre by, nærmere bestemt til den mægtige franciskanerklosterkirke Santa Croce. Franciskanerne kom til stedet allerede i 1221, altså medens Den hellige Frans af Assisi endnu levede. Opførelsen af den kolossale basilika startede imidlertid først i 1295 og til stor fortrydelse for mange franciskanere, der mente, at et så stort byggeforetagende måtte være i strid med ordensgrundlæggerens oprindelige fattigdoms- og ydmyghedsidealer. Siden vandt også et stort antal kunstværker indpas, og kirken udvikledes til et af de foretrukne begravelsessteder for fremtrædende florentinske familier. Her fandt således blandt mange andre Michelangelo og kansleren Leonardo Bruni deres sidste hvilested.vi studerer Giottos fresker i Bardi- og Peruzzikapellerne og værker af Maso di Banco, Taddeo Gaddi og Agnolo Gaddi i andre af kirkens kapeller. Ved siden af Santa Croce-kirken finder vi Pazzi-kapellet, der tidligere fungerede som klosterets kapitelsal, og som desuden er gravkapel for Pazzi-familien. Kapellet hører til blandt Filippo Brunelleschis modne værker og vidner i langt højere grad end f.eks. San Lorenzo-kirken om arkitektens store forståelse for klassisk romersk arkitektur. De fritstående søjler ved kapellets indgangsside bærer således ikke buer men på klassisk vis et vandret bjælkeværk med arkitrav, frise og gesims. Rummet smykkes, som det også oprindeligt var intentionen, med rigt farvede, glaserede terracottarelieffer af Luca della Robbia.Vi ser desuden klosterets refektoriesal og museum. Fredag eftermiddag går vi op til klosterkirken San Miniato al Monte, der ligger på en høj i Firenzes sydlige del. Kirken er et ualmindeligt smukt eksempel på toscansk romansk arkitektur eller proto-renæssance. Den påbegyndtes i 1018 og stod i det væsentlige færdig i Inde i kirken ser vi bl.a. apsismosaikken fra 1297, Capella del Crucifisso fra 1448 og Den portugisiske kardinals kapel fra Ved siden af kirken ligger, hvad der oprindeligt var den florentinske biskops sommerresidens, og fra den lille plads foran San Miniato er der en betagende udsigt over det meste af Firenze. 8. dag. Lørdag 30. april Til billedhuggeren, maleren og arkitekten Michelangelos hovedværker hører marmorskulpturerne i Medici-kapellet bag San Lorenzo-kirken, som vi besøger lørdag formiddag. Michelangelo påbegyndte planlægningen i 1520 efter aftale med pave Leo X. Leo døde imidlertid i 1521, og først da den næste Medici-pave, Clemens VII, var kommet til i 1523, blev projektet genoptaget.kapellet opførtes med henblik på at huse de jordiske rester af fire Medici: Lorenzo (død 1492) og hans broder Giuliano (død 1478) samt to nyligt afdøde Medici-hertuger, Giuliano, hertug af Nemours, og Lorenzo, hertug af Urbino. Først planlagdes en stor fællesgrav i midten af kapellet; men slutresultatet blev to enkeltgrave for de to hertuger over for hinanden på sidevæggene og et lille (ufærdigt) monument for de to Magnifici på endevæggen over for alteret. De berømteste af figurerne er nok de fire nøgne mands- og kvindeskikkelser, der er allegorier for natten og dagen, aftenen og morgenen. Efter besøget i Medici-kapellet går vi til en af Firenzes allerældste bygninger, nemlig dåbskapellet eller baptisteriet San Giovanni in Fonte, formentlig opført o Indtil opførelsen af den nye domkirke tog sin begyndelse i slutningen af 1200-tallet, var baptisteriet byens mest monumentale bygning. I denne Il bel ovile (den smukke fårefold), som Dante kalder den i Den guddommelige Komedie, modtog alle drenge og piger fra kristne florentinske familier dåbens sakramente. Det mægtige dåbsbassin, der oprindeligt stod midt i rummet, er for længst forsvundet, men ellers er kapellet særdeles velbevaret med sine fornemme mosaikker og den prægtige marmorinkrustation.blandt baptisteriets tre store bronzedøre er den østlige, der vender mod domkirken, den mest berømte. Den fremstilledes af Ghiberti fra 1425 til -42 og kaldtes siden af Michelangelo for Paradisporten, en benævnelse den stadig er kendt under. Forinden havde Ghiberti stået for udførelsen af norddørene ( ), medens den sydlige skyldes Andrea Pisano og stammer fra 1330 rne. Ikke mindst fordi man i 1400-tallet fejlagtigt troede, at dåbskapellet gik helt tilbage til antikken, fik det meget stor betydning som

7 Klosterkirken San Miniato al Monte. inspirationskilde for ungrenæssancens arkitekter med Brunelleschi i spidsen. Ikke desto mindre er bygningen altså romansk, men dens arkitektoniske stil er i mangt og meget særdeles klassisk. Lørdag eftermiddag besøger vi Museo Nazionale del Bargello, hvor vi har lejlighed til at uddybe kendskabet til florentinsk skulptur. Selve bygningen, Bargello, opførtes 1255 under det første folkestyre, Il primo popolo, til Il Capitano del Popolo og har i en senere tid fungeret som politigård. I dag bruges paladset som antydet til skulpturmuseum med værker af kunstnere som Donatello, Verrocchio, Luca della Robbia, Michelangelo, Benvenuto Cellini, Giambologna og mange andre. 9. dag. Søndag 1. maj Søndag formiddag bliver der tid til et besøg i domkirkemuseet, Museo dell Opera del Duomo, der rummer en mængde af de skulpturer, relieffer m.m., der engang smykkede domkirkens indre og ydre. Det drejer sig f.eks. om Giottos m.fl. s relieffer fra kampanilen, Arnolfo di Cambio-skulpturer, Donatellos Maria Magdalene, Ghibertis Paradisport (kopier på baptisteriet), Michelangelos Pietà og meget andet. Midt på eftermiddagen kører vi ud til lufthavnen, hvor vi kl går ombord i vort LUFTHANSA-fly og tager retning tilbage mod Nordeuropa. Kl lander vi i Frankfurt Lufthavn og flyver kl videre mod Danmark, hvor vi kl lander i Kastrup Lufthavn. Rejseleder: Hans Jørgen Frederiksen. Født 1950, mag.art. i kunsthistorie Er lektor i kunsthistorie ved Århus Universitet og varetager desuden en omfattende foredragsvirksomhed. Er forfatter til en lang række tidsskriftsartikler og bøger, bl.a. Troens Billeder, bind 1 af Fogtdals Ny Dansk Kunst-historie, Det levende lys. Billeder af Hildegards visioner, Den katolske Kirke i kunstens spejl og Kunst og religion fra Byzans til Per Kirkeby. Desuden forfatter til et meget stort antal artikler i Den Store Danske Encyklopædi. Hans Jørgen Frederiksen har ledet rejser til mange forskellige lande og har for EIRBY *HISTORISKE REJSEMÅL været rejseleder på rejser i Italien ( Fra Latium til Lombardiet, Sicilien, Firenze og Fra Venedig til Urbino ), Frankrig ( De nordfranske Katedraler ), Frankrig/Belgien ( Hertugernes Burgund og Flandern ), Spanien ( Madrid, Toledo, Avila og Segovia ), Grækenland ( Det byzantinske Grækenland ), Grækenland/Tyrkiet ( Det byzantinske Rige ), USA ( Verdenskunst i New York ) samt på rejserne Santiago de Compostella, Fra Lucca til Bilbao og Fra Canterbury til Rom. Priser/Oplysninger: Pris: kr ,- Prisen inkluderer: Flyrejse København-Frankfurt-Firenze- Frankfurt-København. Halvpension - bestående af morgenmad og et hovedmåltid. Dog er dag 3, 5, 6 og 7 med kvartpension. Bemærk venligst at der på 1. dagen blot serveres aftensmad og på 9. dagen kun morgenmad. Overnatning på centraltplaceret 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dansk faglig rejseleder (Hans Jørgen Frederiksen). Dansk teknisk rejseleder. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk statsafgift. Samtlige lufthavnsafgifter. Lokale afgifter og skatter. Tillæg for enkeltværelse kr ,- Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort Det med småt. 7

8 HISTORISKE REJSEMAL PARK ALLÉ 5 DK-8000 AARHUS C TLF EIRBY@EIRBY.DK Teknisk arrangør: IIS A/S ( - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324) 8