NUMMER JUNI UPDATE

Transkript

1 UPDATE NUMMER JUNI 01 14

2 UPDATE NR. 1 / JUNI 2014 UDGIVER Odense Havn Noatunvej Odense C Lindø Industripark A/S Kystvejen Munkebo /04 /08 ODENSE HAVN ER NU I INTERNATIONAL TOPKLASSE ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa REDAKTION Udlejnings- og kommunikationschef Susanne Willers suwi@lindo-industripark.dk Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg cw@lindo-industripark.dk TRYK OAB-Tryk a/s 5250 Odense SV OPLAG danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde UPDATE Udkommer 4 gange om året FORSIDE Rejsning af jacket fundament produceret af Bladt Industries til Baltic II projektet Foto: Nils Lund Pedersen /10 /12 /16 INDHOLD 75 dage til 500 mio. kroner /04 Odense markerer sig igen som en havneby /08 Åbning af Odins Bro og besøg af Dannebrog /10 Et år efter fabriksstart: Første Bladt-ordre snart færdig /12 Grusgrav på Odense Havneterminal /16 Nye lejere i Lindø Industripark /18 Data om Lindø Industripark / Odense Havn /20 Odense Havn og Lindø Industripark er en samlet enhed, og Danmarks tredjestørste by har nu en havn i international topklasse, som er med til at drive udviklingen på hele Fyn. For fem år siden luftede jeg for første gang idéen om, at Odense Havn burde købe Lindø Industripark. Odense er landets tredjestørste by og markerer sig igen som en havneby. Derfor gav det mening, at Odense Havn investerede og dermed bevarede industriparken på fynske hænder. Fusionen er nu en realitet, og det giver mange fordele, både for os som havneselskab, for lejerne i både industriparken og på Odense Havn og endelig for hele Fyn. Vi som havn står stærkere i administrationen, i udlejningsafdelingen og i betjeningen af materiel, når vi er en samlet enhed. For eksempel har vi nu adgang til mandskab, der kan betjene alle kraner og andre maskiner i begge afdelinger. Det betyder, at vi kan give alle vores lejere en endnu bedre service. For hele Fyn har fusionen også stor betydning. Odense Havn, som nu er landets fjerdestørste havn, råder over et industriområde, som er i international topklasse. Dokfaciliteter, krankapacitet og halbygninger er i verdensklasse og kan tiltrække internationale kunder og opgaver. Det giver en enorm jobskabelse, hvilket smitter af på området omkring. Lad mig give et eksempel: Som du kan læse i reportagen på side 4, ligger boreriggen Mærsk Gallant i øjeblikket i industriparken til et gennemgribende eftersyn og opgradering. Det er en opgave af gigantiske dimensioner. Alene prisen på 500 mio. kroner for 75 dage kan få de fleste til at spærre øjnene op. Reparationsværftet Fayard har hovedentreprisen, og de hyrer en række underleverandører til arbejdet, som foregår i døgndrift. I alt er ca. 500 mand involveret, og mange af dem kommer langvejs fra. Derfor er sommerhuse, hoteller og andre former for indkvarteringer i Kerteminde, Munkebo og Odense så godt som fuldt booket. Der er tale om over overnatninger. Mange tager taxa til og fra arbejdet, de går på restaurant, og måske køber de gaver med hjem til familien. Konklusionen er, at når der er aktivitet på havnen, er der omsætning til oplandet. Men potentialet er større endnu, og Odense Havn stopper ikke med købet af industriparken. Vi vil fortsætte med at investere i kraner og andet nødvendigt udstyr og infrastruktur. Vi vil til enhver tid agere offensivt for at fastholde positionen i front. Siden Lindø-området er blevet transformeret til industripark, er der blevet skabt 1500 jobs til både ingeniører, smede, elektrikere og andre håndværkere. Selv om landets politikere i flere år har talt om, at Danmark skal leve af turisme, højteknologi og højtuddannet hjernearbejde, kan vi ikke flytte alt industri udenlands. Vi har nogle særlige kompetencer herhjemme inden for eksempelvis maritim industri. Vi råder over unikke faciliteter og en højt kvalificeret arbejdsstyrke. Politisk bør vi derfor redefinere, hvad vi har brug for i Danmark. Tung industri og internationale havne som Odense Havn har så afgjort en plads, også i fremtidens arbejdsmarked. Det er Odense Havn og Lindø Industripark et lysende eksempel på. God sommer. Carsten Aa Adm. direktør 2 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

3 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen 75 DAGE TIL 500 MIO. KRONER Når en borerig skal renoveres, er intet overladt til tilfældighederne, for Maersk Drilling og Statoil stiller store krav til kvalitet, pris og tid. Lindø Industripark har faciliteterne, og reparationsværftet Fayard har ekspertisen. Derfor ligger Mærsk Gallant ved kajen i industriparken, selv om det krævede to dages ekstra transport på havet. Fakta/tal Mærsk Gallant er en såkaldt drilling jack up, en mobil borerig, som borer efter olie og klargør oliebrønde til produktion. Mærsk Gallant er 78 meter lang og 90 meter bred, boredybden er syv kilometer, og den omsætter for dollars i døgnet, når den er i arbejde i den norske del af Nordsøen. Når riggen arbejder, er der op til 120 personer om bord. Under reparationen arbejder 200 mand i 12 timers vagter om dagen, mens natholdet består af ca. 100 mand. Dertil kommer Maersk Drilling og Fayard projektteams. I alt er ca. 500 mand involveret i arbejdet. 4 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

4 Hun ser noget træt ud, siger Henrik Kierke gaard, da vi til fods nærmer os kajen, hvor den gigantiske borerig Mærsk Gallant ligger. Han er controller for Maersk Drilling og sidder for tiden på et kontor, som Fayard har etableret til Maersk Drilling i Lindø Industripark i de 75 dage, riggen er på området. I dag giver han en rundtur på den tyve år gamle rig. Hun får en fransk vask og strygning hvert femte år, siger Henrik Kierkegaard og forklarer, at det denne gang også inkluderer en 10-års levetidsforlængelse. Så denne gang er der dømt storvask. Det vil blandt andet sige, at alt boreudstyr pilles ned, skilles ad og samles igen. Blandt andet skal lejer og hydraulikslanger skiftes. Det foregår i værksteder på området. Vi går forbi en lastvogn med gamle mudderpumper, flere mindre trucks passerer tæt forbi os på kajen, og endnu flere arbejdere går til og fra riggen. Mylderet bliver ikke mindre, da vi endelig kommer ombord. Svejsere, elektrikere, tømrere, malere ses overalt, typisk i hold af to mand ad gangen. Af sikkerhedshensyn skal man altid have back up, når man arbejder på riggen. Flere skilte indikerer da også risikoområde. Tid og olie er penge I alt koster reparationen 100 mio. dollars eller ca. 500 mio. kroner. Det indebærer blandt andet en modernisering af borekabinen, så kontrolrummet bliver tidssvarende med touch screens i stedet for knapper, der sidder langt fra hinanden. Beboelsesområdet bliver også lavet om, så køjerne nu består af to normale senge i stedet for køjesenge, så de, der skal rede sengene, får bedre arbejdsbetingelser. Arbejdsmiljø og ergonomi er en topprioritet i oliebranchen. Vi bevæger os langsomt opad og ender på helikopterdækket, som befinder sig ca. 70 meter oppe, men der er stadig langt op til toppen af benene, som rager 170 meter op i luften. Her er elevatorer påmonteret, så eksempelvis malere har mulighed for at male benene i højden. Kommer ikke af kærlighed Maersk Drilling, som ejer Mærsk Gallant, har forberedt sig på opgaven i halvandet år. Det fortæller Erik J. Jensen, som er projektansvarlig, i Maersk Drillings interimistiske hovedkvarter. Udbudsrunden var også grundig, fortæller han. Vi var ude på riggen i en uges tid, så de kunne få en nøje beskrivelse af opgaven, siger han. Maersk Drilling har tidligere fået lavet lignende opgaver i for eksempel Hirtshals, men selv om Mærsk Gallant skulle slæbes to døgn ekstra for at komme til Lindø Industripark, blev det foretrukket. Det var reparationsværftet Fayard, der fik hovedentreprisen, blandt andet på grund af de faciliteter, som de råder over i Lindø Industripark. Andre grunde er tid, pris, know how og omdømme, mener Jesper Seier, som er finans direktør for Fayard. Maersk Drilling kommer ikke af kærlighed, de kommer på grund af tid og pris, og vi kan være hurtige, og vi overholder vores aftaler, siger han. Nedtælling på skærmen Fayard har da efterhånden også erfaringen med reparation af rigge. I alt er det femte gang, Fayard har en rig til reparation, og det er anden gang på Lindø. Sidste år var det gigantiske flydende hotel Borgholm Dolphin i tørdok i 35 dage. Også her var tiden en faktor. Denne gang tæller to skærme i Maersk Drillings kontor ned til dead line. Jeg spørger Jesper Seier, om det ikke stresser. Det er okay, siger han med et grin og fortsætter: Opgaven har været undervejs i et år. Vi startede op med projektfolk i oktober 2013, og vi har detailplanlagt og mandet op henover januar, februar og marts, og vi var i fuldt gear 1. april. I perioden op til riggens ankomst er der forproduceret så meget stål som muligt. Vi er bekendt med arbejdets omfang, og vi er vant til at arbejde under det pres. Den 21. juni kl er de første 49 døgn gået, og så skal Fayard være færdige. Derefter overtager Maersk Drilling riggen i ti dage, og dernæst har Maersk Drillings kunde Statoil de resterende dage til test og indkøringer. Afsejling er planlagt til den 16. juli. 6 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

5 Af / Anders C. Østerby / Freelancejournalist Forskelligheden skal også ses i de tilbud, odenseanerne kan finde på havnen. Her fremhæver Carsten Aa blandt andet DOK5000. Det er et godt eksempel på et sted, der huser alt fra koncerter til tarteletfestival, fra højkultur til lavkultur og festligt og folkeligt. Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen ODENSE MARKERER SIG IGEN SOM EN HAVNEBY Opsvinget har ramt Odense Havn. Flere byggerier er i gang, byggegrunde sælges, og mere er på vej. Nordatlantisk Hus er allerede en magnet og en eksponent for udviklingen. Samtidig er der flere ungdomsboliger og et visionært domicilhus på vej. En ung mand er på vej ud over rampen på sit skateboard, mens hans kammerat ser til, siddende på skaterrampen. Ved siden af rampen ligger en parkourbane. Parkour er en sport, hvor man bruger byens rum som udfordrende forhindringsbane. Og her på Odense Havn kan man træne. Skaterne og parkourbanen er et billede på fremtidens liv på havnen. Bagved er entreprenøren KPC ved at opføre 70 ungdomsboliger, som efter planen skal stå færdige i sommeren Foreløbig er der ikke stort andet på grunden end en bagvæg fra det tidligere pakhus, som bygherren Kristiansdals Boligforening gerne ville have bevaret. På den måde kombineres nyt og gammelt og skaber den blanding, som er en af styrkerne ved havneområdet. Det siger Carsten Aa, administrerende direktør for Odense Havn, som står for at sælge byggegrunde på området. Og ifølge direktøren kan opsvinget og byggeviljen nu for alvor mærkes på havnen. Odense har tidligere vendt ryggen til sit vand, men nu er den ved at vende tilbage igen. Bygherrerne kan se fidusen i at bygge hernede, og nu er der så meget gang i byggeriet, at nu stopper det ikke. Odense bliver en havneby igen, siger Carsten Aa, da han viser rundt på området. Brydning og variation Det gælder om at lave det rigtige miks på området af kontorer, butikker, ejere, lejere og studerende, mener Carsten Aa, som også finder forskelligheden i byggestile vigtig for området. Han peger over på den anden side af kanalen, hvor Home Erhvervs træhus side om side med Nørgaard Mikkelsens nye kontorhus blander sig med gamle industri- og pakhuse som FAF -bygningen. Indimellem lyser grøn bevoksning op. Jeg synes, der er flot derovre. Det er brydningen og variationen, vi skal have. Kalvebod Brygge i København er for eksempel ikke køn, synes jeg. Der er for ensartet og sterilt og uden liv. Vi skal have forskellighed, så der altid er liv på havnen, siger han. Udvidelse af Odenses centrum Vi sætter os på terrassen ved Nordatlantisk Hus, hvor der både er udsigt til Fodboldfabrikken, som holder til i et gammelt pakhus, og Promenadebyens tre færdige huse med deres polerede facader. De fleste boliger her er enten solgt eller lejet ud. Odense har fået en ny bydel, som er en udvidelse af centrum. Og her er langt mere interessant end op ad godsbanen for eksempel. Der er kig til vand, mulighed for at have en båd, og der er roligt. Nu vil folk gerne herned. I alt vurderer Carsten Aa, at der på hele havneområdet kan bygges etagemeter, så selv om der er sket meget på kort tid, er der stadig ledige byggemeter til de næste 20 år. Et af de næste vigtige step er, at Erhvervsakademiet Lillebælt flytter ind på den gamle Wittenborg-grund. Dermed kommer de studerende, som er potentielle brugere af havnen, tæt på. Et af de vigtigste byggerier, som allerede er realiseret, er netop Nordatlantisk Hus, som åbnede i Huset er faktisk et symbol på udviklingen, mener Carsten Aa. Det er en kulturel bygning, en offentlig investering af en vis størrelse, hvor der er café, restaurant og ungdomsboliger. Det er en manifestation, at man vælger at bygge så vigtigt et hus på havnen, siger han. Domicil med signalværdi Et andet kommende vigtigt og visionært hus på området er ifølge havnedirektøren et domicilhus, som kommer til at ligge på Norgekaj direkte ud til kanalen og få hundrede meter fra den nye Odins Bro, så der er optimal tilkørsel til ringvejssystemet. Det er arkitektfirmaet Archidea, der har tegnet huset, som i terrasser nærmest læner sig bagud. Ideen er at lave et hus, der har en relation til skibs- og havneverdenen. Mange store skibe, vi gerne vil have ind i Odense, og for eksempel krydstogtskibe, læner sig tilbage og trapper ned. Færger gør det samme. Huset læner sig også tilbage og signalerer dermed, at det har noget med skib og havn at gøre. Man er ikke i tvivl om, at det er et havnehus, forklarer arkitekt og partner Otto Wagner i Archidea. Huset mangler stadig den fornødne finansiering, som blandt andet er afhængig af, at der er interesserede lejere. Men en del virksomheder har ifølge Otto Wagner alle rede meldt deres interesse, fordi husets visuelle identitet er så stærk og fascinerende. Det signalerer, hvem man er. Man kan sige her bor vi. Det er det sjove hus, som fascinerer og er en øjenåbner. Det er der mange, der gerne vil forbindes med. 8 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

6 14. juni Odins Bro løbet skyder festlighederne i gang med ca løbere 15. juni kl. 12 Odins Bro åbnes officielt af borgmester Anker Boye 19. juni Dannebrog ved Østre Kaj på Odense Havn, hvor der er gjort klar til kørsel med Regentparret Foto: Kennett Krebs Foto: Kennett Krebs Foto: Kennett Krebs Foto: Kennett Krebs Foto: Nils Lund Pedersen ÅBNING AF ODINS BRO OG BESØG AF DANNEBROG 10 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

7 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen ET ÅR EFTER FABRIKSSTART: FØRSTE BLADT-ORDRE SNART FÆRDIG Bladt Industries afslutter snart den første store ordre på 41 vindmøllefundamenter, som fabrikken i Lindø Industripark har produceret. Og næste ordre er på vej, håber fabrikschef Henrik Victor Hansen. 12 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

8 Da Bladt Industries lige var flyttet ind i Lindø Industripark i maj 2013 sad fabrikschef Henrik Victor Hansen alene med sin bærbare computer i glasburet ved indgangen til Lindø Industripark. De lejede haller var tomme, og han manglede både mellemledere og 100 medarbejdere. I dag, godt et år senere, er de første af i alt 41 stålfundamenter til havvindmøller blevet rejst op af portalkranen, og fra sit rigtige kontor i Hal Syd har Henrik Victor Hansen til den ene side udsigt til endnu en række næsten færdige jackets, der fylder Hal Syd til randen, og til den anden side ligger et nymalet såkaldt transition piece. Det er den del, som kommer til at stikke op over havoverfladen, og hvor vindmøllen skal monteres, når fundamentet er fastgjort på havbunden. Hvis jeg spoler filmen tilbage og tænker på de issues, jeg kunne se, synes jeg, vi har formået at få det rigtig godt løbet i gang, siger Henrik Victor Hansen, da jeg beder om en status på det år, der er gået. Ny ekspertise Naturligvis har der været udfordringer forbundet med at starte en fabrik op helt fra bunden. Der har været materialeleverancer, der har drillet. Det har noget af udstyret også, mens mandskabet har været en anden stor udfordring. Henrik Victor Hansen husker tilbage på den dag i april 2013, da han havde 200 interesserede til infomøde og talte om kvalitetskravene til svejsningerne; de skal kunne holde til de enorme belastninger, de skal udsættes for ude på havet. Der var mange, der forlod mødet og tænkte: Vi ved da godt, hvad det er. Men de anede jo ikke, hvad et transition piece var, og selv om de havde arbejdet med stål, havde de ikke arbejdet med den type stål. Vi valgte nogle, der havde kørt forbi en vindmølle, for så vidste de da i det mindste, hvad den del var. Der er også mange, der har sagt til mig, at jeg havde ret: Det var svært. Mander ned på vikarer I dag er organisationen strømlinet, mellemledere og værkførere holder styr på arbejdsgangene, og alt kører optimeret efter en nøje planlagt og stram kalender. Som det ser ud i skrivende stund, leverer Bladt de færdige jackets sidst på efteråret. Portalkranen hejser til den tid de ca. 750 tons tunge stålkonstruktioner over på en pram, der fragter tre fundamenter ad gangen til deres monteringssted nord for Tyskland. I alt 300 mand arbejder på opgaven. Heraf er de 40 procent ansat direkte af Bladt, mens resten er vikarer. Henrik Victor håber meget på at fastholde de fleste i arbejde, da den næste ordre gerne skulle være på vej. Det drejer sig om en lignende ordre til endnu en stor vindmøllepark i Østersøen. Det ser godt ud. Ingenting er sikkert, før det første stål ligger her, men jeg tror på, vi får den. Men i en periode må vi nok mande drastisk ned på vores vikarer indtil foråret 15. Køber inden for hegnet Bladt nyder ifølge Henrik Victor Hansen at være en del af Lindø Industripark og har stor gavn af klyngeeffekten, som dækker over, at flere virksomheder inden for den samme branche befinder sig tæt på hinanden i det samme industriom råde. Bladt samarbejder med Fayard, Hanstholm El, Blue Water Shipping med flere. Alt, hvad vi kan købe inden for hegnet, det gør vi, siger fabrikschefen og tilføjer, at han allerede kan mærke, at der er kommet en ny ejer af industriparken. Odense Havn er åben for nye idéer, for eksempel at udbygge området. Bladt Industries råder i dag over i alt kvadratmeter på området, haller og lagerplads medregnet, og Henrik Victor Hansen kunne godt bruge ekstra. Derudover kunne han godt ønske sig en bedre infrastruktur på området. For eksempel nye kraner, der kan hjælpe med at håndtere de store emner, Bladt arbejder med. Og bedre veje. Fra Hal Øst er der lang vej til Hal Syd. Det er Odense Havn, der skal investere på foranledning af lejerne, men hvis vi kan lande den næste ordre, er de også interesserede i at forbedre infrastrukturen inden for hegnet, håber han. Tal fra Bladts fabrik De 41 jackets, Bladt producerer, skal indgå i en vindmøllepark på i alt 80 møller øst fra øen Rügen i den tyske del af Kriegers Flak i Østersøen. Bladts jackets er 58 meter høje og skal stå på ca meter vand. De resterende 39 møller skal stå på lavere vand og bliver derfor monteret på monopæle i stedet for på de 3D-fundamenter, som Bladt producerer. I alt bruger Bladt tons stål på opgaven. Det gør projektet til et af de største stålprojekter i Danmarks historie. Stålet importeres fra Tyskland. På hver af de 41 jackets er der monteret 310 zinkanoder på hver 100 kilo. De skal beskytte mod, at saltvandet nedbryder stålet. Saltvandet angriber i stedet for zinken. I alt er monteret anoder. 14 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

9 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen for at overtage markedet for de lokale grusgrave, hvor forekomsten af sten i fremtiden vil være begrænset. Og for ikke at skulle genere folk i tættere beboede områder og for samtidig at beskytte de lokale naturområder, har man de seneste år i stigende grad importeret sten. Dertil kommer, at der er øgede krav til kvaliteten, og de sten, som Stema importerer fra en stenbrud tæt ved Stavanger i Norge, er netop af høj kvalitet. GRUSGRAV PÅ ODENSE HAVNETERMINAL Shipping-virksomheden Stema har tegnet en kontrakt med Odense Havn. Stemas seks skibe leverer skærver og sten til beton- og asfaltmarkedet på hele Fyn. Odense Havneterminal er dermed en vigtig strategisk havn. Fragtskibet Stones nærmer sig langsomt kajen i den yderste ende af Odense Havneterminal. Det er lastet med tons skærver, som det skal losse på nogle af de kvadratmeter, som shippingfirmaet Stema har lejet af Odense Havn. Det er tungt, sådan et dyr. Det skal også kunne undgå at ramme kajanlægget, siger Rolf Bonnichsen, som vi har sat stævne en kold og blæsende majdag. Han er administrerende direktør for Stema Shipping i Danmark. Langsomt kommer skibet tæt til kajen og endnu langsommere vender kaptajnen skibet, så det vender rigtigt i forhold til losseretningen. Skibet er udstyret med en lossebom, som kan række 75 meter ind over kajen. Så kan besætningen selv aflevere lasten uden hjælp fra kraner på kajen. Let go, let go, lyder det fra en af de to trosseførere, der tager imod trosserne på kajen. Et besætningsmedlem på skibet parerer ordren og lader trossen gå, og imens svinger lossebommen ind over kajen imellem en bunke skærver, der ligger der i forvejen, og en bunke skrot på naboen H.J.Hansens grund. Inden længe går båndet på bommen i gang, og snart derefter kører de små sten på båndet og lander i det, der snart er en stor bunke. Lossebommen losser tons i timen. Ved siden af er en gummiged fra NCC Råstoffer ved at fylde en lastbil med sten fra en anden bunke. Mere import af sten Der er stor efterspørgsel fra lokale asfalt- og betonværker på det råstof, som Stema leverer til sine seks forskellige havne i Danmark. Munck Asfalt og NCC Roads er nogle af de store aftagere af de skærver, som leveres til Odense Havneterminal. Stema Shippings materialer bruges også til sporrenoveringer af jernbanespor samt kystsikring og beskyttelse af havvindmølleparker. I de sidste to tilfælde er der tale om store granitblokke, som leveres til andre havne eller direkte offshore. For nylig har Stema flyttet sin fynske base fra Nyborg til Odense Havneterminal. Vi har investeret i produktionskapacitet og transportkapacitet, derfor skal vi også tænke langsigtet, hvad angår havnebeliggenhed. Vores havneterminaler fordelt i hele Europa fungerer som lokale grusgrave for vores kunder, siger Rolf Bonnichsen. På længere sigt ser Stema store muligheder Det er et af verdens største stenbrud, som består af norsk fjeldmasse. Det er vigtigt, at kvaliteten er i top til for eksempel motorveje, der er udsat for stor belastning af den daglige tunge trafik. De skal gerne kunne holde nogle år, før vejene igen skal renoveres, siger Rolf Bonnichsen. Miljørigtig håndtering Pladsen på Odense Havneterminal leverer til projekter på hele Fyn, især Øst- og Vestfyn. Bunkerne med skærver svinder ind, når lastbiler henter og bringer ud i lokalområdet i en radius af ca. 50 kilometer. Det giver ikke mening at transportere skærverne over længere afstande, forklarer Rolf Bonnichsen, og netop derfor råder Stema over flere havne spredt over hele landet. På den måde er det en miljørigtig måde at håndtere råstoffer på. De skal være tilgængelige lokalt i stedet for at slide på veje og miljø. Det er en samfundsnyttig produktion, som går ud på at udvide infrastrukturen, og som samtidig skåner miljøet. Ifølge Rolf Bonnichsen bliver det med Odins Bro, som netop er åbnet, nu endnu lettere at komme til den vestlige del af Fyn, hvor Stema Shippings skærver blandt andet skal bruges i arbejdet med de motorvejsudvidelser, der er i gang. Odins Bro giver tilgang over kanalen, så vi kan komme direkte gennem Odense. På den måde er Odense Havn vores base for hele Fyn. Fakta/tal Stema Shippings skibe kan fragte tons, men på grund af kanalens dybde må de kun lastes med tons. Alle skibe er forsynet med lossebom og kan derfor sejle 365 dage om året uden brug af havnekraner. Fem-seks gange om året anløber et af Stema Shippings skibe Odense Havneterminal. Derudover sejler skibene til 50 andre havnepladser på i alt omkring m 2 over hele Europa, hvor der samlet kan lagres ca. 3 mio. tons. I Danmark har Stema Shipping udover i Odense etableret sig med terminaler i Aarhus, Kolding, Aabenraa, København og Køge. Stema Shipping råder med sit stenbrud ved Stavanger over langt over 500 mio. ton fjeldmasse. Årligt produceres ca. 15 mio. ton knust granit til eksport til Europa. 16 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI

10 DEN HELT RIGTIGE PLACERING Fredag den 4. april indviede TREFOR Entreprise et nyt kontor i Lindø Industripark. Da vi fik muligheden for at flytte vores aktiviteter fra Hestehaven i Odense til Lindø Industripark, tog vi os ikke lang betænkningstid. Det var en god chance for at komme tættere på nogle af vores videnstunge erhvervskunder, som eksempelvis Fayard A/S, som TREFOR Entreprise har en stærk relation til, fortæller Salgs- og Servicechef for TREFOR Entreprise, Daniel Kjær Christensen. Kontoret i Lindø Industripark skal blandt andet fungere som base for TREFOR Entreprises koncept omkring byggestrøm, byggevand, stærkstrøm, energioptimeringsprojekter, sprinklertavler og servicering af vindmøller. Til at understøtte udviklingen er der etableret et større område til selskabets materiel af strømtavler og kabler samt produktion af sprinklertavler. TREFOR Entreprise leverer en bred pallette af services til erhvervs- og industrikunder. I begyndelsen var TREFOR Entreprise primært repræsenteret i Trekantområdet med hovedsæde i Kolding med aktiviteter indenfor varmeforsyning, vandforsyning og elforsyning, men i takt med udvidelse af koncernens markedsområder, har det også været naturligt at sprede sig geografisk og fortsat udvikle TREFOR Entreprise til at blive markedets foretrukne tekniske servicepartner. Moderselskabet TREFOR har meget at glæde sig over i disse år Koncernresultatet for 2013 har vist sig meget tilfredsstillende og er sket gennem vækst og fokus på optimering og målstyring. TREFORs økonomiske resultat i 2013 er sket samtidig med vækst på bundlinien og udvikling i medarbejderantal. Daniel Kjær Christensen indvier TREFOR Entreprises nye kontor i Lindø Industripark. TREFORs grundlæggende værdier er positiv, ordentlig og nyskabende. Samfundsansvar defineres som ansvarlighed over for alle koncernens interessenter, ligesom TREFOR som energi- og entrepriseselskab ønsker at udvise ansvarlighed overfor såvel miljøet som klimaet. I arbejdet med samfundsansvar tager TREFOR udgangspunkt i internationale principper for menneskerettigheder og almene principper om bæredygtighed. EN STRATEGISK INVESTERING FOR J. DRUD Jesper Drud er ejer af malerfirmaet J. Drud, som udfører både industrimaling og bygningsmaling. Han startede firmaet, da det sidste skib sejlede fra Lindøværftet. Han har hele tiden troet på, at der ville komme arbejde til Lindø-området igen, og nu er han selv tilbage i industriparken. - Jeg er optimist. Det skal jeg være. Men jeg havde ikke troet, det ville gå så hurtigt, siger Jesper Drud. Jesper Drud fik ret hurtigt efter lukningen af Lindøværftet opgaver med garantiarbejde for Maersk, og derefter rykkede han til Korsør Flådestation, hvor han fik lignende arbejde. Derefter er det gået stille og roligt, og han svinger mellem at have tre til fem ansatte. Nu har han lavet en langsigtet og strategisk investering og etableret sig i Lindø Industripark. Her har han foreløbig bygget lokaler om til en sandlæserhal, som er ved at blive miljøgodkendt. Filter og udsugning skal være i orden. Jesper Drud har stadig et godt netværk, som han håber at kunne trække på. - Jeg kommer i håbet om, at Fayard eller andre har brug for flere små malerfirmaer. Jeg håber og tror på, at der kommer mere arbejde derude, og så er det med at være med på vognen. Mit håb er at få arbejde til en tre-fire mand. Der er dødvandsperioder i Korsør, og så er det godt at kunne holde dem fast i arbejde med andre opgaver. Jesper Drud forventer, at der kommer flere virksomheder til industriparken, og at nogle af dem har brug for hans assistance, så firmaet kan udvikle sig yderligere. FLINDT-KRISTENSEN VOKSER PÅ LINDØ Flindt-Kristensen er en ingeniørvirksomhed, som udvikler produkter Certificeringtil vindmølleindustrien, offshore-branchen og den metalbearbejdende industri. 1. februar flyttede virksomheden Teknisk Assistance fra et kontorfællesskab primært med IT-folk til Lindø Industripark. π Beregning/Analyse Produktionsoptimering Produktudvikling Produktoptimering INTEGO ORDNER ALT MED STRØM El-virksomheden Intego har i starten af 2014 etableret en afdeling på Lindø Industripark. Intego har 572 medarbejdere og 11 afdelinger over hele landet, og afdelingen i Odense er altså nu suppleret med en satellit på Lindø-området. - Det gjorde vi for at komme tættere på de kunder, vi har, som er her på Lindø, og for at komme ind i et inspirerende miljø. Vi ville gerne være tættere på produktionen og på værkstederne og kunne servicere med det samme. Det er rart at kunne give smeden tegningen i hånden, så han kan tage den med direkte tilbage på værkstedet, siger medejer Martin Kristensen. Opgaverne varierer fra mindre konstruktionsopgaver, som en smed har tegnet på et stykke papir, til kunder, der skal - Der er stor efterspørgsel på ingeniørydelser i den branche, og industriparken have hjælp til beregning og certificering Vi udvikler og optimerer implementérbare løsninger med kompromisløst fokus af store konstruktioner. samler den store industri inden for vind og offshore, og det er lige den branche, vi på vores kunders bundlinje. Selv om virksomheden har kunder over gerne vil arbejde for. Det er fantastisk, at hele landet, og et kontor i Skanderborg de også favner de små virksomheder på forventer Martin Kristensen at blive endnu mere etableret blandt de kunder, der de skaber et miljø, der er med til at skabe fem-seks personer. Det er helt unikt, at Udsnit af kundereferencer er i Lindø Industripark. Og noget tyder på, vækst til Danmark. at investeringen allerede har båret frugt - flere af Lindøs dominerende lejere er Besøg os på allerede kunder og ved udgangen af juli flindt kristensen er firmaet vokset fra 6 til mand. Intego reparerer industriinstallationer, for eksempel elmotorer og laver lovpligtige reparationer på kraner samt termograferinger, hvor man opdager dårlige forbindelser i elektriske installationer. Det kan være gamle komponenter, der er blevet slidt, eller tilslutninger, der ikke er spændt med det rigtige moment. Endelig kan Intego blandt andet også tilbyde energioptimering - og dermed besparelser for kunderne. Intego har indtil videre tre ansatte, der fast er i afdelingen i industriparken, hvor de er nabo til blandt andre Vestas, Bladt Industries og Siemens. Netop Siemens er allerede en vigtig kunde for Intego, oplyser Bjarke H. Jensen, som er afdelingsleder i Odense og på Lindø. - Vi er flyttet til Lindø, fordi vi servicerer Siemens, og dem vil vi gerne være tættere på, siger Bjarke H. Jensen og ser lyst på muligheden for at blive flere medarbejdere på Lindø. - Indtil videre har vi en backup i form af vores afdeling i Odense, som kan låne medarbejdere ud til Lindø, hvis der er travlt. Men vi skulle gerne være ti mand derude i løbet af det næste år. Vi kan lave alt inden for industriarbejde, for eksempel avancerede elinstallationer og elektromotorer. Vi har også smede ansat, så kunderne kan nøjes med at ringe til os. Vi kan ordne alt, der er strøm til. Egelundsvej Odense S - Tlf info@flindtkristensen.dk 18 UPDATE / JUNI 2014 UPDATE / JUNI