Oplevelser i Faaborg området Kulturhistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelser i Faaborg området Kulturhistorie"

Transkript

1 Oplevelser i Faaborg området Kulturhistorie Brahetrolleborg Godset Brahetrolleborg er meget gammelt. Det blev grundlagt i 1172 som cistercienserklostret Insula Dei eller på dansk Guds ø. Guds ø blev efterhånden til Holm, som jo også betyder ø. Ved reformationen i 1536 overgik Holme Kloster til kongen. På det tidspunkt var der knyttet 122 fæstegårde til klosteret, hvad der vidner om et meget stort godskompleks. Allerede da var gårdenes størrelse stærkt påvirket af godset. I de 6 landsbyer Fleninge, Fagsted, Grønnerup, Hågerup, Brænde Lydinge og Lydinge Gårde var gårdene indenfor hver landsby gjort lige store. Dette lettede regnskabsarbejdet. I 1588 oprettedes hovedgården Brændegård. Mange gårde lå i små skovlandsbyer, eller var små enestegårde, der var anlagt i skoven. I 1672 oprettedes et baroni bestående af Brahetrolleborg og Brændegård. Under baroniet hørte 6 kirker. I slutningen af 1700-tallet indtrådte en særlig æra for baroniet, da Johan Ludvig Reventlow tog fat på en modernisering. Hele godset blev opmålt, gårdene udskiftet fra landsbyfællesskabet og mange gårde blev flyttet ud på deres marker. Skove og marker blev indhegnet med stengærder, og hoveriet blev afskaffet. I 1777 blev træhest og gabestok brændt. Skovene blev under Johan Ludvig Reventlow udvidet betydeligt. Sognets nye bebyggelser fik særegne navne. Viborg, Korinth, Plovheld, Venskabsminde og Nøjsomglæde, for blot at nævne nogle. Digteren Jens Baggesen og Reventlows kone Sibylle fandt på de fleste. Der blev bygget folkeskoler, landets første lærerseminarium, Bernstorffsminde 1795, og et høravlingsinstitut, Lykkenssæde. Desuden blev der etableret virksomheder for at skabe beskæftigelse af og udviklingen i landbefolkningen. Fx et garveri og et hammerværk, som lavede leer og plovjern. Hammerværket ses endnu som ruin. Ved Spanget blev der bygget et drejels- og damaskvæveri i Det blev senere omdannet til arbejderboliger, der var knyttet til virksomhederne. Brahetrolleborgs hovedbygning kan fint ses fra offentlig vej. Den er en af de ganske få fynske herregårdsbygninger, der har rødder tilbage til middelalderen. Nordfløjen er den oprindelige klosterkirke. Denne og østfløjen er fra tallet, mens syd- og vestfløjen i det firefløjede anlæg kan føres tilbage til tallet. Til sammen udgør bygningsanlægget Danmarks bedst bevarede cistercienserkloster. Bortset fra kirken fremstår bygningerne i dag med de rå mure synlige, således at de talrige forandringer fra forskellige tider umiddelbart kan ses. Brahetrolleborg har været ejet af mange markante personer fra det danske kulturliv og statsadministration. I og 1800-tallet tog de skiftende ejere flere initiativer til oprettelse af mindre industrier. Allerede i 1783 oprettede den daværende ejer af Brahetrolleborg en folkeskole i Gerup. Kort tid efter oprettede han et seminarium, kaldet Bernstorffminde. Brahetrolleborg var ligeledes i første række ved gennemførelsen af landboreformerne vedrørende ophævelsen af hoveriet og udskiftningen. Bemærkninger til navnet Brahetrolleborg Reventlowsvej 1, Korinth 5600 Faaborg Side 1

2 Brahetrolleborg var oprindelig et cistercienserkloster, grundlagt i Det nævnes første gang i 1281 i formen Holm. I 1568 bestemtes det, at Holmekloster skulle kaldes Rantzausholm efter Henrik Rantzau. Sit nuværende navn, Brahetrolleborg, fik gården senest i 1688, hvor den i 1688-matrikken kaldtes Brahe Trolleborg. Navnet skyldtes det daværende ejerpar Birgitte Trolle og Manderup Brahe. Ejerrække 1172 Cistercienserkloster 1536 Kronen 1541 Jacob Hardenberg 1551 Kronen 1568 Henrik Rantzau 1635 Anne Lykke 1646 Kaj Lykke 1661 Kronen 1664 Chr. Gabel 1667 Birgitte Trolle 1722 CD. Reventlow 1986 O.D.F. Reventlow- Mourier. Under baroniet Brahetrolleborg Adgang Der er adgang til kirken (i dag sognekirke for Brahetrollborg sogn); men ikke til slottet og parken. Rhododendron-haven Brahetrolleborg Den meget store rhododendronbevoksning var tidligere en del af slotsparken ved Brahetrolleborg. Smuk vandretur (ca. 1½ km) også uden for blomstringssæsonen, med udsigt over slotssøen til Brahetrolleborg. Spanget, Korinth (fra hovedvej 8: Kør ad Spanget 100 m lige efter åen går en fodsti til venstre) Steensgaard Stensgård var i 1391 en lille hovedgård i Millinge ejerlav. Den hører således til blandt de ældst kendte hovedgårde. Sandsynligvis er bonde-, fisker- og skipperbyen Falsled med syv gårde tidligt blevet opbygget i og senere udskilt fra Stensgårds enemærke. Der er sket det modsatte af, hvad vi normalt ser, nemlig at en landsby er blevet oprettet, hvor det almindelige er at de blev nedlagt. Stensgård ejede i 1700-tallet Heden Kirke 20 km nord for hovedgården, og opbyggede et hospital i byen. I 1800-tallet var bøndergodset dog pænt samlet om hovedgården i Svanninge sogn. Selv om Stensgård ressourcemæssigt var en korngård, opbyggedes et kreaturhold af usædvanlige dimensioner. Omkring år 1900 var der således 300 malkekøer og 120 ungkreaturer. Det var Fyns største besætning. Derudover produceredes 200 fedesvin årligt, hvad der efter datidens målestok også var usædvanlig meget. Stensgårds hovedbygning stammer fra senmiddelalderen, hvor hovedgården voksede. Det er en trefløjet bindingsværksbygning. De store staldbygninger er fra Otte Emmiksen med tilnavnet den onde, der ejede Stensgård fra 1566, blev på foranledning af sin hustru dræbt af to af sine tjenestefolk på Stensgård i Stensgård er fra 1956 indrettet til herregårdspension. Desuden stor gårdbutik. Steensgaard Gods og Herregårdspension 5642 Millinge Tel Ejerrække ca.1390 Albert Andersen Eberstein 1412 Bjørn Olufsen Bjørn 1494 Otte Emmiksen 1612 Melchior Ulfstand 1617 Stygge Høg 1648 Wenzel Roth-Kirch 1689 Jens Christensen Heden (Hein) 1760 Preben Brahe 1786 Aksel Fr. Bille 1897 Henrik Bille Brahe-Selby 1938 M. Th. Hansen 1986 C.M.P.Hansen Fælles ejer med nabogårdene Østrupgård 1751 Hvedholm 1751 Damsbo Under stamhuset Hvedholm fra Fra 1798 en del af grevskabet Brahesminde. Fri ejendom i Side 2

3 Adgang Der er indtil den 31/ offentlig adgang til parken samt til hovedbygningen, som er åben for gæster til pension og restaurant. Hvedholm Hvedholm tog sin begyndelse som en lille korngård på størrelse med to bøndergårde. Gården nævnes første gang som hovedgård i Navnet betyder meget sigende hvede-ø. Ved oprettelsen var Hvedholm vist nok en del af et større krongods på Horneland. Gården kan have haft et samspil med Horne Kirke, Fyns eneste rundkirke, som kongen kan have bygget med henblik på forsvar og med borgen Dyreborg, som beskyttede indsejlingen til Faaborg. I 1430 var Hvedholm kommet på adelige hænder, men den fortsatte som nævnt med at være lille indtil 1630, da Jørgen Brahe ved inddragelse af gårde fra bebyggelserne Bjerne, Horne, Svanninge og Dyreborg gjorde stordriften større. Resultatet var i en gård som i 1688 var blandt de fem største. Det dyrkede areal i 1682 var på 202 ha., hvilket var langt over gennemsnittet for fynske hovedgårde. Hvedholm ligger placeret i kystzonen, og har også haft interesser i havet. Dyreborg har i århundreder spillet en rolle som fiskerleje og udskibningssted, og Bøjden, som Hvedholm var eneejer af efter 1662, udviklede også med tiden fiskerifunktioner og færgefart til hertugdømmerne. Hovedbygningen på Hvedholm er et trefløjet anlæg fra 1588, ladegården delvis fra 1600-tallet. Jørgen Brahe var en af sin samtids mest fremtrædende mænd. Han søgte at styrke adelsvældet og var meget imod de nye enevældige ideer. Under svenskekrigene blev han taget til fange? han døde kort efter fredsslutningen. Preben Bille Brahe, der ejede Hvedholm fra 1789, var i 1832 blandt de kongevalgte medlemmer af stænderforsamlingen i Roskilde. Dennes søn Henrik Bille Brahe var fra 1851 kongelig kommisær ved notabelforsamlingen i Flensborg, der skulle behandle regeringens udkast til en forfatning for det danske monarki. Planen om at knytte Slesvig nærmere til Danmark mislykkedes, og Bille Brahe forlod sin post for at blive gesandt i Wien. Hovedbygningen er i dag indrettet til slotshotel og restaurant. Holstenshuus Holstenshuus hovedgård repræsenterer et af de sjældne tilfælde, hvor den ældre udviklingshistorie så at sige kan ses tydeligt i landskabet. Oprindelig (i 1314) hed Holstenshuus Finstrupgård efter den landsby den var opstået i. Landsbyens kirke blev nedbrudt i slutningen af middelalderen, og hen ad vejen gik det ligesådan med bøndergårdene. I 1640 var 12 af 14 gårde og syv huse væk. Således blev Holstenshuus en stor hovedgård. Finstrup Kirke ligger stadig seværdigt som fredet ruin nogle hundrede meter fra hovedgården, til vidne om landsbyens eksistens. Næsten alt det bøndergods som hørte til Holstenshuus var erhvervet fra kongemagten. Omkring 1580 købte man 36 gårde, hvoraf de 23 lå på Lyø og de 6 på Bjørnø. Holstenshuus blev derved eneejer på de to øer. I 1700-tallet kom en del ryttergods til (Ryttergods var krongods, der var forpligtet til at underholde rytterhæren). I slutningen af 1700-tallet byggede godset to karakteristiske kampestenshospitaler i Diernæs og Katterød. Katterød hospital er nu i landbygningsmuseet Den Fynske Landsby, Odense. Hvedholms Alle Faaborg Holstenshuus Gods Slotsalleen Faaborg Side 3

4 I 1778 oprettedes baroniet Holstenshuus med udgangspunkt i et stamhus af samme navn. Stamhuset var blevet oprettet i 1723 af Holstenshuus. Allerede dengang havde Holstenshuus birkeret. Siden kom Langesø og Nakkebølle med avlsgården Bjørnemosegård til. Tilsammen nåede man op på ca. 800 tønder hartkorn bøndergods. I 1779 var hartkornet på 1210 tønder incl. hovedgårdstakst. Baroniet afløstes i Holstenshuus bygninger stammer fra det 19. og 20. århundrede. Sammen med haven, stengærder og alléer udgør de et karakteristisk relativt nyt hovedgårdsanlæg. Parken er restaureret med hjælp fra Realdania (færdig 2010). Adam Christoffer Holsten, der ejede godset fra 1745, var blandt de første godsejere, der foretog reformer. Dette gjaldt både inden for driften af hovedgårdsjorden og fæstegodset. Ejerrække 1314 Gotskalk Litle Anders Jensen Passow Jørgen Mortensen Venstermand 1551 Knud Venstermand 1618 Jørgen Grubbe ca.1620 Fr.Rantzau 1622 Mogens Gyldenstierne 1636 Jørgen Schult 1707 Chr. A. Holsten 1710 G.D.Holsten 1879 S.M.Berner Schilden Holsten 1994 G. og 13. Berner Fælles ejer med nabogården: Nakkebølle Under stamhuset Holstenshuus Under baroniet Holstenshuus Langesø indlemmedes i 1747 Nakkebølle indlemmedes i Adgang Parken ved Holstenshuus slot er en privat have, der er åben for offentligheden. Entré 20 kr, årskort 50 kr. Ved indgangene kan man købe en folder om haven og slottets historie. Finstrup kirkeruin Finstrup Kirkeruin Ca. 1 km fra Diernæs Kirke, på vej mod herregården Holstenshuus ligger Fyns eneste blotlagte kirkeruin. Historien om kirken er lidt af en gåde og man ved reelt ikke meget om hvorfor kirken er blevet nedlagt. Et er dog sikkert, det har ikke været nogen helt almindelig kirke. De meget tykke mure er bygget at fynske kampesten, dens form som et kors med næste lige lange sider er ualmindelig for perioden, og derfor tyder meget på at det ikke har været en alm. sognekirke. Måske en valfartskirke. Man ved at Kong Hans kone i slutning af 1400 tallet ofrede penge til kirke, da hun var på vej til herregården Nakkebølle. Sagnet siger at kirke blev nedlagt efter påbud fra paven, da en herremand havde ladet en hund begrave under kirkens højalter, hvorved han vanhelligede kirken. Om historien holder vand vides ikke, men et er sikkert her er en fantastik udsigt ud over det sydfynsk øhav, med Faaborg, Lyø og Avernakø i horisonten, og på gode dag kan man sågar se til Als og Ærø. Bøgevej (mellem Diernæs og Holstenshus). Kirkeruinen. Ved herregården Holstenshuus i Diernæs ligger Finstrups kirkeruin, hvis fundament og lidt af muren er afdækket. Kirken blev opført i 1100-tallet og er sandsynligvis gået til i 1500-tallet. Et sagn fortæller, at der på Finstrup var en herremand, der begravede sin elskede jagthund foran højalteret, herremanden døde og paven erklærede, at stedet var vanhelliget og aldrig mere måtte bruges til messe. Dette skulle være årsagen til at Finstrup Kirke blev nedrevet og Diernæs Kirke opført. Side 4

5 Én ting er i hvert fald helt sikkert - de havde en smuk udsigt om søndagen, borgerne i den for længst forsvundne landsby Finstrup nordøst for Faaborg. På vej til kirke kunne de skue ud over et fantastisk panorama mod syd, et panorama, der inkluderer Faaborg, Avernakø, Lyø og sågar Ærø og Als i horisonten. At kirken havde en smuk udsigt, er til gengæld også noget af det eneste, man ved om byen, der forsvandt for 300 år siden. Fundamentet af kirken er det eneste, der er tilbage, og den gør ikke mysteriet mindre mystisk. At dømme efter de massive grundmure, der stadig står tilbage, bygget af tunge fynske kampesten, var kirken noget helt specielt. Den har form som et kors med næsten lige lange sider. Dertil har den kvadratisk tårn, der kun findes tilsvarende på Bornholm og i Skåne. - Meget tyder på, det har været en valfartskirke, for den er alt for stor til at have været en almindelig sognekirke, fortæller Jakob Tue Christensen, museumsinspektør ved Odense Bys Museer. Dronning gav penge Måske har kirken ligget nær en helligkilde, eller måske har den været hjemsted for et relikvie, forklarer Jacob Tue Christensen, der fortæller, at kong Hans' dronning, Christine, i slutningen af 1400-tallet ofrede en skilling til kirken, da hun en dag var undervejs til herregården Nakkebølle. - Det kan man læse i de kongelige regnskaber, og det viser under alle omstændigheder, at Finstrup Kirke ikke var en almindelig kirke, konstaterer museumsinspektøren. Kort efter dronning Christines besøg blev kirken revet ned. Ingen ved præcis hvorfor, og ifølge Jacob Tue Christensen kender man ikke til lignende eksempler fra før reformationen i Diernæs Kirke, der ligger lige ved siden af, er formentlig yngre, men om den er bygget af stenene fra Finstrup, vides ikke. Måske har Diernæs udkonkurreret Finstrup. Begravede sin hund Kirkeruinen, der blev udgravet midt i 1800-tallet, ligger herregården Holstenhuus' jorder. Herregården hed Finstrup, før slægten Holsten overtog den i I dag ejes den af Ditlev Berner, der af og til viser besøgende rundt ved ruinen. Han kan dog ikke bidrage til at kaste lys over kirkens historie, erkender han. - Den eneste historie, jeg kender, er sagnet om herremanden, der begravede sin elskede jagthund under alteret. Det vanhelligede kirken, og det skulle være derfor, den blev revet ned, fortæller Ditlev Berner. Damsbo Er oprettet af adelsmanden Jacob Brockenhuus i 1552 ved nedlæggelse af tre bøndergårde - Damsbo, Lille Damsbo og Fuglsang. I 1656 flyttede gården fra det gamle voldsted til det nuværende sted få hundrede meter længere mod øst. Damsbo har altid ligget godt beskyttet bag kystskoven, som var den væsentligste ressource. At man også på anden måde har haft glæde af kysten og havets ressourcer, ses af at en væsentlig del af Damsbos fæstegods var 48 små fiskergårde på Drejø og Avernakø. En anden væsentlig del var 20 egaliserede gårde i nabolandsbyen Jordløse. Hovedgården blev genstand for en kraftig udvidelse i 1800-tallet, hvor arealet voksede fra 363 til 552 ha. I dag er skoven solgt fra. Både hovedbygningen og avlsgården stammer fra flytningen af Damsbo i midten af 1600-tallet. Digteren og opfinderen Piet Hein boede i Side 5

6 mange år på Damsbo. Eiler Brockenhuus, der ejede Damsbo fra 1577, havde den ulykke at miste alle sine 17 børn. De var enten dødfødte eller døde som små. Dette blev i samtiden anset for at være resultatet af trolddom. To piger, som skulle være blevet lokket til trolderiet af en Christance Kruckow, blev angivet og tilstod de sorte kunster. De to piger blev brændt, mens Christance Kruckow klarede frisag. Hun blev dog brændt 10 år senere for lignende forbrydelser. Eiler Brockenhuus kalendariske optegnelser om den danske adel er fortsat en vigtig kilde til studier af tallets danske adel. Anders Bille, der ejede Damsbo fra 1624, var rigsmarsk i de svære år under svenskekrigene. Han blev i den forbindelse taget til fange og døde kort efter. Ejerrække 1552 Jacob Brockenhuus 1606 Hans Pogwish 1624 Anders Bille 1693 Mogens Rosenkrantz 1724 Hans Nobel 1786 A.Fr. Bille Brahe 1922 P.C. Bille Brahe Selbye 1986 Alfred Petersen Fælles ejer med nabogården: Hvedholm, Stensgård og Østrup gård Under stamhuset Hvedholm Under grevskabet Brahesminde Lundegård Var oprindelig en landsbyhovedgård, den nævnes første gang i I løbet af 1500-tallet nedlagdes landsbyen Lunde, og jorden lagdes til Lundegård. Hovedgården udvidedes yderligere i og 1600-tallet og blev et gods af middelstørrelse. Gården var en udpræget kvæggård, med rigelige skov- og engressourcer, men ringe agerjord ejedes Lundegård af Ellen Marsvin, og herefter arvedes den af Kirsten Munk. Brylluppet mellem Munk og Christian IV nytårsaften 1615 stod på Lundegård. I perioden 1752 til 1964 fungerede Lundegård som stiftelse for fattige i Fyns Stift. Det meste af fæstegodset blev solgt fra mellem 1860 og Nord- og vest-fløjene af den nuværende hovedbygning stammer fra anden halvdel af 1700-tallet. Laden er fra 1632 og er rejst i Ellen Marsvins tid. stalden er fra Ellen Marsvin ejede Lundegård fra 1602, og hendes datter Kirstine Munk og Christian IV1s "bryllup" stod på Lundegård. Peder Smidt, der ejede Lundegård fra 1702, besluttede i et testamente, at Lundegård skulle tilfalde hans søster og dennes datter. Dersom disse arvinger ikke havde børn, skulle Lundegård oprettes til en stiftelse for fattige i Fyns Stift, hvilket skete. Gården og fæstegodset skulle drives af en forpagter. Stiftelsens administration skulle varetages af stiftamtmanden, biskoppen, provsten over Sallinge herred samt to præster i Sallinge herred. I 1963 solgtes Lundegård til den daværende forpagter. Kun skovene blev tilbage direkte under stiftelsen. Af salgssummen oprettedes en fond, af hvis renteindtægter der stadig uddeles legatportioner. Ligger ved Odense Å ud til rute 335 mellem Nr.Broby og Verninge. Ejerrække Erik Vestermand ca Ludvig Munk 1602 Ellen Marsvin 1658 Hannibal Sehested 1664 Christian Urne 1702 Peder Smidt 1752 Lundegårds Stiftelse 1964 J. Christensen 1986 J. Christensen Adgang Der er adgang til gårdsplads, staldbygninger og lader i forbindelse med de Side 6

7 årlige forårs- og julemarkeder. Pipstorn Pipstorn skoven er særdeles rig på fortidsminder, et forhold der skal tilskrives, at området kun i beskedent omfang har været under plov. Bevaringstilstanden for de enkelte fortidsminder er af varierende grad, men dog ofte god. Ældst er flere langdysser, hvoraf den ene blev restaureret i høje er registreret indtil videre; ingen af disse er udgravet, men dateringen er antagelig ældre bronzealder. Fra førromersk jernalder er bevaret en mindre samling tuegrave, og en stenkreds skal antagelig tilskrives yngre jernalder/vikingetid. Fra historisk tid er bevaret højryggede agre og flere stenkister til overføring af veje over vandløb. Pipstornskoven er det område på Fyn, hvor fortidsmindetætheden er størst. Odense Bys Museer har foretaget rekognosceringer og opmålinger i dele af området, og i forlængelse heraf er det indlysende, at omfanget af områdets arkæologiske potentiale langt fra er klarlagt. Hidtil har skoven og tidligere tiders relativt nænsomme skovdrift utvivlsomt haft en bevarende effekt på fortidsminderne, men med nye kraftigere maskiner til skovrydning og nyplantning er der sket en hurtigere erodering af fortidsminderne i det sidste århundrede og området er nu udlagt som kulturarvsareal med en størrelse på m2. Skjerningehøj Skjerningehøj i Svanninge er en af de bedst bevarede jættestuer på Fyn; der er adgang ikke bare til højen, men også til kammeret. Det fortidsminde, der tager imod besøgende i dag virker helt og uforstyrret, men faktisk var der indtil begyndelsen af 1700-tallet også en synlig randstenskæde rundt om højens fod. Disse sten blev fjernet for at skaffe byggemateriale til opførelsen af Svanninge Hospital. Ved en udgravning i 1812 blev der fundet - Stenaldersredskaber og Urner med Aske og Benstumper i - sidstnævnte antagelig sekundære begravelser fra yngre bronzealder i højen. Nationalmuseet har foretaget restaureringsarbejder på Skjerningehøj af to omgange, nemlig i 1910 og igen i Trolde og elverpiger Når denne jættestue i dag fremstår velbevaret skyldes det nok flere omstændigheder, hvoraf en væsentlig nok har været den mystik og trolddom som lokale sagn har knyttet til Skjerningehøj. Skjerningehøj er et af de fynske fortidsminder, hvortil der er knyttet mange sagn og god gedigen overtro. Det fortælles at trolde og onde ånder boede i højen, og at de stjal menneskenes spædbørn og byttede dem ud med troldunger. Disse børn kunne dog identificeres som ved det at de havde store hoveder, ingen forstand og tynde ben! Ikke så underligt at man i gammel tid passede godt på de nyfødte og tilmed placerede kors ved vejen ud for huse, hvor familien netop var blevet forøget. Brobygård Vi hører første gang om Brobygård under navnet Gammelbogård i Brobygård er en af de få tilbageblevne fynske landsbyhovedgårde, idet bygningerne aldrig er flyttet (helt) uden for landsbyen Sønder Broby havde Brobygård kun et meget lille fæstegods. I første halvdel af 1600-tallet blev jorden udskiftet fra landsbyens, og siden voksede gården til Brobygård Herregård Karlsbjergvej 39, Brobyværk 5672 Broby Side 7

8 middelstørrelse på ca. 50 tønder hartkorn hovedgårdstakst med 26 gårde og Sønder Broby Mølle som fæstegods. I 1645 overtog Rigsmarsk Anders Bille Brobygård (se også Damsbo og Løgismose). Han stod bag etableringen af en vandkraft-drevet våbenfabrik i midten af Sønder Broby. Fabrikken skulle bl.a. fabrikere musketter, karabiner, pistoler, kårder og huggerter af bedre kvalitet, end dem man hidtil havde importeret. Sammen med fabrikken etableredes arbejderboliger i et lille selvstændigt kvarter langs vestsiden af Odense Å. Anders Bille, som deltog aktivt i krigen mod svenskerne, blev taget til fange og døde i fangenskab i Rigsmarsken oplevede således ikke at våbenfabrikken blev ødelagt af svenskerne i Fabrikken bestod kun i ca. 10 år, men den satte sig dybe spor i byen og bevidstheden, for på den korte tid tilegnede Sønder Broby sig sit andet navn Brobyværk, som dækkede bebyggelsen vest for åen. Adgang I juli måned afholdes sommerrestaurant i et sidehus til hovedbygningen. Søbo Hovedgården Søbo er anlagt i middelalderen som en enestegård på kanten af Søbo Sø. Jorden er af middelmådig bonitet, men der er rimelige eng- og gode skovressourcer til gården, der er en typisk skovgård. Søbo var den gamle danske adelsfamilie Reventlows sæde fra 1400-tallet til starten af 1600-tallet. Reventlowerne fik siden sæde på Brahetrolleborg. Søbo var og blev en lille hovedgård med et godstilliggende på omkring 30 gårde i og 1700-tallet. I midten af 1600-tallet delte Søbo ejer med hovedgården Damsbo, der ligger på den anden side af landsbyen Jordløse. Fæstegodset solgtes fra i starten af 1800-tallet. Den nuværende tofløjede hovedbygning er fra 1720 erne. Den bestod oprindelig af tre fløje i bindingsværk og grundmur. Bygningen blev restaureret i Dele af ladegården stammer fra 1593, men den blev moderniseret ved hovedbygningens anlæggelse og fornyet i Sandholt Er anlagt i Lyndelse bys skove i middelalderen. Sandsynligvis var den hovedgård fra anlæggelsen. I 1423 hører vi første gang om Sandholt. Allerede i begyndelsen af 1500-tallet kan man følge gårdens fremgang og vækst. Bl.a. erhvervedes Kistrup Skovgårde på vestsiden af Arreskov Sø. I 1688 hørte Sandholt til blandt de store fynske hovedgårde med ager og engshartkorn på 79 tønder og 33 tønder skovhartkorn. Hertil kom et bøndergods på gårde. O nedlagdes de fire Kistrup Skovgårde for at give plads til oprettelsen af avlsgården Sollerup. Af Sollerup og Sandholt oprettedes stamhuset Sandholt i Efter lensafløsningen i 1923, måtte stamhuset i 1924 og 1928 afgive tilsammen ca. 130 ha. jord til staten. I 1946 blev Sollerup solgt fra. Sandholts hovedbygningen har middelalderlig kerne, og store dele er fra erne. Den er firfløjet, og fremstår i dag pudset og hvidmalet, som en borg omgivet af voldgrave. Avlsbygningerne er fra ca Arreskov Det nuværende Arreskov har (mindst) to forgængere, som har været knyttet til to voldsteder, der ligger i Arreskovs ejerlav. Omkring 1200 anlagdes gården som skovenestegård i det fugtige område meter øst for Arreskov sø, i Søbovej (mellem Vester Hæsinge og Trunderup) Sandholtvej (mellem Lyndelse, Vester Hæsinge og Gammel Stenderup) Arreskovvej (mellem Korinth og Øster Hæsinge) Side 8

9 vinklen hvor Silkeåen løber ud i Odense Å. Arreskov hørte til kongernes patrimonium (Valdemar den Stores og Valdemar Sejrs slægtsgods), og skulle være støttepunkt for kongemagten. Man skulle mene, at der var valgt et godt forsvarssted, men alligevel ved vi, at Arreskov blev ødelagt af fjender både i 1248 og Efter sidste angreb blev Arreskov reduceret til en fæstegård, og først omkring 1500 blev gården igen hovedgård. Denne voksede i 1500-tallet og siden til en middelstor hovedgård ved at overtage jord fra nabolandsbyerne Øster Hæsinge og Fleninge. Fæstegodset nåede op på 76 gårde i I forbindelse med udvidelserne opbyggedes hovedgården på det nuværende sted ved søen. Den firefløjede hovedbygning stammer fra I Arreskovs ejerlav ses adskillige ældre og nyere landarbejderhuse, og vandmøllen fra ca Østrupgaard Er den af de fynske hovedgårde, hvis bygningskompleks mest ser ud, som hovedgårdene så ud i middelalderen. Vel at mærke de mindre hovedgårde. På et lille voldsted ligger et middelalderligt stenhus omgivet af bindingsværksbygninger. Bygningerne danner en lille gårdsplads. De fleste af Østrupgaards bindingsværksbygninger er fra 1700-tallet, men gården har bevaret samspillet mellem forsvarshus af sten og økonomibygninger af lettere materialer på en måde, som må have været den gængse langt tilbage i tid. Går man fra den snævre brolagte gårdsplads på dette lille voldsted ud gennem porten, kommer man ud på en relativt stor ligeledes brolagt plads, som er omgivet af avlsbygningerne. Disse avlsbygninger er, hvis man ser bort fra et gult mejeri, 1700-tals. Mejeriet er fra midten af 1800-tallet. Hvis man ser Østrupgaard udefra, er der tale om ensartede sorthvide bindingsværksbygninger med stråtag. Den bygning, der fanger blikket, er først og fremmest den kolossale lade ud mod vejen. Den har formentlig landets største stråtag. Nakkebølle Ligger i dag ca. 2½ km inde i landet. Sådan har det ikke altid været, eftersom hovedgården opfattes som en efterfølger for en eller flere borge. Den ene borg skal have ligget helt ude ved kysten, der hvor den nu afvandede fjord og naturhavn - Inddæmningen - havde sit indløb, den anden i Hønsemosen nord for det nuværende Nakkebølle. Givetvis har borgene forsvaret naturhavnen. Endnu ligger voldstedet Herregårdsholm bevaret. Efter flytningen blev Nakkebølle nærmest en korngård. Den blev med tiden lidt over middelstørrelse. Flytningen af Nakkebølle indebar opbygningen af en ny hovedbygning. Den blev bygget 1559 af Eiler Brockenhuus, som også ejede, flyttede og nybyggede Damsbo på dette tidspunkt. Hovedbygningen fra 1559 står stadig, omend noget ombygget i flere omgange. Avlsbygningerne er fra 1906 og Østrup (mellem Håstrup og Trente Mølle) Østergyden Åstrup Nakkebølle blev ødelagt under Grevens Fejde af Svendborgborgere. Jacob Brockenhuus, der ejede Nakkebølle fra 1547, sad 7 år i svensk krigsfangenskab. Under hans fravær opførte hans hustru Susanne Bølle det nuværende Nakkebølle. Deres søn Eiler Brockenhuus' kalenderoptegnelser om adelens slægtskabsforhold er stadig den bedste kilde til studier af datidens Side 9

10 adelige slægtskabsforhold. I 1906 solgtes en del af Nakkebølles jorder til opførelsen af et tuberkulosehospital, hvor der i dag er efterskole. Bremerstente I foråret 2005 købte Kulturarvsstyrelsen landarbejderhuset Bremerstente, som hører til herregården Brahetrolleborg på Sydfyn. Huset har været fredet siden Ikke fordi det i sig selv er enestående, men fordi det har stor kulturhistorisk betydning som del af det velbevarede herregårdsmiljø omkring Brahetrolleborg. Det lille stråtækte bindingsværkshus er fra begyndelsen af 1800-tallet. Det blev senere forlænget og indrettet til bolig for to familier. På bagsiden er der bygget en lille værkstedfløj til, og på nordgavlen et lille rum med skrånende tag. Kulturarvsstyrelsen har gennemført en omfattende restaurering, og Bremerstente står nu hvidkalket med sorttjæret træværk, nyt stråtag og grønmalede vinduer. Indenfor er vægge og gulve isoleret, der er lavet nyt køkken og bad, og alle installationer er bragt op på et nutidigt niveau, bl.a. med et miljørigtigt jordvarmeanlæg. Den Voigtske Gaard I Vestergade nr. 1 i Faaborg befinder sig den Voigtske Gaard, som H.C. Andersen besøgte første gang i 1830 Det var et besøg, som skulle få gennemgribende betydning for digterens følelsesliv såvel som forfatterskab. Fra 1700-tallet og frem til moderne tid fungerede gården som købmandsgård for byens mest berømte købmandsslægt. I 1830 var gården ejet af Lauritz Lars Peter Voigt (ca ), købmand med titel af kongelig agent. Her boede han med sin hustru Anne Christine og deres 5 børn. I oktober 1828 havde H.C. Andersen mødt sønnen Christian Voigt ( ), da de begge var oppe til studentereksamen på Københavns Universitet. Deres bekendtskab udviklede sig med tiden, og da H.C. Andersen drog ud på den store sommerrejse til Jylland og Fyn, hvor han blandt andet besøgte Svendborg, Tåsinge, Hofmansgave og Elvedgård i 1830, havde han en stående invitation til at besøgte navnebroderen i dennes fædrene gård i Faaborg. Den 6. august forlod den unge digter således Svendborg for at drage til byen Faaborg, som han egentlig ikke forventede sig meget af, og hvor han regnede med at opholde sig i højst et døgn. Men han blev overrasket: [Brev til Edvard Collin den 9. august 1830]: De kan tro, at det ret er en venlig lille By, Faaborg, og det lader til, at her hersker en meget god Tone; af Guldberg er jeg adresseret til en Asessor Martens, der er en ganske vakker Mand, men jeg finder mig dog bedre hos en Agent Voigt, Byens første Kjøbmand, der har Skibe i Søen o s v; jeg er bleven Student med hans Søn, og kjender godt den unge Voigt fra Kjøbenhavn; disse to Dage har jeg derfor næsten hele Tiden været der, og man har ret søgt at more mig, vi har baade seilet og kjørt til nogle af de smukkeste Stæder, Men det var ikke bare de smukke omgivelser, der betog H.C. Andersen i Faaborg. Brevet til Edvard Collin fortsætter: Damerne her i Byen ere de vakreste jeg endnu har truffet paa, endogsaa i Jyland og Agent Voigts ene Datter er endog saa smuk og hvad jeg især lider, meget naturlig. Den datter, Andersen her omtaler, var husets ældste, Riborg ( ). I sine først nedskrevne erindringer, Levnedsbogen [1832], beskriver han deres første møde: Om Morgenen pyndtede Jeg mig til Besøget, og gik temmelig tidlig hen til den anseelige Gaard, jeg vidste at man var noget spændt paa at see mig, især Faurhøjvej 43 Vester Aaby Vestergade 1 Faaborg Side 10

11 den ældste Datter, der var en Snees Aar, og holdt saa meget af min Fodreise og Digtene; min unge Ven sov da endnu og man viiste mig ind i Dagligstuen, der saae meget pyndtelig ud, med smukke Kobberstik, Forte pjano, Musik og Bøger. Den ældste Datter var ene i Stuen, hun skjænkede Thee, og modtog mig med megen Venlighed i det hun hvert Øieblik rødmede naar hun talte til mig, men syntes ellers at være munter og liv fuld. Det var et ganske deiligt fromt Ansigt, der var saa meget barnligt deri, men Øinene saae kloge og tæn kende ud, de vare ganske levende og brune. Hun havde en simpel graae Morgenkjole paa, der klædte hende godt; just den hele Simpelhed til dette Ansigt, indtog mig strax for hende, hendes Interesse for mine Digte, ja selv det at hun syntes at have et Slags Respect for mig, kildrede min Forfængelighed og gjorte strax at jeg havde en Art Interesse for hende. Hun spøgte over sin Broders Syvsoverie, viiste saa megen Aand og Lune at Jeg ogsaa fik Lyst at gjøre mig interessant; jeg veed lkke selv, men det var næsten strax, som vi to længe havde kjendt hinanden, og jeg havde den hele Dag saadan en Glæde ved at behage den unge Pige. [Levnedsbogen kap. 8] I dagene der gik efter H.C. Andersens besøg i Faaborg, erkendte han gradvist, at han var forelsket i Christians søster. Der er skrevet mangt og meget om denne H.C. Andersens første forelskelse. Uanset om der, som nogle mener, er tale om at digteren kunne bruge sværmeriet i poetisk øjemed og derfor lod sig forelske eller om forelskelsen var virkelig (og hvordan man så end skulle kunne afgøre den sag) så er der ingen tvivl om, at mødet med Riborg satte sig spor både i digterens sind og i hans kunst. Et af de bedst kendte resultater af forelskelsen er digtet To brune Øine jeg nylig saae fra samlingen af otte kærlighedsdigte Hjertets Melodier, der udkom i Phantasier og Skizzer den 10. januar 1831, og som Edvard Grieg satte musik til i To brune Øine jeg nylig saae, I dem mit Hjem og min Verden laae, Der flammede Snillet og Barnets Fred; Jeg glemmer dem aldrig i Evighed! Forelskelsen var ulykkelig: Riborg var allerede så godt som forlovet med apotekerens søn, forstkandidat og siden skovrider Poul Jacob Bøving ( ), som hun blev gift med i april Alligevel nærede H.C. Andersen i flere måneder håb om at realisere forelskelsen, for dels vidste han, at Riborgs forældre var imod hendes forbindelse med forstkandidaten, og dels syntes han at spore en gengældelse af hans følelser i oktober 1830, hvor Riborg i en måneds tid opholdt sig i København. Umiddelbart inden hendes afrejse fra hovedstaden tog han mod til sig og skrev et brev til Riborg, som han lod hendes bror Christian om at overrække. Brevet er bevaret, og heri kan man bl.a. læse: Fra den første Dag jeg saae Dem, var De mig ikke fremmed, og det forekom mig, men mueligt tog jeg Feil, at ogsaa De havde nogen Godhed for mig, noget mere end det Verden kalder: den selskabelige Høflighed. Jeg vidste ikke da, at De var forlovet, ellers vilde jeg strax have søgt at bekjæmpe de Følelser, der før hiin Tid vare mig aldeles fremmede. Nu har Deres Broder sagt mig Deres Forlovelse, jeg burde altsaa resignerende træde tilbage, men - - De har vist alt kunne mærke mine Følelser, jeg er ikke verdensklog nok til at kunne skjule mit Hjerte og jeg drømmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt. Elsker De virkelig den Anden? Jeg kjender ham aldeles ikke, kan intet have imod ham, og vistnok har han sine Fortrin, da De har valgt ham, men elsker De virkelig hinanden?. men elsker De ham ikke saa høit som Gud og den evige Side 11

12 Salighed, er De ikke ganske vis derpaa -? Saa gjør ikke mig ulykkelig! Alt kan jeg blive ved Dem! jeg vil arbeide og gjøre Alt, hvad De og Deres Forældre kan forlange af mig! De er min eneste Tanke, mit Alt, og et Digterhjerte banker dybere, end noget andet! Brevet afsluttes: Nu veed De alt! - Lev vel! maaskee evig Lev vel! Riborg lod sin bror tage følgende skrevne svar med tilbage til H.C. Andersen: Lev vel, lev vel! Gid Christian snart kan sige mig, at De er rolig og fornøiet som før: Med inderlig Venskab Riborg Carl Nielsens barndomshjem Ved skellet mellem Nørre Lyndelse og Nørre Søby på adressen Odensevej 2A ligger Petersborg bedre kendt som Carl Nielsens barndomshjem. Huset blev bygget i Egentlig er det Carl Nielsens 3. barndomshjem familien boede først i Uglehuset på Sortelung. I 1873 da dette hus blev revet ned, lejede de sig ind på gården Arvensminde, der brændte ca men da det er det eneste bevarede hus af dem, komponisten beboede i sin barndom, og da han endvidere omtaler det så smukt i sin erindringsbog Min fynske Barndom, kaldes det nu slet og ret barndomshjemmet. Det var et kønt, grundmuret, stråtækt hus med syv fag vinduer og en lang, smal have, der var gennemskåret af landevejen. I den ene del af haven var der to store pæretræer, i den anden et par kirsebærtræer og en hyldebusk dette palads med sol og lys og glæde. Huset kom i Carl Nielsens forældres eje den 23. marts 1878, hvor Niels Jørgensen underskrev kontrakt på købet heraf. Familien er sandsynligvis flyttet ind i de nye rammer omkring dette tidspunkt, og de boede her, indtil huset blev solgt sidst på sommeren 1891 forud for forældrenes emigration til Chicago i efteråret samme år. Carl Nielsen selv boede her frem til omkring 1. maj 1879, hvor han kom i lære hos købmanden i Ellinge. Købmanden var dog syg af tuberkulose og gik efter kun et par måneder konkurs, så Carl Nielsen flyttede i løbet af sommeren 1879 hjem igen. Han blev i barndomshjemmet, indtil han pr. 1. november samme år tiltrådte en stilling som militærmusiker i Odense. Ifølge kontrakten var købesummen på huset 1700 kr. Hvordan familien har kunnet rejse så stort et beløb, står lidt hen i det uvisse. Forældrene har dog givetvis kunnet lægge lidt til side i løbet af 1870 erne, hvor Niels Maler havde en forholdsvis god og stabil indtjening som spillemand. Efter Niels Jørgensens salg havde huset en lang række ejere. I 1953 overtog Odense kommune huset, der åbnede som museum 9. juni Egeskov Egeskov blev anlagt i middelalderen og kendes gennem skriftlige kilder fra Hovedgården har overtaget sit navn efter landsbyen Egeskov. I tallet blev landsbyen opkøbt og delvis nedlagt, delvis flyttet som følge af hovedgårdens tilstedeværelse. Landsbyens gadekær ses stadig ved parkeringspladsen. Ved nedlæggelse af Egeskov og andre landsbyer og gårde, voksede hovedgården til ca. 90 tønder hartkorn. Hermed blev den en af de største gårde på Fyn. Ydermere lykkedes det at udvide fæstegodset fra 5 gårde og en mølle i 1518 til 85 gårde og 101 huse i Fæstegodset var fint organiseret, idet det lå i nabolandsbyerne og var egaliseret landsby for landsby. Fra 1688 til 1755 ejedes Egeskov sammen med Skjoldemose, Løjtved og Flintholm. I 1811 Odensevej 2 A Nørre Lyndelse Egeskovgade 26 Kværndrup Side 12

13 oprettedes stamhuset Egeskov, som bestod frem til I 1906 købtes nabohovedgården Fjellebro, med hvilken der i dag stadig er forpagtningsaftaler. Hovedbygningen er bygget i 1554, og er en af Nordeuropas bedst bevarede vandborge. Den er bygget som dobbelthus efter nederlandsk forbillede. Borgen er bygget på egestolper, hvad der er sjældent, men dog ikke enestående i Danmark. Den er bygget på et tidspunkt, da borgenes forsvarsmæssige funktion i nogen grad var afløst af prestige og repræsentationsmæssige behov, men den har dog kunnet stå for en dårligt udrustet bondehær, hvis en sådan skulle dukke op. Da Egeskov blev bygget var der kun gået år siden bønderne under Grevens Fejde, , brændte en række hovedgårde af! Frands Brockenhuus, der står for opførelsen af den nuværende hovedbygning, var en betydningsfuld mand i sin samtid. Han endte som rigsmarsk. Frands Brockenhuus faldt ved Varberg i Syvårskrigen. Egeskovs barokhave er i 1960'erne ført tilbage i den oprindelige skikkelse. Hele parkanlægget blev åbnet for offentligheden. På Egeskov findes ligeledes veteranbil-museum. Ejerrække 1405 Ludeke Skinkel 1545 Frands Brockenhuus 1615 Jacob og Frands Ulfeldt 1648 Oluf Parsberg 1656 Otte Krag 1784 Henrik Bille 1987 M- Ahlefeldt- Laurvig-Bille Fælles ejer med nabogårdene Skjoldemose Løjtved Fjællebro Stamhuset Egeskov oprettet 1811, afløst 1925 Side 13

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

5 dage på museum og galleri: Velkommen til Ferie på Lundsgaard

5 dage på museum og galleri: Velkommen til Ferie på Lundsgaard 5 dage på museum og galleri: På tur i Faaborg på museum og gallerier. Man skal se Faaborg Kunstmuseum, primært med samling af fynske kunstnere, men også med skiftende udstillinger. I Fåborg finder man

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land.

Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land. Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land. En turbeskrivelse vedrørende sejlområderne Sønderfjorden og Nørrefjorden. Udarbejdet af: Carl Bisgaard og Poul Erik Petersen Faldsled Sejl og Motorbådsklub.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

nyt fra pensionist idræt

nyt fra pensionist idræt nyt fra pensionist idræt Nr. 1 2008 Kulturelle Vandreture i maj og juni 2008 Således ser der ud en sommerdag i Ishøj Strandpark. Vidste du for eksempel at: vand er nødvendig for al hjerneaktivitet og dermed

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere