ERIK MOSEHOLM ER DØD 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERIK MOSEHOLM ER DØD 2012"

Transkript

1 ERIK MOSEHOLM ER DØD 2012 EN AF DANSK MUSIKLIVS STORE BLEV 82 ÅR af Georg Metz (nekrolog i Dagbladet Information samt mindetale ved Erik Moseholms båre. Bragt med tilladelse af GM) Få mennesker fik så meget ud af tilværelsen som Erik Moseholm. Færre yder så meget for andre som Moseholm gjorde i sit lange liv. Musiker og kunstner var han til fingerspidserne; i de yngre år en af landets førende jazz-musikere på den bas han til det sidste trakterede i komponerende og akkompagnerende samspil med ægtefællen Vigga Bro. Før i tiden skrev Moseholm musik til film, teater og revyer. Musikpolitisk og organisatorisk blev Moseholm en levende legende. Utallige projekter blev til i hans kreative temperament og gennemførtes trods vanskeligheder, der sendte andre til tælling. Ikke mange kunne stå for de Moseholm ske overtalelser, der altid byggede på indsigt og viden. Et omvandrende leksikon i kulturlivets krinkelkroge, var han med argumenterne i orden. Dertil kom Moseholms aldrig svigtende venlighed, varme og charme der gav ham så uendeligt mange venner og åbnede de fleste døre. Forblev nogle lukkede, gav han ikke op. Kulturpolitisk engagerede Moseholm sig utrætteligt i kampen for at skabe rimeligere vilkår for det ægte, det ordentlige og det kunstnerisk gedigne. Dét var hans vartegn. Det ringere og uvedkommende udløste sjældent vrede og aldrig aggressioner, men bedrøvelse. Tænk at nogen kunne være bekendt at levere det næstbedste eller direkte dårlige, og tænk at nogen kunne sige noget der ikke passede! Det lå uden for hans fatteevne, og denne ufordærvede livsvarige egenskab gjorde ham så særegen. Og evigt ung. Erik Moseholm blev født i 1930 i Fredericia, hvor han som teenager dannede sit eget band. I 1948 slog han sig ned i hovedstaden, hvor musikerkarrieren blev kometagtig. Allerede 10 år senere blev han således årets danske jazzmusiker og var berømt og for mange dengang et idol. Erik Moseholms navn vil altid være forbundet med jazzen, men hans virke rakte vidt og ind i den klassiske musik. Genren var trods jazzens absolutte forrang i Moseholms musikalske univers sådan set underordnet, bare det duede. Fra blev Moseholm leder af sin egen opfindelse: Radiojazzgruppen og gav genren dens solide platform i Statsradiofonien, hvor den ikke altid havde haft det nemt. Som programsekretær i DR kæmpede han et stædig kamp mod rutine, dumhed og den lavere fællesnævner og blev et bolværk for kvalitet; ledede foruden et hav af formidlingsopgaver Big Band et og kronede siden sin organisatoriske musikvirksomhed med rektoratet for det Rytmiske Musikkonservatorium; for en væsentlig dels vedkommende hans værk at løfte institutionen fra et eksperiment til det professionelle nye konservatorium på Holmen. Til det sidste var Moseholm karakteristisk nok aktiv i arbejdet i orkestret Swinging Europe for unge jazz-talenter. Moseholms sidste færdige bog var om den danske dansemusiks historie, en vidende og varm fremstilling om et hidtil tilsidesat emne, som her blev taget op med det engagement der kendetegnede Erik Moseholms nu afsluttede rige liv. Hvor vil han dog blive savnet.

2 Ved Erik Moseholms båre I Ingmar Bergmans Det syvende segl, en scene vi talte om og flere gange morede os over, bevæger gøglertruppen sig gennem den store farlige mørke skov. Om aftenen da de gør holdt, kravler truppens musiker og skuespiller op i et højt træ for at være i sikkerhed for skovens vilde dyr og dæmonerne. Mens gøgleren sidder højt oppe og klamrer sig til stammen, synger han en lille sang for at varme og trøste sig, men bliver afbrudt af en sortklædt skikkelse der pludselig står og saver i hans træ med en stor sav. Hvem er du? spørger gøgleren forbløffet. Jeg er døden! svarer gestalten. Hvortil gøgleren spørger: Ges det inget undantag för skådespelare? Det gør der som bekendt ikke, ikke for skuespillere, gøglere, ikke for musikere. En hjælpeløs sorgmunter understregning af denne regel uden undtagelse når vi er samlede her i dag i denne for os alle så umulige situation, at vi har mistet Erik Moseholm alene at sige det... Og så alligevel. Der gives på en mærkelig måde undtagelser, undtagelser hvor dødens punktum ikke i religiøs forstand vækker håb om genopstandelse og alt det Erik ikke var varm på men vækker noget andet, noget i en anden forstand, som ikke er så mystisk. Der gives store mennesker i døden, som vi efterladte ikke kan og vil give slip på og, så længe vi selv trækker vejret, må være en uløselig del af vores tilværelse; som har sat sig i den grad markante spor, og som på den mest inderlige måde vil hjemsøge os, til vi ikke selv lader os hjemsøge mere. Et sådant menneske var er Erik. Et menneske med rækkevidde dybt ind i vores tilværelse, så dybt som kun de få formår. Jeg behøver ikke i denne forsamling remse Eriks organisatoriske livsgerning op, den var overvældende og uvurderlig for dansk musik- og kulturliv. Det ved alle. Vi kender også hans format som musiker. Sorgen er dyb i dag og siden budskabet nåede os på forskellig vis og i dagene, ugerne, måneder der følger vil sorgen være smertelig. Et savnets nag, hvor vi alle udmærket og Vigga først og fremmest er klar over at sorgen for alvor først viser sin råstyrke, når savnet sætter rigtigt ind og erkendes i konsekvens og omfang, når vi efter denne højtid i Eriks gamle kvarter bliver helt nøgternt klar over at han mente det alvorligt: At han ikke mere efter den 11. oktober kommer til hvad vi måtte finde på af koncerter, forestillinger, møder, selskaber og sammenkomster. At Erik blev tavs forleden. Og samtidig, og jeg siger det ikke fordi jeg vil lokke nogen med på sjælevandring og forestillinger om et liv efter døden, og alt det vi nu finder på i vores magtesløshed over for naturens gang, men fordi der er den anden dimension af liv og død, som jeg omtalte. Erik forsvinder ikke ud af vores liv. Han bliver. Han bliver der lige så stædigt og trofast som han insisterede på sit sprudlende, varme, humoristiske og kærlige nærvær med alle han kaldte sine venner. Og for så vidt også så mange andre. Han svarer ikke mere. Men han lever i sandhed i os. Vi får ikke mere del i flere af hans lange nogle gange meget lange udredninger - som han ikke for nogen pris havde tænkt sig at forenkle med fodnoters fodnoter og indskudte oplevelser, med indskuds indskud og det var ligesom dengang og anekdoter og personer, navne, begivenheder, alt sammen der krævede ikke så lidt af sin lytter. Med sin store altomfattende latter afbrød han sig selv, når han kunne fornemme at det nu måske var for langt ude, og at tilhøreren i øvrigt var stået af for et kvarter siden. Men det afholdt ham sjældent fra at tage tråden op igen og fuldføre forklaringen. Det kan du jo nok se, det er væsentligt, sagde han og slap endnu engang latteren ud i rummet og begyndte på en ny historie med indskuds indskud og sluttede: Nu ved du dét! Og hvad man dog fik at vide. Hans indsigt og overblik var legendarisk. Og også det lever i os. Og bag det lå alvoren, også den politiske indignation, samvittigheden, omsorgen for at gøre tingene rigtigt; bedrøvelsen over at de ansvarlige kunne være så letsindige med kunsten, musikken og kulturen, over at de ikke ville give rummelighed og generøse rammer for at talenterne kunne få lov at yde det ypperlige til glæde og gavn for menneskenes børn. Det drejede det sig om. Den fordring Erik stillede, følger os som en forpligtelse. Erik vil som et godt gespenst hjemsøge os med sine historier, som vi nu selv må digte og med sin latter, som vi selv må genkalde os. Men han vil være der. Med Viggas ord må han meget gerne gå igen og vise sig så ofte som muligt, hvad han også vil. Det ved jeg. Lev i dag, skriver Halfdan Rasmussen, som var det Erik, i digtsamlingen: Den som har set september: Lev i dag så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mer end én. Den som skænker livet sine drømme skal forlade jorden rig og ren.

3 Lev dit ene liv som var du viet til at sone alt hvad vi forbrød. Gør dig ren at du en dag kan smile gennem sorgen i din egen død. Mød din død som var den livets blomstring. Høsten blusser varmt på vårens bund. Lev i dag så du kan dø i morgen Lykkelig for hver en levet stund. Eriks tilværelse var lang og rig, og vi kan ikke forlange en bedre afsked efter 82 leveår. Skrøbelig nåede han ikke at blive. Alligevel og uanset hvad jeg står og siger for at trøste mig selv og jer, er vi jo ikke desto mindre så uendeligt sorgfulde over Eriks fysiske forsvinden og opbruddet i det smukke elskelige par: Vigga og Erik. Alt og intet er os givet, siger Benny Andersen. I dette øjeblik er det som om vi har mistet det meste og ikke har meget tilbage. Og sådan er det jo heller ikke. Vi har fået så meget, og har pligt til at kæmpe videre for det Erik kæmpede for. Det ved jeg, han forventede. Så det gør vi. -o0o- MINDEORD af Ib Glindemann (bragt i Politiken og her med tilladelse af IG) Så faldt det store træ i skoven. Erik Moseholm den indsigtsfulde, varmhjertede, entusiastiske jazzstrateg er ikke mere iblandt os. Fortærskede udtryk såsom ildsjæl og fyrtårn havde deres rette valens i forbindelse med Erik. Mange samtaler, meningsudvekslinger og kontroverser blev det til gennem årene, men hans helhjertede begejstring for det, der lå ham på sinde, måtte aftvinge den største respekt. Ved Gud, hvor bliver han savnet i denne på den ene side og på den anden side - kulturløse verden.

4 NYTÆNKNINGENS ÅRTI (Nedenstående er forfattet af Erik Moseholm. Hans første indlæg om emnet fandt sted ved Little Beat Records release party den 26. januar 2005 ifm. udgivelsen af CDen med Harlem Kiddies. Da Little Beat senere udgav CDen Jonny Campbell Sextet ved release party den 23. november 2006, gav Moseholm i endnu højere grad udtryk for sine tanker, der tog endelig form som debatindlæg i tidsskriftet JazzSpecial). Stadig flere universitetsstuderende kontakter mig for at få noget at vide om 1950ernes danske jazz, fordi jeg er en af de få overlevende hovedaktører fra dengang. Det er nemlig svært at finde materiale om årtiet, stort set kun 26 sider af Thorbjørn Sjøgren i Politikens Jazz Leksikon, der misvisende kalder det amatørernes årti. Men aldrig tidligere i dansk musikliv har der været så mange fuldtidsprofessionelle musikere, der spillede jazz. Det foregik bare på steder, som anmeldere ikke omtalte, fordi de fandt det useriøst, at der var dans og entertainment i forbindelse med jazz. En akademisk puritanisme, som Informations anmelder Erik Wiedemann kom til at blive talsmand for med disciple op til i dag. Sådan som jeg oplevede årtiets kreative processer i jazzmiljøet spirede mange nye, spændende aktiviteter frem, men på danske betingelser der selvfølgelig var anderledes end i jazzens hjemland USA. Nye ideer og anderledes muligheder for udfoldelse blev afprøvet. Derfor bliver min overskrift nytænkningens årti. Jeg har læst stort set alt, hvad Erik Wiedemann har skrevet lige siden 1949 til han døde 2. marts Han var en fin anmelder med substans i sin kritik, der altid gav mulighed for at pejle musikken. Oven i købet var jeg som regel enig i hans vurderinger. På grund af vores ofte voldsomme diskussioner, troede mange, at vi var uvenner. Det var ikke tilfældet. Tværtimod. Vores uenighed gik mest på musikpolitiske spørgsmål og om hans manglende interesse for jazzaktiviteter og musikere udenfor koncert- og plade-miljøet. Men jeg påskønnede hans indsats også som medstifter af det første danske musikpolitiske organ: Den Danske Jazzkreds (1956). Erik Wiedemann udgav i 1982 sin doktordisputats Jazz i Danmark i tyverne, tredverne og fyrrerne i tre bind (Gyldendal). Et vægtigt bidrag til den danske kulturhistorie. Indtil nu hovedværket om dansk jazz. Uundværligt for dem, der vil vide noget om dansk jazz op til Mange har siden gjort tilløb til at skrive en fortsættelse om dansk jazz op til i dag, men endnu er det ikke blevet til andet end mindre artikler og de før omtalte få leksikonsider. I tidsskriftet Musikrevy januar 1957 opfordrede jeg skribenterne til at besøge halvtredsernes spillesteder, jazzklubber og danserestauranter med jazzmusikere, som fortjente opmærksomhed og omtale. Erik Wiedemann svarede 31. januar 1957 i dagbladet Information, at kritikkens opgave er at tage stilling til det færdige og offentliggjorte værk og det vil i det foreliggende tilfælde netop sige at dømme ud fra koncerter og plader. Han var da heller ikke synlig i det levende musikmiljø udenfor koncertsalene, og da dansestedernes mange fuldtidsbeskæftigede musikere sjældent medvirkede i de få danske jazzkoncerter og pladeudgivelser, blev de stort set ikke omtalt. Derfor er de i dag glemte og for eksempel ikke nævnt i Politikens Jazz Leksikon. Nu kunne man så henkastet sige Åh herregud, er det så væsentligt at figurere i Politikens Jazzleksikon. Jamen, bogen er da udkommet i eksemplarer og interesserede bruger den som opslagsværk i troen på korrekte informationer, blandt andre tidligere omtalte universitetsstuderende og nogle af dem har endog annekteret betegnelsen amatørernes årti, som dermed efterhånden uheldigvis stadfæstes. Thorbjørn Sjøgren begrunder betegnelsen med, at flere af de mest omtalte musikere havde andre erhverv og ikke var fuldtidsbeskæftigede, fordi kun et meget lille antal musikere kunne leve af udelukkende at beskæftige sig med jazz. Men da der heller ikke i de forudgående årtier har været musikere i Danmark, der udelukkende kunne beskæftige sig med jazz, kunne disse lige så vel kaldes amatører, skønt de både var professionelle og medlemmer af Dansk Musiker Forbund. Men manglende presseomtale har bevirket, at leksikonredaktørerne ikke kunnet finde artikler om 1950ernes musikere i deres sikkert grundige research. Nogle af årtiets modernister fik stor opmærksomhed, blandt andre undertegnede. Derfor figurerer vi i Politikens Jazz Leksikon. Tilmed med titel på både borgerlige erhverv og instrument: arkitekt og saxofonist Max Brüel, skuespiller og trompetist Jørgen Ryg og undertegnede bassist, der var skolelærer, samt de traditionelt orienterede musikere: grafiker og trompetist Theis Jensen og skolelærer og pianist Adrian Bentzon. Erhvervstitlen er vel medtaget for bedre at kunne konkludere, at vi ikke var fuldtidsbeskæftigede musikere og derfor amatører, så det næppe er overdrevet at kalde 1950erne for `amatørernes årti! Men argumentet holder ikke: Jørgen Ryg fik først arbejde som skuespiller i slutningen af 1950erne og jeg var i sammenlagt syv år fuldtidsbeskæftiget bassist, komponist og kapelmester inden min ansættelse i DR, som Torbjørn Sjøgren fejlagtigt oplyser skete umiddelbart efter mit ophør som skolelærer. Ganske vist startede jeg som amatør med Max Brüels og pianisten Jørgen Lausens sextet, der i 1951 og 1952 vandt Tono og Ekstrabladets amatørkonkurrence. Men derpå tog jeg orlov fra Folkeskolen for at være fuldtidsbeskæftiget musiker. Efter debut i Det Unge Tonekunstnerselskab med Hindemiths sonate for bas og klaver, turnerede jeg med Max Brüel og Jørgen Ryg, spillede hver aften i sammenlagt fire måneder på i alt tre dansesteder, assisterede i radio- og Tivoli-ensembler og flere symfoniorkestre samt var hele året fast medlem af Radioens Danseorkester (senere Radioens Big Band) med Otto Francker som dirigent og arrangør. Han moderniserede orkestret med ansættelse af fem deciderede jazzmusikere og fornyede repertoiret med nye arrangementer af numre fra amerikansk westcoast-jazz og kompositioner af Dizzy Gillespie og Stan Kenton. Skønt medvirken i en enkelt jazzkoncert fra Radiohusets koncertsal blev orkestret aldrig omtalt. Til gengæld var flere af de rutinerede musikere uundværlige i andre af datidens jazzgrupper og mange idealistiske jazzaktiviteter på højt plan og fik job i Ib Glindemanns Orkester, der 1964 blev til Det Nye Radiodanseorkester og et par år efter skiftede navn til Radioens Big Band. Almindeligvis fik jeg megen omtale, men aldrig hvis dans var involveret. Kun

5 koncerter og plader gav omtale. Danske jazzfestivaler eksisterede ikke, men vi medvirkede i udenlandske deltog min trio i den internationale jazzfestival i Juan-les-Pins i Frankrig i en konkurrence med deltagelse af 12 europæiske landes bedste jazzorkestre. Hvordan kunne det gå til, at en amatør kunne vinde prisen som Europas bedste bassist? Erik Wiedemann stræbte efter at få jazzen anerkendt på niveau med den klassiske musik og mente, at jazzen hørte til i koncertsalen ligesom den klassiske musik. Han ville have jazzen overført fra DRs underholdningsafdeling til den klassiske musikafdeling, forglemmende, at jazzen op til 1949 havde ført en kummerlig tilværelse i den klassiske afdelings regi, både økonomisk og udsendelsesmæssigt. For eksempel blev lytterne ikke orienteret om 1940ernes nye strømninger i jazzen, før komponisten og pianisten Børge Roger Henrichsen i 1950 blev ansat i Underholdningsafdelingen og fik betydelig mere udsendelsestid og ganske anderledes store beløb til jazzen. Der blev også talt for jazz på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det endte med en drabelig diskussion på konservatoriet, hvor direktøren komponisten Knudåge Risager afviste jazzen (1959). På det jazzpædagogiske område har Danmark en enestående historie, også internationalt, især i kraft af Bernhard Christensens fremragende indsats. Hans metoder og materialer fra 1930erne fik betydning i både børnehaver, lilleskoler, gymnasier og fra 1950erne også i Folkeskolen. Inspireret af ham havde jeg selv den glæde som folkeskolelærer at igangsætte talenter som guitaristen Pierre Dørge, sangerinden Mona Larsen og trommeslageren Ken Gudmann. Senere førte mine erfaringer til etablering af de årlige højskole-jazzstævner. Men det jazzpædagogiske område havde ingen større opmærksomhed blandt jazzskribenterne og pædagog blev sjældent brugt positivt i forbindelse med en jazzmusiker. Man kan få et indtryk af dansk jazz i 1950erne gennem fire CDer udgivet på Music Mecca med fyldige covernoter og flere er på vej. Og et nyt spændende initiativ er begyndt at tone frem med syv indsigtsfulde jazzspecialister, der har dannet forlaget Little Beat Records/Archives. Efter flere års omfattende research har de udgivet tre CDer med Leo Mathisen, en med Harlem Kiddies og en med saxofonisten Jonny Campbells Orkester og flere er undervejs. Og når midlerne er fundet udgiver Little Beat et mere end tre hundrede siders værk om det danske jazzmiljø med brødrene Campbell som hovedpersoner og siden følger en bog om Leo Mathisen. Manuskripterne med spændende billedmateriale er fængslende og bevægende læsning, også om 1950ernes jazz. CDen med Jonny Campbells Sekstet er private jazzoptagelser primært fra danserestauranten Prater på Nørrebro ( ) med de bedste danske jazzmusikere: Gotfred Sørensen, tpt. Jonny Campbell, sax/clt. Bent Axen, pno. Jimmy Campbell, gtr. John Buck, sbs. William Schiöpffe, dms. I Prater blev der danset til musikken og tilmed opførte de også et show, som de fleste professionelle danseorkestre dengang måtte have på programmet for at få job. Kritikere brugte betegnelsen entertainer med negativ klang, fordi de mente, det ligesom dans signalerede useriøsitet. Ikke desto mindre var de tidligere artister Jonny & Jimmy Campbell dybt professionelle, også på det område. Ligesom Leo Mathisen og Svend Asmussen var det på hver deres måde. Det gav fin kommunikation med publikum og havde den sidegevinst, at efterfølgende gode publikumsstemning gjorde det muligt for musikerne at spille endnu mere jazz. Ellers var repertoiret domineret af populære melodier, som fuldtidsmusikere måtte spille, hvis de ville overleve. For stort set ingen i Danmark kunne leve af at være fuldtids-jazz-musiker. Danskerne havde ikke samme betingelser som internationale amerikanske navne med mange pladeindspilninger, jazzklubjob og koncerter (som de tankevækkende nok kaldte show ). De behøvede ikke entertainment, selv om nogle af dem var fremragende entertainere som for eksempel Dizzy Gillespie. De behøvede ikke spille til dans, selv om de fleste af dem, jeg var i kontakt med, elskede det og ligefrem blev inspireret af et dansende publikum. Men når danske musikere blev sammenlignet med de amerikanske, var det ikke til vores fordel. Alene hudfarven kunne være uheldig. Endnu en grund til, at datidens danske anmeldere ikke hørte fuldtidsmusikerne, var, at de ofte havde engagementer i udlandet, især Sverige, Tyskland og Schweiz samt i den danske provins. Men landsdækkende aviser og tidsskrifter omtalte ikke danske musikeres aktiviteter i Provinsen og udlandet. Et lille ikke-omtalt eksempel: I 1950 spillede dansk basspils stamfader Niels Foss med basunisten Peter Rasmussens orkester i Lausanne i Schweiz, hvor Duke Ellington hørte ham og blev så begejstret for Niels Foss, at han omgående tilbød ham job i sit orkester. Men Niels Foss takkede nej for i stedet at passe engagementet med egen trio et par år i Malmö for derefter i en kort periode at spille med Arne Domnerus orkester i Stockholm. Alt sammen uden danske skribenters opmærksomhed. Efter Sverige har han haft permanent bopæl i Schweiz. Datidens dansesteder hyrede orkestre med moderne musikere i op til flere måneder i modsætning til i dag, hvor orkestre turnerer til enkeltjob, one-nighters. I København kunne man hver aften høre fine jazzmusikere på mindst femten dansesteder. Der skete meget på mange fronter i 1950ernes danske jazzmiljø: Da Børge Roger Henrichsen blev ansat i Statsradiofonien, som DR dengang hed, etablerede han allerede i 1951 et radiojazzorkester med seks af de mest fremtrædende fuldtidsbeskæftigede professionelle musikere primært fra Svend Asmussens og Jonny Campbells orkestre. Men radiojazzgruppen viste sig for vanskelig at samle på grund af musikernes engagementer udenfor hovedstadsområdet. Derfor blev det kun til tre udsendelser i løbet af et halvt år, inden orkestret opløstes. Ingen af disse fuldtidsbeskæftigede professionelle jazzmusikere er omtalt i Politikens Jazzleksikon. Komponister og musikere fra de forskellige musikarter inspirerede i stadig højere grad hinanden. Børge Roger Henrichsen komponerede efter Arnold Schönbergs tolvtoneprincipper og fik stor succes ved uropførelser på internationale jazzfestivaler. Og samarbejder mellem de to lejres komponister resulterede i to Third Stream -koncerter på Thorvaldsens Museum dirigeret af Finn Savery og med værker af ham selv samt Per Nørgaard, Pelle Gudmundsen Holmgreen og Ole Schmidt. Multiinstrumentalisten Finn Ziegler og jeg spillede klassisk sammen i Radioens Juniorensemble, Konservatorieorkestret og kammerensemblet Societas Musica, der indspillede en masse plader med

6 musik af Telemann, Vivaldi og Corelli (1958 alle hans concerti grossi). Og som den første danske bassist indspillede jeg som solist en klassisk kontrabaskoncert med Copenhagen Symphony Orchestra (radiosymfoni- & kgl. kapel-musikere) med den amerikanske dirigent Newel Jenkins. Alle plader udkom på Haydn Society i USA og udkommer nu på CD herhjemme. Finn Ziegler var også bratchist i den strygekvartet jeg startede i 1958 med Svend Asmussen, Poul Olsen og cellisten Erling Christensen (+bas og trommer). For et par år siden henvendte professor Martin Nørgaard fra jazzstrygeruddannelsen ved et New York-universitet sig om vores nodemateriale, fordi han havde fundet ud af, at vi var den verdens første strygekvartet med udelukkende jazzmusikere. Finn Ziegler var fuldtidsmusiker og som violinist og vibrafonist var han på internationalt jazzniveau. Alligevel fik han ingen omtale i 1950erne, men stort set heller ikke i de første 40 år af sit professionelle musikerliv, selv om han blandt andet i 24 år var hjertet i jazzmusiker-natstedet La Fontaine, der stadig har stor betydning for jazzlivet. Skyldtes manglende omtale, at han spillede på værtshuse og dansesteder? 1950ernes hovedbaser for danske jazzmusikere var dansesteder og jazzklubber. Den danske jazzklubkultur var et enestående fænomen på verdensplan. Den fødte bl.a. Jazzhus Montmartre, der blev internationalt kendt med topnavne, der spillede hver aften i længere perioder. Det begyndte i 1959 med Stan Getz, Oscar Pettiford, Jan Johansson og William Schiöpffe som husorkester. Danske jazzmusikere fandt i 1950erne ud af at udfolde sig på de vilkår, vort lille land kunne tilbyde. Vi kunne jo ikke som de amerikanske topnavne leve af koncerter og pladeindspilninger. Til gengæld fandt vi andre muligheder at dyrke jazzen på herhjemme. Finn Savery, Louis Hjulmand og jeg begyndte at finde inspiration i den danske musiktradition. I det allerførste Louisiana Revy (1959) skrev jeg en artikel om Lasse Gullin s svenske folketone Det blev til endnu en diskussion med Erik Wiedemann, der kun kunne høre amerikansk indflydelse. I dag kan de fleste høre dansk og svensk folketone. Samarbejde mellem jazzmusikere og andre kunstarter var hyppige i 1950erne. Senere så kendte forfattere og jazzmusikere dyrkede litteratur og musik på caféer og værtshuse og 1958 introduceredes Jazz & Poetry på Louisiana Museum. Forfattersamarbejdet udvikledes til betydningsfulde fornyelser i dansk teater og flm i 1960erne. Den bildende kunst inspirerede også jazzfolket, der hyppigt spillede til ferniseringer. Kunstnergruppen 6+2 anført af Jens Nordsø udsmykkede Jazzhus Montmartre (1958), der i 15 år blev rammen om mange fantastiske jazzoplevelser og kunstneren Bamse Kragh Jacobsen indrammede danske jazzmusikeres hovedkvarter i Vingården med original kunstnerisk indretning. Noget lignende kendtes ikke i andre lande. Kunstneren Addi Köpckes galleri åbnede vinduet til nye tendenser i den internationale kunstverden, der førte til Fluxus-aktiviteter og happenings. En af udstillerne Lora fra Santo Domingo realiserede sin idé om samarbejde mellem kunstarterne maleri, jazz og dans dokumenteret på Albert Mertz spontane film Hvor er de tyske studenter?. Og i kølvandet på action painting med jazz fulgte andre eksperimentalfilm. Seriøse jazzskribenter især Erik Wiedemann kæmpede i 1950erne for jazzens anerkendelse på lige fod med den klassiske musik. Det gjorde jeg også. Men forskellen på vores opfattelser var løsningsmodellerne. De mente, at hvis jazzen kom i fint selskab med den klassiske musik i radioen, på konservatoriet og universitetet, betød det anerkendelse. Jeg foretrak, at jazzen var dér, hvor mulighederne for dens aktiviteter var de bedste. For min erfaring var, at en klassisk chef altid ville prioritere den musik, han holdt mest af, højest. Derfor ville jazzen være lavt prioriteret og blive ramt, når der skulle spares. Det havde jeg erfaret i radioen, på konservatoriet og universitet. Derfor foretrak jeg en selvstændig jazzsektion i radiounderholdningsafdelingen og jazzens eget konservatorium med mulighed for forskning. Begge steder har jeg været leder. Kunstrådets musikudvalg har bevilliget kr. til et pilotprojekt om dansk jazz og Statens Humanistiske Forskningsråd 4,3 millioner til projektet Dansk rockkultur fra 1950erne til 1980erne. Endvidere påtænkes et rockmuseum i Roskilde. Hvad med at kombinere det med et jazzmuseum med basis i Karl Emil Knudsens jazzsamling, som han startede med at etablere i 1950erne og udviklede til at blive den største i Danmark. Han døde for et års tid siden og nu går samlingen på auktion og spredes over den ganske verden, hvis det ikke indenfor de nærmeste måneder lykkes at finde tre millioner kroner til køb af samlingen. Det Kongelige Bibliotek er interesseret i samarbejde. Hvis nogen har lyst til at bidrage til samlingens erhvervelse, bedes man henvende sig til undertegnede. Erik Moseholm Kunstnerisk leder af Swinging Europe (Læs også biografi Allan Rasmussen på Little Beats hjemmeside).

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

9.7 CUE SHEET TIL INTERVIEW MED IB GLINDEMANN 30/4 2007

9.7 CUE SHEET TIL INTERVIEW MED IB GLINDEMANN 30/4 2007 9.7 CUE SHEET TIL INTERVIEW MED IB GLINDEMANN 30/4 2007 01.30: Introduktion til interviewet 01.45: Barndommen I Slagelse 02.30: Ib s mor har en frisørsalon på Nørrebro. 04.15: Kommer ikke fra en speciel

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2010

Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Indledning 2010 var både et økonomisk og kunstnerisk godt år for Klüvers Big Band (KBB). Bigbandet spillede mange større projekter med mange forskellige solister og indenfor

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2008

Årsberetning Klüvers Big Band 2008 Årsberetning Klüvers Big Band 2008 2008 må siges at være Klüvers Big Bands hidtidige højdepunkt. Aldrig har antallet af koncerter været så stort, aldrig har kvaliteten været så høj og aldrig har så mange

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

S K O L E K O N C E R T E R

S K O L E K O N C E R T E R SKOLEKONCERTER VI PRÆSENTERER... Kort om Basix: Basix har eksisteret som vokalsekstet siden 1999 og er i dag et af Europas bedste a cappella-bands. Gruppen blev i 2001 nummer to ved Det Danske Melodi Grand

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

God Jul og et Godt Nytår. Med venlig hilsen Skolens kollegium.

God Jul og et Godt Nytår. Med venlig hilsen Skolens kollegium. [deadline mandag kl. 8.30] Mandag den 15. dec. Onsdag den 17. dec. Fredag den 19. dec. Juleafslutning i domkirken kl.18.00 Der spilles julespil for alle interesserede kl. 19 i skolens sal. Juleafslutning

Læs mere

Opdrætter præsentation BERGMANN S

Opdrætter præsentation BERGMANN S Hvem er vi? 1 Opdrætter præsentation BERGMANN S Vi er Rikke & Michael Bergmann, bosat på Fyn. Vi har i dag 5 hunde i vores husstand, hvoraf de 3 er Miniature Bull Terrier og 2 er Amerikansk Staffordshire

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Fredagscaféer. januar - februar - marts 2013. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - februar - marts 2013. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - februar - marts 2013 Svendborgvej 319 Højby 2 0 1 3 Fra cafémedarbejderne og fra Bakkegårdens bestyrelse skal der lyde et velkommen til den nye sæson 2013 i Café Bakkegården. Vi

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Kulturradikalismens musik

Kulturradikalismens musik I Kulturradikalismens musik Michael Fjeldsøe UNIVERSiTÅTSBIBLIOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHEK - Det Kongelige Bibliotek Museum Tusculanums Forlag 2013 Indholdsfortegnelse 13 Forord FØRSTE DEL Indledning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET

UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET på trods af 3 UDGIVER Perron 3, Slagelse Kommune ANSVARSHAVENDE Pedro Michael TEKST & FOTO PERRON 3, COLOURBOX OG KLARSKOVGAARD LAYOUT Sandy Stammis Det er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden KULTURKALENDER MAJ 2015 Det sker i Brøndby Lørdag den 30. maj kl. 20.30 The Rocking Ghosts Kulturhuset Brønden Kulturkalender MAJ 2015 Det sker i Brøndby KULTURKALENDER MAJ 2015 Udstillinger: Tirsdag den

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fredagscaféer. oktober - november 2013. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. oktober - november 2013. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer oktober - november 2013 Svendborgvej 319 Højby Bakkegården 1988-2013 altså 25 år Fra cafemedarbejderne og fra Bakkegårdens bestyrelse skal der lyde et velkommen til efterårssæson 2013 i Cafe

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere