ERIK MOSEHOLM ER DØD 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERIK MOSEHOLM ER DØD 2012"

Transkript

1 ERIK MOSEHOLM ER DØD 2012 EN AF DANSK MUSIKLIVS STORE BLEV 82 ÅR af Georg Metz (nekrolog i Dagbladet Information samt mindetale ved Erik Moseholms båre. Bragt med tilladelse af GM) Få mennesker fik så meget ud af tilværelsen som Erik Moseholm. Færre yder så meget for andre som Moseholm gjorde i sit lange liv. Musiker og kunstner var han til fingerspidserne; i de yngre år en af landets førende jazz-musikere på den bas han til det sidste trakterede i komponerende og akkompagnerende samspil med ægtefællen Vigga Bro. Før i tiden skrev Moseholm musik til film, teater og revyer. Musikpolitisk og organisatorisk blev Moseholm en levende legende. Utallige projekter blev til i hans kreative temperament og gennemførtes trods vanskeligheder, der sendte andre til tælling. Ikke mange kunne stå for de Moseholm ske overtalelser, der altid byggede på indsigt og viden. Et omvandrende leksikon i kulturlivets krinkelkroge, var han med argumenterne i orden. Dertil kom Moseholms aldrig svigtende venlighed, varme og charme der gav ham så uendeligt mange venner og åbnede de fleste døre. Forblev nogle lukkede, gav han ikke op. Kulturpolitisk engagerede Moseholm sig utrætteligt i kampen for at skabe rimeligere vilkår for det ægte, det ordentlige og det kunstnerisk gedigne. Dét var hans vartegn. Det ringere og uvedkommende udløste sjældent vrede og aldrig aggressioner, men bedrøvelse. Tænk at nogen kunne være bekendt at levere det næstbedste eller direkte dårlige, og tænk at nogen kunne sige noget der ikke passede! Det lå uden for hans fatteevne, og denne ufordærvede livsvarige egenskab gjorde ham så særegen. Og evigt ung. Erik Moseholm blev født i 1930 i Fredericia, hvor han som teenager dannede sit eget band. I 1948 slog han sig ned i hovedstaden, hvor musikerkarrieren blev kometagtig. Allerede 10 år senere blev han således årets danske jazzmusiker og var berømt og for mange dengang et idol. Erik Moseholms navn vil altid være forbundet med jazzen, men hans virke rakte vidt og ind i den klassiske musik. Genren var trods jazzens absolutte forrang i Moseholms musikalske univers sådan set underordnet, bare det duede. Fra blev Moseholm leder af sin egen opfindelse: Radiojazzgruppen og gav genren dens solide platform i Statsradiofonien, hvor den ikke altid havde haft det nemt. Som programsekretær i DR kæmpede han et stædig kamp mod rutine, dumhed og den lavere fællesnævner og blev et bolværk for kvalitet; ledede foruden et hav af formidlingsopgaver Big Band et og kronede siden sin organisatoriske musikvirksomhed med rektoratet for det Rytmiske Musikkonservatorium; for en væsentlig dels vedkommende hans værk at løfte institutionen fra et eksperiment til det professionelle nye konservatorium på Holmen. Til det sidste var Moseholm karakteristisk nok aktiv i arbejdet i orkestret Swinging Europe for unge jazz-talenter. Moseholms sidste færdige bog var om den danske dansemusiks historie, en vidende og varm fremstilling om et hidtil tilsidesat emne, som her blev taget op med det engagement der kendetegnede Erik Moseholms nu afsluttede rige liv. Hvor vil han dog blive savnet.

2 Ved Erik Moseholms båre I Ingmar Bergmans Det syvende segl, en scene vi talte om og flere gange morede os over, bevæger gøglertruppen sig gennem den store farlige mørke skov. Om aftenen da de gør holdt, kravler truppens musiker og skuespiller op i et højt træ for at være i sikkerhed for skovens vilde dyr og dæmonerne. Mens gøgleren sidder højt oppe og klamrer sig til stammen, synger han en lille sang for at varme og trøste sig, men bliver afbrudt af en sortklædt skikkelse der pludselig står og saver i hans træ med en stor sav. Hvem er du? spørger gøgleren forbløffet. Jeg er døden! svarer gestalten. Hvortil gøgleren spørger: Ges det inget undantag för skådespelare? Det gør der som bekendt ikke, ikke for skuespillere, gøglere, ikke for musikere. En hjælpeløs sorgmunter understregning af denne regel uden undtagelse når vi er samlede her i dag i denne for os alle så umulige situation, at vi har mistet Erik Moseholm alene at sige det... Og så alligevel. Der gives på en mærkelig måde undtagelser, undtagelser hvor dødens punktum ikke i religiøs forstand vækker håb om genopstandelse og alt det Erik ikke var varm på men vækker noget andet, noget i en anden forstand, som ikke er så mystisk. Der gives store mennesker i døden, som vi efterladte ikke kan og vil give slip på og, så længe vi selv trækker vejret, må være en uløselig del af vores tilværelse; som har sat sig i den grad markante spor, og som på den mest inderlige måde vil hjemsøge os, til vi ikke selv lader os hjemsøge mere. Et sådant menneske var er Erik. Et menneske med rækkevidde dybt ind i vores tilværelse, så dybt som kun de få formår. Jeg behøver ikke i denne forsamling remse Eriks organisatoriske livsgerning op, den var overvældende og uvurderlig for dansk musik- og kulturliv. Det ved alle. Vi kender også hans format som musiker. Sorgen er dyb i dag og siden budskabet nåede os på forskellig vis og i dagene, ugerne, måneder der følger vil sorgen være smertelig. Et savnets nag, hvor vi alle udmærket og Vigga først og fremmest er klar over at sorgen for alvor først viser sin råstyrke, når savnet sætter rigtigt ind og erkendes i konsekvens og omfang, når vi efter denne højtid i Eriks gamle kvarter bliver helt nøgternt klar over at han mente det alvorligt: At han ikke mere efter den 11. oktober kommer til hvad vi måtte finde på af koncerter, forestillinger, møder, selskaber og sammenkomster. At Erik blev tavs forleden. Og samtidig, og jeg siger det ikke fordi jeg vil lokke nogen med på sjælevandring og forestillinger om et liv efter døden, og alt det vi nu finder på i vores magtesløshed over for naturens gang, men fordi der er den anden dimension af liv og død, som jeg omtalte. Erik forsvinder ikke ud af vores liv. Han bliver. Han bliver der lige så stædigt og trofast som han insisterede på sit sprudlende, varme, humoristiske og kærlige nærvær med alle han kaldte sine venner. Og for så vidt også så mange andre. Han svarer ikke mere. Men han lever i sandhed i os. Vi får ikke mere del i flere af hans lange nogle gange meget lange udredninger - som han ikke for nogen pris havde tænkt sig at forenkle med fodnoters fodnoter og indskudte oplevelser, med indskuds indskud og det var ligesom dengang og anekdoter og personer, navne, begivenheder, alt sammen der krævede ikke så lidt af sin lytter. Med sin store altomfattende latter afbrød han sig selv, når han kunne fornemme at det nu måske var for langt ude, og at tilhøreren i øvrigt var stået af for et kvarter siden. Men det afholdt ham sjældent fra at tage tråden op igen og fuldføre forklaringen. Det kan du jo nok se, det er væsentligt, sagde han og slap endnu engang latteren ud i rummet og begyndte på en ny historie med indskuds indskud og sluttede: Nu ved du dét! Og hvad man dog fik at vide. Hans indsigt og overblik var legendarisk. Og også det lever i os. Og bag det lå alvoren, også den politiske indignation, samvittigheden, omsorgen for at gøre tingene rigtigt; bedrøvelsen over at de ansvarlige kunne være så letsindige med kunsten, musikken og kulturen, over at de ikke ville give rummelighed og generøse rammer for at talenterne kunne få lov at yde det ypperlige til glæde og gavn for menneskenes børn. Det drejede det sig om. Den fordring Erik stillede, følger os som en forpligtelse. Erik vil som et godt gespenst hjemsøge os med sine historier, som vi nu selv må digte og med sin latter, som vi selv må genkalde os. Men han vil være der. Med Viggas ord må han meget gerne gå igen og vise sig så ofte som muligt, hvad han også vil. Det ved jeg. Lev i dag, skriver Halfdan Rasmussen, som var det Erik, i digtsamlingen: Den som har set september: Lev i dag så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mer end én. Den som skænker livet sine drømme skal forlade jorden rig og ren.

3 Lev dit ene liv som var du viet til at sone alt hvad vi forbrød. Gør dig ren at du en dag kan smile gennem sorgen i din egen død. Mød din død som var den livets blomstring. Høsten blusser varmt på vårens bund. Lev i dag så du kan dø i morgen Lykkelig for hver en levet stund. Eriks tilværelse var lang og rig, og vi kan ikke forlange en bedre afsked efter 82 leveår. Skrøbelig nåede han ikke at blive. Alligevel og uanset hvad jeg står og siger for at trøste mig selv og jer, er vi jo ikke desto mindre så uendeligt sorgfulde over Eriks fysiske forsvinden og opbruddet i det smukke elskelige par: Vigga og Erik. Alt og intet er os givet, siger Benny Andersen. I dette øjeblik er det som om vi har mistet det meste og ikke har meget tilbage. Og sådan er det jo heller ikke. Vi har fået så meget, og har pligt til at kæmpe videre for det Erik kæmpede for. Det ved jeg, han forventede. Så det gør vi. -o0o- MINDEORD af Ib Glindemann (bragt i Politiken og her med tilladelse af IG) Så faldt det store træ i skoven. Erik Moseholm den indsigtsfulde, varmhjertede, entusiastiske jazzstrateg er ikke mere iblandt os. Fortærskede udtryk såsom ildsjæl og fyrtårn havde deres rette valens i forbindelse med Erik. Mange samtaler, meningsudvekslinger og kontroverser blev det til gennem årene, men hans helhjertede begejstring for det, der lå ham på sinde, måtte aftvinge den største respekt. Ved Gud, hvor bliver han savnet i denne på den ene side og på den anden side - kulturløse verden.

4 NYTÆNKNINGENS ÅRTI (Nedenstående er forfattet af Erik Moseholm. Hans første indlæg om emnet fandt sted ved Little Beat Records release party den 26. januar 2005 ifm. udgivelsen af CDen med Harlem Kiddies. Da Little Beat senere udgav CDen Jonny Campbell Sextet ved release party den 23. november 2006, gav Moseholm i endnu højere grad udtryk for sine tanker, der tog endelig form som debatindlæg i tidsskriftet JazzSpecial). Stadig flere universitetsstuderende kontakter mig for at få noget at vide om 1950ernes danske jazz, fordi jeg er en af de få overlevende hovedaktører fra dengang. Det er nemlig svært at finde materiale om årtiet, stort set kun 26 sider af Thorbjørn Sjøgren i Politikens Jazz Leksikon, der misvisende kalder det amatørernes årti. Men aldrig tidligere i dansk musikliv har der været så mange fuldtidsprofessionelle musikere, der spillede jazz. Det foregik bare på steder, som anmeldere ikke omtalte, fordi de fandt det useriøst, at der var dans og entertainment i forbindelse med jazz. En akademisk puritanisme, som Informations anmelder Erik Wiedemann kom til at blive talsmand for med disciple op til i dag. Sådan som jeg oplevede årtiets kreative processer i jazzmiljøet spirede mange nye, spændende aktiviteter frem, men på danske betingelser der selvfølgelig var anderledes end i jazzens hjemland USA. Nye ideer og anderledes muligheder for udfoldelse blev afprøvet. Derfor bliver min overskrift nytænkningens årti. Jeg har læst stort set alt, hvad Erik Wiedemann har skrevet lige siden 1949 til han døde 2. marts Han var en fin anmelder med substans i sin kritik, der altid gav mulighed for at pejle musikken. Oven i købet var jeg som regel enig i hans vurderinger. På grund af vores ofte voldsomme diskussioner, troede mange, at vi var uvenner. Det var ikke tilfældet. Tværtimod. Vores uenighed gik mest på musikpolitiske spørgsmål og om hans manglende interesse for jazzaktiviteter og musikere udenfor koncert- og plade-miljøet. Men jeg påskønnede hans indsats også som medstifter af det første danske musikpolitiske organ: Den Danske Jazzkreds (1956). Erik Wiedemann udgav i 1982 sin doktordisputats Jazz i Danmark i tyverne, tredverne og fyrrerne i tre bind (Gyldendal). Et vægtigt bidrag til den danske kulturhistorie. Indtil nu hovedværket om dansk jazz. Uundværligt for dem, der vil vide noget om dansk jazz op til Mange har siden gjort tilløb til at skrive en fortsættelse om dansk jazz op til i dag, men endnu er det ikke blevet til andet end mindre artikler og de før omtalte få leksikonsider. I tidsskriftet Musikrevy januar 1957 opfordrede jeg skribenterne til at besøge halvtredsernes spillesteder, jazzklubber og danserestauranter med jazzmusikere, som fortjente opmærksomhed og omtale. Erik Wiedemann svarede 31. januar 1957 i dagbladet Information, at kritikkens opgave er at tage stilling til det færdige og offentliggjorte værk og det vil i det foreliggende tilfælde netop sige at dømme ud fra koncerter og plader. Han var da heller ikke synlig i det levende musikmiljø udenfor koncertsalene, og da dansestedernes mange fuldtidsbeskæftigede musikere sjældent medvirkede i de få danske jazzkoncerter og pladeudgivelser, blev de stort set ikke omtalt. Derfor er de i dag glemte og for eksempel ikke nævnt i Politikens Jazz Leksikon. Nu kunne man så henkastet sige Åh herregud, er det så væsentligt at figurere i Politikens Jazzleksikon. Jamen, bogen er da udkommet i eksemplarer og interesserede bruger den som opslagsværk i troen på korrekte informationer, blandt andre tidligere omtalte universitetsstuderende og nogle af dem har endog annekteret betegnelsen amatørernes årti, som dermed efterhånden uheldigvis stadfæstes. Thorbjørn Sjøgren begrunder betegnelsen med, at flere af de mest omtalte musikere havde andre erhverv og ikke var fuldtidsbeskæftigede, fordi kun et meget lille antal musikere kunne leve af udelukkende at beskæftige sig med jazz. Men da der heller ikke i de forudgående årtier har været musikere i Danmark, der udelukkende kunne beskæftige sig med jazz, kunne disse lige så vel kaldes amatører, skønt de både var professionelle og medlemmer af Dansk Musiker Forbund. Men manglende presseomtale har bevirket, at leksikonredaktørerne ikke kunnet finde artikler om 1950ernes musikere i deres sikkert grundige research. Nogle af årtiets modernister fik stor opmærksomhed, blandt andre undertegnede. Derfor figurerer vi i Politikens Jazz Leksikon. Tilmed med titel på både borgerlige erhverv og instrument: arkitekt og saxofonist Max Brüel, skuespiller og trompetist Jørgen Ryg og undertegnede bassist, der var skolelærer, samt de traditionelt orienterede musikere: grafiker og trompetist Theis Jensen og skolelærer og pianist Adrian Bentzon. Erhvervstitlen er vel medtaget for bedre at kunne konkludere, at vi ikke var fuldtidsbeskæftigede musikere og derfor amatører, så det næppe er overdrevet at kalde 1950erne for `amatørernes årti! Men argumentet holder ikke: Jørgen Ryg fik først arbejde som skuespiller i slutningen af 1950erne og jeg var i sammenlagt syv år fuldtidsbeskæftiget bassist, komponist og kapelmester inden min ansættelse i DR, som Torbjørn Sjøgren fejlagtigt oplyser skete umiddelbart efter mit ophør som skolelærer. Ganske vist startede jeg som amatør med Max Brüels og pianisten Jørgen Lausens sextet, der i 1951 og 1952 vandt Tono og Ekstrabladets amatørkonkurrence. Men derpå tog jeg orlov fra Folkeskolen for at være fuldtidsbeskæftiget musiker. Efter debut i Det Unge Tonekunstnerselskab med Hindemiths sonate for bas og klaver, turnerede jeg med Max Brüel og Jørgen Ryg, spillede hver aften i sammenlagt fire måneder på i alt tre dansesteder, assisterede i radio- og Tivoli-ensembler og flere symfoniorkestre samt var hele året fast medlem af Radioens Danseorkester (senere Radioens Big Band) med Otto Francker som dirigent og arrangør. Han moderniserede orkestret med ansættelse af fem deciderede jazzmusikere og fornyede repertoiret med nye arrangementer af numre fra amerikansk westcoast-jazz og kompositioner af Dizzy Gillespie og Stan Kenton. Skønt medvirken i en enkelt jazzkoncert fra Radiohusets koncertsal blev orkestret aldrig omtalt. Til gengæld var flere af de rutinerede musikere uundværlige i andre af datidens jazzgrupper og mange idealistiske jazzaktiviteter på højt plan og fik job i Ib Glindemanns Orkester, der 1964 blev til Det Nye Radiodanseorkester og et par år efter skiftede navn til Radioens Big Band. Almindeligvis fik jeg megen omtale, men aldrig hvis dans var involveret. Kun

5 koncerter og plader gav omtale. Danske jazzfestivaler eksisterede ikke, men vi medvirkede i udenlandske deltog min trio i den internationale jazzfestival i Juan-les-Pins i Frankrig i en konkurrence med deltagelse af 12 europæiske landes bedste jazzorkestre. Hvordan kunne det gå til, at en amatør kunne vinde prisen som Europas bedste bassist? Erik Wiedemann stræbte efter at få jazzen anerkendt på niveau med den klassiske musik og mente, at jazzen hørte til i koncertsalen ligesom den klassiske musik. Han ville have jazzen overført fra DRs underholdningsafdeling til den klassiske musikafdeling, forglemmende, at jazzen op til 1949 havde ført en kummerlig tilværelse i den klassiske afdelings regi, både økonomisk og udsendelsesmæssigt. For eksempel blev lytterne ikke orienteret om 1940ernes nye strømninger i jazzen, før komponisten og pianisten Børge Roger Henrichsen i 1950 blev ansat i Underholdningsafdelingen og fik betydelig mere udsendelsestid og ganske anderledes store beløb til jazzen. Der blev også talt for jazz på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det endte med en drabelig diskussion på konservatoriet, hvor direktøren komponisten Knudåge Risager afviste jazzen (1959). På det jazzpædagogiske område har Danmark en enestående historie, også internationalt, især i kraft af Bernhard Christensens fremragende indsats. Hans metoder og materialer fra 1930erne fik betydning i både børnehaver, lilleskoler, gymnasier og fra 1950erne også i Folkeskolen. Inspireret af ham havde jeg selv den glæde som folkeskolelærer at igangsætte talenter som guitaristen Pierre Dørge, sangerinden Mona Larsen og trommeslageren Ken Gudmann. Senere førte mine erfaringer til etablering af de årlige højskole-jazzstævner. Men det jazzpædagogiske område havde ingen større opmærksomhed blandt jazzskribenterne og pædagog blev sjældent brugt positivt i forbindelse med en jazzmusiker. Man kan få et indtryk af dansk jazz i 1950erne gennem fire CDer udgivet på Music Mecca med fyldige covernoter og flere er på vej. Og et nyt spændende initiativ er begyndt at tone frem med syv indsigtsfulde jazzspecialister, der har dannet forlaget Little Beat Records/Archives. Efter flere års omfattende research har de udgivet tre CDer med Leo Mathisen, en med Harlem Kiddies og en med saxofonisten Jonny Campbells Orkester og flere er undervejs. Og når midlerne er fundet udgiver Little Beat et mere end tre hundrede siders værk om det danske jazzmiljø med brødrene Campbell som hovedpersoner og siden følger en bog om Leo Mathisen. Manuskripterne med spændende billedmateriale er fængslende og bevægende læsning, også om 1950ernes jazz. CDen med Jonny Campbells Sekstet er private jazzoptagelser primært fra danserestauranten Prater på Nørrebro ( ) med de bedste danske jazzmusikere: Gotfred Sørensen, tpt. Jonny Campbell, sax/clt. Bent Axen, pno. Jimmy Campbell, gtr. John Buck, sbs. William Schiöpffe, dms. I Prater blev der danset til musikken og tilmed opførte de også et show, som de fleste professionelle danseorkestre dengang måtte have på programmet for at få job. Kritikere brugte betegnelsen entertainer med negativ klang, fordi de mente, det ligesom dans signalerede useriøsitet. Ikke desto mindre var de tidligere artister Jonny & Jimmy Campbell dybt professionelle, også på det område. Ligesom Leo Mathisen og Svend Asmussen var det på hver deres måde. Det gav fin kommunikation med publikum og havde den sidegevinst, at efterfølgende gode publikumsstemning gjorde det muligt for musikerne at spille endnu mere jazz. Ellers var repertoiret domineret af populære melodier, som fuldtidsmusikere måtte spille, hvis de ville overleve. For stort set ingen i Danmark kunne leve af at være fuldtids-jazz-musiker. Danskerne havde ikke samme betingelser som internationale amerikanske navne med mange pladeindspilninger, jazzklubjob og koncerter (som de tankevækkende nok kaldte show ). De behøvede ikke entertainment, selv om nogle af dem var fremragende entertainere som for eksempel Dizzy Gillespie. De behøvede ikke spille til dans, selv om de fleste af dem, jeg var i kontakt med, elskede det og ligefrem blev inspireret af et dansende publikum. Men når danske musikere blev sammenlignet med de amerikanske, var det ikke til vores fordel. Alene hudfarven kunne være uheldig. Endnu en grund til, at datidens danske anmeldere ikke hørte fuldtidsmusikerne, var, at de ofte havde engagementer i udlandet, især Sverige, Tyskland og Schweiz samt i den danske provins. Men landsdækkende aviser og tidsskrifter omtalte ikke danske musikeres aktiviteter i Provinsen og udlandet. Et lille ikke-omtalt eksempel: I 1950 spillede dansk basspils stamfader Niels Foss med basunisten Peter Rasmussens orkester i Lausanne i Schweiz, hvor Duke Ellington hørte ham og blev så begejstret for Niels Foss, at han omgående tilbød ham job i sit orkester. Men Niels Foss takkede nej for i stedet at passe engagementet med egen trio et par år i Malmö for derefter i en kort periode at spille med Arne Domnerus orkester i Stockholm. Alt sammen uden danske skribenters opmærksomhed. Efter Sverige har han haft permanent bopæl i Schweiz. Datidens dansesteder hyrede orkestre med moderne musikere i op til flere måneder i modsætning til i dag, hvor orkestre turnerer til enkeltjob, one-nighters. I København kunne man hver aften høre fine jazzmusikere på mindst femten dansesteder. Der skete meget på mange fronter i 1950ernes danske jazzmiljø: Da Børge Roger Henrichsen blev ansat i Statsradiofonien, som DR dengang hed, etablerede han allerede i 1951 et radiojazzorkester med seks af de mest fremtrædende fuldtidsbeskæftigede professionelle musikere primært fra Svend Asmussens og Jonny Campbells orkestre. Men radiojazzgruppen viste sig for vanskelig at samle på grund af musikernes engagementer udenfor hovedstadsområdet. Derfor blev det kun til tre udsendelser i løbet af et halvt år, inden orkestret opløstes. Ingen af disse fuldtidsbeskæftigede professionelle jazzmusikere er omtalt i Politikens Jazzleksikon. Komponister og musikere fra de forskellige musikarter inspirerede i stadig højere grad hinanden. Børge Roger Henrichsen komponerede efter Arnold Schönbergs tolvtoneprincipper og fik stor succes ved uropførelser på internationale jazzfestivaler. Og samarbejder mellem de to lejres komponister resulterede i to Third Stream -koncerter på Thorvaldsens Museum dirigeret af Finn Savery og med værker af ham selv samt Per Nørgaard, Pelle Gudmundsen Holmgreen og Ole Schmidt. Multiinstrumentalisten Finn Ziegler og jeg spillede klassisk sammen i Radioens Juniorensemble, Konservatorieorkestret og kammerensemblet Societas Musica, der indspillede en masse plader med

6 musik af Telemann, Vivaldi og Corelli (1958 alle hans concerti grossi). Og som den første danske bassist indspillede jeg som solist en klassisk kontrabaskoncert med Copenhagen Symphony Orchestra (radiosymfoni- & kgl. kapel-musikere) med den amerikanske dirigent Newel Jenkins. Alle plader udkom på Haydn Society i USA og udkommer nu på CD herhjemme. Finn Ziegler var også bratchist i den strygekvartet jeg startede i 1958 med Svend Asmussen, Poul Olsen og cellisten Erling Christensen (+bas og trommer). For et par år siden henvendte professor Martin Nørgaard fra jazzstrygeruddannelsen ved et New York-universitet sig om vores nodemateriale, fordi han havde fundet ud af, at vi var den verdens første strygekvartet med udelukkende jazzmusikere. Finn Ziegler var fuldtidsmusiker og som violinist og vibrafonist var han på internationalt jazzniveau. Alligevel fik han ingen omtale i 1950erne, men stort set heller ikke i de første 40 år af sit professionelle musikerliv, selv om han blandt andet i 24 år var hjertet i jazzmusiker-natstedet La Fontaine, der stadig har stor betydning for jazzlivet. Skyldtes manglende omtale, at han spillede på værtshuse og dansesteder? 1950ernes hovedbaser for danske jazzmusikere var dansesteder og jazzklubber. Den danske jazzklubkultur var et enestående fænomen på verdensplan. Den fødte bl.a. Jazzhus Montmartre, der blev internationalt kendt med topnavne, der spillede hver aften i længere perioder. Det begyndte i 1959 med Stan Getz, Oscar Pettiford, Jan Johansson og William Schiöpffe som husorkester. Danske jazzmusikere fandt i 1950erne ud af at udfolde sig på de vilkår, vort lille land kunne tilbyde. Vi kunne jo ikke som de amerikanske topnavne leve af koncerter og pladeindspilninger. Til gengæld fandt vi andre muligheder at dyrke jazzen på herhjemme. Finn Savery, Louis Hjulmand og jeg begyndte at finde inspiration i den danske musiktradition. I det allerførste Louisiana Revy (1959) skrev jeg en artikel om Lasse Gullin s svenske folketone Det blev til endnu en diskussion med Erik Wiedemann, der kun kunne høre amerikansk indflydelse. I dag kan de fleste høre dansk og svensk folketone. Samarbejde mellem jazzmusikere og andre kunstarter var hyppige i 1950erne. Senere så kendte forfattere og jazzmusikere dyrkede litteratur og musik på caféer og værtshuse og 1958 introduceredes Jazz & Poetry på Louisiana Museum. Forfattersamarbejdet udvikledes til betydningsfulde fornyelser i dansk teater og flm i 1960erne. Den bildende kunst inspirerede også jazzfolket, der hyppigt spillede til ferniseringer. Kunstnergruppen 6+2 anført af Jens Nordsø udsmykkede Jazzhus Montmartre (1958), der i 15 år blev rammen om mange fantastiske jazzoplevelser og kunstneren Bamse Kragh Jacobsen indrammede danske jazzmusikeres hovedkvarter i Vingården med original kunstnerisk indretning. Noget lignende kendtes ikke i andre lande. Kunstneren Addi Köpckes galleri åbnede vinduet til nye tendenser i den internationale kunstverden, der førte til Fluxus-aktiviteter og happenings. En af udstillerne Lora fra Santo Domingo realiserede sin idé om samarbejde mellem kunstarterne maleri, jazz og dans dokumenteret på Albert Mertz spontane film Hvor er de tyske studenter?. Og i kølvandet på action painting med jazz fulgte andre eksperimentalfilm. Seriøse jazzskribenter især Erik Wiedemann kæmpede i 1950erne for jazzens anerkendelse på lige fod med den klassiske musik. Det gjorde jeg også. Men forskellen på vores opfattelser var løsningsmodellerne. De mente, at hvis jazzen kom i fint selskab med den klassiske musik i radioen, på konservatoriet og universitetet, betød det anerkendelse. Jeg foretrak, at jazzen var dér, hvor mulighederne for dens aktiviteter var de bedste. For min erfaring var, at en klassisk chef altid ville prioritere den musik, han holdt mest af, højest. Derfor ville jazzen være lavt prioriteret og blive ramt, når der skulle spares. Det havde jeg erfaret i radioen, på konservatoriet og universitet. Derfor foretrak jeg en selvstændig jazzsektion i radiounderholdningsafdelingen og jazzens eget konservatorium med mulighed for forskning. Begge steder har jeg været leder. Kunstrådets musikudvalg har bevilliget kr. til et pilotprojekt om dansk jazz og Statens Humanistiske Forskningsråd 4,3 millioner til projektet Dansk rockkultur fra 1950erne til 1980erne. Endvidere påtænkes et rockmuseum i Roskilde. Hvad med at kombinere det med et jazzmuseum med basis i Karl Emil Knudsens jazzsamling, som han startede med at etablere i 1950erne og udviklede til at blive den største i Danmark. Han døde for et års tid siden og nu går samlingen på auktion og spredes over den ganske verden, hvis det ikke indenfor de nærmeste måneder lykkes at finde tre millioner kroner til køb af samlingen. Det Kongelige Bibliotek er interesseret i samarbejde. Hvis nogen har lyst til at bidrage til samlingens erhvervelse, bedes man henvende sig til undertegnede. Erik Moseholm Kunstnerisk leder af Swinging Europe (Læs også biografi Allan Rasmussen på Little Beats hjemmeside).

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26.

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26. no. 1 1. december no. 2 26. januar no. 3 23. februar no. 4 29. marts Nye efterår 2012 er under udvikling. Se www.naestvedung.nu info. Næstved skole voksne Præsenterer jazz-klubben jazzgro - byens um jazz-edutainment

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Formandsberetningen 12. januar 2015. Så er 2014 gået, og jeg vil give Jer et tilbageblik over hvad der er sket i løbet af året.

Formandsberetningen 12. januar 2015. Så er 2014 gået, og jeg vil give Jer et tilbageblik over hvad der er sket i løbet af året. Formandsberetningen 12. januar 2015 Så er 2014 gået, og jeg vil give Jer et tilbageblik over hvad der er sket i løbet af året. Det er vores 10- års Jubilæumsår! Og det vil I få at vide mange gange i år.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord. Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr.

SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord. Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr. SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr. Peter Jensen Carl Nielsen sange i arrangement for obo, strygekvartet, bas og klaver

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgning fra jazzprojektet Swinging Europe om tilskud til turnevirksomhed i til Regioonsrådets møde den 2.

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgning fra jazzprojektet Swinging Europe om tilskud til turnevirksomhed i til Regioonsrådets møde den 2. Region Midtjylland Ansøgning fra jazzprojektet Swinging Europe om tilskud til turnevirksomhed i 2007 Bilag til Regioonsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 35 Swinging Europe European Youth Jazz Orchestra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Program. Et brag af en forårsoplevelse med musik, dans og akrobatik udført af lokale kunstnere. tirsdag den 14. april kl. 19.00 MENNESKER MED OVERSKUD

Program. Et brag af en forårsoplevelse med musik, dans og akrobatik udført af lokale kunstnere. tirsdag den 14. april kl. 19.00 MENNESKER MED OVERSKUD D1470_plancher_2014.indd 5 22-10-2014 12:47:37 Et brag af en forårsoplevelse med musik, dans og akrobatik udført af lokale kunstnere Slagelse ROTARY Musikhus ER... tirsdag den 14. april kl. 19.00 MENNESKER

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, torsdag 19. apr 2012 16/04/2012 10:23

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, torsdag 19. apr 2012 16/04/2012 10:23 Side 1 Uge 16, torsdag 19. apr 2012 20:30 Arkitektens Hjem: Nils Holscher (1:8) Nyt program. 23:15 Ordkraft: Peter Øvig Knudsen Ny tid. At kortlægge hippietiden og livet i Thy-lejren viste sig at blive

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord. Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr.

SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord. Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr. SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr. Peter Jensen Sletternes sønner Fra venstre mod højre: forrest: Rune, Max, Frederik

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård

Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård Indbydelse til Sogneeftermiddage og aftenarrangement i Måløv Sognegård Sæson 2015-2016 Tirsdag den 15. september kl. 14.30 Sæsonens første arrangement er med den nyudnævnte Kultur- og Kirkeminister Bertel

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

12. september kl 13.30 16.30:

12. september kl 13.30 16.30: ARTIST CORNER Artist Corner er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, AAU Musikvidenskab, Den Rytmiske i Nordkraft, Aalborg Kulturskole og Huset, hvis formål er at afholde arrangementer, hvor

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Alle helgens dag. Mattæus 5,1-12

Alle helgens dag. Mattæus 5,1-12 Alle helgens dag Mattæus 5,1-12 3 Lovsynger Herren 36 Befal du dine veje 529 Med sorgen og klagen hold måde 78 Blomstre som en rosengård 728 Du gav mig, o Herre Har jeg gjort dig vred, almægtige Gud, siden

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke Når man siger farvel til nogen, man holder af, som man ikke skal se i lang tid, er det sjældent nok bare at sige farvel eller hej. Der må noget mere til. En eller anden form for berøring, et kys, et håndtryk,

Læs mere

JuelsmindeMusikforening

JuelsmindeMusikforening Formandsberetningen 15. januar 2014 Et helt år er gået og jeg står her igen, og jeg vil give Jer et tilbageblik og også lidt om 2014. Allerførst tak til bestyrelsen. Både før og efter skal der laves en

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen

Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen Verdensballet Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen Verdensballetten tankerne bag Det er fire år siden at Verdensballetten

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

Mindesmærke for hjemløse på Assistens Kirkegård

Mindesmærke for hjemløse på Assistens Kirkegård Mindesmærke for hjemløse på Assistens Kirkegård Hvorfor er der brug for et mindested for de hjemløse? Hjemløse og gadens folk lever i et samfund, hvor vi andre meget ofte ikke har lyst til at se dem. Men

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere