Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby"

Transkript

1 PLANSTRATEGI 2015 Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby Planstrategi 2015 sætter den overordnede ramme for Odenses udvikling og for revision af kommuneplanen Planstrategien er i høring fra 20. april til den 15. juni 2015 Odense Byråd har vedtaget Planstrategi 2015, der sætter den overordnede strategiske ramme for Odenses udvikling og for den kommende revision af kommuneplanen. Planstrategien er i høring fra den 20. april til den 15. juni Odense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken som helst dansk storby, Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense. Forhøring af Kommuneplan Hovedemnet for den kommende kommuneplanrevision er kvalitet i byfortætningen. Kommuneplanen skal sikre, at Odense bliver en tættere og visse steder højere storby samtidig med, at Odense bevarer sit særkende. Det handler om at skabe den gode, grønne storby med spændende byrum og attraktive boliger. Eventuel byudvikling inden for ca. 400 m omkring letbanestationerne, ved Dalumvej, City Campus og Odense indre Havn vil blive vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og friarealer. Du kan se planstrategien på og afgive kommentarer til den politiske og strategiske retning i strategien eller høringssvar til revision af og forhøring til kommuneplanen, på Odense Kommunes høringsportal: Dine kommentarer skal være afgivet senest den 15. juni Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 har Odense Kommune screenet forslag til Planstrategi 2015 i forhold til en vurde ring af, om strategien skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget på baggrund af lovbekendt gørelsens bilag 2. Odense Kommune har på baggrund heraf vurderet, at planstrategien ikke skal miljøvurderes. Planstrategien vil med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægge bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold. Klagevejledning Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs. senest den 18. maj 2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Det koster et gebyr på 500 kr. at klage. Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Man kan læse mere om klagemuligheder på

2 P L A N S T R AT E G I NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY Vi anbefaler at Planstrategi 2015 læses online på hjemmesiden for den bedste læseoplevelse 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY 3 LÆSEVEJLEDNING 6 PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER 8 NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER Fællesskaber i storbyen Den levende storby Handlinger og retninger NY ODENSE: EN KONKURRENCEDYGTIG STORBY 24 NY ODENSE: EN TÆT STORBY BYGGET PÅ KVALITET 39 NY ODENSE: DANMARKS GRØNNESTE STORBY 48 NY ODENSE: EN TILGÆNGELIG STORBY MED BÆREDYGTIG MOBILITET 56 EFFEKTMÅLING AF PLANSTRATEGI 2015 FORHØRING OG REVISION AF KOMMUNEPLAN HØRING AF PLANSTRATEGI Byregionale samarbejder gør Odense stærkere og mere synlig Partnerskaber og styrkepositioner sætter skub i Odenses vækst Talenterne er Odenses fremtid Odenses internationale profil skal styrkes Vækst med omtanke Handlinger og retninger Vi skærper byudviklingsmodellen for at fremme storbytransformationen Byudviklingsmodellen Vi laver byudvikling med omtanke Handlinger og retninger Vi vil gøre den sammenhængende by grøn og blå Vi vil bevare og styrke kommunens grøn-blå struktur Handlinger og retninger Kobling til national og international infrastruktur 57 gør Odense og Fyn konkurrencedygtige Byregional mobilitet skaber sammenhæng i den fynske byregion 59 Digital tilgængelighed i verdensklasse 61 En bæredygtig og smart mobilitet binder Odense sammen og øger livskvaliteten 62 Odense letbane - ny principiel linjeføring for linje 2 65 Handlinger og retninger 66 KOLOFON Planstrategi 2015 Udgivet af Odense Kommune, april 2015 Layout og web: Stupid Studio ILLUSTRATIONER OG FOTOS Odense Kommune, Stupid Studio, Hans Kristian Hannibal-Bach, Kirstine Mengel, Bo Jessen, Oliver Gram og Nils Lund Pedersen.

4 NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY PLANSTRATEGI 2015 O dense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken som helst dansk storby, Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense. Odense har et stort potentiale. Som en af Danmarks fire store universitetsbyer oplever vi stor tilflytning af borgere, og vi har potentialet til at tiltrække vækstskabende og moderne videns- og produktionsvirksomheder, som i stigende grad søger mod de store byer. Men Odense er også en del af en global bykonkurrence, hvor kun de bedste byer i vores størrelse lykkes med at skabe udvikling og fremgang. I den konkurrence er vi bagud på point: Odense har høj arbejdsløshed og for få arbejdspladser, især til højtuddannede, som der er færre af i Odense, end i de øvrige danske storbyer. Konsekvensen er, at mange flytter fra Odense når de har færdiggjort deres uddannelse. Men ikke kun jobskabelsen er en udfordring. Der er flere uddannelsessøgende årige end jobsøgende årige, der fraflytter Odense, og København er den helt store aftager af disse. Det peger på at stadigt flere, og især de unge, efterspørger den tætte storbys liv og muligheder. At der er interesse for at bo i den tætte by, afspejles også i en nylig undersøgelse blandt alle Odenses studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Næsten 55 % af de der svarer, siger, at de forestiller sig at bo i eller nær bymidten efter deres uddannelse, mens 3

5 kun 30 % svarer i en forstad eller på landet. De centrale bykvarterers attraktivitet afspejles også gennem stigende boligpriser, kortere liggetider og i investorernes stadig større interesse i at investere i bymidten. Det viser, at vores mål om at skabe en storby er den rigtige vej at gå. Men hvad er det så for en storby Odense skal blive til? Storbyen Odense skal være levende, mangfoldig og oplevelsesrig. Derfor fortætter vi byen indefra og ud, så vi kommer til at bo tættere i bymidten og de bynære kvarterer Derved sikrer vi, at alle odenseanere får storbyens pulserende liv og mangfoldighed inden for rækkevidde. En større befolkningstæthed skaber grundlag for et frodigt by-, kultur-, restaurations- og butiksliv, fordi kundegrundlaget stiger og der bliver flere mennesker på gaderne. Først former vi byen og så former byen os til at efterspørge mere byliv. Samtidig vil vi sørge for, at vi ikke udvikler storbyen på bekostning af gode boligforhold: I kommuneplanen udarbejder vi derfor retningslinjer for kvaliteten i den tætte by. På den måde sikrer vi, at de nye boliger i den tætte by også er attraktive på lang sigt. Den tætte storby er også en konkurrencedygtig by, som skaber mulighed for kreativitet, dynamik, innovation og udveksling af ideer. Det giver iværksættere og virksomheder bedre vilkår for at skabe jobs og udvikling, som er afgørende for, at Odense kan varetage rollen som vækstmotor for Fyn, for Region Syddanmark og for hele Danmark. Vi vil udnytte de mere end 150 forskellige nationaliteter vi har i Odense til at styrke Odenses internationale profil, for vi ved, at byer, der prioriterer mangfoldighed og tolerance er mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige, og har lettere ved at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Vi vil også udnytte, at vi har en række særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer på områder, som for eksempel robot- og velfærdsteknologi. Dem vil vi udvikle gennem vækstpartnerskaber og investering i vores talenter og iværksættere i byens unge. Derfor har vi særligt fokus på de unges efterspørgsel i storbyen Odense, fordi det er med til at tiltrække og fastholde de unge talenter, der er det vigtigste parameter for økonomisk vækst. Vores mål om at skabe en levende, tæt by i vækst, betyder ikke, at vi vil gå på kompromis med Odenses eksisterende kvaliteter I storbyen Odense skal naturens ro og rekreative muligheder altid være inden for rækkevidde. Vi vil gøre Odense til Danmarks grønneste storby ved at styrke de grøn-blå forbindelser mellem bymidten og det åbne land, ved at forøge vores naturareal med 60 % frem mod 2020 og ved at tænke det grønne ind i fortætningen af byen. En tæt by og en grøn by kan understøtte hinanden, for en tættere by er også en mere bæredygtig by, der mindsker vores energiforbrug, friholder de grønne arealer for byggeri, og sikrer grundlaget for den kollektive trafik, og for fodgængere og cyklister fordi afstandene bliver kortere. De stærke bydelsidentiteter og lokalsamfund, der kendetegner Odense i dag, er en af Odenses største styrker. Derfor vil vi videreudvikle Odenses velfungerende forstæder med hver deres særegne identiteter, ved at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. 4

6 Storbyen Odense udgøres af hele byen og alle bydele kan bidrage med noget. Det stiller særligt store krav til vores infrastruktur og mobilitet, der skal binde storbyen Odense sammen. Derfor investerer vi i at skabe en mere effektiv, sund og bæredygtig mobilitet, i form af letbanen og ved at sætte fornyet fokus på cyklister og fodgængere gennem nye handlingsplaner. Der vil fortsat være plads til bilen i storbyen Odense, men vi arbejder især for at skabe bedre vilkår for den kollektive trafik og de bløde trafikanter. I storbyen Odense er der plads til at have fart på, og rum til at have hovedet med. Det er en storby i menneskelig skala, som er til at overskue, men som samtidig giver dig lyst til at fare vild. Vi ved, at vores beslutninger kan give udfordringer, men det er udfordringer, vi er parate til at løse. For i Odense er vi ikke bange for at udfordre vanetænkningen. Vi har før sejret på trods, og i dag er der atter behov for, at vi skaber forandring gennem handling: Vi skal arbejde hårdt for at styrke troen på byens fremtid. Transformationen fra stor dansk by til dansk storby handler derfor ikke bare om den fysiske udvikling af byen, men i lige så høj grad om den mentale udvikling. Om at genvinde stoltheden, og om at styrke troen på, at det kan betale sig at investere tid og penge i Odense. Små tegn peger på, at transformationen allerede er begyndt at virke: Undersøgelser viser, at mange Odenseanere mener, at byen er inde i en positiv udvikling og er stolte af at bo i Odense. I kommunen kan vi mærke en stor energi og lyst til at bidrage til byens udvikling, og også uden for kommunen peger en stigende investorinteresse på, at flere tror på Odenses fremtid. Tror på et nyt Odense. Vi ved at transformationen kræver nye vaner. Vi skal alle omstille os til en ny virkelighed. En ny virkelighed som alle odenseanere og alle odenseanske bydele skal være en del af. For det er hele Odense, der er en del af transformationen. Og vi kan som kommune ikke løfte udviklingen alene. Vi skaber fremtidens fysiske rammer i samråd med borgere, virksomheder, organisationer, foreninger og frivillige. For det er jer, der skal fylde rammerne med liv i fremtidens Odense. Med venlig hilsen, Odense Byråd 5

7 LÆSEVEJLEDNING P lanstrategi 2015 indeholder Odense Byråds politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan og i hvilke retninger, Odense Kommune skal udvikle sig over de kommende år. Planstrategien fungerer også som fælles strategisk overligger for, hvordan forvaltningerne i Odense Kommune arbejder med Odenses transformation til en moderne storby, og den opstiller derfor en række konkrete handlinger, der skal være med til at udmønte byrådets strategiske målsætninger. Planstrategi 2015 består af seks afsnit, der tilsammen beskriver byrådets strategi for storbytransformationen af Odense. Først beskrives de bærende principper for transformationen, der er de metoder vi bruger, når vi udvikler storbyen, og som indgår som grundlag i hver af de følgende fem temaafsnit. Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber, og Ny Odense: En konkurrencedygtig storby, beskriver den mentale transformation hvordan vi vil forme livet og hvad vi skal leve af i storbyen Odense. Ny Odense: En tæt storby bygget på kvalitet, Ny Odense: Danmarks grønneste storby og Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet, beskriver den fysiske transformation og skaber billederne af, hvordan vi indretter storbyen Odense. I de fem afsnit er der opstillet en række handlinger og retninger, der skal udmønte de strategiske målsætninger. Handlingerne er forskellige i deres niveauer, idet der er tale om tre forskellige slags handlinger: Konkrete handlinger, der umiddelbart kan sættes i gang Handlinger, hvor vi sætter retningen, men hvor der er behov for at undersøge handlingernes konkrete indhold Tilkendegivelser, hvor vi kender retningen, men der er behov for at undersøge og formulere de konkrete handlinger Til sammen giver de seks temaafsnit et samlet billede af Odenses transformation til moderne storby. Men temaafsnittene kan også læses som selvstændige afsnit, der belyser hver deres vinkel på storbytransformationen. Planstrategien indeholder Odense Byråds beslutning om, i hvilket omfang den gældende Kommuneplan vil blive revideret, og fungerer samtidig som forhøring til det forestående arbejde med revisionen af kommuneplanen. Odense Kommunes Miljøpolitik fra 2012 Bæredygtige sammen udgør sammen med strategien for miljøpolitikken Bæredygtige sammen sådan vores lokale Agenda 21-strategi. Miljøpolitikken- og strategien kobler den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed og opstiller konkrete mål og handlinger for, hvordan Odense Kommune sammen med byens aktører skaber bæredygtig udvikling og gør det til en del af byens vækst. Miljøpolitik- 6

8 ken udgør sammen med Vækstpolitikken og Sundhedspolitikken fundamentet for Planstrategi 2015, og det brede bæredygtighedsbegreb indgår derfor i alle planstrategiens fem temaafsnit. Som baggrundsmateriale til Planstrategi 2015 er der udarbejdet en forudsætningsredegørelse, der indeholder en analyse af hvilke udfordringer og muligheder, der kan påvirke Odense Kommunes udvikling, og som danner baggrunden for de tematiske afsnit i planstrategien og for den kommende Kommuneplan Forudsætningsredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen i

9 PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER B åde den mentale og den fysiske transformation af Odense til storby er en lang proces, der kræver et entydigt billede af, hvilke metoder der er nødvendige, for at vi når i mål. Seks bærende principper sætter retningen for, hvordan Odense Kommune vil håndtere storbytransformationen, både i forhold til den overordnede fysiske planlægning, og i det øvrige arbejde med udviklingen af Odense til storby. De bærende principper tager udgangspunkt i politikker og strategier, der er vedtaget af Odense Byråd, og som bruges i en række arbejdsområder i Odense Kommune. Formålet med at opstille principperne i Planstrategi 2015 er at skabe et fælles billede af, hvordan vi konkret udvikler Odense til storby, og dermed sikrer konsekvens og kontinuitet i vores arbejde. De bærende principper danner rammen for, hvilke valg og dermed også hvilke fravalg vi tager i transformationen. Selvom alle bærende principper skal guide hele storbytransformationen, har vi i temaafsnittene fremhævet de bærende principper, der er vigtigst på det pågældende område, for at sætte særligt fokus på disse. GRØN OMSTILLING Grøn omstilling handler grundlæggende om omstillinger, der er til gavn for miljøet, klimaet og den grønne vækst, eksempelvis i form af CO2-reduktion, forsynings- og energieffektivisering, klimatilpasning og genbrug. Der er tale om en omfattende omlægning af hele måden, vi som samfund producerer og forbruger energi på, samt udvikling af nye forbrugsmønstre, der har fokus på reparation og genbrug af produkter, og mere miljøvenlige og ressourceeffektive produkter. I den sammenhæng spiller det også en stor rolle, hvordan vi planlægger byen. I forhold til transformationen af Odense betyder grøn omstilling: At vi skal tænke byudvikling på en miljømæssig bæredygtig måde, og indrette Odense med fokus på energieffektivisering og på reduktion af forurening og CO2-udslip. Det betyder, at vi planlægger en tættere by, hvor afstandene mellem byens aktiviteter minimeres, og hvor der primært er fokus på bæredygtig mobilitet i form af gang, cyklisme og kollektiv trafik. Og at vi stiller krav til grønne løsninger i indretningen af byens rum, og til renovering af eksisterende byggerier og nybyggeri, både i kommunale og private byggerier. 8

10 SAMARBEJDE Strategien Ny Virkelighed Ny Velfærd sætter rammen for et øget samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet om at udvikle og fremtidssikre velfærden i Odense Kommune. Det økonomiske råderum bliver mindre i takt med, at færre hænder skal løfte opgaverne. Men den økonomiske virkelighed åbner også muligheder for at skabe nye og stærkere fællesskaber, og smartere løsninger ved at inddrage og samarbejde med borgere, foreninger, frivillige, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og særligt partnerskaber er vigtige i forhold til at skabe vækst i Odense. Mulighed for indflydelse og samarbejde resulterer i bedre projekter, større fælles ansvar og fælles ejerskab for Odenses transformation til moderne storby. Samtidig åbner der sig helt nye muligheder for et forstærket internt samarbejde i Odense Kommune på tværs af forvaltninger og fagområder om at skabe smartere og helhedsorienterede løsninger på de komplekse udfordringer, kommunen står over for. I forhold til transformationen af Odense betyder samarbejde: At vi i højere grad vil inddrage byens borgere i byudviklingen. Både i forbindelse med ideudviklingsfaser, i planlægningsfaser, i udførselsfaser og i driftsfaser. Vi vil gøre det nemt for borgerne at omsætte deres gode idéer til handling ved at møde dem i øjenhøjde. Vi skal tænke alle målgrupper ind i samarbejdet også grupper, som vi måske normalt ikke hører og ser så meget til i forbindelse med storbytransformationen, eksempelvis de unge odenseanere. Samarbejdet skal bæres af ligeværdighed, gensidig respekt og mod til at prøve nye ting af. KVALITET Odense skal udvikle sig til en konkurrencedygtig storby, der er attraktiv i konkurrencen med de øvrige danske storbyer. Det betyder, at vi skal have fokus på kvalitet, når vi transformerer Odense. Både i forhold til at fastholde byens eksisterende kvaliteter samt sikre, at den nye by, der udvikles, har høj kvalitet. Vi stiller derfor høje krav til dem, som vil investere i Odense. Vi skal som kommune sikre, at byggeri, byrum, grønne arealer, kulturudbud etc. udvikles med høj kvalitet for øje. Og der skal som udgangspunkt bygges videre på Odenses egen identitet og naturlige styrkepositioner. Det skal vi, fordi vi ikke skal tilbyde det samme som de andre danske 9 * European Smart Cities, Ranking of European medium-sized cities, 2014,

11 storbyer, men dét, som er det særegne odenseanske, og fordi kvalitet er bæredygtigt og dermed på sigt øger investeringsinteressen i Odense. I forhold til transformationen af Odense betyder kvalitet: At Odense Kommune vil stille høje krav og standarder for byudviklingsprojekter. Det betyder også, at vi tør vente på de projekter, som kan bidrage positivt til storbytransformationen. SMART CITY Begrebet Smart City dækker over byer, der kombinerer en række digitale muligheder og data med løsninger af konkrete fysiske og menneskelige behov. Formålet er at bruge data til at forbedre og øge ydeevnen i de løsninger, som byen stiller til rådighed for myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere, samtidig med at omkostningerne og forbruget af ressourcer reduceres. Det gør man blandt andet ved at forsøge at løse flere problemer, når man laver byerne om. Odense Kommune blev i 2014 placeret som den 7. mest smarte by ud af 77 europæiske mellemstore byer*, iværksat af det EU-støttede projekt European Smart Cities. Det betyder, at vi har et godt fundament at bygge på, når vi udvikler den smarte storby. Mulighederne for at udvikle Odense til Smart City er mange og bliver løbende flere. Derfor skal Odense hurtigt geares til både at udnytte de kendte muligheder, men især være med til at udvikle og afprøve nye muligheder. Det kan være med til at skabe nye uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder for Odense. Kombineret med de styrkepositioner, vi allerede har, kan det gøre Odense endnu mere konkurrencedygtig. I forhold til transformationen af Odense betyder Smart City: At vi sætter fokus på, hvordan tilgængelige og åbne data kan bruges effektivt og målrettet til at skabe nye grænsebrydende og billigere løsninger inden for trafik og mobilitet, energiforbrug, vandforbrug, renovation, dialog og inddragelse af borgere og velfærdsteknologi. Der skal stilles flere data til rådighed for borgere og investorer for ad denne vej at skabe nye forretningsområder. Det betyder også, at vi vil bruge smart teknologi til at inddrage byens borgere mere, hurtigere og bedre i storbytransformationen. 10

12 KRITISK MASSE Kritisk masse betyder, at en by skal have tilstrækkelig størrelse for at blive hørt og set, for at blive attraktiv i forhold til at tiltrække investeringer, borgere og kapital, og dermed for at skabe vækst og udvikling. På et mere konkret niveau betyder det, at der skal være et befolkningsgrundlag, der er stort nok til at en ønsket udvikling kan ske et givent sted. Kort og godt handler det om at koncentrere byaktiviteter der, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag til, at de vil blive brugt, og hvor potentialet for at skabe nye byaktiviteter er størst. Kritisk masse i den strategiske og fysiske planlægning kan ses på forskellige niveauer. I forhold til transformationen af Odense vil vi arbejde med kritisk masse på tre niveauer: Det byregionale niveau, hvor vi gennem konkret samarbejde i Byregion Fyn og i samarbejde med andre byregioner vil låne størrelse for at gøre os stærkere. Det vil give større gennemslagskraft og synlighed i forhold til omverdenen Byniveauet, hvor vi vil bruge byfortætning og byomdannelse til at skabe mere kritisk masse for at koncentrere byfunktionerne og skabe en større og tættere koncentration af mennesker i de centrale bykvarterer Bydelsniveauet, hvor vi vil koncentrere bylivet og byens funktioner, hvor der allerede er byliv eller basis for at skabe mere af det MÅLBARE EFFEKTER Transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby er en lang og ressourcekrævende proces. Ressourcerne er begrænsede, og det er vigtigt, at de indsatser, vi sætter i gang, har den ønskede effekt. Derfor effektmåler vi storbytransformationen. I forhold til transformationen af Odense betyder målbare effekter: At handlingerne i Planstrategi 2015 så vidt muligt er beskrevet på en måde og med en tidfrist, der gør det muligt at registrere hvornår handlingen er fuldført. Hertil opstilles der overordnede effektmål for den vision for storbytransformationen, der er beskrevet i det enkelte temaafsnit. 11

13 Det sker med udgangspunkt i Odense Kommunes eksisterende effektmålinger. Her anvendes de af byrådets og udvalgenes effektmål, som storbytransformationen har en direkte effekt på. Herudover suppleres målene af mål fra monitoreringen af storbytransformationen, der er udarbejdet af Bystrategisk Stab i samarbejde med Cowi. Der opstilles ikke målsætninger for effektmålene i Planstrategi 2015, da der er en række effektmål, der allerede er opstillet mål for i andre politikker og strategier, og derudover er der ved at blive udarbejdet målsætninger for byrådets effektmål. Der er ikke opstillet målsætninger for fagudvalgenes effektmål og for monitoreringen af storbytransformationen. 12

14 NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G : Storbyen Odense skal være en levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby, hvor vi dyrker de enkelte bydeles kvaliteter og samtidig fokuserer på at styrke storbylivet i bymidten. Det betyder, at vi i Ny Odense skal have plads til at leve livet i flere hastigheder, og at vi understøtter både de smalle og de inkluderende fællesskaber. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en levende storby med stærke fælleskaber Kritisk masse Kvalitet Samarbejde Målbare effekter L ivet, der leves mellem husene, er ligeså vigtigt for udviklingen af Odense, som den fysiske udvikling af byen. Storbytransformationen bliver kun en succes, hvis Odense i takt med udviklingen af den tætte by og en endnu bedre infrastruktur også bliver en mere levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby. En storby hvor der er plads til forskelligheder og hvor vi dyrker vores nære fællesskaber og vores fællesskab som odenseanere. Vi fokuserer derfor på at skabe en sammenhængende storby, hvor alle bydele kan bidrage, og hvor vi prioriterer den sociale sammenhængskraft, når vi udvikler nye boligområder. I storbyen Odense tager vi os af hinanden og arbejder sammen om byens udvikling, fordi det er gennem vores fællesskaber, at vi fremmer borgernes sundhed og sikrer byens sociale sammenhængskraft og bæredygtige vækst. Samtidig sætter vi spot på at udvikle storbylivet i den tætte by ved at styrke byens mangfoldighed og internationalisering, og ved at skabe en by i de unges billede, med mere byliv og flere store events. Storbyen Odense er den legende by, hvor vi prioriterer byens liv, fordi det gør Odense til en interessant storby, der er værd at besøge, bo i, fortælle om og være stolt af. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi vil bruge transformationen af Odense til at skabe stærkere fællesskaber og social bæredygtighed, og hvordan vi vil skabe en mere levende og oplevelsesrig storby. 13

15 UNDERAFSNIT 1 FÆLLESSKABER I STORBYEN DEN SAMMENHÆNGENDE STORBY En af Odenses særlige styrker er de mange velfungerende forstæder med hver deres særegne identiteter, hvor det gode liv leves i institutioner, foreninger, sportsklubber og andre fællesskaber. Siden 2007 har vi arbejdet med at styrke lokalsamfundene uden for bymidten gennem forstadspuljen. Det vil vi understøtte og udvikle yderligere, for at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. Det gør vi blandt andet igennem oprettelsen af community centre (bydelshuse), som er en blanding af sundhedshuse, forsamlingshuse, kulturhuse og medborgerskabshuse. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde på sundheds-, social- og kulturområdet og samspillet mellem kommune, foreninger og aktive borgere. Det første center åbner i Vollsmose i sommeren 2015, og der er planer om at etablere et community center i hver af Børn- og Ungeforvaltningens regioner. Fordi lokalområderne er forskellige, forsøger vi at understøtte forskellige fællesskaber. Vi tror på, der findes flere måder at fastholde og skabe nye fællesskaber på, og vil derfor arbejde for at styrke de enkelte bydeles særkender. En anden måde hvorpå vi styrker udviklingen af lokalområderne, er gennem vores velfærdseksperimentarier i Bolbro og Dalum, hvor netværk og samarbejde mellem frivillige, erhvervsdrivende og kommunen dyrkes for at styrke initiativ, deltagelse, stolthed, sammenhold, fællesskaber, omsorg og engagement i områderne. Her samarbejdes der med lokalområderne om udviklingen af den kommunale service og de kommunale faciliteter, ligesom der arbejdes med principper som eksempelvis borgerbudgettering, hvor lokalområdernes beboere bestemmer, hvad særligt øremærkede midler skal sættes af til. Mens forstadens lokalsamfund i dag er velfungerende, er der et særligt behov for at styrke storbyens liv og fællesskaber i den tætte by. Vi vil skabe en tæt bykerne med et specialiseret og mangfoldigt udbud af kultur, oplevelser, butikker og restauranter, hvor der er plads til rå og upolerede indtryk, og hvor der både er rum til inkluderende fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper og subkulturelle fællesskaber. Den tætte, mangfoldige by skaber ikke alene mulighed for at møde mennesker, der er forskellige fra os selv, men giver også en særlig mulighed for at finde sammen med mennesker, vi deler interesser med. Storbytransformationen skaber dermed et bedre grundlag for, at smalle subkulturer og interessefællesskaber kan overleve. Udviklingen af den tætte bys fordele og fællesskaber er en fordel for alle odenseanere, som altid skal have storbyens liv og muligheder inden for rækkevidde. 14

16 Vi er allerede i gang med at fortætte byen. Nedenfor kan man se hvordan befolkningstætheden er øget i Odense bymidte siden 2008: Udvikling i befolkningstæthed, Bymidte, Odense Kilde: Odense Kommune Data Pr km / / / / / / / / / / /2014 Samlet set udgøres den odenseanske storby af hele byen: Den tætte by, de nære brokvarterer og byens forstæder. Vores byområder skal løfte forskellige opgaver og komplementere hinanden. Når vi i stigende grad begynder at se på vores bydele, som nogen der kan noget forskelligt, stiller det samtidig krav til byens mobilitet og infrastruktur, som skal sikre en mere sammenhængende by og styrke vores odenseanske fællesskab. Dette beskrives nærmere i afsnittet Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet. BLANDEDE BOLIGKVARTERER Set over de sidste år bor vi stadig mere socialt opdelt i Odense. Vi bor i højere grad sammen med mennesker, der ligner os selv i forhold til uddannelsesbaggrund, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Det gælder både i områder, hvor der bor mange ressourcestærke, såvel som i mere udsatte boligområder. Det er naturligt, at vi gerne vil bo sammen med folk, der ligner os selv, men udviklingen udfordrer byens sociale sammenhængskraft og den tillid, der er så afgørende for vores vækst, fordi det bliver sværere at skabe inkluderende fællesskaber, hvis vi ikke i dagligdagen møder mennesker, der er forskellige fra os selv. For beboere i de udsatte boligområder kan det betyde, at det bliver sværere at bryde med den sociale arv, at klare sig godt i sin uddannelse og at få et job. Nedenfor kan man se et kort, der viser den sociale opsplitning i Odense i forhold til indkomstniveau: 15

17 Særlig høj indkomst Meget høj indkomst Høj indkomst Over gennemsnittet Under gennemsnittet Lav indkomst Meget lav indkomst Særligt lav indkomst Samtidig ved vi, at jo større efterspørgsel der er på nye boliger på grund af et stigende indbyggertal, desto større er risikoen for, at der skabes boligområder, med en bestemt slags boliger for en bestemt slags mennesker. Derfor vil vi arbejde for at udvikle blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den private boligsektor og de almene boligorganisationer. Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten. Samtidig vil vi placere og udvikle byrum og faciliteter, så de bliver brugt på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Dette vil blive indarbejdet i en ny boligstrategi, som erstatter boligpolitikken fra 2003 og blandt andet skal præcisere, hvordan vi gennem vores boligudbygning skaber en attraktiv mangfoldig storby med stor social sammenhængskraft. DEN MANGFOLDIGE OG RUMMELIGE STORBY I storbyen Odense bor der mange forskellige mennesker, med forskellige forudsætninger for at tage del i byens liv. Vi vil indrette byen, så alle får mulighed for at tage del i byens fællesskaber. Såvel ældre som handicappede kan have særlige mobilitetsudfordringer eller andre særlige behov og det er ikke alle, der vil eller kan være en del af den tætte storbys liv. Det vil vi tage højde for i udformningen af byens funktioner. 16

18 Det kan også være en udfordring for byens internationale ansatte, internationale studerende og udlændinge, samt efterkommere efter udlændinge at blive en del af byens liv. Der bor i dag udlændinge i Odense fra mere end 150 forskellige lande, som udgør tæt på en sjettedel af byens befolkning. Tallet er stigende, blandt andet fordi flere af byens uddannelsesinstitutioner og virksomheder er særligt gode til at tiltrække internationale studerende og medarbejdere. Det er en værdifuld ressource, som vi skal iscenesætte for at skabe en mere levende og spændende by og samtidig skabe vækst. Nedenfor kan man se udviklingen i andel indvandrere og efterkommere i Odense Kommune: Udvikling i andel indvandrere og efterkommere Kilde: Odense Kommune Data 16% 15% 14% 13% 12% 01/ / / / / / / / / / /2014 Byer, der prioriterer mangfoldighed og er tolerante og åbne, er samtidig mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige. Kulturel mangfoldighed kan blandt andet bidrage til et mere varieret og interessant kultur- og restaurationsliv. Samtidig vil en stærkere international profil styrke tiltrækningen, og fastholdelsen af internationale virksomheder og talent, og gøre det nemmere at tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft, hvilket beskrives nærmere i afsnittet Ny Odense: En konkurrencedygtige storby. For at de internationale ansatte og studerende og de mange herboende udlændinge bedst kan bidrage til byens liv og fællesskaber, kræver det en endnu bedre modtagelse og integration af nye odenseanere, end vi har i dag. Herunder at vi kan finde jobs til nyansattes partnere, at vi kan medvirke til at skabe et stærkere og mere integreret internationalt miljø, og lettere adgang til byens sociale og kulturelle liv, såvel som til kommunens service. En storby har også sociale udfordringer og skal finde plads til udsatte grupper. Vi vil sikre, at storbyen Odenses fokus på vækst ikke bliver på bekostning af byens sociale bæredygtighed. Derfor er socialt inkluderende fællesskaber et vigtigt element, når vi udvikler byen. Vi tager hånd om de udsatte, så de kan bidrage til byen med de ressourcer de har. Det betyder for eksempel, 17

19 at vi ikke gemmer misbrugere væk, men sørger for at de bliver en del af bybilledet på en god måde. Derfor har vi i samarbejde med Fyns Politi, Cityforeningen og vagtselskaberne udviklet en model, hvor alle parter inddrages i samarbejdet om at udvikle hellesteder for byens udsatte, med målet om at skabe en tryg by for alle. UNDERAFSNIT 2 DEN LEVENDE STORBY Når vi fortætter Odense, skaber vi en større kritisk masse og dermed grundlag for mere byliv. Det giver os nye muligheder for at skabe interessante byrum og multifunktionelle områder og det betyder samtidig, at der bliver flere mennesker på gaderne, at flere går og cykler, og at restauranter, caféer, butikker og kulturinstitutioner i de områder der fortættes, får et større kundeunderlag. Mere byliv skaber mere byliv, fordi det er trygt og rart at være, hvor der er andre mennesker. En fortætning af byen og optimale byrum skaber imidlertid ikke den levende og oplevelsesrige storby alene. Vi skal sikre, at rammerne bliver fyldt ud, og rammerne for den levende storby udgøres af alle Odenses bydele, som tilsammen skal tilbyde et varieret udbud af liv og oplevelser i hele byen. Det betyder ikke, at der skal være det samme byliv og de samme tilbud i hele byen. Nogle former for liv og oplevelser kan kun udfoldes i den tætte bymidte, hele Odenses og Fyns fælles mødested, hvor forudsætningerne for at skabe mere byliv er bedst, fordi det er her, der er mest byliv i forvejen. KULTUR OG EVENTS Storbyen Odense skal være kendt som en levende og dynamisk kultur- og oplevelsesby i Odense, på Fyn, i resten af Danmark og i udlandet. Odense har allerede i dag et rigt og mangfoldigt kulturliv, der bevæger og begejstrer byens borgere og besøgende, og skaber meningsfulde fællesskaber og oplevelser for både de smalle subkulturer og de brede fællesskaber. Vi har videns- og kulturformidlende institutioner, festivaler og events af forskellig slags og størrelser, og til mange forskellige målgrupper. Inden for de senere år er paletten af kulturtilbud blevet udvidet betragteligt og stadig flere er på vej: Odeon, byens nye hus for musik, teater og konferencer, skal være med til at skabe rammerne for endnu flere og bedre oplevelser for odenseanerne og byens besøgende. Og musikfestivalen Tinderbox bliver et fyrtårn i det danske festivallandskab, der skal være med til at øge kendskabet til byen nationalt og internationalt, og styrke oplevelsen af Odense som en by hvor der sker noget. I Odense Kommune arbejder vi med kultur og events på forskellige, men sammenhængende niveauer: For det første ud fra kunstneriske og kulturelle kriterier, hvor vi lægger vægt på, at byens kulturtilbud skal ville noget de skal flytte, udfordre, bevæge og begejstre, og der skal være noget for enhver. Vi understøtter den selvgroede og skæve brugerskabte kultur, som er med til at skabe storbylivet. For det andet arbejder vi for at skabe og tiltrække store markante events og oplevelser i vores offentligt-private partnerskab, Odense & Co. Målet er at øge det nationale og internationale kendskab til Odense, forbedre byens image, og øge borgernes stolthed. Samlet set skal det skabe et attraktivt miljø at bo, arbejde og have virksomhed i, og skabe vækst gennem 18

20 tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder og arbejdspladser. I storbyen Odense vil vi understøtte, at odenseanerne og byens gæster får en endnu større mangfoldighed af kultur og oplevelsestilbud: Fra den smalle og nørdede kunstoplevelse og den lille selvgroede festival til de store events, der skaber bred opmærksomhed. Men vi vil også stille større krav til institutioner og arrangementers bæredygtighed. Det betyder, at vi vil have fokus på arrangørernes evne til at sikre egen og ekstern finansiering, til at samarbejde med andre aktører i partnerskaber, og til at markedsføre deres arrangementer intelligent. Samtidig vil vi gennem samarbejde gøre vores til at understøtte gode idéer og minimere myndighedsbehandlingen, når kulturiværksættere vil gennemføre nye gode projekter. I arbejdet med kultur og events vil vi udnytte den fysiske transformation af Odense ved at arbejde ud fra princippet om kritisk masse og placere større kulturinstitutioner og arrangementer strategisk, hvor kundeunderlaget er eller har potentiale for at blive størst, og hvor de kan bidrage til at skabe mest muligt byliv. Samtidig vil vi understøtte den mentale transformation ved at tiltrække store events, så odenseanerne oplever, at Odense kan og vil. DEN LEVENDE STORBY I DE UNGES BILLEDE Vi har i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner et særligt fokus på at skabe en levende by for byens unge og studerende. I disse år bliver der flere unge i Odense, og den gode studieby er med til at tiltrække og fastholde det talent vi skal leve af i fremtiden. Byens unge er en bylivsgenerator, som er med til at skabe et mangfoldigt og blomstrende byliv, alle odenseanerne kan få glæde af. Indsatsen med at skabe en levende by for de unge starter allerede i folkeskolen. Som kommune ønsker vi at åbne skolen mod omverdenen, for at styrke de unges faglige kompetencer, og for at målrette deres energi og motivation mod den ungdomsuddannelse og de jobmuligheder, der er de rigtige for dem. Vi vil vise Odenses unge den pallette af muligheder, som storbytransformationen og byens vækst byder på, så flere vælger at blive boende i Odense efter endt uddannelse. Det gør vi ved at skabe en tættere kobling til ungdomsuddannelser og virksomheder, blandt andet via campusmiljøer for folkeskole og ungdomsuddannelser, og ved at sætte fokus på iværksætteri og entreprenørskab, så vi dyrker de unges talenter, og overgangen til uddannelse bliver lettere for flere. Også for de unge, der går på ungdoms- eller videregående uddannelser, vil vi gøre en særlig indsats. Vi har en boliggaranti for studerende. Og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, frivillige og forskellige private aktører, er der blevet skabt et nyt studenterhus i bymidten, samt flere større events som eksempelvis gadefestivalen Karrusel, der er særligt rettet mod byens studerende. Et interessant og oplevelsesrigt byliv er afgørende for studielivet og for den opfattelse de studerende får af byen, mens de bor her. Derfor arbejder vi løbende for at udvide tilbuddene til byens studerende. Vi er dog samtidig opmærksomme på, at studiebyen ikke må blive et parallelsamfund for studerende på gennemrejse. Vi ved, at Odense især har mulighed for at fastholde og tiltrække borgere 19

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Arbejder for Odense STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Den absolut største udfordring for Odense lige nu er, at vi mang ler arbejds pladser. Det er vigtigt at de kommende års byggerier giver

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Storbykultur 06-10-2014. Sagsnr. 2014-0038979

Storbykultur 06-10-2014. Sagsnr. 2014-0038979 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen NOTAT Storbykultur København som storby København har som landets største by og som Danmarks hovedstad et naturligt udsyn og orienterer sig ud over byens

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Kan vi tænke større - sammen?

Kan vi tænke større - sammen? Kan vi tænke større - sammen? Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA 23. september 2014 Creo Arkitekter A/S Medlem af Danske Ark www.creoarkitekter.dk Afhængighed Hvem trækker

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere