ii o Ontario Council of University Libraries Digitized by the Internet Archive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ii o Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarkshistorie03barf Digitized by the Internet Archive"

Transkript

1

2

3

4

5 ii o Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries

6

7 DANMARKS HISTORIE FRA 1625 TIL 1660.

8 Tredelt er Nordons stamme, men roden er kun én. og kronens løvtag samler tilsidst hvær stammens gren. Sdeu (lin il 1S41. Fvcd, Hurfod. Da skal det frie, mægtige Norden føre til sejer folkenes sag! fehr. ls4-i. P. C. Ploug.

9 DANMARKS HISTORIE FRA 1536 TIL 1670 VED FREDERIK BARFOD. TREDIE BIND: FRA 1625 TIL Hellere. den bageste ad vejen til Kalmar end den forreste ad vejen til Hamburg (Berlin)! ««^ ^ 'i> }1 ", ^ ^ KØBENHAVN 1892, KARL SCHONBERGS FORLAG, TRYKT HOS NIELSEN OG LYDICHE.

10 ^SITY OF TO?.^ Ingen glemsel! mindes skal fædres sejre, fædres fald, Brunkebera; med Fredrikshald! St. St. Blicher. X>L ÅtL. 3

11 5. Kristian den fjærde. 2det afsnit (162o-48l. 59. Kejserkrigen, indledning; forholdene i Tyskland (kong Kristians lyst og rigsrådets ulyst til at blande sig i dem); forholdet til Sverrig; Kristian IV. vælges til krigsflverste i den nedersachsiske kreds. Vi havde haft tolv forholdsvis lykkelige fredsår, men»fra denne tid begynder en fatal periode i den danske historie«, siger Holberg, ja en så»fatal«, at alle vore senere ulykker vel egentlig have sin rette rod i den. Forst må vi kaste et blik på de ydre forholdes udvikling, hvilket vi bede sammenholdt med vort oode stykke (s ). Johan Hus var brændt (se»danm.s hist. fra 1319 til 1536«, s. 406), men det kirkelige røre blandt hans landsmænd, bohmerne, var ikke dermed kvalt. Striden i selve folket var stående i et par hundredår. De bohmiske protestanter havde dog storre eller mindre trosfrihed under de skiftende regeringer, og efter megen kamp havde de 13. juli 1609 i det såkaldte majestætsbrev atter fået den stadfæstet af kejser Rudolf. Kejser Malias, som 1612 fulgte sin broder på tronen, holdt dog ikke altfor samvittighedsfuldt over dette Danm.s hist nn

12 850 Kristian IV. brev, og, da han 1617 fik sin fætter Ferdinand kendt for Bohmens konge, vare udsigterne for trosfriheden alt andet end lovende; ti den morke og indesluttede Ferdinand var opvåkset blandt jesuitterne i Ingolstadt og hadede med et grundigt had alt, hvad der stred imod disses lærdomme. Ærkebispen lod nu en luthersk kirke nedrive; bohmerne klagede forgæves til kejseren; altså rustede de (maj 1618) og udjoge alle jesuitterne. Endnu samme år udbrød også borgerkrigen, der snart bredte sig til hele det tyske rige, som den i treti år hærgede {^treti år skrigen^). D. 10/20. marts 1619 døde kejser Matias, og d. 18/28. avg. valgtes Ferdinand på rigsdagen i Regensburg til Tysklands kejser. Allerede elleve dage tidligere havde dog stænderne i Prag erklæret ham for afsat som Bohmens konge og valgt kurfyrst Frederik af Pfalz i hans sted. Herved Var det, at kampen fik et storre område, og snart blev den fra en bohmisk til en tysk borgerkrig. Ti i maj 1608 havde Tysklands protestantiske fyrster, opskræmmede af den våldshandling, som havde overgået den lutherske rigsstad Donauworth, under den nævnte kurfyrst Frederik sluttet sig sammen i en»union«til fælles forsvar, og i juli næste år havde i Wiirzburg papisterne indgået den såkaldte»hga«mod protestanterne. Deres hoved var hertug Maksimilian af Baiern. Pfalzeren havde efter nogen betænkelighed, på sin kones ord, med kyshånd modtaget kongevalget; han fandt også understøttelse hos enkelte tyske småfyrster, men hans kongedomme varede kun lidt over et år, da hans hær ^^^^ 1620 led et fuldstændigt nederlag på»hvidebjærget«ved Prag, og han selv flygtede til Hofland, erklæret i rigets akt og fratagen sit kurfyrstendomme. Kejseren og den med ham forbundne liga havde nu fået blod på tand, og ikke alene i

13 Indledning til kejserkrigen (Bohmen osv.). 851 Bohmen og Pfalz fore de fræm med stor grusomhed. Det var klart, at det gjaldt alle de protestantiske herrer, ja, at det gjaldt trosfriheden i hele Tyskland. De små protestantiske fyrster vare nær ved at bukke under, skont Ernst af Mansfeld og Kristian (den yngre) af Braunschweig stadig holdt krigen gående, i hvor tit de end bleve slagne. Fra England kunde de ingen hjælp få : dertil var kong Jakob altfor fredsommelig, skdnt det var hans svigerson, der var jaget bort både fra sin nye krone og sit gamle kurfyrstendomme. Fra Nederlandene heller ingen, ti her måtte man endnu for sin uafhængighed kæmpe på liv og død mod det stolte, mægtige Spanien. Sverrig var endnu stadig i krig med Polen og vidste kun lidt, hvor længe freden med Rusland kunde vare. Af de protestantiske lande var det da kun Danmark, som man mulig kunde vænte nogen virksom hjælp fra. Kristian IV. havde modtaget en mængde forbundsforslag både fra kejseren og fra de protestantiske fyrster havde han gennem kurfyrst Johan Sigismund af Brandenburg fået en opfordring til at træde ind i»den protestantiske union«, men havde afslået den. Ligeledes ethvært følgende forslag, således 1619 indbydelsen til at mødes med de evangeliske herrer og stænder i Miihlhoim. Han havde hidtil ikke villet binde sig ; han havde hidtil fulgt en varsom, selvstændig politik. Han havde også grunde nok til ikke at tage nogen altfor rask beslutning. Men 1621 fik han ulykkeligvis sin son Frederik valgt til koadjutor i Bremen og 1622 til koadjutor i Verden; 1622 fik han ligeledes sin son Ulrik valgt til koadjutor i Schwerin; og 1623 og 1624 rykkede de endog op til biskopper, hvær i sit stift. Nu bleve mådehold og varsomhed ham stedse vanskeligere og modbydeli«(u'o. Rentrykt 3o,j iggi. 55*

14 852 Kristian IV. Han var protestant, og som sådan måtte protestanternes sag ligge ham på hjærte: den simpleste selvopholdelsesdrift måtte sige ham, at, var lutherdommen forst kuet og knust i Tyskland, vilde dens dage i Danmark (Norden) snart være talte. Han var desuden, desværre! hertug i det nedersachsiske Holstein,, altså tysk rigsfyrste; to af sine sonner, bægge endnu drenge, havde han, som sagt, fået valgte til bisper i tyske stifter, der tilsammen vare storre og rigere end Holstein, altså afgave en klækkelig århg indtægt: og her var drengenes fader selvfølgelig den, der styrede og rådede i deres sted. Og muligt kunde disse besiddelser yderligere udvides. Ja, i slutningen af 1624 blev jo sonnen Frederik valgt til koadjutor i Halberstadt. Selv når man bortså fra hans lutherske stade og han var virkelig en ivrig lutheraner- kunde han altså som sine sonners fader have opfordring nok til at stille sig på protestanternes side. Han havde i januar 1621 i Segeberg samlet om sig alle de nedersachsiske og en del andre fyrster (iblandt hvilke den udjagede kurfyrste af Pfalz), og her enedes man om, at enhvær af fyrsterne burde hværve og ruste. Og denne beslutning stadfæstedes i april på kredsdagen i Liineburg, hvor man dog tillige enedes om ved bededage at afvende faren. Det gjaldt selvfølgelig kejseren og hans liga. Om de bevillinger til rustning, rigsrådet samme år gav ham. samt om dets opfordring til forbund med adskillige magter, henvise vi til s På mødet i Horsens vedtog rådet 7/17. jan at støtte ærkebispen af Bremen, Johan Frederik af Gottorp, med to tusinde fodfolk, når»fyrstendommerne«, som det kommer mest og næst ved, gore»ligeså stor assistens i det ringeste«. Ligeledes havde de syv rigsråder (Kristian Friis, Oluf Rosensparre til

15 Iiidledn. til kejserkdgeii (kongens og rigsrådets stemning. 853 Skarhult, Æske Brock til Gammelestrup, Kristen Holck til Hojgård, Jakob Ulfeld til Kogsbølle, Albert Skeel til Fusingø og Holger Rosenkrantz), med hvem han fra 10/20. til 15/25. marts holdt møde i Odense, ifølge Slange været enige med ham om, at man burde yde Nederlandene et rentefrit lån af syvti tusinde rdl. under deres fortsatte kamp for trosfriheden; &t man skulde komme den nedersachsiske kreds til hjælp med tre hundrede ryttere og et par kompagnier fodfolk; at kongen skulde slutte forbund med Liibeck, Hamburg, Bremen, Wismar, Rostock og Stralsund: og at flåden skulde holdes i god stand, vel forsynet med alt, hvad som krævedes til rigets forsvar. Men, i hvor hojt det end havde talt om at»komme den sande kristen menigheds velstand til hjælp«, så rigsrådet dog grumme nødig, at kongen kastede sig i >den hojeste fare«ved en krig med kejseren. Der siges endog, at det på herredagen i Odense (septb. 1623) bebrejdede ham, at han på den kredsdag, som afvigte ^ var trådt sammen i Braunschweig, havde lovet sine trosfæller at komme dem til hjælp med segs hundrede ryttere og tre tusinde fodfolk (hvilke også bleve sendte), da han ved egenmægtig at give et sådant løfte havde handlet imod håndfæstningen. Kongen skal da have ment, at i så fald burde håndfæstningen hæves, men den nysnævnte Albert Skeel, lensmand i Ribe (f. 1572, ), skal dertil have udbrudt: > Sådant skal aldrig ske, om så hestene skulle gå i blod til knæerne!«da, fortæller man videre, skal kongen have draget sit.sværd, men Skeel ligeledes have draget sit med de ord:»her er et andet, og det er lige så godt!«hvorpå Skeel fik sin afsked som rigsadmiral. (Erslev godtgor dog, at han allerede fik den på mødet i Horsens, så, hvis det skarpe ordskifte virkelig har fundet sted, må

16 854 Kristian IV. det sagtens have været her. Holberg mener, at det var på herredagen i København at Skeel»stillede sig trodsig an imod kongen«.) Vist er det kun, at rigsrådet fra forst til sidst var meget imod krigen. Kristian havde i de sidste segs år rustet, mæglet og atter rustet. Der var udskrevet skat på skat både af land og by for at holde flåden ret i stand og hværve fremmede tropper truede den hårde Tilly med at tage vinterkvarter i Nedersachsen,»da kejserens soldater ikke ere paradisfugle, som kunne leve af luften <. Da forhojedes unionshjælpen mellem Danmark og» hertugdommerne <; til det dobbelte. Selv frygtede Kristian dog mindre for kejseren end for Sverrig, og hans frygt for et angreb fra denne side var langtfra ugrundet. Men endnu mere ængstede ham dog den tanke, at, hvis han selv sad stille under den tyske kamp, kunde måske Gustaf Adolf kaste sig ind i den og foruden ros og ære høste alle sejrens frugter : magt og indflydelse. Ti der var virkelig mange i Tyskland, der foretrak Gustaf Adolf fræmfor Kristian som fører og frelser, og han selv var ingenlunde utilbojelig til at overtage et sådant hværv. Man havde både 1614 og 1620 søgt ham om hjælp, og det var egentlig kun krigene med Rusland og Polen, der havde afholdt ham fra at efterkomme bonnen. Nye opfordringer fik han 1623 og og bægge gange var han villig, men han krævede, at Holland, England og de tyske fyrster skulde støtte ham, og herom kunde de ikke blive enige. England så helst, at Kristian påtog sig hværvet, eller, hvis han ikke vilde gore det ene. at da han og Gustaf Adolf gik i fællig. Men forholdet mellem de to naboer var langtfra det bedste. Det havde været godt, ja tilsyneladende

17 Indledning til kejserkrigen (forholdet til Sverrig). 855 helt venskabeligt, skont ret tillid havde den ene aldrig haft til den anden, og Gustaf Adolf havde jævnlig advaret sine mænd for»vor gamle avindsmand jydekongen«. Han havde desuagtet flere gange foreslået Kristian et forbund, som denne dog ikke kunde gå ind på, da han så samtidig vilde komme i krig med Polen og måske tilhge med Spanien. Derimod havde han tilbudt sin mægling. Og at denne var ærlig ment, synes iblandt andet at fræmgå deraf, at han 1617 tillod en hollandsk flåde at gå igennem Øresund, Sverrig til hjælp, mens han (se s. 722) vilde have modsat sig, at en spansk flåde gik samme vej for at hjælpe Polen. På grænsemødet i Ulfsbæk enedes Kristian Friis og Aksel Oxenstjerna (12/22. febr. 1619) om, at»intet af rigerne vilde indgå i noget eller se igennem fingre med noget, som i nogen måde kunde komme det andet til skade«; men Gustaf Adolfs egentlige tanke gik man ikke ind på: enten et forbund alene mod kong Sigismund af Polen for at hindre»det påfviska afguderiets utspridning och dessa norrlændiska rikens okkupation«, eller et forbund»emot alla den evangeliska kristenhets fiender«, i hvilket >alle evangeliske potentater, princer, furster och repubhker, begripas måtte«. Fjorten dage senere modtog Kristian i Halmstad et besøg af Gustaf Adolf og hans moder, som varede i fem dage (s. 723), og man omgiks fra bægge sider hinanden med stor og vistnok oprigtig hjærtelighed ; men man kom dog ikke videre, og lidt efter lidt svandt hjærteligheden. Kristian blev mere og mere ængstlig og ærgerlig over ethvært fræmskridt, som Gustaf Adolf gjorde hinsides Østersøen, og, da denne 1621 belejrede Riga, udbrød han:»gud forbyde, at han skulde tage den!«ligefuldt lod han 1621 og 1622 Holmens sjef Sten Willumsen (Rosenvinge)

18 856 Kristian IV. lægge sig i Øresund med fem skibe for at hindre nogle engelske skibe, som skulde bringe hværvede tropper til Polen, i at landsætte dem, og et sådant skib, som virkelig kom. blev ikke alene afvist, men ført femti mile vesten for Lindesnæs, inden det fik lov at slippe sin vagter. Men enhvær tilvækst i Sverrigs magt gjorde det jo altid vanskeligere for Danmark-Norge at holde det stangen. Hans frygt for Sverrig var så stor, at han lod ise i gravene om København for at sikre sig mod en overrumpling. Ligefuldt blev 1622 Gustaf Adolfs svigermoder modtagen med stor gæstvenlighed af kong Kristian, og han ledsagede hende selv fra Antvorskov til Kronborg. Men siden var der kommet adskillige kurrer på tråden. Bægge gjorde de jo krav på herredommet over Østersøen, og der var flere vilkår i knærødfreden, om hvis rette mening man ikke kunde enes. Det var lutter småting, tildels endog latterlig små, men de havde dog den virkning, at man fra bægge sider vedblev at smådrille hinanden og på bægge sider trak tropper sammen på grænsen. Mere end én gang kunde det derfor se ud til alt muligt. Den ene nabo så skæft til den anden, og den ene mistænkte stadig den anden for at holde med hans fjender trak det fra bægge sider svært op til krig, og fra dansk side var det et hovedsporgsmål, om ikke Gustaf Adolfs påtænkte angreb på Danzig var et indgreb i Danmarks herreret over Østersøen. Sluttelig blev dog uenigheden slettet ved et nyt møde, som deres sendemænd (Kristian Friis, Æske Brock, Kristen Holck og Jakob Ulfeld: Aksel Oxenstjerna, Bo Ribbing, Gabriel Oxenstjerna og Lindorm Ribbing) holdt i Knærød og Ulfsbæk fra 20/30. maj til f^' Af hvad art klagerne og de gensidige drillerier vare, kan skonnes deraf, at svenskernes vigtigste (i øv-

19 Indleduing til kejserkrigeu (forholdet til Sverrig). 857 rigt fuldt grundede) klage på mødet var noget nær den, at man undertiden på den danske grænse stansede, undertiden tilbageviste, de svenske poster og brevdragere under påskud af frygt for pesten, som dog hværken fandtes i Småland eller Vestergøtland, hvorimod man i Øresund gennemrodede alt godset på de svenske skibe, som kom fra Stokholm og Norrkøping, hvor dog pesten»starka pestilentien«(se s. 843) netop rasede med stor våldsomhed. Fra dansk side klagede man derimod over, at Gustaf Adolf krævede udførselstold af sine undersåtter for alt, hvad dé udførte til Danmark og Norge, og således krænkede den gamle handelsfrihed mellem landene, der var hævdet i stettinfreden. Desuden kævledes man i flere dage om, hvorvidt det ene rigsråd skulde kalde det andet»velbyrdigt«eller»velbårent«! Det vigtigste udbytte af mødet var da dette, at Kristian fik fuld sikkerhed for, at han vilde have ryggen fri, hvis han vendte sig mod kejseren. Men, hvad der efter langvarige underhandlinger med England og Holland i slutningen af 1624 foresloges ham fra svensk side: et forbund med Sverrig, så krigen førtes med to hære, en dansk på vestsiden og en svensk på østsiden, hvær på tyvefem tusinde mand, kunde der slet ikke være tale om: Kristian var helst fri for et sådant stalbroderskab. Havde han kunnet enes med Gustaf Adolf om et fælles optræde, vilde dog alt have stillet sig helt anderledes og langt bedre; men han havde hværken polittisk klarsyn eller fordomsfrit hojsind nok til at modtage Gustaf Adolfs fræmrakte hånd. Hertug Kristian den ældre af Liineburg havde på grund af sin alder frasagt sig posten som kredsøverste

20 858 Kristian IV. for den nedersachsiske kreds. Altså skulde der vælges en ny kredsøverste i hans sted. På rådsmødet i København slog kongen på, at man skulde komme protestanterne i Tyskland til hjælp, men rådet svarede ham (11/21. febr. 1625):»Vi befinde så vigtige prægnantes rationes og fast evident højeste fare, dersom kgl. maj. sig udi noget forbund eller offentlig krig imod kejseren og hans majestæts liga og adhærenter sig skulde indlade, at vi os ikke kunne understande dertil at råde, efter at vi det ikke vide for Gud, hans kgl. maj. og voris fæderneland at forsvare.«derimod var rådet villigt til at yde den engelske konge et hundred tusinde rdl. (ja strags etter to hundred tusinde), som han kunde lonne folk med, når han vilde krige mod kejseren. Desuden rådede det (!^-^^), at man af alle kræfter skulde styrke både hæren, flåden og fæstningerne, for om nogen fare fra hvilken som helst side skulde true fædrelandet. Men Kristian vilde selv have krig, og han vilde være kredsøverste i hertug Kristians sted. På kredsdagen i Braunschweig fik han ved hvær af de to afstemninger ikkun segs stemmer af tolv, og valget måtte altså udsættes. Men så forestod kredsdagen i Lauenburg. Kristian vilde selv deltage i den og vilde gore rejsen did over småøerne, men måtte for storm og uvejr vende om. At han dog havde vendt helt om! Men tillands nåede han desværre kredsdagen, og den valgte ham d. 25te marts til kredsøverste. Dermed var loddet kastet, det skæbnesvangre lod! Kejseren gjorde selvfølgelig indsigelse imod, at man til en sådan post havde valgt en fremmed fyrste, om han end samtidig som Holsteins hertug var et stemmeberettiget medlem af kredsen; men til disse indsigelser tog man intet hensyn; lignende valg havde jo tidligere fundet sted uden indvending; også

21 Kristian IV". bliver nedersachsisk kredsøverste. 859 Kristian III. havde været kredsøverste, ligesom senere hertug Adolf af Gottorp. Hvad enten han stillede sig på et religiøst eller et polittisk stade, måtte det åbenbart være kong Kristian af vigtighed, at det protestantiske Nordtyskland ikke blev lænkebundet, og for så vidt gjorde han ret i at attrå og modtage valget og krigen, hvis han havde rimelig udsigt til ene at kunne gennemføre den; men det havde han ikke, og derfor var hans beslutning forvoven, for ikke at sige letsindig og dumdristig. Han havde rigtignok løfter både fra den ene og anden fremmede magt. men intet af dem blev holdt. Det eneste forbund, han trygt havde kunnet stole på, havde han jo selv skudt fra sig. Han vilde ikke kæmpe sammen med Gustaf Adolf, og, da der meddeltes ham, at denne mulig kunde optage kampen alene, udbrød han med hæflighed:»det skal djævelen forbyde ham at gorel«og»dermed gik han så ene på«. Tyskerne vare altid indbyrdes skinsyge, og hværanden af hans tyske»venner«faldt troløst fra i farens stund. Holland, Frankrig, England og Brandenburg havde lovet ham pengehjælp, men de fleste udebleve så godt som helt med den. Jakob Ulfeld og Kristen Sehested afsluttede ~~^" 1625 i Haag et nyt forbund med England og Nederlandene. I dette lovede hans engelske systerson, kong Karl, ham tre hundrede tusinde gylden månedlig, når han førte tyveåtte tusinde fodfolk og åtte tusinde ryttere i marken; men der kom strags vanskeligheder ved betalingen, og af løftet»blev lidet eller snart intet efterkommet«. Nederlænderne derimod, som havde forphgtet sig til tyve tusinde kroner månedlig, betalte dem næsten»stedse til rette tid og sted«. Værst var det dog, at han ikke havde sit folk med sig. Adelen her hjemme var uvillig og vran-

22 860 Kristian IV. ten over krigen og de mangehånde byrder, som den nødvendig medførte. Den vedblev til det sidste at påstå, at det var hertugen af Holstein (stundmn lagde den»slesvig«til), som førte krig, men ikke kongen af Danmark. Når man lægger alt dette sammen, har man let ved at fatte, at det gik, som det kunde, men ikke som det skulde; og det er kun en dårlig trøst, at den ulykkelige krig på ethvært af sine blade bringer os hæderlige vidnesbyrd om kongens personlige mod. 60. Kejserkrigen, 1ste afsnit; ulykken ved Hameln; Mansfelds nederlag; Lertugen af Liinebnrgs forræderi; slaget ved Lutter am Barenberge; de tyske fyrsters frafald; rådsmøder i Kolding, Eøbenhavn osv.; landdag i Kiel; rigsdag i Odense; stemningen i Holstein og i Danmark. Kristian IV. indsatte sin ældste, tyveårige son, prins Kristian, der for længe siden var valgt og hyldet som tronfølger både i Danmark og Norge, til regent under sin fraværelse, men stillede ham dog (3/13. maj) kansler Kristian Friis, rigsadmiral Klavs Då og rigsråd Kristen Tomesen (Sehested) som rådgivere ved siden. Endvidere bød han Anders Bille, Tage Thott og Kristoffer Ulfeld, hvis noget fjendtligt skulde foretages mod landet, da at have flittigt tilsyn sådant at afværge og hindre. Og d. 9/19. maj 1625 brød han op fra Frederiksborg. Med femten tusinde fodfolk og ti tusinde ryttere, mest hværvede tyskere og skotter, rykkede han derpå ind i Tyskland, hvor syv tusinde kredstropper stødte til ham, da han d. 7/17. juni gik

23 Kejserkrigen; ulykken ved Hameln. 861 over Elben, så hans hær udgjorde nu i det hele tretito tusinde mand. Uden sønderlig modstand drog han fræm, men en måned efter indrykningen havde han et uheld, som blev skæbnesvangert for hele felttåget. D. 20/30. juli ved solsæt styrtede hans hest med ham ned af Hamelns våldbakke, i en dybde af tyveni fod. Hesten brækkede halsen, og kongen lå i to dage målløs, svævende mellem liv og død. Livet sejrede dog, men endnu et par dage måtte han ligge, og i fjorten dage var han ude af stand til at føre sin hær. Denne stund nyttede ligisternes overgeneral, flæmingen grev t'serclaes Tilly, til at rykke fræm med sine treti tusinde vilde krigere, der vare lige så gamle i håndværket, som de vare rovlystne og blodtorstige. Kristians generalitet, hvis hoved var kredsgeneralen hertug Frederik Ulrik af Braunschweig, havde derimod tabt både sans og samling: det bad Tilly om en våbenstilstand, og, da denne selvfølgelig blev nægtet, slæbte det den syge konge med sig og gjorde et tilbagetag fra den af kongen valgte fordelagtige stilling, et tilbagetag, der nærmest lignede en ilsom flugt. Uden at der løsnedes et skud imod ham, satte da Tilly sig strags i besiddelse af alt, hvad der var rommet, men, da Kristian d. 7/17. avg. atter selv overtog befalingen, tilfojede han sin modstander så følelige tab, at Tilly fem uger senere, 14/24. septb., i huj og hast måtte trække sig tilbage fra det Nienburg, som han i tre uger med så stor kraft havde belejret. Den belejlige tid for et virksomt angreb var imidlertid gleden kongen af hænderne, ti nu nærmede sig også kejserens egen overgeneral, fyrst Albrekt v. Walleiisteiii, med en mægtig hær. Ligefuldt kæmpedes der i efterhøsten mangen en blodig kamp med vækslende held, inden

24 862 Kristian IV. man i novb. sluttede en våbenstilstand på tre måneder. Under denne var det, som vi alt have set, at Kristian i Haag fornyede forsvarsforbundet med England og Nederlandene. Næste år, 1626, bragte kun nye sorger og skuffelser. Den æventyrlige grev Peter Erust af 3Iaiisfeld, der havde kæmpet med ære for pfalzgreven på Hvidebjærget, var en af Kristians troeste og tapreste forbundsfæller: men han vilde altid helst gå på egen hånd og led derfor d. 15/25. april et fuldstændigt nederlag ved Dessau, hvor tre tusinde af hans atten tusinde mand bleve liggende på valpladsen, og femten hundrede bleve Wallensteins fanger. Af de tyske fyrster, som havde sluttet sig til kongen, blev den ene forræder efter den anden, da de lige så meget ængstedes for, at lian skulde sætte sig for fast i Nordtyskland, som for kejserens overmagt. Men den, der viste de andre vejen, var kongens egen kødelige fætter og hans kampfælle fra kalmarkrigen, hertug (jeorg af Liiiiebiirg. Derfor skrev Kristian også 7/17. marts 1626 til ham:»djævelen turde vise vor frelser hele verden og love ham den, hvis han vilde tilbede ham ; hvorfor skulde han da ikke også kunne vise et menneske den? Hermed befalendes dig til alles retfærdige dommer.«den ved Dessau sprængte Mansfeld trak sig strags ind i Brandenburg, fik atter en hær bragt på benene, forenede sig med Johan Ernst af Sachsen- Weimar og rykkede ind i Schlesien. Her blev Johan Ernst stående, mens Mansfeld drog videre. Men Wallenstein, som ængstedes for kejserens arvelande, drog rask efter ham, fulgte ham også i hælene ind i ]\Iåhren og Ungern og trængte ham således, at han tilsidst opgav sin ødelagte hær for over Konstantinopel at gå til kong Karl i England, Kristian IV.s systerson og pfalzgrevens

25 Tyskernes frafald; slaget ved Lutter a. B. 863 svåger, og søge hjælp dér. Men han nåede ikke langt ind i Bosnien, inden døden i novb. indhentede ham. Under idelige fræm- og tilbagerykninger i en våldsom hede var Kristians hær udmattet. I det hårdt medtagne land savnede den tilstrækkehge levnedsmidler, men især brød og kød, og desuden drikkeligt vand ; den hjemsøgtes og udtyndedes af skrækkelige sygdomme; og ved det ene som det andet slappedes mandstugten. Skont han kun havde tyve tusinde fodfolk og åtte tusinde ryttere at sætte mod Tillys firti tusinde mand. måtte der altså voves en kamp. hvis man ikke foretrak en tilbagegang uden kamp, en halvvejs flugt gennem en farlig snævring mellem skovklædte hojdedrag. På bægge sider havde man flere gange stillet sig i slagorden, men kongens omgivelser havde stadig frarådet et slag; og Tilly havde endnu heller ikke ret haft mod derpå, ti, skont også han led meget ved savn og anstrængelser, indså han dog godt, at kongens hær måtte lide endnu meget mere. Et par gange var det dog kommet til mindre sammenstød, og i et af disse var kongens bagtrop sprængt. Endelig, det var torsdagen d. 17/27. avg., kom det til slaget ved Lutter am Barenberge. Det begyndte så småt kl. 8 om morgenen og holdt ved i ni timer, til kl. 5 om eftermiddagen. Fjendens overmagt var meget stor både i tal og i øvelse; såvel vinden som stillingen vare ham gunstige; han mente desuden, at han havde sejrens visse forjættelse, da han om natten havde på himmelen set et flammende sværd, der vendte det korsdannede hjalte mod Herrens egne stridsmænd, men spidsen mod de vantro. Der blev kæmpet tappert fra bægge sider, og Kristians modstander, den gråhærdede Tilly, skrev til sin kurfyrste, at»i alten hovedslag havde han endnu aldrig: mødt

26 864 Kristian IV. nogen feltherre, der bedre vidste at ordne sine folk, havde det mod i kampen og den åndsnærværelse under forvirringen, den gave til at sætte mod i de vigende, som kong Kristian udviste både under og efter slaget«. Desuagtet blev det tabt, skont i torstningen var sejren på kongens side. Tilly, der ikke hidtil syntes at ville kæmpe for alvår, lod kl. ] 1 et rytterregiment, fem rytterkompagnier og to fodregimenter sprænge over broen ved Hahausen, som hidtil havde skilt hærene fra hinanden. Her stod general Hans Filip Fiichs, der året i forvejen var trådt i kongens tjæneste. nu hans bedste støtte og hærens yndling, med tre fodregimenter og to rytterregimenter: kongens livregiment (hværvede danske og holsteinere) under oberst Lohausen, det danske regiment (tre tusinde udskrevne skåninger og jyder) under oberst Eiievåld Kruse, og et tredie regiment (rimeligvis nærmest udskrevet i Holstein) under Klavs Liustow: de to rytterregimenter vare hværvede tyskere under prinselige tyske førere. Tillys tropper bleve kastede, men i kampen faldt Kruse, og lensmanden på Mariager kloster, Mågeiis Kaas. trådte i hans sted. Tilly lod de samme regimenter atter bryde på efter at have forstærket dem med et nyt fodregiment, men de kastedes atter i vild uorden over broen, tildels fuldstændig oprevne. Lohausen, Kaas og Linstow forfulgte dem over broen og vendte sig nu mod det batteri på tolv kanoner, som Tilly havde anlagt syd for broen. Tilly var næsten ude af sig selv af, harme, men han sprang rask af hesten, styrtede sig ind imellem flygtningerne og bragte atter orden i de sammenklumpede fodfolk og ryttere. Han havde den foregående dag rejst et stærkt forhug foran batteriet, og dette stansede angriberne. Kongen sendte dem tusinde rvttere og et

27 Slaget ved Lutter am Barenberge. 8(55 par fodregimenter til forstærkning, og det så ikke uligt ud til, at batteriet kunde blevet taget og slaget vundet; men de tyske ryttere joges på flugt af Tillys ryttere, hvorved ikke alene fodfolkets flanke blottedes, men de to sidste fodregimenter redes overende og fulgte rytterne i flugten. Og Tilly glemte ikke at nytte dette sit held: han gik over broen og stormede med lethed det store danske batteri på sejsten kanoner. Forinden var kongen reden til sit venstre floj for at lede angrebet her og iværksætte en omgåelse af fjendens hojre floj. Han vendte dog nu tilbage. Men, siger A. Larsen, >hvor forandret var ikke det syn, som nu viste sig for ham: han havde forladt sine tropper ifærd med at trænge sejrig fræm mod Tillys stillinger; nu så han dem i uorden og flygtende. Men han hørte ikke til dem. der let gave tabt. Hurtig sporede han sin hest ind iblandt de flygtende, og nu, da alt syntes briste, udfåldede han den storhed og det snifle, der trods ulykken erhværvede ham agtelse både hos ven og fjende«. Den dygtige men varsomme Fuchs, der ivrig havde rådet fra slaget og vilde haft, at man yderligere skulde trække sig tilbage, hvorfor han nær var bleven skyldt for fejghed af kongen, vflde i det mindste finde døden, når han ikke kunde vinde sejren, og styrtede sig atter ind i kampen. Han fandt døden, og flere af de bedste førere fandt den med ham.»kong Kristian havde nu ingen hojere befalingsmand ved sin side, men det lykkedes ham dog at få ordnet både den vigende skare og de bagved stående tropper, og derved stanse den fræmtrængende fjende. Da, netop som slaget igen begyndte at tage en gunstigere vending«, kom der et nyt jobsbud. * Tflly havde om morgenen givet tre af sine rytterregimenter ordre til en omgående bevægelse for Danm.s hist

28 Han 866 Kristian IV. at falde kongen i flanken. Under stor moje havde det virkelig lykkets dom. og det fodregiment, som de stødte på, samt Otto Ludvig, den bekendte >'\vild-und rheingraf. hvem kongen med to rytterregimenter sendte det til undsætning, bleve efter det tapreste modværge trængte tilbage. Folkene, som ikke kunde fatte, hvorfra disse friske fjender kom. bleve slagne med rædsel og råbte : >;Også WaUenstein og liineburgeren ere over os!«samtidig trængte Tilly rask fræm, så nu havde de den overlegne fjende både foran og i siden. De tyske ryttere nægtede at gå i ilden, da de endnu ikke havde fået sin sold: men denne havde de ikke fået. fordi den store engelske pengehjælp var udebleven. Rædslen havde fuldstændig grebet de påny ordnede tropper, og»trods alle kongens anstrængelser, trods det eksempel på glimrende tapperhed, han selv gav dem, opløstes alle lydighedsbånd. og i vild uorden flygtede hæren. Rytterne gik det bedst: de lode.stå til med løse tojler gennem skoven og videre over marker og enge, de fire mil ad Wolfenbiittel til; fodknægtene gik det værre, ti Tillys soldater fulgte nojagtig den ordre, han havde udstedt, ingen pardon at give.<; Lohausen og Linstow kastede sig med to tusinde knægte ind i slottet Lutter. De kæmpede tappert, men efter et mislykket udfald måtte de give sig og bleve fanger. Ved MlUlerberg fortsatte også kongen kampen.»omgiven af sin hoffane og sit livkompagni (tre hundrede danske adelsmænd ) under Jens Sehested tfl Holmegård, stred han endnu en stund for æren, uden sønderligt håb om at kunne vende lykken, og om ham samlede sig alle de, som endnu havde mod og mandshjærte. stred»som den sårede løve«med kården i hånd. Men skaren om ham blev tvn-

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere