ii o Ontario Council of University Libraries Digitized by the Internet Archive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ii o Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarkshistorie03barf Digitized by the Internet Archive"

Transkript

1

2

3

4

5 ii o Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries

6

7 DANMARKS HISTORIE FRA 1625 TIL 1660.

8 Tredelt er Nordons stamme, men roden er kun én. og kronens løvtag samler tilsidst hvær stammens gren. Sdeu (lin il 1S41. Fvcd, Hurfod. Da skal det frie, mægtige Norden føre til sejer folkenes sag! fehr. ls4-i. P. C. Ploug.

9 DANMARKS HISTORIE FRA 1536 TIL 1670 VED FREDERIK BARFOD. TREDIE BIND: FRA 1625 TIL Hellere. den bageste ad vejen til Kalmar end den forreste ad vejen til Hamburg (Berlin)! ««^ ^ 'i> }1 ", ^ ^ KØBENHAVN 1892, KARL SCHONBERGS FORLAG, TRYKT HOS NIELSEN OG LYDICHE.

10 ^SITY OF TO?.^ Ingen glemsel! mindes skal fædres sejre, fædres fald, Brunkebera; med Fredrikshald! St. St. Blicher. X>L ÅtL. 3

11 5. Kristian den fjærde. 2det afsnit (162o-48l. 59. Kejserkrigen, indledning; forholdene i Tyskland (kong Kristians lyst og rigsrådets ulyst til at blande sig i dem); forholdet til Sverrig; Kristian IV. vælges til krigsflverste i den nedersachsiske kreds. Vi havde haft tolv forholdsvis lykkelige fredsår, men»fra denne tid begynder en fatal periode i den danske historie«, siger Holberg, ja en så»fatal«, at alle vore senere ulykker vel egentlig have sin rette rod i den. Forst må vi kaste et blik på de ydre forholdes udvikling, hvilket vi bede sammenholdt med vort oode stykke (s ). Johan Hus var brændt (se»danm.s hist. fra 1319 til 1536«, s. 406), men det kirkelige røre blandt hans landsmænd, bohmerne, var ikke dermed kvalt. Striden i selve folket var stående i et par hundredår. De bohmiske protestanter havde dog storre eller mindre trosfrihed under de skiftende regeringer, og efter megen kamp havde de 13. juli 1609 i det såkaldte majestætsbrev atter fået den stadfæstet af kejser Rudolf. Kejser Malias, som 1612 fulgte sin broder på tronen, holdt dog ikke altfor samvittighedsfuldt over dette Danm.s hist nn

12 850 Kristian IV. brev, og, da han 1617 fik sin fætter Ferdinand kendt for Bohmens konge, vare udsigterne for trosfriheden alt andet end lovende; ti den morke og indesluttede Ferdinand var opvåkset blandt jesuitterne i Ingolstadt og hadede med et grundigt had alt, hvad der stred imod disses lærdomme. Ærkebispen lod nu en luthersk kirke nedrive; bohmerne klagede forgæves til kejseren; altså rustede de (maj 1618) og udjoge alle jesuitterne. Endnu samme år udbrød også borgerkrigen, der snart bredte sig til hele det tyske rige, som den i treti år hærgede {^treti år skrigen^). D. 10/20. marts 1619 døde kejser Matias, og d. 18/28. avg. valgtes Ferdinand på rigsdagen i Regensburg til Tysklands kejser. Allerede elleve dage tidligere havde dog stænderne i Prag erklæret ham for afsat som Bohmens konge og valgt kurfyrst Frederik af Pfalz i hans sted. Herved Var det, at kampen fik et storre område, og snart blev den fra en bohmisk til en tysk borgerkrig. Ti i maj 1608 havde Tysklands protestantiske fyrster, opskræmmede af den våldshandling, som havde overgået den lutherske rigsstad Donauworth, under den nævnte kurfyrst Frederik sluttet sig sammen i en»union«til fælles forsvar, og i juli næste år havde i Wiirzburg papisterne indgået den såkaldte»hga«mod protestanterne. Deres hoved var hertug Maksimilian af Baiern. Pfalzeren havde efter nogen betænkelighed, på sin kones ord, med kyshånd modtaget kongevalget; han fandt også understøttelse hos enkelte tyske småfyrster, men hans kongedomme varede kun lidt over et år, da hans hær ^^^^ 1620 led et fuldstændigt nederlag på»hvidebjærget«ved Prag, og han selv flygtede til Hofland, erklæret i rigets akt og fratagen sit kurfyrstendomme. Kejseren og den med ham forbundne liga havde nu fået blod på tand, og ikke alene i

13 Indledning til kejserkrigen (Bohmen osv.). 851 Bohmen og Pfalz fore de fræm med stor grusomhed. Det var klart, at det gjaldt alle de protestantiske herrer, ja, at det gjaldt trosfriheden i hele Tyskland. De små protestantiske fyrster vare nær ved at bukke under, skont Ernst af Mansfeld og Kristian (den yngre) af Braunschweig stadig holdt krigen gående, i hvor tit de end bleve slagne. Fra England kunde de ingen hjælp få : dertil var kong Jakob altfor fredsommelig, skdnt det var hans svigerson, der var jaget bort både fra sin nye krone og sit gamle kurfyrstendomme. Fra Nederlandene heller ingen, ti her måtte man endnu for sin uafhængighed kæmpe på liv og død mod det stolte, mægtige Spanien. Sverrig var endnu stadig i krig med Polen og vidste kun lidt, hvor længe freden med Rusland kunde vare. Af de protestantiske lande var det da kun Danmark, som man mulig kunde vænte nogen virksom hjælp fra. Kristian IV. havde modtaget en mængde forbundsforslag både fra kejseren og fra de protestantiske fyrster havde han gennem kurfyrst Johan Sigismund af Brandenburg fået en opfordring til at træde ind i»den protestantiske union«, men havde afslået den. Ligeledes ethvært følgende forslag, således 1619 indbydelsen til at mødes med de evangeliske herrer og stænder i Miihlhoim. Han havde hidtil ikke villet binde sig ; han havde hidtil fulgt en varsom, selvstændig politik. Han havde også grunde nok til ikke at tage nogen altfor rask beslutning. Men 1621 fik han ulykkeligvis sin son Frederik valgt til koadjutor i Bremen og 1622 til koadjutor i Verden; 1622 fik han ligeledes sin son Ulrik valgt til koadjutor i Schwerin; og 1623 og 1624 rykkede de endog op til biskopper, hvær i sit stift. Nu bleve mådehold og varsomhed ham stedse vanskeligere og modbydeli«(u'o. Rentrykt 3o,j iggi. 55*

14 852 Kristian IV. Han var protestant, og som sådan måtte protestanternes sag ligge ham på hjærte: den simpleste selvopholdelsesdrift måtte sige ham, at, var lutherdommen forst kuet og knust i Tyskland, vilde dens dage i Danmark (Norden) snart være talte. Han var desuden, desværre! hertug i det nedersachsiske Holstein,, altså tysk rigsfyrste; to af sine sonner, bægge endnu drenge, havde han, som sagt, fået valgte til bisper i tyske stifter, der tilsammen vare storre og rigere end Holstein, altså afgave en klækkelig århg indtægt: og her var drengenes fader selvfølgelig den, der styrede og rådede i deres sted. Og muligt kunde disse besiddelser yderligere udvides. Ja, i slutningen af 1624 blev jo sonnen Frederik valgt til koadjutor i Halberstadt. Selv når man bortså fra hans lutherske stade og han var virkelig en ivrig lutheraner- kunde han altså som sine sonners fader have opfordring nok til at stille sig på protestanternes side. Han havde i januar 1621 i Segeberg samlet om sig alle de nedersachsiske og en del andre fyrster (iblandt hvilke den udjagede kurfyrste af Pfalz), og her enedes man om, at enhvær af fyrsterne burde hværve og ruste. Og denne beslutning stadfæstedes i april på kredsdagen i Liineburg, hvor man dog tillige enedes om ved bededage at afvende faren. Det gjaldt selvfølgelig kejseren og hans liga. Om de bevillinger til rustning, rigsrådet samme år gav ham. samt om dets opfordring til forbund med adskillige magter, henvise vi til s På mødet i Horsens vedtog rådet 7/17. jan at støtte ærkebispen af Bremen, Johan Frederik af Gottorp, med to tusinde fodfolk, når»fyrstendommerne«, som det kommer mest og næst ved, gore»ligeså stor assistens i det ringeste«. Ligeledes havde de syv rigsråder (Kristian Friis, Oluf Rosensparre til

15 Iiidledn. til kejserkdgeii (kongens og rigsrådets stemning. 853 Skarhult, Æske Brock til Gammelestrup, Kristen Holck til Hojgård, Jakob Ulfeld til Kogsbølle, Albert Skeel til Fusingø og Holger Rosenkrantz), med hvem han fra 10/20. til 15/25. marts holdt møde i Odense, ifølge Slange været enige med ham om, at man burde yde Nederlandene et rentefrit lån af syvti tusinde rdl. under deres fortsatte kamp for trosfriheden; &t man skulde komme den nedersachsiske kreds til hjælp med tre hundrede ryttere og et par kompagnier fodfolk; at kongen skulde slutte forbund med Liibeck, Hamburg, Bremen, Wismar, Rostock og Stralsund: og at flåden skulde holdes i god stand, vel forsynet med alt, hvad som krævedes til rigets forsvar. Men, i hvor hojt det end havde talt om at»komme den sande kristen menigheds velstand til hjælp«, så rigsrådet dog grumme nødig, at kongen kastede sig i >den hojeste fare«ved en krig med kejseren. Der siges endog, at det på herredagen i Odense (septb. 1623) bebrejdede ham, at han på den kredsdag, som afvigte ^ var trådt sammen i Braunschweig, havde lovet sine trosfæller at komme dem til hjælp med segs hundrede ryttere og tre tusinde fodfolk (hvilke også bleve sendte), da han ved egenmægtig at give et sådant løfte havde handlet imod håndfæstningen. Kongen skal da have ment, at i så fald burde håndfæstningen hæves, men den nysnævnte Albert Skeel, lensmand i Ribe (f. 1572, ), skal dertil have udbrudt: > Sådant skal aldrig ske, om så hestene skulle gå i blod til knæerne!«da, fortæller man videre, skal kongen have draget sit.sværd, men Skeel ligeledes have draget sit med de ord:»her er et andet, og det er lige så godt!«hvorpå Skeel fik sin afsked som rigsadmiral. (Erslev godtgor dog, at han allerede fik den på mødet i Horsens, så, hvis det skarpe ordskifte virkelig har fundet sted, må

16 854 Kristian IV. det sagtens have været her. Holberg mener, at det var på herredagen i København at Skeel»stillede sig trodsig an imod kongen«.) Vist er det kun, at rigsrådet fra forst til sidst var meget imod krigen. Kristian havde i de sidste segs år rustet, mæglet og atter rustet. Der var udskrevet skat på skat både af land og by for at holde flåden ret i stand og hværve fremmede tropper truede den hårde Tilly med at tage vinterkvarter i Nedersachsen,»da kejserens soldater ikke ere paradisfugle, som kunne leve af luften <. Da forhojedes unionshjælpen mellem Danmark og» hertugdommerne <; til det dobbelte. Selv frygtede Kristian dog mindre for kejseren end for Sverrig, og hans frygt for et angreb fra denne side var langtfra ugrundet. Men endnu mere ængstede ham dog den tanke, at, hvis han selv sad stille under den tyske kamp, kunde måske Gustaf Adolf kaste sig ind i den og foruden ros og ære høste alle sejrens frugter : magt og indflydelse. Ti der var virkelig mange i Tyskland, der foretrak Gustaf Adolf fræmfor Kristian som fører og frelser, og han selv var ingenlunde utilbojelig til at overtage et sådant hværv. Man havde både 1614 og 1620 søgt ham om hjælp, og det var egentlig kun krigene med Rusland og Polen, der havde afholdt ham fra at efterkomme bonnen. Nye opfordringer fik han 1623 og og bægge gange var han villig, men han krævede, at Holland, England og de tyske fyrster skulde støtte ham, og herom kunde de ikke blive enige. England så helst, at Kristian påtog sig hværvet, eller, hvis han ikke vilde gore det ene. at da han og Gustaf Adolf gik i fællig. Men forholdet mellem de to naboer var langtfra det bedste. Det havde været godt, ja tilsyneladende

17 Indledning til kejserkrigen (forholdet til Sverrig). 855 helt venskabeligt, skont ret tillid havde den ene aldrig haft til den anden, og Gustaf Adolf havde jævnlig advaret sine mænd for»vor gamle avindsmand jydekongen«. Han havde desuagtet flere gange foreslået Kristian et forbund, som denne dog ikke kunde gå ind på, da han så samtidig vilde komme i krig med Polen og måske tilhge med Spanien. Derimod havde han tilbudt sin mægling. Og at denne var ærlig ment, synes iblandt andet at fræmgå deraf, at han 1617 tillod en hollandsk flåde at gå igennem Øresund, Sverrig til hjælp, mens han (se s. 722) vilde have modsat sig, at en spansk flåde gik samme vej for at hjælpe Polen. På grænsemødet i Ulfsbæk enedes Kristian Friis og Aksel Oxenstjerna (12/22. febr. 1619) om, at»intet af rigerne vilde indgå i noget eller se igennem fingre med noget, som i nogen måde kunde komme det andet til skade«; men Gustaf Adolfs egentlige tanke gik man ikke ind på: enten et forbund alene mod kong Sigismund af Polen for at hindre»det påfviska afguderiets utspridning och dessa norrlændiska rikens okkupation«, eller et forbund»emot alla den evangeliska kristenhets fiender«, i hvilket >alle evangeliske potentater, princer, furster och repubhker, begripas måtte«. Fjorten dage senere modtog Kristian i Halmstad et besøg af Gustaf Adolf og hans moder, som varede i fem dage (s. 723), og man omgiks fra bægge sider hinanden med stor og vistnok oprigtig hjærtelighed ; men man kom dog ikke videre, og lidt efter lidt svandt hjærteligheden. Kristian blev mere og mere ængstlig og ærgerlig over ethvært fræmskridt, som Gustaf Adolf gjorde hinsides Østersøen, og, da denne 1621 belejrede Riga, udbrød han:»gud forbyde, at han skulde tage den!«ligefuldt lod han 1621 og 1622 Holmens sjef Sten Willumsen (Rosenvinge)

18 856 Kristian IV. lægge sig i Øresund med fem skibe for at hindre nogle engelske skibe, som skulde bringe hværvede tropper til Polen, i at landsætte dem, og et sådant skib, som virkelig kom. blev ikke alene afvist, men ført femti mile vesten for Lindesnæs, inden det fik lov at slippe sin vagter. Men enhvær tilvækst i Sverrigs magt gjorde det jo altid vanskeligere for Danmark-Norge at holde det stangen. Hans frygt for Sverrig var så stor, at han lod ise i gravene om København for at sikre sig mod en overrumpling. Ligefuldt blev 1622 Gustaf Adolfs svigermoder modtagen med stor gæstvenlighed af kong Kristian, og han ledsagede hende selv fra Antvorskov til Kronborg. Men siden var der kommet adskillige kurrer på tråden. Bægge gjorde de jo krav på herredommet over Østersøen, og der var flere vilkår i knærødfreden, om hvis rette mening man ikke kunde enes. Det var lutter småting, tildels endog latterlig små, men de havde dog den virkning, at man fra bægge sider vedblev at smådrille hinanden og på bægge sider trak tropper sammen på grænsen. Mere end én gang kunde det derfor se ud til alt muligt. Den ene nabo så skæft til den anden, og den ene mistænkte stadig den anden for at holde med hans fjender trak det fra bægge sider svært op til krig, og fra dansk side var det et hovedsporgsmål, om ikke Gustaf Adolfs påtænkte angreb på Danzig var et indgreb i Danmarks herreret over Østersøen. Sluttelig blev dog uenigheden slettet ved et nyt møde, som deres sendemænd (Kristian Friis, Æske Brock, Kristen Holck og Jakob Ulfeld: Aksel Oxenstjerna, Bo Ribbing, Gabriel Oxenstjerna og Lindorm Ribbing) holdt i Knærød og Ulfsbæk fra 20/30. maj til f^' Af hvad art klagerne og de gensidige drillerier vare, kan skonnes deraf, at svenskernes vigtigste (i øv-

19 Indleduing til kejserkrigeu (forholdet til Sverrig). 857 rigt fuldt grundede) klage på mødet var noget nær den, at man undertiden på den danske grænse stansede, undertiden tilbageviste, de svenske poster og brevdragere under påskud af frygt for pesten, som dog hværken fandtes i Småland eller Vestergøtland, hvorimod man i Øresund gennemrodede alt godset på de svenske skibe, som kom fra Stokholm og Norrkøping, hvor dog pesten»starka pestilentien«(se s. 843) netop rasede med stor våldsomhed. Fra dansk side klagede man derimod over, at Gustaf Adolf krævede udførselstold af sine undersåtter for alt, hvad dé udførte til Danmark og Norge, og således krænkede den gamle handelsfrihed mellem landene, der var hævdet i stettinfreden. Desuden kævledes man i flere dage om, hvorvidt det ene rigsråd skulde kalde det andet»velbyrdigt«eller»velbårent«! Det vigtigste udbytte af mødet var da dette, at Kristian fik fuld sikkerhed for, at han vilde have ryggen fri, hvis han vendte sig mod kejseren. Men, hvad der efter langvarige underhandlinger med England og Holland i slutningen af 1624 foresloges ham fra svensk side: et forbund med Sverrig, så krigen førtes med to hære, en dansk på vestsiden og en svensk på østsiden, hvær på tyvefem tusinde mand, kunde der slet ikke være tale om: Kristian var helst fri for et sådant stalbroderskab. Havde han kunnet enes med Gustaf Adolf om et fælles optræde, vilde dog alt have stillet sig helt anderledes og langt bedre; men han havde hværken polittisk klarsyn eller fordomsfrit hojsind nok til at modtage Gustaf Adolfs fræmrakte hånd. Hertug Kristian den ældre af Liineburg havde på grund af sin alder frasagt sig posten som kredsøverste

20 858 Kristian IV. for den nedersachsiske kreds. Altså skulde der vælges en ny kredsøverste i hans sted. På rådsmødet i København slog kongen på, at man skulde komme protestanterne i Tyskland til hjælp, men rådet svarede ham (11/21. febr. 1625):»Vi befinde så vigtige prægnantes rationes og fast evident højeste fare, dersom kgl. maj. sig udi noget forbund eller offentlig krig imod kejseren og hans majestæts liga og adhærenter sig skulde indlade, at vi os ikke kunne understande dertil at råde, efter at vi det ikke vide for Gud, hans kgl. maj. og voris fæderneland at forsvare.«derimod var rådet villigt til at yde den engelske konge et hundred tusinde rdl. (ja strags etter to hundred tusinde), som han kunde lonne folk med, når han vilde krige mod kejseren. Desuden rådede det (!^-^^), at man af alle kræfter skulde styrke både hæren, flåden og fæstningerne, for om nogen fare fra hvilken som helst side skulde true fædrelandet. Men Kristian vilde selv have krig, og han vilde være kredsøverste i hertug Kristians sted. På kredsdagen i Braunschweig fik han ved hvær af de to afstemninger ikkun segs stemmer af tolv, og valget måtte altså udsættes. Men så forestod kredsdagen i Lauenburg. Kristian vilde selv deltage i den og vilde gore rejsen did over småøerne, men måtte for storm og uvejr vende om. At han dog havde vendt helt om! Men tillands nåede han desværre kredsdagen, og den valgte ham d. 25te marts til kredsøverste. Dermed var loddet kastet, det skæbnesvangre lod! Kejseren gjorde selvfølgelig indsigelse imod, at man til en sådan post havde valgt en fremmed fyrste, om han end samtidig som Holsteins hertug var et stemmeberettiget medlem af kredsen; men til disse indsigelser tog man intet hensyn; lignende valg havde jo tidligere fundet sted uden indvending; også

21 Kristian IV". bliver nedersachsisk kredsøverste. 859 Kristian III. havde været kredsøverste, ligesom senere hertug Adolf af Gottorp. Hvad enten han stillede sig på et religiøst eller et polittisk stade, måtte det åbenbart være kong Kristian af vigtighed, at det protestantiske Nordtyskland ikke blev lænkebundet, og for så vidt gjorde han ret i at attrå og modtage valget og krigen, hvis han havde rimelig udsigt til ene at kunne gennemføre den; men det havde han ikke, og derfor var hans beslutning forvoven, for ikke at sige letsindig og dumdristig. Han havde rigtignok løfter både fra den ene og anden fremmede magt. men intet af dem blev holdt. Det eneste forbund, han trygt havde kunnet stole på, havde han jo selv skudt fra sig. Han vilde ikke kæmpe sammen med Gustaf Adolf, og, da der meddeltes ham, at denne mulig kunde optage kampen alene, udbrød han med hæflighed:»det skal djævelen forbyde ham at gorel«og»dermed gik han så ene på«. Tyskerne vare altid indbyrdes skinsyge, og hværanden af hans tyske»venner«faldt troløst fra i farens stund. Holland, Frankrig, England og Brandenburg havde lovet ham pengehjælp, men de fleste udebleve så godt som helt med den. Jakob Ulfeld og Kristen Sehested afsluttede ~~^" 1625 i Haag et nyt forbund med England og Nederlandene. I dette lovede hans engelske systerson, kong Karl, ham tre hundrede tusinde gylden månedlig, når han førte tyveåtte tusinde fodfolk og åtte tusinde ryttere i marken; men der kom strags vanskeligheder ved betalingen, og af løftet»blev lidet eller snart intet efterkommet«. Nederlænderne derimod, som havde forphgtet sig til tyve tusinde kroner månedlig, betalte dem næsten»stedse til rette tid og sted«. Værst var det dog, at han ikke havde sit folk med sig. Adelen her hjemme var uvillig og vran-

22 860 Kristian IV. ten over krigen og de mangehånde byrder, som den nødvendig medførte. Den vedblev til det sidste at påstå, at det var hertugen af Holstein (stundmn lagde den»slesvig«til), som førte krig, men ikke kongen af Danmark. Når man lægger alt dette sammen, har man let ved at fatte, at det gik, som det kunde, men ikke som det skulde; og det er kun en dårlig trøst, at den ulykkelige krig på ethvært af sine blade bringer os hæderlige vidnesbyrd om kongens personlige mod. 60. Kejserkrigen, 1ste afsnit; ulykken ved Hameln; Mansfelds nederlag; Lertugen af Liinebnrgs forræderi; slaget ved Lutter am Barenberge; de tyske fyrsters frafald; rådsmøder i Kolding, Eøbenhavn osv.; landdag i Kiel; rigsdag i Odense; stemningen i Holstein og i Danmark. Kristian IV. indsatte sin ældste, tyveårige son, prins Kristian, der for længe siden var valgt og hyldet som tronfølger både i Danmark og Norge, til regent under sin fraværelse, men stillede ham dog (3/13. maj) kansler Kristian Friis, rigsadmiral Klavs Då og rigsråd Kristen Tomesen (Sehested) som rådgivere ved siden. Endvidere bød han Anders Bille, Tage Thott og Kristoffer Ulfeld, hvis noget fjendtligt skulde foretages mod landet, da at have flittigt tilsyn sådant at afværge og hindre. Og d. 9/19. maj 1625 brød han op fra Frederiksborg. Med femten tusinde fodfolk og ti tusinde ryttere, mest hværvede tyskere og skotter, rykkede han derpå ind i Tyskland, hvor syv tusinde kredstropper stødte til ham, da han d. 7/17. juni gik

23 Kejserkrigen; ulykken ved Hameln. 861 over Elben, så hans hær udgjorde nu i det hele tretito tusinde mand. Uden sønderlig modstand drog han fræm, men en måned efter indrykningen havde han et uheld, som blev skæbnesvangert for hele felttåget. D. 20/30. juli ved solsæt styrtede hans hest med ham ned af Hamelns våldbakke, i en dybde af tyveni fod. Hesten brækkede halsen, og kongen lå i to dage målløs, svævende mellem liv og død. Livet sejrede dog, men endnu et par dage måtte han ligge, og i fjorten dage var han ude af stand til at føre sin hær. Denne stund nyttede ligisternes overgeneral, flæmingen grev t'serclaes Tilly, til at rykke fræm med sine treti tusinde vilde krigere, der vare lige så gamle i håndværket, som de vare rovlystne og blodtorstige. Kristians generalitet, hvis hoved var kredsgeneralen hertug Frederik Ulrik af Braunschweig, havde derimod tabt både sans og samling: det bad Tilly om en våbenstilstand, og, da denne selvfølgelig blev nægtet, slæbte det den syge konge med sig og gjorde et tilbagetag fra den af kongen valgte fordelagtige stilling, et tilbagetag, der nærmest lignede en ilsom flugt. Uden at der løsnedes et skud imod ham, satte da Tilly sig strags i besiddelse af alt, hvad der var rommet, men, da Kristian d. 7/17. avg. atter selv overtog befalingen, tilfojede han sin modstander så følelige tab, at Tilly fem uger senere, 14/24. septb., i huj og hast måtte trække sig tilbage fra det Nienburg, som han i tre uger med så stor kraft havde belejret. Den belejlige tid for et virksomt angreb var imidlertid gleden kongen af hænderne, ti nu nærmede sig også kejserens egen overgeneral, fyrst Albrekt v. Walleiisteiii, med en mægtig hær. Ligefuldt kæmpedes der i efterhøsten mangen en blodig kamp med vækslende held, inden

24 862 Kristian IV. man i novb. sluttede en våbenstilstand på tre måneder. Under denne var det, som vi alt have set, at Kristian i Haag fornyede forsvarsforbundet med England og Nederlandene. Næste år, 1626, bragte kun nye sorger og skuffelser. Den æventyrlige grev Peter Erust af 3Iaiisfeld, der havde kæmpet med ære for pfalzgreven på Hvidebjærget, var en af Kristians troeste og tapreste forbundsfæller: men han vilde altid helst gå på egen hånd og led derfor d. 15/25. april et fuldstændigt nederlag ved Dessau, hvor tre tusinde af hans atten tusinde mand bleve liggende på valpladsen, og femten hundrede bleve Wallensteins fanger. Af de tyske fyrster, som havde sluttet sig til kongen, blev den ene forræder efter den anden, da de lige så meget ængstedes for, at lian skulde sætte sig for fast i Nordtyskland, som for kejserens overmagt. Men den, der viste de andre vejen, var kongens egen kødelige fætter og hans kampfælle fra kalmarkrigen, hertug (jeorg af Liiiiebiirg. Derfor skrev Kristian også 7/17. marts 1626 til ham:»djævelen turde vise vor frelser hele verden og love ham den, hvis han vilde tilbede ham ; hvorfor skulde han da ikke også kunne vise et menneske den? Hermed befalendes dig til alles retfærdige dommer.«den ved Dessau sprængte Mansfeld trak sig strags ind i Brandenburg, fik atter en hær bragt på benene, forenede sig med Johan Ernst af Sachsen- Weimar og rykkede ind i Schlesien. Her blev Johan Ernst stående, mens Mansfeld drog videre. Men Wallenstein, som ængstedes for kejserens arvelande, drog rask efter ham, fulgte ham også i hælene ind i ]\Iåhren og Ungern og trængte ham således, at han tilsidst opgav sin ødelagte hær for over Konstantinopel at gå til kong Karl i England, Kristian IV.s systerson og pfalzgrevens

25 Tyskernes frafald; slaget ved Lutter a. B. 863 svåger, og søge hjælp dér. Men han nåede ikke langt ind i Bosnien, inden døden i novb. indhentede ham. Under idelige fræm- og tilbagerykninger i en våldsom hede var Kristians hær udmattet. I det hårdt medtagne land savnede den tilstrækkehge levnedsmidler, men især brød og kød, og desuden drikkeligt vand ; den hjemsøgtes og udtyndedes af skrækkelige sygdomme; og ved det ene som det andet slappedes mandstugten. Skont han kun havde tyve tusinde fodfolk og åtte tusinde ryttere at sætte mod Tillys firti tusinde mand. måtte der altså voves en kamp. hvis man ikke foretrak en tilbagegang uden kamp, en halvvejs flugt gennem en farlig snævring mellem skovklædte hojdedrag. På bægge sider havde man flere gange stillet sig i slagorden, men kongens omgivelser havde stadig frarådet et slag; og Tilly havde endnu heller ikke ret haft mod derpå, ti, skont også han led meget ved savn og anstrængelser, indså han dog godt, at kongens hær måtte lide endnu meget mere. Et par gange var det dog kommet til mindre sammenstød, og i et af disse var kongens bagtrop sprængt. Endelig, det var torsdagen d. 17/27. avg., kom det til slaget ved Lutter am Barenberge. Det begyndte så småt kl. 8 om morgenen og holdt ved i ni timer, til kl. 5 om eftermiddagen. Fjendens overmagt var meget stor både i tal og i øvelse; såvel vinden som stillingen vare ham gunstige; han mente desuden, at han havde sejrens visse forjættelse, da han om natten havde på himmelen set et flammende sværd, der vendte det korsdannede hjalte mod Herrens egne stridsmænd, men spidsen mod de vantro. Der blev kæmpet tappert fra bægge sider, og Kristians modstander, den gråhærdede Tilly, skrev til sin kurfyrste, at»i alten hovedslag havde han endnu aldrig: mødt

26 864 Kristian IV. nogen feltherre, der bedre vidste at ordne sine folk, havde det mod i kampen og den åndsnærværelse under forvirringen, den gave til at sætte mod i de vigende, som kong Kristian udviste både under og efter slaget«. Desuagtet blev det tabt, skont i torstningen var sejren på kongens side. Tilly, der ikke hidtil syntes at ville kæmpe for alvår, lod kl. ] 1 et rytterregiment, fem rytterkompagnier og to fodregimenter sprænge over broen ved Hahausen, som hidtil havde skilt hærene fra hinanden. Her stod general Hans Filip Fiichs, der året i forvejen var trådt i kongens tjæneste. nu hans bedste støtte og hærens yndling, med tre fodregimenter og to rytterregimenter: kongens livregiment (hværvede danske og holsteinere) under oberst Lohausen, det danske regiment (tre tusinde udskrevne skåninger og jyder) under oberst Eiievåld Kruse, og et tredie regiment (rimeligvis nærmest udskrevet i Holstein) under Klavs Liustow: de to rytterregimenter vare hværvede tyskere under prinselige tyske førere. Tillys tropper bleve kastede, men i kampen faldt Kruse, og lensmanden på Mariager kloster, Mågeiis Kaas. trådte i hans sted. Tilly lod de samme regimenter atter bryde på efter at have forstærket dem med et nyt fodregiment, men de kastedes atter i vild uorden over broen, tildels fuldstændig oprevne. Lohausen, Kaas og Linstow forfulgte dem over broen og vendte sig nu mod det batteri på tolv kanoner, som Tilly havde anlagt syd for broen. Tilly var næsten ude af sig selv af, harme, men han sprang rask af hesten, styrtede sig ind imellem flygtningerne og bragte atter orden i de sammenklumpede fodfolk og ryttere. Han havde den foregående dag rejst et stærkt forhug foran batteriet, og dette stansede angriberne. Kongen sendte dem tusinde rvttere og et

27 Slaget ved Lutter am Barenberge. 8(55 par fodregimenter til forstærkning, og det så ikke uligt ud til, at batteriet kunde blevet taget og slaget vundet; men de tyske ryttere joges på flugt af Tillys ryttere, hvorved ikke alene fodfolkets flanke blottedes, men de to sidste fodregimenter redes overende og fulgte rytterne i flugten. Og Tilly glemte ikke at nytte dette sit held: han gik over broen og stormede med lethed det store danske batteri på sejsten kanoner. Forinden var kongen reden til sit venstre floj for at lede angrebet her og iværksætte en omgåelse af fjendens hojre floj. Han vendte dog nu tilbage. Men, siger A. Larsen, >hvor forandret var ikke det syn, som nu viste sig for ham: han havde forladt sine tropper ifærd med at trænge sejrig fræm mod Tillys stillinger; nu så han dem i uorden og flygtende. Men han hørte ikke til dem. der let gave tabt. Hurtig sporede han sin hest ind iblandt de flygtende, og nu, da alt syntes briste, udfåldede han den storhed og det snifle, der trods ulykken erhværvede ham agtelse både hos ven og fjende«. Den dygtige men varsomme Fuchs, der ivrig havde rådet fra slaget og vilde haft, at man yderligere skulde trække sig tilbage, hvorfor han nær var bleven skyldt for fejghed af kongen, vflde i det mindste finde døden, når han ikke kunde vinde sejren, og styrtede sig atter ind i kampen. Han fandt døden, og flere af de bedste førere fandt den med ham.»kong Kristian havde nu ingen hojere befalingsmand ved sin side, men det lykkedes ham dog at få ordnet både den vigende skare og de bagved stående tropper, og derved stanse den fræmtrængende fjende. Da, netop som slaget igen begyndte at tage en gunstigere vending«, kom der et nyt jobsbud. * Tflly havde om morgenen givet tre af sine rytterregimenter ordre til en omgående bevægelse for Danm.s hist

28 Han 866 Kristian IV. at falde kongen i flanken. Under stor moje havde det virkelig lykkets dom. og det fodregiment, som de stødte på, samt Otto Ludvig, den bekendte >'\vild-und rheingraf. hvem kongen med to rytterregimenter sendte det til undsætning, bleve efter det tapreste modværge trængte tilbage. Folkene, som ikke kunde fatte, hvorfra disse friske fjender kom. bleve slagne med rædsel og råbte : >;Også WaUenstein og liineburgeren ere over os!«samtidig trængte Tilly rask fræm, så nu havde de den overlegne fjende både foran og i siden. De tyske ryttere nægtede at gå i ilden, da de endnu ikke havde fået sin sold: men denne havde de ikke fået. fordi den store engelske pengehjælp var udebleven. Rædslen havde fuldstændig grebet de påny ordnede tropper, og»trods alle kongens anstrængelser, trods det eksempel på glimrende tapperhed, han selv gav dem, opløstes alle lydighedsbånd. og i vild uorden flygtede hæren. Rytterne gik det bedst: de lode.stå til med løse tojler gennem skoven og videre over marker og enge, de fire mil ad Wolfenbiittel til; fodknægtene gik det værre, ti Tillys soldater fulgte nojagtig den ordre, han havde udstedt, ingen pardon at give.<; Lohausen og Linstow kastede sig med to tusinde knægte ind i slottet Lutter. De kæmpede tappert, men efter et mislykket udfald måtte de give sig og bleve fanger. Ved MlUlerberg fortsatte også kongen kampen.»omgiven af sin hoffane og sit livkompagni (tre hundrede danske adelsmænd ) under Jens Sehested tfl Holmegård, stred han endnu en stund for æren, uden sønderligt håb om at kunne vende lykken, og om ham samlede sig alle de, som endnu havde mod og mandshjærte. stred»som den sårede løve«med kården i hånd. Men skaren om ham blev tvn-

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder.

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder. R 1 For at kunne kaste ritualer skal man have evnerne Magibruger og Ritual som står beskrevet i Regelsættet. Her er en oversigt over de ritualer man kan lære, efterfulgt af en liste med detaljerede beskrivelser

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere