Provst Torvald Biering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Provst Torvald Biering"

Transkript

1 Om en dansk præst Provst Torvald Biering Af H. A. Biering Op imod jul - som et stykke i et julehæfte bør begynde - blev der for 100 år siden glæde i præstegården i Svindinge på Fyn. Præstekonen nedkom med en velskabt lille søn, hvorved præsten fik sit 14. barn. Nærmere betegnet: Den 13. december 1870 blev min far født som søn af pastor Frederik Ferdinand Biering og dennes anden hustru, Hansine Biering. Min farfar var dengang 57 år gammel og havde været sognepræst i Svindinge i over 20 år. Barndomshjemmet i Svindinge var et i ordets bedste forstand præstegårdsmiljø og en lykkelig ramme for præsteparrets mange børn. Jeg har fra senere beretninger fra onkler og fastre og fra min far selv et billede af min farfar som en trofast og kærlig præst, levende optaget af sine sognebørns ve og vel og søgt både som sjælesørger og rådgiver. Der er ingen tvivl om, at skønt min far kun var ni år gammel, da hans far døde nytårsaften 1879, har minderne fra barndomshjemmet om faderens præstegerning haft megen indflydelse på min fars senere tilværelse. Min farmor flyttede til Svendborg, hvor min far og hans mindreårige søskende kom i skole, og hvor han blev konfirmeret hos pastor R. Prip, hvilket også gjorde et indtryk af varig betydning på ham blev han optaget på Sorø Akademi, hvorfra han i 1889 blev student. Sorø-årene fik i flere henseender betydning for den unge mands fremtid, dels ved den selvstændighed og indøvelse til at klare sig, som kostskolelivet opdrog til, dels ved det gode kammeratskab og de venskaber for livet, som der knyttedes. Jeg mindes, hvor herligt det var i min drengetid at lytte til min far og hans venner, særlig de to brødre Niels og Svend Spandet og den senere rektor på Sorø, H. Raaschou-Nielsen, når de udvekslede historier fra skole- og ungdomstiden. I september 1889 tog den nybagte student straks og med selvfølge fat på det teologiske studium ved Københavns Universitet. Den understøttelse fra Greve Moltke-Huitfeldt til Glorup, hvorunder Svindinge sognekald hørte, som havde muliggjort skolegangen på Sorø, ophørte med grevens overgang til katolicismen. Dette førte med sig, at studierne i væsentlig grad måtte finansieres ved forskelligt arbejde i studietiden, hvilket i hine tider var mindre almindeligt end nu om dage, men ikke mindre udviklende for studenten. Den unge stud.teol. Biering tjente en del ved undervisning, foruden at han i perioder udførte sekretærarbejde for den bekendte geheimeetatsråd C. F. Tietgen, hvis hustru var en barndomsveninde af hans mor. Megen støtte modtog han også gennem en ældrehalvbroder, der var overlæge i København, og i hvis hjem han næsten blev behandlet som et plejebarn. - I det Tietgenske hjem traf den unge livlige student mange af tidens betydelige mænd og lærte deraf, og i det hele taget har han med liv og lyst deltaget i det københavnske studenterliv blandt andet sammen med kammeraterne fra Sorø Akademi. Han var også ivrig idrætsmand og aktiv som akademisk skytte. Men studentertiden blev også præget af alvorligere oplevelser. Ved en afskedsfest i Akademisk Missionsforening for den kendte missionær L. P. Larsen fik min far en kraftig åndelig påvirkning, som forstærkedes yderligere ved det nordiske kristelige studentermøde i Hillerød i Følgen af mødet blev optagelsen i fabrikant L. Nyrop's søndagsskolearbejde på Østerbro og det derfra udgående sociale arbejde; endvidere kom min far ind i en studenterbibelkreds under ledelse af professor Harald Westergaard, og begge disse to mænd øvede stor indflydelse på den unge teolog, medens han følte sig mindre hjemme i de grundtvigske kredse, som han gennem den Tietgenske familie kom i forbindelse med. Størst betydning fik måske tilhørsforholdet til en lille privat vennekreds af en halv snes unge teologer, som mødtes hver 14. dag til samtale og drøftelse af studiet og det kristelige liv i det hele. Olfert Ricard var kredsens betydeligste medlem og blev en særlig ungdomsven for min far, fordi de senere kom til at dele lykkelige arbejdsår i KFUMs tjeneste. Alle disse aktiviteter var af' betydning for den unge stud. teol. og mange indtryk og oplevelser påvirkede - og brødes - i hans modtagelige sind. Men særlig fremmende for koncentrationen om studierne var de ikke. Resultatet blev da også en anden karakter til embedseksamen i sommeren og en omgående beslutning om at læse om. Det Ivar en stor ydmygelse for den ærekære mand, men min far har selv senere erkendt, at den eftertanke, den vakte hos ham, måske har været tiltrængt og derved blev ham til gavn. Side 1

2 Omlæsning blev der imidlertid intet af, for trods datidens overproduktion af teologer fik han straks tilbud om tre stillinger, af hvilke han valgte at blive sekretær ved KFUM i Horsens - den første stilling af den art uden for København. Samtidig blev han timelærer ved Horsens Latinskole og uordineret medhjælper hos præsterne i Horsens. Det var en god skole for en ung mand, som gerne ville blive præst. KFUM gik stærkt frem i disse år, snart måtte foreningen købe og indrette et nyt hjem, som fyldtes med glad ungdom. Arbejdet blandt eleverne på latinskolen fandt min far ikke mindre fornøjeligt og tiltrækkende, så tiltrækkende at han af og til tænkte på, om han ikke skulle opgive præstevejen og blive ved skolen, hvor der syntes at tilbyde sig visse lokkende fremtidsmuligheder. Men livet i de HelUges Samfund i byen og samarbejdet med præsterne Jespersen og Olesen (den senere biskop i Ribe), som begge påvirkede deres unge kaldsbroder stærkt og positivt, førte dog til, at han efter fire lykkelige år i Horsens valgte præstegerningen. Det skete ved, at han blev valgt til rejsepræst for KFUM og KFUK i Danmark. Denne stilling forudsatte ordination, og hertil krævedes en rigtig præsteansættelse. Den blev fundet som ordineret medhjælper for sognepræsten ved St. Hans Kirke i Odense, pastor Grove-Rasmussen. Ordinationen fandt sted i Ribe Domkirke den 16. august 1899 og blev foretaget af biskop Gøtzsche. Min far har skildret denne festdag, hvis 50 års-dag han oplevede. Der var 9 ordinander, hvis virkefelt skulle strække sig fra Danmark til missionsmarker i Indien og Kina. Den aldrende og erfarne biskop holdt dem målet for øje ved at tale over apostelen Paulus' ord:»jeg er bleven alt for alle, for at jeg dog kan frelse nogle«. Efter en studierejse til KFUM-organisationen i Tyskland og Schweiz optog den i bogstavelig forstand friske unge præst sit første embede, der blev organiseret på den måde, at han 14 dage tjente i St. Hans Sogn i Odense og så de næste 14 dage var på rejse - hele året rundt. Så godt som alle landets købstæder og talrige landdistrikter, hvor ungdomsarbejdet groede frem i disse år, ofte gennem store vækkelser, blev besøgt. Men glanspunkterne i den treårige periode var gudstjenesterne i St. Hans Kirke, der samlede en talrig menighed. Da jeg, vistnok i sommeren 1939, altså ca. 40 år senere, kørte min far til en højtidelighed i kirken, fortalte han herom, og jeg erindrer bemærkningen»ak, hvad havde jeg unge mand at bringe til så mange? Mon de ikke til dels kom, fordi jeg var så hurtig til at sige Amen! «En stor oplevelse i disse år var en Amerika-rejse som repræsentant for Danmarks KFUM ved de amerikanske foreningers 50-års jubilæurn i Boston. De allerede dengang fremherskende amerikanske kæmpearrangementer gjorde et stort indtryk på den følelsesmæssigt bevægede unge danske præst, som blandt andet livet igennem bevarede mindet om komponisten Sankeys ledelse af kor- og fællessangen ved disse stævner. jeg kan endnu for mit indre øre høre min fars gode sangstemme synge for i danske forsamlinger på, hvad man måske da kunne betegne som den kristne ungdoms slagsang»kristi Stridsmænd, ser I mærket...?«en pudsig vanskelighed opstod, da han kom hjem, nemlig den at forklare sin mor og sine søskende, hvorfor han ikke havde besøgt sine slægtninge i Amerika, herunder et par brødre, nu da han var derovre. Forklaringen var, at de boede langt oppe og ude i den nordvestlige del af kontinentet, og rejsen dertil var mere tidskrævende - og kostbar - end passagen af Atlanterhavet. Men overfor de med danske afstande mere fortrolige var det svært at trænge igennem med slig sandhed. En væsentligere - ja afgørende begivenhed efter hjemkomsten fra rejsen til Amerika var mødet med den unge pige, Karen Ingeborg Jepsen, datter af direktør for Crome & Goldschmidts Fabrikker i Horsens, ingeniør A. B. Jepsen. Denne havde været og var den mest aktive støtte for KFUM-hjemmet i Horsens. Dette møde mellem den 30-årige præst og den 18-årige unge pige dannede grundlaget for et livsvarigt fællesskab, et samliv hvor to forskellige personligheder i gensidig kærlighed supplerede hinanden, et præstepar i dette begrebs egentligste og dybeste forstand. Begivenhedernes forløb blev, at rejsepræsten søgte og fik blivende sted i Thyregod-Vester sognekald. i Midtjylland, hvor i øvrigt hans ældste halvbroder ca. 25 år tidligere havde været sognepræst. Indsættelsen fandt sted i september 1902, og i november samme år førte den nye sognepræst sin unge brud dertil. Det blev en helt ny - og sund - tilværelse at røgte en sognepræsts gerning i et midtjydsk pastorat, 23 kilometer langt og 15 kilometer bredt, med to kirker. De unge præstefolk faldt vel til, og også livsvarige venskaber og samhørsforhold blev skabt i disse år. - Kontakten med KFUM og K blev dog ikke brudt, tværtimod kom min far i 1903, på grund af Olfert Ricards sygdom til at overtage landssekretariatet og redaktionen af»de unges Blad«indtil etableringen af organisationernes landskontor i Århus. Igennem 25 år oplevede min far som medlem af Fællesbestyrelsen den kristne Ungdomsbevægelses vækst ud over landet. Og til sine sidste dage bar han KFUM-emblemet i knaphullet og ungdomssagen i hjertet følte min far sig opfordret til at søge embedet som residerende kapellan i Esbjerg, hvor der skulle bygges en ny kirke. Det var vemodigt at forlade gerningen i Thyregod-Vester, men, ikke mindst tilskyndet af biskop Koch i Ribe, som også senere viste sig som en ven og vejleder, søgte min far embedet, og i januar 1909 Side 2

3 flyttede præstefamilien, som det nu var blevet til, til Esbjerg. Det blev aktive år. Esbjerg var en særpræget by, endnu nybyggeragtig, en by i næsten klondyke-agtig vækst. Også en by med et meget kraftigt menighedsliv - præget af havets folk, fiskerne og sømændene - og også af forbindelsen til omverdenen over Vesterhavet. Klimaet kunne være barskt, både bogstaveligt og åndeligt, og den unge ihærdige præst kastede sig med liv og sjæl ud i begge dele. Hans ligefremme væsen skabte de bedste kontaktmuligheder til alle kredse i byen. Han kunne virke festlig, ja havde en evne til at begejstre, men hans budskab var alvorligt og manende - ja det kunne virke barskt som stormene. Som en ung KFUM'er skrev ved en lejlighed»provst Biering gjorde det festligt omkring sig. Han kunne være så morsom; - men inden vi andre næsten var færdig med at le, var han igen midt i alvoren«. Gerningen i sognet voksede, og arbejdet i forbindelse med opførelsen af den nye Zionskirken og den deraf fulgte udskillelse af et nyt sogn opfyldte og opslugte fuldt ud præsten, der dertil i 1915 blev udnævnt til provst for Skads Herred. Der var et vist vemodigt træk over smilet på min fars ansigt, da en ven fra Esbjerg-tiden senere i min nærværelse fortalte om en fortravlet præst, der engang havde siddet ved et bestyrelsesmøde i KFUM, da telefonen ringede. Det var en efterlysning. Han havde fuldstændig glemt, at han samtidig skulle holde festtalen ved»broderkredsen på Havet«s årsmøde i Esbjerg Missionshus. Præsten sprang op med udbruddet:»giv mig en tekst! «og så i løb til mødet, hvor - ifølge fortælleren - den varmhjertede præst holdt en vældig tale til søens folk. Men at en overanstrengelse, der blandt andet svækkede hukommelsen, var overhængende stod min far klart, og dette var en af de væsentlige grunde til, at han i foråret 1918 med taknemmelighed accepterede en opfordring fra menighedsrådet i Sønder Stenderup tæt ved Skamlingsbanken til at søge det der ledige embede. Gerningen i dette sogn med korte afstande men med aktive menighedsmedlemmer og meget trosliv kom til at betyde meget for min far. Og tilværelsen i det smukke og milde sydøstjydske landskab har uden tvivl også været noget af en hvile. Heri kom dog en alvorlig afbrydelse under»den spanske syges«hærgen, som også kaldte præsten ud, fra hjem til hjem for at hjælpe, hvor hjælpes kunne og med hvad som helst, hvortil hjælp var fornøden. Så kom det nationale glædesår, genforeningsåret. - Fra den tidlige ungdom havde den sønderjydske sag levende interesseret min far. Således påvirkedes han allerede af pastor Grove-Rasmussen i Odense, idet denne havde været en af de præster i Nordslesvig, som var blevet forvist, fordi han ikke ville aflægge ed til kejseren. Af betydning har også været ægteskabet med min mor, der er af gammel sønderjydsk slægt, og hvis far var født sønderjyde. Ved den gennemgang af gamle papirer, som nedfældningen af disse linier har haft til grundlag, er jeg blandt andet stødt på eksemplarer af»nordslesvigsk Søndagsblad«s kirkelige del fra 1905 indeholdende bidrag fra den daværende sognepræst i Thyregod-Vester. - At min far tog levende og ivrigt del i alle aspekter af røret omkring genforeningen, kan derfor ikke undre. Han var en aktiv»flensborgmand«- og derfor så skuffet som mange andre over, at det gik, som det gik ved afstemningen i denne by. Men et højdepunkt i hans liv var det, at han var blandt den skare af danske præster, som holdt genforeningsgudstjenester i de sønderjydske kirker og derefter, på selve genforeningsdagen, deltog i den store gudstjeneste i Haderslev Domkirke med Kong Christian den Tiende. Også et vendepunkt i tilværelsen kom genforeningen til at betyde blev min far kaldet til embedet som dansk sognepræst i Sønderborg, og stilledes her umiddelbart over for de krav, som genforeningsarbejdet og organiseringen af et dansk menighedsarbejde rejste. Det var ikke uden ængstelse for de uforudseelige problemer, at den da 50-årige provst»i sin bedste alder«optog sin nye gerning. Det kom til at vise sig, at det kirkelige genforeningsarbejde, med sine åbenbare vanskeligheder, men også med sine glæder - og altid med sine spændende og interessante aspekter, kom til at optage ham fuldt og helt. Der var talrige praktiske opgaver at tage fat på. Kirken skulle have en hovedistandsættelse, KFUM et hus, graveren en bolig, kapellet en udvidelse osv., osv. Meget af dette gennemførtes efterhånden. Nationalpolitiske aspekter af kirke- og skolepolitik optog også i høj grad sindet. Men det afgørende måtte dog være forkyndelsen for og den daglige gerning i en levende, dansk menighed. Det brændte i præstens sjæl og samvittighed. - Arbejdet voksede, som det skulle, og i årenes løb blev der tildelt embedet først en ordineret medhjælper og senere en residerende kapellan og derigennem en række medarbejdere, hvis samarbejde og venskab min far satte stor pris på. - Gerningen igennem årene i Sønderborg var krævende, men inden for menigheden som på de talrige andre områder vækstår, som gav mine forældre et tilhørsforhold og en taknemmelighedsfølelse, som var af varig karakter. Det var derfor ikke uden vemod, at min far i 1931 søgte og blev kaldet til embedet som sognepræst i Dybbøl. Dels anlagde den da 60-årige provst den betragtning, at yngre kræfter på længere sigt bedre ville kunne gøre fyldest i den vidtforgrenede og voksende købstadsgerning, dels havde Dybbølsognet nok også en dragende magt over den nationalt følelsesbevægedes sind. Min far har engang beskrevet sit sidste sognepræsteernbede Side 3

4 som»én stor mindehave, ak med blodige minder om Danmarks kampe; men fra naturens side tillige en af Danmarks skønneste og mest frugtbare egne«. Kort efter indsættelsen i Dybbøl i foråret 1931 blev min far udnævnt til provst for Sønderborg provsti. Et par år senere indtrådte han i»udvalget til Ordning af Forholdet mellem Staten og Kirken«og gik med stor interesse op i dette arbejde. Det var hans overbevisning, at grundlovens løfteparagraf om, at en kirkeordning skulle ordnes ved lov, burde gennemføres, og så sent som i sit sidste leveår, i 1954, skitserede han tanker herom i»de ældres Julebog«. Kirken burde have sin egen styrelse, som folketinget ikke direkte bør have højhedsret over. En for den gamle provst karakteristisk betragtning indeholdt artiklen i følgende ord:»... men i øvrigt skal den, som kæmper for sandhed og ret, ikke spørge om udsigterne, men blot kæmpe videre, for det kan altid nytte at kæmpe for sandheden og retten, for dér har man Gud på sin side«. Det var ord fra en mand, der livet igennem havde kæmpet mod»hvad kan det nytte«tankegangen. Landsby-sognepræstens gerning i det idylliske sogn øvede en personlig tiltrækning på min fars sind, og han gik op i arbejdet med nidkærhed. Til fods var han alle sine dage en glad vandringsmand - og på cykel gennemkrydsede han sognet, kom i kontakt med sognebørnene og lærte dem og deres problemer at kende på alle områder. Ingen forhold var den livsnære præst fremmed overfor, og det viste sig også i den tillid, hvormed de talrige mennesker kom til ham med deres timelige som åndelige vanskeligheder. - Han havde svært ved at sige nej. En eftermiddag - det var nu i Sønderborg-tiden - ringede politimesteren til provsten og spurgte, om han samme dag havde talt med en af byens bekendte vagabond-skikkelser. jo, det havde provsten da. Deres fælles bekendt var kommet og havde fortalt, at nu havde han langt om længe fået godt arbejde et sted oppe i Jylland. Der var blot den lille vanskelighed, at han skulle komme med det samme, og han manglede desværre penge til billetten. Dem fik han så af provsten. ja, sagde politimesteren, så kan jeg bedre forstå, at manden sad så hjerteligt og drak provstens skål, lige før vi måtte hente ham til detentionen! Livet i Dybbøl kom nu ikke helt til at forme sig så stilfærdigt, som min far vel havde forestillet sig det. Han har måske inderst inde næret en drøm om at afslutte sin embedsgerning i tråd med sin ungdoms mål, at komme til at træde i sin fars fodspor som præst og sjælesørger i et landsogn. Denne gerning glemte han heller ikke, men virketrang og mange aktiviteter trak ham dog udensogns - til tider i et omfang, der kunne gøre ham selv betænkelig; men også her var det svært at sige fra. - Det»Kirkelige Udvalg«s arbejde, som jeg før omtalte, indebar til tider mange rejser til København til møder fra tirsdag til fredag i uger i træk. Provstegerningen på Als og Sundeved gik hap op i med stor interesse og arbejdsindsats i samarbejde med provstiets præster og de to andre medlemmer af provstiudvalget, som han kom til at stå i et nært venskabsforhold til. Dertil kom medlemsskab af en række bestyrelser i kristelige og nationale foreninger, og en udstrakt virksomhed som taler ved møder og sammenkomster i det ganske land. Arene op til den anden verdenskrig var nationale brydningsår i Sønderjylland, og det kirkelige som det nationale genforeningsarbejde lå provsten i Dybbøl stærkt på sinde. Utallige er de lejligheder, hvor han med sine evner for ligefrem og kraftig tale ud fra sine dybe fædrelandske følelser har påvirket, opmuntret, ja til tider begejstret sine tilhørere på nationale møder. I dette brede virkefelt er der to områder på hver sin side af menneskelivet, der fortjener særlig omtale. En stærk kærlighed nærede min far gennem hele sit liv til ungdommens sag og særlig til arbejdet på at hjælpe hjemløs og vanskeligt stillet ungdom. I 1908 kom han ind i bestyrelsen for foreningen»ungdommens Vel«og blev dens formand fra Den har gennem årene under skiftende forhold drevet - og driver fortsat - et antal optagelses- og lærlingehjem til hjælp og støtte for en stor skare unge mænd og kvinder, der af den ene eller anden grund var kommet på vej mod livets skyggeside. Det var sikkert en særlig glæde for min far, at det i 1937 lykkedes at få oprettet foreningens dengang 9. hjem, et gartnerlærlingehjem i Ragebøl i Dybbøl sogn. - Samtidig med dette hjem indviedes en institution, også i Ragebøl, men for mennesker i den anden ende af livets bane, et hvilehjem for gamle, og også ved oprettelsen heraf var min far stærkt engageret. De ældres og gamles sag havde livet igennem sammen med ungdommen - måske paradoksalt, den derfor ikke mindre omsat i gerning - en særlig plads i denne vidtfavnende mands hjerte. Et udslag blandt mange heraf var, at han var redaktør af denne julebog helt tilbage fra 1909 og indtil sin død flyttede mine forældre, efter at min far var faldet for aldersgrænsen, til Sønderborg, men et otium i egentlig forstand blev der, i hvert fald i den næste halve snes år, ikke tale om - og det ville heller slet ikke have passet til hans mentalitet. Den omfattende talervirksomhed og indsatsen i den kirkelige og nationale gerning fortsattes, og hertil kom lejligheden til en række vikariater, når præsteembeder i provstiet i kortere eller længere perioder var ledige. Besættelsen påvirkede ham stærkt, men ejheller i de mørke dage mistede han troen på, at retten ville sejre til sidst. Som genforeningen betegnede ét højdepunkt i hans liv, blev et andet at prædike i sin gamle kirke i Sønderborg ved befrielsesgudstjenesten i Og straks derefter kaldte Sydslesvigs sag på en indsats, så helt i tråd med et langt livs dybt nationale indstilling. Enhver mulig bistand til landsmændene syd for grænsen viede han sine kræfter til, i de senere år særlig som formand for Sønderborgs Fadderskabsforening for Slesvig By. Side 4

5 I de sidste år vaklede min fars helbred. Hjertet, som et langt og aktivt liv havde slidt på, kunne ikke rigtigt mere. Tempoet måtte sættes ned, hvilket ikke passede den gamle provst, der stadig følte sig ung af sind og levende ønskede at tage del i alt omkring sig. Men uagtet en række sygdomsperioder, hvor kræfterne tog af, skånedes han nådigt for at blive og føle sig aflægs. Efter lykkeligt at have fejret endnu en jul i familiens kreds døde han pludseligt efter en hjertelammelse den 28. december Han blev stedt til hvile på Sønderborgs gamle kirkegård den 3. januar, og jeg søgte da at tegne disse linier af et billede: Min far havde i de senere, ja ganske mange år den vemodige lod at være med til at begrave flere af sine samtidige - kære slægtninge eller nære venner. Ved en sådan lejlighed husker jeg, at han erindrede om det gamle islandske sagaord: Fæ dør, Frænde dør, Selv dør vi til sidst; - men ét ved vi som aldrig dør: Mindet om god mands dåd! Min fars liv og gerning - og for ham var liv og gerning ét - kan måske kort, men udtømmende karakteriseres ved, at det var bygget på de tre hovedhjørnestene: Troen, Håbet og Kærligheden. Far havde troens evne. Han troede på mennesker - det gode i dem. Det var hans væsen at nære tillid og yde trofasthed. - Men først og sidst stod for ham Troen på Gud. Far kunne slet ikke lade være med at håbe - håbe på det godes sejr. Det var hans naturlige lyssyn. Ikke noget med, at»det jo nok skal gå«, men tværtimod en ansporende handlekraftig optimisme. Men først og sidst bar han dog præget af håbet til himlen. Mest umiddelbart føltes dog måske hos far det kærlige sind. Uselvisk kærlighed til mennesker, hvor han mødte dem på sin vej. Kærlighed til sit kald, til sit land, til sine landsmænd nord som syd for grænsen, eller hvor end rundt om i verden han mødte dem. Og kærlighed til sit hjem, til slægten, over for min mor og os børn. - Men for far stod dog først og sidst hans urokkelige kærlighed til Gud og forvisning om Guds kærlige nåde. Sådan står da min fars liv og gerning - hans dåd - tegnet for mig, og mindet herom vil leve og give vort liv et indhold. Hjørnestenene at bygge på - om hus skal stå. Tak tak til læseren af disse træk fra en i egentlig forstand dansk præsts liv og virke. Side 5

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 27 Gunhild Aaen Madsen har været gift i 35 år og har fire voksne børn. I dag oplever hun ægteskabet som lykkeligt, men der

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere