m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger

Transkript

1 Erhvervsudvalget L 11 - Bilag 1 Offentligt 27. september 2005 Eksp.nr. /jav/dkj Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger 1. Generelle bemærkninger Overordnede bemærkninger: InvesteringsForeningsRådet, udtrykker tilfredshed med, at de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med branchens ønsker om at gøre placeringsregler m.v. for erhvervsudviklingsforeninger mere fleksible, og mener, at dette vil understøtte brugen af foreningstypen i praksis. Desuden finder InvesteringsForeningsRådet det positivt, at der løbende udfoldes bestræbelser på at sikre en god investorbeskyttelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er tilfreds med lovforslagets muligheder for at videreføre innovationsforeningers virksomhed i foreningsregi. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) anerkender de mere fleksible regler for erhvervsudviklingsforeninger samt investorbeskyttelsesregler, der følger de internationale standarder på området. Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke forholdt sig til udkastet. Forbrugerrådet kan derfor ikke tages til indtægt for at støtte lovforslaget eller for at gøre det modsatte. Omdannelse af innovationsforeninger til andre selskabsformer: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ønsker, at der gives hjemmel til såvel formløs afvikling som mulighed for omdannelse af de bestående innovationsforeninger til andre selskabstyper uden pligt til først at likvidere og herefter stifte en ny forening/et nyt selskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ønsker endvidere at en omdannelse, uanset til hvilken selskabstype, skal være skattemæssig neutral for medlemmerne. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har efterfølgende oplyst, at der konkret ønskes en mulighed for at innovationsforeninger kan omdannes til kommanditselskaber.

2 2/10 Ifølge den almindelige selskabsret kræver et skifte fra foreningsform til selskabsform, at foreningen likvideres, og at der stiftes et nyt selskab. Der er imidlertid mulighed for at tillade en mere formløs omdannelse ved særlig lovhjemmel. I lovforslaget vil der blive indsat en hjemmel til, at de tre eksisterende innovationsforeninger kan omdannes til kommanditselskaber. Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP) høringssvar har været forelagt for Skatteministeriet, der på det foreliggende grundlag kan tilslutte sig ATPs antagelse af, at en omdannelse vil være skattemæssigt neutral overfor medlemmerne. 2. Konkrete bemærkninger Til lovforslagets 1, nr. 6 (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 37). Interessekonflikter: InvesteringsForeningsRådet mener, at det bør komme tydeligere frem i selve lovtekstens ordlyd, at denne regel skal anvendes på de foreninger, hvor administrationen varetages af en direktør i stedet for af et investeringsforvaltningsselskab. I bemærkningerne til bestemmelsen er der tydeligt redegjort for, at den kun finder anvendelse for foreninger, som har ansat en direktør, samt at der i lov om finansiel virksomhed er en tilsvarende bestemmelse for de foreninger, som administreres af et investeringsforvaltningsselskab. Der er andre bestemmelser i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som alene retter sig mod foreninger, som har ansat en direktør. Det vil derfor kunne give anledning til tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkningen af andre bestemmelser i loven, hvis man skriver i selve bestemmelsen, at den kun finder anvendelse for foreninger, som har ansat en direktør. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. Til lovforslagets 1, nr. 7, 22 og 25 (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 48). Offentliggørelse af oplysninger om fejl: InvesteringsForeningsRådet peger på, at den foreslåede regel er baseret på anbefalinger fra International Organization of Securitues Commissions (herefter: IOSCO), som er beregnet til kontoførende foreninger, der anvendes internationalt. Kontoførende foreninger vil kunne identificere de medlemmer, der er berørte af eventuelle fejl, fordi de handler direkte med foreningen. Hovedparten af foreningerne i Danmark er derimod bevisudstedende. Foreningen udsteder beviserne til depotbanken. Der gennemføres således

3 3/10 ikke emissioner eller indløsninger, hver gang en investor henvender sig. Depotbanken skaber et marked for brugte beviser, hvor banken og kunden handler med hinanden. Det betyder, at foreningen ikke kan identificere og følgelig ikke informere de medlemmer, der er berørt af fejl. InvesteringsForeningsRådet mener ikke, at der er behov for en særlig regel om underretning af de berørte medlemmer og om offentliggørelse og indberetning af fejl til Finanstilsynet. InvesteringsForeningsRådet anfører, at fejlsituationer i praksis bliver håndteret i samarbejde med pengeinstitutterne ved, at disse tilbagefører handler for de berørte medlemmer. Når fejlen berigtiges, vil de berørte medlemmer få meddelelse om fejlen, hvorfor yderligere information, herunder offentliggørelse er ufornøden. InvesteringsForeningsRådet gør dog opmærksom på, at foreningernes løbende prissætning af andelene gør det vanskeligt for pengeinstitutterne at identificere de berørte medlemmer. Det er korrekt, at den IOSCO anbefaling, som den foreslåede regel er baseret på, er lettest at opfylde for kontoførende foreninger. Kontoførende foreninger vil kunne identificere de medlemmer, der er berørte af eventuelle fejl, fordi de handler direkte med foreningen. Hovedparten af foreningerne i Danmark er derimod bevisudstedende. De emitterer ikke andele direkte til medlemmerne og kan derfor ikke umiddelbart identificere de medlemmer, som er berørt af en fejl. Reglen kan og bør imidlertid også opfyldes af bevisudstedende foreninger. Det kan ske ved, at foreningerne underretter de medlemmer, der er navnenoterede, og offentliggør oplysninger om fejlen. Herved får såvel navnenoterede som ikke-navnenoterede medlemmer mulighed for at henvende sig til foreningen, hvis de mener, at de er berørt af fejlen. Det er ikke tilstrækkeligt alene at pålægge en forening at underrette depotbanken om fejl og at berigtige disse i forhold til depotbanken. Dette sikrer ikke, at fejlen bliver rettet i forhold til de medlemmer, som er berørt. Det vil afhænge af, om banken kan og vil gennemgå transaktioner med foreningens andele i den pågældende periode. Det er foreningerne, som har pligt til at berigtige fejl. Det er derfor også rimeligt at pålægge foreningen at oplyse herom, hvis foreningen har begået en væsentlig fejl. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. Til lovforslagets 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 77 a). Offentliggørelse om ændringer i væsentlige forhold:

4 4/10 InvesteringsForeningsRådet er enig i, at det er relevant at offentliggøre informationer om væsentlige forhold, og at det kan ske på foreningens hjemmeside. Rådet mener dog ikke, at der er ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne, som skal offentliggøres særskilt. Rådet peger desuden på, at foreningernes betaling til investeringsforvaltningsselskabet offentliggøres i foreningernes årsregnskaber. I det omfang der er fastsat konkrete gebyrsatser for betaling til investeringsforvaltningsselskabet eller gebyrsatser for ydelser, som købes af depotbank eller andre, mener InvesteringsForeningsRådet, at det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger som hidtil fremgår af prospektet. Formålet med bestemmelsen er, at en forening straks skal offentliggøre ændringer i væsentlige forhold, som har betydning for medlemmernes bedømmelse af, om de fortsat ønsker at beholde deres andele i foreningen. Herved bliver medlemmerne gjort opmærksom på ændringen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne senere selv kan orientere sig om skete ændringer i foreningens årsregnskab og prospekt. Såfremt en forening har gebyrsatser i forhold til investorerne, og disse ændres, så anses det som et væsentligt forhold, som skal offentliggøres særskilt. Da offentliggørelse kan ske på foreningens hjemmeside, anses en sådan offentliggørelse ikke for særlig byrdefuld. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. Til lovforslagets 1, nr. 11 (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 95, stk. 4). Tilpasning af porteføljer i indeksbaserede afdelinger: InvesteringsForeningsRådet og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) mener, at det vil være til direkte skade for medlemmerne, hvis porteføljen straks skal tilpasses et nyt indeks. Det skyldes, at afdelingen i så fald skal købe eller sælge, når der er størst pres på de berørte papirer. Dertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at omsætte de ønskede beløb, så en umiddelbar tilpasning ikke er mulig. InvesteringsForeningsRådet anbefaler derfor at bevare en frist på 1 måned ved ændringer i indekset og en frist på 6 måneder ved ophør af et indeks som anført i bemærkningerne til den nuværende lov. Det har ikke været hensigten med bestemmelsen at tvinge foreningerne til at handle værdipapirer på et ufordelagtigt tidspunkt. Forslaget ændres derfor således, at foreningerne får en frist på en måned til at tilpasse porteføljen til ændringer i indekset og en frist på 6 måneder til at gennemføre vedtægtsændringer, så porteføljen følger et nyt indeks eller til at anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling.

5 5/10 Ændringen vil derfor blive indsat i lovforslaget. Til lovforslagets 1, nr. 12 og 13 (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 105, stk. 1 og 2). Overskridelser af placeringsgrænser: InvesteringsForeningsRådet mener, at ændringen vedrørende overskridelse af placeringsgrænserne også er relevant for 110, stk. 2, da en placeringsforening også kan investere som en investeringsforening. Når en placeringsforening investerer som en investeringsforening gælder såvel placeringsregler som undtagelserne fra disse regler. Det er derfor ikke nødvendigt med forslaget. For at undgå misforståelser vil bemærkningerne til lovforslaget blive udbygget. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. Til lovforslagets 1, nr. 14 (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 108, stk. 1). Placeringsregler for investeringsinstitutforeninger: InvesteringsForeningsRådet tager afstand fra forslaget om, at investeringsinstitutforeninger fremover kun må investere i andre foreninger eller udenlandske fonde, som ikke selv må investere mere end 10 pct. i andre foreninger eller fonde. En sådan regel vil i praksis fjerne muligheden for, at investeringsinstitutforeninger kan investere i investeringsforeninger, der ikke er regulerede i EU-direktivet om investeringsforeninger (UCITSdirektivet). Det skyldes, at sådanne foreninger ikke skriver i deres vedtægter, at de skal overholde 10 pct. grænsen. InvesteringsForeningsRådet anfører, at forslaget, om at investeringsinstitutforeninger fremover kun må investere i andre foreninger eller udenlandske fonde, som ikke selv må investere mere end 10 pct. i andre foreninger eller fonde, blandt andet er begrundet i, at man ønsker at undgå, at der dannes en kaskade af investeringer i foreninger, hvilket fører til en ophobning af omkostninger. InvesteringsForeningsRådet finder, at det er en kommerciel overvejelse for udbyderne at håndtere omkostningsspørgsmålet på en måde, der sikrer et tilstrækkeligt afkast til investorerne. InvesteringsForeningsRådets bemærkninger imødekommes og forslaget bortfalder. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) opfordrer til at genoverveje forslaget, såfremt forslaget om placeringsreglerne for investeringsinstitutforeninger får virkning for godkendte fåmandsforeninger. Arbejdsmarkedets

6 6/10 Tillægspension (ATP) henviser i den forbindelse til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ved placeringen af SP-midlerne har handlet i tillid til de eksisterende videre investeringsrammer for fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger. Forslaget får virkning for godkendte fåmandsforeninger, der ifølge deres vedtægter investerer som investeringsinstitutforeninger. Der er imidlertid taget højde for ATP s betænkeligheder, dels ved at kravet om at 90, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse er bortfaldet, og dels ved at forslaget i 7 indeholder, en overgangsregel, der skal sikre, at de investeringer, som er foretaget før 1. januar 2006 i andele i andre foreninger og fonde, fortsat er lovlige og kan beholdes på ubestemt tid, når blot de anmeldes til Finanstilsynet. Til lovforslagets 1, nr. 15, (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 109). Placeringsgrænser for erhvervsudviklingsforeninger: InvesteringsForeningsRådet anfører, at der i forslaget til 109, stk. 5, bør henvises til stk. 1, idet stk. 2 og 3 blot omtaler placeringsgrænser, når der investeres i aktier og anparter, der er udstedt af samme virksomhed. Stk. 1 indeholder derimod den overordnede regel om, at der kan investeres i unoterede aktier og anparter. Enig. Ændringen vil blive indsat i lovforslaget. For at forhindre at der opstår tvivl om, at der også gives en tidsfrist på op til 1 år efter børsnoteringen, foreslår InvesteringsForeningsRådet, at det i lovteksten præciseres, at en forening har en frist på op til 1 år efter børsnoteringen til at tilpasse sin beholdning af aktier til placeringsgrænserne for børsnoterede aktier. Efter forslaget gives en tidsfrist på op til 1 år efter børsnoteringen. For at imødekomme InvesteringsForeningsRådet vildet i lovforslaget bl ive præciseret, at der også gælder en 1 års frist efter børsnoteringen, såfremt der ikke er indgået en aftale, der forringer likviditeten, jf. 92, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. InvesteringsForeningsRådet gør opmærksom på, at det af bemærkningerne fremgår, at fritagelsen for erhvervsudviklingsforeninger fra at skulle overholde de såkaldte pct. regler gælder i en periode på op til 2 år. InvesteringsForeningsRådet mener, at denne bemærkning er overflødig, idet lock-up-aftalers varighed skal følge markedspraksis samtidig med, at overskridelser skal være afviklet senest 1 år efter aftalens udløb.

7 7/10 For at undgå tvivl om længden af den periode, hvori erhvervsudviklingsforeninger fritages for at skulle overholde de såkaldte pct. regler, vil det i lovforslaget blive præciseret, at varigheden af likviditetsbegrænsende aftaler højst kan være 1 år. Bemærkningerne til bestemmelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Oplysningen om, at fritagelsen højst kan vare i to år, er bibeholdt for at præcisere, at reglen gælder i højst to år. Løbetiden for likviditetsbegrænsende aftaler er i dag fra et halvt til et helt år ifølge markedspraksis. Begrænsningen på 2 år er nævnt i bemærkningerne for at tydeliggøre at undtagelsen gælder i maksimalt to år, nemlig et år for aftalens løbetid og et år til at bringe investeringerne i overensstemmelse med lovens regler efter aftalens udløb. Til lovforslagets 1, nr. 17, (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 109 a). Oplysninger i erhvervsudviklingsforeningers prospekter: InvesteringsForeningsRådet mener ikke, at der skal indsættes krav i prospektbekendtgørelsen om, at erhvervsudviklingsforeninger i deres prospekt skal oplyse om muligheden for at indgå lock-up -aftaler og om muligheden for at fravige pct. reglen og om, at de midlertidigt kan drive anden virksomhed, fordi disse muligheder fremgår af loven. Alle væsentlige oplysninger om en forening skal fremgå af prospekterne. Hensynet til, at investorerne skal kunne sætte sig ind i hvilke risici, der er forbundet med køb af andele i en forening, tilsiger derfor, at disse oplysninger skal gives i erhvervsudviklingsforeningers prospekter, selv om mulighederne fremgår af loven. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. Til lovforslagets 6, stk. 3, (Pensionsafkastbeskatningsloven 5 a, stk. 2). Fremførelse af fradrag: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forudsætter, at der ikke er nogen maksimering af det fradrag, der gives i Skatteministeriet oplyser, at denne forudsætning er korrekt. Til lovforslagets 6, stk. 3, (Pensionsafkastbeskatningsloven 5 a, stk. 2). Fremførelsesperioden: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bemærker, at der må være tale om en uoverensstemmelse mellem lovforslagets 6, stk. 3, og bemærkningerne hertil, idet det af bemærkningerne fremgår at fradraget kan fremføres til 2006 og 2007, men det af lovteksten alene fremgår, at fradraget kan fremføres til 2006.

8 8/10 Efter de gældende skatteregler vil et fradrag skulle fremføres til både 2006 og Ændringslovforslaget giver mulighed for at udnytte hele fradraget i Der er i ændringslovforslaget således tale om en undtagelse fra skattelovgivningen, hvorfor der ikke er tale om nogen uoverensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne. Til lovforslagets 1, nr. 24, (Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 115, stk. 3). Regnskabsterminologi: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår, at sprogbrugen i forslaget til 115, stk. 3, nr. 2 og 3, tilrettes den gældende regnskabsterminologi, således at principperne for værdiansættelse af ændres til målingsprincipperne for. Begrebet principperne for værdiansættelse af vil blive ændret i forslaget til principperne for indregning og måling, der er den præcise vending i den gældende regnskabsterminologi. 3. Bemærkninger, der ikke knytter sig til ændringsforslagene i lovforslaget Lempelse af placeringsgrænser for erhvervsudviklingsforeninger: Udover de foreslåede lempelser af placeringsgrænserne for erhvervsudviklingsforeninger ønsker InvesteringsForeningsRådet også lempelser, der giver erhvervsudviklingsforeningerne mulighed for at medvirke ved et eventuelt industrielt salg af det unoterede selskab til et børsnoteret selskab. For de noterede aktier, som modtages i denne situation, bør gælde samme regler, som nu foreslås indført i forbindelse med børsintroduktioner. De foreslåede lempelser af placeringsgrænserne for erhvervsudviklingsforeninger følger anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende pensionssektorens og andre investorers vilkår for at investere i unoterede aktier. InvesteringsForeningsRådet deltog i dette udvalgsarbejde. Det har ikke været hensigten at lave ændringer, som går ud over arbejdsgruppens konklusioner. Andre ændringer forudsætter, at der forinden foretages en analyse og afvejning af konsekvenserne heraf. Et sådant arbejde ligger udenfor lovforslagets tidsramme. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. Lempelse af placeringsgrænser for investeringsinstitutforeninger: InvesteringsForeningsRådet er endvidere af den opfattelse, at det herudover må overvejes at give investeringsinstitutforeninger mulighed for at investere i fåmandsforeninger, hedgeforeninger og kommanditanparter. Andre ændringer af reglerne for specialforeninger:

9 9/10 InvesteringsForeningsRådet mener desuden, at der er behov for, at specialforeninger på en række områder kan afvige fra reglerne for investeringsforeninger og herunder har bredere instrument- og placeringsregler. Lempelse af placeringsgrænser for godkendte fåmandsforeninger: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) foreslår, at placeringsreglerne for godkendte fåmandsforeninger lempes, således disse foreninger får mulighed for at anbringe op til 10 pct. af deres midler i andele i andre foreninger, herunder i ikke godkendte fåmandsforeninger. Disse emner er ikke en del af lovforslaget. Der er i dette lovforslag alene tale om en mindre stramning af placeringsreglerne for investeringsinstitutforeninger på et isoleret område. Overvejelser om generelle lempelser af placeringsregler og andre ændringer bør ske i en anden sammenhæng, hvor der er mulighed for at drøfte, om det er forsvarligt at give lempelser, og hvor man kan finde afbalancerede regler. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form. 4. Øvrige ændringer i lovforslaget Finanstilsynet har i høringsfasen endvidere modtaget forskellige forslag til redaktionelle rettelser, som alle vil blive indarbejdet i lovforslaget. Høring Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, og Sammenslutningen Danske Andelskasser. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Datatilsynet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

10 10/10 InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditrådet og Rigsrevisionen. Følgende myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lovforslaget: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og InvesteringsForeningsRådet.