SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring. Motorer og bevaringsværdige skibe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring. Motorer og bevaringsværdige skibe"

Transkript

1 SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring 4 Motorer og bevaringsværdige skibe

2 Om Skibsbevaringsfonden SKIBSBEVARINGSFONDENs formål er - at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde, danske fartøjer; - at søge, herunder undtagelsesvis også ved køb, at bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark; - at øge såvel skibsejeres som den øvrige befolknings forståelse for de kulturhistoriske værdier som skibe og maritime miljøer repræsenterer. Fonden søger disse mål fremmet gennem alment oplysende virksomhed, konsulentbistand samt økonomisk støtte, primært ved långivning. Kapitalen kan anbringes i fartøjer mellem 2 og 300 BRT. Fonden udsteder bevaringsværdighedserklæringer, foretager registreringer og opmålinger, udarbejder tegninger, restaurerings- og vedligeholdsplaner for bevaringsværdige skibe. Desuden publiceres artikler og pjecer om skibsbevaring. Opdateret oversigt over Fondens publikationer finder du på vores hjemmeside. Om pjecerne Skibsbevaringsfondens serie Pjecer om bevaring henvender sig til ejere af bevaringsværdige skibe og andre, der interesserer sig for bevaring af maritime kulturminder. Pjecerne dækker de forskellige sider i bevaringsarbejdet og har som formål at give inspiration til og argumentation for at bruge traditionelle metoder og midler i arbejdet med skibene. Pjecer i serien: Sejl til bevaringsværdige skibe Olie og maling til bevaringsværdige skibe Ventilation på bevaringsværdige skibe Motorer og bevaringsværdige skibe Dokumentation af bevaringsværdige skibe Pjecerne kan fås ved henvendelse til SKIBSBEVARINGSFONDEN Sekretariatet Skovhusevej 35, 4720 Præstø Tlf./fax: Pjecerne kan hentes hjem som PDF-filer fra Fondens hjemmeside: Forsiden: Vølund 3-cyl. glødehovedmotor fra Ydelse 135 hk. Installeret i Motorfyrskib No. XVII, tilhørende Nationalmuseet. Foto: Skibsbevaringsfonden 2

3 Levende traditioner S kibsbevaring handler i stor udstrækning om glæden ved at opleve, at traditioner bliver holdt levende. Skibene sejles, vedligeholdes og repareres. Mange mennesker glæder sig hvert år over synet af de mange smukke skibe, det være sig som besætning, medsejler eller blot som turist på havnen i byer, hvor skibe mødes. Grundlaget for den gode oplevelse bygger i høj grad på, at oplevelsen føles som reel, ikke kunstig, og at omgivelserne er autentiske, ikke kulisser. Skibene opfattes i al sin detaljerigdom, med sine lyde og lugte som autentiske, ægte. Blandt SKIBSBEVARINGSFONDENs fornemste formål er at motivere skibsejerne til at bevare de traditioner, der hører til bygning, sejlads og vedligeholdelse af ældre skibe. Dette gøres gennem faglig rådgivning og økonomisk støtte til restaurering af fartøjerne. Målet er, at skibene ikke bare ser rigtige ud, men at de helt ned i detaljen er korrekte i forhold til deres alder. Derfor er det ikke ligegyldigt om ruffet er af krydsfiner, om sejlene er af plastic, eller om beslagene er af rustfrit stål. Ej heller om motoren er en hypermoderne letvægtsdiesel. Vi taler om autenticitet og helhed. Man får gang på gang understreget hvad detaljerne betyder for helhedsindtrykket, når et skib afgiver lyde, der opleves som autentiske. Lyden af en ægte, langsomtgående skibsmotor får større opmærksomhed end en hurtigløbende, mariniseret industridiesel. Spørg bare ejerne af skibene med de gamle motorer. Lidt motorhistorie Den danske Maskinindustri staar højt. Højere end man efter Landets Lidenhed skulde vente, særlig eftersom Fremstillingsvanskelighederne herhjemme er forholdsvis større end saa mange andre Steder, fordi vi maa hente alt vort Raamateriale og vort Brændsel udefra. Naar Maskinindustrien staar saa højt, skyldes det den Driftighed, der er al Anerkendelse værd, og der er særlig i Motorindustrien herhjemme flere Fabrikater, som har vundet Anerkendelse langt ud over Landets Grænser. Ovenstående citat er hentet fra bogen Horsens-bilen Gideon et industrieventyr af Morten Qvistgaard. Selv om bogens fokus er rettet mod Gideon-fabrikkens kortvarige automobil-eventyr, giver citatet alligevel en præcis beskrivelse af den danske motorindustris position både indenfor og udenfor landets grænser i de første tiår efter I 1830 byggede den københavnske skibsbygmester J. Jørgensen Danmarks første dampskib, hjulbåden Frederik VI. Tredive år senere byggede Baumgarten & Burmeister Maskinfabrik, senere Burmeister & Wain, Danmarks ældste, eksisterende maskindrevne fartøj, Hjejlen. Det bemærkelsesværdige ved dette skib er, at det drives frem af den oprindelige dampmaskine. Dette må være noget i nærheden af en verdensrekord og tillige et vidnesbyrd om en teknisk kvalitet ud over det sædvanlige. Samtidigt med udviklingen af dampkraftteknologien blev der gennem hele 1800-tallet, i Danmark og i udlandet, eksperimenteret med kraftmotorer. Hovedfokuset lå på forskellige typer gasmotorer, men de slog aldrig rigtigt igennem. Ca byggede den tyske tekniker Johannes Spiel en forbrændingsmotor med brændstofindsprøjtning. Burmeister & Wain fremstillede nogle motorer efter dette princip og fik dem solgt til interesserede fiskere i Nordjylland, dog med lille succes. Vi skal frem til ca. 1890, før der kom skred i udviklingen af forbrændingsmotorer. Da udtog englænderen Herbert Akroyd patent på en firetakts, lavtryk forbrændingsmotor. Den kaldtes en hot bulb engine, på dansk glødehovedmotor. Omtrent samtidigt blev der i Skotland gjort forsøg med en totakts glødehovedmotor. Brændstoffet var for begges vedkommende belysningspetroleum. 3

4 Glødehovedmotoren var forsynet med en støbejernskuppel, et glødehoved, inde i cylindertoppen, som før start skulle opvarmes med en blæselampe. Forklaringen er, at motorens lave kompression (ca. 3:1) ikke selv kunne få solarolien til at antænde. Så snart motoren var i gang, holdt forbrændingerne glødehovedet varmt nok til at antændelsen kunne ske uden hjælp. Omkring 1900 udvikledes i USA, med basis i de to britiske motortyper, en totakts glødehovedmotor med liggende cylinder. Gennem import af produktionslicenser til Europa kom motoren til at blive grundtypen for en lang række skandinaviske motorfabrikkers egne motorer. De første glødehovedmotorer var encylindrede. I princippet bestod motoren af cylinder, stempel, krumtaphus, krumtapaksel, svinghjul, lydpotte og udstødningsrør. Det hele var bygget fast på en bundramme. I tillæg kom nødvendige brændstof-, smøre- og kølesystemer. Motorerne fandt mange anvendelser. Indenfor fiskeriet blev der de første år fokuseret på motorisering af selve fiskeriet. Motorerne trak wincher og spil; først i 1898 blev den første glødehovedmotor med tilhørende skrue installeret i en kutter, frederikshavneren ELLEN. Indtil da havde en del kuttere fået såkaldte cykelskruer kædedrevne skruer monteret i et jernstativ, der var hængt ud over fartøjets låring. Drivkilden var glødehovedmotoren, der stod på dækket og trak vodspillet. Snurrevodskutteren W. Klitgaard, konstrueret af H. C. Benzon i Nykøbing Falster og bygget på Nicolai Olsens værft i Frederikshavn i 1891, var det første danske fiskefartøj som allerede på tegnebordet blev konstrueret for fremdrift med maskine. W. Klitgaard blev bygget med fast skrueaksel ført gennem agterstævnen. Maskineriet var hovedsageligt beregnet til at give kraft til vodspillet, men blev også brugt til fremdrift i stille vejr. W. Klitgaard blev udrustet med en dampmaskine fra Brødr. Houmøller i Frederikshavn. Nogen succes blev maskineriet dog ikke; skibet var i flere år det eneste i havnen med skrue. Generelt var dampmaskinerne uhensigtsmæssige i de mindre skibe. Det kneb med pladsen til kedel, maskine og i særdeleshed brændsel i så små fartøjer. Motortyper Mens man siger maskine, når snakken drejer sig om dampmaskiner, bruger man gerne betegnelsen motor, når man skal beskrive en stempelmotor med indre forbrænding. Selve princippet har været kendt i flere hundrede år. Litteraturen kan fortælle om mislykkede og nok så vellykkede motoropfindelser op gennem årene. Først mod århundredets afslutning var man kommet frem til motortyper, hvis konstruktion grundlæggende er den samme i dag. En motor er, set med vore øjne, en indre forbrændingsmaskine hvor drivkraften på stemplet udvikles ved forbrænding inde i selve cylinderen. Tidligere skelnede man mellem eksplosionsmotoren, som er en lavtryksmotor, og forbrændingsmotoren, som er en højtryksmotor. Eksplosionsmotoren brænder petroleum eller benzin, hvor en blanding af luft og forgasset brændstof suges ind i cylinderen og antændes af et glødende metal eller et tændrør og forbrænder eksplosionsagtigt; deraf navnet. I forbrændingsmotoren frembringes antændelsestemperaturen udelukkende ved meget stærk kompression af den luft, der tilføres cylindrene. Når DAN-fabrikkens første glødehovedmotor blev leveret til en entreprenør i Hedehusene i Den er udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Foto: Danmarks tekniske museum 4

5 luften er blevet komprimeret, sprøjtes en tilpas mængde brændstof ind i cylinderen og antændes. Blandingen forbrænder over en (godt nok meget kort) periode, hvilket giver en energimæssigt set bedre udnyttelse af brændstoffet, end for eksplosionsmotorens vedkommende. Selv eksperterne blander begreberne eksplosion og forbrænding, og i dag bruges som regel den fælles betegnelse forbrændingsmotor om alle stempelmotorer, det være sig en glødehoved-, diesel- eller benzinmotor. Udviklingen af specialiserede motorer til skibsbrug skete i rivende fart fra ca og fremefter. Fabrikant P. Jørgensen etablerede i 1893 i København Skandinaviens første specialfabrik for petroleumsmotorer. Samme år solgte han den første DAN-motor. Motoren, der var en efterligning af Akroyds motor, var en opretstående, lavtryks firetakts glødehovedmotor. Den var udstyret med en slags karburator, der forstøvede brændstoffet under indsprøjtningen mod glødehovedet. DAN-motoren var efter sigende forbillede for Frederikshavns Jernstøberi & Maskinfabriks (Brødr. Houmøllers) første Alpha glødehovedmotor i Fabrikkens første firetakts motor havde liggende cylinder, og fra 1901 fremstilledes motorer med stående cylinder, som vi kender dem i dag. Glødehovedmotoren havde alle de fordele dampmaskinen savnede, set fra fiskernes eller fragtskippernes synspunkt. Den fyldte ikke ret meget, lod sig forholdsvis let installere i sejlfartøjer og var overkommelige i pris. Når dertil lægges at motoren var solid og enkel i konstruktionen og til dels meget driftssikker, er det ikke overraskende at efterspørgselen blev stor. Også landbruget, møllerne og smedjerne kunne bruge den nye motor som trækkraft. Under dette efterspørgselspres kom der hurtigt skred i udviklingen af egnede motorer, såvel båd- og skibsmotorer som stationære motorer. Motorproducenter skød efterhånden op mange steder i landet. De der kom først fra start kunne bedst konsolidere sig. Efterhånden blev konkurrencen hård. Mange motorer lignede hinanden til forveksling, idet én producents tekniske løsninger ofte blev efterlignet af naboen, måske med nogle få forandringer eller forbedringer. Den totakts mellemtryks(semidiesel-)motor, ligeledes med glødehovedtænding, sørgede for et spring i udviklingen af fremdrivningsmidlet til mindre brugsfartøjer. Den blev, som nævnt, opfundet kort før 1900 i USA, vandt indpas i russisk flodsejlads, hvor forbrændingsmotorer til skibsbrug meget tidligt fandt anvendelse i vid udstrækning, som følge af råoliens rigelige forekomst i landets sydlige del. I år 1900 nåede denne totakter til Sverige, hvorefter den snart fandt efterlignere i Danmark. De havde dog ringe succes med deres bestræbelser og måtte hurtigt opgive tilvirkningen af denne tilsyneladende så enkle og derfor fristende motortype, som imidlertid i de første faser af udviklingen bød på betydelige vanskeligheder af termisk og smøreteknisk art. Tuxham totakts glødemotor fra Tuxen & Hammerich i København, en af de første motorfabrikker. Der blev fabrikeret encylindrede udgaver fra 10 til ca. 100 HK på én cylinder; større maskiner havde flere cylindre. Denne Tuxham-motors skæbne var at blive udstillingsgenstand på Søfarts- og fiskerimuseet i Esbjerg. Foto: Tom Rasmussen Rivaliseringen mellem to- og firetaktsprincippet er inden for de dengang og siden hen eksisterende lavtryks- og højtryksmotorer fortsat gennem hele århundredet og er på det nærmeste på sin vis overraskende endt med firetakterens sejr over den teoretisk set overlegne totaktsmotor. Denne har kun formået at 5

6 hævde sig på de mindste og de allerstørste motorers område. For marinemotorens vedkommende dog med den indskrænkning, at totakts-glødehovedmotoren blev en mangeårig succes og efterhånden opnåede status som fiskefartøjernes fremherskende fremdrivningsmaskineri. Forudsætningen herfor var, at et par større danske virksomheder (Tuxham og Vølund), som rådede over den nødvendige konstruktive og ingeniørmæssige kapacitet, omkring 1910 udviklede praktisk brugbare totakts-alternativer til firetakteren. Firetakts glødehovedmotoren var en brav slider. Dens udviklingsmuligheder var begrænset af dens tændingssystem, der var nøje og ufravigeligt bundet til lave omdrejningstal og lav kompression med en ringe virkningsgrad som følge. Men netop denne principielle "lavteknologi" betingede på den anden side, at den kunne fremstilles og vedligeholdes med simple midler. Da den også var slidstærk og driftsikker, beholdt den en stor markedsandel i fiskeflåden også adskillige årtier efter, at den var totalt forældet jævnført med mellemtryks- og især højtryksmotoren. Så sent som i 1962 leverede fa. Hein & Sønner en ny firetakts glødehovedmotor til en fiskerkunde på Fejø over et halvt århundrede efter, at motortypen var overhalet af nye, teknisk meget overlegne systemer. Dieselmotoren Mens den øvrige verden koncentrerede indsatsen om videreudvikling af de forvarmede lavtryksmotorer eller benzinmotorer med tændrør, udtog fysikeren Rudolf Diesel i 1892 patent på princippet for en motor, hvor luften i cylinderen blev komprimeret så meget at lufttemperaturen ville overstige brændstoffets tændetemperatur. Den første vellykkede motor blev bygget i 1897 som resultat af et samarbejde mellem M.A.N.-fabrikken, hvor Rudolf Diesel var ansat, og Krupp-værkerne. I 1903 blev en dieselmotor for første gang prøvet ud i et fartøj, flodprammen Petit Pierre. Motoren var konstrueret af to franske ingeniører, Adrian Bochet og Frederic Dyckhoff, i samarbejde med Diesel. I de følgende år blev der udviklet nye dieselmotorer, hovedsageligt til brug i ubåde. En del sejlskibe fik installeret dieselmotor som hjælpemotor, f.eks. polarskibet Fram i Denne motor står stadig i skibet, dog ikke komplet. Den første store skibsdieselmotor blev udviklet i Danmark. B&W havde allerede i 1898 fået en licensaftale med Rudolf Diesel om videreudvikling og fabrikation af skibsmotorer efter hans patent og havde brugt lang tid på at udvikle og teste motorprincippet. Motorskibet Selandia på dwt blev søsat fra B&W i 1912 og var det første havgående dieselmotorskib. Også andre jernstøberier og maskinfabrikker kom efterhånden i gang med fremstilling af dieselmotorer til skibe og både, f.eks. Holeby Dieselmotor Fabrik på Lolland, Bukh, Aabenraa Motorfabrik (Callesen) m.fl. I begyndelsen af 1920 erne udviklede Boschfabrikken i Tyskland det direkte indsprøjtningssystem. Dette afløste den hidtidige, komplicerede brændstoftilførsel ved indblæsning med højtkomprimeret luft. Betegnelsen dieselmotor kom ind i sproget for første gang på denne tid. B&W eksperimentmotor opstillet på fabrikken i Foto fra bogen Rudolf Diesel and Burmeister & Wain. 6

7 Udviklingen af et pålideligt indsprøjtningssystem gav stødet til fremstillingen af dieselmotorer også til mindre fartøjer. Fra ca blev der fremstillet marinedieselmotorer ved en række danske fabrikker, bl.a. Tuxham, Hein, Søby og Motorfabrikken Danmark. Men vi skal helt frem til 1960 erne før denne motortypen for alvor overtog markedet for marinemotorer. Alpha Diesels 343-motor blev sat i produktion i 1937 og blev fremstillet indtil Foto i Bangsbo Museum og arkiv. Markedet for mindre marinedieselmotorer har i væsentlig grad været domineret af de store, udenlandske fabrikater. Undtagelsen er Bukh, som fra fabrikken i Kalundborg oparbejdede sig en pæn markedsandel i hele Skandinavien. Fabrikken var fra 1929 ejet af A. P. Møller, hvilket sikrede et solidt fundament for f.eks. udvikling af de forskellige motorstørrelser. De små benzinmotorer De efterhånden driftssikre skibsmotorer var for store til at kunne anvendes i de mindre joller. I Ålborg havde fabrikant C. F. Sørensen allerede i 1901 leveret en jolle med petroleumsmotor til snurrevodskutteren ELLY af Frederikshavn, sandsynligvis Danmarks første snurrejolle. Motoren var fremstillet ved det værksted, som senere kom til at hedde Rap. Der opstod derfor snart et marked for små, simple motorer. Rundt omkring i Danmark begyndte smedjer og værksteder med at eksperimentere med fremstilling af små petroleums- og benzinmotorer. En af de mange motorproducenter, Hundested, fremstillede også benzinmotorer. Denne 5- hk motor havde typebetegnelsen Hundested Baby. Billedet viser motoren med produktionsnummer 1 og kan ses på Rødvig skibsmotormuseum. Foto: Rødvig Skibsmotormuseum Den lette, hurtigløbende benzinmotor må vel siges at være skabt af den tyske maskinbygger Gottlieb Daimler i Imidlertid havde der i mange år forinden været eksperimenteret med tungere, encylindrede motorer, der anvendte nafta (benzin) som brændstof. Mens arbejdsforløbet i f.eks. alle firetakts 7

8 forbrændingsmotorer i princippet er det samme, er det kompressionsforholdet og antændelsen af drivstoffet, der adskiller typerne. Benzinmotoren kræver en forgasser (karburator), som blander luft og benzin samt regulerer og til sidst tilfører gasblandingen til cylinderen. Desuden behøves pga. det lave kompressionsforhold en elektrisk tændeanordning. Denne består af en højspændingsgiver og et tændrør. Anordningen leverer en kortvarig høj spænding til tændrøret, der er placeret i cylinderen, og afgiver en gnist, som antænder gasblandingen. Robert Bosch havde produceret sit patenterede tændrør siden 1898, og fabrikken fremstillede desuden højspændingsmagneter til den hurtigt voksende motorindustri. De første bådmotorer som kom på markedet havde batteritænding, mens magnettænding introduceredes ca Udviklingen førte efterhånden til en genintroduktion af batteritændingen, som man i dag i en avanceret form finder på enhver benzinmotor. Fra 1930erne og fremover til vor tid blev der produceret benzinmotorer ved fabrikker over hele landet beregnet til jollefiskeri. Men udviklingen udenlands af mindre og højeffektive dieselmotorer, ikke mindst som en følge af verdenskrigen, førte til at markedet på få år havde et snes fabrikater at vælge i: Lister, Perkins, Sabb, Marna, Penta, bare for at nævne nogle få. Selv om disse motorer var både større og tungere, førte markedets udvikling efterhånden til at de små benzinmotorfabrikanter, som ikke havde kapital til at videreudvikle deres egne motorer, måtte opgive produktionen. I dag skal vi besøge et specialmuseum for at finde en af disse motorer. Magnet af tidlig type til 1-cylindret benzinmotor, produceret af Robert Bosch GmbH, Europas dominerende fabrik for elektromekanisk udstyr til denne slags motorer. Foto fra Bosch hjemmeside. Motorer er også bevaringsværdige Indledningsvis blev der fokuseret på aspekter som autenticitet og betydningen af at holde traditioner levende. Skibsbevaring omfatter bestemt også bevaring af ældre skibs- og bådmotorer. Det er en kendsgerning at Danmark var førende inden for nordisk motorproduktion i tiden Det er ligeledes en kendsgerning at så godt som alle fartøjer over jollestørrelse var bygget for eller med motor efter Motorerne er uløseligt knyttet til de seneste hundrede år af ikke bare den danske søfartshistorie, men også dansk værksteds- og industrihistorie og, overordnet, udviklingen fra det håndværksbaserede til det teknologibaserede samfund. Motoren er det vigtigste fremdrivningsmiddel og den industrialiserede skibsfarts vigtigste træk i det 20. århundrede, som dampmaskinen var det i det 19. århundrede. Derfor hører de hjemme i de bevaringsværdige, sejlende skibe. Denne 185 hk B&W Alpha 343 dieselmotor blev i 1950 indsat i færgen MØN. Maskinrummet med alle sine installationer er, sammen med færgen, selvskrevet som bevaringsobjekt. Foto: Skibsbevaringsfonden 8

9 Men et bevaret skib er nu en gang et kompromis, som ethvert normalt skib. Status som bevaringsværdigt skib betyder som oftest overgang til anden brug, men med en forpligtelse til at der ikke må foretages ændringer, der ikke er nødvendige for denne nye brug og skibets fortsatte anvendelse til søs. Denne forpligtelse kan næppe sættes på præcise formler eller definitioner, det er ofte et spørgsmål om maritim Fingerspitzgefühl.. I de situationer hvor skibet også har modtaget Skibsbevaringsfondens lånestøtte, gælder tillige specielle, antikvariske retningslinier. Søfartshistorikeren og maskinmesteren Niels Bach, der har et godt øje til de gamle skibsmotorer, klipper det ud i pap i bogen Freja, en stålskonnert fra Rønne: ( ) Motorerne er en vigtig del af et fartøj fra den lange småskibsepoke, der betegner overgangen mellem og blandingen af fremdrift ved sejlføring og maskinkraft. Hvis den gamle motor i et fartøj ikke er håbløst nedslidt eller havareret, bør den fortsætte sin gerning om bord. Den blev bygget til en utrolig hård indsats og kan, hvis den forskånes for fejlbetjening, marchere videre i årtier. Dens rytme er en basso continuo i det gamle fartøj, mens en stakåndet hurtigløber, der lyder som en lastbil under bjergkørsel, passer til det bevaringsværdige skib som knytnæven i øjet. At putte en sådan én i maskinrummet er ligeså pietetsløst som at skifte gaffelriggen ud med bermudasejl og sølvfarvede aluminiumsmaster. ( ) En bevaringsstatus for et skib tildeles efter en helheds-vurdering af skibet. Den kan omfatte bevaringen af oprindelig skrogform, dæksarrangement og -huse, aptering og udstyr, herunder maskineri. Skibsbevaringsfonden kan yde renteog afdragsfrie lån til restaurering af ældre/oprindelige skibsmotorer i bevaringsværdige skibe. Lånene gives efter Fondens ordinære retningslinier og lånebetingelser, som kan fås ved henvendelse til Fondens sekretariat eller læses på Fondens hjemmeside 9

10 Videre oplysning Når det gælder konkrete problemstillinger knyttet til reparation, restaurering, drift og vedligeholdelse af gamle motorer, kan man finde værdifuld information og måske også få hjælp i forskellige klubber og foreninger, som sysler med motorer. Der er efterhånden etableret en del private motorsamlinger, nogle med museumsambitioner. Sådanne steder kan man være heldig at få fat i reservedele, instruktionsbøger osv. Her følger en oversigt over museer, foreninger, enkeltpersoner eller miljøer, der garanteret kan rådgive, når emnet er ældre motorer. Industrimuseet, Gasvej 17-19, 8700 Horsens. Tlf Nordvestjysk fjordkultur, Havnevej 6, 7600 Struer. Formand: Finn Pajbjerg, tlf Rødvig skibsmotormuseum, Havnevej 7, 4973 Rødvig. Formand: Chresten Bechmann Olsen, tlf Niels Bach, Nørreskiftevej 10, Ballen, 8305 Samsø. Tlf Steffen Kjær Steffensen, maskinhandler, Kystvej 14, Egense, 9280 Storvorde. Tlf Dansk Motor- og Maskinsamling. Kristiansmindevej 14, 8500 Grenaa.. Tlf (aften) Motorklubben Columbus skibsmotormuseum, Grønbechs Gård 6, 3790 Hasle (Bornholm). Tlf Marine og Motormuseet Sjællands Odde, Havnebyen, 4583 Sjællands Odde. Tlf Der findes megen faglitteratur om emner som dampmaskiner og forbrændingsmotorer. En del findes også på dansk. Desværre har den danske marinemotorindustri ikke været omfattet af særlig stor interesse blandt historikerne. Men på de maritime museer kan man finde årbøger og artikler, der beskriver emnet. Nærværende pjece har hentet inspiration fra bl.a. nedenstående publikationer og kilder. Niels Bach: Den danske marinemotors historie (upubl. manus). Esbjerg 1995 : Freias motorer. I: Inga Thomas (red.): Freia, stålskonnert fra Rønne Svendborg Oddmund Brunvoll: Kamp og Strid. Molde 1999 Lyle C. Cummins: Diesel s engine. From conception to Oregon 1993 Johannes Lehmann: Rudolf Diesel and Burmeister & Wain. København 1938 Ole Mortensøn: Folk og fartøjer fra Sydfyn og Øerne. Rudkøbing 1997 N. Nickelsen & O. S. Giertsen: Lærebok i sjømannskap, maskinlære. Oslo Morten Qvistgaard: Horsens-bilen Gideon et industrieventyr Horsens 2002 John B. Rathbun: Practical hand book of gas, oil and steam engines. Chicago 1913 Joh. Svenson: Handledning i båtmotorers och motorbåtars drift, skötsel og navigering. Stockholm 1925 Morten K. Søndergaard: Fiskerflådens motorisering Speciale i historie v/aalborg universitet 2001 Indførelse af dieselmotor i dansk fiskeri i: Sjæk len, årbog for Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg Ruben E. Östlund: Maskinanläggning. Nordens båtar del II. Stockholm 1940 Div. forf.: Lydpotten, tidsskrift for Rødvig skibsmotormuseum Der findes også en række Internet-sider, som behandler emnet. Disse repræsenterer enten motorsamlinger eller litteratur, billeder, lydfiler, film etc På den næste sider bringes en oversigt over motorfabrikker i Danmark med skibs- eller bådmotorer på programmet. Listen er udarbejdet af Rødvig Skibsmotormuseum. 10

11 Nr Bynavn Motorfabrik Motornavn Fra Til Bemærkninger 008 Esbjerg C. Mollerups Maskinfabrik t pet 093 Ålborg P. I. Buaas Jernstøberi 1909? 088 Frederikshavn Carl Mørch Motorfabrik Diesel 098 Fredericia Jørgen Christensen Maskinværksted t benzin (1 stk) 108 Fåborg Carl M. Hansen Motorfabrik? 117 København Jørgensen og Mathiasen Maskinfabrik 4t benzin 112 Silkeborg I. H. Staugård? 114 Nykøbing S Carl Jensens Maskinværksted t benzin (10 stk.) 019 Hillerød Hans Hviid Motorfabrik Chic Hviid / Chic 2t +4t benzin 056 Slagelse Motorfabriken Alliance Alliance t glh 009 Frederikshavn Alpha Diesel A/S Alpha 1933 > 2t + 4t diesel 012 Frederikshavn Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik Alpha / Houmøller t + 4t glh og 2t diesel 095 Grenå Grenå Motor og Maskinfabrik v/anton Jensen Anton Jensen t glh og 4t pet 055 Skagen. Chr. Christensens Maskinfabrik Atlanta / Lilleskagen t glh 045 Nakskov Axel Olsen Axel Olsen / AON 4t glh 119 København Burmeister & Wain B & W. Diesel 1900 Skibsdiesel (1912 M/S Selandia) 061 Skuderløse Brødrene Christensens Maskinfabrik BFC t benzin (ca. 20 stk.) 020 Hjallese-Odense Lohman Rasmussen Maskinfabrik Boreas t benzin 029 Kalundborg Motorfabrikken Bukh A/S Bukh t benzin / pet og 4t diesel 027 Hørve Bukh & Gry Motor Bukh & Gry t benzin / pet og 4t diesel 069 Kristianshavn Kristianshavns Jernstøberi og Maskinfabrik Bur-Wain t diesel 063 Åbenrå Callesen Motorfabrik Callesen / Bukh 1899 > Glh og 2t + 4t diesel 075 København Dansk Automobilfabrik D.A.F t benzin 039 København Motorfabrikken Dan v / P. Jørgensen Dan t + 4t glh og 2t +4t benzin 007 Esbjerg Motorfabriken Dan A/S Dan t glh, 2t semidiesel og 2t + 4t benzin 096 Holbæk Frederik Dahlgårds Motorfabrik Dana 1905 Glh hk 054 Skagen Grenen Motorfabrik A/S Dangren / Grenen 2t semidiesel 083 Vejle Vejle motorfabrik v/jens P Mathiesen Dania t glh 086 Esbjerg Carl B. Hoffmann Dania / dan t pet 052 Rudkøbing Motorfabriken "Danmark" Danmark t + 4t glh og 4t benzin 046 Nordenbro Motorfabrikken Dempo v/alfred Hansen Dempo t benzin 064 Ålborg Motorfabrikken Densil v/a. Villadsen Dencil t glh og 4t benzin 031 Kolding Diesella a/s Diesella 2t benzin 072 Rønne Bornholm Bornholms Maskinfabrik Dornkluis 1913? 11

12 Nr Bynavn Motorfabrik Motornavn Fra Til Bemærkninger 110 Nykøbing F H. P. Petersen Drift 1909? 060 Sønderborg Motorfabrikken Ekko v/k..p. Rasmussen Ekko 4t benzin 085 Hundested L. Nielsens Motor værksted Ekspres? 089 Egernsund Egernsund Maskinfabrik v / C. G. Schuman Elite 2t benzin. Kopi af Ideal fra Fjellebroen 084 Søby Motorfabrikken Ellehøj v/knud Knudsen Ellehøj t benzin (ca. 80 stk.) 090 Brørup Brørup Maskinfabrik Energi t glh 043 Middelfart N. P. Jørgensens Motorfabrik Energi t glh og 2t benzin / pet 013 Frederikshavn Motorfabrikken Frederikshavn v/henning H Frederikshavn / Gamma t + 4t glh og 4t diesel. Fremstillet Vølund Århus Frichs fabrikker A/S Frichs /kim 2t glh og 4t diesel 014 Fåborg Motorfabrikken Fåborg v/marius Thomsen Fåborg t +4t benzin 078 Fåborg Fåborg Jernstøberi og Maskinfabrik Gefion 2t glh til dæksspil 025 Horsens Kramper & Jørgensen Gideon 4t glh og 4t diesel 106 Glyngøre Glyngøre Motorfabrik H. V. Jensen Glyngøre 016 Grenå Grenå Motorfabrik v/møller Grenå > 2t + 4t glh og 4t diesel 017 Gørlev Gørlev Jernstøberi og Maskinfabrik Gørlev 4t diesel 074 Svaneke Bornholm Hans Hverdag Hans Hverdag 2t benzin 076 Fjellebroen Erik Haugegård Haugegaard t + 4t benzin 051 Randers H. Hein og Sønner Hein t + 4t glh og 4t pet 050 Randers Randers Motorfabrik v/kristian Eriksen Hein / Jastram t + 4t glh og 4t pet. Jastram på licens Helsingør Helsingør Skibsbyggeri og Maskinfabrik Helsingør / BW t + 4t diesel 038 København Motorfabrikken Hera A/S Hera t glh 023 Holeby Holeby Dieselmotorfabrik A/S Holeby 1918 > 4t diesel 099 Hvide Sande Svend Åge Jensens Maskinfabrik HS Motor 4t benzin. Licensbygget Hundested Baby motor 015 Glostrup Herman Svendsen A/S HSA 4t diesel 082 Hundested Jørgensen og Højsgård Hundested / Baby 1928 > 2t glh og 4t benzin 010 Fjellebroen Fjellebro Motorfabrik Ideal t +4t glh og 2t + 4t benzin 094 Allingåbro Anton Nielsen Motorfabrik Jyden 1912 Glh 036 København Københavns Maskinfabrik A/S Jernholm Kim 2t glh og 2t benzin 115 Holbæk Kristian Madsen KM motor Ca. 50 stk. 1 cyl 2 t benzinmotorer og udenbordsmotorer 087 Kolding Kolding Maskinfabrik Kolding motor 2t benzin og udenbordsmotorer 049 Præstø V. Palms Maskinfabrik Kolon Glh 001?? Komet 2t benzin 044 Munkebo Motorfabrikken Korshavn Korshavn t benzin og 2t + 4t diesel 033 Korsør Korsør Motor & Propelfabrik Korsør t + 4t benzin 12

13 Nr Bynavn Motorfabrik Motornavn Fra Til Bemærkninger 028 Kulhuse Christian Madsen Kulhuse 4t benzin 030 Kolding Kyhl Kyhl 2t benzin 067 Kældernæs Harry L. Møller Kældernæs 2t benzin 118 Nibe Nibe Værktøjsfabrik Lillebjørn 2t benzin 003 Silkeborg Johannes Thomsen Lillebjørn 2t benzin. Senere fremstillet i Nibe 032 Korsør? Lilleør? 041 Lundeborg Lundeborg Motorfabrik v /Søren Sørensen Lundeborg t benzin 042 Marstal Marstal Motorfabrik Marstal 1934 > 2t +4t benzin 107 København Harald Friis Meteor 037 København Marcussen og Houmand Meteor t glh 024 Horsens Møller & Jochumsen Mias 2t diesel 101 Esbjerg N.N. Nielsens maskinfabrik Morgan Amager Vølund A/S Neptun / Viking / Vølund t glh og 4t diesel 004 Amager Nordan Motorfabrik A/S Nordan t + 4t glh 047 Nykøbing M. N. P. Nielsen Motorfabrik Nykøbing Motor 1910 Petroleumsmotorer / magnettænding 079 København Brødrene Henriksen Paragon 1903 Glh 040 København Motorfabriken Perfect Perfect Benzin 111? Quitzau Quitzau 1951 Udenbordsmotor / 2 HK Diesella motor 065 Aalborg F. Sørensen Rap t glh 109 Roskilde Christian Jensen Record? 011 Fjellebroen Niels Hansen Rekord 4t benzin 053 Rødvig Rødvig Motorcompagni v/åge Larsen Rødvig t glh (1 stk.) 102 Skive Petersen og Jensen Maskinfabrik Sejr? 048 Orehoved Orehoved Motorfabrik v / Rasmus Sigvard Sigvard / RSM 2t glh og 2t benzin 022 Sæby Sæby Jernstøberi Skjold 4t glh 116?? Smalley Benzin 091 Århus Chr. Hansen Hald Solo 2t benzin 081 København Standard Motorcompagni Standard 4 takt benzin 058 Strøby En Smed i Strøby Stevns motor Benzin 057 Struer Vognsgård & Nielsen Struer t glh og 4t benzin / pet 080 Løgstør H. C. Hansen Støren 1908 E. Albertsen Jernstøberi og Maskinfabrik 073 Neksø Bornholm Neksø Maskinfabrik v/christian Svendsen Svendsen t pet 059 Søby Søby Motorfabrik Søby t glh og 2t benzin 100 Fur Søren Christensen Søren Smed motor 1928? 13

14 Nr Bynavn Motorfabrik Motornavn Fra Til Bemærkninger 113 Næstved Albert N. Nielsen Tempo 2t benzin og 2t diesel 077 Svendborg Thorvald Petersen Th. Petersen t glh og 2t + 4t benzin / pet 021 Holbæk L. Frandsens Jernstøberi Thor 1904 Glh 034 København Motorfabrikken Tuxham A/S Tuxham t glh, 4t diesel og 2t + 4t benzin 071 Holbæk Holbæk Stålindustri Viking Diesel 4t diesel 105 Korsør Motorfabrikken Vita v/k. R. Jørgensen Vita 1958 Benzin 062 Ærøskøbing Motorfabrikken Ærø v/alfred Hansen Ærø t benzin. Kopier af svenske Solo 006 Asaa Brødrene Larsen Jernstøberi og Maskinfabrik Asaa t pet Forkortelser Pet Glh 2t 4t Cyl petroleum Glødehovedmotor 2-taktsmotor 4-taktsmotor cylinder 14

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

fakta TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR BUKH-MOTOR

fakta TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR BUKH-MOTOR 73 Motortyper er et meget stort emne. Der findes et utal af både særprægede og sindrigt konstruerede modeller. Afsnittet her indeholder beskrivelser af mindre motorer, både indenbords samt udenbords. Endvidere

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver

Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver , 2012, 2 Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver Organisationer Danmarks Rederiforening Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart Søfartsrådet Skibsværfter

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

S 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007

S 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007 S 4487 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail :

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Nyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet

Nyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet Nyt fra SVANA Vandplaner Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner Evt.: Vandrådsarbejdet 2016-17 Skarrildhus d. 1. nov. 2016 Heine Glüsing Bemærk! For

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

fakta Forbrændingsmotor

fakta Forbrændingsmotor 2 Enhver, der beskæftiger sig med dieselmotorer, bør kende opfinderen af denne maskine. Nedenfor er et kort resume af, hvem han var. Rudolf Diesel blev født i Paris i 1858 af tyske forældre. Under den

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Stormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande

Stormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande -16 Aalborg 48 Thyborøn 107 Als Odde 96 Anholt Fyr 157 Fornæs 111 96 2 Sjællands Odde 105-59 Vejle 191 Horsens 160 215 Kolding 310 Middelfart 270 Hjarnø 128 Odense 144 Endelave 191 Bogense 160 Ballen 142

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Technology Projector Projector's type Projector's resolution

Technology Projector Projector's type Projector's resolution Country Site Town Company Number of digital projectors in the cinema Technology Projector Projector's type Projector's resolution Server Number of 3D screens Supplier of 3D technology DK Kinorama Aabenraa.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Gårdmøller i Mygdal Sogn

Gårdmøller i Mygdal Sogn Nr. Adresse/navn Matr. Nr År Mølletype m.m. Erstatningsværdi Ejer Kilde Foto af mølle 1??? 1ei odden hovedgård 1945 Vindmotor bygget 1938 1500 Anton Hansen 2 Degnbølvej 13 "Odden Mølle" 1b odden møllegård

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Betjeningsvejledning for søløven

Betjeningsvejledning for søløven Betjeningsvejledning for søløven Almindelig betjening: 1. Udfyld sejladsprotokollen før afgang. 2. Båden lænses 3. Brændstofbeholdningen (diesel) kontrolleres. Der skal være min. 1/3 tank fuld 4. Rød knap

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere